A

(advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af dommer Anne Rode.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 13. april 2022. 

Ved afgørelse af 31. oktober 2018 forhøjede Skattestyrelsen As indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med hhv. 2.287.720 kr. og 3.384.792 kr. som følge af en række indsættelser på hendes private bankkonti, idet Skattestyrelsen vurderede, at hun ikke havde dokumenteret, at indsættelserne stammede fra allerede beskattede indtægter, og at indtægterne var inklusive moms. Ved afgørelse af samme dato opgjorde Skattestyrelsen et momstilsvar af indsættelserne på i alt 1.418.028 kr., fordelt med 38.750 kr., 81.000 kr., 187.000 kr., 265.080 kr., 650.832 kr., 166.366 kr., 11.600 kr., og 17.400 kr. i de forskellige kvartaler.

Ved afgørelse af 18. januar 2022 ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af indkomsten for de to indkomstår til hhv. 1.994.520 kr. og 2.738.792 kr. Ved afgørelse af 21. januar 2022 ændrede  Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende momstilsvar for så vidt angår 3. og 4. kvartal 2014 samt 1. og 2. kvartal 2015 til henholdsvis 170.400 kr., 208.380 kr., 543.732 kr. og 111.966 kr. og stadfæstede afgørelsen for så vidt angår de øvrige kvartaler.

A har under denne sag nedlagt følgende påstande: 

Påstand 1

Principalt: Sagsøgers skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014 og 2015 skal nedsættes med henholdsvis 1.994.520 kr. og 2.738.792 kr.

Subsidiært: Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet ansættelse.

Påstand 2      

Principalt: Det ansatte momstilsvar for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015 skal bortfalde.

Subsidiært: Det ansatte momstilsvar for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015 skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet ansættelse.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens afgørelse af 18. januar 2022 er i uddrag sålydende:

"…

Klagepunkt	Skattestyrelsens   Afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Forhøjelse af skattepligtig indkomst	2.287.720 kr.	0 kr.	1.994.520 kr.
Indkomståret 2015
Forhøjelse af skattepligtig indkomst	3.384.792 kr.	0 kr.	2.738.792 kr.

 

….

 

Faktiske oplysninger

Repræsentanten har oplyst, at klageren den 1. oktober 2015 blev registreret som ejer af G1-virksomhed cvr.nr. (red.cvrnr.nr1.fjernet).1 henhold til Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, blev selskabet oprettet den 3. marts 1987 med branchekode "(red.branchekode.nr1.fjernet)" og opløst ved konkurs den 16. juli 2019. Desuden var klageren registreret som stifter af G2-virksomhed cvr.nr. (red.cvrnr.nr2.fjernet), som blev oprettet den 4. marts 2013 og opløst ved konkurs den 1. februar 2016 samt G3-virksomhed cvr.nr. (red.cvrnr.nr3.fjernet), som blev oprettet den 17. december 2012 og opløst ved konkurs den 26. oktober 2015.

Klageren har endvidere siden 2007 haft rolle som stifter, ejer og bestyrelsesmedlem i forskellige andre selskaber.

Klageren var ansat som kunderådgiver i G4-virksomhed samt modtog barselsdagpenge fra den 22. maj - 22. oktober 2015. Klageren havde en indkomst på henholdsvis 266.073 kr. og 158.946 kr., ligesom klageren i 2015 modtog 89.936 kr. i barselsdagpenge.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen havde fået oplysninger om atypiske bevægelser på klagerens bankkonti. Skattestyrelsen bad derfor klageren om at indsende kontoudskrifter fra banken, som ikke blev indsendt til Skattestyrelsen. Styrelsen indhentede derfor kontoudtogene direkte fra banken, og modtog disse den 7. august 2018.

Skattestyrelsen konstaterede i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog en række bankindsætninger på klagerens bankkonti (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.kontonr.nr2.fjernet). Der var ved flere af bankindsætningerne anført konkrete fakturanumre.

Skattestyrelsen anmodede klageren om oplysninger vedrørende de pågældende bankindsætninger. Klageren fremkom ikke overfor Skattestyrelsen med dokumentation eller forklaring på bankindsætningerne.

Skattestyrelsen fremsendte den 28. september 2018 og 31. oktober 2018 henholdsvis forslag til afgørelse og afgørelse.

Den 7. november 2018 anførte klagerens revisor overfor Skattestyrelsen, at klagerens far havde oplyst, at det var ham, der stod bag transaktionerne.

Skattestyrelsen har opgjort bankindsætningerne til 2.287.720 kr. og 3.384.792 kr. for indkomstårene 2014 og 2015.

De beløb på klagerens bankkonto (red.kontonr.nr1.fjernet), som Skattestyrelsen har anset at vedrøre indkomstårene 2014 og 2015, er opgjort således:

01-06-2015	Payment	199.330 kr. 39.866 kr.	159.464 kr.
24-06-2015	Indbetalingsautomat	17.000 kr.       3.400 kr.	13.600 kr.

De beløb på klagerens bankkonto (red.kontonr.nr2.fjernet), som Skattestyrelsen har anset at vedrøre indkomstårene 2014 og 2015, er opgjort således:

Indsat dato Kontotekst Beløb Moms Beløb ekskl. Moms

10-02-2014 Køb af (red.kunstner.nr1.fjernet) 95.000 kr. 19.000 kr. 76.000 kr.

18-02-2014 G2-virksomhed 60.000 kr. 12.000 kr. 48.000 kr.

18-03-2014 Den barmhjertige 10.000 kr. 2.000 kr. 8.000 kr.

27-03-2014 Udlagt af Quedens 10.000 kr. 2.000 kr. 8.000 kr.

31-03-2014 Fakt.(red.fakturanr.nr6.fjernet) - G10-virksomhed 18.750 kr. 3.750 kr. 15.000 kr.

07-04-2014 Rektor G5-virksomhed 137.500 kr. 27.500 kr. 110.000 kr.

14-04-2014 Fak. (red.fakturanr.nr10.fjernet) 62.500 kr. 12.500 kr. 50.000 kr.

08-05-2014 Fakt. (red.fakturanr.nr5.fjernet) 125.000 kr. 25.000 kr. 100.000 kr.

09-05-2014 G6-virksomhed Fak. (red.fakturanr.nr10.fjernet) 80.000 kr. 16.000 kr. 64.000 kr.

01-07-2014 Fakt. (red.fakturanr.nr8.fjernet) 125.000 kr. 25.000 kr. 100.000 kr.

01-07-2014 Fakt. (red.fakturanr.nr7.fjernet) 125.000 kr. 25.000 kr. 100.000 kr.

15-07-2014 Fakt. (red.fakturanr.nr8.fjernet) 200.000 kr. 40.000 kr. 160.000 kr.

28-07-2014 G10-virksomhed udlæg A 100.000 kr. 20.000 kr. 80.000 kr.

05-08-2014 Payment 22.000 kr. 4.400 kr. 17.600 kr.

06-08-2014 G10-virksomhed udlæg A 30.000 kr. 6.000 kr. 24.000 kr.

13-08-2014 G5-virksomhedolding 130.000 kr. 26.000 kr. 104.000 kr.

13-08-2014 Overførsel 30.000 kr. 6.000 kr. 24.000 kr.

16-09-2014 Fakt. (red.fakturanr.nr9.fjernet) 100.00 kr. 20.000 kr. 80.000 kr.

02-10-2014 Overførsel 50.000 kr. 10.000 kr. 40.000 kr.

06-10-2014 II 100.000 kr. 20.000 kr. 80.000 kr.

10-10-2014 MD 50.000 kr. 10.000 kr. 40.000 kr.

20-10-2014 Overførsel 30.000 kr. 6.000 kr. 24.000 kr.

24-10-2014 Overførsel 150.000 kr. 30.000 kr. 120.000 kr.

06-11-2014 Hon. Faktura 49.900 kr. 9.980 kr. 39.920 kr.

21-11-2014 Overførsel 13.500 kr. 2.700 kr. 10.800 kr.

28-11-2014 Lån G1-virksomhed 75.000 kr. 15.000 kr. 60.000 kr.

05-12-2014 Lån fra G1-virksomhed 65.000 kr. 13.000 kr. 52.000 kr.

18-12-2014 Lån fra G1-virksomhed 72.000 kr. 14.400 kr. 57.600 kr.

22-12-2014 Lån fra G1-virksomhed 16.000 kr. 3.200 kr. 12.800 kr.

06-02-2015 Køb af maleri 125.000 kr. 25.000 kr. 100.000 kr.

10-02-2015 Lån 100.000 kr. 20.000 kr. 80.000 kr.

10-02-2015 Lån 45.000 kr. 9.000 kr. 36.000 kr.

13-02-2015 Køb af maleri 75.000 kr. 15.000 kr. 60.000 kr.

13-02-2015 Retur G6-virksomhed. 160.000 kr. 32.000 kr. 128.000 kr.

13-02-2015 (red.fakturanr.nr1.fjernet) 375.000 kr. 75.000 kr. 300.000 kr.

18-02-2015 Lån G6-virksomhed. 150.000 kr. 30.000 kr. 120.000 kr.

19-02-2015 Lån SM 200.000 kr. 40.000 kr. 160.000 kr.

19-02-2015 Køb af maleri 100.000 kr. 20.000 kr. 80.000 kr.

19-02-2015 II 100.000 kr. 20.000 kr. 80.000 kr.

27-02-2015 (red.fakturanr.nr2.fjernet) 70.000 kr. 14.000 kr. 56.000 kr.

