Grundet tavshedspligt offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

13. Teksten sættes ind her:

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers levering af forvaltningsydelser til kapitalforeningsafdelingerne "1A", "1B" og "1C" i Kapitalforeningen X, er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har tilladelse til at forvalter investeringsforeninger (UCITS) omfattet af Lov om investeringsforeninger (LIF), samt alternative investeringsfonde (AIF) omfattet af Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. (FAIFL) Spørgers tilladelse til at forvalte AIF'er er givet af det danske Finanstilsyn i medfør af FAIFL § 11, stk. 3, jf. § 6.

Spørger forvalter afdelingerne "1A", "1B", og "1C" i Kapitalforeningen X, som er en AIF omfattet af ovenstående regulering.

Disse kapitalforeningsafdelinger har de samme investeringsrammer, og har til formål at skabe et afkast over et sammensat benchmark bestående af følgende indeks, med den nedenfor angivne procentvise fordeling:

[…]

Den af Spørger udpegede porteføljeforvalter for hver enkelt kapitalforeningsafdeling bliver således målt på, hvorvidt forvaltningen skaber et afkast, der er højere end ovennævnte sammensatte benchmark, bestående af de ovenfornævnte indeks. Dette sker ved at de 3 kapitalforeningsafdelinger er investeret i en lang række forskellige værdipapirer udvalgt af porteføljeforvalteren. Pr. 4. oktober 2023 er kapitalforeningsafdelingerne investeret i følgende antal værdipapirer:

1A: et antal forskellige værdipapir

1B: et antal forskellige værdipapir

1C: et antal forskellige værdipapir

De enkelte værdipapirer for alle 3 kapitalforeningsafdelinger består af danske realkredit- og statsobligationer.

Antallet af værdipapirer er stabilt i de enkelte afdelinger. 

Kapitalforeningsafdelingernes optionsjusterede varighed skal ligge mellem 0 og 4 år. Derved har kapitalforeningsafdelingerne diversificering som følge af en almindelige forretningsmæssig risikospredningsbetragtning.

"Y" er et […] administrationsselskab, der administrerer boliger fordelt over hele landet. "Y" har "x antal" medlemsorganisationer fordelt over hele landet. Alle medlemsorganisationer er registreret hos Erhvervsstyrelsen med individuelt CVR-nummer, og har egne vedtægter, bestyrelse, økonomi mv. Under hver medlemsorganisation "ligger" forskellige boligafdelinger (se figur nedenfor).

Kerneopgaverne for "Y" er at administrere almene boliger, bygge almene boliger og sørge for løbende renovering samt drift og vedligehold af de administrerede boliger.

Herudover består en central opgave for "Y" i at administrere de indtægter, den enkelte medlemsorganisation har. Medlemsorganisationens indtægter indsættes direkte på én konto hos "Y". Alle medlemsorganisationers indtægter føres på en og samme bankkonto i "Y". "Y" fører et "regnskab", der viser, hvor mange penge, der er indsat på kontoen fra en given medlemsorganisation/boligafdeling. På denne måde, vil det til hver en tid fremgå, hvor mange den enkelte medlemsorganisation/boligafdeling har af indestående på kontoen.

Som illustreret nedenfor tilgår huslejeindtægterne fra de respektive ejendomme (i de respektive boligafdelinger) "Y" direkte. Husleje "tilskrives" de respektive medlemsorganisationer og boligafdelinger via mellemregninger. Pengene flyttes således ikke over på en konto tilhørende de forskellige medlemsorganisationer/boligafdelinger, men "Y" fører et "regnskab", der viser, hvor mange penge, der er indsat på kontoen fra en given medlemsorganisation/boligafdeling.

"Y" investerer medlemsorganisationens penge gennem kapitalforeningsafdelingerne i Kapitalforeningen X. "Y" og de bagvedliggende medlemsorganisationer/boligafdelinger, er den/de eneste investorer i kapitalforeningsafdelingerne.

Det er formelt set "Y", der er registreret som ejer af andelene i de 3 kapitalforeningsafdelinger, mens de reelle investorer, hvis midler der investeres, er de bagvedliggende medlemsorganisationer.

Afkast fra kapitalforeningsafdelingerne udloddes til "Y" og "tilskrives" de respektive medlemsorganisationerne og boligafdelinger via mellemregninger i henhold til de indbetalinger, den enkelte medlemsorganisation/boligafdeling, har lavet. Tilsvarende gælder for eventuelle tab, der fordeles efter samme principper. Kapitalforeningsafdelingens indre værdi (NAV) vil altid fremgå af "regnskabet" hos "Y". Der foreligger således til enhver tid en opgørelse af værdien af den investering, der kan henføres til den enkelte medlemsorganisation/boligafdelinger.

Det er således medlemsorganisationerne og de respektive boligafdelinger, der bærer den fulde risiko på de underliggende investeringer i Kapitalforeningen X. Dette fremgår også af § 52, stk. 1, i Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. (BEK nr. 70 af 26/01/2018):

"Afdelingsmidler i fælles forvaltning skal forrentes med en procentsats, der svarer til det faktisk opnåede afkast på de samlede fællesforvaltede midler."

Kapitalforeningen laver en værditab eller -stigningsrapport hvert kvartal, der fremsendes til "Y", og desuden beregnes der daglig NAV for kapitalforeningsafdelingerne.

En medlemsorganisation/boligafdeling kan trække på kontoen hos "Y" i takt med, at medlemsorganisationen/boligafdelingen har behov for pengene til eksempelvis renoveringsprojekter. Det er alene muligt for medlemsorganisationerne/boligafdelingerne at trække på kontoen i "Y" i det omfang, der er penge på kontoen/den underliggende investering.

Det er alene muligt for medlemsorganisationerne/boligafdelingerne at bede "Y" om at indløse sig i AIF'en, for beløb svarende til dennes andel af investeringen.

Et af "Y"'s centrale administrationsopgaver er således at føre et altid opdateret overblik over, det enkelte medlemsorganisations/boligafdelings indestående midler på kontoen, samt værdien af medlemsorganisationens/boligafdelingens investering.

"Y" er reguleret af Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. (LBK nr. 1203 af 03/08/2020) og Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. (BEK nr. 70 af 26/01/2018).

§§ 49-50 i bekendtgørelse om drift af almene boliger, angiver hvorledes almene boligforeninger kan/skal organisere sig:

"§ 49. Boligorganisationen skal forvalte boligorganisationens og afdelingernes midler bedst muligt under hensyntagen til størst mulig sikkerhed og bedst mulig forrentning.

Stk. 2. Boligorganisationen beslutter, om der skal være separat eller fælles forvaltning af afdelingsmidler. Ved separat forvaltning oprettes bank- og depotbeholdninger for hver afdeling. Ved fælles forvaltning oprettes samlede bank- og depotbeholdninger.

Stk. 3. Boligorganisationens midler kan indgå i en fælles forvaltning. …

§ 50. Der må ikke være fælles forvaltning mellem en almen boligorganisations eller dens almene afdelingers midler og andre midler, herunder midler, der tilhører andre almene boligorganisationer eller er anbragt i ejendomme uden almen status.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan der dog etableres fælles forvaltning i følgende tilfælde:

1) En almen administrationsorganisation og dens medlemmers midler kan indgå i en fælles forvaltning med medlemmernes boligafdelingers midler. …"

"Y" og dens medlemmer anvender § 50, stk. 2 om fælles forvaltning. "Y" har været organiseret som ovenfor angivet i en lang årrække. Det følger af den måde hvorpå "Y" organisatorisk har indrettet sig, at medlemsorganisationernes/boligafdelingernes indtægter skal føres på en fælles konto hos "Y".

I lyset af Skattestyrelsens styresignal af SKM2019.548.SKTST ønsker Spørger bekræftet, at Spørger kan levere momsfritagne forvaltningsydelser til kapitalforeningsafdelingerne i Kapitalforeningen X.

Skatterådet kan ved besvarelsen lægge til grund, at de ydelser, som Spørger leverer til kapitalforeningsafdelingerne i Kapitalforeningen X udgør forvaltning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Skatterådet skal således alene tage stilling til, om kapitalforeningsafdelingerne udgør en "investeringsforening", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Spørgers repræsentant har endvidere bekræftet, at:

-Det faktiske afkast af investeringerne i de enkelte afdelinger i Kapitalforeningen X tilskrives de enkelte medlemsorganisationer/Boligafdelinger og indgår derfor i regnskabet hos disse.

-Den andel af afkastet, som hovedbestyrelsen i henhold til ledelsesberetningen anvender til konsolidering af egenkapitalen hos "Y", er derfor reelt midler, som regnskabsmæssigt gives af de enkelte medlemsorganisationer til administrator, som i henhold til de enkelte medlemsorganisationer m.v. udgør en selvstændig juridisk enhed.

(Uddrag af) Vedtægter for administrationsorganisationen "Y"

[…]

(Uddrag af) Et eksempel på en administrationsoverenskomst mellem "Y" og en boligorganisation

[…]

"Overenskomsten" er gældende i "x" år. Herefter kan den opsiges med 1 års varsel.

Året i tal - "Y"

[…]

(Uddrag af) Vedtægter for Kapitalforeningen "Y"

[…]

"Informationsark" - 1A

[…]

"Investeringsproduktet" indeholder ikke nogen "garanti" for så vidt angår ændringer i markedet. "Investor" kan derfor tabe dele af eller hele investeringen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med "Ja".

Begrundelse

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, har følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift…

f) Forvaltning af investeringsforeninger"

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets art. 135, stk. 1, litra g), der har følgende ordlyd:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner: …

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne."

Som det fremgår af bestemmelsen, er det en betingelse for momsfritagelse, at den købende enhed udgør en investeringsforening i momsmæssig henseende, og at de ydelser, der indkøbes, udgør forvaltning.

Nærværende anmodning vedrører alene investeringsforeningsbegrebet.

Det følger af EU-Domstolens dom i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, præmis 37, at

"Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger…".

Det er vores opfattelse, at kapitalforeningsafdelingerne i Kapitalforeningen X, er sammenlignelig med de institutter, der er omfattet af UCITS-direktivet og konkurrerer med disse, hvorfor kapitalforeningsafdelingerne er omfattet af momsfritagelsen, jf. nærmere nedenfor.

Skattestyrelsen har i den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.5.11.9 anført 5 betingelser, der skal være opfyldt, før et institut, der uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i UCITS-direktivet, fremviser lignende kendetegn:

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne

Ad 1) Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

Det følger af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.5.11.9, at det er en betingelse for momsfritagelse, at investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering. Videre følger det, at kollektivitet i denne sammenhæng fordrer, at investeringsinstituttet har til formål at investere en pulje af midler, som hidrører fra to eller flere investorer.

Det fremgår videre af Den juridiske vejledning, at

"Når medlemmet af investeringsforeningen selv er en investeringsforening, eksempelvis et pensionsinstitut, som netop foretager kollektiv investering af medlemmernes midler, vil betingelsen om kollektiv investering være opfyldt, selvom pensionsinstituttet m.v. er det eneste medlem i en investeringsforening. Det skyldes, at de enkelte pensionskunder m.v. i disse tilfælde anses for at være de reelle investorer.

Betingelsen om, at der skal udøves kollektiv investering vil også anses som opfyldt, selvom det pensionsinstitut, som er det eneste medlem af investeringsforening, ikke selv opfylder betingelserne for at kunne anses som en investeringsforening."

Som det fremgår ovenfor, kan der - ved fastlæggelsen af, om der foreligger kollektiv investering -anvendes et transparensprincip, således at det afgørende element i denne vurdering er, hvem der er de reelle investorer.

Det er vores opfattelse, at en lignende betragtning skal anlægges i nærværende situation, således at de bagvedliggende medlemsorganisationer, på hvis vegne midler er indskudt i kapitalforeningsafdelingerne, betragtes som de reelle investorer, jf. nærmere nedenfor.

