Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at udnyttelsestidspunktet er den dag, indehaveren af tegningsretten tilkendegiver over for spørger, at denne ønsker at udnytte sin tegningsret?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at udnyttelsestidspunktet er den dag, tegningsbeløbet overføres til spørger?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at udnyttelsestidspunktet er den dag, kapitalforhøjelsen og emissionen sker?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at udnyttelsestidspunktet er den dag, de nye aktier overføres til modtagerens besiddelse?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at det er lukkekursen på den fastsatte dag, der skal anvendes til beregning af beskatningsgrundlaget?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at det er gennemsnitskursen på den fastsatte dag, der skal anvendes til beregning af beskatningsgrundlaget?

Svar:

1. Nej
2. Nej
3. Ja
4. Nej
5. Ja
6. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgsmålene vedrører ligningsloven § 28 om tegningsretter og udnyttelsestidspunkt i forhold til beregning og indberetning af personskat og selskabsskat.

Skatten beregnes af gevinsten, altså værdien af aktierne på udnyttelsestidspunktet fratrukket tegningsbeløbet.

Spørgsmålene vedrører fastsættelsen af udnyttelsestidspunktet både i relation til hvilken dag (spørgsmål 1-4) og kurs (spørgsmål 5-6).

Baggrund

Spørger udsteder løbende tegningsretter. Spørger blev i 2020 noteret på First North Copenhagen men er migreret til Nasdaq Copenhagen i 2022. De første tegningsretter efter børsnoteringen i 2020 blev udnyttet september 2021.

Spørger følger følgende proces:

1. Efter hver finansiel kvartalsrapport har alle indehavere af tegningsretter 14 dage til at udnytte deres tegningsretter ved at sende en e-mail til spørger.
2. Indehaverne af tegningsretterne skal herefter uden ugrundet ophold overføre tegningsbeløbet til spørger.
3. Når de 14 dage er gået og udnyttelsesvinduet er lukket afholdes bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen træffer beslutning om kapitalforhøjelse og emission af nye aktier.
4. Spørger instruerer efterfølgende sit kontoførende pengeinstitut om at udstede aktier og at koordinere med Nasdaq om optagelse af disse aktier til handel.
5. Spørger indberetter kapitalforhøjelsen til Erhvervsstyrelsen.
6. En til to dage efter udstedelsen bliver aktierne optaget til handel og leveret til indehaveren af tegningsretterne, nu aktionær.

Efter dialog med spørgers rådgiver er der siden 2021 foretaget indberetninger, hvor der er taget udgangspunkt i tilkendegivelsestidspunktet, der jf. kontrakten er tidspunktet for retsvirkning, samt lukkekursen på denne dag. Spørger blev rådgivet ud fra forudsætningen, at der var aftalefrihed mellem spørger og indehaverne af tegningsretterne.

Ordlyd i kontrakten:

(…)
"§ 2.6: Meddelelse om udnyttelse af Warranten skal rettes til Selskabet ved anbefalet brev eller pr. e-mail til e-mailadressen (…). Meddelelsen har retsvirkning fra tidspunktet, hvor Selskabet modtager den.

§ 2.7: Meddelelsen skal indeholde oplysninger om (i) det nominelle antal aktier, som Warrantindehaveren ønsker at tegne i Selskabet og (ii) tegningskursen. Tegningsbeløbet skal indbetales kontant til Selskabet på en af Selskabet anvist konto senest 8 dage efter, at Warrantindehaveren har afgivet meddelelse om udnyttelsen.

§ 2.8: Forudsat (i) at meddelelsen om udnyttelse af Warranten er afgivet rettidigt, (ii) at Warrantindehaveren er berettiget til at udnytte Warranten og (iii) at tegningsbeløbet er betalt rettidigt, skal Selskabet inden rimelig tid gennemføre kapitalforhøjelsen og foretage anmeldelse heraf over for Erhvervsstyrelsen."

Spørger er blevet informeret om, at en enkelt indehaver af tegningsretter har fået bindende svar på en anden praksis. Da spørger ikke har fundet hverken offentlig tilgængelig praksis eller lovgivning, søger spørger nu bindende svar, således at spørger kan sikre korrekt indberetning fremadrettet.

