Motorstyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af 80.884 kr. i registreringsafgift, idet Motorstyrelsen har fundet, at køretøjets indretning ikke opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Sagens køretøj er en […]-varebil med stelnummer […]. Køretøjet var indregistreret som afgiftsfri mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Motorstyrelsen samt […] Politi standsede den 12. november 2020, kl. 11:30, køretøjet på Adresse Y1, By Y1. På standsningstidspunktet befandt én person sig i køretøjet.

Ved standsningen blev det konstateret, at der på det fjerde sæde (bag chaufføren) var placeret en vandret plade. Pladen var hvilende på to træben og fastgjort med et beslag, der var fastholdt med en møtrik på kabinens væg. Derudover var der på sædets nakkestøtte monteret en knagerække til tøj.

Føreren forklarede ved standsningen, at han havde hentet køretøjet hos en kollega om morgenen og skulle aflevere den igen ved fyraften. Køretøjet stod normalt ved kollegaen, der kørte fra sin private adresse ud til forskellige arbejdspladser. Ved standsningen var føreren på vej fra […] Kaserne til et byggemarked.

Selskabet er registreret under branchekode "4120000 Opførelse af bygninger". Selskabet var ejer og bruger af køretøjet på kontroltidspunktet.

Selskabets repræsentant har fremlagt timesedler, der vedrører brugen af køretøjet. Repræsentanten har oplyst, at timesedlerne er registreret for en uge ad gangen, og for de medarbejdere, som ikke har været på den pågældende byggeplads hver dag i en hel uge, fremgår det således ikke, hvilke dage den enkelte medarbejder har været på byggepladsen. Der er ikke fremlagt timesedler, der vedrører ugen for kontroltidspunktet.

Ifølge Motorregisteret har køretøjet en totalvægt på 3.500 kg.

Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet skal betale 80.884 kr. i registreringsafgift, idet køretøjet er ombygget i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som mandskabsvogn i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Som begrundelse herfor har Motorstyrelsen anført følgende:

"Da køretøjet på kontroltidspunktet var ombygget med en fastmonteret hylde over det 4. sæde samt reol der fylder resten af kabinen op, opfylder køretøjet ikke længere betingelserne for afgiftsfritagelsen jf. registreringsafgiftsloven 2, stk. 1, nr. 9, eftersom det fremgår af bestemmelsen, at motorkøretøjet utvivlsomt skal være konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), samt at personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne.

Motorstyrelsen bemærker at krydsfinerpladen/hylden var monteret med både beslag, skruer og møtrik, hvorved Motorstyrelsen anser hylden for værende fastmonteret, billeder vedlægges. H1 A/S bestrider ikke, at køretøjet var ombygget. Det er efter Motorstyrelsens opfattelse, ikke afgørende at H1 A/S ikke var vidende om, at køretøjet var ombygget. Det giver ikke anledning til, at Motorstyrelsen ændrer opfattelse af sagen. Som ejer og bruger af køretøjet, har man pligt til at være bekendt med de særlige og objektive regler der gælder for anvendelsen af en afgiftsfri mandskabsvogn. Der henvises i øvrigt her til ovenstående underskrevet blanket 21.022/afgiftsfritagelse.

Motorstyrelsen træffer afgørelse i henhold til tidligere udsendte forslag til afgørelse.

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 ske, inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af mandskabsvogn.

Motorstyrelsen opkræver 80.884 kr. i registreringsafgift. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen. For nærmere uddybning henvises til vedhæftede begrundelse og regnemaskine."

Klagerens opfattelse
Det er selskabets opfattelse, at køretøjet opfylder betingelserne for at være afgiftsberigtiget som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, subsidiært at køretøjet er indrettet til godstransport og derved skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2.

Som begrundelse herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

"Til støtte for Klagers principale påstand gøres følgende gældende:

1.       At kørslen blev foretaget i overensstemmelse med den tilladte anvendelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

2.    At køretøjet utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

3.    At den indsatte plade ikke medfører, at mandskabsvognen er blevet mindre egnet til befordring af mandskab og materiel, ligesom pladen er af både midlertidig og flytbar karakter.

Til støtte for klagers subsidiære påstand gøres følgende gældende:

1.       At køretøjet er indrettet til godstransport, da pladen over det 4. sæde må sidestilles med en fjernelse af det 4. sæde.