Det er formelt set "Y", der er registreret som ejer af andelene i de 3 kapitalforeningsafdelinger, mens de reelle investorer, hvis midler der investeres, er de bagvedliggende medlemsorganisationer. Dette svarer 1:1 til et pensionsselskab. I pensionsselskaber er det således også selskabet, der er registreret som ejer af de underliggende aktiver/værdipapirer, mens de reelle investorer, hvis midler der investeres, er de bagvedliggende pensionsopsparere.   

Administrationsselskabet "Y" udgør ikke sig selv en investeringsforening. I den juridiske vejledning anvendes et pensionsinstitut og dets pensionskunder som et eksempel på en struktur, hvor det er de bagvedliggende og ikke den umiddelbare investor, der skal betragtes med hensyn til betingelsen om kollektiv investering. Af Den juridiske vejledning fremgår direkte, at det ikke er afgørende, om det pensionsinstitut, som er det eneste medlem af investeringsforeningen, selv opfylder betingelserne for at kunne anses som en investeringsforening.

Heraf følger, at en transparensbetragtning ikke er betinget af, at den umiddelbare investor udgør en investeringsforening.

Administrationsselskabet "Y" er reguleret af Bekendtgørelse af lov om almene boliger og Bekendtgørelse om drift af almene boliger. En almen boligorganisation kan i henhold til lovgivningen vælge at indrette sig med enten fælles eller separat forvaltning af afdelingsmidler. "Y" er indrettet med fælles forvaltning af midler, jf. bekendtgørelsens § 50, stk. 2. Dette medfører, at medlemsorganisationernes/boligafdelingernes midler skal føres på en fælles konto hos "Y".

"Y" er som administrationsselskab forpligtet til at forvalte medlemsorganisationernes midler bedst muligt, og indskyder som led her i en del af midlerne i kapitalforeningsafdelingerne. Medlemsorganisationerne og de respektive boligafdelinger bærer den fulde risiko på investeringerne. Der føres et nøjagtigt regnskab over hvor stor en del af den samlede investering ned i kapitalforeningsafdelingerne, der kan henføres til enkelte medlemsorganisation/boligafdeling. Tilsvarende opgøres og tilskrives afkast og tab på investeringen den enkelte medlemsorganisation/boligafdeling via en mellemregningskonto.

At medlemsorganisationernes investeringer kanaliseres gennem "Y" er således alene et udtryk for nødvendighed som følge af den organisationsform, der er valgt i henhold til lovgivningen.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at den definitionskompetence, der er overladt til medlemsstaterne med hensyn til definering indholdet af begrebet "investeringsforening" skal udøves under iagttagelse af princippet om afgiftsneutralitet, der er uadskilleligt forbundet med det fælles momssystem, jf. EU-Domstolens dom i sag C-424/11, Wheels, præmis 18 og sag C-363/05, JP Morgan Fleming Claverhouse, præmis 22 og 43.

Princippet om afgiftsneutralitet er til hinder for, at erhvervsdrivende, som udfører de samme transaktioner, behandles forskelligt med hensyn til opkrævning af moms, jf. sag C-382/02, Cimber Air, præmis 23 og 24. Det er ifølge dette princip ikke nødvendigt, at der er tale om identiske transaktioner. Det fremgår nemlig af fast retspraksis, at nævnte princip også er til hinder for, at tjenesteydelser, der er sammenlignelige, og som dermed konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt med hensyn til momsen, jf. sag C-363/05, JP Morgan Fleming Claverhouse, præmis 46 og den i heri citerede praksis.

EU-Domstolen har i denne forbindelse bl.a. fastslået, at det ville stride mod princippet om afgiftsneutralitet, hvis definitionen af indholdet af investeringsforeningsbegrebet blev begrænset af juridisk oprettelsesform, jf. sag C-169/04, Abbey National, præmis 56, eller tilsvarende hvis indholdet af fritagelsen blev begrænset til alene at gælde åbne og ikke lukkede investeringsforeninger, jf. ag C-363/05, JP Morgan Fleming Claverhouse, præmis 29.

Tilsvarende er det vores opfattelse, at det vil stride mod neutralitetsprincippet at udelukke kapitalforeningsafdelingerne fra fritagelsens område på den baggrund, at investorerne samler investeringerne gennem et fælles administrationsselskab som følge af en organisationsform, der følger af lovgivningen på området for almene boligorganisationer.

Det er således vores opfattelse, at det ikke bør have afgørende betydning for kvalificeringen af kapitalforeningsafdelinger i en investeringsforening, om kapitalforvaltningsafdelingens investorer i form af medlemsorganisationer/boligafdelinger i en almen boligorganisation, har indrettet sig med separat forvaltning, hvor midlerne kan indskydes i et investeringsinstitut udenom administrationsselskabet eller med fælles forvaltning.

Ad 2) Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

Det er en betingelse, at investeringsinstituttet investerer ud fra et princip om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje, for derved at mindske investeringsrisikoen.

De 3 kapitalforeningsafdelinger har de samme investeringsrammer, og har til formål at skabe et afkast over et sammensat benchmark bestående af følgende 3 indeks, med den nedenfor angivne procentvise fordeling:

[…]

Den af Spørger udpegede porteføljeforvalter for hver enkelt kapitalforeningsafdeling bliver således målt på, hvorvidt forvaltningen skaber et afkast, der er højere end ovennævnte sammensatte benchmark, bestående af de ovenfornævnte indeks. Dette sker ved at de 3 kapitalforeningsafdelinger er investeret i en lang række forskellige værdipapirer udvalgt af porteføljeforvalteren. Pr. 4. oktober 2023 er kapitalforeningsafdelingerne investeret i følgende antal værdipapirer:

1A, "Y": et antal forskellige værdipapir

1B, "Y": et antal forskellige værdipapir

1C, "Y": et antal forskellige værdipapir

De enkelte værdipapirer for alle 3 kapitalforeningsafdelinger består af danske realkredit- og statsobligationer.

Antallet af værdipapir er stabilt i de enkelte afdelinger. 

Kapitalforeningsafdelingernes optionsjusterede varighed skal ligge mellem 0 og 4 år. Derved har kapitalforeningsafdelingerne diversificering som følge af en almindelige forretningsmæssig risikospredningsbetragtning.

Betingelsen er på denne baggrund opfyldt.

Ad 3) Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

Det er videre en betingelse, at investorerne bærer risikoen af investeringerne og at investeringsafkastet afhænger af investeringerne.

Det momsretlige begreb "investeringsrisiko" skal ifølge Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.5.11.9, forstås som risikoen for at realisere et investeringsafkast, der er markant ringere end forventet, herunder risikoen for at afkastet af de enkelte investeringer kan blive negativt. At afkastet skal afhænge af investeringerne indebærer, at afkastet skal hidrøre fra det udbytte, som opnås ved, at de indbetalte midler investeres.

Medlemsorganisationerne bærer den fulde risiko for investeringerne i kapitalforeningsafdelingerne og et eventuelt afkast hidrører fra udbytte ved investeringerne. Det vil sige, at et positiv afkast tilfalder medlemsorganisationerne/boligafdelingerne, og et negativt afkast bæres af tilsvarende af medlemsorganisationerne/boligafdelingerne.

Betingelsen er på denne baggrund opfyldt.

Ad 4) Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

Det følger af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.5.11.9, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at et investeringsinstitut er underlagt et særligt statsligt tilsyn, når investeringsinstituttet forvaltes af en forvalter med tilladelse efter FAIF-lovens § 6.

Som det fremgår af beskrivelsen af de faktiske omstændigheder, har Spørger tilladelse til at forvalte AIF'er givet af det danske Finanstilsyn i medfør af FAIFL § 11, stk. 3, jf. § 6.

Betingelsen er derfor opfyldt.

Ad 5) Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.5.11.9, at

"Betingelsen om, at investeringsinstituttet skal være undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne medfører, at det konkrete investeringsinstitut skal fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at det er i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutterne.

Betingelsen skal fortolkes indskrænkende. Det vil derfor kun være i helt særlige tilfælde, at betingelsen isoleret vil medføre, at et investeringsinstitut ikke anses for at være en investering."

På baggrund af en samlet konkret vurdering og da der ikke er noget der begrunder, at der skulle være tale om et "helt særligt tilfælde", er det vores opfattelse, at kapitalforeningsafdelingerne opfylder betingelserne som opstillet i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.5.11.9.

Det er selvfølgelig vores opfattelse, at kapitalforeningsafdelingerne opfylder betingelserne for momsmæssigt at kunne betragtes som investeringsforeninger, der kan modtage momsfritagne forvaltningsydelser, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers levering af forvaltningsydelser til kapitalforeningsafdelingerne "1A", "1B", og "1C" i Kapitalforeningen X, er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Begrundelse

Spørger er et forvaltningsselskab, hvis arbejdsopgave er forvaltning af UCITS-investeringsforeninger samt alternative investeringsfonde - AIF`er. Spørger oplyser, at Spørger har tilladelse fra Finanstilsynet til at forvalte AIF'er i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger § 11, stk. 3, jf. § 6. Det fremgår desuden af Finanstilsynets hjemmeside.

Spørger forvalter en række alternative investeringsfonde, herunder afdelingerne "1A", "1B" og "1C" i Kapitalforeningen X, som er en alternativ investeringsforening/AIF.

I den forbindelse ønsker Spørger svar på, om Spørgers levering af ydelser til ovennævnte kapitalforeningsafdelinger mod et vederlag er fritaget for moms jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

På baggrund af sagens faktumbeskrivelse af Spørgers aktiviteter skal Skattestyrelsen indledningsvist bemærke, at det lægges til grund, at Spørger er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, momsfritages forvaltning af investeringsforeninger. Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, i dansk ret. Spørgers ydelser er momsfritagne, hvis de kan kvalificeres som forvaltningsydelser, og de i sagen omhandlede afdelinger i investeringsfonden kan kvalificeres som investeringsinstitutter (eller investeringsfonden i sig selv) i bestemmelsens forstand.

Skattestyrelsen bemærker, at momssystemdirektivet ikke indeholder en definition af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger", og at momsfritagelsen derfor skal fortolkes ud fra den sammenhæng, i hvilken den optræder, og direktivets formål og opbygning, idet det bærende hensyn bag momsfritagelsen særligt skal tages i betragtning. Det fremgår af præmis 58-59 i EU-Domstolens dom i sag C-169/04, Abbey National.

For så vidt angår formålet med fritagelsen har EU-Domstolen i en række domme, fx sag C-464/12, ATP PensionService, præmis 43, udtalt, at formålet med fritagelsen af de transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, bl.a. er at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsinstitutter ved at fjerne momsudgifterne og ved således at sikre det fælles momssystems neutralitet i forhold til valget mellem direkte investeringer i værdipapirer og de investeringer, der foretages gennem institutter for kollektiv investering.

Momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger er en undtagelse fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, og momsfritagelsen skal derfor fortolkes strengt. Det fremgår af præmis 60 i EU-Domstolens dom i sag C-169/04, Abbey National.

Ifølge EU-Domstolens praksis skal medlemsstaterne foretage et skøn for at definere, hvilke enheder, der på medlemsstatens område omfattes af begrebet "investeringsforening" i fritagelsesbestemmelsens forstand.

Ved udøvelsen af skønnet er medlemsstaterne dog forpligtede til at leve op til bestemmelsens formål, som er at gøre det lettere for investorer at investere i investeringsforeninger, samtidig med at princippet om afgiftsneutralitet overholdes. Se EF-domstolens dom i sag C-363/05, JP-Morgan, præmis 54.