Det er spørgers opfattelse, at kontraktens ordlyd bør være grundlag for denne vurdering, hvor det ikke er lykkedes at finde offentlig tilgængelig praksis eller klar lovgivning.

Det er samtidig værd at bemærke, at spørgers praksis blev fastsat før første udnyttelse af tegningsretter som børsnoteret selskab, hvorfor der ikke er taget højde for de skattemæssige konsekvenser for den enkelte indehaver af tegningsretter eller for spørger som selskab, ved fastlæggelse af praksis.

For fuldkommenhedens skyld vil spørger også bedes om svar på, hvorvidt det er lukkekursen (Closing price) på den fastsatte dag, der lægges til grund for beskatningsgrundlaget. Alternativt kunne det være gennemsnitskursen (Average price), da denne også kan findes bagudrettet på www.nasdaqomxnordic.com.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ja

Spørgsmål 2: Nej

Spørgsmål 3: Nej

Spørgsmål 4: Nej

Spørgsmål 5: Ja

Spørgsmål 6: Nej

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udnyttelsestidspunktet er den dag, indehaveren af tegningsretten tilkendegiver over for spørger, at denne ønsker at udnytte sin tegningsret.

Begrundelse

Spørger udsteder løbende tegningsretter til visse modtagere til at tegne nye aktier i spørger. Aktierne er optaget til handel på et reguleret marked (børsnoterede aktier). Udnyttelse af tegningsretterne indebærer således en kapitalforhøjelse i spørger.

Tildelingen af tegningsretterne til visse modtagere er efter det oplyste omfattet af ligningslovens § 28.

Anvendelse af ligningslovens § 28 medfører, at beskatningen af det skattepligtige vederlag udskydes fra retserhvervelsestidspunktet til, at tegningsretterne udnyttes til tegning af nye aktier i spørger. Betingelserne for at anvende ligningslovens § 28 anses forudsætningsvist for at være opfyldte.

Tegningsretter til aktier blev omfattet af ligningslovens § 28 ved ændringslov nr. 1286 af den 20. december 2000, § 1, nr. 3 og 4. Af de almindelige bemærkninger fremgår det, at personalegodebeskatningen først indtræder, "når tegningsretten anvendes til tegning af aktier (…)". Videre fremgår det: "En tegningsret er en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt (…)". Lovforarbejderne indeholder ikke nogen definition af, hvornår udnyttelsestidspunktet konkret foreligger i forhold til tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28.

Ifølge Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.5.17.2.3.1 er beskatningstidspunktet, når tegningsretter udnyttes til levering af aktier.

Af afsnit C.A.5.17.2.3.3 fremgår, at udnyttelse af tegningsretter kun opfyldes ved levering af aktier i form af nytegning af aktier. Aktierne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor tegningsretten udnyttes til tegning af aktier. Dette forhold følger af praksis i henhold til aktieavancebeskatningsloven. Kendes markedskursen ikke på udnyttelsestidspunktet, anvendes lukkekursen på opgørelsesdagen til at opgøre værdien af aktierne. Se også SKM2020.110.SR, som også definerer, at tegningsretter opfyldes ved levering af nytegnede aktier.

Ifølge afsnit C.B.2.5.2, som vedrører anskaffelsestidspunktet for aktier, der erhverves ved udnyttelse af tegningsretter, anses aktierne for anskaffet på tegningstidspunktet. Det følger af afsnit C.B.2.2.2, at aktierne anses for anskaffet til markedsværdien af aktierne på udnyttelsestidspunktet plus en eventuel betaling for tegningsretterne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det faktiske tegningstidspunkt er afgørende for fastsættelse af aktiernes anskaffelsestidspunkt, og at dette tidspunkt normalt vil være tidspunktet for generalforsamling / bestyrelsens accept af tegningstilbuddet fra medarbejderen. I forhold til aktieavancebeskatningsloven anses aktierne for erhvervet på tegningstidspunktet.

På baggrund af ovenstående fortolkningsbidrag vedrørende udnyttelsestidspunktet for tegningsretter kan det udledes, at der skal ske endelig accept af tegningstilbud og beslutning om levering af de nye aktier, som tegningsretterne giver ret til at tegne. Det kan desuden udledes, at der er en symmetri mellem personalegodebeskatningen ved udnyttelse af tegningsretter og anskaffelsestidspunkt og -sum for de nytegnede aktier i henhold til aktieavancebeskatningsloven. Dette tidspunkt ligger på tidspunktet, hvor generalforsamling / bestyrelse træffer beslutning om kapitalforhøjelsen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at udnyttelsestidspunktet er den dag, hvor bestyrelsen i spørger beslutter at foretage kapitalforhøjelsen, og der på dette grundlag sker emission af nye aktier.

