Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at selskabet i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2023 skal opgøre overskudsvarmeafgiften ved salg af overskudsvarme til selskab X som max. 33% af vederlaget, dvs. vederlagsbeskatning, i henhold til lov nr. 2606 af 28. december 2021, hvorefter de hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 1. januar 2024 for aftaler indgået før 1. januar 2022?

Svar

1. Ja 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger leverer overskudsvarme til selskab X.

 

Aftalerne om levering af overskudsvarme mellem Spørger og selskab X er alle indgået før 1. januar 2022, og der er ikke ændret i aftalerne efterfølgende.

 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Reglerne om levering af overskudsvarme, herunder prisbestemmelser i varmeforsyningsloven og afgiftsbeskatningen efter de enkelte afgiftslove blev ændret ved lov nr. 2606 af 28. december 2021.

 

Her blev der bl.a. indsat regler om et såkaldt VE prisloft for regulering af priser for overskudsvarme, og det afgiftsmæssige vederlagsloft blev afskaffet, som hjemler et loft for betaling af overskudsvarmeafgiften på 33% af vederlaget for varmen inkl.

overskudsvarmeafgiften.

 

Samtidigt blev overskudsvarmeafgiftssatsen ændret til 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), ligesom der blev indført en energieffektiviseringsordning, hvor virksomheder kan opnå afgiftsfritagelse for overskudsvarmeafgift, hvis de indgår i en forpligtende aftale med Energistyrelsen om energieffektiviseringsprojekter.

 

I henhold til lovændringens bestemmelser om ikrafttrædelse fremgår, at lovændringen som udgangspunkt træder i kraft fra 1. januar 2022, jf. § 7, stk. 1, jf. nedenfor:

 

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2.

Stk. 4. For aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022 finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1. januar 2024. § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder dog anvendelse fra den 1. januar 2022.

 

Der er dog en række undtagelser til dette ikrafttrædelsestidspunkt, herunder § 7,

stk. 4, som fastslår, at de hidtil gældende regler finder anvendelse for aftaler om

levering af overskudsvarme, der er indgået før 1. januar 2022. Denne overgangsordning gælder frem til senest 1. januar 2024.

 

Lov nr. 2606 indeholder således bestemmelser, der griber ind i både afgiftslovgivningen og varmeforsyningslovens regler, og vil påvirke eksisterende aftaler om levering af overskudsvarme i forhold til såvel varmepris samt afgiftsbetaling. På dette grundlag er det vores opfattelse, at lovens ikrafttrædelse for eksisterende aftaler om levering af overskudsvarme gælder i forhold til alle bestemmelserne i lovændringen, herunder både i forhold til varmeprisbestemmelser og opgørelse af overskudsvarmeafgift, jf. lovændringens § 7, stk. 4.

 

Det fremgår ikke af ikrafttrædelsesbestemmelserne, at der er forskellige ikrafttrædelsestidspunkter i relation til henholdsvis ændringer, der vedrører prisbestemmelser og ændringer, der vedrører betaling af overskudsvarmeafgift. Derimod fremgår det direkte af lovteksten, at undtagelsen til ikrafttrædelsesbestemmelsen generelt omfatter "aftaler om levering af overskudsvarme". Hvis denne undtagelse til ikrafttrædelsestidspunktet kun skal gælde visse ændringer i lovpakken, så skal det fremgå

specifikt af bestemmelsen, hvilket ikke er tilfældet.

 

Hertil skal det bemærkes, at det er den samme overskudsvarme og de samme aftaler om levering af overskudsvarme, der er omfattet, uanset om det handler om betaling af overskudsvarmeafgift der skal indregnes i varmeprisen i aftalen eller de overordnede rammer/loft for fastlæggelse af prisen for varmen. Det vil derfor være logisk, at overgangsbestemmelsen for allerede indgåede aftaler om levering af overskudsvarme både gælder for beregning af overskudsvarmeafgift og for de prismæssige bestemmelser i varmeforsyningsloven, da der er direkte sammenhæng herimellem.

 

Det er vores opfattelse, at hvis det havde været lovgivers intention, at de nye overskudsvarmeafgiftsbestemmelser skulle finde anvendelse fra 1. januar 2022 - uden undtagelse - så ville dette tydeligt fremgå af lovforarbejderne.

 

Af lovforarbejderne til ændringslovens § 7, stk. 4 fremgår:

 

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eksisterende aftaler, der er indgået inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2022, vil være omfattet af en overgangsordning, hvor de hidtil gældende prisbestemmelser finder anvendelse. Det afgørende for, hvilke regler, der vil være gældende for aftalen, vil være tidspunktet for indgåelse af aftalen. Ændres der efter den 1. januar 2022 på en aftale indgået før den 1. januar 2022 finder de nye regler anvendelse. Dette gælder alle ændringer i aftalen om prisfastsættelsen, men ikke andre ændringer i aftalen af underordnet betydning. Indgås en ny aftale efter 1. januar 2022 finder de nye regler anvendelse.

Heraf fremgår det, at overgangsordningens betydning er, at de hidtil gældende prisbestemmelser finder anvendelse frem til 1. januar 2024. Overskudsvarmeafgiften, herunder beregningen af denne, er en del af de samlede prisbestemmelser. Det vil derfor kræve en nærmere præcisering og tydeliggørelse i lovforarbejderne, såfremt der med prisbestemmelser kun skal forstås bestemmelser efter varmeforsyningsloven.

 

På lovændringens tidspunkt blev det afgiftsmæssige vederlagsloft til beregning af

overskudsvarmeafgiften stort set anvendt i alle aftaler om levering af overskudsvarme. En afskaffelse af vederlagsloftet påvirker således stort set alle aftaler om levering af overskudsvarme, og derfor har en ændring heraf stor indvirkning på aftalerne, og ikke mindst prissætningen af overskudsvarmen.

 

Såfremt overgangsordningen ikke også er gældende for beregningen af overskudsvarmeafgift, så ville lov nr. 2606 af 28. december 2021 nødvendigvis have medført, at samtlige aftaler om levering af overskudsvarme skulle gennemgås/ændres for at tage højde for lovændringerne, herunder både i forhold til prisloftet og den nye overskudsvarmeafgiftsberegning - og dette burde være tydeliggjort i forbindelse med lovændringen. Behovet for tydeliggørelsen heraf er yderligere skærpet henset til, at der alene har været 2 hverdage fra vedtagelsen af loven til ikrafttrædelse 1. januar 2022.

 

Det skal bemærkes, at hele formålet med lovændringen har været at skabe bedre forhold for udnyttelse af overskudsvarme og incitament til en øget udnyttelse af overskudsvarme, hvilket ikke synes at være opnået, hvis ikrafttrædelsesbestemmelsens rækkevidde begrænses. Derudover vil det være et urimeligt krav at stille til fjernvarmeværkerne og produktionsvirksomhederne, at parterne skulle nå at afklare juridiske ændringer på blot 2 hverdage, hvilket taler for, at overgangsordningen selvfølgelig også gælder for overskudsvarmeafgiften.

