Parter
A
(advokat Kirsten Bordinggaard)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat Marianne Lovring (proceduretilladelse))
Retten i Glostrup har den 15. juni 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS32174/2021-GLO).
Landsdommerne Frosell, Jacob Waage og LA´sse Bødker Grymer (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at hendes skattepligtige indkomst for 2017 og 2018 ikke forhøjes med 128.200 kr. i 2017 og 10.000 kr. i 2018.
Indstævnte, Skatteministeriet Departementet, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag vedrørende A´s bankkonto- og skatteforhold.
De relevante oplysninger i bilagene er refereret i appellantens påstandsdokument, hvoraf uddrag er medtaget her:
Hævninger på A´s konto i F1-bank (21. september 2015 - 1. juni 2016):
"Dato | Afsender | Indsat (kr.) |
21.09.2015 | Hævning pengeautomat den 18.09 | - 2.400 |
23.09.2015 | Hævning pengeautomat den 23.09 | - 1.000 |
28.12.2015 | Hævning pengeautomat den 23.12 | - 15.000 |
29.12.2015 | Udbetaling kort nr. (red.kort.nr.fjernet) | - 400.000 |
29.12.2015 | Hævning pengeautomat den 29.12. | - 15.000 |
04.01.2016 | Bgs overførsel PP | 400.000 |
11.01.2016 | Indb. kontant kort nr. (red.kort.nr.fjernet) | 400.000 |
11.01.2016 | Pengeautomat den 11.01 | 35.000 |
19.01.2016 | Bgs Pluskonto Fri | - 400.000 |
21.01.2016 | Udbetaling | - 38.000 |
26.04.2016 | Pengeautomat den 26.04 | - 5.000 |
27.04.2016 | Pengeautomat den 26.04. | - 2.000 |
30.05.2016 | Udbetaling | - 38.500 |
01.06.2016 | Pengeautomat den 01.06. | - 5.000 |
I alt | | 86.900" |
Kontantindsætningerne på A´s privatkonto i F1-bank i 2017:
"Dato | Afsender | Indsat (kr.) |
16.01.2017 | Pengeautomat den 16.01. | 6.200 |
13.02.2017 | Pengeautomat den 13.02. | 8.000 |
08.05.2017 | Pengeautomat den 08.05. | 8.500 |
15.05.2017 | Indbetalt kontant | 57.500 |
15.05.2017 | Pengeautomat den 15.05 | 41.500 |
18.09.2017 | Pengeautomat den 18.09. | 5.500 |
11.10.2017 | Pengeautomat den 02.10. | 1.000 |
I alt | | 128.200" |
Kontantindsætningerne på A´s konto i F1-bank i 2018:
"Dato | Afsender | Indsat (kr.) |
12.06.2018 | Pengeautomat den 12.06. | 10.000,00" |
Af R75-attesterne (vedrørende de personlige skatteoplysninger for A) for 2016-2018 fremgår følgende bl.a.:
| 2015 | 2016 | 2017 |
"Indest. Pengeinst. Obligat. Pb. | 101.197 | 102.231 | 147.269 |
Formueværdi af fA´st ejendom | 2.550.000 | 2.550.000 | |
Gæld til realkredit/pengeinst. | - 372.325 | - 2.708.437 | - 2.622.417 |
Kursværdi af aktier mv. | 259.274 | - | - |
Kursværdi af obligationer mv. | 476.681 | - | - |
Kursværdi invest. | 256.461 | - | - |
I alt | 721.288 | - 56.206 | 74.852" |
Forklaringer
A har supplerende forklaret bl.a., at hun i dag arbejder som familiekonsulent i et familiecenter i Y3-by. Det har hun gjort i 1 ½ år nu. Hun bor stadig i huset i Y4-by. MR er nu 21 år. Hun flyttede hjemmefra sidste år. IY er 22 år nu. Han er også ved at flytte hjemmefra. Herudover har hun en datter på 14 år og en søn på 3 ½ år.
Hun har 7 søskende, som bor forskellige steder på Y1-landsdel. De fleste bor i Y2-by. Hun er den yngste i søskendeflokken.
Hun har ikke udlånt penge til andre af sine søskende end SR og MS.
Det er rigtigt, at hun har 3 konti, herunder en konto til dagligdagens betalinger og en opsparingskonto, som hun dog af og til hæver midler fra, hvis hun har behov for penge. Hun har i øvrigt af og til hævet penge, som hun har opbevaret derhjemme. Det er ret normalt i hendes kultur at hæve penge og lægge dem derhjemme.
Hun gav 3.565.000 kr. for huset. Hun havde fået et lånebevis fra sin bank på 2.500.000 kr. Med det beløb kunne hun ikke købe huset. Hun havde sparet op på sin konto. Man kan følge dette i kontiene mange år tilbage.
Hun bor stadig sammen med MM. MM betaler buskort til børnene og deres mobiltelefoner, computere mv. Herudover overfører han penge til hende. Hans indbetalinger afhænger af, hvor meget han i øvrigt betaler af fællesudgifterne. Han betaler ikke længere kontant. Det har de lært af denne sag.
Anbringender
A har gentaget sine anbringender for byretten og har yderligere anført bl.a., at det anerkendes, at hun er den nærmeste til at dokumentere, hvor kontantindsætningerne kommer fra, men at det forhold, at hun lever et normalt liv og har svaret ærligt og vedvarende, medfører, at bevisbyrden ikke er skærpet.
Hertil kommer, at hun i 2015 havde en opsparing på 1.093.613 kr. og et lån på 372.325 kr., at hun i februar 2016 købte et hus, at hun i 2016 og 2017 ikke desto mindre havde en opsparing på over 100.000 kr., at hun ud over at have sparet yderligere op også har sænket værdien af sit realkreditlån, og at det derfor ville være nærliggende for Skattestyrelsen, der er underlagt officialmaksimen, at indkalde materiale, som eventuelt kunne dokumentere hendes udsagn, men at Skattestyrelsen alene har indhentet materiale for 2017 og 2018.
Hun har endvidere gjort gældende, at det er dokumenteret, at hun havde midler til at kontantindsætte på sine egne konto og udlåne 100.000 kr. til sin søster, og at bevisbyrden for, at kontantindsættelsen af de 100.000 kr. ikke stammer fra ubeskattede midler, således er løftet.
Herudover har hun gjort gældende, at hun ikke skal beskattes af kontantoverførslerne fra sin mand på i alt 29.200 kr., da disse overførsler skyldes, at hendes mand betaler sin egen andel af parrets fælles omkostninger, herunder omkostningerne til deres fælles børn.
Endelig har hun gjort gældende, at kontantindsætningen på 10.000 kr. den 12. juni 2018 er tilbagebetaling af et lån fra hendes søster, hvorfor beløbet ikke er indkomstskattepligtigt.
Skatteministeriet Departementet har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fA´stsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, hovedforhandlingens varighed og sagens betydning.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 30.000 kr. Beløbet bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.