Parter

A

(advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Sine Nascou.

Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 16. februar 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje sagsøger, A's, personlige indkomst med henholdsvis kr. 393.193 kr., 870.471, kr., 1.285.043 kr. og kr. 1.327.213 i indkomstårene 2012-2015 som følge af en række overførsler og indsætninger på A bankkonto i F1-Bank og huslejebetalinger, samt hvorvidt SKAT var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for A for årene 2012-2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i bestemmelsens stk. 2, 1. punktum.

A har principalt nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 nedsættes med 393.193 kr. 870.471 kr., 1.285.043 kr. og 1.327.213 kr., subsidiært at A's indkomstopgørelser for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

2

Påstanden er opgjort sådan:
Indkomståret 2012

Indsætninger på bankkonto i F1-Bank                              393.193 kr.
Indkomståret 2013

Indsætninger på bankkonto i F1-Bank                              731.971 kr.

Husleje, jf. lejekontrakt                                                   138.500 kr.

I alt                                                                                870.471 kr.

Indkomståret 2014

Indsætninger på bankkonto i F1-Bank                            1.098.043 kr.

Husleje, jf. lejekontrakt                                                   187.000 kr.

I alt                                                                            1.285.043 kr.

Indkomståret 2015

Indsætninger på bankkonto i F1-Bank                            1.123.213 kr.

Husleje, jf. lejekontrakt                                                   204.000 kr.

I alt                                                                          1.327.2133 kr.

Skatteministeriet har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at A's indkomstopgørelser for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævn traf den 16. november 2020 følgende afgørelse:

• • •

Afgørelse fra Skatteankenævn 16. november 2020

 • •

Indkomstår: 2012, 2013, 2014 og 2015

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skat­teankestyrelsens sagsbehandler. Klageren er blevet indbudt til nævnsmøde to gange senest til møde med nævnet tirsdag den 10. november 2020. Klageren har meldt forfald umiddelbart før mødet. Det er tilkendegivet af repræsentanten BH, at der kunne træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.

Faktiske oplysninger

Klageren var fra 2007 til 2014 registreret direktør i følgende selskaber:

Periode                                                                                           Selskab  

31. Januar 2012 - 12. marts 2012 G1-virksomhed, (red.cvr.nr1.fjernet))

1. juni 2007 - 4. august 2009     G2-virksomhed, (red.cvr.nr2.fjernet))

12. maj 2011 - 22. september 2011

26. november 2009 - 30. august 2010 G3-virksomhed, (red.cvr.nr3.fjernet))
5. oktober 2010 - 29. september 2011

G1-virksomhed drev virksomhed med handel, industri og rådgivende virksomheden indenfor stålbranchen. Virksomheden blev erklæret konkurs ved dekret den 12. marts 2012. G2-virksomhed drev virksomhed med pro­duktudvikling med injektor teknologi inden for det marine område. Virksomheden blev erklæret konkurs ved dekret den 3. september 2012. G3-virksomhed drev virksomhed med handel med industrivarer og konsulentbi­stand. Virksomheden blev erklæret konkurs ved dekret den 6. november 2012. Ovenstående fremgår af oplysninger i CVR.

Af klagerens skatteoplysninger (R75) for indkomståret 2012, fremgår under "Hovedaktionæroplysninger" at klageren var hovedaktionær i G1-virksomhed. Der fremgår ingen registreringer under "Hovedaktionæroplysninger" af klagerens skatteoplysninger for indkomstårene 2013, 2014 eller 2015.

4

På klagerens skatteoplysninger (R75) for de påklagede indkomstår fremgår "Personen er hovedaktionær". Skattestyrelsen har den 18. marts 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at dette beror på klagerens egne indberetninger, og at Skat­testyrelsen har forudsat, at klageren som udgangspunkt havde enkle økonomi­ske forhold i de påklagede indkomstår.

Klagerens repræsentant har oplyst, at G1-virksomhed blev stiftet af kla­geren sammen med IL og LH. G1-virksomhed produ­cerede, udviklede og solgte (red.produktionsgenstand.nr1.fjernet) til industrifiskeri. Produktion og salg skete på licens fra LH, der besad et patent på den pågældende type (red.produktionsgenstand.nr1.fjernet). G1-virksomhed overdrog ultimo 2006 hovedparten af selska­bets rettigheder til selskabet G4-virksomhed. G1-virksomhed be­holdt alene en rettighed, da denne var genstand for en verserende retssag.

Klagerens repræsentant har videre oplyst, at G4-virksomhed var ejet af G5-virksomhed samt tre fysiske personer. G5-virksomhed var ifølge det oplyste ho­vedsageligt ejet af klageren sammen med IL og LH. G5-virksomhed ejede 60% af aktiekapitalen i G4-virksomhed.

Byretten afsagde den 20. november 2012 dom, hvorved klageren blev dømt for underslæb, gennem selskaberne G6-virksomhed og G7-virksomhed som han havde bestemmende indflydelse i på gerningstidspunk­tet. Underslæbet blev begået overfor G8-virksomhed.

Klageren blev ved dommen frakendt retten til at være henholdsvis stifter, di­rektør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening som kræver offentlig godkendelse eller en fond i 5 år fra ende­lig dom.

Y1-kommune har den 23. september 2013 rettet henvendelse til SKAT som følger: "Intern undring''

I forbindelse med nu afsluttet sag om adresseregistrering vedrørende A, cpr.nr. (red.fjernet.cpr.nr1), Y2-adresse undres jeg over følgende forhold:

· Månedlig leje ifølge lejekontrakt på adressen Y2-adresse udgør kr. 17.000,00 + udgifter til el

· A overfører hver måned kr. 8.000,00 til eks-hustru MC til dækning af børnebidrag (4 x kr. 2.000,00)

· Der er ikke forskudsregistret en lønindtægt i indkomståret 2013 - og heller ikke registreret fradrag for børnebidraget

· Ifølge A's egne oplysninger "arbejder han inden for oliein­dustrien som konsulent for et firma i Y3-by, der igen arbej­der for et firma i Y4-by. Derfra har han en konsulentindtægt, der er oplyst med b-skat"

·  Ifølge årsopgørelse 2012 er A ikke indehaver af nogen særlig formue så min undring går på - hvor kommer pengene fra til betaling af henholdsvis børnebidrag, husleje og øvrige udgifter?

A var frem til 5. september 2013 registreret i CPR med bopæl på adressen Y5-adresse, men post sendt dertil blev returneret med: Flyttet - ny adresse ukendt.

Efter at A har deltaget i møde i Kontrolgruppen den 4. septem­ber 2013 er adressen nu ændret til Y2-adresse, men med tilbagevirkende kraft fra 15.03.2013, jfr. Oplysninger i lejekontrakten.

A har opfølgende følgende telefonnumre til Kontrolgruppen: Tlf. (red.tlfnr.nr1.fjernet) og (red.tlfnr.nr2.fjernet). Desuden har han oplyst følgende mailadresse: (red.mailadresse.nr1.fjernet)"

Af klagerens skatteoplysninger for indkomstårene 2012-2015 fremgår at klage ren var registreret ejer af følgende konti:

Registreringsnummer                     Kontonummer  

(red.registreringsnr.nr1.fjernet)      (red.kontonr.nr1.fjernet)

(red.registreringsnr.nr2.fjernet)      (red.kontonr.nr2.fjernet)

(red.registreringsnr.nr3.fjernet)      (red.kontonr.nr3.fjernet)

Af klagerens skatteoplysninger for indkomstårene 2012-2015 fremgår skattepligtig indkomst for 2012-2015 som følger:

Indkomstår                 Personlig indkomst                        Kapitalindkomst

2012                                                 0 kr.                                        31 kr.

2013                                                 0 kr.                                          0 kr.

2014                                                 0 kr.                                          0 kr.

2015                                                 0 kr.                                          0 kr.

Forhøjet skattepligtig indkomst (2012)

Klageren har i indkomståret 2012 modtaget overførsler af i alt 393.193,13 kr. som er indsat på klagerens bankkonto F1-Bank (red.kontonr.nr4.fjernet).

Overførslerne fordeler sig således:

Indbetaler

Overført beløb i alt

G9-virksomhed                                                                             20.000,00 kr.

G10-virksomhed                                                                          262.758,00 kr.

G11-virksomhed                                                                           12.000,00 kr.

G1-virksomhed                                                                             20.000,00 kr.

Klagerens repræsentant har til sagen fremlagt et gældsbrev som er dateret 7. Januar 2013. Gældsbrevet er underskrevet af klageren og IL. Gælden er heri oplyst til at udgøre 532.393,00 kr. med en lånekommission på 50.000,00 kr. til forfald den 1. Januar 2015. Kreditor er angivet som "IL eller et af LLs selskaber".

Klagerens repræsentant har på møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at man i stedet for at lave et særskilt gældsbrev hver gang klageren lånte penge af IL, valgte at lave et samlet gældsbrev ved udgangen af hvert af de år hvor klageren havde lånt penge.

G10-virksomhed

Af overførselsmeddelelser vedrørende overførslerne fra G10-virksomhed

fremgår følgende:

232.958,00 kr.

G12-virksomhed

Af overførselsmeddelelser vedrørende overførslerne fra G12-virksomhed

fremgår følgende:

18.03.2013                  G13-virksomhed                                            7.350,00 kr.

19.03.2013                  G13-virksomhed                                            4.900,00 kr.

22.03.2013                  G15-virksomhed                                           10.000,00 kr.

27.03.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 1                       49.903,00 kr.

09.04.2013                  Fakt. (red.fakturanr.nr1.fjernet) ovf. Dk - Medd.nr. 1       42.993,95 kr.

25.04.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 3                       31.496,34 kr.

25.04.2013                  G10-virksomhed                                           10.000,00 kr.

08.05.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 2                       19.370,00 kr.

21.05.2013                  G10-virksomhed                                            2.500,00 kr.

22.05.2013                  G10-virksomhed                                            2.000,00 kr.

23.05.2013                  Indbetaling                                                    2.600,00 kr.

24.05.2013                  Ifølge særskilt meddelelse                               2.000,00 kr.

29.05.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 1                       37.567,00 kr.

13.06.2013                  G10-virksomhed                                            4.000,00 kr.

18.06.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 2                       35.950,00 kr.

27.06.2013                  G10-virksomhed                                            2.500,00 kr.

04.07.2013                  G10-virksomhed                                            1.000,00 kr.

08.07.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 1                       22.500,00 kr.

16.07.2013                  Fra EE - Medd.nr. 3                                       4.000,00 kr.

19.07.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 4                       12.500,00 kr.

23.07.2013                  G10-virksomhed                                            2.500,00 kr.

26.07.2013                  G10-virksomhed                                            2.000,00 kr.

01.08.2013                  Anparter OG ... Medd.nr. 3                           50.010,00 kr.

15.08.2013                  G10-virksomhed                                            3.000,00 kr.

20.08.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 2                       38.405,00 kr.

27.08.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 1                       35.000,00 kr.

04.09.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 2                       17.500,00 kr.

13.09.2013                  G10-virksomhed                                           10.000,00 kr.

17.09.2013                  G10-virksomhed                                           10.000,00 kr.

25.09.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 2                       17.500,00 kr.

07.10.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 1                       15.669,00 kr.

11.10.2013                  G16-virksomhed                                         10.000,00 kr.

22.10.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 3                       10.070,00 kr.

29.10.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 4                       31.631,33 kr.

27.11.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 1                       14.735,39 kr.

29.11.2013                  G10-virksomhed                                            8.000,00 kr.

11.12.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 1                       10.000,00 kr.

12.12.2013                  G10-virksomhed                                           14.000,00 kr.

12.12.2013                  G11-virksomhed - Medd.nr. 2                         3.765,73 kr.

30.10.2013                  P8 på vegne af OCD                                      10.000,00 kr.

                                                                                                   731.971,40 kr.

Klageren har vedrørende indsættelserne for indkomståret 2013 gjort samme for­klaring gældende som for indsættelserne i 2012.

Klagerens repræsentant har til sagen fremlagt et gældsbrev som er dateret 23. december 2013. Gældsbrevet er underskrevet af klageren og IL. Gæl­den er heri oplyst til at udgøre 693.845,00 kr. med en lånekommission på 100.000,00 kr. til forfald den 1. Januar 2016. Kreditor er angivet som "IL eller et af LLs selskaber".

G14-virksomhed

Af overførselsmeddelelse vedrørende overførslen fra G14-virksomhed fremgår følgende:

23.04.2014 G16-virksomhed                                                             5.000,00 kr.

24.04.2014 G16-virksomhed                                                             3.000,00 kr.

25.04.2014 G10-virksomhed                                                             7.000,00 kr.

30.04.2014 G11-virksomhed - Medd.nr. 1                                       10.000,00 kr.

02.05.2014   Rest honorar April - Medd.nr. 1                                    21.500,00 kr.

07.05.2014 G10-virksomhed                                                           11.000,00 kr.

09.05.2014 G10-virksomhed                                                           17.600,00 kr.

19.05.2014 G10-virksomhed                                                             8.500,00 kr.

19.05.2014   Indbetaling                                                                    9.000,00 kr.

22.05.2014 G10-virksomhed                                                           11.000,00 kr.

28.05.2014 G11-virksomhed - Medd.nr. 1                                       10.000,00 kr.

03.06.2014 G11-virksomhed - Medd.nr. 2                                         5.000,00 kr.

03.06.2014   Indbetaling                                                                  31.000,00 kr.

12.06.2014 G11-virksomhed - Medd.nr. 1                                         5.000,00 kr.

19.06.2014 G11-virksomhed - Medd.nr. 2                                         5.000,00 kr.

30.06.2014 G10-virksomhed                                                             1.600,00 kr.

30.06.2014   Indbetaling                                                                  12.000,00 kr.

09.07.2014 G11-virksomhed - Medd.nr. 2                                         5.000,00 kr.

11.07.2014 G10-virksomhed                                                             1.000,00 kr.

16.07.2014 G10-virksomhed                                                             5.000,00 kr.

21.07.2014 G10-virksomhed                                                           23.000,00 kr.

24.07.2014   Rådgivning Inv. 109 - Medd.nr. 1                                 23.000,00 kr.

01.08.2014 G11-virksomhed - Medd.nr. 2                                       10.000,00 kr.

05.08.2014 G10-virksomhed                                                             3.000,00 kr.

07.08.2014 G11-virksomhed - Medd.nr. 1                                         5.000,00 kr.

12.08.2014 G10-virksomhed                                                           12.000,00 kr.

22.08.2014 G16-virksomhed                                                           57.000,00 kr.

26.08.2014 G10-virksomhed                                                           22.000,00 kr.

27.08.2014 G11-virksomhed - Medd.nr. 1                                         5.000,00 kr.

28.08.2014 G17-virksomhed                                                           20.000,00 kr.

29.08.2014 G11-virksomhed - Medd.nr. 2                                         5.000,00 kr.

05.09.2014   Valuta                                                                           7.370,50 kr.

08.09.2014   Valuta                                                                         10.502,96 kr.

12.09.2014   Valuta                                                                         11.052,75 kr.

16.09.2014 G10-virksomhed                                                             20.000,00 kr.
18.09.2014 G10-virksomhed 40.000,00 (red.valuta.nr1.fjernet), kurs 743,129 297.251,60 kr.

26.09.2014   Indbetaling                                                                    3.000,00 kr.

06.10.2014   Valuta                                                                           7.369,10 kr.

13.10.2014   Valuta                                                                           3.684,25 kr.

17.10.2014   Valuta                                                                         11.055,75 kr.

27.10.2014 G10-virksomhed                                                           20.000,00 kr.

03.11.2014 G10-virksomhed                                                           12.000,00 kr.

07.11.2014 G10-virksomhed                                                            8.000,00 kr.

11.11.2014 G16-virksomhed                                                           19.000,00 kr.

20.11.2014 G16-virksomhed                                                           20.000,00 kr.

Klageren har vedrørende indsættelserne for indkomståret 2014 gjort samme for­klaring gældende som for indsættelserne i 2012 og 2013.

Klagerens repræsentant har til sagen fremlagt et gældsbrev som er dateret 8. fe­bruar 2015. Gældsbrevet er underskrevet af klageren og IL. Gælden er heri oplyst til at udgøre 1.180.376,00 kr. med en lånekommission på 200.000,00 kr. til forfald den 1. Januar 2017. Kreditor er angivet som "IL eller et af LLs selskaber".

Forhøjet skattepligtig indkomst (2015)

Klageren har i indkomståret 2015 modtaget overførsler af i alt 1.123.213,47 kr.

som er indsat på klagerens bankkonto F1-Bank (red.kontonr.nr4.fjernet).

Klagerens repræsentant har til sagen fremlagt et gældsbrev som er dateret 26. december 2015. Gældsbrevet er underskrevet af klageren og IL. Gæl­den er heri oplyst til at udgøre 953.318,00 kr. med en lånekommission på 200.000,00 kr. til forfald den 1. Januar 2018. Kreditor er angivet som "IL eller et af LLs selskaber".

Klageren har vedrørende indsættelserne for indkomståret 2015 gjort samme for­klaring gældende som for indsættelserne i 2012, 2013 og 2014.

G19-virksomhed

Af overførselsmeddelelser vedrørende overførslerne fra G19-virksomhed fremgår følgende:

Bogført dato           Indbetaler         Meddelelsestekst              Posteringstekst                  Beløb

13. april 2015         G19-virksomhed                                       "Fak. nr. (red.fakturanr.nr5.fjernet)"       34.500,00 kr.

4. september 2015 G19-virksomhed                                       "Fak. (red.fakturanr.nr6.fjernet)" 10.000,00 kr.

44.500,00 kr.

G20-virksomhed

Af overførselsmeddelelser vedrørende overførslerne fra G20-virksomhed fremgår følgende:

#(red.fakturanr.nr11.fjernet)"

14

173.439,03 kr.

G18-virksomhed

Af overførselsmeddelelse vedrørende overførslen fra G18-virksomhed fremgår

følgende:

Bogført dato            Indbetaler          Meddelelsestekst               Posteringstekst                      Beløb

2. november 2015 G18-virksomhed "LOAN FROM BC "G18-virksomhed TO G21-virksomhed''          15.000,00 kr.

Ltd.                  

ACCORDING TO DOCUMENT 05 JM15"

Husleje (2013, 2014 og 2015)

Af klagerens adressehistorik i CPR fremgår, at klageren fra den 15. marts 2013

har haft registreret bopæl på adressen Y2-adresse.

Klageren har den 6. marts 2013 indgået lejekontrakt vedrørende Y2-adresse med indflytning den 15. marts 2013. Den aftalte husleje var 14.000 kr. om måneden. Herudover var aftalt særskilt betaling for aconto-forbrug, fællesudgifter og antennebidrag på i alt 3.000 kr. Klageren skulle senest den 1. april 2013 betale forudbetalt leje af 15.000 kr., depositum på 15.000 kr. samt en halv måneds leje på 8.500 kr.

Indbetalingen skulle ske til udlejerens bankkonto F6-Bank (red.kontonr.nr5.fjernet).

Klagerens pligtige pengeydelser i medfør af lejekontrakten udgjorde i de påkla­gede indkomstår følgende:

Af klagerens konto F1-Bank (red.kontonr.nr4.fjernet) fremgår betalinger til klagerens udle­jer som følger:

Dato                                     Tekst                                        Postering

8. juli 2013                         til (red.kontonr.nr5.fjernet) -19.000,00 kr.

5. august 2013                   (red.kontonr.nr5.fjernet)  -17.000,00 kr.

12. december 2013             til (red.kontonr.nr5.fjernet)  -17.000,00 kr.

11. marts 2014                   Husleje                          -17.000,00 kr.

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at en del af lånene, som klageren oplyser at have optaget ved IL, blev ydet ved at IL betalte klagerens husleje.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 med henholdsvis 393.193 kr., 870.471 kr., 1.285.043 kr. og 1.327.213 kr. vedrørende indsættelser på konto samt tredjemands betaling af klagerens husleje.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

"SKAT har konstateret at er der ikke er sket lønindberetning / selvangivelse af en række indbetalinger til din bankkonto i F1-Bank.

