Parter

H1 Understøttelsesfond
(advokat Søren Lehmann Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Poul Sørensen, Peter Blok, Per Walsøe og Marianne Højgaard Pedersen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 5. afdeling den 3. juni 2003.

Sagens behandling

Sagen er behandlet skriftligt, jf, retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1 Understøttelsesfond, har principalt gentaget sin påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at de renteindtægter, som fonden modtog den 21. marts 1997 og 19. februar 1998 som følge af skattemyndighedernes tilbagebetaling af realrenteafgift, skatteretligt skal periodiseres over de indkomstår, som renterne vedrører, dvs. indkomstårene 1992-1998.

Subsidiært har fonden nedlagt påstand om, at de den 21. marts 1997 modtagne renteindtægter skal henføres senest til indkomståret 1996, bortset fra renteindtægten på 66 kr., som først er påløbet i 1997.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse og frifindelse over for den subsidiære påstand.

Anbringender

Til støtte for den subsidiære påstand har fonden anført, at den senest i 1996 erhvervede endelig ret til de nævnte renteindtægter. Den 15. marts 1996 gjorde man skattemyndighederne opmærksom på, at der skulle ske forrentning af den tilbagebetalte realrenteafgift vedrørende 1993 samt 1994, og rentebeløbets eksistens og retsgyldighed var ikke på noget tidspunkt genstand for en tvist. Det var alene skattemyndighedernes egne forhold, der udskød udbetalingen af rentebeløbet til den 21. marts 1997.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at Told- og Skatteregionens udbetaling af realrenteafgift uden renter var en afgørelse, og at fondens revisors brev af 15. marts 1996 til Told- og Skatteregionen derfor måtte opfattes som en klage. Told- og Skattestyrelsen behandlede klagen, indtil afgørelse blev truffet ved styrelsens brev af 7. marts 1997 til Told- og Skatteregionen. Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens notat af 6. marts 1997, at der var en reel overvejelse om, hvorvidt der skulle betales renter, og fonden burde have indtægtsført renterne i sit regnskab i 1996, hvis man anså det for helt sikkert, at man var berettiget til rentegodtgørelse.

Supplerende sagsfremstilling

Ved brev af 15. marts 1996 skrev fondens revisor til Told- og Skatteregion Maribo blandt andet:

"Vi skal hermed anmode regionen om at foretage en fornyet beregning af det beløb, der skal tilbagebetales, jf. regionens skrivelser af 4. og 5. d.m.

De beløb, der er indbetalt for årene 1993 og 1994 udgør henholdsvis kr. 479.985 og kr. 443.363 excl. renter.

I henhold til Realrenteafgiftslovens § 18, stk. 6 skal der ske forrentning af ændrede afgiftsbeløb, d.v.s. både af nedsættelser som nævnt i § 18, stk. 5, 1. punktum og forhøjelser som nævnt i § 18, stk. 5, 2. punktum.

...

Vi imødeser snarest en ændret beregning, der includerer en forrentning af de for meget betalte beløb."

Revisionsfirmaet blev ved brev af 22. marts 1996 fra regionen underrettet om, at anmodningen var videresendt til Told- og Skattestyrelsen.

Ved brev af 7. marts 1997 skrev Told- og Skattestyrelsen således til Told- og Skatteregion Maribo:

"Region Maribo har med brev af 21. marts 1996 ... videresendt en klage fra H1 Understøttelsesfond over, at der ikke er beregnet renter af tilbagebetalt realrenteafgift.

Region Maribo har efterfølgende telefonisk oplyst, at andre fonde, der har fået tilbagebetalt realrenteafgift som følge af at de ikke var afgiftspligtige for det omhandlede afgiftsår, ligeledes har fremsat anmodning om forrentning af tilbagebetalingsbeløbet.

Som det fremgår af vedlagte af Finanskontoret udarbejdede notat af 6. marts 1997, er styrelsen af den opfattelse, at de omhandlede fonde har krav på forrentning af tilbagebetalingsbeløbene efter reglerne i realrenteafgiftslovens § 18, stk. 6.