 

Samlet er det vores vurdering, at der hverken i lovteksten eller lovforarbejderne er hjemmel til at afgrænse overskudsvarmeafgiften ud af ikrafttrædelsesbestemmelsen for igangværende aftaler om levering af overskudsvarme i lovændringens § 7, stk. 4.

 

Vejledende svar fra Skattestyrelsen om ikrafttrædelsestidspunktet

Som nævnt indledningsvis er det bindende svar udarbejdet i samarbejde med selskab X og dennes rådgiver.

 

I forbindelse med lovændringens vedtagelse, har både vi og repræsentanten for selskab X fra januar 2022 været i dialog med først Skatteministeriet og herefter Skattestyrelsen omkring ikrafttrædelsestidspunktet for de nye regler om overskudsvarmeafgift.

 

Nedenfor har vi medtaget uddrag fra denne dialog, hvoraf det fremgår, at vi har

modtaget forskellige vejledende svar.

 

Skattestyrelsen har indledningsvist oplyst telefonisk og på mail, at eksisterende aftaler om levering af overskudsvarme kunne fortsætte med anvendelse af vederlagsloftet for beregning af overskudsvarmeafgift frem til 1. januar 2024, jf. mail af 25. februar 2022, jf. uddrag nedenfor:

 

"Jeg kan vejledende oplyse dig vedrørende dit spørgsmål omkring levering af overskudsvarme, hvor aftalerne er indgået før 1. januar2022, så fremgår det af bemærkningerne til lov 2606 af 28. december 2021 § 7, stk. 4 at:

 

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at for aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1. januar 2024.

 

I bemærkningerne til 2021/1 LSF 60 til § 7, stk. 4 fremgår at:

 

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eksisterende aftaler, der er indgået inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2022, vil være omfattet af en overgangsordning, hvor de hidtil gældende prisbestemmelser finder anvendelse. Det afgørende for, hvilke regler, der vil være gældende for aftalen, vil være tidspunktet for indgåelse af aftalen. Ændres der efter den 1. januar 2022 på en aftale indgået før den 1. januar 2022 finder de nye regler anvendelse. Dette gælder alle ændringer i aftalen om prisfastsættelsen, men ikke andre ændringer i aftalen af underordnet betydning. Indgås en ny aftale efter 1. januar 2022 finder de nye regler anvendelse."

Som følge af uklarhed i denne vejledning og derved usikkerhed omkring forståelsen

heraf, blev der rettet fornyet henvendelse til Skattestyrelsen med henblik på nærmere afklaring af ikrafttrædelsestidspunktet for de nye regler om overskudsvarmeafgift i forhold til eksisterende aftaler. Den 28. februar 2022 modtag vi opfølgende svar, se uddrag nedenfor:

 

"Lige for at være helt sikker, kan du bekræfte, at:

 

- aftaler om levering af overskudsvarme der er indgået før 1. januar 2022, skal anvende "gamle" regler om afgift på overskudsvarme, dvs. gældende regelsæt før 2022?

 

Svar: Ja, virksomheder, der har søgt tilladelse til afgiftsgodtgørelse efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5 jf. lbg. nr. 543 af 22. juni 1994 sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter Minal § 11, stk. 9 indtil 1. januar 2024. Jeg er pt. ikke orienteret om, at der kommer en anden dato for udløb eller forlængelse af § 11, stk. 13."

Svaret blev fulgt op med en bemærkning om, at Skattestyrelsen ville vende tilbage,

når der havde været afholdt instruktion om de nye regler d. 16. marts 2022.

 

Herefter blev der fremsendt et nyt vejledende svar, som var anderledes end det

først modtagne svar:

 

"Vi havde instruktion fra Jura den 16. marts 2022 i de nye overskudsvarmeregler gældende fra 1. januar 2022.

 

Ifølge Jura, så gælder de nye regler fra 1. januar 2022 for alle aftaler. Der er således ingen overgangbestemmelser end den, der gælder for virksomheder, der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de dagældende regler i KULAL § 8, stk. 4, eller MINAL § 9, stk. 5, hvor der ikke sker nogen nedsættelse af godtgørelsen af afgift af overskudsvarme, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995. Se gældende KULAL § 8, stk. 12, og MINAL § 11, stk. 13. Dette under forudsætning, af at anlæggene ikke er ombyggede mv.

 

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i Lov 2021-12-28 nr. 2606 i § 7 stk. 4 omfatter alene reglerne i varmeforsyningsloven, og dermed ikke ikrafttrædelse af reglerne for beskatning af overskudsvarme i henhold til brændselslovene."

 

Uklarheden og usikkerheden i Skattestyrelsens vejledende udtalelser har bragt virksomhederne i en situation, hvor der skulle ske korrektion med tilbagevirkende kraft, samtidig med muligheden for at opnå en afgiftsfritagelse via aftaleindgåelse med Energistyrelsen potentielt kunne være mistet, henset til at denne først har virkning fra tidspunktet fra anmodning om aftaleindgåelse, samt at lovforslaget først blev vedtaget den 28. december 2021. Virksomhederne har således kun haft 2 hverdage til at ansøge om at indgå i energieffektiviseringsordningen.

 

Ovenstående uddrag af vejledende udtalelser fra Skattestyrelsen vidner også om, at

der har manglet præcisering og tydeliggørelse af overgangsordningens rækkevidde. I den situation er det vores vurdering, at fortolkning til ugunst for virksomhederne

udelukkende kan have fremadrettet virkning, og ikke virkning med tilbagevirkende

kraft.

Spørgers høringssvar

Indledning

Det er Skattestyrelsens foreløbige indstilling til bindende svar, at det alene er de hidtil gældende prisbestemmelser i varmeforsyningsloven, der er omfattet af overgangsbestemmelsen, dvs. det bindende svar skal besvares med "nej" i henhold til Skattestyrelsens vurdering.

 

Skattestyrelsens argumentation er bygget op omkring lovforslagets bemærkninger, herunder at der i afsnit 2.3. ikke er indskrevet reference til overgangsbestemmelsen.

 

Det er fortsat vores vurdering og opfattelse, at overgangsbestemmelsen også gælder for vederlagsreglen, og at det bindende svar derfor skal besvares med "ja".

 

Nedenfor fremkommer vi med vores bemærkninger til Skattestyrelsens foreløbige indstilling til bindende svar;

 

Overskudsvarmeafgiften er en del af prisen - og derved omfattet af prisbestemmelserne

Af § 7, stk. 4 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 fremgår det, at de hidtil gældende regler finder anvendelse indtil d. 1. januar 2024 for de aftaler om levering af overskudsvarme, der er indgået før d. 1. januar 2022, dvs. før ændringslovens ikrafttrædelse. I lovforarbejderne til ændringslovens § 7, stk. 4 er det præciseret, at de hidtil gældende prisbestemmelser skal finde anvendelse i overgangsperioden.