Det fremgår af din konto at du har fået udbetalt løn, honorar, bonus mv. fra selskaber og personer i løbet af indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 uden at der er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Du har yderligere i løbet af indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 modtaget en række andre indbetalinger på din bank­konto fra selskaber og personer.

SKAT anser disse foretagne indsætninger som skattepligtig ind­komst for dig.

SKAT har ikke anset overførsler fra dine børn, forældre eller din ekskone MC som værende skattepligtig indkomst. Disse er derfor fratrukket i opgørelsen af din skattepligtige indkomst.

Samlet set har du modtaget i alt 3.346.420 kr.

Det er SKATs opfattelse, at de beløb du har modtaget fra selskaber og personer der fremgår af bilaget er skattepligtige, jf. statsskatte­lovens § 4, som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1, idet beløbene anses som anden personlig indkomst for dig.

Alle indsætningerne på bankkonti er skattepligtige, jf. blandt andet dommene SKM2016.70.BR, SKM2015.633.ØLR og U.2009.163H.

Jf. statsskattelovens § 4 forhøjes din skattepligtige indkomst med værdien af de skattepligtige indsætningerne der er tilgået din pri­vate konto.

På baggrund af modtagne kontroloplysninger fra F1-Bank har SKAT opgjort følgende skattepligtige beløb, se endvidere bilag:

16

1.4. SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

A har oplyst til sagen, at han ikke er enige i SKATs forslag til af­gørelse af den 15. juli 2016. Da det ikke er muligt for SKAT at forholde sig yder­ligere til den pågældende indsigelse, der fremgår af punkt 1.2., træffer SKAT derfor afgørelse i overensstemmelse med SKATs forslag til afgørelse af den 15. juli 2016.

(••.)

Ud fra den modtagne lejekontrakt samt de modtagne kontoudtog fra F2-Bank, F3-Bank og F1-Bank, ses det at der ikke er sket overførsler til udlejer hver eneste måned. SKAT kan ud fra kontoudtogene fra F1-Bank se følgende over­førsler benævnte "husleje" eller anført med udlejers konto nr.

Der kan ud fra kontoudtogene kun ses at være sket ovenstående betalinger af husleje af 3 gange i 2013 og 1 gang i 2014.

SKAT må derfor antage at betaling af din husleje enten sker fra en anden konto eller ved kontant indbetaling til udlejers konto. Da SKAT ikke kan se hvordan du betaler huslejen, må det antages at du har haft en indtægt som ikke fremgår af dine bankkonti eller der er enten en person eller en virksomhed, som har be­talt din husleje. Uanset hvordan betalingen er sket vil de penge, der er brugt til husleje være skattepligtig for dig, jf. statsskatteloven § 4.

Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med yderligere:

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår, at varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat vedrørende en fysisk person med enkle økonomiske forhold skal være afsendt den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af indkomstå­ret, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Den korte ligningsfrist finder dog ikke anvendelse, når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2.

I sådanne tilfælde vil alle forhold i den pågældende skatteansættelse kunne æn­dres inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

En skattepligtig kan bl.a. ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på selve den fortrykte selvangivelsesblanket for det på­gældende indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1.

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 finder anvendelse uanset en skatteyders skatteansættelse er omfattet af den korte lig­ningsfrist, jf. bekendtgørelsens § 3. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at SKAT uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan der ikke afsendes ændring af skat­teansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatte­ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2012 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset overstående frister kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndig­hederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Under hensyn til sagens omstændigheder vurderer SKAT, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, ved at der ikke anses at være selvangivet korrekt ud fra sagens oplysninger, hvorfor der kan foretages ekstraordinær skatteansæt­telse for året 2012.

Ansættelserne kan ændres udover de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, da du som minimum groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 varsle ændringen senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold der fraviger den ordinære ansættelsesfrist.

SKAT modtog underbilag fra F1-Bank den 17. maj 2016, SKAT har således holdt sig inde for 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. "

SKAT har den 24. oktober 2016 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"Beskatning af indsætninger på bankkonto:

I klagen anføres, at der ikke er grundlag for at beskatte A af indsætninger på hans bankkonto i F1-Bank i henhold til statsskattelovens § 4.

Det er anført at der er tale om ikke-skattepligtige beløb, herunder blandt andet lån via klagers barndomskammerat fra Y7-land - IL.

Der er ikke indsendt bilag eller anden dokumentation for hverken lånene fra IL eller de øvrige indsætninger på bankkontoen.

En gennemgang af indsætningerne tyder ikke lige umiddelbart på, at der er tale om lån. Da der jævnligt over årene indsættes penge på klagers bankkonto. For årene 2013, 2014 og 2015 indsættes der penge flere gange om måneden. I 2015 er flere indsætninger betegnet med teksten A' conto løn. Disse indsætninger kan ikke anses for at være optagelse af lån.

Der er indhentet underbilag fra F1-Bank for nogle af de foretagne indsætnin­ger. Teksten på nogle af disse bilag er "lån", men SKAT har ikke modtaget lå­nedokumenter, som kan bekræfte, at der er tale om lån.

Nogle af de øvrige underbilag fra banken har teksten "faktura". Disse indsæt­ninger, kan således ikke anses for at være modtaget lån.

En gennemgang af kontoudtogene viser ikke, at der bLMer betalt afdrag på nogle af de modtagne lån.

SKAT har tidligere ændret klagers skatteansættelse for indkomståret 2011. Denne ændring vedrører blandt andet beskatning af indsætninger på klagers bankkonto. Indkomsten for 2011 er forhøjet med i alt 1.240.259 kr. Denne forhø­jelse er påklaget til Skatteankestyrelsen den 6. november 2013 og med supple­rende bemærkninger fra klagers advokat den 13. marts 2014. Skatteankestyrel­sen har endnu ikke afsluttet klagesagen. (sagsnr. 13-5723342) I forbindelse med denne klagesag har klager indsendt lånedokumenter for lån som skulle være optaget via selskaber, som ejes af IL. Der henvises i øvrigt til SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen, dateret den 11. august 2016.

Denne sag og den tidligere sag bør ses i sammenhæng og eventuelt klagebehandles samlet.

Huslejeindtægter:

I klagen anføres, at der ikke er grundlag for at beskatte A af be­talt husleje. Der er ikke anført begrundelse for, hvorfor klager mener at der ikke er grundlag for beskatning.

SKAT har modtaget en husleje kontrakt fra Y1-kommune, hvoraf det fremgår, at A skal betale en månedlig husleje på 17.000 kr. Af klagers kontoudskrifter fremgår der kun 4 betalinger af husleje. De øvrige må­neders husleje anses derfor at være betalt af enten en anden person eller en virksomhed og må derfor anses for skattepligtig indkomst for klager.

Ansættelsesfristen:

Klagers advokat anfører i klagen, at SKAT ikke har overholdt ansættelsesfristen i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (bekendtgørelse om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold).

Det er SKATs opfattelse at skatteyder ikke er omfattet af reglerne om kort an­sættelsesfrist, da der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan foretages en ekstraordinær ansættelse. Dermed bortfalder den korte ansættel­sesfrist i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. (ændret ved be­kendtgørelse nr. 374 af 8. april 2015) Endvidere kan en skatteyder ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. nr. 1.

Advokaten anfører endvidere, at hverken A eller nogen på hans vegne har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for en ekstraor­dinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Hertil skal SKAT bemærke, at det er vores opfattelse, at klager har handlet groft uagtsom ved ikke, at selvangive indsætningerne på hans bankkonto. Her er der bl.a. henset til, at klager for tidligere indkomstår er beskattet af indsætninger på hans bankkonti. Dette er sket i 2 tilfælde. For indkomstårene 2007 - 2010, har SKAT foretaget ændring af klagers indkomstansættelser. Disse har været påkla­get til Skatteankenævnet, Landsskatteretten og Byretten. I alle 3 instanser har SKAT fået medhold i ændringerne. Der er endvidere foretaget en ændring af indkomsten for 2011. Denne er påklaget til Skatteankenævnet og er endnu ikke afgjort. (j. nr. 13-5723342) Det er derfor SKATs opfattelse, at A burde vide, at han er skattepligtig af indsætningerne på hans bankkonti.

Skattestyrelsen har den 21. juni 2018 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"SKAT vil henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på Landsskatterettens afgørelse af 9. marts 2018, j.nr. 13-5723342, som vedrører klageres skatteansæt­telse for indkomståret 2011. Foranstående afgørelse fra Landsskatteretten rum­mer elementer af samme karakter som nærværende sag for indkomstårene 2012 - 2015.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfrem­stillingen:

Klager har i sin klage af 26. september 2016 påklaget SKATs foretagne ændrin­ger af årene 2012 - 2015 herunder retten til ændring ekstraordinært jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Pkt. 1 - ændringer.

I det supplerende indlæg af 12. juni 2018 har klager valgt alene at påklage SKATs forhøjelser, og ikke de samlede skattemæssige ændringer, som blev på­klaget af klager i klage af 26. september 2016.

I den supplerende klage vedrørende punktet børnebidrag er på side 21, nederst, anført: " A ønsker ikke dette punkt prøvet ved nærværende kla­gesag".

SKAT gør opmærksom på, at klagers påstand (pkt. 2) om eventuel tilsidesæt­telse af SKATs afgørelse af 9. august 2016 som værende ugyldig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, vil medføre ugyldighed for samtlige punkter i afgørelsen af 9. august 2016.

Vedrørende indsættelser på bankkonti har klager fremlagt lånedokumenter, hvilket ikke tidligere er fremlagt. Lånedokumenterne udgøres af klagers bilag 5 til 8. SKAT har oplistet disse ud fra lånebeløb, underskriftsdato samt seneste til-bagebetalingsdag.

Som det fremgår af ovenstående, er der ifølge klager lån for 3.359.932 kr. SKAT anser ikke de fremlagte lån som reelle låneforhold, da:

Lånedokumenterne er i nærværende sag fremlagt 12. juni 2018, og ikke under sagsbehandlingen ved SKAT. Klager fremlagde i forbin­delse med supplerende klage til Skatteankestyrelsen for indkomstå­ret 2011, dateret 2. august 2016, lånedokumenter for indbetalinger på bankkontoen for indkomståret 2011. For de i nærværende sag ef­terfølgende indkomstår 2012-2015 traf SKAT afgørelse den 9. au­gust 2016, hvor indbetalinger på bankkonto ligeledes er et hoved­punkt. I den supplerende klage til nærværende sag på side 42, næstsidste afsnit, har klager skrevet: "A har ikke selvangivet indsætningerne på sin konto, idet disse hidrører fra lån.

A har derfor på intet tidspunkt haft til hensigt at unddrage sig skat, ved ikke at oplyse SKAT om de skattefrie låne­indsætninger på sin konto i indkomstårene 2012-2015". Foranstå­ende udsagn stemmer ikke overens med det faktiske sagsforløb.

· Som kreditor er på samtlige gældsbreve anført "IL eller et af LLs selskaber" (kun på bilag 7 er LLs navn skrevet korrekt). Kreditor anses ikke som præcist angivet, da det ikke fremgår konkret, hvem der har udlånt penge til klage - er det IL personligt eller et selskab. Det er derfor uklart, hvem den reelle kreditor er.

· Der er ingen påtegning af vitterlighedsvidner, og lånene ses ikke tilbagebetalt.

· De fremlagte gældsbreve afviger væsentlig i udformningen fra de for indkomståret 2011 til Skatteankestyrelsen fremsendte gælds­breve for sag 13-5723342. SKAT medsender til illustration heraf to kopier af klagers gældsbreve (klagers bilag 10 og 14 fra den supple­rende klage for 2011). Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 9. marts 2018 (j.nr. 13- 5723342), hvori Landsskatteretten har be­handlet        klagers indkomstforhold for 2011 herunder gældsbreve.

· Det er ikke muligt entydigt at identificere hvilke posteringer, som vedrører de fremlagte gældsbreve.

· Som det fremgik af sagen for 2011, havde IL i 2011 et lik­viditetsproblem. Der medsendes kopi af korrespondance mellem klageres advokat og IL, som blev indsendt af klager som bilag 15. SKAT stiller derfor spørgsmålstegn ved LLs mu­ligheder for at kunne yde bistand til klager i det omfang som er an­ført af klager.

· Der er ingen forklaringer fra klager, angående de forskellige tekster der anvendes ved indsætningerne fx i året 2015, hvor tekster som fx " faktura" fremkommet hyppigt. Der henvises i øvrigt til SKATs tidligere udtalelse til Skatteankestyrelsen.

Det skal bemærkes, at klager vedrørende betaling af husleje i den supplerende klage side 20, sidste afsnit, anfører: "Betaling af den husleje, som faktisk blev overført til udlejer i den i sagen om­handlede periode, er sket via IL, der har lånt A penge til betaling af netop omtalte husleje". Af ovenstående kan det udledes, at de overførsler som indgår på klageres bankkonto, som anført i SKATs afgørelse ikke er anvendt til betaling af husleje. Huslejen er, som anført af SKAT, foreta­get fra en anden konto end klagers. Videre i den supplerende klage side 32, knyttes lånedokumenterne sammen med huslejen. Klager har derved, iflg. eget udsagn, lånt både til indsætninger på egen bankkonto og til betaling af husleje. I SKATs afgørelse af 9. august 2016, er ændringerne vedrørende indsætninger og husleje følgende:

I ovenstående har SKAT tilføjet kolonnerne "opsummeret", "gæld pr. 31/12" og "bilag". Kolonnen opsummeret: SKATs ændringer lagt sammen gennem de i sagen værende indkomstår. Gæld pr. 31/12: Gæld i forhold til de modtagne gældsbreve i nærværende sag

Bilag: Gæld pr. 31/12 baseres på følgende gældsbreve, hvor dato for underskrift er anvendt til inddeling på de relevante år.

Som det fremgår af ovenstående, er der ingen symmetri mellem udstedelse af lå­nedokumenter og overførsler på bankkonto, specielt skal der henvises til året 2014, hvor den opsummerede gæld udgør 2.548.707, mens der alene er udstedt lånedokumenter for 1.226.238 kr. Der mangler ligeledes symmetri mellem gæl­den og SKATs samlede forhøjelse, hvori betalt husleje indgår.

Pkt. 2 - ekstraordinært, skatteforvaltningslovens § 27.

SKAT henviser til SKATs tidligere udtalelse af 24. oktober 2016 vedrørende punktet om ekstraordinær genoptagelse, som tidligere er fremsendt til Skatteankestyrelsen. For god ordens skyld gør SKAT opmærksom på, at klager i årene 2012 - 2015, ikke har ind­berettet indkomst til SKAT eller afgivet andre oplysninger om sine indkomstforhold uagtet årsopgørelserne viser indkomst på 0 kr.

SKAT henviser i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 1 vedrø­rende indsætningerne på bankkonto."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af klagerens skattepligtige ind­komst for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 med henholdsvis 393.193 kr., 870.471 kr., 1.285.043 kr. og 1.327.213 kr. vedrørende indsættelser på konto samt tredjemands betaling af klagerens husleje.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at forhøjelserne 2012, 2013 og 2014 er ugyldige grundet overskridelse af ansættelsesfrist.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for de i sagen om­handlede indkomstår i første række overordnet gældende, at der ikke som hævdet af SKAT i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af indsættelser på hans konto i F1-Bank med henholdsvis kr. 393.193, kr. 731.971, kr. 1.098.043 og kr. 1.123.213 i indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015, idet der er tale om ikke-skattepligtige beløb, herunder bl.a. lån via A barndomskammerat fra Y7-land, IL.

Videre gøres det overordnet gældende, at der tilsvarende ikke som hævdet af SKAT i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af betalt husleje med henholdsvis kr. 138.500, kr. 187.000 og kr. 204.000 i indkomstårene 2013, 2014, 2015.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår ind­komstårene 2012, 2013 og 2014 i anden række overordnet gæl­dende, at SKAT ikke har overholdt ansættelsesfristen i henhold til § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 ændret ved be­kendtgørelse nr. 374 af den 8. april 2015, idet SKAT først har varslet de gennemførte forhøjelser ved forslag til afgørelse af den 15. juli 2016, og at hverken A eller nogen på hans vegne har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for en ekstra­ordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af den 8. april 2015. "

Klagerens repræsentant har den 12. juni indgivet supplerende indlæg som føl­ger:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for de i sagen om­handlede indkomstår i første række overordnet gældende, at der ikke som hævdet af SKAT i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af indsættelser på hans konto i F1-Bank med henholdsvis kr. 393.193, kr. 731.971, kr. 1.098.043 og kr. 1.123.213 i indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015, idet der er tale om ikke-skattepligtige beløb, herunder bl.a. lån hid­rørende fra A's barndomskammerat fra Y7-land, IL, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

Videre gøres det overordnet gældende, at der tilsvarende ikke som hævdet af SKAT i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af betalt husleje med henholdsvis kr. 138.500, kr. 187.000 og kr. 204.000 i indkomstårene 2013, 2014, 2015.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår ind­komstårene 2012, 2013 og 2014 i anden række overordnet gæl­dende, at SKAT ikke har overholdt ansættelsesfristen i henhold til § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 - ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af den 8. april 2015 - idet SKAT først har varslet de gennemførte forhøjelser ved forslag til afgørelse af den 15. juli 2016, og at A eller nogen på hans vegne ikke har handlet groft uagtsomt.

I forlængelse heraf gøres det således nærmere gældende, at § 3 i be­kendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt.

1 Indsætninger på privatkonto

1.1 Det juridiske grundlag

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skat­tepligtig indkomst skal henregnes - med undtagelse af særlig fastsatte begræns­ninger - alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af penge­værdi.

Omvendt følger det af bestemmelsen i statsskattelovens § 5, at formueforøgel­ser, der fremkommer ved, at de formuegenstande en skattepligtig ejer stiger i værdi eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4.

Endvidere følger det af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c, at indtægter, der hid­rører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, ikke henregnes til den skatteplig­tige indkomst.

Ligeledes skal opmærksomheden henledes på, at det er en naturlig følge af statsskattelovens § 4, at der ikke skal ske beskatning hos den skatteyder, som modtager penge på dennes bankkonti, hvis vedkommende reelt ikke er retmæs­sig ejer af indsætningerne.

Overførsler i form af udlån er herefter ikke skattepligtige i henhold til statsskat­telovens § 4, idet skatteyder ikke erhverver endelig ret til de lånte beløb. Dette som følge af, at der ved optagelse af et lån sker en forøgelse af skatteyders pas­siver.

Vedrørende statuering af låneforhold kan der eksempelvis henvises til hen­holdsvis Retten på Y8-ø dom af den 4. Januar 2011 offentliggjort som SKM2011.81.BR samt Retten i Y9-by dom af den 16. december 2015 of­fentliggjort som SKM2016.70.BR.

Retten på Y8-ø dom af den 4. Januar 2011 offentliggjort som

SKM2011.81.BR omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en række overførsler fra udlandet til sagsøgerens bankkonto skulle anses for skattepligtig indkomst eller lån.

Sagsøgeren havde i sagen fremlagt et lånedokument, der først var fremkommet på et tidspunkt efter at SKAT var indtrådt i sagen. De beløb der fremgik af lå­nedokumentet stemte ikke overens de faktiske overførsler, der var foretaget.

Sagsøgeren havde fremlagt dokumentation for, at hun kontinuerligt havde fore­taget afdrag i form af kontantoverførsler, samt at hun yderligere havde foreta­get ekstraordinære afdrag.

Af overførslerne fremgik det, at disse tilsvarende først var foretaget efter at SKAT var indtrådt i sagen. Dette forklarede sagsøger med, at hun indtil dette tidspunkt havde betalt långiver kontant.

Om sagsøgers betalinger anførte Retten på Y8-ø følgende:

"Det er ubestridt, at sagsøger regelmæssigt har overført beløb til D, og at hun samlet har tilbageført meget betydelige beløb til denne. Det lægges efter bevis­førelsen endvidere til grund, at der tillige forud for bankoverførslerne, af sagsø­geren, er erlagt kontante beløb til D, og at sagsøgerens betalinger til D, i det væ­sentlige, er foretaget i overensstemmelse med den afdragsprofil, der fremgår af lånedokumentet.