04-03-2015 RG 300.000 kr. 60.000 kr. 240.000 kr.

06-03-2015 (red.fakturanr.nr3.fjernet) 400.000 kr. 80.000 kr. 320.000 kr.

10-03-2015 Indbetalingskort 30.000 kr. 6.000 kr. 24.000 kr.

10-03-2015 Indbetalingskort 40.000 kr. 8.000 kr. 32.000 kr.

24-03-2015 Selskabskapital 200.000 kr. 40.000 kr. 160.000 kr.

25-03-2015 Fra JN.. 200.000 kr. 40.000 kr. 160.000 kr.

07-04-2015 G7-virksomhed 49.000 kr. 9.800 kr. 39.200 kr.

08-04-2015 (red.fakturanr.nr3.fjernet) - leje 71.500 kr. 28.600 kr. 42.900 kr.

08-04-2015 (red.fakturanr.nr3.fjernet) 125.000 kr. 25.000 kr. 100.000 kr.

21-04-2015 Overførsel 30.000 kr. 6.000 kr. 24.000 kr.

01-06-2015 Overførsel 100.000 kr. 20.000 kr. 80.000 k

01-06-2015 Payment 199.330 kr. 39.866 kr. 159.464 kr.

24-06-2015 Indbetalingsautomat 17.000 kr. 3.400 kr. 13.600 kr.

Indsat dato Kontotekst Beløb Moms Beløb ekskl. Moms

13-08-2014 Overførsel 30.000 kr. 6.000 kr. 24.000 kr.

17-09-2014 Overførsel 23.000 kr. 4.600 kr. 18.400 kr.

25-09-2014 Lån fra G10-virksomhed 20.000 kr. 4.000 kr. 16.000 kr.

02-10-2014 Lån fra G10-virksomhed 50.000 kr. 10.000 kr. 40.000 kr.

07-10-2014 Overførsel 40.000 kr. 8.000 kr. 32.000 kr.

20-10-2014 Lån fra G10-virksomhed 30.000 kr. 6.000 kr. 24.000 kr.

24-10-2014 Lån fra G1-virksomhed 250.000 kr. 50.000 kr. 200.000 kr.

21-11-2014 Overførsel 49.500 kr. 9.900 kr. 39.600 kr.

05-12-2014 Overførsel 15.000 kr. 3.000 kr. 12.000 kr.

09-12-2014 Payment 25.000 kr. 5.000 kr. 20.000 kr.

30-12-2014 Andel Y1-adresse 195.000 kr. 39.000 kr. 156.000 kr.

09-01-2015 Selskabskapital 48.660 kr. 9.732 kr. 38.928 kr.

09-01-2015 Overførsel 15.500 kr. 3.100 kr. 12.400 kr.

06-02-2015 Overførsel 205.000 kr. 41.000 kr. 164.000 kr.

19-02-2015 Overførsel 100.000 kr. 20.000 kr. 80.000 kr.

19-02-2015 Overførsel 40.000 kr. 8.000 kr. 32.000 kr.

19-02-2015 Overførsel 100.000 kr. 20.000 kr. 80.000 kr.

24-03-2015 Overførsel 75.000 kr. 15.000 kr. 60.000 kr.

09-04-2015 Client card 4260 0131 15.000 kr. 3.000 kr. 12.000 kr.

21-04-2015 Overførsel 15.000 kr. 3.000 kr. 12.000 kr.

30-04-2015 Transfer 15.000 kr. 3.000 kr. 12.000 kr.

13-05-2015 Overførsel 10.000 kr. 2.000 kr. 8.000 kr.

01-06-2015 Overførsel 185.000 kr. 37.000 kr. 148.000 kr.

11-08-2015 Overførsel 31.000 kr. 62.000 kr. 31.000 kr.

12-08-2015 Overførsel 15.000 kr. 3.000 kr. 12.000 kr.

17-08-2015 Client Card 4594 0027 12.000 kr. 2.400 kr. 9.600 kr.

12-10-2015 Overførsel 47.000 kr. 9.400 kr. 37.600 kr.

29-10-2015 Indbetalingskort 40.000 kr. 8.000 kr. 32.000 kr.

Ved supplerende klage af 22. oktober 2020 til Skatteankestyrelsen blev der fremlagt skatteoplysninger, praksis, kontoudskrifter, e-mails, fakturaer, materiale vedr. selskaber, samt formue- og privatforbrugsopgørelse.

Af e-mails af 7. februar og 9. februar 2014 fremgår en aftalt købspris for maleriet "(red.kunstner.nr1.fjernet)" på 100.000 kr. til køberen G8-virksomhed. Det fremgår endvidere, at sælgeren er G2-virksomhed.

Ved e-mail af 14. april 2014 har klagerens far bekræftet overfor køberen, at de 100.000 kr. for køb af maleriet var gået ind på hans konto.

Af e-mail af 5. februar 2015 fremgår, at der var en tilbagekøbsret på 125.000 kr. vedrørende maleriet. Af e-mail af 12. februar 2015 fremgår en endelig købspris på i alt 200.000 kr. til køberen G9-virksomhed, herunder at der har været ydet et lån, som er baggrund for den indgåede aftale.

Ved e-mail af 12. januar 2021 har klagerens far oplyst, at købsprisen for maleriet blev aftalt telefonisk til at være 95.000 kr., som blev overført den 10. februar 2014, og hvilket beløb indgår i SKATs forhøjelse.

En række af bankindsætningerne har karakter af interne overførsler mellem klagerens egne konti. Det drejer sig om i alt 293.200 kr. ekskl. moms og 646.000 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2014 og 2015.

Dato                Beløb inkl. moms Beløb ekskl. moms Overført til           Overført fra

13-08-2014                30.000 kr.         24.000 kr. (red.kontonr.nr1.fjernet) (red.kontonr.nr2.fjernet)

13-08-2014                30.000 kr.         24.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet)            A

17-09-2014                23.000 kr. 18.400 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet)                      A (red.kontonr.nr1.fjernet)

02-10-2014                50.000 kr.         40.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

07-10-2014                40.000 kr.         32.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet)            A

20-10-2014                30.000 kr. 24.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet)                      A (red.kontonr.nr1.fjernet)

24-10-2014 150.000 kr. 120.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet) 21-11-2014 13.500 kr. 10.800 kr. (red.kontonr.nr1.fjernet) (red.kontonr.nr2.fjernet) I alt 2014 366.500 kr. 293.200 kr.

09-01-2015                15.500 kr.         12.400 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

06-02-2015              205.000 kr.       164.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

19-02-2015              100.000 kr.         80.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

19-02-2015                40.000 kr.         32.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

19-02-2015              100.000 kr.         80.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

24-03-2015                75.000 kr.         60.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

21-04-2015                15.000 kr.         12.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

30-04-2015                15.000 kr.         12.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

13-05-2015                10.000 kr.          8.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

01-06-2015              185.000 kr.       148.000 kr. (red.kontonr.nr2.fjernet) (red.kontonr.nr1.fjernet)

12-10-2015 47.000 kr. 37.600 kr. (red.kontonr.nr1.fjernet) (red.kontonr.nr2.fjernet) I alt 2015 807.500 kr. 646.000 kr.

Det fremgår af e-mail af 28. juli 2014, at klagerens far anmodede G10-virksomhed om et yderligere lån.

Af e-mail af 24. oktober 2014 fremgår, at klagerens far anmodede om at få udarbejdet et gældsbrev mellem klageren og G1-virksomhed, som skulle løbe fra den 31. december 2014.

Det fremgår, at det var klagerens kontonummer, der blev påført fakturaerne med nr. (red.fakturanr.nr4.fjernet), (red.fakturanr.nr5.fjernet), (red.fakturanr.nr6.fjernet), (red.fakturanr.nr7.fjernet), (red.fakturanr.nr8.fjernet), (red.fakturanr.nr9.fjernet), (red.fakturanr.nr10.fjernet), (red.fakturanr.nr11.fjernet), (red.fakturanr.nr12.fjernet), samt regning af 6. november 2014. Det fremgår endvidere, at bankindsætningerne indbefattede moms.

Klagerens repræsentant har en 12. februar 2021 fremsendt yderligere bemærkninger og supplerende bilag i form af diverse kontoudskrifter, e-mails, udkast til et gældsbrev, faktura vedrørende salget af G13-virksomhed m.fl. på i alt 49.900 kr., samt sms-korrespondance mellem klageren og dennes far vedrørende diverse hævninger.

Det fremgår af sms-korrespondancen fra 23. oktober 2015 vedrørende 500 kr., 21. december 2014 vedrørende 800 kr., 2. januar 2015 vedrørende 2.000 kr., 11. august 2015 vedrørende 15.000 kr., og 12. august 2015 vedrørende 13.000 kr., at klageren har spurgt sin far om hun måtte hæve penge.

I forbindelse med sagsfremstillingen af 18. december 2020 har klagerens repræsentant den 13. januar 2021 fremlagt yderligere bemærkninger og supplerende bilag.

Repræsentanten har fremlagt en erklæring, hvori klagerens far bekræfter, at han alene har haft adgang til bankkonto nr. (red.kontonr.nr1.fjernet) i F1-bank i årene 2014 og 2015. Det fremgår af erklæringen bl.a., at klageren ikke har deltaget i driften af virksomhederne eller selskaberne G11-virksomhed , G2-virksomhed og G12-virksomhed .