 

Vi er derfor enig med Skattestyrelsen i, at det afgørende er, hvad der skal forstås ved "prisbestemmelser".

 

Dette må dels bero på en generel ordlydsfortolkning af "pris" samt en specifik fortolkning af de relevante bestemmelser i forhold til overskudsvarme.

 

Prisen for en vare, uanset om der er tale om en plade chokolade, en ny bil eller i dette tilfælde en mængde overskudsvarme, er inklusiv alle omkostninger, herunder også pligtige afgifter, jf. dansk lovgivning.

 

Det betyder, at prisen for en plade chokolade vil være inklusive chokoladeafgift, og prisen for en ny bil vil være inklusive registreringsafgift. For disse to produkter er selve prissætningen dog ikke styret af en bestemt lovgivning, mens afgiften er fastsat i chokoladeafgiftsloven og registreringsafgiftsloven.

 

For så vidt angår overskudsvarme er selve prissætningen dog styret af varmeforsyningsloven, hvor det af § 20, stk. 1 fremgår:

 

"Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser…" (vores markering)

I henhold til varmeforsyningsloven gælder det, at der i prisen på opvarmet vand, herunder også overskudsvarme, kan indregnes de nødvendige udgifter til en række oplistede formål.

 

Det fremgår direkte, at der kan indregnes de nødvendige udgifter til energi, hvilket i henhold til gældende praksis dækker over alle omkostninger til indkøb af energi. Hvis den indkøbte energi består af el eller naturgas, så vil begrebet "nødvendige udgifter" dække over den rå energipris, forskellige tariffer OG energiafgiften, upåagtet at energiafgiften fremgår af bestemmelser i energiafgiftslovene.

 

På samme måde vil begrebet "nødvendige udgifter" i forbindelse med indkøb af overskudsvarme også inkludere overskudsvarmeafgiften, der skal opgøres i overensstemmelse med energiafgiftslovene. Derved bliver energiafgiften, uanset om der er tale om en elafgift, en naturgasafgift eller en overskudsvarmeafgift en integreret del af de nødvendige udgifter til energi.

 

Det betyder også, at den til enhver tid pålignet afgift er en del af den samlede pris og derved reguleret af prisbestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

 

Dette understøttes også af den måde, hvorpå vederlagsbestemmelsen er implementeret i afgiftslovgivningen, jf. f.eks. tidligere § 10, stk. 9, 3. pkt. i gasafgiftsloven:

"…I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen…"

 

Overskudsvarmeafgiften er med vederlagsbestemmelsen maksimeret til et givent niveau, baseret på en procentdel af det samlede vederlag. Det samlede vederlag må forstås som de samlede nødvendige udgifter til overskudsvarmen, hvorved der er skabt et direkte link herimellem og prisbestemmelsen i varmeforsyningsloven.

 

Derved bliver vederlagsbestemmelsen, upåagtet at den fremgår af energiafgiftslovene, en del af de hidtil gældende prisbestemmelser, og det er derfor vores vurdering, at vederlagsbestemmelsen er omfattet af overgangsbestemmelsen og derved skal finde anvendelse i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2023.

 

Henvisning til lovforslagets specielle bemærkninger

Skattestyrelsen henviser til, at der i lovforslagets specielle bemærkninger ikke, for

så vidt angår vederlagsbestemmelsen, henvises til overgangsbestemmelsen:

 

"Det bemærkes desuden, at der i lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, 5 og 6 - alle ændringer til varmeforsyningsloven - henvises til overgangsbestemmelsen. Der henvises ikke til overgangsbestemmelsen i de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 1, som fastsætter nye afgiftsregler for overskudsvarme, herunder ophæver vederlagsreglen."

 

Skattestyrelsen henviser også til, at lovforslaget vedrører to ministeriers ressortområder, og at det kun er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvorunder varmeforsyningsloven henhører, der kommenterer på overgangsbestemmelsen i forbindelse med høringsprocessen, jf. høringsnotatet.

 

Det er vores vurdering, at Skattestyrelsen overfortolker lovforslagets almindelige og særlige bemærkninger.

 

Årsagen til formuleringerne i lovforslagets bemærkninger og det faktum, at kun Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kommenterer på høringssvarene er, at ændringerne af overskudsvarmeafgiften allerede er vedtaget ved lov nr. 138 af 25. februar 2020, om end ændringerne ikke er trådt i kraft, og at den eneste ændring i forhold til overskudsvarmeafgiften er afgiftsniveauet på certificeret overskudsvarme.

 

Dette ses tydeligt, når ændringerne i f.eks. gasafgiftslovens § 10, stk. 9 i henhold til lov nr. 138 af 25. februar 2020 og lov nr. 2606 af 28. december 2021 sammenholdes (samme ses ved sammenligning af de identiske ændringer i de øvrige energiafgiftslove):

 

Lov nr. 138 af 25/02/2020

Lov nr. 2606 af 28/12/2021

I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). I det omfang varmen afsættes, og varmen leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-niveau) fra det tidspunkt, der er indgået aftale, og indtil virksomheden udtræder af aftaleordningen. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen over for told- og skatteforvaltningen.

I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgiftspligtig overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset.

 

Første del af bestemmelsen er uændret, mens næste del omkring afgiftssatsen på certificeret overskudsvarme er forskellig, idet den oprindeligt vedtagne lavere overskudsvarme fjernes og erstattes med en afgiftsfritagelse, hvis virksomheden indgår i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme.

 

Energieffektiviseringsordningen henhører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressortområde, hvorfor det er naturligt, at det er dette ministerium, der kommenterer på høringssvarene i forbindelse med lovændringen - og ikke Skatteministeriet, der allerede tidligere har forholdt sig til de overordnede ændringer af overskudsvarmereglerne.

 

Dette er også årsagen til, at der i lovforslagets hovedpunkter - Skattestyrelsen henviser særligt til afsnit 2.3. Indførelse af afgiftsfrihed for energieffektiv overskudsvarme - ikke er reference til overgangsbestemmelsen. Dette afsnit vedrører alene indførelsen af afgiftsfritagelse, når overskudsvarmen er omfattet af en energieffektiviseringsordning, og ikke selve fjernelsen af vederlagsbestemmelsen.

 

Det skal pointeres, at ovenstående justering i forhold til afgiftsfritagelse ved at indgå i en energieffektiviseringsordning lige så godt kunne være gennemført ved en ændring af formuleringerne i lov nr. 138 af 25. februar 2020, men for overskuelighedens skyld er de fulde formuleringer af overskudsvarmebestemmelserne i de enkelte energiafgiftslove medtaget i lov nr. 2606 af 28. december 2021.