Skattestyrelsen anser derfor ikke udnyttelsestidspunktet for at være den dag, indehaveren af tegningsretten tilkendegiver, at denne ønsker at udnytte sin tegningsret.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udnyttelsestidspunktet er den dag, tegningsbeløbet overføres til spørger.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen for svaret på spørgsmål 1. Skattestyrelsen anser derfor ikke udnyttelsestidspunktet for at være den dag, tegningsbeløbet overføres til spørger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at udnyttelsestidspunktet er den dag kapitalforhøjelsen og emissionen sker.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen for svaret på spørgsmål 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udnyttelsestidspunktet er den dag, hvor bestyrelsen i spørger beslutter at foretage kapitalforhøjelsen, og der på dette grundlag sker emission af nye aktier.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at udnyttelsestidspunktet er den dag, de nye aktier overføres til modtagers besiddelse.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen for svaret på spørgsmål 1. Skattestyrelsen anser derfor ikke udnyttelsestidspunktet for at være den dag, hvor de nye aktier overføres til modtagers besiddelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5 og 6

Ved spørgsmål 5 ønskes det bekræftet, at det er lukkekursen på den fastsatte dag, der skal anvendes til beregning af beskatningsgrundlaget.

Kan Skattestyrelsen ikke svare bekræftende på spørgsmål 5, ønskes det ved spørgsmål 6 bekræftet, at det er gennemsnitskursen på den fastsatte dag, der skal anvendes til beregning af beskatningsgrundlaget.

Begrundelse

Af ligningslovens § 28, stk. 1 fremgår det, at beskatning sker på grundlag af tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.2.3.3 fremgår det, at den skattepligtige værdi opgøres som forskellen mellem aktiens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen tillagt eventuel egenbetaling for selve købe- eller tegningsretten.

Skatterådet bekræftede ved SKM2020.167.SR, at lukke-børskursen skulle anvendes til at værdiansætte tildelte medarbejderaktier, hvis den faktiske værdi af medarbejderaktierne ikke kendes.

Skattestyrelsen finder herefter, at spørger skal anvende lukkekursen på datoen for

bestyrelsens beslutning om at foretage kapitalforhøjelsen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja", og at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 - 4

Lovgrundlag

Ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 42 af 13/01/2023)

"§ 28

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. (…). Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. (…). Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. (…). Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

(…)"

Forarbejder

Lov nr. 1286 af 20/12/2000, § 1, nr. 3 og 4, (lovforslag nr. 37 af 04/10-2000)

§ 1

"3. § 28, stk. 1, affattes således:

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. (…)"

4. I § 28, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »køberetter til aktier«: »eller tegningsretter til aktier«, og i§ 28, stk. 2, 2. pkt., indsættes 2 steder efter »køberetten«: »henholdsvis tegningsretten."

"Almindelige bemærkninger

(…).

2. Tegningsretter til aktier, fraflytterbeskatning m.v.

Efter forslaget udvides anvendelsesområdet for ligningslovens § 28, således at også tegningsretter til aktier, der modtages som vederlag, omfattes af reglerne om, at personalegodebeskatningen først indtræder, når tegningsretten anvendes til tegning af aktier eller afstås. Samtidig foreslås det, at selskabet skal have fradragsret for de udgifter, der er forbundet med ydelsen af tegningsretter til medarbejderne. (…)

Gældende regler

(…)

En tegningsret er en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode. Enten til en fastsat pris eller ved at der aftales principper for, hvordan prisen skal opgøres. (…)."

Praksis

SKM2020.110.SR:

Spørger var fuld skattepligtig i Danmark og havde fået tildelt tegningsretter i forbindelse med en tidligere ansættelse i Sverige i 2015. Skatterådet kunne bekræfte, at tegningsretterne var omfattet af ligningslovens § 28, da de var erhvervet til favørkurs som led i et ansættelsesforhold og opfyldt ved levering af nytegnede aktier.

