►Den følgende beskrivelse af reglerne om løbende ydelser i LL § 12 B, tager udgangspunkt i en virksomhedsoverdragelsessituation, hvorfor yder=køber og modtager=sælger.
 
Definition◄ Ved en løbende ydelse forstås en ydelse, der løber ud over aftaleåret og hvor der hersker usikkerhed om ydelsens varighed og/eller ydelsens størrelse, jf. LL § 12 B, stk. 1. Et typisk eksempel på en løbende ydelse kan være betaling for f.eks. goodwill fastsat som 10 % af overskuddet i 10 år.
 
 I forbindelse med indgåelse af den gensidigt bebyrdende aftale, f.eks. salg af en erhvervsvirksomhed, hvor hele eller dele af aktivmassen skal berigtiges med en løbende ydelse, skal aftaleparterne foretage en kapitalisering af ydelsen. Den kapitaliserede værdi lægges til grund for henholdsvis sælgers avancebeskatning og købers afskrivningsgrundlag. Det skal fremgå af overdragelsesaftalen, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse. Oplysning om henholdsvis den kapitaliserede værdi, herunder hvilke aktiver den løbende ydelse er betaling for, skal indgives til skattemyndighederne senest samtidigt med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås. Den kapitaliserede værdi kan enten fastsættes ved at tilbagediskontere de forventede nominelle ydelser med en markedsrente eller fastsættes efter et skøn, hvor der henses til handelsværdien af det aktiv/formuegode, der betales med den løbende ydelse. Told•Skat vil fremover 2 gange årligt udmelde en rentesats, der vil kunne anvendes i forbindelse med kapitalisering, såfremt parterne ikke selv har kunnet finde et bedre udtryk for markedsrenten.
Ansættelsen af den kapitaliserede værdi er undergivet skattemyndighedernes prøvelse, jf. LL § 12 B, stk. 2.
 
Saldoførsel Såvel sælger som køber skal føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi er indgangsværdi. I takt med at de løbende ydelser erlægges reduceres såvel købers som sælgers saldo med de ydede beløb. Parterne skal føre saldoen enten indtil det år, hvor ydelsen ophører eller hvor saldoen bliver negativ, dvs. på det tidspunkt hvor den samlede nominelle sum af de løbende ydelser overstiger den kapitaliserede værdi. Oplysning om saldoens størrelse for det enkelte indkomstår skal gives til skattemyndighederne senest samtidigt med indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår, jf. LL § 12 B, stk. 3. Indtil det tidspunkt, hvor saldoen bliver negativ beskattes sælger ikke af de enkelte års ydelser og køber har ikke fradrag herfor, jf. LL § 12 B, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt.
 
Når saldoen bliver negativ I det år hvor saldoen bliver negativ, beskattes sælger af den del af ydelsen, der udgør det negative beløb. Modsat har køber fradrag for denne del. De følgende års ydelser beskattes fuldt ud hos sælger, mens køber har fradrag herfor, jf. LL § 12 B, stk. 4, 2. og 3. pkt. og stk. 5, 2 og 3 pkt. Indkomst eller fradrag efter LL § 12 B, stk. 4-7, medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 17, medmindre indkomsten/fradraget indgår i virksomhedsskatteordningen. I forbindelse med beskatning og fradrag for de løbende ydelser skal det bemærkes, at det er betalingstidspunktet, modsat normalt retserhvervelsestidspunktet, der er afgørende for, hvornår skattepligten henholdsvis fradragsretten indtræder.
 