Herudover er der fremlagt en erklæring fra advokat TP, som på vegne af selskaberne G13-virksomhed og G14-virksomhed har samarbejdet med klagerens far, hvilket ifølge erklæringen har afstedkommet 4 stk. fakturaer for i alt 380.000 kr. for rådgivning udført af klagerens far på vegne af selskabet G2-virksomhed. Det er desuden erklæret, at advokaten ikke har haft kontakt med klageren, selvom beløbene blev indsat på dennes bankkonto nr. (red.kontonr.nr1.fjernet) i F1-bank.

…

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af byrettens dom af 28. februar 2017, der er offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Skattestyrelsen konstaterede ved deres gennemgang af klagerens bankkonti, at der var indgået væsentlige indsætninger på klagerens konti i indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen forhøjede herefter klagerens indkomst med 2.287.720 kr. og 3.384.792 kr., da klageren ikke dokumenterede, at beløbene stammede fra midler, som ikke skulle beskattes hos klageren.

Repræsentanten har gjort gældende, at bankindsætningerne på klagerens konti blev foretaget af klagerens far, og hovedsageligt vedrørte virksomhedsaktiviteter som denne udøvede i 2014 og 2015. Der er henvist til, at klageren ikke havde forudsætninger, uddannelse eller erfaring til at drive de udøvede virksomhedsaktiviteter vedrørende konsulentbistand ved ejendomsaktiviteterne.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af CVR-oplysninger, at klageren har erfaring med forretningsdrift over en længere årrække, da hun siden 2007 har været registreret med tilknytning til en lang række selskaber, herunder selskaber med ejendomsaktiviteter.

Da der ikke foreligger dokumentation for, at der skulle være tale om identitetstyveri eller lignende, har Landsskatteretten lagt til grund, at klageren har haft tilknytning til selskaberne i overensstemmelse med CVR-oplysningerne.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at bankindsætningerne har en sådan størrelse, hyppighed og omfang, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos klageren, jf. SKM2013.537.ØLR.

På baggrund af at klageren drev registreret virksomhed, hyppigheden af bankindsætningerne, og beløbenes størrelse, finder Landsskatteretten, at klageren ligeledes har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2014 og 2015.

Hertil bemærker retten, at bankindsætningerne skete på klagerens 100 % ejede private konti, og at klageren drev selvstændig erhvervsvirksomhed i perioden, hvorfor klageren har haft en indtægtskilde, der kunne skabe den yderligere indtægt. Der er desuden lagt vægt på, at det af kontoudtogene fremgår, at flere af indsætningerne vedrører konkrete fakturanumre, samt at det er klagerens kontonummer, der blev påført de fremlagte fakturaer, som indbefattede moms.

Der er som nævnt ovenfor ikke fremlagt nærmere dokumentation for, at klagerens far uberettiget havde skaffet sig rådighed over klagerens selskaber og bankkonti, eller at klageren var afskåret fra at agere og disponere på vegne af selskaberne og de private konti.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af sms-korrespondancen, at klageren også selv havde adgang til at hæve penge fra kontoen, som blev brugt af klagerens far, ligesom det fremgår, at klageren selv har sendt sit NemID til sin far.

Det må derfor antages at være med klagerens viden og billigelse, at klageren modtog erhvervsmæssige indtægter på sine bankkonti.

Det skal i forlængelse af ovenstående bemærkes, at klageren i forbindelse med kontormødet den 5. februar 2021 forklarede, at hun siden hun var 18 år gammel havde hjulpet sin far og skrevet under, når det var nødvendigt, uden at stille spørgsmålstegn til det.

At klagerens far ved et møde den 7. november 2018 med klagerens revisor oplyste, at det var ham, der stod bag transaktionerne, ændrer ikke herved, ligesom det ikke er tilstrækkelig dokumentation herfor, at klagerens far har stået for korrespondancen vedrørende transaktionerne. Hertil bemærker retten, at udtalelsen såvel som de i øvrigt fremlagte erklæringer er fremlagt i forbindelse med skattesagen. Retten finder herefter ikke, at disse kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning. Der henvises i den forbindelse til SKM2018.571.BR, hvoraf fremgår, at et gældsbrev oprettet efter skattesagens opstart ikke var tilstrækkeligt for at godtgøre, at der var tale om et reelt gældsforhold.

I forhold til repræsentantens henvisning til SKM2013.537.ØLR. samt Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, sags.nr. 13-6724132, bemærker retten, at klageren efter en samlet konkret vurdering ikke har løftet bevisbyrden for, at denne ikke er rette indkomstmodtager.

Den fremlagte sms-korrespondance mellem klagerens og dennes far viser, at klageren har spurgt sin far, om hun måtte hæve penge. Der er således tale om hævninger og ikke overførslerne mellem klagerens egne konti, ligesom det ikke fremgår hvilken konto, som klageren får lov til at hæve fra, og beløbene i øvrigt ikke er i overensstemmelse med de beløb, som efterfølgende eventuelt er blevet tilbageført.

Retten bemærker, at det fremgår af praksis vedrørende private lån, jf. blandt andet Højesterets afgørelse offentliggjort i SKM2011.208.HR, at sådanne lån skal dokumenteres på objektivt grundlag.

Hvorvidt der reelt var tale om låneforhold, er ikke dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling, hvorfor retten efter en samlet vurdering ikke finder, at der er tale om et låneforhold.

Retten finder i øvrigt ikke, at det er dokumenteret, at beløbene er en gave fra klagerens far.

Retten finder dog, i overensstemmelse med det af repræsentanten anførte, at en del af bankindsætningerne er interne overførsler mellem klagerens egne bankkonti, hvorfor disse ikke skal beskattes.

Retten finder i overensstemmelse med repræsentantens bemærkninger i forbindelse med sagsfremstillingen, at nedsættelsen af den skattepligtige indkomst skal opgøres ekskl. moms. Landsskatteretten finder herefter, at de interne overførsler for indkomstårene 2014 og 2015 kan opgøres til henholdsvis i alt 293.200 kr. ekskl. moms og 646.000 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelserne med 293.200 kr. og 646.000 kr. for indkomstårene 2014 og 2015.

Af klagerens kontoudtog fremgår bankindsætninger henholdsvis den 10. februar 2014 på 95.000 kr. med posteringsteksten "Køb af (red.kunstner.nr1.fjernet)", samt henholdsvis 6. februar 2015, 13. februar 2015, og 19. februar 2015 med posteringsteksten "Køb af maleri" på henholdsvis 125.000 kr. 75.000 kr., 100.000 kr., som klagerens repræsentant har gjort gældende vedrører maleriet "(red.kunstner.nr1.fjernet)". Retten skal hertil særligt bemærke, at det fremgår af e-mails af 7. februar og 9. februar 2014, at der blev aftalt en købspris for maleriet "(red.kunstner.nr1.fjernet)" på 100.000 kr. til køberen G8-virksomhed. Klagerens far har endvidere ved e-mail af 14. april 2014 bekræftet overfor G8-virksomhed, at de 100.000 kr. for køb af maleriet var gået ind på hans konto. Af e-mail af 12. februar 2015 fremgår endvidere en endelig købspris på i alt 200.000 kr. til køberen G9-virksomhed, herunder at der har været ydet et lån mellem de to parter.

I forbindelse med kontormødet blev det forklaret, at klagerens far selv havde købt maleriet til 200.000 kr., men at det var mere værd end dette. Det havde været benyttet som et aktiv, der blev stillet som sikkerhed i forhold til lån ydet af G8-virksomhed og G9-virksomhed. Klagerens far havde først lånt 95.000 kr. af G8-virksomhed, selvom de havde aftalt 100.000 kr., da G8-virksomhed ville tjene 5.000 kr. på at yde lånet. Maleriet blev stillet som sikkerhed, indtil klagerens far betalte de 100.000 kr. retur. Herefter blev der ydet et lån af G9-virksomhed, som senere ville købe maleriet, hvorfor der blev fremsendt et yderligere beløb, hvorefter købet var endeligt den 19. februar 2015.

Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at det fremgår af e-mail af 7. februar 2014, at det var G2-virksomhed, som klageren var registreret som stifter af, der solgte maleriet. Retten finder herefter ikke, at det var klagerens far, der personligt havde solgt maleriet til køberen.

Retten finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de fremhævede bankindsætninger udgør ikke-skattepligtige midler fra salg af privat indbo. Hertil bemærker retten, at beløbene der fremgår af de fremlagte e-mails og klagerens kontoudtog ikke er overensstemmende, ligesom der i øvrigt ikke er fremlagt daterede kvitteringer og salgsannoncer eller lignende, der kan afstemmes med klagerens kontoudtog. Det ændrer ikke ved denne vurdering, at klagerens far den 12. januar 2021 har oplyst, at købsprisen for maleriet blev aftalt telefonisk til at være 95.000 kr. I forhold til bankindsætningerne af 6. februar 2015, 13. februar 2015, og 19. februar 2015 med posteringsteksten "Køb af maleri" bemærker retten, at posteringsteksten ikke viser hvilket maleri, der var tale om.

I forhold til diverse lån mv. finder retten, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om reelle låneforhold.

Det fremgår af praksis vedrørende private lån, jf. blandt andet Højesterets afgørelse offentliggjort i SKM2011.208.HR, at sådanne lån skal dokumenteres på objektivt grundlag.

Der er lagt vægt på, at låneforholdene ikke er dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, samt afdrags- og rentebetaling.