Uanset, at lånet må anses for ydet på usædvanlige vilkår, finder retten det her­efter dokumenteret, at der indgået en reel, retlig forpligtende låneaftale mellem sagsøgeren og D.

Da de af sagsøgeren modtagne beløb således må betragtes som et lån, henreg­nes beløbene ikke til sagsøgerens skattepligtige indkomst i de omhandlende indkomstår, hvorfor sagsøgerens påstand tages til følge. "

I ovenstående sag var sagsøger i stand til at løfte bevisbyrden for, at der forelå et låneforhold, samt at låneaftalen pålagde sagsøgeren en reel og retlig forplig­telse til at tilbagebetale de overførte beløb. Dette ved at fremvise et lånedoku­ment samt dokumentation for afdragsbetalinger hidrørende fra tiden efter at SKAT var indtrådt i sagen.

Bevisbyrden for de forudgående kontante betalinger blev alene løftet ved vid­neforklaringer.

Retten i Y9-bys dom af den 16. december 2015 offentliggjort som SKM2016.70.BR omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder med rette var anset for skattepligtig af i alt 65 indsætninger på sammenlagt kr. 1.144.850 i indkomstårene 2010 og 2011.

Skatteyder gjorde under sagen gældende, at indsætningerne ikke var skat­tepligtige indtægter, idet de hidrørte fra henholdsvis penge han havde lånt, til­bagebetalinger af udlån til andre, spillegevinster samt indsættelse af kontante skattefrie beløb.

Skatteyderen fik medhold i, at han ikke var skattepligtig af to af posteringerne på samlet kr. 70.000, eftersom at disse var lån fra henholdsvis skatteyderens sto­rebror og ven.

Retten i Y9-by anførte følgende vedrørende lånene:

"S har forklaret, at indbetalingerne på sammenlagt 70.000 kr. vedrører lån, som han har optaget hos G og I. Som anført ovenfor findes de skriftlige erklæringer af den 2. april 2014 fra de pågældende ikke at kunne tillægges nogen selvstæn­dig bevismæssig betydning.

G og I har under vidneansvar forklaret, at de har ydet lån til S som anført i er­klæringerne. At der er tale om låneforhold støttes endvidere af den omstændig­hed, at S den 4. Januar 2012 har overført 20.000 kr. til G og den 12. Januar 2012 har overført 25.000 kr. til I.

Efter en samlet vurdering finder retten det herefter godtgjort, at posteringerne 33 og 34 dækker over lån, som de pågældende har ydet S, hvorfor S ikke er skattepligtig af beløbene, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c."

I ovenstående dom fandt Retten i Y9-by, at skatteyder havde løftet bevis­byrden for, at der forelå et skattefrit lån ved de i sagen afgivne vidneforklarin­ger. Skatteyderen var herefter ikke skattepligtig af disse beløb.

I forlængelse heraf skal der endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 9. marts 2006 (Landsskatterettens j.nr. 2-3-1926-1645).

Landsskatterettens afgørelse af den 9. marts 2006 (Landsskatterettens j.nr. 2-3­1926-1645) omhandlede en tyrkisk skatteyder, som havde boet i Danmark med sin nærmeste familie siden 1989.

I 2001 etablerede skatteyderen en frugt- og grønthandel i Y10-by, der åbnede den 1. oktober 2001. Virksomheden havde i indkomståret 2001 en omsætning på i alt kr. 155.217 og et negativt resultat på i alt kr. 101.106.

Ved etableringen af virksomheden havde skatteyderen forgæves forsøgt at op­tage lån hos F4-Bank og F5-Bank. Som følge heraf tog skatteyderens far kontakt til fem familiemedlemmer i Y11-land med henblik på at låne penge hos dem.

Skatteyderen optog herefter i alt lån på kr. 230.000, idet han af de fire familie­medlemmer lånte kr. 50.000 og lånte yderligere kr. 30.000 af det sidste familiemedlem.

Om låneforholdet anførte Landsskatteretten følgende:

"Det er dokumenteret, at klageren i foråret 2001 og igen i efteråret 2001 har for­søgt at optage et lån i F5-Bank for i alt 250.000 kr. til etablering af en forretning. Det er ligeledes dokumenteret, at klageren ved 5 transaktioner dateret den 28. april 2005 har overført i alt 230.000 kr. til 5 forskellige personer i Y11-land. [...]

Der er således efter omstændighederne ikke grundlag for at foretage en forhøjelse af klagerens indkomst med tilsvarende beløb.

Landsskatteretten godkender efter en konkret vurdering tilstedeværelsen af private lån for i alt kr. 230.000 og nedsætter forhøjelsen af klagerens indkomst til 0 kr."

Det fremgår således af ovennævnte retspraksis samt administrative praksis, at der ikke i henhold til statsskatteloven § 4 skal ske beskatning hos en skatteyder, der modtager penge på dennes bankkonti, hvis beløbene reelt hidrører fra lån.

I relation til problemstillingen omkring indsætningernes reelle ejer, kan der blandt andet henvises til Østre Landsrets dom af den 19. juni 2013 offentliggjort som SKM2013.537.ØLR og Østre Landsrets dom af den 18. december 2013 of­fentliggjort som SKM2014.254.ØLR.

Dommen offentliggjort som SKM2013.537.ØLR omhandlede en virksomhed, der i 2007 udstedte fakturaer til en vognmandsforretning for i alt ca. kr. 2,2 mio. med tillæg af moms. Beløbene blev sat ind på indstævntes bankkonto.

Byretten gav med henvisning til skatteyders og dennes ægtefælles forklaring skatteyder medhold i, at det ikke var ham, der havde drevet virksomheden, hvorfor skatteyder ikke skulle beskattes af indkomsten herfra.

Skatteministeriet ankede herefter dommen til Østre Landsret.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom med følgende begrundelse:

"I perioden fra den 22. Januar 2007 til den 15. oktober 2007 udstedte A fakturaer til B's Vognmandsforretning på i alt ca. 2,2 mio. kr. med tillæg af moms. Betalin­gerne indgik på en konto i F2-Bank tilhørende S, der herefter har bevisbyrden for, at han ikke har drevet uregistreret personlig virksomhed. Denne bevisbyrde er ikke løftet alene ved de af S, hans hustru og deres søn afgivne forklaringer.

På fakturaerne var anført S og hans hustrus adresse, hvor K også var tilmeldt. Det var imidlertid K's telefonnummer og emailadresse, der var anført på faktu­raerne. Vidnet C har i overensstemmelse hermed forklaret, at det efter hans op­fattelse var K, der bestemte i A. Kurator er i sin redegørelse vedrørende H af samme opfattelse. A's sidste faktura i sagen er som anført dateret den 15. ok­tober 2007, hvilket er samme dag, som G25-virksomhed blev stiftet. K er sigtet for som le­der af G25-virksomhed at have begået forsætlig momsunddragelse for ca. 4,4 mio. kr.

Under disse omstændigheder og henset til, at der - bortset fra kontoen i F2-Bank - ikke er fremkommet oplysninger, der støtter en antagelse om, at S, der er ud­dannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn/fleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltræder landsretten, at han har løftet den ham påhvilende bevisbyrde.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen. "

Dommen offentliggjort som SKM2014.254.ØLR omhandlede en skatteyder, der drev bogførings- og revisionsvirksomhed. Skatteyderen var forhøjet med en række beløb, der i 2005 og 2006 var indsat på hans bankkonti som udeholdet om­sætning.

Østre Landsret fandt på baggrund af en række forskellige omstændigheder, at skatteyder havde sandsynliggjort, at der ikke var erhvervet ret til beløbene, som var indsat i indkomståret 2005 med fradrag af et skønsmæssigt beløb på kr. 8.000.

For så vidt angik beløbene for indkomståret 2006 fandt landsretten, at et beløb på kr. 1.505 ikke udgjorde skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet pligtig momsbetaling.

Østre Landsret ændrede herefter byrettens dom med følgende begrundelse:

"Efter bevisførelsen for landsretten findes S at have godtgjort, at han ikke er­hvervede ret i statsskattelovens § 4's forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som A over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i F4-Bank i perioden

9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og A's forklaring afleverede til denne i kontanter. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativt kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af A blev overført fra K til S' erhvervskonto, og at A er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af K. Hertil kommer, at N (tidligere - - -) i byretten har forklaret, at A har benyttet en lignende fremgangsmåde over for ham 2-3 gange. Ifølge posteringerne på K's kassekonto er der dog kun mod­taget 495.000 kr. retur fra S, og der er ikke grundlag for at undlade at anse diffe­rencen på 10.007 kr. for skattepligtigt overskud inkl. moms for S. Da der heref­ter på nær de nævnte 10.007 kr. er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighe­dernes afgørelser for så vidt angår de skete forhøjelser af S' skattepligtige over­skud af virksomhed og momstilsvar i forbindelse hermed vedrørende indkom­ståret 2005, og da det skattepligtige overskud af virksomhed i forvejen er ansat skønsmæssigt af skattemyndighederne, dømmes Skatteministeriet for så vidt angår indkomståret 2005 i overensstemmelse med S' påstand med fradrag af skønsmæssigt 8.000 kr. vedrørende skattepligtig indkomst i virksomheden og 2.000 kr. vedrørende momstilsvaret."

At der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning i en situation som den foreliggende, har endvidere støtte i den af Retten i Y12-by afsagte dom af den 4. februar 2015 offentliggjort som SKM2015.310.BR og SKATs efterfølgende afgø­relse af den 1. september 2015 vedlagt som bilag 16.

Sagen ved Retten i Y12-by offentliggjort som SKM2015.310.BR omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens personlige indkomst i hen­hold til statsskattelovens § 4 skulle forhøjes med kr. 261.499. Dette som følge af hævninger på selskabets konto og som følge af overførsler fra samme selskabs konto til sagsøgerens konto.

Endvidere drejede sagen sig om, hvorvidt SKAT havde begået fejl i forbindelse med den foretagne sagsbehandling.

I sagen havde SKAT oprindeligt i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, for­højet sagsøgerens aktieindkomst som følge af hævninger på et selskabs konto, og som følge af overførsler fra samme selskabs konto til sagsøgerens konto.

Skatteankenævnet traf herefter afgørelse om, at beskatning ikke kunne ske med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet sagsøgeren ikke - som antaget af SKAT - var hovedanpartshaver i selskabet.

Sagen blev herefter behandlet af Landsskatteretten, som stadfæstede skattean­kenævnets afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse blev efterfølgende indbragt for Retten i Y12-by. I forbindelse hermed gjorde sagsøger fortsat gældende, at han i henhold til stats­skattelovens § 4 alene skulle beskattes af de beløb, der positivt var tilgået ham.

Under sagens behandling ved Retten i Y12-by var der opnået enighed om, at de beløb, der var hævet på selskabets konto - og som efterfølgende var blevet ind­sat på sagsøgerens private konto - fratrukket indsætningerne fra sagsøgerens konto til selskabets konto samt beløb til sagsøgers varekøb på vegne af selska­bet alene udgjorde kr. 168, hvorfor der - ifølge sagsøger - ikke var tilgået denne et større beløb end kr. 168.

retten i Y12-by udtalte hertil følgende:

"Selv om retten i første række skal bedømme Landsskatterettens afgørelse, er retten, som anført af sagsøgeren, nødt til at inddrage også skattesagens forud­gående forløb og behandling for at kunne opnå et tilstrækkeligt oplyst bedøm­melsesgrundlag.

Selv om der er valgt en usædvanlig betalingsmåde, hvor beløb er indsat og hæ­vet på sagsøgerens bankkonto for selskaber, som har et interessefællesskab, fin­der retten, at sagsøgerens forklaring sammenholdt med sagsøgerens mors vid­neforklaring på tilstrækkelig måde godtgør, at der har været indsendt regn­skabsmateriale til SKAT, som burde have været inddraget i sagsbehandlingen.

Det kan ikke udelukkes, at materialet vil kunne findes hos SKAT i Y12-by, som har fået materialet fremsendt fra SKAT i Y13-by.

På denne baggrund tager retten sagsøgerens mest subsidiære påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, til følge. "

Som følge af Retten i Y12-by' dom blev sagen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

På baggrund af den fornyede sagsbehandling traf SKAT afgørelse i sagen den 1. september 2015, jf. bilag 16. Som det fremgår af afgørelsen nedsatte SKAT her­ved den gennemførte forhøjelse af skatteyderens personlige indkomst på kr. 261.499 til kr. 0.

Det fremgår af side 9 i afgørelsen den 1. september 2015, at SKAT har begrun­det nedsættelsen af den gennemførte forhøjelse med følgende:

"SKAT har ved gennemgangen af de indsendte bemærkninger, konstateret, at man fejlagtigt ikke har været opmærksom på, at de hævninger på 93.625 kr., jfr. ovenfor, ikke er hævet på din konto, men derimod på [selskabets] konto. Da du ikke er hovedaktionær i [selskabet], mener SKAT ikke at der er grundlag for be­skatte dig af disse hævninger.

SKAT har den 28/8-15, telefonisk drøftet sagen med din repræsentant, advokat BH og orienteret om, at SKAT er enig i at der ikke er grundlag for at beskatte dig af hævninger på [selskabets] konto.

SKAT frafalder derved den tidligere foretagne ændring. "

Som det fremgår af ovennævnte afgørelse, var det ikke tilstrækkeligt for at gen­nemføre en beskatning i henhold til statsskattelovens § 4, at Skatteministeriet havde en forventning om, at beløbene, der var hævet på selskabets konto, var tilgået den pågældende sagsøger.

Det blev herefter fastslået, at det er en betingelse for at gennemføre en beskat­ning i henhold til statsskattelovens § 4, at skatteyder de facto har modtaget et økonomisk gode.

Det er således ved ovennævnte retspraksis fastslået, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 skal ske beskatning hos en skatteyder, der modtager penge på dennes bankkonti, hvis denne ikke er den reelle ejer af indsætningerne.

Dette fremgår tilsvarende af Landsskatterettens afgørelse af den 17. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0249504).

Landsskatterettens afgørelse af den 17. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13­0249504) omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klager var skattepligtig af værdi af fri sommerbolig samt af en række indsættelser på den­nes bankkonti.

I relation til sidstnævnte forhold havde SKAT forhøjet klagerens skatteansættel­ser for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 112.599 og kr. 95.162. Dette med henvisning til, at der var foretaget indsætningerne med disse beløb på klagers bankkonti i de omhandlede indkomstår.

Klageren gjorde i sagen gældende, at han ikke var skattepligtig af indsætnin­gerne.

Landsskatteretten udtalte hertil følgende:

"Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har modtaget diverse beløb ved indsætninger på sin bankkonto. Det er herefter klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at der ikke er tale om skat­tepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt angår indsættelserne den 21., 24. og 28. september 2010 er det oplyst, at der er tale om betaling af en samlet udgift på 50.100 kr. til en jagttur til land Y5-adresse for fire personer. Beløbene, der er overført, svarer til udgiften pr. person. Det er desuden dokumenteret, at klageren har afholdt en udgift på 50.100 kr. den 4. juni 2010. SKAT har accepteret, at klageren derfor ikke er skattepligtig heraf.

Derudover har SKAT accepteret, at overførslen på 6.993 kr. er en tilbagebetaling i forbindelse med returnering af byggemateriale. Der er fremlagt en kreditnota på et tilsvarende beløb fra [...1. Klageren er derfor ikke skattepligtig af 6.993 kr.

Der er således ved det afholdte retsmøde fremlagt bilag vedrørende overførsler fra C til klagerens bankkonto. SKAT tilkendegav i den forbindelse, at beløbene på 48.600 kr. og 50.000 kr. med den fremlagte dokumentation ikke anses at være skattepligtige beløb.

For så vidt angår de øvrige indsætninger i 2009 og 2010 anser Landsskatteret­ten, at det på det foreliggende grundlag er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ikke er tale om skattepligtige beløb for klageren.

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes derfor med 112.599 kr. og med 95.162 kr. for indkomståret 2010."

Endelig skal det fremhæves, at det som anført af Landsskatteretten i afgørelse af den 17. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0249504) er tilstrækkeligt, at skatteyder sandsynliggør, at indsætningerne ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

1.2 Den konkrete sag

Som omtalt ovenfor i sagsfremstillingen blev A ved Byretten dom af den 20. november 2012 frakendt retten til at være henholdsvis stif­ter, direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller forening som kræver offentlig godkendelse eller en fond i 5 år fra endelig dom.

A mistede herved sit grundlag for at opretholde en fast ind­komst i perioden 2012-2015, hvorfor han var nødsaget til at optage lån i den på­gældende periode.

Til støtte herfor henvises til de i sagen fremlagte gældsbreve dateret henholds­vis den 7. Januar og 23. december 2013 samt 8. februar og 26. december 2015, jf. bilag 5-8.

De i nærværende sag omhandlede indsætninger på A's konti er således i det væsentligste lån, som A optog for at kunne finansiere sine udgifter i perioden 2012-2015.

A har af den årsag aldrig erhvervet endelig ret til indsætnin­gerne på sin konto i F1-Bank i perioden 2012-2015.

På baggrund heraf gøres det gældende, at der ikke i henhold til statsskatte­lovens § 4 er grundlag for at beskatte A af overførslerne i hen­holdsvis 2012, 2013, 2014 eller 2015.

Beløbene er som følge heraf A's personlige skatteansættelser uvedkommende.

2 Husleje

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. august 2016, at SKAT har antaget, at betalingen af A's husleje skete fra en andens konto eller ved kon­tant indbetaling til udlejers konto, jf. bilag 1, side 9.

Da betalingen af A's husleje - som det fremgår af sagsfremstillin­gen ovenfor - er sket med penge, som han har lånt fra IL, er der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 grundlag for at beskatte A af be­talt husleje i henholdsvis 2013, 2014 og 2015.

3 Forældelse - vedrørende indkomstårene 2012, 2013 og 2014

3.1 Skatteforvaltningslovens § 26 og bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om foretagelse af ændringer af en skattean­sættelse af indkomst- eller ejendomsværdisskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skulle SKAT således varsle en æn­dring af skatteansættelserne for indkomstårene 2012, 2012 og 2014 senest hen­holdsvis den 1. maj 2016, den 1. maj 2017 og den 1. maj 2018.

Det fremgår imidlertid af bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af den 8. april 2015, at der gælder en forkortet ansættel­sesfrist for personer med enkle økonomiske forhold.

Det følger af § 1, stk. 1 i bekendtgørelsen nr. 534 af den 22. maj 2013 ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af den 8. april 2015, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. skal SKAT afsende varsel om foretagelse af ændring af en skatteansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer med enkle økonomiske forhold senest den 30. juni det an­det kalenderår efter indkomstårets udløb.

For A's vedkommende skulle SKAT således varsle en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 senest henholdsvis den 30. juni i 2014, den 30. juni 2015 og den 30. juni 2016.

For at være omfattet af den forkortede ansættelsesfrist er det en betingelse, at den skattepligtige har enkle økonomiske forhold, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af den 8. april 2015.

A opfylder betingelsen herfor.

Endvidere følger det af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 - ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af den 8. april 2015 - at fristerne i § 1 ikke finder an­vendelse, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

3.2 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

I nærværende sag har SKAT gennemført forhøjelsen af A's skat­teansættelse for indkomståret 2012 med henvisning til bestemmelsen i skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvoraf fremgår følgende:

"§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at det fremgår af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 kun kan foretages, såfremt den varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke nogen nærmere definition på, hvad der skal til for, at en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er en direkte videreførelse af en tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5 blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 (L 175 2002/2003). Herved blev der nærmere taget stilling til, hvorledes vurderingen af, om der er handlet forsæt­ligt eller groft uagtsomt, skal foretages fra myndighedernes side.

Der henvises i forlængelse heraf til § 1 i lovforslaget vedrørende den senere be­stemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, hvoraf bl.a. fremgår føl­gende:

"Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes an­sættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller den­nes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansæt­telse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der fore­tages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestem­melsen.

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den fore­slåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende be­greber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i til­fælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et stra­fansvar gældende mod den skattepligtige.

Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifin­delse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder ek­sempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag. "

Vurderingen af, hvornår der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, er såle­des identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III.