Ydelsens ophør Hvis ydelserne ophører inden saldoen er nede på 0 eller bliver negativ, kan sælger i det indkomstår, hvor ydelsen ophører, i sin skattepligtige indkomst foretage fradrag for et beløb svarende til restsaldoen på ophørstidspunktet. Modsat beskattes køber af dennes restsaldo. Sælger kan dog ikke få fradrag for restsaldoen, i det omfang saldoen er fastsat som betaling for et aktiv, hvor avancen ved afståelse ikke er skattepligtig. Tilsvarende beskattes køber ikke af restsaldoen, hvis denne er fastsat som betaling for et aktiv, hvor købesummen ikke er afskrivnings- eller fradragsberettiget eller, hvor købesummen er fastsat som betaling for et aktiv, som køber ikke kan lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance i forbindelse med et senere salg, jf. LL § 12 B, stk. 4, 4. og 5. pkt. og stk. 5, 4. og 5. pkt.
Hvis køber ikke ved ydelsens ophør har afstået det aktiv som saldobeløbet er fastsat som vederlag for og hvis anskaffelsessummen for det pågældende aktiv ikke er afskrivnings- eller fradragsberettiget, men vil skulle indgå i opgørelsen af den skattepligtige avance i forbindelse med købers salg af aktivet (f.eks. aktier), reduceres købers anskaffelsessum i stedet med restsaldobeløbet til det faktisk betalte beløb, jf. LL § 12 B, stk. 5, 6. pkt.
 
Hvad anses for ophørsgrund? Ydelsen anses for ophørt, når den, ifølge den indgåede aftale, ikke længere løber, f.eks. fordi det aftalte åremål er udløbet eller fordi en anden mellem parterne aftalt ophørsgrund indtræder. Købers konkurs, insolvente likvidation, akkord, forsvinden eller lign. accepteres som ophørsgrund. Såfremt dødsfald ikke er aftalt som ophørsgrund mellem parterne, fortsætter en evt. efterlevende ægtefælle saldoførsel m.v., mens det er dødsboskattelovens regler, der regulerer afdødes forhold. I andre situationer er det de almindelige successionsregler, der afgør, om der kan succederes i saldoen.
 
Afståelse af retten til den løbende ydelse Afstår sælger retten til den løbende ydelse reduceres sælgers saldo med den kontantomregnede afståelsessum. I det omfang saldoen herved bliver negativ beskattes sælger af det negative beløb. Hvis der ikke længere føres saldo, f.eks. fordi saldoen allerede er blevet negativ, beskattes sælger af hele den kontantomregnede afståelsessum, jf. LL § 12 B, stk. 6.  
Hvis retten til den løbende ydelse overdrages ved gave, arv eller arveforskud, fastsættes vederlaget herfor til handelsværdien på overdragelsestidspunktet, jf. LL § 12 B, stk. 6 og 8. Såfremt retten til den løbende ydelse afstås til køber fragår det kontantomregnede vederlag i købers saldo. I det omfang saldoen herved bliver eller i forvejen er negativ, får køber fradrag for det negative beløb, jf. LL § 12 B, stk 7. Hvor overdragelse af retten sker til trediemand skal denne samt senere erhververe medregne de løbende ydelser i deres skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales, jf. LL § 12 B, stk. 8.
Køber vil fortsat være omfattet af reglerne i LL § 12 B. Erhververen af den løbende ydelse vil ikke blive omfattet af reglerne i LL § 12 B, idet denne bestemmelse alene regulerer forholdet mellem de oprindelige aftaleparter. Derimod vil erhververen kunne blive omfattet af reglerne i AL § 40, stk. 2, om afskrivning på udbytte-, forpagtnings-, eller lejekontrakter, jf., afsnit E.I.4.2.2.1.
 
Overdragelse af forpligtelsen Ønsker køber, at overdrage forpligtelsen til at betale den løbende ydelse til en anden kræver det sælgers samtykke, idet der er tale om debitorskifte. Det af køber herfor betalte vederlag skal fragå købers saldo. I det omfang saldoen ikke går i nul eller bliver negativ, bliver køber skattepligtig af restsaldobeløbet, jf. LL § 12 B, stk. 5, 4. pkt.. Føres der ikke længere saldo, jf. situationen i LL § 12 B, stk. 3, 4. pkt., kan køber fradrage det betalte vederlag i sin skattepligtige indkomst. Erhververen af forpligtelsen skal i lighed med den oprindelige køber opgøre en kapitaliseret værdi og føre en saldo i henhold til LL § 12 B, stk. 2-11, jf. LL § 12 B, stk. 9.
 