At det fremgår af e-mail af 28. juli 2014, at klagerens far anmodede G10-virksomhed  om et yderligere lån og af e-mail af 24. oktober 2014, at klagernes far har anmodet om at få udarbejdet et gældsbrev mellem klageren og G1-virksomhed, kan ikke sidestilles med et lånedokument. Det skal hertil bemærkes, at det fremgår af e-mail af 24. oktober 2014, at gældsbrevet skulle løbe fra d.d. til den 31. december 2014.

Det ændrer ikke ved vurderingen, at der i forbindelse med flere bankindsætninger blev anført, at der var tale om et lån.

Klagerens repræsentant har i sit indlæg den 13. januar 2021 har gjort gældende, at det var ubestridt, at der var tale om et gældsforhold i forhold til de beskattede indsætninger fra G10-virksomhed og G15-virksomhed . Han har anført at lånene var blevet tilbagebetalt, hvorfor der ikke skulle ske beskatning af beløbene. Retten har noteret sig, at repræsentantens påstand er understøttet beløbsmæssigt ved de fremlagte kontoudtog, men det er ikke dokumenteret på objektivt grundlag, at der er tale om tilbagebetaling af lån.

For så vidt angår repræsentantens påstand om, at de beløb, der skulle være tilgået G1-virksomhed  og G2-virksomhed skal beskattes som maskeret udbytte, bemærkes det, at beløbene er indgået på klagerens bankkonti, så denne har haft fuld disposition over dem, og der ikke er fremlagt nærmere dokumentation for, at selskaberne er rette indkomstmodtager af beløbene, eller har medregnet disse ved indkomstopgørelsen. Retten finder herefter, at beløbene skal beskattes hos klageren som overskud af virksomhed.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren efter reglerne i statsskattelovens §

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede bankindsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt havde et rimeligt privatforbrug. Der henvises til SKM2018.14.ØLR.

Retten finder i øvrigt ikke, at de af repræsentanten fremsendte bemærkninger med tilhørende bilag af 13. januar 2021, 12. februar 2021, 1. marts 2021, og 28. april 2021 kan føre til et andet resultat.

På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 til henholdsvis 1.994.520 kr. og 2.738.792 kr."

Landsskatterettens afgørelse af 21. januar 2022 er i uddrag sålydende:

"…

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens op- fat telse	Landsskatterettens afgørelse
1. kvartal 2014
Momstilsvar	38.750 kr.	0 kr.	38.750 kr.
2. kvartal 2014
Momstilsvar	81.000 kr.	0 kr.	81.000 kr.
3. kvartal 2014
Momstilsvar	187.000 kr.	0 kr.	170.400 kr.
4. kvartal 2014
Momstilsvar	265.080 kr.	0 kr.	208.380 kr.
1. kvartal 2015
Momstilsvar	650.832 kr.	0 kr.	543.732 kr.
2. kvartal 2015
Momstilsvar	166.366 kr.	0 kr.	111.966 kr.
3. kvartal 2015
Momstilsvar	11.600 kr.	0 kr.	11.600 kr.
4. kvartal 2015
Momstilsvar	17.400 kr.	0 kr.	17.400 kr.

…

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019).

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2 indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal ifølge § 47, stk. 5, 1. pkt. ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige personer etableret her i landet, uanset§ 47, stk. 1, ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

Skattestyrelsen har opgjort omsætningen til 2.287.720 kr. og 3.384.792 kr. inkl. moms i indkomstårene 2014 og 2015 samt opgjort virksomhedens samlede afgiftstilsvar til 1.418.028 kr., fordelt med 38.750 kr., 81.000 kr., 187.000 kr., 265.080 kr., 650.832 kr., 166.366 kr., 11.600 kr., og 17.400 kr. i kvartalerne.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato ændret Skattestyrelsens afgørelse vedrørende overskuddet for indkomstårene 2014 og 2015 (sags.nr. 19-0009225) som dermed danner baggrund for opgørelsen af momstilsvaret i denne sag. Forhøjelsen af overskuddet i virksomheden er i afgørelsen ændret til henholdsvis 1.994.520 kr. og 2.738.792 kr.

Virksomheden anses herefter for at have haft indtægter på mere end 50.000 kr. i indkomstårene 2014 og 2015, hvorfor virksomheden er momspligtig, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af momslovens § 47, stk. 5, 2. og 3. pkt. (dagældende), at nystartede virksomheder registreres med kvartalet som afgiftsperiode, medmindre virksomhedens forventede samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. årligt.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen har ikke modtaget det ønskede regnskabsmateriale og da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke ses opfyldt, har Skattestyrelsen været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

Afgiftstilsvaret er opgjort ud fra de faktiske indsætninger på virksomhedsindehaverens bankkonti.

Retten har i sagsnr. 19-0009225 anset en del af bankindsætningerne for at være interne overførsler mellem virksomhedsindehaverens egne bankkonti. Det drejer sig for årene 2014 og 2015 om henholdsvis i alt 293.200 kr. ekskl. moms og 646.000 kr. ekskl. moms.

For 3. kvartal og 4. kvartal 2014 kan moms af de interne overførsler opgøres til henholdsvis 83.000 kr. (66.400 kr. ekskl. moms) og 283.500 kr. (226.800 kr. ekskl. moms), og for 1. og 2. kvartal 2015 kan det opgøres til henholdsvis 535.500 kr. (428.400 kr. ekskl. moms) og 272.000 kr. (217.600 kr. ekskl. moms).

Virksomheden har i øvrigt ikke godtgjort, at de af Skattestyrelsen opgjorte indtægter skulle stamme fra momsfritagne indtægter.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på 50.000 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår 3. og 4. kvartal 2014 samt 1. og 2. kvartal 2015 til henholdsvis 170.400 kr., 208.380 kr., 543.732 kr. og

111.966 kr. samt stadfæster afgørelsen for så vidt angår de øvrige kvartaler."

Øvrige oplysninger

Af IPs årsopgørelser for 2014 og 2015 fremgår, at hans personlige indkomst i de to år udgjorde hhv. 1.087.218 kr. og 2.420.000 kr.

Der har været fremlagt en e-mail af 18. februar 2014 fra IP til advokat QP, hvori IP anmoder om overførsel af 60.000 kr. til konto nr.  (red.kontonr.nr1.fjernet) i F1-bank.

Der har været fremlagt en e-mail af 30 december 2014 fra II til IP, der i uddrag er sålydende:

"I forlængelse af vores aftale omkring dit ejerskab af de drøftede 19,11% at vares aktier du privat ejer af de 15 % vi totalt ejer i Y1-adresse skal jeg hermed bedes dig bekræfte følgende:

1. at du er indforstået med at vores andel stor 15 % i alt sælges for kontant 1.700.000 kr. 2. at din andel, ejet at dig privat eller ordrer jfr. vores aftale udgør i alt 19,11 % eller 325.000 kr.

…

5. at vi ud af din andel indbetaler det lån du fik udbetalt i oktober måned 2014 stort 130.000 i sin helhed betales og at G8-virksomhed er berettiget til at indbetale de 130.000 kr. at dine 325.000 kr. med frigørende virkning til G5-virksomhed.

..

Jeg skal ved samme lejlighed bede dig sende dit kontonummer, gerne straks og uden ophold."

IP har samme dag bekræftet e-mailens indhold og bedt om, at beløbet blev sendt til konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet).

Ved e-mail af 8. januar 2015 til QP anmodede IP om, at selskabet G12-virksomhed ’ kapital kr. 50.000 blev overført til konto nr.

(red.kontonr.nr2.fjernet). 

Af en skrivelse af 1. marts 2021 fra IJ, stilet til rette vedkommende, fremgår, at A i efteråret 2014 fik et lån af G1-virksomhed på 250.000 kr., som ved udgangen af 2015 ikke længere var skyldigt. 

Forklaringer

A har forklaret, at hun siden 2012 har været ansat i G4-virksomhed i forskellige funktioner. Hun arbejder nu med produktudvikling. I 2014 og 2015 var hun ansat i kundeservice og IT-afdelingen, afbrudt af en barselsorlov. Hun arbejdede på fuld tid. Hun har to børn, der er født i 2014 og 2022. 

De indsætninger på hendes bankkonti, som fremgår af Landsskatterettens afgørelser, er hendes fars. Hun ved ikke, hvor beløbene stammer fra, eller hvem der har overført dem. Det er hendes konti, så teoretisk har hun kunnet disponere over pengene, men det har hun ikke gjort, uden at hun har fået lov af sin far. Baggrunden for, at beløbene er gået ind på hendes konto, er, at hendes far havde brug for en bankkonto, og han fik lov at bruge en ekstra konto, hun havde, nemlig konto nr. (red.kontonr.nr1.fjernet). Kontoen var blevet oprettet for at hun kunne bruge den som budgetkonto, men det kom aldrig op at køre. Der var oprindeligt ikke hævekort til den konto, men hun bestilte et (red.varemærke.nr1.fjernet) til den, som hendes far fik. Det var hendes navn, der stod på kortet. Hendes anden konto, konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet), er hendes NemKonto. Hendes far fik hendes NemID, og han fik adgang til hendes mobilbank, så han selv kunne disponere over hendes konti. Hun spekulerede ikke mere over det. 

De penge, der stod på konto nr. (red.kontonr.nr1.fjernet), var hendes fars. Ingen af pengene var hendes. Alt, hvad der var hendes, kørte over konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet). Der kom ret tit beløb ind på konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet), som hun kunne se ikke vedrørte hende, og de røg tit ret hurtigt ud igen. Det kunne man se på de oprindelige kontoudtog. Hun og hendes far holdt et regnskab for de penge, der blev stående på den konto, så de vidste, hvilke penge der var hendes, og hvilke der var hans. De beløb, der kom ind, var aldrig ukurante, så det var nemt at holde styr på. Hun sørgede for at holde vandtætte skotter mellem hvad der var hendes, og hvad der var hans. 