Af SKATs juridiske vejledning 2017-2, afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 fremgår følgende vedrørende anvendelsesområdet for den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

"Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf

Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i SKL-afsnit 3. Dvs. at an­vendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffe-ansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen herfor er, at frifin­delse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen. "

I forlængelse heraf skal der henvises til Østre Landsrets dom af den 11. oktober 1991 offentliggjort i TfS 1992,19Ø.

Der var i sagen tale om, at en skatteyder ikke havde gjort de kommunale lig­ningsmyndigheder opmærksom på, at han i indkomståret 1980 havde fri bil stil­let til rådighed af sin arbejdsgiver. Objektivt set kunne der konstateres at være tale om en positiv fejl ved skatteyderens manglende selvangivelse af forholdet, men betingelserne for suspension af forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3 i skattestyrelsesloven ansås ikke for opfyldte.

Af den offentliggjorte dom i TfS1992,19Ø fremgår, at landsretten bl.a. anførte følgende:

"Afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3, i skattestyrelsesloven kunne anses for suspenderet, måtte bero på, hvilken grad af tilregnelse, der i forbindelse med en positiv fejl, måtte kræves af skatteyderen.

I den i medfør af skattestyrelseslovens § 14 udstedte ligningsvejledning for 1980, p. 910, udtaltes det blandt andet

»Domstolene har derimod ikke været betænkelige ved at bortse fra fristen i til­fælde, hvor skatteyderen enten svigagtigt har udeholdt oplysninger eller med­delt urigtige oplysninger, eller ved grov uagtsomhed ved udfærdigelsen af sin selvangivelse eller ved meddelelse af supplerende oplysninger har begået en positiv fejl, UfR 1964, s. 691.

Resumerende kan det fastslås, at forældelsesreglen i § 15, stk. 3, lægges til grund ved skønsmæssige ansættelsesreguleringer, hvor det ved forhøjelserne korrigerede forhold ikke skyldes svig eller grov uagtsomhed hos skatteyderen ...«

Herefter, og idet Skatteyderen for så vidt angik indkomståret 1980 efter det af ham forklarede alene kunne antages at have handlet simpelt uagtsomt, afsagdes der dom i overensstemmelse med skatteyderens påstand. "

På trods af at der objektivt set var tale om en positiv fejl ved skatteyderens manglende selvangivelse af fri bil, fandt landsretten således i TfS1992,19Ø, at der ikke var handlet hverken svigagtigt eller groft uagtsomt, men fandt deri­mod, at der alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.

Der kan videre henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. august 1994 offentliggjort i TfS1994.690LSR. Sagen omhandlede en direktør og hovedaktio­nær i et selskab, der drev virksomhed med automobilforhandling. Vedkom­mende hav de undladt at selvangive værdien af en 7-dages frirejse for ham og hustruen til Y15-område vundet i en forhandlerkonkurrence.

Af den omtalte afgørelse offentliggjort i TfS1994,690LSR fremgår om Landsskat­terettens afgørelse bl.a. følgende:

"Retten fandt, at klagerens manglende opgivelse af såvel værdi af egen som hu­struens rejse alene kunne tilregnes ham som simpel uagtsom, hvorfor forældel­sesfristen ikke var suspenderet, jf. skattestyrelseslovens § 40, stk. 3, jf. dagæl­dende § 15, stk. 5, og for det påklagede indkomstår var adgangen til skønsmæs­sig forhøjelse derfor forældet. Retten henviste herved til Østre Landsrets dom af 11. oktober 1991, som var offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1992, nr. 19."

Helt på linje med Østre Landsretsdommen offentliggjort i TfS1992.19Ø fandt Landsskatteretten således i TfS1994.690LSR, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyderens selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den al­mindelige forældelsesfrist.

Der kan desuden henvises til Landsskatterettens kendelse af 25. oktober 1996 offentliggjort i TfS1997.10LSR.

Sagen omhandlede en skatteyder, der ikke havde reageret på et uberettiget fradrag på sin årsopgørelse for 1991.

Fradraget hidrørte fra uudnyttet underskud hos en tidligere ægtefælle, som fejl­agtigt var overført til skatteyder.

Af skatteyders årsopgørelse for 1991 fremgik bl.a. følgende:

"«ved skatteberegningen er overført uudnyttet bundfradrag til ægtefælle på 77.063,00 kr.»"

«modr. underskud i skpl .indkomst, ægtefælle, 75.791 kr.»"

Skattemyndighederne forhøjede senere skatteyderens skatteansættelse med det uberettigede fradrag.

Landsskatteretten fandt:

"... at klagerens manglende reaktion på den ukorrekte årsopgørelse af 24. au­gust 1992 alene kunne tilregnes hende som simpel uagtsomt, hvorfor 3-års fri­sten i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, ikke var suspenderet. "

Den undladte reaktion på det fradrag, som skatteyder uberettiget var blevet in­drømmet, blev således ikke anset som hverken svigagtig eller groft uagtsom, men derimod alene som simpelt uagtsom.

Fra nyere praksis vedrørende fravigelse af den nugældende almindelige ansæt­telsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (Landsskatterettens j.nr. 13-0115046).

Der var i denne sag tale om ikke korrekt selvangivet lønindkomst fra udlandet i indkomstårene 2005-2010. Den årlige lønindkomst fra udlandet var stigende i perioden, således at den i 2005 udgjorde kr. 609.200, stigende mod kr. 812.262 i 2010. Der var i 2005-2010 selvangivet beløb i intervallet kr. 349.060-475.181 og således betydeligt mindre beløb end den fulde indkomst fra udlandet.

Klagesagen blev først behandlet i et skatteankenævn og dernæst af Landsskatte­retten.

Af skatteankenævnets afgørelse i den omtalte sag fremgår følgende vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse:

"Idet det forhold, at lønindkomsten er selvangivet med et væsentligt mindre be­løb end anført i ansættelseskontrakten, kan tilregnes klageren som forsætligt, og idet klageren dermed har bevirket, at der er foretaget en ansættelse på et urig­tigt grundlag, er en ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, mulig, såfremt SKAT har iagttaget fristerne for udsendelse af varsel om forhø­jelse samt afgørelse"

Skatteankenævnet stadfæstede på den baggrund SKATs forhøjelser i den om­talte sag.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fremgår derimod bl.a. følgende:

"For 2005 - 2007 forudsætter en ændring i ansættelsen af den skattepligtige ind­komst, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er til stede.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hen­sigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvor­for der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 - 2007." [vores fremhævning]

Ved vurderingen af hvorvidt der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, tillagde Landsskatteretten det således ikke afgørende betydning, at der faktisk var tale om udeholdelse af betydelige skattepligtige lønindkomster fra udlandet i årene 2005-2007.

Der var i øvrigt tale om betydelige tilsvarende udeholdelser i de efterfølgende år, idet Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2008-2010 uden undta­gelse opretholdt de betydelige forhøjelser af den skattepligtige indkomst for hvert af disse år.

Det kan således konstateres, at selvom der var tale om udeholdt lønindkomst af betydelig størrelse over en årrække fra 2005 til 2010, så var hverken størrelsen af den udeholdte indkomst for det enkelte år eller den samlede udeholdte ind­komst for alle årene af en sådan betydning, at beløbsstørrelsen bevirkede, at der kunne anses at være handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

På linje med Østre Landsretsdommen refereret i TfS1992,19Ø samt Landsskatte­rettens afgørelse refereret i TfS1994,690LSR, fandt Landsskatteretten således i afgørelsen af den 30. juni 2015, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyderens selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som højst simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den alminde­lige ansættelsesfrist. Dette uanset at der var tale om en økonomisk set betydelig positiv fejl over en længere årrække og således ikke blot en enkeltstående fejl.

Fra nyere praksis kan desuden nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 23. oktober 2015 (Landsskatterettens j.nr. 13-0233518).

En skatteyder var i henhold til Tingbogen eneejer af en omhandlet ejendom, li­gesom han i forhold til realkreditforeningsbelåningen i ejendommen var enede­bitor. Det fandtes ikke med skatteretlig virkning godtgjort, at skatteyder og dennes tidligere ægtefælle havde delt ejerskab til ejendommen, og den tidligere ægtefælles betalinger til skatteyder vedrørende beboelse af en andel af ejen­dommen ansås følgelig for at være skattepligtige lejeindtægter. Spørgsmålet var dernæst, hvorvidt der var hjemmel til den omhandlede forhøjelse vedrørende nævnte lejebetalinger, og herom anførte Landsskatteretten bl.a. følgende:

"Klagerens selvangivne opfattelse af de skatteretlige regler kan, uanset den er fejlagtig, ikke anses for mere end simpelt uagtsom.

SKAT har herefter ikke hjemmel til at foretage en ændring af klagerens selvan­givne indkomst vedrørende indkomståret 2009." [vores fremhævning]

Helt i tråd med den ovenfor omtalte praksis nåede Landsskatteretten også i denne afgørelse frem til, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skattey­ders selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsom­hed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige ansættelses­frist.

Yderligere kan nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 21. september 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0212679).

Sagen omhandlede blandt andet et spørgsmål om beskatning af værdi af fri bil af en (red.biltype.nr1.fjernet) i indkomstårene 2008-2011.

I den sammenhæng havde SKAT foretaget ekstraordinær genoptagelse af ind­komståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde til grund, at det ikke var groft uagtsomt, at skatteyder ikke havde selvan­givet fri bil.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår således blandt andet følgende:

"Under de foreliggende omstændigheder, hvor klager har ejet en privat bil, og hvor selskabets ejerskab til den omhandlede bil er fremgået af R75 finder retten, at det vil være betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af (red.biltype.nr1.fjernet) som fri bil i de omhandlede indkomstår er udtryk for grov uagtsomhed i skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5s forstand. Beskatningen kan derfor alene ske i overensstemmelse med § 26.

Dette medfører, at klageren kan blive beskattet af fri bil i indkomstårene 2009­2011, men ikke indkomståret 2008, der for så vidt angår beskatningen af (red.biltype.nr1.fjernet) er forældet. "

Også i denne afgørelse nåede Landsskatteretten helt i tråd med den ovenfor omtalte praksis frem til, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skattey­ders selvangivelse, alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsom­hed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige ansættelses­frist.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ved vurderingen tog behørigt hensyn til alle de konkrete relevante faktiske forhold, herunder også hvilke oplysninger SKAT faktisk selv havde at agere ud fra i R75-oplysningerne.

3.3 Den konkrete sag

SKAT har i afgørelsen af den 9. august 2016 anført følgende vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

"Under hensyn til sagens omstændigheder vurderer SKAT, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, ved at der ikke anses at være selvangivet korrekt ud fra sagens oplysninger, hvorfor der kan foretages ekstraordinær skatteansæt­telse for året 2012.

Ansættelserne kan ændres udover de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, da du som minimum groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. "

Det følger af bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 æn­dret ved bekendtgørelse nr. 374 af den 8. april 2015, at fristerne i bekendtgørel­sens § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter be­stemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldte.

SKAT har imidlertid ikke ved sin omtale af bestemmelsen i skatteforvaltnings-lovens § 27, stk. 1, nr. 5 nærmere oplyst, hvorfor SKAT er af den opfattelse, at A skulle have handlet groft uagtsomt.

I forlængelse heraf skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (Landsskatterettens j.nr. 13-0115046), hvorved Landsskatteretten ned­satte de af SKAT gennemførte forhøjelser, idet Landsskatteretten fandt, at kla­geren ved selvangivelsen ikke havde haft til hensigt at unddrage sig skat.

En tilsvarende vurdering skal foretages i nærværende sag vedrørende A.

A har ikke selvangivet indsætningerne på sin konto, idet disse hidrører fra lån. A har derfor på intet tidspunkt haft til hensigt at unddrage sig skat, ved ikke at oplyse SKAT om de skattefrie låneindsætninger på sin konto i indkomstårene 2012-2015.

I den forbindelse er det væsentligt at have for øje, at blot fordi der måtte være selvangivet forkert eller det efterfølgende viser sig, at overførsler bLMer skat­tepligtige, da er det ikke ensbetydende med, at der er handlet groft uagtsomt el­ler forsætligt.

A må anses for at have enkle økonomiske forhold i overensstem­melse med § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 ændret ved bekendt­gørelse nr. 374 af den 8. april 2015.

Det gøres herefter gældende, at de af SKAT gennemførte forhøjelser, er ugyldige under hensyntagen til, at SKAT ikke har overholdt fristreglen i § 1 i bekendtgø­relse nr. 534 af den 22. maj 2013 ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af den 8. april 2015, idet det gøres gældende, at det ikke er korrekt - som hævdet af SKAT - at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Dette under hensyntagen til, at A ikke har haft til hensigt - for­sætligt eller groft uagtsomt - at medvirke til, at skatteansættelserne for indkom­stårene 2012, 2013 og 2014 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstæn­digt grundlag. "

Klageren har den 13. juni 2018 på møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at han i perioden 2013-2015 var økonomisk presset, da det var vanskeligt for ham at finde beskæftigelse grundet personlige forhold, herunder dommen i 2012. Kla­gerens oplyste videre, at hans barndomsven fra Y7-land, IL, bistod klageren med pengelån, som klageren levede af i de påklagede indkomstår.

Klageren oplyste på mødet, at han efter dommen for underslæb ikke udførte nogen form for arbejde for de virksomheder han tidligere havde drevet med IL. Klageren bemærkede, at virksomhederne var indenfor en branche "hvor alle kendte alle" og LLs virksomheder kunne derfor ikke have nogen forbindelse med klageren efter at klageren var dømt for økonomisk kriminali­tet.

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen bekræftet, at det oprindelige klagepunkt vedrørende fradrag for børnebidrag er frafaldt.

Klagerens repræsentant har den 10. august 2018 indgivet supplerende bemærk­ninger som følger:

"Jeg skal hermed på vegne af ovennævnte klient fremkomme med be­mærkninger til SKATs udtalelse dateret den 21. juni 2018 fremsendt ved skrivelse fra Skatteankestyrelsen af samme dato.

Idet der henvises til det anførte i tidligere indlæg fastholdes det helt overordnet, at der ikke er grundlag for de af SKAT gennemførte forhø­jelser af A's skatteansættelser for indkomstårene 2012­-2015.

I relation til SKATs udtalelse af den 21. juni 2018 skal det helt overord­net fremhæves, at der ikke herved er fremkommet nye oplysninger med relevans for afgørelsen af sagen.

Videre skal det fremhæves, at Landsskatteretten jo netop i afgørelsen af den 9. marts 2018 (Landsskatterettens sagsnr. 13-5723342) fandt, at A i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort to lånefor­hold. A gør således fortsat gældende, at han i nærvæ­rende sag på tilsvarende vis i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort de i sagen omhandlede låneforhold, hvorfor de af SKAT gennemførte forhøjelser ikke er korrekte.

Det forhold, at de i nærværende sag fremlagte gældsbreve afviger i ud­formningen fra de gældsbreve, der er udarbejdet i relation til andre låneforhold, medfører i sagens natur ikke, at de er uden realitet. "

Klagerens repræsentant har den 27. marts 2020 indgivet bemærkninger til Skat­teankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse som følger:

"I forlængelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til af­gørelse af den 19. marts 2020 i ovennævnte sag skal jeg hermed oplyse, at det i tidligere indlæg anførte fastholdes. "

Skatteankenævns afgørelse:

Materielt  

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelser 2011-06-27 nr. 819 og 2013-10-31 nr. 1264 med efterfølgende ændringer).

En skattepligtig, der over en periode modtager indsættelser af pengebeløb, af en ikke-ubetydelig beløbsstørrelse, bærer bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke er af en art, der skal anses som skattepligtig indkomst, hvilket fremgår af Vestre Landsrets dom af 20. december 2011, offentliggjort som SKM2018.46.VLR og Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.

Forklaring om optagelse af lån skal kunne underbygges ved objektive kends­gerninger i fornødent omfang, hvilket bl.a. fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR og Byrets dom af 6. november 2019, offentliggjort som SKM2019.591.BR.

Klageren er ved den påklagede afgørelse forhøjet med 393.193 kr. for indkom­ståret 2012, 870.471 kr. for indkomståret 2013, 1.285.043 kr. for indkomståret 2014 og 1.327.213 kr. for indkomståret 2015. De påklagede forhøjelser er foreta­get på baggrund af et antal overførsler til klagerens bankkonto samt tredje­mands betaling af klagerens udgifter til husleje.

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelserne for 2012, 2013, 2014 og 2015 nedsættes til 0 kr. da overførslerne vedrører ikke-skattepligtige indtægter, bl.a. lån, og at tredjemands betalinger af klagerens husleje i 2013, 2014 og 2015 tilsva­rende er at anse for lån.

Klageren har til støtte herfor fremlagt gældsbreve, og har oplyst at der ikke er oprettet gældsbreve for de enkelte lån, men at der i stedet blev udarbejdet sam­lede gældsbreve ved årets udgang.

Nævnet finder ikke, at klageren ved det fremlagte har godtgjort, at de mod­tagne overførsler og betalinger af husleje er at anse for lån, da oplysningerne om låneforhold ikke ses tilstrækkeligt underbygget ved gældsbreve, penge­strømme eller andre objektive omstændigheder. Herved er henset til, at gælds­brevenes anvisninger om afvikling ikke ses at være fulgt mellem parterne. Lige­ledes er henset til at angivelsen af kreditor er så uklar, at det ikke kan konstate­res hvilket beløb klageren skylder hver enkelt kreditor, og at det som følge hel­ler ikke lader sig konstatere i hvilket omfang den anførte gæld til hver enkelt kreditor måtte være nedbragt. Slutteligt er henset til at flere af overførselsteksterne angiver, at der er tale om betaling for anparter, betaling i henhold til fak­tura og betaling af løn.

Det er herved med rette, at klageren er anset for skattepligtig af de modtagne pengeoverførsler og af tredjemands betaling af klagerens husleje.

Formelt

Frister

SKAT kan som udgangspunkt ikke varsle ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. An­sættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstå­rets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Den ordinære ansættelsesfrist i § 26, stk. 1 kan fraviges, hvis en skattepligtig el­ler andre på dennes vegne har bevirket, at den skattepligtiges skatteansættelse er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at dette må tilregnes den skattepligtige som en følge af grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteforvaltningen skal i sådanne tilfælde varsle ansættelsesændringen senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrun­der fravigelse af den ordinære ansættelsesfrist, og ansættelsen skal herefter gen­nemføres senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

For indkomstår før 2013 fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med efterfølgende ændringer), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende en varsel om foretagelse af ændring af en ansættelse af ind­komst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 1. juli i det an­det indkomstår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal herefter være foretaget senest den 1. oktober i samme år, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

For indkomstår fra 2013 fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 2. maj 2013 med efterfølgende ændringer), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told og skatteforvalt­ningen afsende varsel om foretagelse af ændring af en ansættelse af indkomst-eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet ind­komstår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal herefter være foretaget senest den 1. oktober i samme år, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Den forkortede ligningsfrist gælder ikke for personer der ikke har enkle økono­miske forhold, jf. bekendtgørelsens §2, stk. 1, nr. 1-5.

Fristerne i bekendtgørelsens § 1 gælder videre ikke, når betingelserne for ek­straordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist jf. bekendtgørelsens § 3.

Af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2012 fremgår, at klageren var registreret som hovedaktionær i G1. Klageren var ikke regi­streret med hovedaktionæroplysninger i indkomstårene 2013, 2014 eller 2015. Klageren havde således ikke enkle økonomiske forhold i indkomståret 2012, men havde enkle økonomiske forhold i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Fristen for at afsende varsel om ændring af ansættelse af klagerens skatteplig­tige indkomst for indkomståret 2012 udløb herefter som udgangspunkt den 1. maj 2016. Fristen for at afsende varsel om ændring af ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 udløb som ud­gangspunkt den 30. juni 2015, 30. juni 2016 og 30. juni 2017.

SKAT sendte varsel om ændring af klagerens skattepligtige indkomst for ind­komstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 den 15. juli 2016, og sendte herefter afgø­relse for de samme indkomstår den 9. august 2016.

Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt, og at de påklagede forhøjelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 derfor er ugyldige.