 

Det betyder dog, at alle bemærkninger vedrørende de oprindeligt vedtagne ændringer af overskudsvarmeafgiftsbestemmelser ikke skal findes i bemærkningerne til lov nr. 2606 af 28. december 2021, men i stedet i bemærkningerne til lov nr. 138 af 25. februar 2020.

 

Her fremgår det af § 5 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, at Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Af bemærkningerne til § 5 fremgår det, at der tages forbehold for en endelig statsstøttegodkendelse af den samlede omlægning af overskudsvarmereglerne, herunder den endelige udformning af prisreguleringen. Derfor foreslås det, at ministeren bemyndiges til at sætte loven i kraft samtidig med aftalens øvrige elementer.

 

I forbindelse med ændringerne i energiafgiftslovene sker der derved en kobling til den endelige udformning af prisreguleringen, dvs. prisbestemmelserne. Det er derfor vores opfattelse, at der i forbindelse med lov nr. 138 af 25. februar 2020 er taget positivt stilling til, at vederlagsbestemmelsen er en del af prisbestemmelserne, hvorfor overgangsordningen i § 7, stk. 4 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 også finder anvendelse på vederlagsbestemmelsen.

 

Formål med lovændring og rimelighedsbetragtning

De overordnede formål med lovændringerne fremgår af de politiske aftaler:

·       Energiaftale af 29. juni 2018

·       Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 29. marts 2019

·       Opfølgende aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme af 7. september 2021

 

Af disse aftaler fremgår det klart, at der med lovændringerne skal gennemføres en

række omlægninger og forenklinger af overskudsvarmeregler med det formål at opnå en forøget udnyttelse af overskudsvarme med ca. 35%. Den politiske intention er derfor, at de gennemførte ændringer skal bidrage til dette formål.

 

Med den politiske intention in mente og ud fra vedtagelsestidspunktet af lov nr. 2606 af 28. december 2021 er det vores vurdering, at Skattestyrelsens fortolkning er i strid med det overordnede formål med lovændringerne.

 

Det er vores vurdering, at overgangsbestemmelsen skal sikre, at de eksisterende overskudsvarmeaftaler ikke bliver pålagt en unødvendig forøgelse af overskudsvarmeafgiften og ej heller bliver omfattet af prisloftet fra og med 1. januar 2022, da dette kan risikere at resultere i færre mængder overskudsvarme, og ikke en forøgelse af overskudsvarmemængderne i overensstemmelse med de politiske intentioner.

 

Derudover er det væsentligt at bemærke, at lovændringerne bliver vedtaget d. 28. december 2021, få dage før ikrafttrædelsestidspunktet pr. 1. januar 2022. Derved har virksomhederne, såvel leverandørerne af overskudsvarme som varmeforsyningsvirksomhederne, kun 3 kalenderdage hen over en weekend og nytårsaftensdag til at implementere en lang række ændringer i eksisterende aftalegrundlag.

 

Ud fra en rimelighedsbetragtning er det derfor logisk, at overgangsbestemmelsen også gælder vederlagsbestemmelsen, sådan at hovedparten af de eksisterende overskudsvarmeaftaler levnes en reel og hensigtsmæssig tidshorisont til at implementere de nødvendige ændringer frem mod, at vederlagsbestemmelsen fjernes, og at prisloftet på overskudsvarme træder i kraft.

 

Afsluttende bemærkninger

I forlængelse af sin argumentation henviser Skattestyrelsen til Den Juridiske Vejledning, E.A.4.6.10.6, hvoraf det fremgår, at vederlagsbestemmelsen er ophævet fra og med 1. januar 2022.

 

Hertil skal det bemærkes, at denne henvisning ikke kan bruges som en del af argumentationen og derved ikke kan tillægges betydning i forbindelse med Skatterådets behandling af det bindende svar, da Den Juridiske Vejledning er Skattestyrelsens egen fortolkning af lovgivningen og retspraksis.

 

Endvidere bemærker Skattestyrelsen afslutningsvis, at hvis vederlagsbestemmelsen er omfattet af overgangsbestemmelsen, så vil det medføre, at alle ændringslovens afgiftsændringer for ekstern overskudsvarme også er omfattet. Dette argument er vi ikke enig i.

 

Efter vores vurdering er der tale om forskellige ændringer af energiafgiftslovene. Den nye afgiftssats og muligheden for at opnå afgiftsfritagelse ved at indgå i en energieffektiviseringsordning vedrører selve afgiftssatsen, mens vederlagsbestemmelsen alene er en beregningsmetode, der er linket til de gældende prisbestemmelser.

 

Det er derfor vores vurdering, at ændring af afgiftssatsen og indførelse af afgiftsfritagelse ved indgåelse i en energieffektiviseringsordning er trådt i kraft med virkning fra 1. januar 2022, mens vederlagsbestemmelsen er omfattet af overgangsbestemmelsen og derfor er gældende for eksisterende aftaler indgået før 1. januar 2022 frem til 1. januar 2024, alternativt tidligere hvis der indgås aftale om ændringer af det eksisterende aftalegrundlag.

 

Afslutningsvis skal vi gentage, at efter vores vurdering skal det stillede spørgsmål:

Kan det bekræftes, at selskabet i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2023 skal opgøre overskudsvarmeafgiften ved salg af overskudsvarme til selskab X som max. 33% af vederlaget, dvs. vederlagsbeskatning, i henhold til lov nr. 2606 af 28. december 2021, hvorefter de hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 1. januar 2024 for aftaler indgået før 1. januar 2022?

 

besvares med et "JA".

 

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at selskabet i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2023 skal opgøre overskudsvarmeafgiften ved salg af overskudsvarme til selskab X som max. 33% af vederlaget, dvs. vederlagsbeskatning, i henhold til lov nr. 2606 af 28. december 2021, hvorefter de hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 1. januar 2024 for aftaler indgået før 1. januar 2022?

 

Begrundelse

Der skal med spørgsmålet tages stilling til, om § 7, stk. 4, 1. pkt. (herefter overgangsbestemmelsen) i lov nr. 2606 af 28. december 2021 (herefter ændringsloven) finder anvendelse for vederlagsreglen, som blev ophævet med ændringsloven.

 

Vederlagsreglen er et afgiftsloft på ekstern overskudsvarme, hvorefter afgiften højest kan udgøre 33 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen, jf. de nu ophævede bestemmelser i § 10, stk. 9, 3. pkt. i bekendtgørelse af gasafgiftsloven nr. 1100 af 1. juli 2020, § 8, stk. 8, 3. pkt. i bekendtgørelse af kulafgiftsloven nr. 1099 af 1. juli 2020 og § 11, stk. 9, 3. pkt. i bekendtgørelse af mineralolieafgiftsloven nr. 1349 af 1. september 2020.

