Klagen skyldes, at regionen har anset klagerens import og salg af emballagetape med indhold af hård pvc for afgiftspligtig efter pvc-afgiftsloven.   

 

Landsskatterettens afgørelse

 

ToldSkats afgørelse ændres. 

 

Sagens oplysninger

 

Klageren er en virksomhed, der blandt andet indkøber emballagetape fra Tyskland med henblik på videresalg. Tapen består af en overdel, der kan trykkes i forskellige farver med logo, navn mv., en film blandt andet bestående af pvc samt en klæber. Klageren har fremlagt en oversigt over tapen samt en vareprøve bestående af 2 ruller tape. 

 

Klageren har oplyst, at tapen kun indeholder hård pvc, og har henvist til brev fra den tyske leverandør af 22. april 2004, hvoraf fremgår følgende:  

 

"(...)

Gerne bestätigen wir wie folgt:

Der von uns zur Produktion von PVC Klebebändern eingesetzte PVC Film ist ein Hart-PVC Film. Unsere Filmlieferanten bestätigen, dass die Folie konstitutionsbedingt keine Weichmacher (Phdalate) enthält.

(...)"   

 

ToldSkats afgørelse

 

Regionen har anset emballagetape af hård pvc som afgiftspligtig efter pvc-afgiftsloven.   

 

Der er tale om tape med indhold af hård pvc, der er omfattet af pvc-afgiftslovens § 1, stk. 1, jævnfør bilag 1, nr. 3.

 

Efter den tidligere pvc-afgiftslov nr. 954 af 20. december 1999 var det anført i bilag 1, nr. 3, at selvklæbende folier og tape i ruller eller i strimler, henhørende under position 3919 i EU's kombinerede nomenklatur (KN-koderne) var afgiftspligtig. Afgiftssatsen fremgik af skemaet under bilag 2, vedrørende varer indeholdende blød pvc. Der var tilsvarende et skema for afgiftspligtige varer indeholdende hård pvc. Selvklæbende folier og tape var ikke nævnt i dette skema. Tape indeholdende hård pvc var således efter denne lov ikke afgiftspligtig.    

 

Imidlertid blev pvc-afgiftsloven ændret ved lov nr. 127 af 27. februar 2004, således at selvklæbende folier og tape i ruller og strimler var afgiftspligtige, også for så vidt angik varer af hård pvc. Der er henvist til bilag 2 til loven hvoraf fremgår, at tape, ikke-blødgjort er belagt med en afgiftssats på 2,00 kr./kg.    

 

I bemærkningerne til lovforslaget anføres det vedrørende bilag 1, nr. 3, at henvisningen til KN-koderne ophæves, og at afgiftspligten skønnes at være uændret. Det uændrede bestod i, at selvklæbende folier og tape i nomenklaturen alene kunne henføres til position 3919, således at de afgiftspligtige produkter var de samme før og efter ændringen.     

 

Det omtalte skema for hård pvc blev samtidig ophævet. Baggrunden herfor var, at der var etableret en række indsamlingsordninger for de varer, der var nævnt i dette skema, og det var derfor ikke længere formålstjenligt at afgiftsbelægge disse varer. Der var i alle tilfælde tale om pvc-byggeprodukter, og således ikke tape med indhold af hård pvc. Der blev ikke i forbindelse med lovændringen indført muligheder for, at regionen kunne dispensere for afgiften for produkter, der indgik i en recyklingsproces.   

 

Den seneste lovs bilag 1, nr. 3 omfatter derfor alle typer af pvc, uanset om der er tale om hård eller blød pvc. Det forhold, at afgiftssatsen er nævnt sammen med varer af blød pvc under bilag 2 kan hænge sammen med, at tapen foreligger i så tynde strimler, at den har samme egenskaber som tape af egentlig blødgjort pvc. Der er henvist til Told- og Skattestyrelsens nyhedsbrev af 30. marts 2004.    

 

Det har samtidig været hensigten at lukke et hul i den tidligere lovtekst, hvorved pvc-tape, der var fremstillet af pvc med blødgørere var afgiftspligtig, mens tape af pvc uden blødgørere ikke var afgiftspligtig.        

 

Der er i øvrigt henvist til Miljøstyrelsens "Rapport om forbruget af pvc og ftalater i Danmark år 2000 og 2001". 