SKAT har som begrundelse for fristgennembrud anført, at klageren ved grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT har foretaget en skatteansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT har ved afgørelsen anset kundskabstidspunktet for at være den 17. maj 2016, hvor de sidste underliggende kontobilag blev modtaget fra klagerens pengeinstitut.

Klageren har over flere indkomstår modtaget skattepligtige pengeoverførsler og dækning af husleje af en betydelig beløbsmæssigstørrelse. Da klageren ikke har kunnet påvise, at betalingerne var klagerens skatteansættelse uvedkommende, må det tilregnes klageren som groft uagtsomt, at klageren til trods herfor har undladt, at selvangive pågældende indtægter. Da klageren herved har bevirket at skatteansættelsen for de påklagede indkomstår har hvilet på et urigtigt grundlag, finder nævnet, at SKAT har varslet og foretaget de påklagede ansættelsesændringer rettidigt i medfør af skatteforvaltnings lovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Det fremgår af A personlige skatteoplysninger, at han i 2012 var registreret som hovedaktionær i anpartsselskabets med cvr.nr. (red.cvr.nr4.fjernet) (G1)

A er ved Byretten Dom af 20. november 2012 dømt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, med fængsel i 1 år og 9 måneder. A blev endvidere frakendt retten i 5 år til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.

Af underskrevet gældsbrev af 7. Januar 2013 fremgår:

/I

·                  • •

GÆLDSBREV

Undertegnede

A

Y2-adresse

Bekræfter hermed at skylde IL eller et af LLs selskaber

Kr. 532.393,00 DKK

47

Til lånet skal der lægges en lånekommission som parterne har aftalt at være dkk 50.000 dkk. Derfor bekræfter debitor at tilbagebetale IL 582.393,00 dkk.

Tilbage betaling

Lånet tilbage betales senest 1 Januar 2015.

Udlæg

Dette gældsbrev kan bruges som fundament for udlæg i henhold til retsplejeloven §478 stk. nr 5. Fristen er fire hverdage.

7. Januar 2013

IL                                      A

SKAT anmodede den 31. Januar 2013 F1-Bank om at fremsende bankoplysnin­ger vedrørende A for perioden 1. Januar 2011 til 31. Januar 2012.

A underskrev den 6. marts 2013 en lejekontrakt vedrørende leje af lejemålet Y2-adresse. Af lejekontrakten fremgår, at lejemålet begynder den 15. marts 2013, at lejer den 15. marts 2013 betaler depo­situm på 15.000 kr. samt forudbetalt leje med 15.000 kr. Leje inklusive forbrug udgør 17.000 kr. Lejen skal betales til udlejer JKs konto i F6-Bank med kontonummer 9211- (red.kontonr.nr6.fjernet).

Af underbilag for overførsel på 17.000 kr. den 30. oktober 2013 med teksten "jf opgave" fremgår, at modtager er "(red.kontonr.nr5.fjernet)".

Af underskrevet gældsbrev af 23. december 2013 fremgår:
"•••

GÆLDSBREV

Undertegnede

A
Y2-adresse

Bekræfter

Hermed at skylde IL eller et af LLs selskaber

Kr 693.845 DKK

Til lånet skal der lægges en lånekommission som parterne har aftalt at være dkk 100.000 dkk. Derfor bekræfter debitor at tilbagebetale IL 793.845,00 dkk.

Tilbagebetaling

Lånet tilbage betales senest l Januar 2016.

Udlæg

Dette gældsbrev kan bruges som fundament for udlæg i henhold til retsplejeloven §478,stk1, nr 5. Fristen er fire hverdage.

23 dec 2013

IL                                      A

Af underskrevet gældsbrev af 8. februar 2015 fremgår:

GÆLDSBREV

Undertegnede (A)

Y2-adresse

Bekræfter hermed at skylde LLeller et af LLs selska­ber

Kr 1.180.376 DKK

Til lånet skal der lægges en lånekommission som parterne har aftalt at være dkk 200.000 dkk. Derfor bekræfter debitor, at tilbagebetale LL1.380.376,00 dkk.

Tilbagebetaling

Lånet tilbage betales senest 1 Januar 2017.

Udlæg

Dette gældsbrev kan bruges som fundament for udlæg i henhold til

retsplejeloven §478, stk, nr 5. Fristen er fire hverdage.

8. februar 2015

IL                                      A

Af underskrevet gældsbrev af 26. december 2015 fremgår:

GÆLDSBREV

Undertegnede

A

Y2-adresse

Bekræfter

Hermed at skylde IL eller et af LLs selskaber

Kr 953.318 DKK

Til lånet skal der lægges en lånekommission som parterne har aftalt at

være dkk 200.000 dkk. Derfor bekræfter debitor, at tilbagebetale IL 1.153.318,00 dkk.

Tilbagebetaling

Lånet tilbage betales senest 1 Januar 2018.

Udlæg

Dette gældsbrev kan bruges som fundament for udlæg i henhold til

retsplejeloven §4 78, stk. 1, nr. 5. Fristen er fire hverdage.

26 dec 2015

A

IL                                     

Af SKATs afgørelse af 9. august 2016 fremgår blandt andet:

Vi har ændret din skat

SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2012-2015 sådan:

Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 3.662.032 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

1.3. Retsregler og praksis
Retsregler

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har konstateret at er der ikke er sket lønindberetning / selvangi­velse af en række indbetalinger til din bankkonto i F1-Bank.

Det fremgår af din konto at du har fået udbetalt løn, honorar, bonus mv. fra selskaber og personer i løbet af indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 uden at der er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Du har yderligere i løbet af indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 modta­get en række andre indbetalinger på din bankkonto fra selskaber og personer.

SKAT anser disse foretagne indsætninger som skattepligtig indkomst for dig. SKAT har ikke anset overførsler fra dine børn, forældre eller din eks-kone MC som værende skattepligtig indkomst. Disse er der­for fratrukket i opgørelsen af din skattepligtige indkomst.

Samlet set har du modtaget i alt 3.346.420 kr.

Det er SKATs opfattelse, at de beløb du har modtaget fra selskaber og perso­ner der fremgår af bilaget er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, som per­sonlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1, idet beløbene anses som an­den personlig indkomst for dig.

Alle indsætningerne på bankkonti er skattepligtige, jf. blandt andet dommene SKM2016.70.BR, SKM2015.633.ØLR og U.2009.163H.

Jf. statsskattelovens§ 4 forhøjes din skattepligtige indkomst med værdien af de skattepligtige indsætningerne der er tilgået din private konto.

På baggrund af modtagne kontroloplysninger fra F1-Bank har SKAT opgjort følgende skattepligtige beløb, se endvidere bilag:

1.5. SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

A har oplyst til sagen, at han ikke er enige i SKATs for­slag til afgørelse af den 15. juli 2016. Da det ikke er muligt for SKAT at forholde sig yderligere til den pågældende indsigelse, der fremgår af punkt 1.2., træffer SKAT derfor afgørelse i overensstemmelse med SKATs forslag til afgørelse af den 15. juli 2016.

2. Husleje

2.1. De faktiske forhold

SKAT har af Y1-kommune modtaget din lejekontrakt for Y2-adresse. Heraf fremgår det at lejeforholdet påbe­gyndes den 15. marts 2013. Af lejekontrakten fremgår det at huslejen er på 17 .000 kr. pr. måned. Herudover betales el direkte til leverandøren. Det fremgår endvidere, at der senest den 1. april 2013 skal betales et depositum på 15.000 kr., forudbetalt husleje på 15.000 kr. samt leje for perioden 15. marts 2013 - 1. april 2013 på 8.500 kr., i alt 38.500 kr.

Indbetalingerne og den løbende husleje skal indbetales til udlejers konto i F6-Bank. Huslejen forfalder den 1. i hver måned.

Se endvidere ovenstående punkt 1.1.

2.2. Dine bemærkninger

Se ovenstående punkt 1.2.

2.3. Retsregler og praksis

Se ovenstående punkt 1.3.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ud fra den modtagne lejekontrakt samt de modtagne kontoudtog fra F2-Bank, F3-Bank og F1-Bank, ses det at der ikke er sket overførsler til udlejer hver eneste måned. SKAT kan ud fra kontoudtogene fra F1-Bank se følgende overførsler benævnte "husleje" eller anført med udlejers konto nr.

Der kan ud fra kontoudtogene kun ses at være sket ovenstående beta­linger af husleje af 3 gange i 2013 og 1 gang i 2014.

SKAT må derfor antage at betaling af din husleje enten sker fra en an­den konto eller ved kontant indbetaling til udlejers konto. Da SKAT ikke kan se hvordan du betaler huslejen, må det antages at du har haft en indtægt som ikke fremgår af dine bankkonti eller der er enten en person eller en virksomhed, som har betalt din husleje. Uanset hvordan betalingen er sket vil de penge, der er brugt til husleje være skatteplig­tig for dig, jf. statsskatteloven § 4.

Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med yderligere:

2. 5. SKATs endelige bemærkninger og begrundelse
Se ovenstående punkt 1.5.

4. 4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Af bekendtgørelsens§ 1, stk. 1, fremgår, at varsel om ændring af en an­sættelse af indkomstskat vedrørende en fysisk person med enkle øko­nomiske forhold skal være afsendt den 1. juli i det andet kalenderår ef­ter udløbet af indkomståret, jf. bekendtgørelsens§ 1, stk. 2.

Den korte ligningsfrist finder dog ikke anvendelse, når den skatteplig­tige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørel­sens§ 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2. I sådanne tilfælde vil alle forhold i den på­gældende skatteansættelse kunne ændres inden for de almindelige fri­ster i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

En skattepligtig 1can bl.a. ikke anses for at have enkle økonomiske for­hold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på selve den fortrykte selvan­givelsesblanket for det pågældende indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1.

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens§ 27 finder anvendelse uanset en skatteyders skatteansættelse er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelsens § 3. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at SKAT uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagt­somt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan der ikke afsendes æn­dring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter ind­komstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2012 som udgangspunkt er over­skredet på nuværende tidspunkt.

Uanset overstående frister kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis den skatteplig­tige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har be­virket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urig­tigt eller ufuldstændigt grundlag.

Under hensyn til sagens omstændigheder vurderer SKAT, at betingel­serne i § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, ved at der ikke anses at være selvan­givet korrekt ud fra sagens oplysninger, hvorfor der kan foretages ek­straordinær skatteansættelse for året 2012.

Ansættelserne kan ændres udover de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, da du som minimum groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 varsle æn­dringen senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold der fraviger den ordinære ansættelsesfrist.

SKAT modtog underbilag fra F1-Bank den 17. maj 2016, SKAT har såle­des holdt sig inde for 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

4.5. SKATs endelige bemærkninger og begrundelse
Se ovenstående punkt 1.5.

Af mail af 29. maj 2018 fra IL til advokat BH fremgår:

Fra: IL[(red.mailadresse.nr2.fjernet)]

Sendt: 29. maj 2018 14:41

Til: BH

Emne: Lån til A 2012 til 2015

Kære BH

Jeg vil hermed bekræfte, at jeg har betalt husleje på vegne af A og at den årlige husleje er pålagt gældsbrevene pr år.

A har ikke tilbage betalt noget endnu, men brevene er udformet så­ledes, at der kan foretages udlæg. Problemet er bare at A ejer ikke noget og jeg har lovet at hjælpe ham til han kan klare sig selv igen. Jeg har kendt A siden barn og vi er opvokset sammen.

Har du andre spørgsmål, er du velkommen at kontakte mig.

Med venlig hilsen

IL

'

Af mailkorrespondance mellem A og udlejer JK fremgår:

Fra: A <(red.mailadresse.nr3.fjernet)>

Dato: 17. november 2019 kl. 10.12.34 CET

Til: JK <(red.mailadresse.nr4.fjernet)>

Emne: gældsbrev --til underskrift og retur asap ... skal i banken mandag .og have

tæv .....

Hej JK... sender tilbage senere idag i underskrevet stand. Ringer ligeledes... Mvh A

Den 16. nov. 2019 kl. 21.02 skrev JK <(red.mailadresse.nr4.fjernet)>:

Herved som aftalt ... skal i banken mandag ..så retur venligst ... Vh

JK

G22-virksomhed

tlf (red.tlfnr.nr3.fjernet)

<Gælds brev A 2019.pdf>

Fra: JK <(red.mailadresse.nr4.fjernet)>

Dato: 20. august 2021 kl. 12.30.49 CEST

Til: A <(red.mailadresse.nr1.fjernet)>

Emne: Vedr.:

Finder jeg

Sendt fra min iPhone

Den 20. aug. 2021 kl. 10.52 skrev A A <(red.mailadresse.nr1.fjernet)>:

Hej JK,

Jeg ringende blot før, for at se om du kunne sende mig det gældsbrev vi indgik på et tidspunkt. Tror det var slut 2019. Måske november/ december....

Mvh A

Fra: JK <(red.mailadresse.nr4.fjernet)>

Dato: 12. oktober 2021 kl. 23.21.33 CEST

Til: A <(red.mailadresse.nr1.fjernet)>

Emne: Vedr.:

Jeg leder efter originalen. Som sagt fået ny server og ska finde papir kopi.

Men jeg vil også gern ha udsigt til betaling før jeg udlevere papir. Da jeg jo ved at skat

gerne vil kræve mønt før jeg har fået det af dig- så kom ind i spillet mht betaling så kan vi alt

Mvh JK

Sendt fra min iPhone

Den 12. okt. 2021 kl. 11.16 skrev A <(red.mailadresse.nr1.fjernet)>:

O k, jeg ringer i morgen.
Mvh A

ps. Kan du sende mig det gældsbrev mellem os to som vi lavede

^II

Forklaringer

A har afgivet partsforklaring.

A har forklaret, at det er korrekt, at han den 20. november 2012 ved Byretten blev idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for blandt andet underslæb. Han blev endvidere frakendt retten til i 5 år at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et sel­skab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond. Han blev tiltalt i slutningen af 2010 eller starten af 2011. Sagen vendte op og ned på hele tilværelsen. Han blev i forbindelse med sagen daglig nævnt med navn i Y14-by. Det var en stor omvæltning for ham og hele familien. Han endte ligeledes med at blive skilt i 2011 pga. sagen. De havde på det pågæl­dende tidspunkt 4 børn i alderen 3-13 år. Det var en meget destruktiv tid. Han havde vanskeligt ved at bevæge sig rundt. Skilsmissen var en konsekvens af den økonomiske tiltale. Sagen havde tsunamiagtige konsekvenser for hans LM i forhold til, hvor han kunne henvende sig samt kontakte. De fleste i byen kendte ham, da han har været tidligere sportsmand i byen. Det havde derfor konsekvenser for indkomstårene 2012 og frem. Han kunne ikke få job nogen steder. Han kunne heller ikke møde op til arrangementer på skolen med sin ekskone, da der med det samme ville være et stort billede af ham i avisen. I samme peri­ode blev hans dengang 10-årige datter udsat for en voldtægt på vej hjem fra skole. Det hele var derfor meget svært.

Foreholdt ekstraktens side 259, bilag 16, SKATS oversigt over indsætningerne i 2012, har han forklaret, at han har modtaget de pågældende indsætninger og overførsler via en rigtig god ven. Han er opvokset sammen med IL. De voksede op sammen i en lille by på Y7-land. Hans mor led af (red.sygdombetegnelse.nr1.fjernet) og blev derfor meget syg i forbindelse med, at han blev født. Hun blev indlagt 1-2 år på (red.hospital.nr1.fjernet). I den periode, hvor hans forældre befandt sig i Y14-by, blev han passet af sin farmor og farfar samt LLs mor. II er 3-4 år æl­dre end ham. Han fortsatte med at have et tæt bånd til II også i skoletiden, da de var vokset op sammen. Han havde ikke mulighed for at låne penge i banken, og han lånte derfor penge af IL. Han kunne ikke få kredit i banken pga. den verserende sag. Han havde alene et debit-kort, der ikke kunne over­trækkes.

Forevist bilag 11, ekstraktens side 247, hvor der på posteringsoversigten fra 2012 ses en overførsel fra G10-virksomhed, samt at det vedrører lån Vestiano, har han forklaret, at selskaberne G10-virksomhed samt G12-virksomhed ejes af IL.

Forevist bilag 15, ekstraktens side 255, hvor der på posteringsoversigten fra 2012 fremgår en overførsel på cirka 180.000 kr., har han forklaret, at han den 13. februar 2012 modtog en indbetaling på cirka 180.000 kr. Samme dag trak F1-Bank renter fra G1-virksomhed på 70.000 kr. F2-Bank indfriede ligeledes en kredit til Bluecard på cirka 30.000 kr. F2-Bank tilbageførte ligeledes 20.000 kr. fra G1, hvilket han ikke ved hvorfor. De 20.000, der blev tilbageført, har derfor for­mentlig været en del af det beløb på de 180.000, som han lånte.

Forevist bilag 17, ekstraktens side 283, gældsbrev, har han forklaret, at der er tale om et gældsbrev, der er udarbejdet af IL. Det er IL, der har opgjort beløbene i forhold til, hvad han har overført. De 4 andre gældsbreve i sagen er udarbejdet på samme måde. Han mener, at alle gældsbrevene er un­derskrevet fysisk af dem begge to. IL har boet i Y16-land i mange år.

Forevist bilag 44, ekstraktens side 273, personlige skatteoplysninger for ind­komståret 2012, har han forklaret, at det var umuligt for ham at få et arbejde no­gen steder og derfor ikke havde en indkomst. Han har derfor ikke arbejdet i det pågældende indkomstår. Han havde tankerne ved sin familie samt ligeledes datteren på 10 år. Han tænkte ikke på, hvordan IL overførte pengene, eller hvor pengene kom fra. Han undrede sig derfor ikke over, at pengene kom fra forskellige selskaber. Han spekulerede ikke på, at det kunne få nogen konse­kvenser for ham. Det var LLs selskaber, som han modtog pengene fra. Pengene kom, da han spurgte efter pengene. Det fyldte imidlertid ikke noget i hovedet, hvor pengene kom fra.

Han lejede lejemålet Y2-adresse, d. 15. marts 2013, da han skulle have et sted, når han skulle afsone. Han afsonede i et åbent fængsel, hvor der var mulighed for udgang med henblik på samvær med børnene fra fredag-søndag hver anden weekend. For at få udgang og have samvær med børnene var det nødvendigt, at han havde en bopæl. Han afsonede dommen fra marts 2013-september 2013. Han afsonede 6 måneder.

Foreholdt bilag 55, ekstraktens side 330, vedrørende beskattede indtægter i 2013, hvor det fremgår, at han fra indtægt nr. 30 frem til indtægt nr. 60 har haft indtægter i perioden, hvor han afsonede, har han forklaret, at der er tale om lån. Han havde ikke mulighed for at arbejde under afsoningen. Han arbejdede i fængslet for Kriminalforsorgen fra kl. 8 - 15. Der var ikke adgang til mobiltele­foner, computere samt internet under afsoning. Han har derfor ikke kunnet yde noget, som kunne give lønindtægter.

Forevist kontoudskrift fra F1-Bank, ekstraktens side 344, hvor det fremgår, at han modtog omkring 43.000 fra G11-virksomhed og et fakturanr., har han forklaret han, at han ikke har udstedt en faktura. Han afsonede på det på­gældende tidspunkt. Der var tale om arbejde, som et af LLs selskaber havde udført. I forbindelse med, at han havde spurgt IL om et lån, havde IL bedt kreditorerne om at indbetale pengene til A direkte. IL havde derfor angivet hans betalingsoplysninger. Der var tale om lån. Det samme er tilfældet vedrørende alle andre overførsler, hvor der er henvist til en faktura. Han har ikke selv udstedt en eneste faktura. Han har ikke udført arbejde i relation til fakturaerne.

Forevist bilag 19, ekstraktens side 313, hvor det fremgår, at han modtog et beløb på ca. 50.000 kr. med oplysningerne "anparter OG" og "OG/SS" samt at afsender er G14-virksomhed V/SS og at det relaterer sig til køb af G13-virksomhed anparter i G11-virksomhed, har han forklaret, at det ikke var hans anparter. Det var LLs anparter. IL havde solgt anparterne og lånt pen­gene til ham.