 

Overskudsvarme opstår i afgiftsmæssig forstand som udgangspunkt, når der sker genindvinding af spildvarme fra procesforbrug (hvor energiafgiften er lav) i form af, at spildvarmen ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, efterfølgende nyttiggøres som rumvarme m.v. (hvor energiafgiften er høj), jf. Den juridiske vejledning E.A.4.6.10.2. Overskudsvarmen er pålagt afgift i medfør af gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens 11, stk. 9 (herefter bestemmelserne om overskudsvarmeafgift).

 

Ændringsloven ændrer i reglerne om overskudsvarme i varmeforsyningsloven, som hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, såvel som gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven (herefter energiafgiftslovene), som hører under Skatteministeriet.

 

I varmeforsyningsloven indsættes bemyndigelse til fastsættelse af prisloft på overskudsvarme samt bemyndigelse til fastsættelse af en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme. Herudover indføres en bagatelgrænse, som undtager virksomheder, der leverer en mindre mængde overskudsvarme, fra prisregulering.

 

I energiafgiftslovene indføres en ny fast overskudsvarmeafgift for intern og ekstern overskudsvarme. Det indebærer bl.a., at vederlagsreglen for ekstern overskudsvarme ophæves, jf. ændringslovens § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 1, som nyaffatter bestemmelserne om overskudsvarmeafgift. Den nye faste afgiftssats for overskudsvarme er lavere end den tidligere maksimale afgiftssats. Der indføres også afgiftsfritagelse for ekstern overskudsvarme ved indgåelse i en energieffektiviseringsordning.

 

Ændringsloven træder som udgangspunkt i kraft den 1. januar 2022, jf. ændringslovens § 7, stk. 1. Overgangsbestemmelsen i ændringsloven lyder imidlertid således:

 

"For aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022 finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1. januar 2024."

 

Overgangsbestemmelsen vedrører kun ekstern overskudsvarme, da anvendelsesområdet er afgrænset til aftaler om levering af overskudsvarme, og der ved intern overskudsvarme ikke indgås en aftale, da virksomheden selv udnytter overskudsvarmen.

 

Spørgsmålet er, som nævnt, om overgangsbestemmelsen finder anvendelse for vederlagsreglen, som blev ophævet med ændringsloven.

 

Ordlyden af overgangsbestemmelsen tilsiger, at overgangsbestemmelsen finder anvendelse for ændringslovens omlægning af overskudsvarmeafgiften for så vidt angår ekstern overskudsvarme, herunder vederlagsreglen.

 

Følgende fremgår imidlertid af de specielle bemærkninger til overgangsbestemmelsen (Skattestyrelsens fremhævelse):

 

"(…) Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eksisterende aftaler, der er indgået inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2022, vil være omfattet af en overgangsordning, hvor de hidtil gældende prisbestemmelser finder anvendelse. (…)"

 

Bemærkningen angiver efter Skattestyrelsen vurdering en udtømmende beskrivelse af overgangsbestemmelsens anvendelsesområde, da ord som "mv" eller "fx" ikke indgår. Overgangsbestemmelsen omfatter således kun de hidtil gældende prisbestemmelser. Det er derfor afgørende, hvad der skal forstås ved "prisbestemmelser".

 

Af de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.1., Prisregulering, anmeldelsespligt og tilsyn med priser på overskudsvarme, følger det under afsnit 2.1.1. Gældende ret, at der ved "prisbestemmelser" må forstås den prisregulering, som følger af varmeforsyningsloven, da følgende fremgår af bemærkningerne efter en beskrivelse af prisreguleringen i varmeforsyningsloven:

 

"§ 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, indeholder en ikke udtømmende opregning af de virksomheder, der er omfattet af prisbestemmelserne. (…)"

 

Overgangsbestemmelsen må derfor forstås, således at den kun omfatter de hidtil gældende prisbestemmelser i varmeforsyningsloven. Vederlagsreglen er ikke omfattet af de hidtil gældende prisbestemmelser i varmeforsyningsloven, da der er tale om en bestemmelse i energiafgiftslovene.

 

Det bemærkes desuden, at der i lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, 5 og 6 - alle ændringer til varmeforsyningsloven - henvises til overgangsbestemmelsen. Der henvises ikke til overgangsbestemmelsen i de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 1, som fastsætter nye afgiftsregler for overskudsvarme, herunder ophæver vederlagsreglen.

 

Hertil kommer, at lovforslagets almindelige bemærkninger er opdelt i tre hovedpunkter.

 

Under det af lovforslagets hovedpunkter, som omhandler prisregulering i varmeforsyningsloven, afsnit 2.1. Prisregulering, anmeldelsespligt og tilsyn med priser på overskudsvarme, fremgår følgende under afsnit 2.1.1., Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning:

 

"(…) Der vil skulle udformes en overgangsordning for prisregulering, hvor det vil være muligt for virksomheder med eksisterende leveringsaftaler at fortsætte efter de gældende regler i en afgrænset periode efter lovens ikrafttræden (…)."

 

I de to andre af lovforslagets hovedpunkter - herunder i særdeleshed afsnit 2.3. Indførelse af afgiftsfrihed for energieffektiv overskudsvarme, hvori det bl.a. beskrives, at vederlagsreglen ophæves - er der ikke en reference til overgangsbestemmelsen.

 

Endvidere fremgår følgende af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

 

"(…) Derudover indføres en overgangsordning, der vil gøre det muligt for eksisterende virksomheder, der leverer overskudsvarme, at forsætte på den nuværende prisregulering i to år."

 

Udover lovforslagets bemærkninger følger det også af høringsnotatet til lovforslaget, at overgangsbestemmelsen kun finder anvendelse for varmeforsyningslovens prisbestemmelser, idet Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i høringsnotatet på. hhv. s. 6 og 27 bemærker følgende (Skattestyrelsens fremhævelse - på nær "Ministeriet"):

 

"(…) Et prisloft på overskudsvarme vil skulle overholdes af den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til. Virksomheden, der leverer overskudsvarme, hvor overskudsvarmen er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18, er således ikke omfattet af princippet om nødvendige omkostninger, jf. § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Dette er præciseret i lovbemærkningerne til bestemmelsen. Der er imidlertid indsat en overgangsordning, hvorefter virksomheder, der leverer overskudsvarme, som har indgået leveringsaftaler forud for lovens ikrafttræden, i 2 år kan forblive på den gældende prisregulering. (…)"

 

"Ministeriet bemærker, at overgangsreglerne på baggrund af de indkomne hørings-svar er præciseret i ikrafttrædelsesbestemmelse i den foreslåede § 7. Det er således præciseret, at de hidtil gældende regler finder anvendelse for aftaler om levering af overskudsvarme, der er indgået inden lovforlagets ikrafttræden den 1. januar 2022, dog kun indtil den 1. januar 2024. Det betyder, at al overskudsvarme over bagatel-grænsen vil være overgået til et prisloft, jf. den foreslåede § 20, stk. 18, senest den 1. januar 2024. Det afgørende for, hvilke regler, der vil være gældende for aftalen, vil være tidspunktet for indgåelse af aftalen. Det præciseres således også, at ændres der på en aftale, som virksomhederne har indgået før den 1. januar 2022, eller ind-gås en ny aftale efter 1. januar 2022, vil de nye regler med prisloft, anmeldelse og Forsyningstilsynets tilsyn finde anvendelse.(…)"

 

I det første af ovenstående to afsnit fremgår det, at overgangsbestemmelsen vedrører prisreguleringen. Det følger af afsnittet i sin helhed, at der ved prisregulering forstås varmeforsyningslovens regler, da der henvises til prisloft på overskudsvarme og princippet om nødvendige omkostninger, som begge er forhold reguleret af varmeforsyningsloven.