 Den momsmæssige kvalifikation af Spørgers ydelser som forvaltningsydelser

Ifølge Spørger kan Skatterådet ved besvarelsen lægge til grund, at de ydelser, som Spørger leverer til kapitalforenings-afdelingerne i Kapitalforeningen X udgør forvaltning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Der er således ikke ved det bindende svar taget stilling hertil.

Spørger ønsker således alene, at Skatterådet skal tage stilling til, om kapitalforeningsafdelingerne udgør en "investeringsforening", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Den momsmæssige kvalifikation af Spørgers aftagere som investeringsforeninger

En momsfritagelse af Spørgers ydelser, forudsætter at Spørgers kunde kan anses for at være en investeringsforening i momsfritagelsens forstand.

I henhold til EU-Domstolens faste praksis, jf. eks. præmis 36-37 i C-595/13, Fiscale Eenheid X, er de investeringsenheder, som i momsmæssig forstand kan kvalificeres som investeringsforeninger:

1)     Fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet).

2)     Fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i UCITS-direktivet - fremviser lignende kendetegn som disse og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med dem (non-UCITS investeringsinstitutter).

Investeringsinstitutter, som er omfattet af UCITS-direktivet, og evt. afdelinger i disse institutter, vil derfor altid være en investeringsforening omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Er enheden ikke omfattet af UCITS-direktivet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om den pågældende enhed fremviser lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med UCITS-investeringsinstitutterne.

I overensstemmelse med de betingelser, som er oplistet i Momsudvalgs guideline vedtaget på det 109. møde, er det Skattestyrelsens vurdering, at det af EU-Domstolens praksis kan udledes, at en investeringsfond er sammenlignelig med UCITS-investeringsforeningerne i en sådan grad, at investeringsfonden konkurrerer med disse, hvis de følgende fem kriterier alle er opfyldt:

1) Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

2) Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

3) Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne.

4) Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

5) Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne.

Spørger har oplyst, at den i sagen omhandlede kapitalforening ikke er omfattet af UCITS-direktivet. Der er derimod tale om en AIF og afdelinger heri. En momsfritagelse af Spørgers ydelser forudsætter derfor, at der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende enhed fremviser lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med UCITS-investeringsinstitutterne.

I henhold til Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.5.11.9.2, er det de enkelte afdelinger i et investeringsinstitut og ikke investeringsinstituttet, som skal vurderes, hvis afdelingerne har følgende karakteristika:

De enkelte afdelinger i investeringsinstituttet er baseret på en bestemt del af aktiverne, det er den enkelte afdeling, og ikke investeringsinstituttet, som den enkelte investor erhverver en andel i, således at investor har en indirekte ejerandel i de værdipapirer og andre aktiver i afdelingens portefølje. Den enkelte afdeling hæfter kun for sine egne forpligtigelser, herunder sin andel af eventuelle fællesomkostninger.

Investorerne hæfter ikke personligt for, hverken investeringsforeningens eller afdelingens forpligtigelser, men hæfter alene med sin andel af formuen (indskud). Det er muligt entydigt at identificere den enkelte afdeling fx fordi den enkelte afdeling er tildelt et CVR- eller SE-nummer.

Skattestyrelsen bemærker, at det er de enkelte afdelinger, som omhandlet i anmodningen, som skal vurderes. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på at det er oplyst, at "Y" ejer andele i de 3 afdelinger. Det fremgår endvidere af kapitalforeningens vedtægters § 4, stk. 1, at kapitalforeningens investorer alene hæfter med deres indskud og at de derudover ikke hæfter for kapitalforeningens forpligtelser. Kapitalforeningens afdelinger, jf. vedtægternes § 6, hæfter kun for egne forpligtelser, samt en del af fællesomkostningerne, jf. stk. 2. Endeligt finder Skattestyrelsen det muligt at identificere den enkelte afdeling.

Betingelse 1 - Investeringsinstituttet skal have til formål at foretage kollektiv investering

Det er en betingelse, at den omhandlede enhed, har til formål at udøve kollektiv investering.

Ifølge Den juridiske vejledning fordrer betingelsen, at enheden har til formål at investere en pulje af midler, som hidrører fra mindst to eller flere investorer. Der gælder dog særlige regler for så vidt angår "Master-feeder strukturer".

Når medlemmet af investeringsforeningen selv er en investeringsforening, f.eks. et pensionsinstitut, som netop foretager kollektiv investering af medlemmernes midler, finder Skattestyrelsen at betingelsen om kollektiv investering også vil være opfyldt, selvom pensionsinstituttet m.v. er det eneste medlem i en investeringsforening. Det skyldes, at de enkelte pensionskunder m.v. i disse tilfælde anses for at være de reelle investorer.

Betingelsen om, at der skal udøves kollektiv investering vil også anses som opfyldt, selvom det pensionsinstitut, som er det eneste medlem af investeringsforeningen, ikke selv opfylder betingelserne for at kunne anses som en investeringsforening. Se Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.5.11.9.2.

Skatterådet har i SKM2022.290.SR og SKM2022.175.SR, fastslået, at koncernforbundne selskaber momsretligt skal anses for én investor, når det skal vurderes om en investeringsenhed opfylder betingelsen om at udøve kollektiv investering. Er de eneste investorer således koncernforbudne selskaber vil betingelsen om, at enheden skal udøve kollektiv investering ikke være opfyldt.

I nærværende sag, skal det derfor vurderes, om det kan kvalificeres som kollektiv investering, når administrationsorganisationen "Y", på vegne af dens medlemmer, investerer i henholdsvis kapitalforeningsafdelingerne "1A", "1B" og "1C".

Det følger af almenboliglovens § 9, stk. 3, at en almen boligorganisation uden almene boligafdelinger organiseres som en almen administrationsorganisation med medlemmer, herunder andre almene boligorganisationer. Boligorganisationen administrerer medlemmernes byggeri m.v. Boligorganisationen kan endvidere administrere byggeri m.v., som ikke tilhører medlemmer af boligorganisationen. Boligorganisationen kan organiseres med eller uden medlemsindskud.

Det følger af normalvedtægterne for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger § 6, at en boligorganisations repræsentantskab træffer afgørelse om, hvorvidt boligorganisationen helt eller delvist skal administreres af en forretningsfører, herunder af en almen administrationsorganisation.

En boligorganisation har mulighed for at træde ud af en administrationsaftale igen med et passende varsel.

Af de faktiske forhold fremgår det, at "Y" og de bagvedliggende medlemsorganisationer/boligafdelinger, er den/de eneste investorer i kapitalforeningsafdelingerne. Det er "Y", som formelt ejer andelene i de tre kapitalforeningsafdelinger.

Skattestyrelsen finder det i den forbindelse nødvendigt at vurdere forholdet mellem administrationsorganisationen "Y" og dens medlemmer, de almennyttige boligorganisationer. Det skal således vurderes, hvorvidt der er tale om én eller flere juridiske enheder.

Højesteret har i SKM2008.542.HR, fundet, at en afdeling i en boligorganisation ikke var en selvstændig juridisk enhed, men i stedet måtte anses for en del af boligorganisationen. Dette på trods af, at det fremgik af § 16, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., at en afdeling i en boligorganisation er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. Hvert byggeforetagende skulle i øvrigt udgøre en særlig afdeling af boligorganisationen, og den enkelte afdeling skulle - som et led i gennemførelsen af princippet om særhæften - have skøde på ejendommen. Højesteret lagde vægt på, at afdelingerne imidlertid ikke i øvrigt var tillagt sædvanlige ejerbeføjelser over ejendommen. Det var således boligorganisationens - og ikke afdelingernes - ledelse, som traf beslutning om salg, pantsætning eller væsentlig forandring af ejendommene, jf. § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., nu bekendtgørelse nr. 42 af 23. januar 2008. Nettoprovenuet ved et eventuelt salg af ejendommen tilfaldt ikke afdelingen, men skulle som udgangspunkt indgå i boligorganisationens dispositionsfond, jf. driftsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 9, sammenholdt med § 100, stk. 1. Også overskud ved en afdelings drift indgik i boligorganisationens dispositionsfond, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 2, og en afdeling kunne således ikke opbygge en egentlig egenkapital.

Uanset princippet om økonomisk uafhængighed kunne en afdeling i en boligorganisation på denne baggrund ikke anses for en selvstændig juridisk enhed, men måtte - som også selve betegnelsen "afdeling" indicerer - anses for en del af boligorganisationen.

Spørger har oplyst, at "Y" er et […] administrationsselskab, der administrerer boliger. "Y" har et antal medlemsorganisationer […]. Det oplyses, at alle medlemsorganisationer er registreret hos Erhvervsstyrelsen med individuelt CVR-nummer. De har egne vedtægter, bestyrelser/repræsentantskaber, økonomi mv. De enkelte medlemsorganisationer har hver især forskellige boligafdelinger under sig.

En administrationsorganisation og dens medlemmers midler kan indgå i en fælles forvaltning med medlemmernes midler jf. bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 50, stk. 2.  Efter det oplyste har "Y" og dens medlemmer valgt denne mulighed.

Af vedtægterne for administrationsorganisationen "Y" fremgår det, jf. § 2, at administrationsorganisationen er organiseret med medlemsindskud. I henhold til stk. 4, beror medlemskab på en aftale mellem administrationsorganisationen og de almene boligorganisationer m.v. Administrationsorganisationen eller et medlem kan opsige et medlemskab med 1 års varsel til et regnskabsårs udløb. Det fremgår eksempelvis af § 9 i anmodningens eksempel på en administrationsoverenskomst.

Ifølge § 5 i vedtægterne, indskyder hvert medlem ved indgåelsen af medlemskabet et medlemsindskud, som indgår i administrationsorganisationens formue som ansvarlig kapital. Medlemmerne hæfter kun med det indbetalte medlemsindskud. Når et medlemskab ophører, tilbagebetales indskuddet, hvis den ansvarlige kapital, der udgøres af medlemsindskuddene, er i behold.

I henhold til faktumbeskrivelsen er en central opgave for "Y" at administrere de indtægter, den enkelte medlemsorganisation har. Medlemsorganisationens indtægter indsættes direkte på én konto hos "Y". Alle medlemsorganisationers indtægter føres på en og samme bankkonto i "Y". "Y" fører et regnskab, der viser, hvor mange penge, der er indsat på kontoen fra en given medlemsorganisation/boligafdeling. På denne måde, vil det til hver en tid fremgå, hvor mange penge den enkelte medlemsorganisation/boligafdeling har af indestående på kontoen.

Det oplyses, at huslejeindtægterne fra de respektive ejendomme (i de respektive boligafdelinger) tilgår "Y" direkte. Husleje tilskrives de respektive medlemsorganisationer og boligafdelinger via mellemregninger. Pengene flyttes således ikke over på en konto tilhørende de forskellige medlemsorganisationer/boligafdelinger, men "Y" fører et regnskab, der viser, hvor mange penge, der er indsat på kontoen fra en given medlemsorganisation/boligafdeling.

"Y" investerer medlemsorganisationens penge gennem kapitalforeningsafdelingerne i Kapitalforeningen X.

I henhold til § 49 i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. skal en boligorganisationen forvalte boligorganisationens og afdelingernes midler bedst muligt under hensyntagen til størst mulig sikkerhed og bedst mulig forrentning.

Spørger har oplyst, at formelt set er det "Y", der er registreret som ejer af andelene i de 3 kapitalforeningsafdelinger, mens de reelle investorer, hvis midler der investeres, er de bagvedliggende medlemsorganisationer.

Afkast fra kapitalforeningsafdelingerne udloddes til "Y" og tilskrives de respektive medlemsorganisationer og boligafdelinger via mellemregninger i henhold til de indbetalinger, den enkelte medlemsorganisation/boligafdeling har foretaget. Tilsvarende gælder for eventuelle tab, der fordeles efter samme principper. Kapitalforeningsafdelingens indre værdi (NAV) vil altid fremgå af regnskabet hos "Y". Der foreligger således til enhver tid en opgørelse af værdien af den investering, der kan henføres til den enkelte medlemsorganisation/boligafdelinger.