2.       At afgiften skal opgøres efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, da køretøjet er indrettet med åbent lad, har en egenvægt på 2.660 kg. og en totalvægt på 3.500 kg.

Til støtte for klagers principale påstand

Ad. 1 Kørslen er fortaget i overensstemmelse med den tilladte anvendelse

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9:

"… Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring..."

På vegne af klager skal jeg gøre gældende, at køretøjet utvivlsomt er blevet anvendt i overensstemmelse med betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, hvilket der ikke er tvist om.

Nærværende klagesag drejer sig udelukkende om, hvorvidt placeringen af en plade over det 4. sæde i køretøjet er i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.             

Ad 2 og 3 Køretøjet opfylder utvivlsomt betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn 

Klagers køretøj er en mandskabsvogn, som er originalt fremstillet med dobbeltkabine og åbent varelad.

Motorstyrelsen har i afgørelse af 14. december 2020 fremlagt billeder taget i forbindelse med kontrollen den 12. november 2020, bilag 1, s. 18-37. Af disse billeder fremgår det, at Klager ikke har fjernet sædet bag førersædet, men at der blot er lagt en krydsfinerplade hen over sædet.

Krydsfinerpladen er monteret med en løst påskruet møtrik, som kan løsnes uden brug af værktøj og blot med hænderne. Dette fremgår særligt af billederne på s. 23-25 i Motorstyrelsens afgørelse, bilag 1. Det er således ikke korrekt, når Motorstyrelsen i afgørelsen anfører, at bilen som følge heraf er ombygget, idet pladen kan fjernes, hvorefter køretøjet har samme udformning, som da det blev fremstillet. Begrebsmæssigt kan der derfor ikke være tale om en ombygning.

Det er derfor min meget klare vurdering, at der ikke er udført en ombygning af køretøjet, idet der med ombygning naturligt må forstås en varig og permanent ændring af det pågældende køretøj, som kræver mere indgribende ændringer end en løs montering af en plade, der kan fjernes umiddelbart.

Da køretøjet fortsat er indrettet med 4 sæder, er der ikke belæg for Motorstyrelsens påstand om, at køretøjet ikke længere er indrettet som mandskabsvogn.

(…)

Det er derfor min vurdering, at køretøjet fortsat er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel, da der ikke er krav om samtidig transport af materiel og mandskab. Der bør endvidere henses til, at pladen let kan afmonteres, således at der kan befordres mandskab, når dette er nødvendigt.

Årsagen til, at Klager har valgt at montere krydsfinerpladen, har været et ønske om at beskytte og skåne sædet, når det ikke har været benyttet/anvendt af mandskabet. Der er intet lovkrav om, at en mandskabsvogn ikke må transportere materiel i kabinen. Der vil være en række forskellige former for materiel, som det ikke vil være hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt at transportere på et åbent lad. Tørre produkter som eksempelvis cement og fliselim skal stå i tørvejr. Derfor bliver dette materiel transporteret i kabinen.

Der er ikke efter lovens ordlyd hjemmel til at nægte en virksomhed adgang til at transportere materiel i kabinen i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel.

Indretningen af køretøjet omfattet af nærværende sag har ikke ført til, at køretøjet ikke længere kan anvendes i overensstemmelse med betingelserne for mandskabsvogne. Der skal særligt henses til, at det ikke er et krav, at der sker befordring af mandskab og materiel samtidig.

Da køretøjet fortsat er indrettet med 4 sæder, og den omhandlede plade nemt kan tages ud, vil køretøjet fortsat kunne anvendes til befordring af mandskab.

Motorstyrelsen har i afgørelsen henvist til SKM2015.456.ØLR. Det er Motorstyrelsens opfattelse, at Østre Landsrets dom giver hjemmel til, at der gerne må stilles skærpede krav til anvendelsen af en mandskabsvogn.

Klager er enig i, at der kan stilles skærpede krav til anvendelsen af køretøjet. Nærværende sag omhandler imidlertid ikke selve anvendelsen af køretøjet, men indretningen af køretøjet i forbindelse med transport af materiel. Den pågældende dom er således ikke sammenlignelig med nærværende sag.