 

I det sidste af ovenstående to afsnit følger det, at når overgangsbestemmelsen ikke længere finder anvendelse, vil overskudsvarme over bagatelgrænsen være overgået til et prisloft. Herved forstås, at overgangsordningen relaterer sig til prisloftet reguleret af varmeforsyningsloven.

 

Sammenfattede er det Skattestyrelsens vurdering, at det gennemgående i lovforslagets bemærkninger følger, at overgangsbestemmelsen kun finder anvendelse på varmeforsyningslovens prisbestemmelser/prisregulering og altså ikke vederlagsreglen, som er en afgiftsbestemmelse. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at bemærkningerne er så klare, at de begrunder, at ordlyden af overgangsbestemmelsen skal fortolkes, således at den ikke finder anvendelse for afgiftsbestemmelserne, og at vederlagsreglen dermed ikke er omfattet. Dette underbygges desuden af bemærkningerne i høringsnotatet.

 

Det skal til støtte for denne vurdering bemærkes, at Højesteret i U2006.270 H fandt, at udtrykket "ubenyttede underskud" i en overgangsbestemmelse under henvisning til formålet med bestemmelsen og forarbejderne skulle forstås som kun omfattende ubenyttede skattetekniske underskud.

 

Skattestyrelsens forståelse af, at vederlagsreglen ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen og dermed er helt ophævet pr. 1. januar 2022 følger af Den juridiske vejledning, E.A.4.6.10.6, idet følgende fremgår:

 

"(…) Den tidligere regel om, at afgiften af overskudsvarme, der afsættes, højst kan udgøre 33 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen, er ophævet fra og med den 1. januar 2022. (…)"

 

At vederlagsreglen er ophævet pr. 1. januar 2022 har fremgået af Den juridiske vejledning siden version 2022-1, som blev offentliggjort den 31. januar 2022.

 

Det skal desuden bemærkes, at hvis vederlagsreglen er omfattet af overgangsbestemmelsen, vil det medføre, at alle ændringslovens afgiftsændringer for ekstern overskudsvarme også er omfattet, dvs. den nye faste afgiftssats for overskudsvarme, som er lavere end den tidligere maksimale afgiftssats for overskudsvarme, og fritagelsen for overskudsvarmeafgift ved indgåelse i en energieffektiviseringsordning. Det vurderes, at dette ikke har været hensigten med ændringsloven, hvilket underbygger, at vederlagsreglen ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen.

 

For så vidt angår Spørgers bemærkninger i høringssvaret, hvori Spørger anfører, at overskudsvarmeafgiften er en del af prisen, hvorfor den er omfattet af prisbestemmelserne, er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at begrebet "prisbestemmelser" i bemærkningerne til ændringsloven ikke omfatter vederlagsreglen, da det gennemgående i lovforslagets bemærkninger følger, at overgangsbestemmelsen kun finder anvendelse på varmeforsyningslovens prisbestemmelser/prisregulering, og vederlagsreglen er en afgiftsbestemmelse i energiafgiftslovene. Dette underbygges, som nævnt, af bemærkningerne i høringsnotatet.

 

For så vidt angår Spørgers bemærkninger i høringssvaret, hvori Spørger henviser til lov nr. 138 af 25. februar 2020, hvori der blev vedtaget en omlægning af overskudsvarmeafgiften, skal Skattestyrelsen bemærke, at ændringerne aldrig blev sat i kraft for så vidt angår nyaffattelsen af bestemmelserne om overskudsvarmeafgift i gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens 11, stk. 9, hvori vederlagsreglen bl.a. blev ophævet. Ved ændringsloven (lov nr. 2606 af 28. december 2021) blev bestemmelserne på ny affattet, hvilket indebar, at vederlagsreglen igen blev ophævet. Denne gang blev ændringerne sat i kraft. Det er derfor bemærkningerne til ændringsloven, som er relevante ved vurderingen af, om vederlagsreglen er omfattet af overgangsbestemmelsen i ændringslovens § 7, stk. 4, 1. pkt.

 

For så vidt angår Spørgers bemærkninger i høringssvaret vedr. formålet med lovændringen og rimelighedsbetragtninger, skal Skattestyrelsen bemærke, at det vurderes, at det er i overensstemmelse med formålet med ændringsloven, herunder de politiske aftaler, at vederlagsreglen ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen. I den forbindelse skal det bemærkes, at det fremgår af opfølgende aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme af 7. september 2021, at:

 

"Aftalepartierne er enige om ikke at gennemføre overgangsordningerne fra aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme 2019. Det bemærkes, at leverandørerne af overskudsvarme vil få mulighed for afgiftsfritagelse ved indgåelse i energieffektiviseringsordningen."

 

Ovenstående henviser til aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme, hvori det bl.a. blev aftalt, at der skulle være mulighed for fastlåsning af overskudsvarmeafgift i 15 år for eksisterende ekstern overskudsvarme. Det fremgår af ovenstående, at det aftales ikke at gennemføre overgangsordningen. Det fremgår ikke af aftalen, at der er aftalt en ny overgangsordning.

 

For så vidt angår Spørgers bemærkninger i høringssvaret, hvori Spørger anfører, at der kun har været tre kalenderdage fra vedtagelse til ikrafttrædelse, bemærker Skattestyrelsen, at forslaget til ændringsloven blev 3. behandlet og vedtaget den 21. december 2021. Forslaget til ændringsloven blev desuden fremsat den 10. november 2021 og hhv. 1. og 2. behandlet den 24. november 2021 og den 12. december 2021.

 

For så vidt angår Spørgers bemærkninger i høringssvaret, hvori Spørger anfører, at vederlagsreglen kan være omfattet af overgangsbestemmelsen, uden at de øvrige afgiftsændringer for ekstern overskudsvarme, som blev foretaget med ændringsloven, er omfattet af overgangsbestemmelsen, skal Skattestyrelsen bemærke, at vederlagsreglen - der som nævnt er et afgiftsloft på ekstern overskudsvarme - er en afgiftsbestemmelse, og at hverken lovens ordlyd eller bemærkninger understøtter, at vederlagsreglen kan være omfattet af en overgangsbestemmelse, uden at de øvrige afgiftsændringer for ekstern overskudsvarme, som blev foretaget med ændringsloven, er omfattet.

