Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at tilbagebetalingen af for meget opkrævet ydelse, jf. sagsfremstilling, ikke er skattepligtig for låntager (kunden)?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Kreditor (Spørger) er et finansielt institut som er reguleret af Lov om finansiel virksomhed. Kreditor yder bl.a. udlån til personlige kunder.

Kreditor har indgået en gruppeforsikring med Forsikringsselskabet, hvor Kreditor tilbyder sine låntagere (de forsikrede kunder) dækning af deres løbende ydelse på deres realkreditlån i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden (Midlertidig uarbejdsdygtighed, Plejeorlov og/eller Ufrivillig arbejdsløshed).

Dækningen sker ved at Forsikringsselskabet - i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden - udbetaler det aftalte til beløb (låneydelsen på det forsikrede lån hos Kreditor) i den aftalte periode til Kreditor, som herefter nedskriver kundens lån med den aftalte ydelse svarende til, hvis kunden selv havde betalt ydelsen.

Forsikringsselskabet har tidligere indhentet et bindende svar (offentliggjort som SKM2022.291.SR). Skatterådet bekræftede bl.a. at nedskrivningen kundens hovedstol ikke har skattemæssige konsekvenser for kunden.

I det bindende svar blev det bl.a. lagt til grund, at der ikke ville ske nogen betalinger fra Forsikringsselskabet til kunder.

Det har efterfølgende vist sig, at en række kunder først anmelder skaden et stykke tid efter at forsikringsbegivenheden er indtrådt, eller ikke løbende får indsendt den påkrævende dokumentation for fortsat at være berettiget til dækning.

Kreditor modtager frem til skaden er anmeldt og dokumentation indsendt til Forsikringsselskabet ikke betaling fra Forsikringsselskabet og opkræver derfor låneydelsen hos kunden svarende til, hvis kunden ikke var omfattet af gruppeforsikringen.

Derfor spørges der på ny.

Kunderne fortaber ikke kravet på at få nedskrevet deres hovedstol efter bestemmelserne i gruppeforsikringen, som følge af den sene anmeldelse af skaden, eller undladelse af løbende at indsende den påkrævede dokumentation for skadens fortsatte beståen. Imidlertid opkræver Kreditor ydelsen hos kunden, medmindre Kreditor har modtaget ydelsen fra Forsikringsselskabet senest 5 dage før ydelsens forfald. Der kan således forekomme situationer, hvor betalinger som Kreditor modtager fra Forsikringsselskabet allerede er betalt af kunden. Kreditor ønsker i disse situationer at tilbagebetale det beløb som kunderne er blevet opkrævet og dermed stille kunderne som om, at dokumentationen var indsendt rettidigt, som forudsat i forsikringsaftalen.

Låneydelsen består i afdrag på hovedstolen samt rente m.m. I det omfang kunden ikke betaler afdrag på hovedstolen, består ydelsen udelukkende af rente m.m. Kreditor ønsker derfor at sikre, at disse tilbagebetalinger ikke ændrer på beskatningen af kunderne som bekræftet af Skatterådet i ovennævnte bindende svar.

Det kan lægges til grund, at det tilbagebetalte beløb dækker præcist det samme beløb, som kunden tidligere har indbetalt til Kreditor.

Bortset fra ovenstående er øvrige forudsætninger identiske med forudsætninger i tidligere indhentede bindende svar.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad 1)

I det bindende svar (offentliggjort som SKM2022.291.SR) er det i overensstemmelse med forsikringsaftalen mellem Kreditor og Forsikringsselskabet lagt til grund, at det er Kreditor - og ikke kunden - som er berettiget til udbetalingerne fra Forsikringsselskabet, og at der ikke sker udbetalinger direkte fra Forsikringsselskabet til kunden. Således anfører Skattestyrelsen i det bindende svar:

"Tilsvarende må anses at være tilfældet i nærværende sag, hvor Kreditor som forsikringstager tegner de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med låntager (kunden) som den forsikrede. Det er Kreditor, der betaler forsikringspræmien, der sker udbetaling af forsikringssummen fra forsikringsselskabet til Kreditor, hvis forsikringsbegivenheden indtræder. Der kan omvendt ikke ske en udbetaling direkte fra forsikringsselskabet til kunden.