Forevist brev fra Y1-kommune til SKAT, dateret d. 23. september 2013, ekstraktens side 316, hvor det blandt andet fremgår, at kommunen har noteret, at han hver måned overførte 8.000 kr. til sin ekshustru, har han forklaret, at dette blandt andet var årsagen til, at det var nødvendigt at låne penge.

Foreholdt, at det ligeledes fremgår, at kommune har noteret, at han skulle have oplyst, at han arbejdede inden for (red.branchebetegnelse.nr1.fjernet), som konsulent for et firma i Y3-by, der arbejdede for et firma i Y4-by, og at han derfor havde kon­sulentbistand, der er oplyst med B-skat, har han forklaret, at han i 2012 og 2013 ikke arbejdede inden for (red.branchebetegnelse.nr1.fjernet). Han erindrer heller ikke at have forkla­ret således til kommunen. Han har ikke tidligere haft brevet til gennemsyn. Han tænker, at Kommunen har noteret således, da han har forklaret, at han op til 2011 havde en indtægt som konsulent. Han arbejdede inden for (red.branchebetegnelse.nr1.fjernet) før 2012.

Forevist kontoudskrift fra F1-Bank af 4. august 2014, ekstraktens side 419, hvor der den 23.4. juli 2014 fremgår en postering "Rådgivning" samt at det i medd.nr. 1 fremgår, at det vedrører "rådgivning inv. 109 G23-virksomhed.", har han forklaret, at det ikke er ham, der har udstedte fakturaen. Han har heller ikke ydet rådgivning. Det er LLs selskaber, der har udført rådgivning. Pengene er sendt direkte til ham.

Forevist bilag 31, side 473 i ekstrakten, vedrørende posteringsoversigt, hvor det fremgår, at han i november 2015 modtog 15.000 kr. med teksten: "G18-virksomhed" samt at det i meddelelsen fremgår, at det er "LOAN FROM BC TO A ACCORDING TO DOCUMENT JM15", har han forklaret, at US er LLs ekskone. G18-virksomhed er et af LLs selskaber.

Forevist kontoudskrifter fra 2015, ekstraktens side 505, hvor det i meddelelserne fremgår, at der er tale om aconto løn, aconto udlæg har han forklaret, at der er tale om betalinger fra IL. Der er tale om aconto udlæg, som IL har haft, men IL har bedt om, at pengene er betalt retur direkte til ham. Han har ikke arbejdet for revisor DJ, men han kender ham. Han har ikke fortaget udlæg for revisor DJ.

Forevist posteringsoversigt for 2015 fra F1-Bank, ekstraktens side 521-522, hvor det fremgår, at han har modtaget ca. 63.000, hvor det i meddelelsen fremgår, at der er tale om afvikling af gæld G24-virksomhed-virksomhed-virksomhed, har han forklaret, at G24-virksomhed-virksomhed-virksomhed ikke har haft gæld til ham. Det er gæld LLs selskaber, som blev afbetalt direkte til ham. Han har ingen tilknytning til det pågældende selskab, det er derfor ikke hans gæld, som han modtager en afvikling af.

Forevist posteringsoversigt fra F1-Bank af 29. september 2015, ekstraktens side 523-524, hvor det fremgår, at han har modtaget 18.500 kr. og i meddelelsen fremgår, at det er fra G24-virksomhed-virksomhed-virksomhed i henhold til aftale med GG, har han forklaret, at det er IL, der har indgået en aftale med GG om, at pengene skulle overføres til ham. Alle de nævnte fakturaer, invoice, aconto udlæg og aftaler er alle beløb, der er medtaget i gældsbrevene indgået mellem ham og IL. Han har ikke tilbagebetalt gælden, hverken helt eller del­vist. IL har ikke gjort brug af udlægsfundamentet i gældsbrevene, da han ikke ejer noget.

Forevist støttebilag nr. 3, ekstraktens side 460, hvor det fremgår, at han d. 18. september 2014 modtog ca. 300.000 kr., har han forklaret, at IL samme dag havde ham om at overføre 121.000 kr. videre til GS, der skulle bygge fysiske modeltest. Han afholdt derfor udgiften på vegne af IL. De 121.000 kr. var derfor ikke penge, han lånte af IL. På side 565 i eksteksten ses overførselskvittering for udgiften. Han havde angivet modelbyg i overførselskvitteringen således, at firmaet kunne se, at der var tale om en overførsel fra IL. Der var ikke tale om et arbejde, han selv havde bestilt.

På bilag 3, ekstraktens. 460, fremgår ligeledes, at han d. 18. september 2014 overførte 30.000 kr. til LM, UM og MA, som er hans børn. Han lånte penge af IL for at kunne hjælpe børnene økonomisk.

Huslejen betalte han via banken de gange, hvor huslejen blev betalt. IL har også betalt en del af hans husleje. Derudover skylder han udlejer JK en hel del penge.

På side 25 i ekstrakten fremgår det på side 14 i afgørelsen fra Skatteankenævnet Østjylland, at der er godkendt 4 huslejebetalinger. Skatteankenævnet har godkendt, at han har betalt tre gange i 2013 og en gang i 2014. Han har imidlertid betalt husleje flere gange. Han har lånt penge af IL til at betale husleje.

Forevist støttebilag 2, for indkomståret 2013, side 13, fremgår det, at han den 25. september 2013 modtog 17.500 kr. fra et selskab tilhørende IL, samt at han den 17. oktober 2013 foretog en overførsel på 17.000 kr. Der var tale om huslejebetaling.

Forevist posteringsudskrift af 1. november 2013, ekstraktens side 362, hvor det fremgår, at der d. 30. oktober er hævet 17.000 kr., har han forklaret, at der er tale om betaling af husleje. Han ved ikke, hvorfor der står ^"jf. opgave^". I 2013 havde han ikke netbank, han skrev derfor til banken og bad banken overføre pengene. Det er derfor måske banken, der har skrevet ^"jf. opgave^", da der var tale om en opgave, der blev udført for ham.

I posteringsudskriften af 29. april 2013, ekstraktens side 343, fremgår det, at han den 9. april overførte 15.000 kr., og i teksten fremgår det ^"ovf^". Der er tale om betaling af husleje. I posteringsoversigt af 14. maj 2013, ekstraktens side 345 fremgår det, at der den 8. maj blev overført 19.000 kr. med teksten ^"ovf^". Der er tale om husleje. Han overførte i maj måned 2.000 for meget, da han havde overført 2.000 for lidt i april.

Forevist posteringsoversigt af 28. Januar 2014, ekstraktens side 395, hvor det fremgår, at han den 16. Januar overførte 17.000 kr. med teksten ^"F6-Bank^" har han forklaret, at der er tale om betaling af husleje. Der er ikke andre i hans omgangskreds, der har engagement i F6-Bank. Det er derfor JK, der er overført penge til.

Forevist posteringsoversigt af 14. februar 2014, ekstraktens side 398, hvor det fremgår, at der er foretaget en overførsel på 17.000 kr. den 29. Januar 2014 med teksten "F6-Bank", har han forklaret, at der er tale om betaling af husleje.

Forevist posteringsoversigt af 10. februar 2015, ekstraktens side 489, fremgår det, at der er den 4. februar, er betalt 17.500 kr. med teksten "Y2-adresse". Der er tale om betaling af husleje. Lejemålet lå i Y2-adresse.

Forevist posteringsoversigt af 22. juli 2015, ekstraktens side 508, hvor det frem­går, at der den 21. juli er betalt 14.991 kr. med teksten "F6-Bank", har han for­klaret, at han der er tale om betaling af husleje. Han erindrer ikke, hvorfor belø­bet er skævt. Det kan være banken, der har hjulpet ham.

Forevist posteringsoversigt fra den 21. september 2015, ekstraktens side 521, hvor det fremgår, at der den 17. september er foretaget en overførsel på 35.000 kr. med teksten "Y2-adresse", har han forklaret, at der er tale om betaling af hus­leje. Der er tale om betaling af to tidligere misligholdte betalinger. IL betalte også i nogen tilfælde huslejen direkte, i stedet for først at overføre pen­gene til ham. Han har i perioden fra lejemålets indgåelse den 15. marts 2013 til lejemålets udløb i 2015 ikke betalt husleje hver måned. Han skylder penge til JK. Han har underskrevet et gældsbrev, der relaterer sig til, at han skylder penge for den pågældende periode."

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række helt overord­net gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte sagsøger af i alt kr. 3.875.920 i indkomstårene 2012-2015 som følge af en række indsætninger og overførsler på sagsøgers bank­konto, idet indsætningerne og overførslerne blandt andet er lånte beløb fra IL, hvorfor disse er sagsøgers skatteansættelser uvedkom­mende, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

I forlængelse heraf gøres det videre helt overordnet gældende, at der tilsvarende ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at be­skatte sagsøger af betalt husleje med i alt kr. 529.500 i indkomstårene 2013-2015, idet skattemyndighederne ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket overførsler fra tredjemand til betaling af sagsøgers husleje.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det - for så vidt angår indkom­stårene 2012-2014 - i anden række helt overordnet gældende, at skatte­myndighederne for det første ikke har overholdt ansættelsesfristerne i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 1, stk. 1 i bekendt­gørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, idet forhøjelserne først er varslet den 15. juli 2016, og at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genopta­gelse af skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27.

I forlængelse heraf gøres det videre gældende, at hverken sagsøger eller nogen på hans vegne har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ligesom det gøres det gældende, at skattemyndighederne ikke har iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

For det andet gøres det - for så vidt angår indkomstårene 2012-2014 - i anden række helt overordnet gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet skattemyndighederne ikke er fremkommet med en be­hørig begrundelse i henhold til forvaltningslovens kapitel 6, herunder redegjort for med hvilken hjemmel og begrundelse der er grundlag for en genoptagelse af skatteansættelserne for de nævnte indkomstår.

1. DE I SAGEN OMHANDLEDE BELØB

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes - med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger - alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det er i imidlertid ved opgørelsen af den skattepligtiges samlede årsindtægter væsentligt at have for øje, at der grundlæggende ikke er ad­gang til at gennemføre en beskatning af et beløb, som der ikke er er­hvervet ret til, jf. statsskattelovens § 4.

Det er herefter en grundlæggende forudsætning for at gennemføre en indkomstbeskatning, at der erhverves ret til en given indkomst.

Til indkomsten henregnes heller ikke de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra c. Mod­tager en skattepligtig således beløb, som udgør lån, skal disse ikke hen­regnes til skatteyders skattepligtige indkomst i henhold til statsskatte­lovens § 4, jf. § statsskattelovens 5, litra c.

Afgørende for denne sag er herefter, hvorvidt sagsøger konkret har løf­tet bevisbyrden for, at sagsøger ikke har erhvervet ret til flere af de i sagen omhandlede indsætninger og overførsler, herunder om flere af de i sagen omhandlede indsætninger og overførsler udgør lån.

I den forbindelse er det væsentligt at have for øje, at det for sagsøgers vedkommende er tilstrækkeligt blot at sandsynliggøre, at de i sagen omhandlede indsætninger og overførsler til sagsøgers bankkonto er sagsøgers personlige skatteansættelser uvedkommende.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det for længst er fastslået i praksis, at der er en helt fri bevisbedømmelse i relation til at sandsyn­liggøre dette, jf. eksempelvis UfR 1999.1197H, SKM2013.537.ØLR, SKM2014.254.ØLR, SKM2016.70.BR og SKM2021.607.

1.1 Indsætningerne og overførslerne

Det gøres på baggrund af sagens faktiske omstændigheder helt over­ordnet gældende, at der ikke der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for en forhøjelse af sagsøgers skatteansættelser for indkom­stårene 2012-2015 med i alt kr. 3.346.420 i relation til de i sagen om­handlede 202 indsætninger og overførsler, idet sagsøger ikke har er­hvervet ret til beløb i denne størrelsesorden.

Til støtte herfor skal der overordnet henvises til følgende:

For det første at flere af de i sagen omhandlede indsætninger og over­førsler til sagsøgers bankkonto hidrører fra låneforhold mellem IL og sagsøger.

Uanset at det ikke er afgørende for rettens stillingtagen i denne sag, hvorvidt der er udarbejdet lånedokumenter eller ej, jf. eksempelvis SKM2016.70.BR, har sagsøger desuagtet dokumenteret låneforholdene ved fremlæggelse af underskrevne gældsbreve dateret henholdsvis den 7. Januar 2013, den 23. december 2013, den 8. februar 2015 og den 26. december 2015, jf. Bilag 17, Bilag 23, Bilag 26 og Bilag 35.

Med betydning for indkomståret 2012 opgjorde IL i øvrigt de i 2012 lånte beløb primo 2013, i hvilken forbindelse begge parter - dvs. IL og sagsøger - underskrev et gældsbrev den 7. Januar 2013, hvori sagsøger således bekræftede at skylde IL kr. 532.393, jf. Bilag 17. I den forbindelse sikrede IL sig, at de underskrevne gældsbreve kunne gøres til fundament for udlæg.

For det andet at det af underliggende bilag fra F1-Bank til de enkelte overførsler fremgår, at overførslerne udgør lån, jf. eksempelvis Bilag 11 Bilag 13, Bilag 14, Bilag 15 og Bilag 31.

Disse ovennævnte objektive oplysninger har hverken SKAT eller Skatteankenævn henset til ved de trufne afgørelser.

På baggrund af ovenstående beror det således på en fejlopfattelse af de faktiske forhold, når Skatteankenævn side 35, 6. afsnit, 1. pkt. i afgørelsen af den 16. november 2020, jf. Bilag 1, har anført, at "Nævnet finder ikke, at klageren ved det fremlagte har godtgjort, at de mod­tagne overførsler og betalinger af husleje er at anse for lån, da oplysningerne om låneforhold ikke ses tilstrækkeligt underbygget ved gældsbreve, penge-strømme eller andre objektive omstændigheder".

Hertil kommer, at sagsøger for så vidt angår flere af de i sagen omhand­lende indsætninger og overførsler har videreoverført de modtagne be­løb samme dag eller i nær tilknytning hertil, jf. støttebilag I, II, III og IV.

Sagsøger har således ikke erhvervet endelig ret til disse indsætninger og overførsler, hvorfor disse efter retserhvervelsesprincippet ikke skal medregnes ved sagsøgers indkomstopgørelse, jf. eksempelvis UfR  1999.1197H.

1.2 Huslejen

Det gøres videre på baggrund af sagens faktiske omstændigheder helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte sagsøger af betalt husleje med i alt kr. 529.500 i indkomstårene 2013-2015, idet skattemyndighederne ikke har løftet be­visbyrden for, at der er sket overførsler fra tredjemand til betaling af sagsøgers husleje.

Den grundlæggende forudsætning om, at der ikke er adgang til at gen­nemføre en beskatning af beløb, som der ikke er erhvervet ret til, gæl­der tilsvarende i de tilfælde, hvor skattemyndighederne - som i denne sag - hævder, at tredjemand har betalt sagsøgers husleje i indkomstå­rene 2013-2015.

I denne sag er det ubestridt skattemyndighederne, som har bevisbyrden for, at sagsøgers husleje er betalt af en påstået tredjemand.

Sagsøgte har således bevisbyrden for, at en tredjemand - som hævdet af skattemyndighederne - har betalt i alt kr. 529.500 til sagsøgers udlejer til dækning af sagsøgers husleje relaterende til lejemålet beliggende på adressen Y2-adresse.

Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet.

Dette allerede fordi det af sagsøgers bankkonto fremgår, at sagsøger i indkomstårene 2013-2015 ved ti overførsler har overført i alt kr. 170.491 til udlejeren af sagsøgers lejemål, jf. Bilag 18, Bilag 24 og Bilag 27.

Det er således faktuelt forkert, når sagsøgte har lagt til grund, at sagsø­ger alene har foretaget fire overførsler p å i alt kr. 70.000 til udlejeren.

Hertil kommer, at sagsøger - som følge af misligholdt husleje - har tilt­rådt et gældsbrev vedrørende sin gæld til udlejeren, jf. Bilag 58 til Bilag 60.

Det gøres derfor gældende, at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at der - som hævdet af skattemyndighederne - er foretaget overførsler fra tredjemand på i alt kr. 529.500 i indkomstårene 2013-2015 til udleje­ren af lejemålet beliggende på adressen Y2-adresse

Det gøres videre gældende, at sagsøgtes manglende opfyldelse af sagsøgers opfordring (4) om at fremlægge klar dokumentation for den hævede tredjemandsbetaling af husleje skal tillægges processuel skade­virkning for sagsøgte, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

2 Ekstraordinær genoptagelse

Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at skattemyndighederne for at ændre en skatteansættelse skal varsle æn­dringen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb - dvs. en ændring af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2012 skulle varsles over for sagsøger senest den 1. maj 2016.

Om ændring af en skatteansættelse fremgår det videre af § 1 bekendt­gørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 om personer med enkle økonomiske forhold, at skattemyndighederne - uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 - skal varsle ændringen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

En ændring af en sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 skulle således varsles over for sagsøger senest den 30. juni 2015 for så vidt angår indkomståret 2013 og den 30. juni 2016 for så vidt an­går indkomståret 2014.

Varsles en skatteansættelse ikke indenfor ovennævnte ordinære frister, kan der alene ske genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse, såfremt en af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013.

Skattemyndighederne har oprindeligt foretaget en ekstraordinær gen­optagelse af indkomståret 2012 og begrundet denne ekstraordinære genoptagelse med følgende:

"Under hensyn til sagens omstændigheder vurderer SKAT, at betingelserne i g 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, ved at der ikke anses at være selvangivet korrekt ud fra sagens oplysninger, hvorfor der kan foretages ekstraordinær skatteansæt­telse for året 2012." (min understregning)

Ovennævnte fremgår af SKATs afgørelse af den 9. august 2016, jf. Bilag 40, side 13, 3. afsnit.

I den forbindelse er det særdeles væsentligt at have for øje, at det for­hold, at der måtte være selvangivet forkert, ikke er ensbetydende med, at sagsøger har handlet som minimum groft uagtsomt, idet der skal fo­retages en helt konkret vurdering af, hvorvidt sagsøger som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de i sagen omhand­lede indsætninger og overførsler.

Denne vurdering skal foretages helt konkret med afsæt i de i denne sag foreliggende oplysninger, idet der skal lægges vægt på, hvorvidt sagsø­ger subjektivt ved sin adfærd har ageret på en måde, som kan karakteri­seres som minimum groft uagtsomt, jf. eksempelvis SKM2022.53.VL.

Det er videre væsentligt at holde sig for øje, at en ekstraordinær ansæt­telse kun kan foretages i de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nævnte tilfælde, herunder hvis der er handlet groft uagtsomt i henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 5, såfremt ændringen varsles af skattemyn­dighederne senest seks måneder efter, at skattemyndighederne er kom­met til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Den omtalte seksmåneders frist benævnes reaktionsfristen og er en ab­solut frist, der skal iagttages ved gennemførelse af ekstraordinær ansæt­telse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Afgørende for beregningen af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er således, hvornår skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om skatteyders samlede ind­komstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse.

Afgørende er således ikke, hvornår skattemyndighederne havde alle oplysningerne om skatteyders samlede indkomstforhold, j f. eksempelvis SKM2021.707.HR og SKM2022.360.BR (anket).

2.1 Grov uagtsomhed

Som anført har skattemyndighederne foretaget en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2012.

Med betydning for ansættelsesfristerne har Skatteankenævn side 36, 7, afsnit i den indbragte afgørelse af den 16. november 2020, j f. Bilag 1, lagt til grund, at sagsøger ikke havde " ... enkle økonomiske forhold i indkomståret 2012, men havde enkle økonomiske forhold i indkomstårene 2013, 2014 og 2015^".

Det bestrides derfor, når sagsøgte har anført, at ^"SKAT har fraveget den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltnings lovens § 26, stk. 1, både for så vidt angår indkomståret 2012, indkomståret 2013 og indkomståret 2014^", j f. side 3, 1. afsnit i sagsøgtes svarskrift af den 28. september 2021.