Det er således medlemsorganisationerne og de respektive boligafdelinger, der bærer den fulde risiko på de underliggende investeringer i Kapitalforeningen X.

En medlemsorganisation/boligafdeling kan trække på kontoen hos "Y" i takt med, at medlemsorganisationen/boligafdelingen har behov for pengene. Det er alene muligt for medlemsorganisationerne/boligafdelingerne at trække på kontoen i "Y" i det omfang, der er penge på kontoen/den underliggende investering.

Det er muligt for medlemsorganisationerne/boligafdelingerne at bede "Y" om, at indløse sig i AIF'en for beløb svarende til dennes andel af investeringen.

En af "Y"s centrale administrationsopgaver er således at føre et altid opdateret overblik over det enkelte medlemsorganisations/boligafdelings indestående midler på kontoen samt værdien af medlemsorganisationens/boligafdelingens investering.

Det er på baggrund af en samlet konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at administrationsorganisationen "Y" og dens medlemmer må anses for adskilte juridiske enheder. Skattestyrelsen finder således, at de faktiske forhold adskiller sig fra forholdene i SKM2008.542.HR.

For det første har de enkelte boligorganisationer egne bestyrelser, repræsentantskaber og vedtægter jf. almenboliglovens § 10 og § 12, på trods af medlemskab af administrationsorganisationen.

For det andet har de enkelte boligorganisationer og deres afdelinger stadigvæk egen økonomi og formue, jf. bl.a. almenboliglovens § 16 og 19. At lejeindtægter og investeringsafkast indgår på en fælles konto hos "Y" og alene indledningsvist rent regnskabsteknisk fordeles til de enkelte boligorganisationer og underafdelinger ændrer ikke herved. Efter det oplyste har de enkelte medlemsorganisationer/afdelinger råderet over det til dem tilskrevne investeringsafkast.

For det tredje har medlemsorganisationerne/afdelingerne efter det oplyste mulighed for at lade sig indløse i AIF'en, for beløb svarende til dennes andel af investeringen.

For det fjerde har hver enkelt medlemsorganisation ejet CVR-nr., og Spørger anser selv medlemsorganisationerne som værende selvstændige juridiske enheder.

Særligt lægger Skattestyrelsen dog vægt på, at de enkelte boligorganisationer selv beslutter, hvorvidt de ønsker at være medlem af administrationsorganisationen, ligesom de med et passende varsel kan vælge at træde ud igen.

Da de enkelte medlemmer findes at udgøre selvstændige enheder i forhold til administrationsorganisationen, vil de samlet set kunne udgøre et kollektiv med henblik på investering.

Skattestyrelsen finder endvidere, at der er tale om kollektiv investering, selvom det formelt er "Y", som ejer andelene i kapitalforeningsafdelingerne i "1A", "1B" og "1C".

Skattestyrelsen er således af den opfattelse, at forholdet kan sammenlignes med en master-feeder-struktur, jf. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.5.11.9.2. Heraf fremgår det, at der ligeledes er tale om kollektiv investering, i de tilfælde hvor eksempelvis et pensionsinstitut, som ikke selv er en investeringsforening, som eneste medlem af en investeringsforening, kollektivt investerer medlemmernes midler. I et sådant tilfælde anser Skattestyrelsen de enkelte pensionskunder m.v. for at være de reelle investorer.

Det fremgår af "Y"s ledelsesberetning […] at, medlemsorganisationernes forrentning anvendes delvist til konsolidering af administrationsorganisationens egenkapital, mens resten tilskrives medlemsorganisationerne og afdelingerne.

Betingelsen om kollektiv investering vurderes derfor til at være opfyldt.

Betingelse 2 - Investeringsinstituttet skal investere ud fra princippet om risikospredning

Det er en betingelse, at "1A", "1B" og "1C" i Kapitalforeningen X, i lighed med UCITS-investeringsforeningerne investerer ud fra et princip om risikospredning, dvs. i en spredt portefølje, for derved at mindske investeringsrisikoen. Se EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService, præmis 59.

For UCITS-investeringsinstitutter fordrer princippet om risikospredning, at der investeres i en bredere portefølje af investeringsaktiver. I henhold til UCITS-direktivet må investeringsinstitutterne som udgangspunkt maksimalt investere 5 pct. af de indskudte midler i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af samme emittent, eller indskyde maksimalt 20 pct. af midlerne i den samme enhed, jf. UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1.

For UCITS investeringsinstitutter fordrer princippet om risikospredning således, at der investeres i en bredere portefølje af aktiver, fx aktier i flere selskaber eller i forskellige typer af værdipapirer. Et UCITS-investeringsinstitut investerer således ikke ud fra princippet om risikospredning, hvis de indskudte midler anvendes til køb af fx aktier i ét enkelt selskab og dette uanset størrelsen på det selskab, som der investeres i.

Skattestyrelsen skal dog bemærke, at det altid vil være en konkret vurdering om en non-UCITS-enhed investerer ud fra princippet om risikospredning, idet det ikke er et krav, at non-UCITS -enheder investerer ud fra præcis den samme procentuelle fordeling som UCITS-investeringsinstitutterne.

Med henvisning til principperne for risikospredning i UCITS-direktivet vil betingelsen om, at non-UCITS investeringsenheder skal investere ud fra princippet om risikospredning, generelt være opfyldt, hvis investeringsenheden investerer i flere aktiver med forskellige investeringsrisici.

EU-Domstolen konkluderede i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, præmis 56, at betingelsen om risikospredning var opfyldt, i et tilfælde, hvor en non-UCITS-enhed, investerede midlerne i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder.

Skatterådet har i SKM2023.314.SR, fundet, at investering i underliggende investeringer i forskellige solcelle- og vindmølleparker, via tomme mellemholdingselskaber, opfylder betingelsen om risikospredning. Skatterådet lagde vægt på, at investeringen var afhængig af 6 forskellige virksomheder, som producerede elektricitet i forskellige områder efter to forskellige principper.

Skatterådet har i SKM2023.313.SR, derimod fundet, at en samlet investering i et antal togsæt, via tomme mellemholdingselskab, med henblik på udlejning, ikke kunne anses for at opfylde betingelsen om risikospredning. Skatterådet lagde vægt på, at Spørgers drift af aktiverne - dvs. udlejningen heraf -umiddelbart sås, at være afhængig af samme markedsfaktorer, og værdien af investeringen var derfor afhængig af udsving baseret på ganske få markedsfaktorer.

Spørger har oplyst, at de i sagen omhandlede afdelinger pr. 4. oktober 2023, har investeret i: 

1A, "Y": et antal forskellige stats- og realkreditobligationer

1B, "Y": et antal forskellige stats- og realkreditobligationer

1C, "Y": et antal forskellige stats- og realkreditobligationer

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at de respektive afdelinger opfylder betingelsen om at investere ud fra princippet om risikospredning, ved at investere i en lang række af forskellige værdipapirer. Dette kan ikke ændres af, at der alene er tale om forskellige stats- og realkreditobligationer.

Betingelse 3 - Investorerne skal bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

For at et investeringsinstitut/afdeling kan anses for sammenligneligt med UCITS-investeringsinstitutterne, er det en betingelse, at det er de enkelte investorer, som bærer investeringsrisikoen, og det er et krav, at afkastet hænger af investeringerne. Det fremgår af præmis 27 i EU-Domstolens sag C-424/11, Wheels.

Bæres en væsentlig del af investeringsrisikoen af andre end investorerne f.eks. af investeringsinstituttet som sådan, bærer investorerne ikke investeringsrisikoen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i forhold til master-feeder-strukturer, hvor master-instituttet og feeder-instituttet ikke er fællesregistrerede, skal der ved vurderingen af, hvorvidt investorerne bærer investeringsrisikoen, foretages en vurdering af retsforholdet mellem master-instituttet og feeder-instituttet. Derimod er retsforholdet mellem feeder-instituttet og de ultimative investorer uden betydning.

I forhold til Master-feeder-strukturer skal der således ikke anlægges en transparensbetragtning ved vurderingen af, om "investorerne skal bære investeringsrisikoen".

Ifølge Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.5.11.9, skal der ved det momsretlige begreb "investeringsrisiko", forstås risikoen for at realisere et investeringsafkast, der er markant ringere end forventet, herunder risikoen for at afkastet af de enkelte investeringer kan blive negativt. At afkastet skal afhænge af investeringerne indebærer, at afkastet skal hidrøre fra det udbytte, som opnås ved, at de indbetalte midler investeres.

Det er oplyst af Spørger, at medlemsorganisationerne bærer den fulde risiko for investeringerne i kapitalforeningsafdelingerne og et eventuelt afkast hidrører fra udbytte ved investeringerne. Det betyder ifølge Spørger, at et positiv afkast tilfalder medlemsorganisationerne/boligafdelingerne, og at et negativt afkast tilsvarende bæres af medlemsorganisationerne/boligafdelingerne. Dette gælder også i leddet mellem "Y" og kapitalforeningsafdelingerne.

Det fremgår endvidere af eksempelvis "Informationsark - 1A", at produktet ikke indeholder nogen "garanti", så investoren kan tabe en del af eller hele investeringen.

Skattestyrelsen anser på den baggrund betingelsen for opfyldt.

Betingelse 4 - Investeringsinstituttet skal være undergivet et særligt statsligt tilsyn

Investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet er i medfør af direktivet underlagt et særligt statsligt tilsyn.

Det er derfor tillige en betingelse for, at non-UCITS investeringsinstitutter momsretligt kan kvalificeres som investeringsforeninger, at investeringsinstitutterne er underlagt et særligt statsligt tilsyn, som svarer til det tilsyn, som investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktiver er underlagt, jf. præmis 63 i EU-Domstolens dom i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid X.

I Danmark er det Finanstilsynet, som fører tilsyn med den finansielle sektor.

I medfør af FAIF-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU) skal de kompetente nationale myndigheder føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde. Derimod indeholder direktivet ingen bestemmelser, der pålægger de nationale myndigheder en pligt til at føre tilsyn med de alternative investeringsfonde som sådan.

FAIF-direktivet er implementeret i dansk ret ved lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger. I lighed med direktivet er det i medfør af loven kun forvalterne og ikke de alternative investeringsforeninger som reguleres og er undergivet tilsyn.

Tilsynet med forvalterne af de alternative investeringsfonde har til formål at sikre at forvalterne opfylder deres pligter efter direktivet. Finanstilsynet har vurderet, at tilsynet med forvalterne dermed også bliver et indirekte tilsyn med de enkelte investeringsforeninger, jf. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.5.11.9.2.

Finanstilsynet har oplyst, at der findes to kategorier af forvaltere af alternative investeringsfonde:

1. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
2. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er registrerede efter § 9 i lov om alternative investeringsfonde

Det Finanstilsynets vurdering, at de alternative investeringsfonde, som bliver forvaltet af en forvalter, som har en tilladelse efter § 6 i lov om alternative investeringsfonde, som er undergivet et særligt statsligt tilsyn svarende til det tilsyn som UCITS-investeringsinstitutterne er undergivet.

Spørger har oplyst, at Spørger har tilladelse til at forvalter investeringsforeninger (UCITS) omfattet af Lov om investeringsforeninger (LIF), samt alternative investeringsfonde (AIF) omfattet af Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. (FAIFL). Spørgers tilladelse til at forvalte AIF'er er givet af det danske Finanstilsyn i medfør af FAIFL § 11, stk. 3, jf. § 6. Det fremgår endvidere af Finanstilsynets hjemmeside.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at afdelingerne "1A", "Y", "1B", "Y" og "1C", "Y" er undergivet et særligt statsligt tilsyn, når afdelingerne bliver forvaltet af Spørger.