Hvem er omfattet? Såvel fysiske som juridiske personer er omfattet af bestemmelserne i LL § 12 B, stk. 2-11. Dog skal mindst den ene af aftalens parter på tidspunktet for aftalens indgåelse være fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig efter reglerne om fast driftssted her i landet, jf. LL § 12 B, stk. 10. Hvis den anden part inden aftalens ophør bliver fuldt skattepligtig til Danmark, bliver også denne part omfattet af reglerne om løbende ydelser. I denne situation opgøres saldoens indgangsværdi som den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse fratrukket de ydelser, der er blevet betalt indtil skattepligtens indtræden.
 
Immaterielle aktiver og løbende ydelser - Henstand Hvis den løbende ydelse er aftalt som betaling for aktiver omfattet af AL § 40, stk. 6, dvs. goodwill eller andre immaterielle aktiver kan der gives rentefri henstand i op til 7 år med den efter AL § 40, stk. 6, opgjorte avanceskat, jf. AL § 40, stk. 7. Begæring herom indsendes senest samtidig med indgivelse af selvangivelse for aftaleåret til den lokale Told- og Skatteregion og for selskaber, der lignes af Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen) hertil. Hvis kun en del af vederlaget udgøres af en løbende ydelse kan der gives henstand med den del af avanceskatten, som udgøres af forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og den samlede afståelsessum for aktivet. Hvis f.eks. halvdelen af den samlede afståelsessum udgøres af en løbende ydelse gives der henstand med halvdelen af avanceskatten. Der gives ligeledes henstand med den del af arbejdsmarkedsbidraget, der knytter sig til en avance, hvor der er givet henstand med skatten. Avanceskatten (=henstandsbeløbet) forfalder i takt med at de løbende ydelser udbetales. Når de løbende ydelser udbetales anvendes disse forud for andre formål og med deres fulde beløb som afbetaling på henstandsbeløbet. Skattens betaling kan således ikke fordeles lineært eller på anden måde over de 7 år, som henstanden løber.
Såfremt henstandsbeløbet ikke er betalt 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen forfalder resten af henstandsbeløbet til betaling. Hvis den løbende ydelse ophører inden modtageren har indbetalt den samlede avanceskat frafaldes den resterende del af avanceskattekravet. Om ydelsernes forfaldsgrunde, indbetalingsfrister, restancerenter og rykkergebyrer mv., henvises til AL § 40, stk. 7. Hvor der ikke er ydet henstand kan modtageren, når ydelsen ophører inden saldoen er 0, fratrække restsaldobeløbet, jf. LL § 12 B, stk. 4, 3. pkt. Da der i den her beskrevne situation imidlertid er tale om, at den resterende avanceskat(=resterende henstandsbeløb) eftergives, kan der ikke foretages fradrag for den del af saldoen, der svarer til grundlaget for dette ikke betalt henstandsbeløb, jf.. LL § 12 B, stk. 4, 4. pkt., se nedenfor anførte eksempel på denne situation.
 

Eksempel på ydelsens ophør Goodwill sælges mod en løbende ydelse over 10 år. Den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse (startsaldoen) kan opgøres til 1 mio. kr. Avanceskatten, der efter AL § 40, stk. 7, gives henstand med i op til 7 år, opgøres til 400.000 kr. I år 5 ophører ydelsen og der er på det tidspunkt betalt 300.000 kr. i løbende ydelser, som alle er afbetalt på henstandsbeløbet. Den resterende saldo i år 5 er således på 700.000 kr. og det resterende henstandsbeløb på 100.000 kr.
Under normale omstændigheder vil modtager have fradrag for restsaldoen på de 700.000 kr. I henstandssituationen skal dette beløb imidlertid reduceres med grundlaget for det ikke betalte henstandsbeløb. Grundlaget for det ikke betalte henstandsbeløb kan opgøres således:.
 
100.000/400.000 x 1000.000 = 250.000 kr.
 
Den del af saldoen som modtager faktisk kan få fradrag for efter LL § 12 B, stk. 4, 3. pkt., kan opgøres således:
 
700.000 (restsaldoen) - 250.000 (grundlaget for det ikke betalte henstandsbeløb) = 450.000 kr.