 

For så vidt angår det af Spørger anførte, hvorefter Spørger har modtaget vejledende udtalelser fra Skattestyrelsen, og at disse har været usikre og uklare, skal det bemærkes, at dette ikke relevant for Skatterådets stillingtagen til det angivne spørgsmål. Skatterådet tager alene stilling til de i anmodningen om bindende svar stillede spørgsmål.

 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.

 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan ikke tiltræde Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Skatterådet træffer beslutning om, at der svares "Ja" under henvisning til overgangsbestemmelsens klare ordlyd, jf. § 7, stk. 4. 1. pkt., i lov nr. 2606 af 28. december 2021, hvorefter de hidtil gældende regler finder anvendelse indtil den 1. januar 2024 for aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022 samt det forhold, at der ikke er tilstrækkelig støtte i forarbejderne til det modsatte resultat.

 

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

 

Lovgrundlag

 

§ 2, nr. 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 5 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 12 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

 

1. § 10, stk. 9, affattes således:

 

»Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgiftspligtig overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset. Varme omfattet af 1. og 2. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satsen i 1. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.«

 

§ 3, nr. 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret ved § 10 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 3 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og § 14 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

 

1. § 8, stk. 8, affattes således:

 

»Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgiftspligtig overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset. Varme omfattet af 1. og 2. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satsen i 1. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.«

 

§ 4, nr. 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som ændret ved § 14 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 4 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

 

1. § 11, stk. 9, affattes således:

 

»Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgiftspligtig overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset. Varme omfattet af 1. og 2. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satsen i 1. pkt. reguleres efter § 32 a. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.«

 

§ 7 i lov nr. 2606 af 28. december 2021

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2.

Stk. 4. For aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022 finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1. januar 2024. § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder dog anvendelse fra den 1. januar 2022.

 

§ 10, stk. 9, 3. pkt. i bekendtgørelse af gasafgiftsloven nr. 1100 af 1. juli 2020

I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

 

§ 8, stk. 8, 3. pkt. i bekendtgørelse af kulafgiftsloven nr. 1099 af 1. juli 2020

I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

 

§ 11, stk. 9, 3. pkt. i bekendtgørelse af mineralolieafgiftsloven nr. 1349 af 1. september 2020

I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

 

Forarbejder

 

LFF 2021-11-10 nr. 60, Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

 

Almindelige bemærkninger.

 

(…)

 

2. Lovforslagets hovedpunkter

 

2.1. Prisregulering, anmeldelsespligt og tilsyn med priser på overskudsvarme

 

2.1.1. Gældende ret

 

Den gældende økonomiske regulering af varmesektoren fremgår af varmeforsyningslovens kapitel 4.

 

Udgangspunktet for prisreguleringen følger af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger - også kaldet den omkostningsbestemte varmepris. Varmeforsyningsvirksomheder, herunder virksomheder, der leverer overskudvarme, kan indregne nødvendige udgifter til blandt andet lønninger, andre driftsomkostninger og administration i varmeprisen. Virksomhederne kan alene indregne de nødvendige omkostninger, der kan henføres til produktion og leverance af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas. Det er Forsyningstilsynet, der i konkrete sager afgør, hvilke udgifter og omkostninger, der må anses for nødvendige, og som derfor kan indregnes i priserne. Derudover må prisen ikke være urimelig.

 

§ 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, indeholder en ikke udtømmende opregning af de virksomheder, der er omfattet af prisbestemmelserne. Prisbestemmelserne finder anvendelse på levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til det indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand (rumvarmeformål). Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra centrale kraftvarmeanlæg.

 

(…)

 

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

 

(…)

 

Der vil skulle udformes en overgangsordning for prisregulering, hvor det vil være muligt for virksomheder med eksisterende leveringsaftaler at fortsætte efter de gældende regler i en afgrænset periode efter lovens ikrafttræden.

 

(…)

 

2.2. Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme

 

2.2.1. Gældende ret

 

(…)

 

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

 

(…)

 

2.3. Indførelse af afgiftsfritagelse for energieffektiv overskudsvarme

 

2.3.1. Gældende ret

 

(…)

 

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

 

(…)

 

Det foreslås, at der indføres en fast overskudsvarmeafgift på 25 kr. pr. GJ (2015-niveau) for både ekstern og intern overskudsvarme. Dette svarer til den overskudsvarmeafgift, som blev indført ved lov nr. 138 af 25. februar 2020. Dette indebærer, at de særlige afgiftsregler i form af vederlagsreglen og reglerne for beskatning af intern overskudsvarme i sommer- og vinterhalvåret foreslås ophævet.

 

(…)

 

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

 

(…)

 

Det bemærkes, at det vil være muligt at opnå et individuelt forhøjet prisloft i særlige tilfælde. Et individuelt prisloft vil for eksempel kunne opnås i situationer, hvor lokale forhold betyder, at det landsdækkende prisloftet ikke repræsenterer et realistisk alternativ. Derudover indføres en overgangsordning, der vil gøre det muligt for eksisterende virksomheder, der leverer overskudsvarme, at forsætte på den nuværende prisregulering i to år.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 1, nr. 1:

 

(…)

 

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, der leverer overskudsvarme, ikke er omfattet af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, når overskudsvarme omfattes af et prisloft efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 20, stk. 18. Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en bagatelgrænse i § 20, stk. 1, 3. pkt. Det drejer sig således om virksomheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarmen, har en kapacitet på 0,25 MW eller derover. Regler om et prisloft vil kun finde anvendelse på overskudsvarme. Det indebærer, at virksomheder, herunder industrivirksomheder, der har egentlig produktion af varme, fortsat vil være omfattet af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, for den del af varmen, der ikke er overskudsvarme. I praksis forventes hovedparten af disse industrivirksomheder imidlertid at ville være omfattet af den foreslåede stk. 18. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 4, og bemærkninger hertil om ikrafttræden.

 

(…)

 

Den foreslåede indførelse af en bagatelgrænse vil træde i kraft samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 1 og 4, og bemærkningerne hertil.

 

(…)

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 1, nr. 5:

 

(…)

 

Formålet med den foreslåede indsættelse er at fjerne de administrative byrder, der er forbundet med varmeforsyningslovens anmeldelseskrav, for virksomheder, hvor overskudsvarmen, omfattes af et prisloft i medfør af den foreslåede § 20, stk. 18, i varmeforsyningsloven, med henblik på yderligere fremme af udnyttelse af overskudsvarme. Der henvises for ikrafttræden til lovforslagets § 7, stk. 4, og bemærkninger hertil.

 

(…)

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 1, nr. 6:

 

(…)

 

Der henvises for ikrafttræden til lovforslagets § 7, stk. 4, og bemærkninger hertil.