I henhold til praksis er der taget stilling til selve kørslens formål, herunder om der har været personer med i køretøjet, som ikke må befordres i en mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Da køretøjet fortsat er indrettet med 4 sæder, ligesom pladen over det 4. sæde ikke kan anses for en permanent og varig ændring af det pågældende køretøj, fastholder Klager, at køretøjet […] med stelnummer […] opfylder betingelserne for at være afgiftsberigtiget som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Motorstyrelsens afgørelse om efteropkrævning af registreringsafgift på 80.884 kr. skal derfor nedsættes til 0 kr.

Til støtte for klagers subsidiære påstand
Ad 1 og 2 Køretøjet er indrettet til godstransport og skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2

I det omfang Landsskatteretten er enig med Motorstyrelsen i, at køretøjet ikke opfylder betingelserne for at være indregistreret som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, gør Klager subsidiært gældende, at køretøjet er indrettet til godstransport og dermed skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2.

I det omfang Landsskatteretten er enig med Motorstyrelsen i, at køretøjet ikke opfylder betingelserne for at være indregistreret som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, må Landsskatteretten anse det 4. sæde i køretøjet for at være udtaget, således at køretøjet ikke længere anses for at have et sædearrangement bag førersædet.

Hvis sædearrangementet fortsat anses for at være til stede i køretøjet, vil der ikke være grundlag for at anse køretøjet for ikke længere at opfylde registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, da køretøjet således fortsat vil være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne.

Anses sædearrangementet derimod for at være udtaget, vil køretøjet ikke være indrettet til personbefordring, men indrettet til godstransport, da der således ikke vil være noget sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnet til personbefordring,

Når køretøjet ikke er indrettet til personbefordring, vil der ikke være hjemmel til at afgiftsberigtige køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 4.

(…)

Køretøjet er indrettet med åbent lad, ligesom det har en egenvægt på 2.660 kg. og en totalvægt på 3.500 kg. Køretøjet opfylder dermed betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2.

Motorstyrelsen har foretaget værdiansættelsen ud fra, at mandskabsvognen skal indregistreres som et personmotorkøretøj med fuld afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Motorstyrelsens talmæssige opgørelse bør derfor hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen med henblik på, at Motorstyrelsen værdifastsætter køretøjet som en varebil i henhold til registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2."

Motorstyrelsens bemærkninger
Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været i høring ved Motorstyrelsen, som den 16. maj 2023 delvist har tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

"Det er udgangspunktet efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 med senere ændringer indtil kontroltidspunktet den 12. november 2020), at der skal betales fuld registreringsafgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Motorregistret.

En undtagelse til betaling af fuld registreringsafgift findes i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Ifølge denne bestemmelse er de såkaldte mandskabsvogne fritaget for afgift.

[…]

Det bemærkes, at Østre Landsret har udtalt i dom af 3. juni 2015 (SKM2015.456.ØLD), at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende. Det bemærkes desuden, at det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at køretøjet skal være indrettet til befordring af mindst fire personer, og at der skal være mindst ét sæde bag forsæderne.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at køretøjet på kontroltidspunktet ikke var indrettet til befordring af mindst fire personer.

Vi lægger vægt på, at køretøjet alene har ét sæde bag forsæderne, som er blokeret af en hyldekonstruktion. Der er på hylden monteret sider og ben, og hylden er fastmonteret til køretøjet, således at bagsædet ikke kan anvendes. Køretøjet kan derfor ikke befordre mindst fire personer.

Det forhold, at hylden givetvis kan fjernes ved at skrue en møtrik af, kan ikke føre til en anden vurdering, da hylden fremstår som en fast indretning af køretøjet. Hylden ses at være slidt, og køretøjet må derfor antages at have været anvendt med hylden i længere tid.

Vi er således enige i Skatteankestyrelsens vurdering af, at køretøjet på kontroltidspunktet ikke var indrettet til befordring af mindst fire personer og derfor ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skal således afgiftsberigtiges, jf. § 2, stk. 3.

Skatteankestyrelsen har indstillet til, at der skal svares afgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 5. Vi er ikke enige i den vurdering.

Et køretøj afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, hvis køretøjet har en tilladt totalvægt på ikke over fire tons, og køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport (varebil).