Betingelse 5 - Investeringsinstituttet skal være undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellere til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne.

Betingelsen om, at enheden skal være undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne medfører, at den konkrete enhed skal fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at den er i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutterne. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.5.11.9.2.

Betingelsen skal fortolkes indskrænkende. Det vil derfor kun være i helt særlige tilfælde, at betingelsen isoleret vil medføre, at en enhed ikke anses for at være en investering.

Som sagen er forelagt, er det Skattestyrelsens vurdering, at afdelingerne "1A", "Y", "1B", "Y" og "1C", "Y" må anses for skal fremvise sammenlignelige træk med UCITS-investeringsinstitutterne i en sådan grad, at den er i konkurrence med sådanne.

Samlet set er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at afdelingerne "1A", "Y", "1B", "Y" og "1C", "Y" må anses for at være investeringsforeninger i momsfritagelsens forstand, og Spørgers forvaltningsydelser kan derfor momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "JA".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsloven

§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

f)  Forvaltning af investeringsforeninger

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, har baggrund i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g.

Momssystemdirektivet

Artikel 135

1.Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[…]

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af

medlemsstaterne

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v

§ 3, stk. 1, nr. 11) Kapitalforening: En alternativ investeringsfond stiftet i medfør af afsnit VIII som en forening med en eller flere investorer,

a) hvis formål er at skabe et afkast til foreningens investorer ved investering i likvide midler, herunder valuta, eller finansielle instrumenter omfattet af bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,

b) hvis vedtægter angiver, at foreningen er en kapitalforening, og

c) som har udpeget en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde, som har ansvaret for at forvalte kapitalforeningen.

Almenboligloven

[…]

Organisation

§ 9. En almen boligorganisation kan organiseres med eller uden almene boligafdelinger.

Stk. 2.En almen boligorganisation med almene boligafdelinger kan organiseres med eller uden medlemsindskud.

Stk. 3.En almen boligorganisation uden almene boligafdelinger organiseres som en almen administrationsorganisation med medlemmer, herunder andre almene boligorganisationer. Boligorganisationen administrerer medlemmernes byggeri m.v. Boligorganisationen kan endvidere administrere byggeri m.v., som ikke tilhører medlemmer af boligorganisationen. Boligorganisationen kan organiseres med eller uden medlemsindskud

[…]

§ 19

Almene boligorganisationer, herunder administrationsorganisationer, kan opbygge en arbejdskapital af overskud fra organisationens drift og særlige bidrag fra afdelinger og administrerede organisationer.

Lovbekendtgørelse om almene boliger mv. Lovbekendtgørelse 2021-09-27 nr. 1877 om almene boliger m.v.

[…]

Organisation

§ 9

 En almen boligorganisation kan organiseres med eller uden almene boligafdelinger.

Stk. 2.En almen boligorganisation med almene boligafdelinger kan organiseres med eller uden medlemsindskud.

Stk. 3.En almen boligorganisation uden almene boligafdelinger organiseres som en almen administrationsorganisation med medlemmer, herunder andre almene boligorganisationer. Boligorganisationen administrerer medlemmernes byggeri m.v. Boligorganisationen kan endvidere administrere byggeri m.v., som ikke tilhører medlemmer af boligorganisationen. Boligorganisationen kan organiseres med eller uden medlemsindskud.

Stk. 4.En almen boligorganisation med indbetalt garantikapital, der var godkendt som et almennyttigt boligselskab inden den 22. maj 1986, kan videreføre denne organisationsform.

[…]

§ 11

Repræsentantskabet i en almen boligorganisation med almene boligafdelinger består af boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for hver afdeling. De afdelingsvalgte repræsentanter skal udgøre repræsentantskabets flertal.

Stk. 2.Repræsentantskabet i en almen administrationsorganisation består af boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for beboerne fra hver af medlemmernes bestyrelser.  Hvis en kommune eller en region, som ejer almene ældreboliger, er medlem af boligorganisationen, har kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ret til at udpege mindst 1 repræsentant blandt beboerne i de kommunale eller regionale ældreboliger

Kapitalforhold

§ 19

Almene boligorganisationer, herunder administrationsorganisationer, kan opbygge en arbejdskapital af overskud fra organisationens drift og særlige bidrag fra afdelinger og administrerede organisationer.

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.

§ 40. En almen boligorganisation skal foretage henlæggelser til en dispositionsfond i boligorganisationen.

Stk. 2. En administrationsorganisation kan beslutte at etablere en dispositionsfond. Beslutningen er gældende fra det kommende regnskabsår.

§ 49. Boligorganisationen skal forvalte boligorganisationens og afdelingernes midler bedst muligt under hensyntagen til størst mulig sikkerhed og bedst mulig forrentning.

Stk. 2. Boligorganisationen beslutter, om der skal være separat eller fælles forvaltning af afdelingsmidler. Ved separat forvaltning oprettes bank- og depotbeholdninger for hver afdeling. Ved fælles forvaltning oprettes samlede bank- og depotbeholdninger.

Stk. 3. Boligorganisationens midler kan indgå i en fælles forvaltning. Afdelinger, der ikke er solvente, må ikke indgå i en fælles forvaltning. Hvis boligorganisationen ikke længere er solvent, skal der være separat forvaltning.

§ 50. Der må ikke være fælles forvaltning mellem en almen boligorganisations eller dens almene afdelingers midler og andre midler, herunder midler, der tilhører andre almene boligorganisationer eller er anbragt i ejendomme uden almen status.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan der dog etableres fælles forvaltning i følgende tilfælde:

1) En almen administrationsorganisation og dens medlemmers midler kan indgå i en fælles forvaltning med medlemmernes boligafdelingers midler.

2) Boligorganisationens og dens afdelingers midler kan indgå i en fælles forvaltning hos en advokat efter reglerne om klientkonti.

3) Flere almene boligorganisationers midler og afdelingsmidler kan indgå i en fælles forvaltning, hvis bankkontoen og depotkontoen lyder på samtlige deltagende almene boligorganisationers navne og kun på disse, og hvis forvaltningen sker under betryggende bogføringsmæssige forhold, samt under opfyldelse af særlige revisionsmæssige krav, stillet af Landsbyggefonden. En fælles forvaltningsordning med flere almene boligorganisationer skal anmeldes til Landsbyggefonden inden dens iværksættelse og skal overholde fondens regler om garantiordning for afdelingsmidler, jf. § 88, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

[…]

§ 51. Dispositionsfondens og afdelingernes midler skal være anbragt sikkert og således, at de i nødvendigt omfang og til enhver tid med kort varsel kan gøres likvide til anvendelse efter deres formål. Kassebeholdningen skal være mindst mulig.

Stk. 2. Afdelingsmidler og likvid arbejdskapital, som ikke ligger i kassebeholdningen, samt likvide midler i dispositionsfonden skal placeres i aktiver udstedt i danske kroner, jf. dog stk. 3 og 4:

1) i indlån i pengeinstitutter, som har hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

2) i realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre obligationer, som frembyder en tilsvarende sikkerhed, idet værdipapirerne skal være udstedt i og optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

3) i obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af stater eller regionale eller lokale myndigheder med skatteudskrivningsret inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller

4) i afdelinger i investeringsforeninger eller tilsvarende institutter, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller registrerede professionelle foreninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., når afdelingerne alene har almene boligorganisationer som medlemmer og alene placerer midlerne som anført i nr.1-3. Hvis midlerne anbringes i afdelinger af en forening, der administreres af et foreningsejet investeringsforvaltningsselskab, kan afdelingens midler dog i fornødent omfang placeres som aktier i investeringsforvaltningsselskabet.

[…]

§ 52. Afdelingsmidler i fælles forvaltning skal forrentes med en procentsats, der svarer til det faktisk opnåede afkast på de samlede fællesforvaltede midler.

[…]

§ 72. Særskilte årsregnskaber for den almene boligorganisation og dens enkelte afdelinger, herunder de afdelinger, der er nævnt i § 24, stk. 4, skal opstilles i overensstemmelse med de kontoplaner med spørgeskemaer for boligorganisationen og afdelinger, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. En almen administrationsorganisation skal opstille årsregnskabet i overensstemmelse med kontoplan for de almene boligorganisationer og spørgeskema for de almene administrationsorganisationer.

Bekendtgørelse 2016-06-13 nr. 718 om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger

[…]

Boligorganisationens ledelse

Repræsentantskabet

§ 6. Repræsentantskabet er boligorganisationens øverste myndighed.

Stk. 2. Repræsentantskabet består af organisationens bestyrelse og . . . repræsentanter for hver afdeling, jf. §§ 12 og 15. De afdelingsvalgte repræsentantskabsmedlemmer skal være boliglejere eller myndige husstandsmedlemmer til boliglejere i den pågældende afdeling. Formanden for organisationens bestyrelse er tillige formand for repræsentantskabet.

Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning om følgende forhold:

1) Valg af revisor.

2) Hvorvidt boligorganisationen helt eller delvist skal administreres af en forretningsfører, herunder af en almen administrationsorganisation.

[…]

Forarbejder

Praksis

EU-domstolens dom i C-595/13, Fiscale Eenheid X

Sagen omhandler momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, særligt hvorvidt ejendomsinvesteringsfonde og ikke kun værdipapirbaserede investeringsfonde, kan drage fordel af fritagelsen I forbindelse med sagen har EU-Domstolen b.la. udtalt at:

30. Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at selv om fritagelserne i bl.a. sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), er selvstændige EU-retlige begreber, der i princippet bør underlægges en fælles definition for at undgå, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, således at medlemsstaterne ikke kan ændre indholdet deraf, er dette imidlertid ikke tilfældet, når EU-lovgiver har overladt det til medlemsstaterne at definere visse udtryk vedrørende en fritagelse (jf. i denne retning domme Abbey National, C-169/04, EU:C:2006:289, præmis 38 og 39, JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies, C-363/05, EU:C:2007:391, præmis 19 og 20, Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl., C-424/11, EU:C:2013:144, præmis 16, og ATP PensionService, C-464/12, EU:C:2014:139, præmis 40).

31. Sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), overlader netop kompetencen til at definere begrebet »investeringsforeninger« til medlemsstaterne (jf. domme Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl., C-424/11, EU:C:2013:144, præmis 16, og ATP PensionService, C-464/12, EU:C:2014:139, præmis 40).

32. Denne definitionskompetence, som således er tillagt medlemsstaterne, begrænses imidlertid af forbuddet mod at tilsidesætte selve ordlyden af den fritagelse, som er anvendt af EU-lovgiver. En medlemsstat kan navnlig ikke, uden herved at se bort fra selve ordet »investeringsforeninger«, blandt investeringsforeningerne udvælge dem, som skal være omfattet af fritagelsen, og dem, der ikke skal. Nævnte bestemmelse giver den således kun kompetence til at definere, hvilke foreninger der i national ret er omfattet af begrebet »investeringsforeninger« (jf. i denne retning domme JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies, C-363/05, EU:C:2007:391, præmis 41-43, Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl., C-424/11, EU:C:2013:144, præmis 17, og ATP PensionService, C-464/12, EU:C:2014:139, præmis 41).

33. Den kompetence til at definere begrebet »investeringsforeninger«, som medlemsstaterne er tillagt, skal desuden udøves under iagttagelse af de formål, der forfølges med sjette direktiv, og af princippet om afgiftsneutralitet, der er uadskilleligt forbundet med det fælles momssystem (jf. i denne retning domme JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies, C-363/05, EU:C:2007:391, præmis 22 og 43, Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl., C-424/11, EU:C:2013:144, præmis 18, og ATP PensionService, C-464/12, EU:C:2014:139, præmis 42).

34. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at formålet med fritagelsen af de transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, bl.a. er at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsinstitutter ved at fjerne momsudgifterne og ved således at sikre det fælles momssystems neutralitet i forhold til valget mellem direkte investeringer i værdipapirer og de investeringer, der foretages gennem institutter for kollektiv investering (jf. domme JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies, C-363/05, EU:C:2007:391, præmis 45, Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl., C-424/11, EU:C:2013:144, præmis 19, og ATP PensionService, C-464/12, EU:C:2014:139, præmis 43).

35.Ved anvendelsen af sjette direktiv skal det således afgøres, om selskaber, der har de samme kendetegn som de i hovedsagen omhandlede selskaber, der er stiftet af flere investorer med det ene formål at investere den indskudte formue i fast ejendom, kan anses for en »investeringsforening« i henhold til dette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6).

36. Det bemærkes, at de fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter, udgør investeringsforeninger (jf. i denne retning bl.a. domme Deutsche Bank, C-44/11, EU:C:2012:484, præmis 32, Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl., C-424/11, EU:C:2013:144, præmis 23, og ATP PensionService, C-464/12, EU:C:2014:139, præmis 46). Som det fremgår af nævnte direktivs artikel 1, stk. 2, forstås ved institutter for kollektiv investering i værdipapirer sådanne foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue.

37. Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger (jf. i denne retning domme Abbey National, C-169/04, EU:C:2006:289, præmis 53-56, JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies, C-363/05, EU:C:2007:391, præmis 48-51, Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl., C-424/11, EU:C:2013:144, præmis 24, og ATP PensionService, C-464/12, EU:C:2014:139, præmis 47).

48. Som generaladvokaten har anført i punkt 27 i forslaget til afgørelse, er det imidlertid alene investeringer, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn, som kan være undergivet de samme konkurrencevilkår og henvende sig til den samme kreds af investorer. Disse andre typer investeringsfonde kan således som udgangspunkt opnå fritagelse i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), hvis medlemsstaterne også fastsætter et særligt statsligt tilsyn med disse.

49. Det følger heraf for så vidt angår hovedsagen, at investeringer udelukkende i fast ejendom, der ikke var underlagt de EU-retlige tilsynsbestemmelser, der fandt anvendelse i 1996, dvs. direktivet om investeringsinstitutter, kun kan udgøre en investeringsforening som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), såfremt der i national ret er fastsat et særligt statsligt tilsyn hermed.

55. Det bemærkes, at det argument, der er blevet fremsat af den svenske regering vedrørende den manglende risikospredning i en ejendomsinvesteringsfond, ikke kan tiltrædes.

56. Herved synes det for så vidt angår de i hovedsagen omhandlede selskaber at fremgå af de oplysninger, som fremkom under retsmødet, og af sagsakterne forelagt Domstolen, at den indskudte formue investeres ud fra princippet om risikospredning. Midlerne investeres i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder.

EU-Domstolens dom i C-464/12, ATP PensionService

Sagen omhandler momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, herunder, hvorvidt danske arbejdsmarkedspensionskasser kan anses for at være investeringsforeninger. I forbindelse med sagen har EU-Domstolen b.la. udtalt at:

43. I denne forbindelse bemærkes, at formålet med fritagelsen af de transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, bl.a. er at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsinstitutter ved at fjerne momsudgifterne og ved således at sikre det fælles momssystems neutralitet i forhold til valget mellem direkte investeringer i værdipapirer og de investeringer, der foretages gennem institutter for kollektiv investering (jf. i denne retning Abbey National-dommen, præmis 62, dommen i sagen JP Morgan Fleming, præmis 45, og Wheels-dommen, præmis 19, samt dom af 7.3.2013, sag C-275/11, GfBk, præmis 30).

44. Hvad nærmere angår princippet om afgiftsneutralitet er dette princip til hinder for, at erhvervsdrivende, som udfører de samme transaktioner, behandles forskelligt med hensyn til opkrævning af moms (jf. i denne retning Abbey National-dommen, præmis 56, dommen i sagen JP Morgan Fleming, præmis 29, og Wheels-dommen, præmis 20).

45. Det skal derfor fastlægges, om pensionskasser som de i hovedsagen omhandlede med henblik på anvendelsen af sjette direktiv udgør »investeringsforeninger« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6).

46. I denne henseende bemærkes, at de fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktiv 85/611, udgør investeringsforeninger (jf. i denne retning bl.a. dom af 19.7.2012, sag C-44/11, Deutsche Bank, præmis 31 og 32, samt Wheels-dommen, præmis 23).

47. Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktiv 85/611 - fremviser lignende kendetegn som disse sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger (jf. i denne retning Abbey National-dommen, 53-56, dommen i sagen JP Morgan Fleming, præmis 48-51, og Wheels-dommen, præmis 24).

48. Som generaladvokaten har anført i punkt 51 i forslaget til afgørelse, er det ubestridt, at arbejdsmarkedspensionskasser som de i hovedsagen omhandlede ikke er omfattet af direktiv 85/611. Det skal imidlertid efterprøves, om sådanne pensionskasser er sammenlignelige med de institutter, der er omfattet af direktivet, og om de konkurrerer med dem.

49. I denne forbindelse følger det af artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611, at dette direktiv omfatter institutter, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer og/eller i andre likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, samt hvis andele på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue.

50. Der er tale om institutter, i hvilke mange investeringer er samlet og fordelt over en række værdipapirer, som kan forvaltes effektivt med henblik på at optimere afkastet, og i hvilke de enkelte investeringer kan være relativt beskedne. Disse fonde forvalter deres investeringer i eget navn og på egne vegne, mens hver investor ejer en andel i fonden, men ikke fondens investeringer som sådanne (Deutsche Bank-dommen, præmis 33).

51. Det afgørende kriterium for en investeringsforening er, at flere kunders aktiver sammenlægges, hvilket gør det muligt at sprede disse kunders risiko på en række værdipapirer. Ifølge den forelæggende rets oplysninger synes dette at være tilfældet i hovedsagen, eftersom anden og tredje søjle i det danske pensionssystem finansieres af de personer, der skal have pensionen udbetalt. Østre Landsret har desuden anført i det første spørgsmåls litra c), at de omhandlede midler investeres ud fra et princip om risikospredning, og i dette spørgsmåls litra a), at investeringsrisikoen bæres af pensionskunderne.

52. I denne forbindelse skal der sondres mellem de i hovedsagen omhandlede investeringsforeninger og dem, der var omhandlet i Wheels-dommen. I den sag, der gav anledning til sidstnævnte dom, bar pensionskunderne således ikke den risiko, der var forbundet med forvaltningen af den investeringsfond, hvori pensionsordningens aktiver var samlet, idet pensionen var fastsat på forhånd i forhold til varigheden af ansættelsen hos arbejdsgiveren og lønnen, og idet de bidrag, som arbejdsgiveren indbetalte til pensionsordningen, udgjorde et middel for den pågældende til at opfylde sine retlige forpligtelser i forhold til sine ansatte (jf. Wheels-dommen, præmis 27-29). Som det er anført i denne doms præmis 51, er de i hovedsagen omhandlede pensionsordninger derimod finansieret af de personer, der skal have pensionerne udbetalt, ligesom det er disse personer, der bærer investeringsrisikoen.

53. Hvad angår fastlæggelsen af, om et institut udgør en investeringsforening, er det uden relevans, at arbejdsgiveren betaler bidragene. Arbejdsgiveren kan således være forpligtet til at overføre et beløb svarende til arbejdstagernes bidrag til pensionskassen. Et sådant materielt mellemled ændrer ikke ved den omstændighed, at bidragene betales på pensionskundernes vegne med midler, som skal anses for at tilhøre dem på grund af det arbejde, de udfører, og at pensionskunderne bærer risikoen for de investeringer, der herved foretages. Østre Landsret har i denne forbindelse anført i det første spørgsmåls litra b), at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at foretage supplerende indbetalinger for at sikre pensionskunderne et bestemt afkast.

54. Den omstændighed, at størrelsen af indbetalingerne til pensionskassen beror på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets organisationer, er ligeledes uden relevans. Dette forhold ændrer nemlig ikke ved den omstændighed, at bidraget betales af arbejdstageren, eller i det mindste i dennes navn og på dennes vegne, eller ved, at arbejdstageren får afkastet af sine investeringer, ligesom den pågældende bærer risikoen herved. Det har endvidere ingen betydning, at arbejdstagerne har mulighed for at indbetale supplerende bidrag, eller at andre personer kan betale til pensionskassen via individuelle pensionsopsparinger.

55. Den måde, hvorpå pensionskunderne får udbetalt deres opsparing på pensionstidspunktet, hvad enten det er i form af en kapitalpension eller en livrente, berører heller ikke de væsentlige elementer ved den opsparing, der er foretaget i pensionskassen. Det drejer sig således om en forskel i metoden til beregning af opsparingen, og skift mellem de forskellige muligheder kan ganske enkelt ske ved en finansiel transaktion, således som generaladvokaten har anført i punkt 59 i forslaget til afgørelse.

56. I modsætning til hvad den danske regering har gjort gældende, har den omstændighed, at bidrag kan fradrages i indkomstskattepligtig indkomst, ligeledes ingen betydning for, om pensionskassers virksomhed er momsfritaget eller ej. En national lovgivning på området for indkomstskat kan således ikke anfægte den ensartede karakter af de fritagelser, der er fastsat ved de EU-retlige momsbestemmelser.

57. Endelig berører den omstændighed, at der foreligger et forsikringselement, ikke de væsentlige karakteristika ved bidragene til pensionskasserne, idet dette element er sekundært.

58. Domstolen har i denne henseende således fastslået, at der foreligger én enkelt ydelse, bl.a. når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der er afgiftsmæssigt stillet som hovedydelsen (Deutsche Bank-dommen, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis). Dette er ligeledes tilfældet, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele (jf. Deutsche Bank-dommen, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).

59. Henset til disse betragtninger skal det første spørgsmål herefter besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), skal fortolkes således, at pensionskasser som de i hovedsagen omhandlede, kan være omfattet af denne bestemmelse, når de finansieres af de personer, der skal have pensionerne udbetalt, når opsparingen investeres ud fra princippet om risikospredning, og når investeringsrisikoen bæres af pensionskunderne. Det har i denne henseende ingen betydning, at bidragene indbetales af arbejdsgiveren, at størrelsen af indbetalingerne beror på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets organisationer, at måden, hvorpå pensionsopsparingen udbetales, kan variere, at bidragene er fradragsberettigede i henhold til reglerne om indkomstskat, eller at det er muligt at supplere pensionen med et sekundært forsikringselement.

EU-Domstolens dom i C-424/11 - Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl

Sagen omhandler momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, herunder, hvorvidt en pensionskasse kan anses for at være investeringsforeninger. I forbindelse med sagen har EU-Domstolen b.la. udtalt at:

22. Det må derfor fastlægges, om en investeringsfond, hvori en pensionsordnings aktiver samles, og som fremviser kendetegn som dem, den i hovedsagen omhandlede fond fremviser, er identisk med de fonde, der udgør »investeringsforeninger« som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, og artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, eller om den kan sammenlignes med de sidstnævnte i en sådan grad, at den konkurrerer med dem.

23. I denne henseende bemærkes, at de fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter, udgør investeringsforeninger (jf. i denne retning bl.a. dom af 19.7.2012, sag C-44/11, Deutsche Bank, præmis 32). Således som det fremgår af nævnte direktivs artikel 1, stk. 2, udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer nemlig institutter, der - ligesom AUT’er og OEIC’er (jf. i denne retning Claverhouse-dommen, præmis 50) - i overensstemmelse med det formål, der forfølges med fritagelsen i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), og i artikel 135, stk. 1. litra g), i direktiv 2006/112, alene har til formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden.

24. Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger (jf. i denne retning Abbey National-dommen, præmis 53-56, og Claverhouse-dommen, præmis 48-51).