Når hun ind imellem bad om at låne penge af sin far, skyldtes det, at hun var ung og ikke havde så meget styr på sine penge. Hun bad tit om et lån, stort set hver måned. Nogle gange overførte han så penge til konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet), og andre gange gav han hende lov til selv at hæve på konto nr. (red.kontonr.nr1.fjernet). Når hun lånte penge, skulle hun selv holde øje med det og betale tilbage, når hun fik løn. De så det sådan, at konto (red.kontonr.nr3.fjernet) var hans, og som hun forstår det, brugte han den som sin forbrugskonto. Det var vist den eneste konto, han havde. 

Overførslerne til konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet) med betegnelser som "fra far" er overførsler fra ham til hende. 

Hendes far kunne ikke hæve penge på konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet). På den konto er der hævet til hendes eget forbrug. Blev der fx indsat 30.000 kr., brugte hun dem ikke. Hun førte regnskabet for de penge, der var hans, og hun sørgede for, at der var 30.000 kr. tilbage på kontoen, så hun kun brugte sine egne penge. Hun skrev regnskabet ned. På et tidspunkt gik de 30.000 kr. så ud af kontoen igen, uden at hun havde med det at gøre. 

Hvis hun skulle betale noget til et selskab, og hendes far i den forbindelse overførte penge fra konto nr. (red.kontonr.nr1.fjernet) til konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet), overførte hun pengene videre derfra, så modtageren kunne se, at pengene kom fra hende. Når det skete, havde det at gøre med en rolle, hun havde i et selskab, og det var hendes far, der sagde, at det skulle være sådan.

Hun var tilknyttet en række selskaber, fra hun fyldte 18 år. Det var ret almindeligt hvor hun dengang boede, at børn blev involveret i selskaber. Hendes rolle i selskaberne var at skrive under, når hendes far bad om det. Det kunne være regnskaber, stiftelsesdokumenter, fuldmagter, erklæringer osv., der blev sendt til hendes mailboks. Grunden til, at hun blev indsat i selskaberne var, at det var rart, at de var fyldt op af medlemmer af familien. Hun skrev under, men hun gjorde ikke andet, og hun deltog ikke i driften af selskaberne.

Hun har heller ikke haft nogen rolle i relation til de fakturaer, der ligger i sagen. Hun har ikke udført arbejdet. Hun går ud fra, at der er hendes far, der har udført det. Hun havde ikke kontakt med kunder. Hun har kun underskrevet et gældsbrev, hvis det var det, hun blev instrueret om af sin far. Lånet på 250.000 kr. fra G15-virksomhed var ikke et lån til hende. Hendes far har brugt pengene.

Et maleri af (red.kunstner.nr1.fjernet) var hendes fars, og de penge, der er gået ind fra salg af maleriet, er ikke hendes. 

Hun har ikke drevet uregistreret virksomhed. Hun tænkte ikke over, at der kunne være konsekvenser ved, at hun lod sin far bruge hendes konti, herunder, at der kunne komme skattemæssige problemstillinger.

På konto nr. (red.kontonr.nr3.fjernet) kom der aldrig penge ind til hende. Hun husker ikke, hvorfor der i 2014 er gået 7.000 kr. og senere 5.000 kr. ind med posteringsteksten "Fra far". Hun anede ikke, hvad der skete på den konto. Hun ved ikke, hvor de penge er kommet fra. Hun modtog kontoudtog fra banken vedrørende begge konti, men dem smed hun ud. 

IP har som vidne forklaret, at han er As far. Han har tidligere beskæftiget sig med mediavirksomhed, men siden 2005 har han beskæftiget sig med fast ejendom. Han blev ramt af finanskrisen og blev i 2012 erklæret personligt konkurs. Efter konkursen havde han ikke mulighed for at drive ejendomsforretninger i eget navn. Han begyndte derfor at virke som konsulent/rådgiver og udviklede ejendomsprojekter for andre via advokater og sit øvrige netværk. Dette udgjorde hans levebrød i en lang periode. Nogle gange kunne han også via et selskab gøre et helt ejendomsprojekt klar og overdrage det og få et honorar for det.

Efter konkursen var det meget svært for ham at få en erhvervskonto. Han var persona non grata. Det lykkedes ham at få en NemKonto i F2-bank, men da banken blev opmærksom på, at der var erhvervsaktivitet på kontoen, blev den lukket. Han prøvede forgæves at få en anden NemKonto, og i 2014 bad han derfor A om lov til at bruge hendes konto. Han fik lov at bruge konto nr. (red.kontonr.nr1.fjernet). Ret hurtigt bad han hende om at få adgang til kontoen via netbank. Han husker ikke, om han også fik adgang til konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet). 

Han var den eneste, der disponerede på konto nr. (red.kontonr.nr1.fjernet). Alle indsætninger på den konto i den omhandlede periode vedrører ham. Indsætningerne vedrører primært fakturabetalinger for arbejde, han alene har udført. Det er ham, der har udstedt fakturaerne. Han gjorde det kun på den måde, fordi han ikke selv kunne få en konto.

Posteringen den 10. februar 2014 "Køb af (red.kunstner.nr1.fjernet)" vedrører et maleri, som han solgte for at få likviditet ind. Han solgte det først som en slags lån med tilbagekøbsret, så han kunne betale regninger mv., og siden tilbagekøbte han det og solgte det så igen til en bedre pris. Det skete flere gange.

Posteringen den 28. november 2014, "Lån G1-virksomhed", og de 3 følgende posteringer vedrører kortvarige lån hos en samarbejdspartner, en slags gentleman-agreement, på et tidspunkt, hvor han manglede likviditet. Lånene blev betalt tilbage, når han kunne udstede fakturaer for udført arbejde.

Der er også nogle indsætninger på As lønkonto, konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet). Der var en enkelt transaktion, der vedrørte, at A skulle stifte et selskab. Det mente han skulle ske fra denne konto. En del af transaktionerne på de to konti er overførsler fra den ene konto til den anden og ikke penge, der kom udefra. 

På et tidspunkt købte han en gammel politistation i Y2-by og udviklede et projekt med rækkehuse, som blev kaldt Y1-adresse. Han kom ved en fejl til at oplyse forkert kontonummer til nogen, der købte en andel, og også på nogle fakturaer, så pengene gik ind på konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet). Han prøvede at holde den konto ude af det, for det var nemmere, men nogle gange rodede han det sammen, også i forhold til lån fra samarbejdspartnere, fx et lån på 250.000 kr. fra G15-virksomhed , som også gik ind på denne konto. Hans plan var at holde det så adskilt som muligt for ikke siden at skulle forklare, hvad der faktisk skete.

På et tidspunkt begyndte A at overføre sin løn til sin kærestes konto for at der ikke skulle være diskussioner med vidnet om, hvilke penge på konto nr.

(red.kontonr.nr2.fjernet) der var hendes, og hvilke der var hans.

Han og A holdt deres penge helt adskilt. Alt, hvad der gik ind på konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet), blev brugt af ham, bortset fra hendes løn. Det kom jo fra ham som omsætning, der bare gik ind på den forkerte konto. Hvis han kom til at overføre for meget fra konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet), brokkede hun sig, og derfor begyndte hun at overføre sin løn til sin kæreste. 

Alle de penge, der kom ind på de to konti, og som var foranlediget af ham, var hans, og A har aldrig fået nogen af de penge. Hun har heller ikke fået gaver derfra, bortset fra sædvanlige lejlighedsgaver. Det er rigtigt, at hun har bedt ham om lån pr. sms, når hun manglede penge sidst på måneden.

De tre selskaber, der er nævnt i starten af Landsskatterettens afgørelser, blev stiftet, mens han var personligt konkurs. Han havde ideer om, at selskaberne kunne blive større, og han vidste, at han kunne stole på A. Derfor bad han hende være ejer og stifter. Hun har ikke haft nogen aktiv rolle i selskaberne og har ikke været involveret i beslutninger, drift eller aktiviteter. Han bad hende om det, fordi det var den bedste løsning han kunne se for sig selv. Han brugte også sin ekshustru i selskabsbestyrelser for ikke at skulle blande folk ude fra ind i det. 

Forespurgt, om der foreligger regnskaber eller bogføring for de tre selskaber, har vidnet forklaret, at der foreligger bogføring. Selskaberne er blevet begæret tvangsopløst, så der er ikke aflagt regnskaber for dem. Han har talt med revisor om at få lavet regnskaber, men det ville kræve, at de gik alle transaktioner igennem for at genskabe bogføringen, og det har de endnu ikke formået.

Da han lavede selvangivelser i denne periode, lavede han regnskab for sine egne indtægter og udgifter efter at have gennemgået konto nr. (red.kontonr.nr1.fjernet).  Lidt af den omsætning, der gik ind på kontoen, var i personligt regi. Det gjaldt fx (red.kunstner.nr1.fjernet)-maleriet. Når året var gået, så han på, hvad der var gået ind på As to konti, og hvilke udgifter han havde haft til fx revisor. Han har beregnet avancen ud fra, hvad han har brugt af penge privat. For 2015 har han endvidere indtægtsført et lån, som han havde fået nedskrevet. Han har nøjagtig opgjort sit privatforbrug for 2014 og 2015 ud fra trafikken på As konti. Ca. halvdelen af indtægterne har han brugt privat, resten er brugt til selskabsrelaterede udgifter, så han har selvangivet svarende til, hvad han ville have givet sig selv i løn, hvis det havde været et selskab. Det er korrekt, at der var moms indeholdt i nogle af de beløb, der gik ind på As konti.