Bestemmelsen må fortolkes indskrænkende, da det fremgår direkte af ordlyden, at køretøjet utvivlsomt skal være konstrueret og indrettet til godstransport.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, 2023-1, afsnit I.A.1.4.3 (om afgift for last og varebiler), at der ikke bag førersædet må findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Vareladet må heller ikke være forsynet med fordybninger og lignende, som kan benyttes ved anbringelse af bagsæde. Det fremgår desuden, at gulvet i varerummet principielt skal være i samme plan i hele rummets udstrækning og skal udgøre en ubrudt flade, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer det. Det er ikke afgørende, at der installeres en plan bund over vognbunden. Det primære er, at diverse personvognsudstyr er fjernet, dvs. beslag til sæder skal være fjernet eller gjort ubrugelige, og huller skal være tildækket med svejseklatter eller fastlimede plader. Eventuelle beskyttelsesskinner i gulv kan bevares.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at pågældende køretøj ikke er utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Vi lægger vægt på, at der er personvognslignende udstyr bag førersædet. Køretøjets bagsæde vil kunne anvendes, såfremt hylden fjernes, hvorfor køretøjet ikke utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Vi lægger også vægt på, at førerkabinen ikke ses adskilt fra varerummet. Hertil bemærkes, at det fremgår af Den juridiske vejledning, 2023-1, afsnit I.A.1.4.3, at der skal være en adskillelse mellem førerrum og varerum, der i fast forbindelse med karrosseriet mindst dækker førerpladsen og skal nå fra gulv til loft. En adskillelse kan fx bestå af trådgitter i stålramme, plade af metal eller træ eller plade af splintsikkert plastmateriale i metalramme.

Vi henviser til SKM2015.450.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at ændringer på et køretøj betød, at køretøjet ikke længere utvivlsomt ansås for konstrueret og indrettet til godstransport. Vi henviser også til SKM2011.642.LSR, hvor et køretøj, der var indrettet med sædearrangementer bag førersædet ikke kunne anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Klagerens repræsentant har til støtte for sin subsidiære påstand anført blandt andet, at hvis det fjerde sæde anses for at være til stede i køretøjet, opfylder køretøjet betingelserne for at være omfattet af lovens regler for mandskabsvogne. Repræsentanten har samtidig anført, at såfremt det fjerde sæde anses for at være udtaget, vil køretøjet være indrettet til godstransport og derfor omfattet af lovens regler for varebiler.

Motorstyrelsen bemærker hertil, at det forhold, at et køretøj ikke anses for at være utvivlsomt konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogn), ikke er ensbetydende med, at det samme køretøj dermed må anses for at være utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport (varebil).

Køretøjet i aktuelle sag kan ikke anses for at være en mandskabsvogn, da køretøjet ikke i sin umiddelbare form er indrettet til befordring af mindst fire personer. Køretøjet kan desuden ikke anses for at være en varebil, da køretøjet med tilstedeværelsen af det fjerde sæde ikke er utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Motorstyrelsen finder herefter, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4."

Klagerens bemærkninger
Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse samt Motorstyrelsens bemærkninger hertil har været i høring ved selskabet. Selskabets repræsentant har den 30. maj 2023 sendt følgende bemærkninger:

"Køretøjets indretning
Skatteankestyrelsen har i sin vurdering af køretøjets indretning lagt vægt på, at anordningen på sædet var fastgjort med en møtrik. På kontroltidspunktet var det ikke muligt at fragte fire personer i personkabinen, hvorfor køretøjet efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke opfyldte registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvoraf det fremgår, at et køretøj skal være indrettet til befordring af mindst fire personer og med mindst ét sæde bag føreren, hvis køretøjet skal anses for at opfylde betingelserne for en mandskabsvogn.

Klager er ikke enig, i, at der skal henses til indretningen af køretøjet i forbindelse med den enkelte kørsel og kan derfor ikke tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til indstilling vedrørende dette punkt.

Det forhold at der er lagt en krydsfinerplade hen over det 4 sæde for at stabilisere transporten af det gods, som skulle med i kabinen ved den konkrete kørsel er ikke i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, da der alene er krav om, at der skal være mindst 4 sæder. Der er ikke foretaget nogen konstruktive ændringer af køretøjet, hvilket Motorstyrelsen må anses for at være enig i, da Motorstyrelsen i henhold til sin udtalelse er enig i, at køretøjet fortsat er indrettet til persontransport af 4 personer.

Nærværende sag drejer sig således om, hvorvidt Klager i forbindelse med en konkret kørsel skal friholde alle sæderne til persontransport eller om Klager gerne må fragte gods på sæderne.

Der er efter Klagers opfattelse ikke hjemmel efter lovens ordlyd til at nægte en virksomhed adgang til at transportere materiel på sæderne i kabinen i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel.