25. En investeringsfond som den i hovedsagen omhandlede, hvori en pensionsordnings aktiver samles, kan ikke anses for et institut for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter. En sådan fond er nemlig ikke åben for offentligheden, men udgør, således som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, en arbejdsrelateret fordel, der af arbejdsgiverne kun indrømmes deres ansatte. En sådan fond er dermed ikke identisk med de fonde, der udgør »investeringsforeninger« som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), og i artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112.

26. En sådan investeringsfond kan heller ikke i en sådan grad sammenlignes med institutterne for kollektiv investering, således som disse er defineret i direktivet om investeringsinstitutter, at den konkurrerer med sidstnævnte. Flere kendetegn adskiller dem nemlig, hvorfor de ikke kan anses for at udfylde samme behov.

27. Særligt bærer de personer, der er omfattet af en pensionsordning som den i hovedsagen omhandlede, ikke den risiko, der er forbundet med forvaltningen af den investeringsfond, hvori nævnte ordnings aktiver er samlet, til forskel fra de private investorer, som investerer deres formuer i et institut for kollektiv investering (jf. i denne retning Claverhouse-dommen, præmis 50). Mens den pension, der kan udbetales til en ansat, som er omfattet af en pensionsordning som den i hovedsagen omhandlede, på ingen måde afhænger af værdien af ordningens aktiver eller af resultaterne af de investeringer, der foretages af ordningsforvalterne, men er fastsat på forhånd i forhold til varigheden af ansættelsen hos arbejdsgiveren og lønnen, står det udbytte, som de personer, der køber andele i et institut for kollektiv investering, kan forvente, i forhold til resultatet af de investeringer, som fondsforvalterne har foretaget i den periode, hvori nævnte personer besidder disse andele.

EU-Domstolens dom I C-363/05 - JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies

Sagen omhandler momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, herunder, hvorvidt en pensionskasse kan anses for at være investeringsforeninger. I forbindelse med sagen har EU-Domstolen b.la. udtalt at:

54. Henset til de ovenstående betragtninger skal det andet og tredje spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, nr. 6, giver medlemsstaterne et skøn til at definere, hvilke foreninger der på deres område omfattes af begrebet »investeringsforeninger« ved anvendelsen af den i bestemmelsen omhandlede momsfritagelse. Ved udøvelsen af dette skøn er medlemsstaterne imidlertid forpligtede til at iagttage bestemmelsens formål, som er at gøre det lettere for investorer at investere i investeringsforeninger, samtidig med at princippet om afgiftsneutralitet overholdes for så vidt angår betaling af moms for forvaltningen af investeringsforeninger, der konkurrerer med andre investeringsforeninger, såsom de foreninger, der er omfattet af UCITS-direktivets anvendelsesområde.

C-169/04 - Abbey National

Sagen omhandler momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, herunder kvalifikationen af forvaltningsydelser. I forbindelse med sagen har EU-Domstolen bl.a. udtalt at:

57. Herefter skal indholdet af begrebet »forvaltning« af investeringsforeninger undersøges nærmere.

58. I denne forbindelse skal det fastslås, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, ikke indeholder nogen definition af dette begreb.

59. Bestemmelsen skal således fortolkes ud fra den sammenhæng, i hvilken den optræder, og direktivets formål og opbygning, idet det bærende hensyn bag den fritagelse, som er indført ved bestemmelsen, særligt skal tages i betragtning (jf. i denne retning dom af 18.11.2004, sag C-284/03, Temco Europe, Sml. I, s. 11237, præmis 18, og dommen i sagen Fonden Marselisborg Lystbådehavn, præmis 28).

60. Det bemærkes indledningsvis, at eftersom fritagelserne i sjette direktivs artikel 13 er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, skal de fortolkes strengt (jf. bl.a. dom af 12.6.2003, sag C-275/01, Sinclair Collis, Sml. I, s. 5965, præmis 23, og af 20.11.2003, sag C-8/01, Taksatorringen, Sml. I, s. 13711, præmis 36).

61. Det fremgår videre af artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611, at investeringsinstitutters transaktioner består i kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden. Med den kapital, som medlemmerne indbetaler ved køb af andele, opretter og administrerer investeringsinstitutterne for medlemmernes regning og mod vederlag porteføljer sammensat af værdipapirer (jf. dom af 21.10.2004, sag C-8/03, BBL, Sml. I, s. 10157, præmis 42).

62. Således som generaladvokaten har anført i punkt 68 i forslaget til afgørelse, er formålet med den fritagelse af transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, bl.a. at gøre det lettere for småinvestorer at investere i investeringsforeninger. Bestemmelsens nr. 6 har til formål at sikre, at momsordningen er skattemæssigt neutral i forhold til valget mellem direkte investeringer og investeringer gennem investeringsinstitutter.

SKM2008.542.HR

Sagen vedrørte, om et boligselskab var lønsumsafgiftspligtig af ydelser, som det havde leveret til selskabets afdelinger, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Højesteret fandt, at en afdeling i en boligorganisation ikke var en selvstændig juridisk enhed, men måtte anses for en del af boligorganisationen. Videre udtalte Højesteret, at lønsumsafgiftspligt forudsatte, at der var tale om levering af varer eller ydelser til en tredjepart, dvs. en fra leverandøren adskilt juridisk enhed. Dette var ikke tilfældet, hvor den almene boligorganisation udfører boligadministration for organisationens egne afdelinger.

[…]

Højesterets begrundelse og resultat

Af § 16, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. fremgår, at en afdeling i en boligorganisation er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. Hvert byggeforetagende skal udgøre en særlig afdeling af boligorganisationen, og den enkelte afdeling skal - som et led i gennemførelsen af princippet om særhæften - have skøde på ejendommen. Afdelingerne er imidlertid ikke i øvrigt tillagt sædvanlige ejerbeføjelser over ejendommen. Det er således boligorganisationens - og ikke afdelingernes - ledelse, som træffer beslutning om salg, pantsætning eller væsentlig forandring af ejendommene, jf. § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., nu bekendtgørelse nr. 42 af 23. januar 2008. Nettoprovenuet ved et eventuelt salg af ejendommen tilfalder ikke afdelingen, men skal som udgangspunkt indgå i boligorganisationens dispositionsfond, jf. driftsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 9, sammenholdt med § 100, stk. 1. Også overskud ved en afdelings drift indgår i boligorganisationens dispositionsfond, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 2, og en afdeling kan således ikke opbygge en egentlig egenkapital.

Uanset princippet om økonomisk uafhængighed kan en afdeling i en boligorganisation på denne baggrund ikke anses for en selvstændig juridisk enhed, men må - som også selve betegnelsen "afdeling" indicerer - anses for en del af boligorganisationen.

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der - med forbehold for undtagelserne i stk. 2 -betales afgift af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 8, 10-12, 15-17 eller 20, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Dette må forstås således, at der - ligesom efter momsloven - skal være tale om levering af varer eller ydelser til en tredjemand, dvs. til en fra leverandøren adskilt selvstændig juridisk enhed.

Det følger af det foran anførte, at denne grundbetingelse efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, ikke er opfyldt i tilfælde, hvor en almen boligorganisation udfører boligadministration for organisationens egne afdelinger.

Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4, indeholder en bestemmelse om fastsættelse af afgiftsgrundlaget for bl.a. "foreninger, herunder almennyttige boligselskaber". Højesteret finder, at denne bestemmelse ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det for almene boligorganisationer (almennyttige boligselskaber) har været hensigten at fravige den nævnte grundbetingelse i lovens § 1, stk. 1. Bestemmelsen må således forstås som sigtende alene til tilfælde, hvor en almen boligorganisation udfører boligadministration for tredjemand, dvs. for andre end organisationens egne afdelinger, jf. §§ 9 - 14 i bekendtgørelse nr. 876 af 3. oktober 1996 om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.

Højesteret tager herefter Boligselskabernes Landsforenings påstand til følge.

[…]

SKM2023.314.SR

Spørger driver virksomhed med levering af kapitalforvaltningsydelser. Spørger påtænker som led heri at levere forvaltningsydelser til X, som er et selskab primært ejet af pensionskasser. X har til formål at generere afkast ved at foretage investeringer i udenlandske selskaber og aktiver.

X har placeret sin formue i ét udenlandsk mellemholdingselskab, som via andre mellemholdingselskaber ultimativt investerer i solcelle- og vindmølleparker i forskellige områder i landet Y.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørgers forvaltningsydelser omfattes af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Uanset X i udgangspunktet ikke opfylder betingelsen om risikospredning, idet X alene har investeret sin formue i ét selskab, ses betingelsen alligevel efter en konkret vurdering at kunne opfyldes, idet der investeres via tomme mellemholdingselskaber, og værdien af investeringen i selskabet derfor er direkte afhængig af de underliggende investeringer i forskellige solcelle- og vindmølleparker.

SKM2023.313.SR

Spørger er et selskab, som primært pensionskasser har investeret i. Spørger har til formål at generere afkast ved at foretage investeringer i infrastrukturaktiver. Spørger har placeret sin formue i ét mellemholdingselskab, som via et andet mellemholdingselskab ultimativt har investeret i en portefølje af x togsæt.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørgers køb af forvaltningsydelser fra et andet EU-land, omfattes af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Der herved henset til, at en samlet investering i xx togsæt ikke kan anses for at opfylde betingelsen om risikospredning.

SKM2022.290.SR

Det var Skatterådets opfattelse, at koncernforbundne selskaber momsretligt skal anses for én og ikke flere investorer, når det skal vurderes om et investeringsinstitut udøver kollektiv investering. Skatterådet henså herved til kvalifikation af koncernforbundne selskaber i anden lovgivning om kollektiv investering. 

Som konsekvens heraf udøver et investeringsinstitut ikke kollektiv investering og opfylder derfor ikke betingelserne for at blive kvalificeret som en investeringsforening, når investeringsinstituttet udelukkende investeres på vegne af et eller flere koncernforbundne selskaber.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at Spørger ikke skal afregnes moms af forvaltningsydelser til brug for afdelinger af en investeringsforening med to eller flere uafhængige investorer.

Mens Skatterådet ikke kunne bekræfte, at der ikke skal afregnes moms af forvaltningsydelser til brug for afdelinger af en investeringsforening, som alene investerer på vegne af et eller flere koncernforbundne selskaber.

SKM2022.175.SR

Det var Skatterådets opfattelse, at koncernforbundne selskaber momsretligt skal anses for én og ikke flere investorer, når det skal vurderes om et investeringsinstitut udøver kollektiv investering. Skatterådet henså herved til kvalifikationen af koncernforbundne selskaber i anden lovgivning om kollektiv investering.

Som konsekvens heraf udøver et investeringsinstitut ikke kollektiv investering og opfylder derfor ikke betingelserne for at blive kvalificeret som en investeringsforening, når investeringsinstituttet udelukkende investerer på vegne af et eller flere koncernforbundne selskaber.

I den konkrete sag kunne Skatterådet derfor ikke bekræfte, at de forvaltningsydelser, som forvaltningsselskabet leverede til en afdeling i et investeringsinstitut, var fritaget for moms.

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.5.11.9.2 Momsfritagne investeringsforeninger

[…]

Betingelserne for at en enhed er omfattet af begrebet "investeringsforening"

De enheder, som er omfattet af begrebet investeringsforening i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f er:

1) Fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer omfattet af UCITS-direktivet, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF.

og

2) Fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering omfattet af UCITS-direktivet - fremviser lignende kendetegn som disse og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Investeringsinstitutter, som er omfattet af UCITS-direktivet, og evt. afdelinger i disse institutter, vil derfor altid være en investeringsforening omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Er enheden ikke omfattet af UCITS-direktivet, skal der derimod altid foretages en konkret vurdering af, om den pågældende enhed fremviser lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med UCITS-investeringsinstitutterne.