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke er hjemmel i pvc-afgiftsloven til beskatning af emballagetape af hård pvc.  

 

Pvc-afgiftsloven, som den er formuleret efter ændringen i 2004 er så uklar, at der ikke er tilstrækkelig hjemmel til at pålægge den omhandlede tape afgift, der alene indeholder hård pvc og således ikke indeholder ftalater eller andre blødgørere.     

 

Der er henvist til, at tape af hård pvc efter den tidligere lov var fritaget for afgift, og at der i den senere lov ikke er overensstemmelse mellem overskriften i bilag 2, og så benævnelsen af tape, ikke blødgjort under det pågældende bilag. Endvidere er der i lovbemærkningerne til lovændringen signaleret, at afgift på produkter indeholdende hård pvc afskaffes, ligesom der ikke med den nye formulering af bilag 1, punkt 3 er signaleret nogen ændring af, hvilke varer, der skal være afgiftspligtige.  

 

Endvidere er der rent faktisk etableret en indsamlingsordning for den her omhandlede tape, hvilket var begrundelsen for at fjerne skemaet over varer med indhold af hård pvc fra loven.  

Herudover vil regionens fortolkning skabe en forvredet konkurrencesituation, idet tilsvarende tape i de andre EU-lande ikke er belagt med en pvc-afgift. 

 

Endelig har regionen selv været meget i tvivl om der var afgiftspligt af den importerede tape.  

 

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

 

Styrelsen har over for Landsskatteretten indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

 

Der er i det hele henvist til regionens begrundelse.  

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (Pvc og visse blødgøringsmidler) nr. 954 af 20. december 1999 fremgår af § 1, stk. 1 og 2, følgende:

 

"§ 1. Der svares afgift til statskassen af varer, som er nævnt i bilag 1 med indhold af polyvinyl-klorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalsyre (ftalater).

Stk. 2. Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og varens nettovægt, jf. dog stk. 3, 4 og 5. Det er en betingelse for at betale afgiften på grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater."   

 

Af bilag 1, nr. 3 til loven fremgår der følgende:

 

" Bilag 1

Afgiftspligtigt vareområde

Der svares afgift til statskassen af følgende varer indeholdende polyvinylklorid og eventuelt estere af o-ftalsyre (ftalater): 

(...)

 

3. Selvklæbende folier og tape i ruller eller i strimler, henhørende under position 3919 i EU's kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte varer indeholdende pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften."   

 

Af bilag 2 til loven (skemaet for varer indeholdende blød pvc) fremgår der følgende:

 

"Bilag 2

Afgiften betales på grundlag af de satser, som er nævnt i dette bilag,(...)

 

Varer indeholdende blød pvc	Afgift ved indhold af ftalater	Reduceret afgift ved anden blødgører end ftalater
(...)
Tape og selvklæbende folier henhørende under position 3919 i EU's kombinerede nomenklatur	3,50 kr./kg	1,40 kr./kg

                      (...)"

                     

Endvidere er der under bilag 2 beskrevet et tilsvarende skema for varer indeholdende hård pvc, hvori er anført en række forskellige byggeprodukter. 

 

Af EU's kombinerede nomenklatur position 3919, fremgår følgende:

 

"3919 Plader, ark, film, folier, bånd og strimler og andre flade former, af plast, selvklæbende, også i ruller"    

 

Af lovbemærkningerne til den pågældende lov (lovforslag L 69 af 27. oktober 1999) fremgår under de almindelige bemærkninger følgende:

                     

"Indledning

 

Med dette lovforslag foreslås en afgift på visse varer indeholdende PVC og eventuelt blødgøringsmidler (phthalater). Afgiftens formål er at øge incitamentet til anvendelsen af andre blødgørere end phthalater, samt reducere mængden af PVC, som forbrændes eller deponeres.

 

Phthalater anvendes i plastindustrien som tilsætning i PVC, der herefter kendetegnes som blød PVC.

(...)"

 

Af de særlige bemærkninger fremgår der til lovens bilag 1, nr. 3, følgende:  

 

"3. Selvklæbende folier og tape, i ruller eller i strimler, henhørende under position 3919 i EU's kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte varer indeholdende blødgjort PVC og eventuelt phthalater vil være omfattet af en afgift.

(...)"