Uagtet at Skatteankestyrelsen finder, at køretøjet på kontroltidspunktet ikke opfyldte kravet om indretningen af befordring til mindst fire personer, ændrer det ikke på det faktum, at køretøjet fortsat er indrettet med 4 sæder, og den omhandlede krydsfinerplade nemt kan tages ud, hvorfor køretøjet fortsat kan anvendes til befordring af mandskab.

Krydsfinerpladen er monteret med en løst påskruet møtrik, som kan løsnes uden brug af værktøj og blot med hænderne. Pladen kan sammenlignes med det forhold, at man kan lægge sædet ned i en personbil.

Det 4. sæde er fuldt funktionsdygtigt, hvorfor der ikke er foretaget konstruktionsændringer af køretøjet, hvilket Motorstyrelsen må anses for at være enige i på baggrund af den fremsendte udtalelse.

Klager fastholder således at indretningen af omhandlende køretøj ikke kan føre til, at køretøjet ikke længere kan anvendes i overensstemmelse med betingelserne for mandskabsvogne. Der skal særligt henses til, at det ikke er et krav, at der sker befordring af mandskab og materiel samtidig.

Afgiftsgrundlaget registreringsafgiftslovens § 5
Skatteankestyrelsen har anført, at der skal svares afgift af omhandlende køretøj efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 5, da køretøjet på standsningstidspunktet må anses for at være indrettet som varebil.

Hvis Landsskatteretten kommer frem til, at omhandlende køretøj må anses for at være ombygget, kan Klager tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til indstilling om at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven § 5.

Hvis køretøjets indretning i forbindelse med den pågældende kørsel ikke opfylder betingelserne efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 vil det betyde, at det 4. sæde må anses for fjernet. Når det 4. sæde anses for fjernet, vil køretøjet ikke være indrettet til personbefordring, men indrettet til godstransport, da der således ikke vil være noget sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnet til personbefordring.

Det er Klagers opfattelse, at Motorstyrelsen ikke både kan fastholde, at køretøjet er indrettet til personbefordring af 4 personer og samtidig fastholde, at køretøjet ikke er indrettet med 4 sæder. Motorstyrelsen må enten anse køretøjet være indrettet med 4 sæder og dermed opfylde betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, eller anse køretøjet for at være indrettet til godstransport med det resultat, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 5.

For at få køretøjet indregistreret som personbil henviser Motorstyrelsen til Landsskatteretsafgørelserne SKM2011.642.LSR og SKM2015.450.LSR. Afgørelserne anses ikke for at være sammenlignelige med nærværende sag.

I SKM2011.642.LSR og SKM2015.450.LSR blev det konstateret ved SKATs kontrol af køretøjerne som var indregistreret som varebiler på gule plader, at køretøjerne ikke længere var utvivlsomt indrettet som varebil, idet der var fastmonterede bagsæder og sovepladser i varerummet. På denne baggrund blev der opkrævet fuld afgift af køretøjerne efter registreringsafgiftslovens § 4.

Nærværende køretøj er godkendt og indregistreret som mandskabsvogn. Køretøjet har ikke været anvendt til privat kørsel, men har alene været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. I forbindelse med kørslen på standsningstidspunktet blev der alene fragtet gods, hvilket ikke er i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Da Motorstyrelsen er enig i, at køretøjet fortsat har det 4. sæde, drejer nærværende sag sig ikke om, hvorvidt der er foretaget en konstruktionsændring, men som anført ovenfor, hvorvidt der er hjemmel i registreringsafgiftsloven til at hindre en virksomhed i at fragte materiel på et sæde.

Nærværende sag er således ikke sammenlignelig med de to afgørelser fra Landsskatteretten, som drejede sig om, at køretøjerne var blevet indrettet til personbefordring. I nærværende sag er der ikke foretaget tilsvarende konstruktionsændringer, hvilket Motorstyrelsen må anses for at være enig i, da Motorstyrelsen ikke anser køretøjet for at være ombygget til en varebil.

Da der udelukkende er foretaget erhvervsmæssig kørsel i køretøjet, er der intet belæg for at afgiftsberigtige køretøjet som et personmotorkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 4. Klagers kørsel i køretøjet er fuldt ud i overensstemmelse med den kørsel, som må foretages i en mandskabsvogn.