Hvilken enhed skal kvalificeres som en investeringsforening?

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den enhed, som eventuelt skal vurderes og kvalificeres som en investeringsforening i momslovens forstand er:

De enkelte afdelinger i et investeringsinstitut og ikke investeringsinstituttet, hvis afdelingerne har følgende karakteristika:

De enkelte afdelinger i investeringsinstituttet er baseret på en bestemt del af aktiverne

Det er den enkelte afdeling, og ikke investeringsinstituttet, som den enkelte investor erhverver en andel i, således at investor har en indirekte ejerandel i de værdipapirer og andre aktiver i afdelingens portefølje.

Den enkelte afdeling hæfter kun for sine egne forpligtigelser, herunder sin andel af eventuelle fællesomkostninger

Investorerne hæfter ikke personligt for, hverken investeringsforeningens eller afdelingens forpligtigelser, men hæfter alene med sin andel af formuen (indskud)

Det er muligt entydigt at identificere den enkelte afdeling fx fordi den enkelte afdeling er tildelt et CVR- eller SE-nummer.

De enkelte pensionsprodukter/-ordninger og ikke pensionsinstituttet, hvis pensionsproduktet/-ordningen har følgende karakteristika:

Det er muligt entydigt at identificere det enkelte pensionsprodukt/-ordning.

Det enkelte pensionsprodukt/-ordning udgør en særskilt økonomisk enhed i forhold til såvel andre pensionsprodukter/-ordninger og i forhold til det pensionsinstitut, som udbyder/administrerer pensionsprodukter/-ordningen

Pensionsproduktet/-ordningen hæfter internt i pensionsinstituttet kun for sine egne forpligtigelser, herunder sin andel af eventuelle fællesomkostningerne. Det betyder, at hvis der kan ske omfordeling af midler mellem produkter/ordninger, kan denne betingelse ikke anses for opfyldt, da produkterne/ordningerne derved ikke alene hæfter for egne forpligtelser, men også for andre produkters/ordningers forpligtelser, herunder overfor pensionskunderne.

Se styresignalet SKM2023.260.SKTST.

I øvrige tilfælde skal vurderingen foretages på institutniveau.

Betingelser for at non-UCITS enheder momsretligt kan anses for at være en investeringsforening

I overensstemmelse med de betingelser, som er oplistet i Momsudvalgets guideline fra det 109. møde som blev afholdt den 1. december 2017, skal de følgende fem betingelser alle være opfyldt, for at en non-UCITS enhed momsretligt kan anses for en investeringsforening i momslovens forstand.

Enheden har til formål at foretage kollektiv investering

Enheden investerer ud fra princippet om risikospredning

Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

Enheden er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.

Derimod er det ikke et krav, at enhede er åben for offentligheden i lighed med det krav, som stilles til de investeringsinstitutter, som omfattes af UCITS-direktivet, jf. C-424/11, Wheels. At også lukkede investeringsselskaber, som eksempelvis ITC (Investment Trust Companies) er omfattet af begrebet "investeringsforening" i fritagelsesbestemmelsen, er også fastslået af EU-Domstolen i sag C-363/05, JP Morgen Fleming Claverhouse Investment Trust plc.

Ved vurderingen af, om en enhed momsretligt kan anses for at være en investeringsforening, kan der ikke lægges vægt på, om den pågældende enhed er omfattet af definitionen på en alternativ investeringsfond i FAIF-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU). Alternative investeringsfonde vil derfor kun blive anset som en investeringsforening i momslovens forstand, såfremt den pågældende investeringsfond opfylder de fem ovenfor nævnte betingelser. Tilsvarende fortolkning er anlagt af EU's Momsudvalg i guideline fra det 109. møde, som blev afholdt den 1. december 2017.

[…]

Fortolkning af de fem betingelser for at non-UCITS enheder momsretligt kan anses for at være en investeringsforening

Det er altid en konkret vurdering, hvorvidt de fem betingelser er opfyldt.

Vurderingen af, hvorvidt betingelserne er opfyldt, skal som udgangspunkt ske på stiftelsestidspunktet.

Et investeringsinstitut, som ikke opfylder betingelserne på stiftelsestidspunktet, men som opfylder betingelserne på et senere tidspunkt, skal fra og med det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt, anses for en investeringsforening omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Betingelse 1: Enheden har til formål at udøve kollektiv investering

Det er en betingelse, at enheden har til formål at udøve kollektiv investering.

Betingelsen fordrer at enheden har til formål at investere en pulje af midler, som hidrører fra to eller flere investorer, jf. dog straks nedenfor vedrørende "Master-feeder strukturer".

Skatterådet har i to afgørelser fastslået, at koncernforbundne selskaber momsretligt skal anses for én investor, når det skal vurderes om et investeringsinstitut opfylder betingelsen om at udøve kollektiv investering. Er de eneste investorer således koncernforbudne selskaber vil betingelsen om, at enheden skal udøve kollektiv investering ikke være opfyldt, jf. SKM2022.290.SR og SKM2022.175.SR.

Derimod er det ikke et krav, at den pågældende enhed, i lighed med UCITS-investeringsinstitutterne, har som eneste formål at udøve kollektiv investering. Se herfor sag C-464/12, ATP PensionService A/S, hvor EU-Domstolen fastslog, at der var tale om en investeringsforening, til trods for at pensionskassen også leverede supplerende forsikringsdækning, når forsikringselementet alene var sekundært.

Der vil endvidere kunne være tale om en investeringsforening i tilfælde, hvor eksempelvis en pensionskasse både leverer supplerende forsikringsdækning, hvor forsikringselementet er sekundært, og en supplerende forsikringsdækning, der ikke alene er sekundær.

Enheden skal dog i alle tilfælde have som sit primære formål at udøve kollektiv investering i værdipapirer, likvide finansielle aktiver eller i andre investeringsaktiver, for at enheden momsretligt kan blive kvalificeret som en investeringsforening.

Master-feeder strukturer

Når medlemmet af investeringsforeningen selv er en investeringsforening, eksempelvis et pensionsinstitut, som netop foretager kollektiv investering af medlemmernes midler, vil betingelsen om kollektiv investering være opfyldt, selvom pensionsinstituttet m.v. er det eneste medlem i en investeringsforening. Det skyldes, at de enkelte pensionskunder m.v. i disse tilfælde anses for at være de reelle investorer.

Betingelsen om, at der skal udøves kollektiv investering vil også anses som opfyldt, selvom det pensionsinstitut, som er det eneste medlem af investeringsforeningen, ikke selv opfylder betingelserne for at kunne anses som en investeringsforening.

Betingelse 2: Enheden investerer ud fra princippet om risikospredning

Det er en betingelse, at enheden i lighed med UCITS-investeringsforeningerne investerer ud fra et princip om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje, for derved at mindske investeringsrisikoen.

For UCITS-investeringsinstitutter fordrer princippet om risikospredning, at der investeres i en bredere portefølje af investeringsaktiver. I henhold til UCITS-direktivet må investeringsinstitutterne som udgangspunkt maksimalt investere 5 pct. af de indskudte midler i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af samme emittent, eller indskyde maksimalt 20 pct. af midlerne i den samme enhed, jf. UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1.

For UCITS investeringsinstitutter fordrer princippet om risikospredning således, at der investeres i en bredere portefølje af aktiver, fx aktier i flere selskaber eller i forskellige typer af værdipapirer. Et UCITS-investeringsinstitut investerer således ikke ud fra princippet om risikospredning, hvis de indskudte midler anvendes til køb af fx aktier i ét enkelt selskab og dette uanset størrelsen på det selskab, som der investeres i.

Betingelsen om, at der skal investeres ud fra princippet om risikospredning, skal i forhold til investering i fast ejendom og andre aktiver end værdipapirer, fortolkes efter de principper, som er afgørende for at investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet anses for at investere ud fra princippet om risikospredning. Det vil dog altid vil være en konkret vurdering om en non-UCITS enhed investerer ud fra princippet om risikospredning, idet det ikke er et krav, at non-UCITS enheder investerer ud fra præcis den samme procentuelle fordeling som UCITS-investeringsinstitutterne. Dette uanset om non-UCITS enheden investerer i værdipapirer eller andre aktiver.

Begrebet "risikospredning" ved bl.a. investering i fast ejendom

Der kan være flere typer af risici forbundet med investere i fx aktier. Der er fx risikoen for at aktieselskabet kan gå konkurs, for at den branche, som virksomheden er i, rammes af specielle reguleringsmæssige tiltag, som medfører, at værdien af aktierne falder, ligesom lokale eller globale forhold kan medføre udsving på aktiemarkedet. Til trods for, at der er flere typer af risici forbundet med at investere i fx aktier, bevirker dette ikke, at et UCITS-investeringsinstitut, som udelukkende investerer i aktier, investerer ud fra princippet om risikospredning, såfremt instituttet udelukkende erhverver aktier i ét enkelt selskab.

Det forhold, at investering i fast ejendom er forbundet med flere typer af risici, herunder konkursrisikoen eller udlejningsrisikoen, kan tilsvarende ikke medføre, at en non-UCITS enhed investerer ud fra princippet om risikospredning, hvis enheden alene investerer midlerne i én enkelt ejendom, jf. nærmere nedenfor.

[…]

Betingelse 3: Investeringsrisikoen skal bæres af investorerne og afkastet skal afhænge af investeringerne

For at et investeringsinstitut, herunder et pensionsinstitut/afdeling/pensionsprodukt/-ordning, kan anses for sammenligneligt med UCITS-investeringsinstitutterne, er det en betingelse, at det er de enkelte investorer, som bærer investeringsrisikoen, og det er et krav, at afkastet hænger af investeringerne. Se sag C-424/11, Wheels.

Bæres en væsentlig del af investeringsrisikoen af andre end investorerne fx en arbejdsgiver eller af investeringsinstituttet som sådan, bærer investorerne ikke investeringsrisikoen.

Risikobegrebet

Begrebet "risiko" er udtryk for sandsynligheden for at en uønsket hændelse indtræffer.

Det momsretlige begreb "investeringsrisiko" skal derfor forstås som risikoen for at realisere et investeringsafkast, der er markant ringere end forventet, herunder risikoen for at afkastet af de enkelte investeringer kan blive negativt.

Master-feeder-strukturer og kravet om at investeringsrisikoen skal bæres af investorerne

En række investeringsinstitutter indgår i såkaldte "master-feeder-strukturer", hvor et investeringsinstitut (feeder-instituttet) investerer sine aktiver i et andet investeringsinstitut (master-instituttet).

I forhold til master-feeder-strukturer, hvor master-instituttet og feeder-instituttet ikke er fællesregistrerede, skal der ved vurderingen af, hvorvidt investorerne bærer investeringsrisikoen, foretages en vurdering af retsforholdet mellem master-instituttet og feeder-instituttet. Derimod er retsforholdet mellem feeder-instituttet og de ultimative investorer uden betydning.

I forhold til Master-feeder-strukturer skal der således ikke anlægges en transparensbetragtning ved vurderingen af, om "investorerne skal bære investeringsrisikoen".

Pensionsinstitutter og kravet om at investeringsrisikoen skal bæres af investorerne

Kravet indebærer, at det er den enkelte pensionskunde, som i medfør af aftalen, skal bære investeringsrisikoen. Bæres en væsentlig andel af investeringsrisikoen af andre fx en arbejdsgiver eller pensionsselskabet, bæres investeringsrisikoen ikke af pensionskunden. Se samme konklusion i guideline fra det 109. møde i EU's Momsudvalg, som blev afholdt den 1. december 2017.

I forhold til allokeringen af investeringsrisikoen skal der helt overordnet sondres mellem "Tilsagnsordninger" (Defined Benefit) og "Bidragsdefinerede ordninger (Defined Contribution).

[…]