 

Lov nr. 954 om afgift af polyvinylklorid og ftalater (Pvc og visse blødgøringsmidler) af 20. december 1999 blev ændret ved lov nr. 127 af 27. februar 2004. Efter ændringen havde lovens bilag 1, nr. 3, følgende ordlyd: 

 

"Bilag 1

Afgiftspligtigt vareområde

Der svares afgift til statskassen af følgende varer indeholdende polyvinylklorid (pvc) og eventuelt estere af o-ftalsyre (ftalater):

(...)

3. Selvklæbende folier og tape i ruller eller i strimler."  

 

Bilag 2 til loven (skemaet for varer indeholdende blød pvc) fik med lovændringen følgende ordlyd:

 

"Bilag 2

Afgiften betales på grundlag af de satser, som er nævnt i dette bilag,(...)

 

Varer indeholdende blød pvc	Afgift ved indhold af ftalater	Reduceret afgift ved anden blødgører end ftalater
(...)
Tape (blødgjort) og selvklæbende folier	3,50 kr./kg	1,40 kr./kg
Tape, ikke blødgjort		2,00 kr./kg

   (...)"

 

Bilag 2's skema over varer indeholdende hård pvc blev endvidere fjernet. 

                     

Af lovbemærkningerne til ændringsloven (lovforslag L 110 af 10. december 2003) fremgår under de almindelige bemærkninger følgende:

 

"Forslaget medfører:

·        Ændring af pvc-afgiften

• afgiftsfritagelse af hård pvc
• afgiftspålæggelse af plastisolcoatede stålplader
• forenkling af det afgiftspligtige vareområde. 

(...)"

 

Af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår der til lovens bilag 1, nr. 3, følgende:  

 

"I bilag 1, nr. 3 (selvklæbende folier og tape mv.) er henvisningen til KN-koderne ophævet, og afgiftspligten skønnes at være uændret. 

(...)"

 

Det bemærkes, at der er enighed om, at der her er tale om tape alene med indhold af hård pvc og ikke blød pvc, dvs. pvc, hvori der er tilsat blødgørere.

 

Af lovbemærkningerne til den oprindelige lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (Pvc og visse blødgøringsmidler) nr. 954 af 20. december 1999 vedrørende bilag 1, nr. 3, fremgår klart, at bestemmelsen kun omfatter selvklæbende folier og tape, i ruller og strimler henhørende under position 3919 i EU's kombinerede nomenklatur, indeholdende blødgjort PVC. Den her omhandlede tape har således ikke været omfattet af denne lovs afgiftspligtige vareområde, hvilket også er tiltrådt af regionen.  

 

Der findes ikke i forbindelse med ændringsloven nr. 127 af 27. februar 2004 at være klare holdepunkter for, at dette forhold af lovgiver ønskes ændret, således at også tape med indhold af hård pvc nu skulle være omfattet af det afgiftspligtige vareområde.

 

Der er herved henset til, at det af lovforarbejderne dels fremgår generelt, at afgiften på varer indeholdende den hårde pvc ønskes ophævet, dels at det særligt vedrørende det afgiftspligtige vareområde som nævnt i bilag 1, nr. 3, fremgår, at afgiftspligten vedrørende denne bestemmelse skønnes at være uændret, efter at henvisningen til EU's kombinerede nomenklatur udgår.  

 

Endvidere er varen af typen "tape, ikke blødgjort" indsat under bilag 2 i loven, der ikke beskriver det afgiftspligtige vareområde, men kun angiver de enkelte afgiftssatser, der skal anvendes for de varer, der er beskrevet under bilag 1. Det bemærkes i denne forbindelse, at overskrifterne i bilag 2 alene omtaler, varer indeholdende blød pvc, enten med ftalater eller med blødgørere. Endelig er varen "tape, ikke blødgjort" ikke nærmere defineret i hverken lovteksten eller i forarbejderne. 

 

Ud fra en samlet vurdering af lovteksten samt forarbejderne hertil findes der således ikke at være tilstrækkelig klar hjemmel til, at den her omhandlede tape med indhold af hård pvc kan pålægges afgiftspligt efter pvc-afgiftsloven. Endvidere ses der ikke i lovgivningen at være klar hjemmel til at pålægge tapen afgiftspligt under henvisning til, at den har samme egenskaber som tape med indhold af blød pvc.

 

Den påklagede afgørelse ændres derfor.