Hvis en mandskabsvogn skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, kræver det, at køretøjet har været anvendt til uvedkommende kørsel med eksempelvis personer, som ikke er tilknyttet virksomheden og at indretningen til personbefordring fortsat består.

Det er Klagers opfattelse, at Motorstyrelsen med sin udtalelse blander indretning og anvendelse sammen, idet Motorstyrelsen på den ene side fastholder at køretøjet ikke er indrettet til befordring af 4 personer, og samtidig fastholder at køretøjet ikke er indrettet som en varebil, idet der er et sæde monteret bag førersædet.

På baggrund af Motorstyrelsens udtalelse må der anses for at være enighed om, at køretøjet fortsat er indrettet som mandskabsvogn, hvorfor det reelt er måden som Klager har fragtet materiellet på ved den konkrete kørsel, at Motorstyrelsen mener at have hjemmel til at anfægte.

Klager fastholder som anført ovenfor, at der ikke er hjemmel i registreringsafgiftsloven til at nægte Klager at fragte materiel på sæderne. Det forhold, at der var lagt en plade over sædet, som var fastskruet med en enkelt møtrik i reolen ved siden af sædet, kan ikke føre til, at der foretaget konstruktionsændringer af køretøjet."

Indlæg under retsmødet
Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at køretøjet opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at køretøjet ikke opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, skal køretøjet afgiftsberigtiges som varebil, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, idet køretøjet utvivlsomt er indrettet til godstransport. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skal stadfæstes, og at Skatteankestyrelsens indstilling om, at mandskabsvognen skal afgiftsberigtiges som varebil, ikke kan tiltrædes.

Adspurgt oplyste repræsentanten, at krydsfinerpladen var fastgjort med en møtrik på den reol, der også var fastmonteret i køretøjets personkabine. Motorstyrelsen var enig i denne beskrivelse.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om Motorstyrelsen med rette har opkrævet fuld registreringsafgift for sagens mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 3, idet Motorstyrelsen finder, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere er opfyldt. Landsskatteretten skal derudover tage stilling til, om klageren hæfter for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, og om mandskabsvognen kan afgiftsberigtiges som varebil, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2.

Når der i det følgende henvises til registreringsafgiftsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere lovændringer indtil kontroltidspunktet den 12. november 2020.

Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at et køretøj er fritaget for afgift, hvis det utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst fire personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påført virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse.

Landsskatteretten finder, at køretøjet på kontroltidspunktet ikke var indrettet til befordring af fire personer, idet det ene sæde umiddelbart ikke kunne anvendes. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at anordningen på sædet var fastgjort med en møtrik i den reol, som selskabet havde fastmonteret i køretøjets personkabine, hvorfor køretøjet på kontroltidspunktet ikke opfyldte kravet om, at personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst fire personer og med mindst ét sæde bag føreren, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, at for betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.

Landsskatteretten finder, at selskabet hæfter for registreringsafgiften som ejer af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, da køretøjet blev anvendt af selskabets medarbejdere.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at mandskabsvognen skal afgiftsberigtiges som en varebil, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at mandskabsvogne, der ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse, skal afgiftsberigtiges efter §§ 4 - 5 e.

Mandskabsvognen skal derfor opfylde betingelserne for anvendelse som varebil på kontroltidspunktet, såfremt mandskabsvognen skal afgiftsberigtiges som varebil, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 11.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, at køretøjet utvivlsomt skal være konstrueret og indrettet til godstransport, for at det kan afgiftsberigtiges som varebil.

Mandskabsvognen var på kontroltidspunktet indrettet med sæder bag førersædet, hvorfor mandskabsvognen fremstod som indrettet til personbefordring, og dermed ikke utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2. Mandskabsvognen skal derfor ombygges, før den kan registreres og synes som varebil, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 855 af 11. juni 2020 om køretøjers indretning og udstyr m.v., § 8, stk. 3.

Betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn anses således ikke for at være opfyldt på kontroltidspunktet, og der skal derfor svares afgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e.

Landsskatteretten finder under henvisning til ovenstående og praksis på området, jf. Landsskatterettens afgørelse i 6. maj 2022, offentliggjort i SKM2022.344.LSR, at køretøjet ikke opfylder betingelserne for at kunne afgiftsberigtiges som varebil efter registreringsafgiftslovens § 5, idet køretøjet ikke utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Det af selskabets repræsentant i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster således Motorstyrelsens afgørelse.