Afgørende er herefter, hvorvidt sagsøger i indkomståret 2012 har udvist en adfærd, der kan karakteriseres som minimum groft uagtsomt med deraf følgende adgang til at foretage en ekstraordinær genoptagelse sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2012.

Sagsøger har ikke selvangivet de i sagen omhandlede 18 indsætninger og overførsler til sagsøgers bankkonto i indkomståret 2012, idet disse ikke skal henregnes som skattepligtig indkomst, idet indsætningerne og overførslerne er sagsøgers skatteansættelse uvedkommende, j f. stats^-skattelovens § 4 og § 5.

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de i sagen omhandlede indsætninger og overførsler, er det som anført væsentligt at have for øje, at der skal foretages en helt konkret vurdering.

I den forbindelse skal der henvises til, at skattemyndighederne ved vur^-deringen af spørgsmålet om grov uagtsomhed alene har lagt vægt på de 18 indsætninger og overførsler til sagsøgers bankkonto i indkomståret 2012.

Skattemyndighederne har således ikke ved vurderingen henset til de af skattemyndighederne rekvirerede underliggende bilag fra F1-Bank, som tydeligt angiver, at der er tale om lån til sagsøger, j f. Bilag 11, Bilag 13, Bilag 14 og Bilag 15.

Hertil kommer, at skattemyndighederne heller ikke i vurderingen har henset til de udadgående posteringer, som der har været på sagsøgers bankkonto i indkomståret 2012, jf. støttebilag I.

Skattemyndighederne har således oprindeligt undladt at hense til ud­giftssiden og således den samlede reelle erhvervelse ved vurdering af, hvorvidt sagsøger har handlet som minimum groft uagtsomt.

På baggrund heraf gøres det gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkom­ståret 2012, idet hverken sagsøger eller nogen på hans vegne har hand­let som minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. tillige nærmere herom under afsnit 3 nedenfor.

For så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014 gøres det ex tuto gæl­dende, at skattemyndighederne i øvrigt heller ikke har iagttaget ansæt­telsesfristen i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 for disse indkomstår, idet hverken SKAT eller Skatteankenævn har anset den korte ligningsfrist for suspenderet i medfør af § 3 i be­kendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, jf. tillige nærmere herom un­der afsnit 3 nedenfor.

2.2 Reaktionsfristen

I forlængelse af ovenstående gøres det videre gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansæt­telse for indkomståret 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 allerede fordi, skattemyndighederne ikke har overholdt reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Skattemyndighederne har i denne sag fremsendt et forslag til afgørelse dateret den 15. juli 2016, jf. Bilag 41.

Skattemyndighederne måtte således ikke forud for den 15. Januar 2016 - for så vidt angår indkomståret 2012 - være i besiddelse af tilstrække­lige oplysninger om sagsøgers indkomst- og formueforhold til at varsle den gennemførte ændring af dette indkomstår, såfremt reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens  § 27, stk. 2, 1. pkt. skal anses for iagttaget.

Som det fremgår af skattemyndighedernes eget sagsnotat, er denne sag opstartet den 1. februar 2016, jf. Bilag 42. Dette på baggrund af Y1-kommune

Kommunes underretning den 23. september 2013, som skattemyndighe­derne har kvitteret for modtagelsen af den 24. september 2013, jf. Bilag 43.

At skattemyndighederne den 24. september 2013 har modtaget en un­derretning fra Y1-kommune - som er hele baggrunden for denne sag - skaber i sig selv en formodning for, at skattemyndighederne ikke har iagttaget reaktionsfristen ved fremsendelsen af et forslag til afgø­relse den 15. juli 2016 - dvs. ca. 34 måneder efter underretningen.

Denne formodning støttes videre af det forhold, at der i perioden fra den 31. Januar 2013 til den 4. marts 2013 har været udvekslet oplysnin­ger mellem skattemyndighederne og F1-Bank vedrørende blandt andet indkomståret 2012, jf. Bilag 50 til Bilag 53.

Disse udvekslede oplysninger mellem skattemyndighederne og F1-Bank i perioden fra den 31. Januar 2013 til den 4. marts 2013 har bestyr­ket formodningen for, at skattemyndighederne ikke har iagttaget reak­tionsfristen ved fremsendelsen af et forslag til afgørelse den 15. juli 2016 - dvs. ca. 41 måneder efter udvekslingen af oplysningerne.

Skattemyndighederne har på et langt tidligere tidspunkt forud for den 15. Januar 2016 været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om sagsøgers indkomst- og formueforhold til at kunne varsle den foretagne ændring af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2012.

Det bestrides derfor, når sagsøgte under skriftvekslingen har gjort gæl­dende, at skattemyndighederne har iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. for så vidt angår den gen­nemførte ekstraordinære genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2012.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der ikke er grund­lag for en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2012, idet skattemyndighederne ikke har iagttaget reak­tionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det gøres videre gældende, at sagsøgte i øvrigt ikke har løftet bevisbyr­den for, at skattemyndighederne har iagttaget reaktionsfristen i hen­hold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

I den forbindelse skal det i øvrigt fremhæves, at sagsøgte ikke har efter­kommet sagsøger opfordring (1) om at fremlægge klar dokumentation for skattemyndighedernes iagttagelse af reaktionsfristen, hvilket skal tillægges processuel skadevirkning for sagsøgte, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

3 Begrundelsesmangler

Det følger helt overordnet af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de rets­regler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet.

Videre fremgår det af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., at i det om­fang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestem­mende for skønsudøvelsen.

Herudover er det væsentligt at have for øje, at det fremgår af forvalt­ningslovens § 24, stk. 2, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens fakti­ske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Ovennævnte bestemmelse i forvaltningslovens § 24 udgør en garanti­forskrift, som har til hensigt at sikre, at der træffes en materiel korrekt afgørelse, og at adressaten til denne har mulighed for at varetage sine interesser.

Det er således også hovedreglen, at manglende overholdelse af begrundelseskravet medfører ugyldighed, idet der ved manglende overhol­delse ikke er fornøden sikkerhed for afgørelsens rigtighed, hvilket for længst er fastslået i praksis, jf. eksempelvis Østre Landsrets dom offent­liggjort i TfS 2003,496 og Landsskatterettens afgørelse af den 9. maj 2014 (sagsnr. 13-0131957).

Det gøres gældende, at Skatteankenævn Østjyllands afgørelse af den 16. november 2020 - for så vidt angår indkomståret 2012 - er ugyldig alle­rede fordi, skattemyndighederne ikke har efterlevet begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.

Om den ekstraordinære ansættelse for indkomståret 2012 har SKAT - gengivet side 16 i Skatteankenævn Østjyllands afgørelse af den 26. november 2020, jf. Bilag 1 - oprindeligt alene anført følgende:

"Under hensyn til sagens omstændigheder vurderer SKAT, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, ved at der ikke anses at være selvangivet korrekt ud fra sagens oplysninger, hvorfor der kan foretages ekstraordinær skatteansættelse for året 2012." (min understregning)

Som det fremgår af ovenstående, har skattemyndighederne ikke ved den første afgørelse begrundet eller redegjort for, hvilke faktiske om­stændigheder og hensyn, der er tillagt vægt ved afgørelsen.

SKATs oprindelige afgørelse af den 9. august 2016 indeholder således ikke en begrundelse, som er behørig i henhold til forvaltningslovens § 24.

Skatteankenævn er heller ikke fremkommet med en begrun­delse i den for retten indbragte afgørelse af den 16. november 2020, jf. Bilag 1.

Det gøres videre gældende, at de gennemførte forhøjelser - for så vidt  angår indkomstårene 2013 og 2014 - tilsvarende er ugyldige, idet skat­temyndighederne heller ikke for så vidt angår disse har efterlevet be-grundelseskravet i forvaltningslovens § 24.

Dette fordi skattemyndighederne ikke har iagttaget den korte lignings­frist ved fremsendelse af et forslag til afgørelse den 15. juli 2016, jf. Bilag 41.

I den forbindelse skal det fremhæves, at hverken SKAT eller Skattean­kenævn Østjyllands afgørelser indeholder en begrundelse for, hvorfor den korte ligningsfrist skulle anses for at være suspenderet i medfør af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Hertil kommer, at hverken SKAT eller Skatteankenævn har begrundet eller redegjort for, hvilke faktiske omstændigheder og hen­syn, der måtte suspendere den korte ligningsfrist, som sagsøger ube­stridt er omfattet af i indkomstårene 2013 og 2014, jf. § 1 i bekendtgø­relse nr. 534 af den 22. maj 2013.

Dette støttes således også direkte af de trufne afgørelser, idet SKAT i af­gørelsen af den 9. august 2016, jf. Bilag 40, har anført, at "Under hensyn til sagens omstændigheder vurderer SKAT, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, ved at der ikke anses at være selvangivet korrekt ud fra sagens oplys­ninger, hvorfor der kan foretages ekstraordinær skatteansættelse for året 2012", hvilket er stadfæstet af Skatteankenævn ved afgørelsen af den 16. november 2020, jf. Bilag 1.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at de gennemførte forhøjelser for så vidt angår indkomstårene 2012, 2013 og 2014 er ugyldige allerede fordi, sagsøger ikke har modtaget nogen rede­gørelse for, efter hvilke regler og med hvilken begrundelse der er grundlag for en genoptagelse af skatteansættelserne for disse indkom­står.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A's skattepligtige indkomst med rette er forhøjet med de i sagen omhandlede indsætninger på hans bankkonto og tredjemands betalinger af hans husleje i indkomstårene 2012-2015, idet A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at indsætnin­gerne og betalingerne ikke var skattepligtig indkomst for ham, at fri­sterne for ændring af A's indkomst i 2012, 2013, 2014 og 2015 er overholdt, og at Skatteankenævn Østjyllands afgørelse af 16. november 2020 er behørigt begrundet.

Skatteankenævn Østjyllands afgørelse af 16. november 2020 er derfor rigtig.

4.1 Skattepligtig indkomst

Skatteankenævn har med rette forhøjet A's indkomst med 393.193 kr. for indkomståret 2012, 870.471 kr. for ind­komståret 2013, 1.285.043 kr. for indkomståret 2014 og 1.327.213 kr. for indkomståret 2015 på baggrund af et antal overførsler til A bankkonto samt tredjemands betaling af hans udgifter til husleje.

Det drejer sig nærmere bestemt for indkomståret 2012 om 393.193 kr., for indkomståret 2013 om 731.971 kr. vedrørende overførsler og 138.500 kr. vedrørende tredjemands betaling af huslejeudgifter, for indkomstå­ret 2014 om 1.098.043 kr. vedrørende indsætninger og 187.000 kr. vedrø­rende tredjemands betaling af huslejeudgifter og for indkomståret 2015 om 1.123.213 kr. vedrørende indsætninger og 204.000 kr. vedrørende tredjemands betaling af huslejeudgifter.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, og ankenævnet har med rette anset beløbene, der stammer fra en række overførsler og ind­sætninger på A's bankkonto samt tredjemands betalinger af A's husleje, for skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4.

Til den skattepligtige indkomst henregnes ikke allerede beskattede eller skattefrie midler. De indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller op­tagelse af lån, henregnes således ikke til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

En skattepligtig, der over en periode modtager indsættelser af pengebe­løb af en ikke-ubetydelig beløbsstørrelse, har bevisbyrden for, at de ind­satte beløb ikke er af en art, der skal anses som skattepligtig indkomst, jf. Vestre Landsrets dom af 20. december 2011, offentliggjort som SKM2018.46VLR og Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM.2008.905HR.

A har anført, at indsætningerne og overførslerne vedrø­rer ikke-skattepligtige beløb i form af lån, herunder af tredjemands be­talinger af A's husleje i 2013, 2014 og 2015.

En forklaring om optagelse af lån skal kunne underbygges ved objek­tive kendsgerninger i fornødent omfang, hvilket bl.a. fremgår af Hø­jesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208. og By­rets dom af 6. november 2019, offentliggjort som SKM2019.591.

A's forklaring om lån og de til støtte herfor fremlagte do­kumenter, er ikke underbygget ved objektive kendsgerninger i fornø­dent omfang.

Skattemyndighederne har derfor med rette vurderet, at A's forklaring om, at de modtagne overførsler og betalinger af husleje er lån, ikke er tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger, og det er derfor ikke godtgjort, at indsætningerne er sket med allerede be­skattede eller skattefrie midler.

4.1.1 Indsætningerne - 2012, 2013, 2014, 2015

A har til støtte for forklaringen om, at der er tale om lån, fremlagt en række gældsbreve. Han har oplyst, at der ikke er oprettet gældsbreve for de enkelte lån, men at der i stedet blev udarbejdet sam­lede gældsbreve ved udgangen af de enkelte år.

Det er for alle de omhandlede indkomstår imidlertid ikke muligt at konstatere en sammenhæng mellem de overførte beløb og betalinger i gældsbrevenes angivelse af lånenes størrelse.

Dertil kommer, at det fremgår af kontoudtogene, at betalerne har angi­vet betalingerne som værende for anparter, betaling af en faktura og betaling af løn. Der er ikke fremkommet nogen plausibel forklaring fra A's side på, hvad der begrunder, at betalerne har angivet betalingerne som anført. Gældsbrevene er ikke oprettet i umiddelbar tilknytning til tidspunkterne for overførslerne af de beløb, som angives som lånebeløb. Udlåneren har dermed ikke sikret sig bevis for overførs­lernes karakter af lån i forbindelse med de enkelte pengeoverførsler, hvilket skal sammenholdes med de betydelige beløb, der samlet set er overført.

Det ikke er godtgjort, at der er sket tilbagebetaling af de hævdede lån, og vilkåret i gældsbrevene om tilbagebetaling er således ikke overholdt. "Udlåneren" har forsat "kreditgivningen" i flere år til trods for A's manglende tilbagebetaling.

På flere af gældsbrevene, der angives underskrevet af IL som udlåner, er er der angivet "IL" som udlåner foruden "et af LLs selskaber". Det er på den baggrund uklart, hvem der ifølge gældsbrevene er udlåneren og dermed den, der kan kvittere for eventuelt tilbagebetalte beløb. Trods de meget betydelige beløb, som angives udlånt ifølge gældsbrevene, er der på ingen af dokumenterne påtegning fra vitterlighedsvidner, hvorfor det ikke er muligt at få verifi­ceret de nærmere omstændigheder ved underskrivelsen af dokumen­terne fra uafhængige personer. Långiveren har dermed ikke søgt at sikre sig mod, at han kan mødes med en indsigelse om, at dokumen­terne savner ægthed.

Der er ikke dokumentation for A's udsagn om, at LLs daværende ægtefælle har overværet udarbejdelsen og under­skrivelsen af de i sagen omtalte gældsbreve. Navnet på IL da­værende ægtefælle er da heller ikke oplyst. Selv, hvis LLs da­værende ægtefælle måtte have overværet udarbejdelsen og underskri­velsen heraf, så udgør det ikke en formel påtegning fra et vitterligheds­vidne, der verificerer gældsbrevenes ægthed. Hertil kommer, at kra­vene til habilitet ikke ville været opfyldt, såfremt LLs davæ­rende ægtefælle havde ageret vitterlighedsvidne, da pågældende havde en familiemæssig relation til en af dokumentets parter.

4.1.1.1 Indsætninger i 2012

For så vidt angår indkomståret 2012, hvor indsætningerne på A's konto er på i alt 393.193,13 kr., har A fremlagt et gældsbrev (bilag 17), hvor gælden er oplyst til at udgøre 532.393,00 kr. med en lånekommission på 50.000 kr. til forfald den 1. Januar 2015. Gældsbrevet er dateret 7. Januar 2013. Kreditor er angivet som ’’IL eller et af LLs selskaber".

4.1.1.2 Indsætninger i 2013

For så vidt angår indkomståret 2013, hvor indsætningerne på A's konto er på i alt 731.971,40 kr., har A fremlagt et gældsbrev (bilag 23), hvor gælden er oplyst til at udgøre 693.845 kr. med en lånekommission på 100.000 kr. til forfald den 1. Januar 2016. Gældsbrevet er dateret 23. december 2013. Kreditor er angivet som "IL eller et af LLs selskaber".

4.1.1.3 Indsætninger i 2014

For så vidt angår indkomståret 2014, hvor indsætningerne på A's konto er på i alt 1.098.042,91 kr., har A fremlagt et gældsbrev (bilag 26), hvor gælden er oplyst til at udgøre 1.180.376 kr. med en lånekommission på 200.000 kr. til forfald den 1. Januar 2017. Gældsbrevet er dateret 8. februar 2015. Kreditor er angivet som "IL eller et af LLs selskaber".

4.1.1.4 Indsætninger i 2015

For så vidt angår indkomståret 2015, hvor indsætningerne på A's konto er på i alt 1.123.213,47 kr., har A fremlagt et gældsbrev (bilag 35), hvor gælden er oplyst til at udgøre 953.318,00 kr. med en lånekommission på 200.000,00 kr. til forfald den 1. Januar 2018. Gældsbrevet er dateret 26. december 2015. Kreditor er angivet som "IL eller et af LLs selskaber."

4.1.2      Huslejebetaling i 2013-2015

Skattemyndighederne har med rette vurderet, at der er grundlag for at forhøje A's skattepligtige indkomst i form af tredjemands betaling af huslejeudgifter med 138.500 kr. for 2013, 187.000 kr. for 2014 og 204.000 kr. for 2015, det vil sige med i alt 529.500 kr.

Den månedlige husleje for A kan opgøres til 17.000 kr., og dertil kommer, at A for år 2013 skulle forudbetale leje af 15.000 kr. samt et depositum på 15.000 kr. Indbetalingen skulle ske til udlejerens bankkonto i F6-Bank (red.kontonr.nr5.fjernet).

Skattemyndighederne har ud fra A's kontoudtog fra F1-Bank alene kunnet se følgende overførsler benævnt "husleje" eller an­ført med udlejers konto nr.:

Det ses ud fra den modtagne lejekontrakt sammenholdt med de mod­tagne kontoudtog, at der ikke er sket overførsler til udlejer hver eneste måned, og Skatteministeriet har derfor med rette opgjort det således, at der skal ske forhøjelse af A's indkomst for tredjemands betaling af huslejeudgifter med 529.000 kr. således, jf. bilag 1, side 12-14:

A har gjort gældende, at følgende beløb også angår over­førsler til udlejeren vedrørende lejemålet, således at der samlet skulle være overført i alt 170.491 kr. til udlejeren af lejemålet:

Indkomståret 2013

Indkomståret 2014

Indkomståret 2015

Bilagene, som der henvises til, er ikke dokumentation for, at A har betalt husleje til udlejeren af lejemålet beliggende på adres­sen Y2-adresse.

Bilag 18, side 30, der angår overførslen den 7. oktober 2013, bilag 24, side 1, der angår overførslen den 16. Januar 2014, bilag 24, side 4, der angår overførslen den 29. Januar 2014, og bilag 27, side 30, der angår overførslen den 21. juli 2015, viser således ikke, hvem der er overført til.

Bilag 18, side 30, der angår overførslen den 30. oktober 2013, viser heller ikke, hvem der er overført til. Bilag 39, som sagsøger henviser til som et "underbilag" er en udskrift af en mail af 12. maj 2016, og det det frem­går ikke heraf, at overførslen den 31. oktober 2013 angår huslejebeta-ling.

Bilag 27, side 5, der angår overførslen den 4. februar 2015, viser, at der er sket betaling vedrørende "Y2-adresse", men det fremgår ikke, at der er tale om indbetaling af husleje, eller hvem betalingen er sket til.

For så vidt angår overførslerne i perioden 2013-2015 fra tredjemand til betaling af A's husleje, har A fremlagt bi­lag 58-60 som dokumentation for, at der skulle være oprettet et gælds­brev mellem ham og udlejer foranlediget af A's mang­lende husleje betalinger.

Bilag 58 viser blot en meget kortfattet mailkorrespondance fra den 16. og 17. november 2019, hvor JK den 16. november 2019 skrev (bilag 58): "Herved som aftalt ... skal i banken mandag .. så retur ven­ligst ... Vh", og hvor A den 17. november 2019 svarer JK, "Hej JK... sender tilbage senere i dag i underskrevet stand. Ringer ligeledes... Mvh A". Der var ikke vedhæftet et gældsbrev til underskri­velse i bilag 58. Bilaget dokumenterer derfor ikke, at der mellem A og udlejer skulle være oprettet et gældsbrev foranlediget af A's manglede huslejebetalinger.