Kreditor modtager således forsikringsydelsen direkte fra forsikringsselskabet og nedsætter til gengæld kundens gæld og rentebetalinger mv. svarende til de løbende betalinger på de pågældende lån. Det er således i den foreliggende situation långiver (Kreditor), som har krav på forsikringsudbetalingen og ikke den forsikrede (kunden). Eftersom kunden ikke har noget retskrav på forsikringsudbetalingerne overfor forsikringsselskabet, er den pågældende ej heller skattepligtig af de løbende udbetalinger fra forsikringsselskabet efter statsskattelovens § 4, se SKM2014.643.SR." (Spørgers understregning).

Det er Kreditors vurdering, at på tidspunktet for skadens indtræden, har Kreditor et retskrav mod Forsikringsselskabet - også selv om dokumentationen først indsendes efterfølgende fra kunden. Det forhold, at Kreditor fortsat opkræver ydelsen hos kunden frem til betalingen fra Forsikringsselskabet rent faktisk sker, har ingen indflydelse på Kreditors krav mod Forsikringsselskabet, så længe kravet ikke er forældet.

Da Kreditor herved har foretaget en uretmæssig opkrævning af kundens ydelse i forhold til den indgåede låneaftale, herunder gruppeforsikringen, har kunden et krav mod Kreditor på tilbagebetalingen af den for meget opkrævede ydelse. Kunden er efter Kreditors vurdering således ikke skattepligtig af tilbagebetalingen.

Det forhold, at der er beløbsmæssig identitet mellem det beløb som Kreditor modtager fra Forsikringsselskabet og det beløb som Kreditor tilbagebetaler til kunden, ændrer intet på at tilbagebetalingen stammer fra Kreditor og ikke Forsikringsselskabet. Kunden har således ikke retskrav mod Forsikringsselskabet, men mod Kreditor, som har modtaget det for meget betalte beløb.

Det er derfor Kreditors vurdering at spørgsmålet skal besvares med et " ja".

Spørgers bemærkninger til Skattestyrelsens udkast til indstilling:

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at kunderne ikke har fradrag for renteudgifter, som dækkes af forsikringsydelsen.

Formuleringen: "Sammenfattende er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at beløb tilbagebetalt/udbetalt som følge af fejlagtig indbetaling af låneydelse, skal anses som skattefri for låntagere (kunder), der ikke har indregnet heraf følgende fradragsberettigede renteudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst." kan dog læses som at det er en forudsætningen for skattefriheden, at der ikke er taget fradrag for renteudgifterne.

Det er vores vurdering at ydelsen vil være skattefri også selvom kunderne har taget et uretmæssigt fradrag. Låntagerne er forpligtiget til at reagere på dette og vi er efter SIL jo forpligtiget til at korrigere indberetningen og dermed sikre at fradraget ikke opretholdes. Vi tvivler faktisk på at låntagerne kan ændre i feltet, da det er låst.

I afsnittet ovenfor præciseres at der ikke er fradrag for renteudgifter efter LL § 5.

Kunne det overvejes at blot skrive

" Sammenfattende er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at beløb tilbagebetalt/udbetalt som følge af fejlagtig indbetaling af låneydelse, skal anses som skattefri for låntagere (kunder)".

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar:

Skattestyrelsen har imødekommet Spørgers ønske om en ændring i sammenfatningen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tilbagebetalingen af for meget opkrævet ydelse, jf. sagsfremstilling, ikke er skattepligtig for låntager (kunden).

Begrundelse

Udbyder af gruppeforsikringen/kreditorforsikringen (Forsikringsselskabet) har, som oplyst af Kreditor, tidligere indhentet et bindende svar offentliggjort som SKM2022.291.SR vedrørende de skattemæssige konsekvenser for kunderne af kreditorforsikringen.

I spørgsmål 1 i SKM2022.291.SR bekræftede Skatterådet, at en forsikringsudbetaling direkte til kreditor ikke ville medføre skattepligt for kunden efter pensionsbeskatningslovens § 49 eller statsskattelovens § 4 i den nærmere beskrevne kreditorforsikring (gruppeforsikringen).

Der blev i begrundelsen til spørgsmål 1 dels anført, at gruppeforsikringen ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, og dels at:

"Kreditor modtager forsikringsydelsen direkte fra forsikringsselskabet og nedsætter til gengæld kundens gæld og rentebetalinger mv. svarende til de løbende betalinger på de pågældende lån. Det er således i den foreliggende situation långiver (Kreditor), som har krav på forsikringsudbetalingen og ikke den forsikrede (kunden). Eftersom kunden ikke har noget retskrav på forsikringsudbetalingerne overfor forsikringsselskabet, er den pågældende ej heller skattepligtig af de løbende udbetalinger fra forsikringsselskabet efter statsskattelovens § 4, se SKM2014.643.SR."