Styrelsen skal derfor anmode regionen om at beregne og udbetale renter til de omhandlede fonde, herunder til H1 Understøttelsesfond."

Det i brevet omtalte notat af 6. marts 1997 har blandt andet følgende indhold:

"Notat om beregning af renter ved tilbagebetaling af realrenteafgift

Problemstilling

Har en institution, der har indbetalt realrenteafgift, krav på renter, hvis det efterfølgende viser sig, at institutionen ikke er afgiftspligtig efter realrenteafgiftsloven. I givet fald skal der da beregnes renter efter reglerne i realrenteafgiftsloven, renteloven eller rentecirkulæret.

...

Hidtidig praksis

Af brugerhåndbog for realrenteafgiftssystemet, pkt. 5.9. manuelle renter, fremgår det om renteberegning for institutioner, som skal have tilbagebetalt realrenteafgift, fordi det viser sig, at de slet ikke er omfattet af realrenteafgiftsloven, at "Der skal reguleres for renter, som er ind- eller udbetalt efter realrenteafgiftslovens §§ 12, 14, 18 og/eller 19. Alle former for indbetalte renter skal således tilbagebetales og alle former for udbetalte rentegodtgørelser modregnes, jf. nedenstående eksempel. Rentereguleringerne indberettes ved hjælp af D738. Som det fremgår af eksemplet skal der ikke udbetales rentegodtgørelse af det tilbagebetalte beløb.

Brugerhåndbogen lægger således op til en total nulstilling af betalingsstrømmene for en institution, der med urette har indbetalt realrenteafgift. Brugerhåndbogen er udarbejdet før rentecirkulæret af 14/10 1987.

Af rentecirkulærets § 3 fremgår det, at "Hvor særlige regler om forrentning af borgernes tilbagebetalingskrav fremgår af skatte- eller afgiftslovgivningen, sker forrentningen efter disse særlige regler. Dette gælder såvel bestemmelser i lovene om skatter og afgifter som i andre love herunder renteloven. F.eks. findes der særregler om forrentning ved tilbagebetaling af indkomstskat for både personer og selskaber".

...

Konklusion

I alle de her omhandlede tilfælde, hvor afgiftspligten ophæves efterfølgende, må institutionerne have krav på rente efter reglerne i RRL § 18, stk. 6, uanset om Ligningsrådet rent faktisk har truffet afgørelse i sagen eller denne er afgjort af ToldSkat

..."

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår renter betalt af skattemyndighederne til H1 Understøttelsesfond i 1997 og 1998 i forbindelse med tilbagebetaling af realrenteafgift, som fonden uberettiget var blevet afkrævet i årene 1993-94 og 1991-92. Fonden har i øvrigt i sine indkomstopgørelser fordelt renteindtægter og -udgifter over de perioder, de vedrører, jf. ligningslovens § 5, stk. 5, men en sådan løbende periodisering har ikke været mulig for så vidt angår de heromhandlede renteindtægter. På denne baggrund, og idet bemærkes, at fonden ikke har anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for de pågældende indkomstår med henblik på efterfølgende at foretage en periodisering i overensstemmelse med § 5, stk. 5, tiltræder Højesteret, at rentebeløbene efter hovedreglen i § 5, stk. 1, skal beskattes på forfaldstidspunktet, hvilket i den foreliggende situation vil sige i de indkomstår, i hvilke fonden erhvervede endelig ret til beløbene. For så vidt angår fondens principale påstand stadfæster Højesteret således landsrettens dom.

Realrenteafgiften for årene 1993-94 blev tilbagebetalt i marts 1996, men skattemyndighederne anerkendte først i marts 1997, at fonden havde ret til renter. Renteindtægten kan herefter først anses for endeligt erhvervet i 1997, hvilket også stemmer med, at fonden ikke medtog den i sit regnskab for 1996. Højesteret tager derfor heller ikke fondens subsidiære påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes, og Skatteministeriet frifindes for H1 Understøttelsesfonds subsidiære påstand.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 Understøttelsesfond betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.