Til skrivelsen af 1. marts 2021 fra IJ, sagens bilag 33, har vidnet forklaret, at deres tidligere advokat mente, at det var vigtigt at få dokumenteret, at lånet fra hans samarbejdspartner var til A, som skulle stifte et selskab. De 200.000 kr. var ikke til ham, det var til A som personlig stifter. Han husker ikke, om der blev lavet et gældsbrev.

Det er rigtigt, at det var vigtigt, at midler, der skulle overføres til at stifte et selskab, blev overført fra As konto, så man kunne se, at betalingen kom fra hende privat. Det ville fremstå, som om den kom fra hende, uanset hvilken af hendes konti den kom fra, men i hans hoved fremstod det, som om det var konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet), der var hendes, så det var den, der skulle bruges. Han formåede ikke at adskille de to konti.

Ad bilag B, kontoudtog for konto nr. (red.kontonr.nr1.fjernet), posteringen på 7.000 kr. "Fra far" den 16. januar 2014, forklarede vidnet, at det umiddelbart lyder som en fejl. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

4. Anbringender

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at der ikke grundlag for Skattestyrelsens forhøjelser.

                   4.1         Rette indkomstmodtager og realitetsgrundsætningen

Indkomst skal beskattes hos den, der har ret til indkomsten, ligesom udgifter kan fratrækkes hos den, der har en retlig forpligtelse til at afholde udgiften. Dette benævnes spørgsmålet om rette indkomstmodtager.

Hjemlen til at håndhæve synspunktet om rette indkomstmodtager findes i statsskattelovens § 4.

I situationer som den foreliggende, hvor der er uoverensstemmelse mellem formalitet og realitet, anses virksomhedens reelle ejer og ansvarlige indehaver for at være rette skatte- og momssubjekt, jf. SKM2013.537.ØLR og SKM2019.344.BR. Dette gør sig også gældende, uanset om skatteyder har været bevidst om uoverensstemmelsen mellem formaliteten og realiteten, jf. eksempelvis SKM2019.344.BR.

Den formelle registrering er således ikke afgørende, når det skal vurderes, hvor indkomsten fra virksomhedsdrift skal beskattes. Dette følger af realitetsgrundsætningen.

Ovenstående skal ses i lyset af realitetsgrundsætningen. Realitetsgrundsætningen er bl.a. omtalt i forarbejder til den nugældende ligningslovs § 3 (LFF 2015-02-20 nr. 167), hvor det fremgår, at:

"Efter dansk (rets)praksis sker beskatningen efter der er foretaget en bedømmelse af, hvad der faktisk er sket. Det betyder, at tomme og kunstige skattebetingede dispositioner kan tilsidesættes, således at beskatningen i stedet foretages i forhold til den modstående realitet. Dansk skatteret er altså grundlæggende helt på linje med internationalt gældende principper om "substance over form".

Dr.jur. Jan Pedersens skriver i sin artikel "Realitetsgrundsætningen i ti år" (TfS 2000.142), bl.a. følgende:

"Hovedindholdet i realitetsgrundsætningen er derfor, at beskatningen under visse betingelser kan rettes mod den faktiske økonomiske realitet på bekostning af den modstående civilretlige formalitet. Herved frigøres beskatningen fra den civilretlige styring, idet lovlige og retskraftige dispositioner frakendes skattemæssig betydning.

 

Realitetsgrundsætningen indebærer ikke hjemmelsmæssige problemer, idet normen ikke foreskriver fortolkninger eller analogislutninger ud over de berørte skatteloves klare ordgrænse. Realitetsgrundsætningen relaterer sig derimod til den præjudicielle fastlæggelse af det faktum, som skattelovene skal anvendes på. Nærmere bestemt gennemføres en prøvelse af, om den hævdede civilretlige form har en hertil svarende realitet. Dette er malende beskrevet som kravet om, at dispositionerne skal være af “kød og blod". Realitetsgrundsætningen relaterer sig således til faktumbestemmelsen snarere end lovfortolkningen."

                   4.2                   A er ikke rette indkomstmodtager

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at A ikke er rette skatte- eller momssubjekt vedrørende indsætningerne i 2014 og 2015 på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og konto (red.kontonr.nr2.fjernet) i F1-bank. Der er således ikke grundlag for at beskatte A, jf. statsskattelovens § 4.

Det gøres gældende, at det er IP, og ikke A, der er det ansvarlige skatte- og momssubjekt i forhold til de erhvervsmæssige aktiviteter, som indsætningerne i 2014 og 2015 på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og konto (red.kontonr.nr2.fjernet) vedrører.

                   4.2.1      Der skal ses bort fra de formelle registreringer

Til støtte for, at A ikke er rette indkomstmodtager, gøres det gældende, at der skal ses bort fra de formelle registreringer i CVR samt det forhold, at de to bankkonti i F1-bank formelt er ejet af A, jf. realitetsgrundsætningen.

Det forhold, at A har været registreret i det CVR som bestyrelsesmedlem, stifter og ejer betyder ikke, at hun har erfaring med forretningsdrift. A har ingen uddannelsesmæssig baggrund eller anden erfaring, der taler i retning af, at hun har kunnet drive selvstændig virksomhed med ejendomsaktiviteter.

Landsskatteretten har i sin afgørelse forudsat, at "det fremgår af CVR-oplysninger, at klageren har erfaring med forretningsdrift over en længere årrække, da hun siden 2007 har været registreret med tilknytning til en lang række selskaber, herunder selskaber med ejendomsaktiviteter", jf. bilag 1, s. 26.

Forudsætningen er forkert.

Landsskatteretten har lagt vægt på registreringer i CVR uden at hense til, at der er tale om formelle "proforma" registreringer, og at der ikke er nogen faktiske forhold, der underbygger, at der er realitet i registreringerne. Konsekvensen af dette er, at Landsskatterettens afgørelse er forkert.

---o0o---

Det gøres endvidere gældende, at A ikke har haft kontrol eller rådet over midlerne på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og konto (red.kontonr.nr2.fjernet) i F1-bank. De som bilag 33 og 34 fremlagte SMS-korrespondancer vidner om, at As private økonomi var adskilt fra konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og konto (red.kontonr.nr2.fjernet) i F1-bank. Dette underbygger, at hun alene har været formel ejer af de to konti.

                   4.2.2                A har ikke drevet erhvervsmæssige aktiviteter

Til støtte for, at A ikke er rette indkomstmodtager, gøres det yderligere gældende, at A ikke har udøvet de aktiviteter, som indsætningerne på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og konto (red.kontonr.nr2.fjernet) vedrører. Aktiviteterne er udøvet af IP, hvilket de som bilag 15-33 fremlagte bilag dokumenterer. IP har retten til indkomsten, og han er derfor rette indkomstmodtager.

Det gøres gældende, at alle de faktiske forhold viser, at A ikke har deltaget i de erhvervsmæssige aktiviteter, som indsætningerne på de to bankkonti relaterer sig til. Der er ikke nogen forhold, der viser, endsige peger i retningen af, at A har deltaget i nogen erhvervsmæssige aktiviteter - udover de formelle proforma registreringer.

Ovenstående understøttes af det faktum, at hverken hendes uddannelsesmæssige baggrund, alder, personlige interesser eller erfaring taler for, at hun skulle have drevet de pågældende virksomheder, eller været en del af den daglige ledelse. Dette understøttes af, at A i de relevante indkomstår var fuldtidsbeskæftiget i G4-virksomhed som kunderådgiver og modtog barselsdagpenge i perioden 22.05.2015 - 22.10.2015.

---o0o---

Det gøres gældende, at der er en sammenhæng mellem IPs aktiviteter med ejendomme forud for, at han blev erklæret konkurs, og de aktiviteter, som As hævdes at have udført. Dette underbygger, at IP har videreført sine aktiviteter under brug af sin datters navn.

A har da også bekræftet, at hun siden 2007, hvor hun blev myndig, assisterede sin far med at indtræde i bestyrelser, opkøbte og stiftede selskaber i en periode, hvor hendes far ikke selv kunne drive eller stifte selskaber på grund af sin personlige konkurs.

Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at IP har udført konsulentarbejde, og IP har givet instrukser og indgået aftaler, herunder at han har korresponderet med kontrahenter og kunde, jf. bl.a. bilag 15-33. Dette underbygges af de fremlagte erklæringer, der bekræfter, at betalingerne ikke hidrører for arbejde eller aktiviteter udført af A.

Det kan på baggrund af de fremlagte bilag i sagen lægges til grund, at A har dokumenteret, at det er IP, som reelt har drevet aktiviteterne og dermed er rette indkomstmodtager af indbetalingerne på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og konto (red.kontonr.nr2.fjernet) i F1-bank.

IP har tillige oplyst at have selvangivet indtægterne fra aktiviteter i 2014 og 2015, hvilket underbygger, at han har drevet og oppebåret indtægterne, og at IP også har ageret således. Dette underbygger, at IP er rette indkomstmodtager af de omhandlede indsætninger.

                   4.2.3      Politianmeldelse og identitetstyveri

Det gøres gældende, at det er uden betydning for vurderingen af, om A er rette indkomstmodtager, at der ikke er tale om identitetstyveri, og at der ikke er sket politianmeldelse.