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.5.17.2.3.1 (uddrag)

"C.A.5.17.2.3.1 Lovgrundlag: LL § 28

(…)

Hvis en købe- eller tegningsret til aktier er omfattet af LL § 28, sker beskatningen af medarbejderen først på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten til aktier udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt hvor købe- eller tegningsretten sælges.

(…)"

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.5.17.2.3.3 (uddrag):

"C.A.5.17.2.3.3 Beskatning af medarbejderen

(…)

Medarbejderens avanceopgørelse

Hvis medarbejderen udnytter tildelte tegningsretter, vil der altid ske levering, da tegningsretter kun kan opfyldes ved tegning af aktier.

(…)

Aktier, der købes eller tegnes ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, anses for anskaffet til aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet. Det vil sige, at værdien kan opgøres som summen af:

Det beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet / den værdi, der er lagt til grund for personalegodebeskatningen, og det beløb, medarbejderen eventuelt selv har betalt for købe- eller tegningsretterne.

Købes eller tegnes der børsnoterede aktier, hvor markedskursen ikke kendes på udnyttelsestidspunktet, skal lukkekursen på opgørelsesdagen bruges til at opgøre værdien. Handles aktien på flere markeder, vil det være lukkekursen fra det mest likvide marked, der skal anvendes. Kendes værdien af vederlaget derimod, fx fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal beskatningen beregnes på baggrund af denne værdi. Se SKM2020.167.SR.

Aktierne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor tegningsretten udnyttes til tegning af aktier. Dette resultat følger af praksis for aktieavancebeskatningsloven.

(…)"

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.B.2.5.2 (uddrag):

"C.B.2.5.2 Anskaffelsestidspunkt for tegningsretter, aktieretter og de aktier og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af retterne

(…)

Aktier og konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter og aktieretter, er som udgangspunkt anskaffet på tegnings- eller udnyttelsestidspunktet:

• Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses for erhvervet ved tegningen.

(…)"

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.B.2.2.2 (uddrag):

"C.B.2.2.2 Afståelse af medarbejderaktier mv. (…)

Regel

Gevinst eller tab ved afståelse af medarbejderaktier mv. behandles med de nedenfor anførte undtagelser efter de almindelige regler, herunder overgangsreglerne, i aktieavancebeskatningsloven. (…).

Hvad er den skattemæssige anskaffelsessum?

Den skattemæssige anskaffelsessum afhænger af, hvilken type medarbejderaktier der er tale om. (…).

Aktier samt købe- og tegningsretter til aktier, erhvervet efter LL § 28

LL § 28 omhandler købe- og tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag fra det selskab, hvori de er ansat. Se afsnit C.A.5.17.2.

(…)

Aktier, der er erhvervet på grundlag af en købe- eller tegningsret, der er udstedt efter denne bestemmelse, anses for erhvervet for summen af det beløb, den skattepligtige eventuelt har betalt for købe- eller tegningsretten, det beløb, der er lagt til grund for personalegodebeskatning efter LL § 28, stk. 1, og det beløb, som den skattepligtige har betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet. (…)"

Spørgsmål 5-6

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 1-4.

Praksis

SKM2020.167.SR:

Spørger har som et led i sin ansættelse fået tildelt børsnoterede gratisaktier og ønsker i den forbindelse at vide hvilken kurs, der skal bruges til at beregne værdien af vederlaget. Det er Skatterådets opfattelse, at man skal bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til at beregne vederlag i form af aktieløn omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28, i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes. Kendes værdien, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal medarbejderen beskattet af denne værdi. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at lukke-kursen på den pågældende børsdag skulle anvendes ved værdiansættelse af de tildelte medarbejderaktier.

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.5.17.2.3.3 (uddrag):

"C.A.5.17.2.3.3 Beskatning af medarbejderen

(…)

Hvordan beskattes købe- og tegningsretter?

Købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28 beskattes som lønindkomst jf. SL § 4 og LL § 16. Beskatningsgrundlaget er værdien af købe- og tegningsretterne.

Værdien opgøres som forskellen mellem aktiens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen for købe- eller tegningsretten med fradrag af medarbejderens eventuelle egenbetaling for købe- eller tegningsretten. Hvis medarbejderen har ydet en egenbetaling, skal dette være med beskattede midler.

(…)."