 

(…)

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 2, nr. 1:

 

(…)

 

Afgiften betales i praksis som en nedsættelse af den samlede tilbagebetaling af energiafgifterne på brændsler, som momsregistrerede virksomheder har adgang til. Dette indebærer også, at den gældende vederlagsregel, som er beskrevet ovenfor, og de særlige afgiftssatser for sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensartet overskudsvarmeafgift, som gælder både for intern og ekstern overskudsvarme.

 

(…)

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 3, nr. 1:

 

(…)

 

Afgiften betales i praksis som en nedsættelse af den samlede tilbagebetaling, som momsregistrerede virksomheder har adgang til. Dette indebærer også, at den gældende vederlagsregel, som er beskrevet ovenfor, og de særlige afgiftssatser for sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensartet overskudsvarmeafgift, som gælder både for intern og ekstern overskudsvarme.

 

(…)

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 4, nr. 1:

 

(…)

 

Afgiften betales i praksis som en nedsættelse af den samlede tilbagebetaling af energiafgifterne på brændsler, som momsregistrerede virksomheder har adgang til. Dette indebærer også, at den gældende vederlagsregel, som er beskrevet ovenfor, og de særlige afgiftssatser for sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensartet overskudsvarmeafgift, som gælder både for intern og ekstern overskudsvarme.

 

(…)

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 7, stk. 4:

 

(…)

 

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at for aftaler om levering af overskudsvarme indgået før den 1. januar 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1. januar 2024.

 

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eksisterende aftaler, der er indgået inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2022, vil være omfattet af en overgangsordning, hvor de hidtil gældende prisbestemmelser finder anvendelse. Det afgørende for, hvilke regler, der vil være gældende for aftalen, vil være tidspunktet for indgåelse af aftalen. Ændres der efter den 1. januar 2022 på en aftale indgået før den 1. januar 2022 finder de nye regler anvendelse. Dette gælder alle ændringer i aftalen om prisfastsættelsen, men ikke andre ændringer i aftalen af underordnet betydning. Indgås en ny aftale efter 1. januar 2022 finder de nye regler anvendelse.

 

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at § 20, stk. 1, 3. pkt., i lov om varmeforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, dog finder anvendelse fra den 1. januar 2022.

 

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bagatelgrænsen finder anvendelse fra 1. januar 2022, uanset om der er indgået en leveringsaftale før den 1. januar 2022. Bagatelgrænsen efter den foreslåede § 1, nr. 1, 3. pkt., vil indebære, at virksomheder, der leverer overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har en kapacitet på under 0,25 MW, ikke vil være omfattet af prisreguleringen fra den 1. januar 2022

 

(…)

 

Høringsnotat af 10. november 2022

 

2. Indførelsen af prisloft

 

(…)

 

Et prisloft på overskudsvarme vil skulle overholdes af den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til. Virksomheden, der leverer overskudsvarme, hvor overskudsvarmen er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18, er således ikke omfattet af princippet om nødvendige omkostninger, jf. § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Dette er præciseret i lovbemærkningerne til bestemmelsen. Der er imidlertid indsat en overgangsordning, hvorefter virksomheder, der leverer overskudsvarme, som har indgået leveringsaftaler forud for lovens ikrafttræden, i 2 år kan forblive på den gældende prisregulering.

 

(…)

 

12. Overgangsregler

 

(…)

 

Ministeriet bemærker, at overgangsreglerne på baggrund af de indkomne høringssvar er præciseret i ikrafttrædelsesbestemmelse i den foreslåede § 7. Det er således præciseret, at de hidtil gældende regler finder anvendelse for aftaler om levering af overskudsvarme, der er indgået inden lovforlagets ikrafttræden den 1. januar 2022, dog kun indtil den 1. januar 2024. Det betyder, at al overskudsvarme over bagatelgrænsen vil være overgået til et prisloft, jf. den foreslåede § 20, stk. 18, senest den 1. januar 2024. Det afgørende for, hvilke regler, der vil være gældende for aftalen, vil være tidspunktet for indgåelse af aftalen. Det præciseres således også, at ændres der på en aftale, som virksomhederne har indgået før den 1. januar 2022, eller indgås en ny aftale efter 1. januar 2022, vil de nye regler med prisloft, anmeldelse og Forsyningstilsynets tilsyn finde anvendelse.

 

(…)

 

Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019

(…)

Endvidere er aftalepartierne enige om, at der for anlæg, som ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen givet til anlæg fra før 1995, er mulighed for fastlåsning af overskudsvarmeafgift i 15 år for eksisterende ekstern overskudsvarme. For disse anlæg videreføres desuden de gældende regler om prisregulering. Muligheden gælder for eksisterende leverancer af overskudsvarme,

der er indgået endelig kontrakt om før vedtagelse af lovforslaget, der implementerer denne aftale.

 

(…)

Opfølgende aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme af 7. september 2021

(…)

Overgangsordningerne fra 2019-aftale

Aftalepartierne er enige om ikke at gennemføre overgangsordningerne fra aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme 2019. Det bemærkes, at leverandørerne af overskudsvarme vil få mulighed for afgiftsfritagelse ved indgåelse i energieffektiviseringsordningen.

(…)

 

Praksis

 

Den Juridiske vejledning 2023-2, afsnit E.A.4.6.10.2 Definition

(…)

Det bemærkes, at der er forskel på overskudsvarme i varmeforsyningslovens forstand og afgiftsmæssig forstand. Overskudsvarme i afgiftsmæssig forstand er som udgangspunkt, når der sker genindvinding af spildvarme fra procesforbrug (hvor energiafgiften er lav) i form af, at spildvarmen ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, efterfølgende nyttiggøres som rumvarme m.v. (hvor energiafgiften er høj). Ved overskudsvarme i varmeforsyningslovens forstand forstås uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.

(…)

 

Den Juridiske vejledning 2023-2, afsnit E.A.4.6.10.6 Afsætning af overskudsvarme som er omfattet af energieffektiviseringsordningen

(…)

 

Ved lov nr. 2606 af 28. december 2021 er der sket omfattende ændringer i reglerne om overskudsvarme, der afsættes (leverancer ud af huset - ekstern overskudsvarme). Ændringerne gælder fra og med den 1. januar 2022.

 

Når der skal betales overskudsvarmeafgift, skal afgiften i alle tilfælde beregnes med udgangspunkt i antal GJ afgiftspligtig overskudsvarme, uanset om varmen afsættes eller forbruges som rumvarme m.v. internt i virksomheden.

 

Den tidligere regel om, at afgiften af overskudsvarme, der afsættes, højst kan udgøre 33 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen, er ophævet fra og med den 1. januar 2022.

 

Der er indført regler om afgiftsfritagelse for overskudsvarme, der afsættes, når leverandøren af overskudsvarmen indgår i en energieffektiviseringsordning i henhold til varmeforsyningsloven. Disse regler gælder fra og med den 1. januar 2022.

 

Fritagelsen gælder ikke for overskudsvarme, som virksomheden selv forbruger internt.

 

(…)