Ifølge gældende praksis er det uden betydning for den skattemæssige vurdering, om A har viden om eller har billiget, at IP har benyttet As bankkonti.

Der henvises igen til SKM2013.537.ØLR, hvor skatteyderen selv havde oprettet bankkontoen til sin søn samtidig med, at han og hans ægtefælle bestilte dankort til kontoen, som blev videreoverdraget til sønnen. Yderligere henvises til Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, journalnr. 13-6724132, hvor skatteyderen tilsvarende havde oprettet en bankkonto ejet 100 pct. af ham, som skatteyderens ægtefælle benyttede til at drive erhvervsmæssig virksomhed fra.

I de to sager oprettede skatteyderne således selv kontiene, og lod kontiene blive benyttet af skatteyderens søn henholdsvis ægtefælle med fuld viden og billigelse fra skatteyderne.

                   4.2.4                Praksis støtter As synspunkter

Udover ovenstående praksis skal det fremhæves, at Landsskatteretten i afgørelse af 27. september 2018, journalnr. 13-6724132 udtalte følgende:

"Klageren har i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 selvangivet lønindtægter fra [virksomhed3] på henholdsvis 25.278 kr., 240.536 kr. og 247.775 kr. og der er ikke konkrete forhold, der tyder på, at klageren har haft en aktiv rolle i forbindelse med den tidligere ægtefælles erhvervsmæssige aktiviteter. Under hensyn hertil, og henset til forklaringerne fra [person2] om, at beløbene vedrører ham og ikke klageren, må det ved afgørelsen lægges til grund, at [person2] - og ikke klageren - er rette indkomstmodtager vedrørende alle de omhandlede bankindsætninger på klagerens konto."

(egen fremhævning)

Det var således tilstrækkeligt, at der ikke var konkrete forhold, der tydede på, at skatteyder havde haft en aktiv rolle i den erhvervsmæssige virksomhed. Yderligere lagde Landsskatteretten vægt på, at ægtefællen havde forklaret, at han havde drevet virksomheden.

I nærværende sag er det dokumenteret og sandsynliggjort, at A ikke har været en aktiv del af IPs erhvervsmæssige virksomhed samtidig med, at IP selv - og en række tredjemænd i form af samarbejdspartnere og advokater - har erklæret, at de alene har været i kontakt med IP i forbindelse med erhvervsaktiviteterne, jf. bilag 15-33.

Samtidig er der ikke konkrete forhold, der taler for, at A har taget aktiv del i nogen erhvervsvirksomhed ud over, at hun formelt har fremgået som ejer, jf. Landsskatteretten i afgørelse af 27. september 2018, journalnr. 13-6724132.

Der henvises endvidere til SKM2019.344.BR, som ligeledes drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte skatteyder i sagen af overskuddet fra en enkeltmandsvirksomheds og tilsvarende opkræve virksomhedens momstilsvar hos skatteyder. I den sag fandt retten, at fordi skatteyder havde været registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden, påhvilede der hende en streng bevisbyrde for, at hun ikke skulle anses for rette skatte- og momssubjekt.

Af resumeet til dommen fremgår:

"Retten lagde til grund, at sagsøgerens bror havde drevet sin tidligere virksomhed videre på stort set samme måde som tidligere i den virksomhed, som sagsøgeren lod registrere, herunder at virksomheden blev drevet videre indenfor samme branche som tidligere, at dette skete under stort set samme navn, at det skete ved brug af de tidligere anvendte telefonnumre, samt at sagsøgerens bror stadig var kontaktperson for den af sagsøgeren registrerede virksomhed.

 

Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren stort set ikke havde haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre, at sagsøgeren i det omhandlede indkomstår var studerende, at sagsøgeren i det omhandlede indkomstår i stort omfang havde andet fritidsarbejde, samt at sagsøgeren ikke havde modtaget midler fra virksomheden.

 

Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at sagsøgeren ikke havde haft en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse, og at sagsøgeren derfor havde løftet sin strenge bevisbyrde".

Sagen er således ganske sammenlignelig med den foreliggende sag, hvor (i) IP i mange år har, og på samme måde som tidligere, drevet den virksomhed med ejendomme m.v., som A lod sig registrere under, (ii) at A ikke har haft noget med ledelse eller drift at gøre overhovedet, ligesom IP har benyttet eksempelvis sin egen mail til al korrespondance, (iii) at A har haft et fuldtidsarbejde og været på barsel i de omhandlede år, (iv) at A ikke har modtaget midler fra de to bankkonti, som IP har brugt i sin virksomhed.

Med henvisning til SKM2019.344.BR kan det ikke være tvivl om, at A ikke er rette indkomstmodtager.

Det fastholdes således, at både SKM2013.537.ØLR og SKM2019.344.BR er sammenlignelige med den foreliggende sag. Sagens kerne er den skatteretlige realitetsgrundsætning. De pågældende afgørelser underbygger begge, at formelle arrangementer kan tilsidesættes på baggrund af deres realitet. Sagernes faktuelle omstændigheder er sammenlignelige med nærværende sag.

                   4.3                           As far, IP, er rette indkomstmodtager

Under henvisning til det ovenfor redegjorte og dokumenterede gøres det gældende, at det er As far, IP, der er rette indkomstmodtager.

Som redegjort for, blev A indsat på diverse poster i de forskellige virksomheder, da der opstod vanskeligheder for IP, efter hans konkurs, med at drive virksomhed og oprette bankkonti.

Som besvarelse af sagsøgtes opfordring (D) skal det først bemærkes, at sagsøgtes synspunkt om, at der ikke er noget til hinder for, at en person, der har gennemgået personlig konkursbehandling, kan oprette bankkonti og formelt drive virksomhed, bestrides.

Det er korrekt, at man som privatperson har ret til en basal indbetalingskonto, der gør det muligt at hæve og indsætte penge, overføre penge, få tilknyttet et betalingskort, gennemføre direkte debiteringer og få adgang til netbank. Det enkelte pengeinstitut er dog ikke uden videre forpligtet til at tilbyde alle kunder en konto, jf. bl.a. Finansret, Linda Nielsen, 1. udgave, 2019, s. 136-137.

Særligt relevant er dette, da retten til en basal indbetalingskonto er af betydning for de privatpersoner, hvor det ikke umiddelbart er økonomisk attraktivt for bankerne at tilbyde en sådan konto.

Det kan lægges til grund, at selvom IP har haft ret til at oprette en basal indbetalingskonto, vil en sådan konto ikke kunne danne det finansieringsretlige grundlag, som IP havde behov for i forbindelse med sin virksomhedsdrift. Gæld forsvinder ikke ved personlig konkurs, hvorfor dette kan have væsentlige konsekvenser for skyldner og dennes familie.

Selvom det formelt er tilladt at drive virksomhed, efter man er gået personligt konkurs, vil det være forbundet med betydelige vanskeligheder at drive virksomhed, da skyldner ikke selv har formue og kapital til at sørge for den nødvendige finansiering. Pengeinstitutter vil unægtelig også afvise fremmedfinansiering, skulle der foreligge betydelig gæld på baggrund af en personlig konkurs. Det bemærkes, at IPs virksomhed har ændret sig fra at beskæftige sig med ejendomsinvestering og udvikling til at beskæftige sig med rådgivning og konsulentbistand.

Yderligere var IPs personlige konkurs, som redegjort for under sagen, underlagt stor mediebevågenhed. Disse forhold understøtter, at IP har haft vanskeligheder ved at drive virksomhed på samme vis som før sin personlige konkurs.

Det gøres gældende, at alle dispositioner foretaget i virksomheden kan henføres til As far, herunder bl.a. udstedelse af fakturaer og den reelle kontrol over indestående på kontoen. Det er derfor ikke korrekt, når det af sagsøgte anføres, at A har haft mulighed at disponere over kontoindeståender. Der henvises i den forbindelse til den i sagen fremlagte korrespondance vedrørende særligt fakturaer og lån.

Det fastholdes derfor, at A blev indsat på diverse poster, for at As far kunne drive virksomhed, og at dette har været begrundet i de økonomiske vanskeligheder, som den personlige konkurs medførte for IP. Som både redegjort for og dokumenteret under sagen, er der således alene tale om en proforma disposition.

                   4.4         Afsluttende bemærkninger

Hvis Landsskatterettens afgørelser stadfæstes, vil A blive pålagt at skulle betale skat og moms af indtægter, som hun ikke har oppebåret. A er ikke rette indkomstmodtager, og hun har ikke modtaget de omhandlede beløb. Derfor har hun heller ikke likviditet til at betale den skat og moms, der følger af den indbragte afgørelse.

En gæld i den størrelsesorden vil selvsagt have stor negativ indvirkning på hendes fremtid.

                   4.5         De subsidiære påstande

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte anse A - helt eller delvist - som rette indkomstmodtager af de omhandlede beløb.

For det tilfælde gøres det gældende, at en lang række af de omhandlede indsætninger vedrører allerede beskattede midler, som ikke skal beskattes. Det drejer sig bl.a. om lån, som er tilbagebetalt.

Desuden er A blevet beskattet af bruttoindsætninger uden fradrag for de udgifter, der relaterer sig indsætningerne. Dette er ikke overensstemmelse med nettoindkomstprincippet.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender

                   3.1                    A er rette indkomstmodtager af indsætningerne

Skatteministeriet forstår det i stævningen anførte således, at de omhandlede beløb - bortset fra nogle ikke nærmere angivne indsætninger, jf. ovenfor vedrørende hendes subsidiære påstande - ubestridt udgør skattepligtig indkomst, og at striden alene angår, om skattepligten påhviler A eller hendes far.

