Kursgevinstloven (KGL) omhandler den skattemæssige behandling af gevinst/tab på fordringer og gæld i såvel dansk mønt som fremmed valuta. Loven omhandler endvidere den skattemæssige behandling af terminskontrakter og købe- og salgsretter mv. (finansielle kontrakter).►
◄Ved lov nr. 439 af 10. jun. 1997 er der gennemført en revision af de hidtidige regler for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter.► Loven erstatter den oprindelige kursgevinstlov - lov nr. 532 af 13. dec. 1985 - med senere ændringer.
Der er med den nye kursgevinstlov primært tale om en omskrivning og redigering af de hidtil gældende regler. Der er herved gennemført en ændret systematik i loven, således at der nu er en klar adskillelse mellem den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld for henholdsvis personer og selskaber mv. Loven indeholder herudover en række materielle ændringer.
KGL er offentliggjort i skm. lovbek. nr. 580 af 5. aug. 1998 med de seneste ændringer ved § 11 i lov nr. 414 af 26. jun. 1998 og § 2 i lov nr. 430 af 26. jun. 1998. Reglerne vedrørende fordringer og gæld, dvs. §§ 1-28 og §§ 34-38, har virkning fra og med indkomståret 1998. Reglerne vedrørende finansielle kontrakter, dvs. §§ 29 - 33, har virkning fra og med den 1. jan. 1997. Tidligere overgangsbestemmelser er indarbejdet i den nye KGL's ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (§§ 40 - 43).
Som følge af lovrevisionen er hele A.D.2 omskrevet. Det er kun, hvor der er materielle ændringer, at teksten er markeret som ny tekst.
◄Til den tidligere KGL er udsendt skm. cirk. nr. 134 af 29. jul. 1992. Af relevans for området kan endvidere nævnes skm. cirk. nr. 35 af 16. mar. 1995 om overdragelse af pengeinstitutvirksomhed.►
Det skal bemærkes, at der ikke vil blive udsendt cirkulære til den nye KGL.◄.►

◄Lovens systematik Med den nye KGL er der indført en ny systematik, således at der sker en klar opdeling efter skattesubjekt (person eller selskab) og skatteobjekt (fordring, gæld eller finansiel kontrakt).►

◄
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
Kapitel 2 - Selskaber mv.
§§ 3-5: Fordringer
§§ 6-8 og § 11: Gæld
§§ 9-10: Realkreditinstitutter mv.		Kapitel 3 - Personer & dødsboer
§ 13: Fordringer og pengenæring
§§ 14-18: Andre fordringer
§ 19: Gæld og pengenæring
§§ 20-23: Anden gæld
Kapitel 4 - Eftergivelse af gæld ved akkord mv.
Kapitel 5 - Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
Kapitel 6 - Finansielle kontrakter
Kapitel 7 - Andre bestemmelser
Kapitel 8 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 41: Overgangsregler for selskaber mv. - fordringer og gæld
§ 42: Overgangsregler for personer og dødsboer - fordringer og gæld
§ 43: Overgangsregler vedrørende finansielle kontrakter
►
◄ Sammenhængen mellem ny og gammel lov► Sammenhængen mellem KGL før og efter lovrevisionen kan skitseres som nedenfor. Der er dog kun tale om et groft udgangspunkt, bl.a. som følge af den ændrede systematik. Et eksempel herpå er de gamle tabsfradragsbegrænsninger for finansielle kontrakter i §§ 8 F - 8 G, der sondrede mellem aktie og ikke-aktie baserede kontrakter, mens de nye tabsfradragsbegrænsninger i §§ 31 - 32 sondrer mellem selskaber og personer.

◄
►Førgældende bestemmelser◄►Nugældende bestemmelser◄
►§ 1◄►lovens anvendelsesområde◄►§ 1◄
►§ 2◄►selskaber mv.◄►§§ 2, 3 og 9◄
►§ 3◄►personer, pengenæring◄►§ 13◄
►§4◄►personer, andre fordringer◄►§§ 12, 14 og 17◄
►§ 5◄►gæld◄►§§ 6, 7, 9 og 19-22◄
►§ 6◄►fordringer og gæld i fremmed valuta◄►§§ 16 og 23◄
►§ 6A◄►akkord mv.◄►§ 24◄
►§ 6 B◄►koncerninterne fordringer og gæld◄►§§ 4 og 8◄
►§ 6 C◄►dobbeltbeskatningsoverenskomst◄►§§ 5 og 18◄
►§ 7◄►mindsterentereglen◄►§§ 14 og 38◄
►§ 7 A◄►erhvervelse for lånte midler◄►§ 15◄
►§ 8◄►opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld◄►§§ 25-28 og 39◄
►§ 8 A◄►realkreditinstitutter mv.◄►§§ 9-10◄
►§ 8 B◄►fraflytningsbeskatning◄►§ 37◄
►§ 8 C◄►finansielle kontrakter◄►§ 29◄
►§ 8 D◄►finansiellekontrakter, undtagelser◄►§ 30◄
►§ 8 E◄►opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter◄►§§ 33 og 39◄
►§ 8 F◄►tabsfradragsbegrænsning, aktiebaserede kontrakter◄►§ 31◄
►§ 8 G◄►tabsfradragsbegrænsning, ikke-aktiebaserede kontrakter◄►§ 32◄
►§ 9◄►opgørelsesprincipper◄►§§ 34-36◄
►§§ 10-12◄►ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser◄►§§ 40-44◄
►
◄Væsentlige ændringer/ præciseringer► ◄►Følgende er ikke en udtømmende opremsning af de ændringer der er sket, men kun en kort oversigt over visse centrale ændringer mv.

KGL omfatter ikke længere gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. KGL § 1, stk. 3, se A.D.2.3.4.2.
Beskatning af gevinst og tab på konvertible obligationer der afstås i indkomståret 1998 eller senere (jf. TfS 1998, 112), er overført fuldt ud til ABL, se S.G.1.5.
Vederlagsnæringsbegrebet er ophævet indenfor KGL's område, se A.D.2.3.4 og A.D.2.3.4.1.
Reglen om, at selskaber ikke kan fradrage tab på indeksreguleret gæld, er indskrænket til gæld i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet, jf. § 7, stk. 1, se S.C.1.2.2.4. En tilsvarende regel er indført for pengenæringsdrivende personer, jf. § 19, stk. 2, se A.D.2.9.
Et debitorselskabs skattefrihed ved gældseftergivelse i koncernforhold er udvidet til også at gælde når kreditorselskabet er udenlandsk, jf. § 8, se S.C.1.2.2.4.
Realkreditinstitutter mv. skal med enkelte undtagelser følge KGL's almindelige regler om beskatning af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter, se A.D.2.12 - A.D.2.12.2 og A.D.2.16 - A.D.2.16.2.
En række konkrete kontrakter, der hidtil er behandlet som finansielle kontrakter, er undtaget fra kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, jf. § 30, se A.D.2.18.3.
Tabsfradragsbegrænsningsreglerne vedrørende finansielle kontrakter er ændret, således at de kun finder anvendelse, hvor en tabsfradragsbegrænsning har betydning set i forhold til reglerne om beskatning af det underliggende aktiv, jf. §§ 31 - 32, se A.D.2.18.4 og A.D.2.18.5. ◄