Bilag 59 viser ligeledes blot en kort mailkorrespondance, og af bilag 60 fremgår det, at hverken udlejeren eller A selv umiddel­bart er i besiddelse af gældsbrevet, og gældsbrevets eksistens er derfor ikke tilstrækkeligt dokumenteret.

Bilag 37, der er en mail af 29. maj 2018 fra IL til A's advokat, som er fremlagt til dokumentation for, at der er oprettet gældsbreve, viser, at der er tale om en vennetjeneste. Det fremgår såle­des af bilaget, at: " I...] Jeg vil hermed bekræfte, at jeg har betalt husleje på vegne af A og at den årlige husleje er pålagt gældsbrevene pr. år. A har ikke tilbagebetalt noget endnu, men brevene er udformet således, at der kan foretages udlæg. Problemet er bare at A ejer ikke noget og jeg har lovet at hjælpe ham til han kan klare sig selv igen. Jeg har kendt A siden barn og vi er opvokset sammen. I...1"

4.2 Fristreglerne

A har ved at udeholde skattepligtige indtægter fra sine selvangivelser, hvilket tilregnes ham som groft uagtsomt, bevirket, at skatteansættelsen for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 er foreta­get på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattemyndighederne har på den baggrund med rette vurderet, at be­tingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af A skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 i med­før af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldte.

Da der foreligger grov uagtsomhed, og der følgelig kan ske ekstraordi­nær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, finder den forkortede ligningsfrist ikke anvendelse.

Skattemyndighederne har i øvrigt behørigt iagttaget fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

4.2.1 Den ordinære frist

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan skattemyndighederne som udgangspunkt ikke varsle ændring af skatteansættelsen for et ind­komstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

4.2.2 Den forkortede frist

For indkomstår før 2013 fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske for­hold (dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med efterfølgende ændringer), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om fo­retagelse af ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 1. juli i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal herefter være foreta­get senest den 1. oktober i samme år, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

For indkomstår fra 2013 fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske for­hold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 2. maj 2013 med efterføl­gende ændringer), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foreta­gelse af ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet indkomstår efter ind­komstårets udløb. Den varslede ansættelse skal herefter være foretaget senest den 1. oktober i samme år, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

For at være omfattet af den forkortede ansættelsesfrist er det en betin­gelse, at den skattepligtige har enkle økonomiske forhold, jf. bekendt­gørelsens § 2, stk. 1, nr. 1-5.

4.2.3 De økonomiske forhold og varslingen i sagen

Af A skatteoplysninger for indkomståret 2012 fremgår, at han var registreret som hovedaktionær i G1-virksomhed og dermed omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelsen om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005), hvorefter han ikke anses for at have enkle økonomiske forhold.

A var ikke registreret med hovedaktionæroplysninger i indkomstårene 2013, 2014 eller 2015 og havde således enkle økonomi­ske forhold i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Fristen for at afsende varsel om ændring af ansættelse af A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 udløb herefter som udgangspunkt den 1. maj 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristen for at afsende varsel om ændring af ansættelse af A skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 ud­løb som udgangspunkt den 30. juni 2015, 30. juni 2016 og 30. juni 2017, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 2. maj 2013 med efterfølgende ændringer).

SKAT sendte varsel om ændring af A skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 ved agterskrivelse af 15. juli 2016.

4.2.4 Fristgennembrud

Den ordinære ansættelsesfrist i § 26, stk. 1, kan fraviges, hvis en skat­tepligtig eller andre på dennes vegne har bevirket, at den skattepligti­ges skatteansættelse er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at dette må tilregnes den skattepligtige som en følge af grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteforvaltningen skal i sådanne tilfælde varsle ansættelsesændringe senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det for­hold, der begrunder fravigelse af den ordinære ansættelsesfrist, og an­sættelsen skal herefter gennemføres senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fristerne i § 1 i bekendtgørelsen om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold gælder videre ikke, når betin­gelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder de korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelsens § 3.

4.2.5 Grov uagtsomhed - ekstraordinær ansættelse

4.2.5.1 Grov uagtsomhed

A har over flere indkomstår modtaget skattepligtige pengeoverførsler og dækning af husleje af en betydelig beløbsmæssig størrelse.

Det påhviler A som skattepligtig at selvangive sine ind­tægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011 og lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis retten er enig med Skatteministeriet i, at A i ind­komstårene 2012 - 2015 har udeholdt indtægter, der burde have været selvangivet som beskrevet i afsnittet "Materielt", "Forhøjelse af skat­tepligtig indkomst" i Skattenævn Østjyllands afgørelse (bilag 1, side 33), da kan det uden videre lægges til grund, at han har handlet i det mindste groft uagtsomt, jf. f.eks. SKM2015.633.ØLR, SKM2017.478.VLR, UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.

SKAT og Skatteankenævn har derfor med rette vurderet, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, og at der er grundlag for suspension fra fristerne i § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skattean­sættelse af personer med enkle økonomiske forhold efter bekendtgørel­sens § 3.

Skattemyndighederne har derfor været berettigede til at foretage ek­straordinær ansættelse af A's indkomst for indkomstå­rene 2012, 2013, 2014 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

4.2.5.2 Kundskabstidspunktet

Det følger af retspraksis i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes grov uagtsomhed eller forsætligt forhold hos den skattepligtige. Kundskabs­tidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i be­siddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne bedømme, om der er grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Dette er fastslået af Højesteret i afgørelserne i UfR 2018.3603 og UfR 2018.3845.

Underretningen som skattemyndigheder modtog fra Y1-kommune den 23. september 2013 foranlediget af en sag om adresseregistre­ring vedrørende A (bilag 43) udgør ikke tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at SKAT var kommet til kundskab om, at skat­teansættelsen var urigtig, og at det skyldes i det mindste grov uagtsom­hed hos A. Underretningen fra Y1-kommune inde­holdt i relation til skattemæssige forhold kun oplysninger, der kunne begrunde mistanke om, at forskudsregistreringen for 2013 ikke svarede til de faktiske forhold.

Bilagene 50-53, der er SKATs anmodning til F1-Bank om kontoudtog mv for perioden 1. Januar 2011 til 31. Januar 2012, og det materiale ban­ken fremsendte i den anledning, er ikke relevante ved vurderingen af kundskabstidspunktet, da sagen ikke omhandler skatteåret 2011.

Kontoudtog fra F3-Bank, der blev modtaget den 29. marts 2016, kontoudtog fra F2-Bank, der blev modtaget den 1. april 2016 og kon­toudtog fra F1-Bank, der blev modtaget den 25. april 2016 (bilag 10, bi­lag 18, bilag 24, bilag 27) var nødvendige at indhente før det kunne kon­stateres, at der var brug for yderligere oplysninger til belysning af de enkelte konteringer på kontoudtogene. På den baggrund anmodede SKAT den 9. maj 2016 F1-Bank om underbilag for at få sagen oplyst i tilstrækkelig grad. SKAT modtog underbilagene den 17. maj 2016.

Skattemyndighederne har derfor først haft de relevante og tilstrække­lige oplysninger til at bedømme A's indkomstforhold den 17. maj 2016, jf. SKATs sagsnotat om ekspeditionerne i sagen (bilag 42).

Ankenævnet har ved afgørelsen med rette anset kundskabstidspunktet for den 17. maj 2016.

4.2.5.3 Fristerne ved ekstraordinær ansættelse

SKAT har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet der blev fremsendt forslag til afgørelse den 15. juli 2016 på baggrund af de oplysninger, som SKAT modtog fra F1-Bank den 17. maj 2016. Fristen i nævnte bestemmelse på 6 måneder er derfor over­holdt.

SKAT sendte herefter afgørelse for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 den 9. august 2016. Ansættelsen er således sket inden for 3 måne­der efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

4.3 Afgørelsens begrundelse

Både SKATs og Skatteankenævn Østjyllands afgørelser om ekstraordi­nær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for 2012, er behørigt begrundet i henhold til forvaltningslovens regler her­om, og der er derfor ikke grundlag for at anse afgørelserne for ugyldige.

Det følger af retspraksis, at der stilles beskedne krav til en begrundelse, jf. f.eks. UfR 2000.1504H, UfR 2002.752H.

F.s.v.a. SKATs afgørelse henvises der til bilag 40, side 4-6, bilag 40, side 12, bilag 40, side 7, bilag 40, side 9, sammenholdt med bilag 1, side 15 og side 16, sidste afsnit, og f.s.v.a. Skatteankenævn Østjyllands afgø­relse henvises til begrundelsen, der fremgår af bilag 1, side 36, 1. og 2. afsnit.

4.3.1 Indkomstforhøjelsen for 2012

A har i stævningen side 41 henvist til et enkelt afsnit i SKATs afgørelse og anført, at SKAT ikke har begrundet eller redegjort for hvilke faktiske omstændigheder og hensyn, der er tillagt vægt ved afgørelsen om, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.

SKAT har i begrundelsen for den ekstraordinære skatteansættelse (af­snit 4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse - bilag 40, side 12) hen­vist til sagens oplysninger, som der udførligt er redegjort for i afgørel­sen ((afsnit 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse - bilag 40, side 7) og (afsnit 2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse - bilag 40, side 9)). Der kan derfor ikke være tvivl om, hvilke omstændigheder, som be­grunder vurderingen, hvorefter betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Bestemmelsen i skatteforvaltningsloven er gengivet i afgørelsen i afsnittet om retsgrundlag (afsnit 1.3. Retsregler og praksis - bilag 40, side 4-6).

Det bestrides derfor, at SKATs afgørelse lider af begrundelsesmangler, der kan begrunde ugyldighed.

Det følger af retspraksis, at der i tilfælde, hvor det i det væsentlige er muligt for parten og klageinstansen at se, hvilke forhold og hensyn myndigheden har lagt vægt på, ikke sker underkendelse med henvis­ning til ugyldighed. Der skal foretages en konkret væsentlighedsvurde-ring. Højesterets afgørelse i UfR.2000.1504 kan anføres til eksempel på denne praksis.

Selv for det tilfælde, at begrundelsen anses for mindre fyldestgørende, er der derfor ikke grundlag for at statuere, at der er tale om en væsent­lig tilsidesættelse af en sagsbehandlingsregel.

Skatteministeriet bemærker i øvrigt, at en administrativ klageinstans vil kunne "reparere" en mangelfuld begrundelse som alternativ til at er­klære underinstansens afgørelse for ugyldig, jf. UfR2001.2127V. Har klageinstansen været berettiget til at "reparere" en mangelfuld begrun­delse, er det klageinstansens afgørelse, der er til prøvelse ved domsto­lene og ikke den underordnede myndigheds begrundelse, jf. UfR2014.2785H.

4.3.2 Indkomstforhøjelsen for 2013 og 2014

A har i stævningen side 42 henvist til, at det ikke frem­går af SKATs eller Skatteankenævn Østjyllands afgørelse, at den korte ligningsfrist er suspenderet i medfør af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at det på den baggrund gøres gældende, at de gennemførte forhøjelser for 2013 og 2014 er ugyldige, idet A ikke har modtaget no­gen redegørelse for, efter hvilke regler og med hvilken begrundelse, der er grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne for disse indkom­står.

Det fremgår imidlertid af SKATs afgørelse (bilag 41, side 12), at der henvises til § 3 i bekendtgørelsen nr. 534 af den 22. maj 2013, som er gengivet ovenfor i afgørelsens side 5-6.

Det fremgår af Skatteankenævn Østjyllands afgørelse (bilag 1, siderne 35 og 36), at det er lagt til grund, at A i indkomstårene 2013 og 2014 havde enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 1, i bekendt­gørelse nr. 534 af den 2. maj 2013.

Det fremgår af Skatteankenævns Østjyllands afgørelse, at den korte lig­ningsfrist kan suspenderes i medfør af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013.

Af Skatteankenævn Østjyllands afgørelse af 16. november 2020 (bilag 1, siderne 35 og 36) fremgår således:

"For indkomstår fra 2013 fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 2. maj 2013 med efterfølgende æn­dringer) [...I

[...I

Fristerne i bekendtgørelsens § 1 gælder videre ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættel­sen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist jf. bekendtgørelsens § 3."

På den baggrund bestrides det, at skattemyndighederne ikke har rede­gjort for efter hvilke regler og med hvilken begrundelse, der er grund­lag for en genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014.

4.4       Hjemvisningspåstand

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at ret­ten mod forventning måtte finde, at der i et vist omfang er grundlag for nedsættelse af de omhandlede forhøjelser af A's skattean­sættelser.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det derfor gældende, at det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. UfR2000.2039.H, UfR1982.1115.H, UfR1978.660.H og UfR1975.196.H.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

I følge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagel­ser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdig.

På baggrund af de foreliggende oplysninger kan det lægges til grund, at der på A's konto i F1-Bank er indsat 393.193 kr. i 2012, 731.971 kr. i 2013, 1.098.043 i 2014 og 1.123,213 kr. i 2015 svarende til de af skattemyndighe­derne foretagne indkomstforhøjelser vedrørende indsættelser af A skattepligtige indkomster for indkomstårene 2012-2015. Det kan endvidere lægges til grund af A med ikrafttræden den 15. marts 2013 lejede lejemålet Y2-adresse Y1-kommune, hvor huslejen udgjorde 17.000 kr. in­klusive forbrug samt at der ved en gennemgang af A's kon­toudtog alene fremgår, at der er betalt til udlejers konto tre gange, samt at der betalt 17.000 kr. med teksten "husleje" en gang.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er ind­sat beløb på 3.346.420 kr. på A's bankkonto og oplysningerne om A's husleje, sammenholdt med oplysninger om A's økonomiske situation i de pågældende år, påhviler det A at godtgøre, at de indsatte beløb er skattefri lånebeløb.

A har forklaret, at der er tale om lån. Gældsbrevene er udarbej­det af IL. Lånebeløbene er opgjort i forhold til, hvad IL sam­let det pågældende år har overført til A. IL betalte lige­ledes del af huslejen. Beløbene til husleje blev medtaget i opgørelsen i gældsbre­vene. Han skylder ligeledes penge til udlejer JK. For så vidt angår overførslerne og indsætningerne har A forklaret, at han på grund af en dom for underslæb blev frakendt retten til at stifte eller være direk­tør i et selskab. Han kunne derfor ikke få et arbejde og havde behov for at låne penge af barndomsvennen IL. Sagen havde store konsekvenser for hans LM, og han spekulerede derfor ikke over, hvor pengene blev overført fra. Han har ikke tilbagebetalt noget af gælden.

Det fremgår af de påberåbte gældsbreve, at de er underskrevet af IL og A den 7. Januar 2013, den 23.december 2013, den 8. februar 2015 og den 26. december 2015. Gældsbrevene er derfor ikke oprettet i forlæn­gelse af de enkelte overførsler og indsætninger på A's konto, og der er de enkelte år endvidere ikke en umiddelbar sammenhæng mellem lånenes størrelse og de overførte og indsatte beløb på A's konto. Lån­giver er i fire af gældsbrevene angivet som IL eller et af LLs selskaber og i gældsbrevet af 8. februar 2015 angivet som IL eller et af LLs selskaber, og det er derfor uklart, hvem der ifølge af gælds­brevene er udlåner. Der er ikke sket tilbagebetaling af lånene, som angivet i gældsbrevene. Af de fremlagte kontoudtog samt adviseringer fremgår, at der i forbindelse med indbetalingerne blandt andet er angivet køb af anparter, beta­ling af faktura, rådgivning, aconto løn og afvikling af gæld.

På denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger har A ikke ved sin forklaring og den øvrige bevisførelse godtgjort, at de på A's konto indsatte beløb og overførsler er tale om lån, og det samlede beløb på 3.346.420 kr., der i 2012- til 2015 er indsat på A's konto, må anses som skattepligtigt indkomst for A.

SKAT har på baggrund af A kontoudtog lagt til grund, at A den 8. juli 2013, den 5. august 2013, den 12. december 2013 og den 11. marts 2014 har betalt husleje på i alt 70.000 kr. til udlejer. Det fremgår af Skatteankestyrelsens afgørelse, at A til Skatteankestyrelsen oply­ste, at en del af lånene, som han havde optaget ved IL, blev ydet ved, at IL betalte A's husleje. A har i forbin­delse med sagens behandling ved retten oplyst, at det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at der udover de 70.000 kr. er betalt yderligere 100.491 kr. til udle­jer, da det af teksten i kontoudtogene vedrørende betalingerne fremgår enten "F6-Bank" eller "Y2-adresse". Endvidere fremgår det af et underbilag vedrø­rende en overførsel den 30. oktober 2013, at der er betalt til 17.000 kr. til udlejers kontomed teksten "jf. opgave". I mail af 29. maj 2018 fra IL til advo­kat BH fremgår, at IL har betalt husleje på vegne af A, og at den årlige husleje er pålagt gældsbrevene. Det fremgår endvi­dere, at A ikke har tilbagetalt beløbene, og at IL er be­kendt med, at A ikke kan betale tilbage.

Da det ikke af de fremlagte kontoudtog fremgår, at det er udlejers konto, belø­bene er overført til, og da det ikke fremgår, at der er tale om betaling af husleje, finder retten ikke, at A ved sin forklaring og de i øvrigt forelig­gende oplysninger har godtgjort at have betalt yderligere 100.491 kr. i husleje. Retten finder endvidere ikke, at den fremlagte mailkorrespondance mellem A og udlejer JK dokumenterer, at der er oprettet et gældsbrev mellem A og udlejer vedrørende manglende betaling af husleje. Af den fremlagte mail fra IL fremgår, at IL er fort­sat med at betale penge til A, selvom IL var klar over A ikke betalte pengene tilbage. Retten finder derfor ikke, at A har godtgjort, at der bestod et reelt gældsforhold, og den af tredjemand betalte husleje på i alt 529.500 kr. må anses som skattepligtigt indkomst for A.

De indsatte og overførte beløb og den af tredjemand betalte husleje må herefter anses for skattepligtig indkomst for A, statsskattelovens § 4.

Det fremgår af A's skatteoplysninger, at han i indkomståret 2012 var registret som hovedaktionær i G1. Fristen for at afsende varsel om ændring af ansættelse af A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 udløb herefter som udgangspunkt den 1. maj 2016, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da A ikke havde enkle øko­nomiske forhold i 2012, , jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

A var i indkomstårene 2013-2015 ikke registret som hovedaktio­nær. Fristen for at afsende varsel om ændring af ansættelserne af A's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013-2015 udløb herefter som udgangspunkt den 30. juni 2015, den 30. juni 2016 og den 30. juni 2017, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 435 af 22. maj 2013 om kort frist for skatteansæt­telse af personer med enkle økonomiske forhold.

Fristerne fraviges, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en an­sættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og bekendtgørelse nr. 435 af 22. maj 2013 om kort frist for skat­teansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 3.

Retten finder, at A i hvert fald har handlet groft uagtsomt ved over flere år ikke at selvangive indsættelserne på sin konto samt beløb til dæk­ning af husleje, og betingelserne for ekstraordinær ansættelse vedrørende ind­komstårene 2012-2015 er således opfyldt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at vars­lingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.

Det kan lægges til grund, at SKAT den 23. september 2013 modtog en underret­ning fra Y1-kommune vedrørende A's økonomiske forhold. Det kan endvidere lægges til grund, at SKAT den 31. Januar 2013 fik sendt kon­tooplysninger fra F1-Bank, der alene vedrørte indkomst året 2011. Først den 25. april 2016 modtog SKAT oplysning fra F1-Bank om, at der var indsat større be­løb på A's konto. På denne baggrund indhentede SKAT yderli­gere oplysninger til belysning af de enkelte konteringer på kontoudtogene. Ret­ten finder, at SKAT først efter modtagelsen af underbilagene fra F1-Bank den 17. maj 2016 havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne konstatere, at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Da SKAT på baggrund af oplysningerne den 15. juli 2016 fremsendte for­slag til afgørelse til A, finder retten ikke, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overskredet.