Eftersom beløbene blev indsat på konti, der tilhørte A, er der en klar formodning for, at beløbene tilkom hende, og denne formodning har hun fortsat ikke afkræftet.

Der foreligger således ingen dokumentation for, at hun var afskåret fra at disponere over sine konti. Af kontoudskrifterne (bilag B og C) fremgår da også utallige træk, der efter posteringsteksterne er medgået til udgifter af privat karakter, og som dermed viser, at A (selvfølgelig) kunne disponere over sine konti, og faktisk også gjorde det. Hertil kommer, at der på begge konti figurerer indsætninger med teksten "Fra Far", ligesom der er træk med teksten "Farfar".

Efter det anførte i den supplerende stævning må det endvidere lægges til grund, at As far enten ikke kunne eller ikke ville drive selvstændig virksomhed, hvilket bestyrker, at det for opgørelsen af As skattepligtige indkomst må lægges til grund, at indtægterne var hendes, hvad enten de leverede ydelser måtte være blevet udført af hendes far eller ej.

Der er da heller ingen objektive omstændigheder endsige tilstrækkelige objektive omstændigheder, der godtgør, at indtægterne - på trods af at de er blevet indsat på As konti - skulle være hendes fars. De fremlagte erklæringer, herunder erklæringen fra As far, godtgør ikke, at faren er rette indkomstmodtager af indtægterne, og det bestrides som udokumenteret, at faren skulle have selvangivet de omstridte indsætninger i indkomstårene 2014 og 2015. Der foreligger ingen dokumentation for, at de skattepligtige indkomster, der fremgår af farens årsopgørelser (bilag 8 og 9), relaterede sig til de omstridte beløb, der blev indsat på As konti.

I den supplerende stævning (s. 3) anføres, at IP som følge af en personlig konkurs skulle have haft "vanskeligheder ved at oprette bankkonti og formelt kunne drive virksomhed". Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at en person, der har været under konkursbehandling, kan oprette bankkonti, eller formelt kan drive virksomhed. Skatteministeriet opfordrede (D) derfor A til at redegøre nærmere for, hvori de angivelige vanskeligheder skulle bestå. A har i replikken (s. 2, 7. afsnit) anført, at gæld ikke forsvinder ved personlig konkurs, hvorfor "dette kan have væsentlige konsekvenser for skyldner og dennes familie". Det er uklart for Skatteministeriet, hvilke konsekvenser der menes, hvorfor ministeriet opfordrede (E) A til at uddybe, hvilke væsentlige konsekvenser det kunne have for IP og hans familie, såfremt han havde oprettet en konto i eget navn. A har heller ikke besvaret denne opfordring, hvilket også taler imod hendes synspunkt om, at hun ikke er rette indkomstmodtager.

Det i replikken anførte om, at en af de betydelige vanskeligheder ved at drive virksomhed efter personlig konkurs er, at "pengeinstitutter unægtelig vil afvise fremmedfinansiering", forstår ministeriet således, at A i eget navn optog lån til brug for finansiering af virksomhedsdriften. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at A har optaget et sådant lån med henblik på finansiering af virksomhedsdriften. Ministeriet opfordrede (F) derfor A til at fremlægge dokumentation herfor, herunder gældsbreve, kassekreditaftaler og lignende. Denne opfordring er ikke besvaret, og det må derfor lægges til grund, at hun ikke har optaget et lån til brug for finansieringen af virksomhedsdriften. Det bestrides derfor, at dette udgjorde baggrunden for, at det var hende, der stod som ejer af kontoen og ikke faren.

Hvad angår As påberåbelse af SKM2013.537.ØLR og SKM2019.344.BR bemærkes, at den foreliggende situation ikke er sammenlignelig med de situationer, der forelå til pådømmelse i de to sager, der blev afgjort med dommene.

I SKM2013.537.ØLR havde skatteyderen blandt andet under et møde med banken givet sin søn fuldmagt til at hæve fra kontoen, ligesom sønnen i øvrigt var sigtet for forsætlig momsunddragelse i relation til momsen i selskabet. Desuden var det kuratellets opfattelse, at sønnen var den reelle indehaver af selskabet. Skatteyderen havde intet andet med kontoen at gøre, og der var ikke tale om en sammenblanding af skatteyderens privatøkonomi og midlerne på kontoen.

I SKM2019.344.BR fandt retten det bevist, at der var tale om videreførelse af et opløst anpartsselskab i en nyoprettet enkeltmandsvirksomhed, og der var blandt andet ikke tale om en sammenblanding af skatteyderens privatøkonomi og indsætningerne i henhold til fakturaerne.

På den anførte baggrund må Skatteministeriet frifindes for As påstand 1.

                   3.2                    Momspligten påhviler A

Skatteministeriet forstår det i den supplerende stævning anførte således, at de omhandlede beløb - bortset fra nogle ikke nærmere angivne indsætninger, jf. ovenfor vedrørende hendes subsidiære påstande - ubestridt kan betragtes som vederlag for momspligtige leverancer, og at momspligten - ubestridt - må anses for at påhvile A, for så vidt som hun anses for at være rette indkomstmodtager af indtægterne.

Når der ikke er grundlag for at tage As påstand 1 til følge, er der derfor heller ikke grundlag for at tage hendes påstand 2 til følge.

                   3.3                    As subsidiære påstande om hjemvisning

A har ikke godtgjort, at indkomstforhøjelserne eller de opgjorte momstilsvar hviler på et fejlagtigt grundlag.

I tilknytning hertil bemærkes, at ministeriet har opfordret (A) A til at oplyse, hvilke indsætninger hun sigter til, ligesom hun blev opfordret (B) til - indsætning for indsætning - at dokumentere grundlaget for sit synspunkt om, at der skulle være tale om allerede beskattede midler eller lån. Disse opfordringer er ikke besvaret, og det må derfor bevismæssigt lægges til grund, at indsætningerne ikke består af allerede beskattede midler eller lån.

A har heller ikke besvaret ministeries opfordring (C) til at dokumentere sit synspunkt om, at hun har haft fradragsberettigede driftsomkostninger. Hun har således ikke godtgjort, at hun har afholdt fradragsberettigede udgifter.

På den anførte baggrund bør Skatteministeriet også frifindes for de subsidiære påstande. …"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

De omhandlede indsætninger er indgået på to bankkonti, som tilhører A. Indsætningerne er ikke holdt adskilt fra As øvrige formue eller indtægter, og det ses ikke umiddelbart af posteringsteksterne, hvem beløbene tilkom. Der er derfor en forhåndsformodning for, at beløbene tilkom hende, og hun har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos hende.

Det kan lægges til grund, at A i den omhandlede periode - fra februar 2014 til oktober 2015 - havde givet sin far, vidnet IP, adgang til at benytte de to bankkonti, idet hun gav ham sit NemID og gav ham adgang til hendes mobilbank. 

A har gjort gældende, at det er hendes far, der har stået bag alle de omhandlede indsætninger, og såvel hun som IP har forklaret i overensstemmelse hermed. Det ligger imidlertid fast, at A stadig selv havde adgang til og rådighed over begge konti, og retten lægger til grund, at hun var bekendt med den aktivitet, der i perioden fandt sted på de to konti, og accepterede denne.

En del af de omhandlede indsætninger er betaling for udstedte fakturaer, der vedrører forskelligt konsulentarbejde m.v. inden for fast ejendom. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte As og IPs samstemmende forklaringer om, at fakturaerne vedrører arbejde, der er udført af IP.

Det er oplyst, at A i en årrække siden sit fyldte 18. år har været registreret med tilknytning til en række selskaber, og herunder selskaber med ejendomsaktiviteter. Hun har forklaret, at hun i den forbindelse har skrevet under på forskellige dokumenter, når hendes far bad om det, men at hun ikke har deltaget i driften af selskaberne. Under hensyn til antallet af selskaber, hun har været tilknyttet, og perioden, dette har været tilfældet, finder retten imidlertid, at det må have formodningen imod sig, at hun skulle være helt uden erfaring med forretningsdrift. Herefter, og under hensyn til, at fakturabetalingerne med hendes viden og accept er indgået på hendes bankkonti, finder retten det ikke godtgjort, at hun i den omhandlede periode ikke drev uregistreret virksomhed, som betalingerne kunne vedrøre. 

En anden del af de omhandlede indsætninger betegner sig "lån". Som anført af Landsskatteretten i afgørelsen af 18. januar 2022 foreligger der imidlertid ikke nogen dokumentation for ydede lån i form af daterede og underskrevne lånedokumenter, og retten finder det derfor ikke godtgjort, at der har været tale om reelle låneforhold.

Der er ikke for retten i øvrigt fremkommet oplysninger, der kan give grundlag for at ændre Landsskatterettens afgørelse af 18. januar 2022. Den omstændighed, at IP for 2014 og 2015 har selvangivet beløb, der efter hans forklaring vedrører bankindsætninger omfattet af denne sag, kan - i hvert fald ikke uden nærmere dokumentation herfor - ikke i sig selv føre til en anden vurdering.

Det følger herefter af det anførte, at retten ikke finder, at A har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede indsættelser på hendes konto ikke tilkom hende og ikke skal beskattes hos hende. Da momspligten af beløbene herefter også påhviler hende, tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 150.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 150.000 kr. 

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.