I SKM2022.291.SR oplyste Spørger, at:

"Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at kunden vil blive orienteret om, at påløbne renter i perioden med udbetaling fra Forsikringsselskabet til Kreditor ikke vil være fradragsberettiget for kunden, hvilket vil blive indberettet af Kreditor til Skattestyrelsen".

Skattestyrelsen lægger også til grund for besvarelsen af nærværende sag, at kunden ved oprettelse af kreditorforsikringen ikke har fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, jf. ligningslovens § 5, idet der ikke foreligger en retlig bindende forpligtelse for kunden til at betale renterne i ledighedsperioden m.v., hvor forsikringsselskabet har overtaget betalingsforpligtelsen, jf. også besvarelsen af spørgsmål 7 i SKM2014.643.SR.  

Af SKM2022.291.SR fremgår desuden, at:

"Kunden vil i alle tilfælde være en fysisk person med et dansk CPR-nummer og bopæl i Danmark som tilmelder sig kreditorforsikring hos Kreditor i privat regi. Kunden vil således ikke kunne blive tilmeldt kreditorforsikringen som led i et erhvervsmæssigt forhold". Skattestyrelsen lægger også dette til grund for besvarelsen i nærværende sag.  

Spørgsmålet i nærværende sag vedrører den situation, hvor det efterfølgende har vist sig, at en række kunder først anmelder skaden et stykke tid efter, at forsikringsbegivenheden er indtrådt, eller ikke løbende får indsendt den påkrævede dokumentation for fortsat at være berettiget til dækning. Frem til skaden er anmeldt, og dokumentation er indsendt til Forsikringsselskabet, modtager Kreditor ikke betaling fra Forsikringsselskabet og opkræver derfor låneydelsen hos kunden, svarende til hvis kunden ikke var omfattet af gruppeforsikringen.

Kreditor ønsker i disse situationer efterfølgende, når anmeldelse og dokumentation er indsendt, at tilbagebetale det beløb, som kunderne er blevet opkrævet og dermed stille kudnerne som om, at dokumentationen m.v. var indsendt rettidigt, som forudsat i forsikringsaftalen.

Kreditor har oplyst, at:

• Kunderne ikke fortaber kravet på at få nedskrevet deres hovedstol efter bestemmelserne i gruppeforsikringen, som følge af den sene anmeldelse af skaden, eller undladelse af løbende at indsende den påkrævede dokumentation for skadens fortsatte beståen.
• Det forhold, at Kreditor fortsat opkræver ydelsen hos kunderne frem til betalingen fra Forsikringsselskabet rent faktisk sker, har ingen indflydelse på kundens krav mod Forsikringsselskabet, så længe kravet ikke er forældet.

Der er efter Kreditors opfattelse herved foretaget en uretmæssig opkrævning af kundens ydelse i forhold til den indgåede låneaftale, herunder gruppeforsikringen, hvorfor kunden har et krav mod Kreditor på tilbagebetaling af den for meget opkrævede ydelse. Kunden er efter Kreditors vurdering ikke skattepligtig af tilbagebetalingen.

Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at bestemmelserne i kreditorforsikringen ikke indeholder en "stram" tidsmæssig frist for kundens indsendelse af anmeldelse og dokumentation for skaden, så længe kravet blot ikke er forældet efter reglerne herom i forældelsesloven.

I SKM2008.532.SR ønskede en kommune at få SKAT’s stillingtagen til den skatte- og momsmæssige behandling hos varmeforbrugerne af en eventuel tilbagebetaling af for meget indbetalte varmebidrag (overdækning). Skatterådet skulle således tage stilling til, om beløb udbetalt/tilbagebetalt som såkaldte overdækningsbeløb skulle anses som skattefri for private forbrugere og andre, der ikke havde indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I SKAT´s begrundelse blev det bl.a. anført, at "(…) I konsekvens heraf modtager de private forbrugerne, hvis udgift til varmebidrag har været irrelevant for indkomstopgørelsen, ikke en indtægt efter SL § 4, men stilles alene som om, de oprindeligt var blevet opkrævet det korrekte - lavere - varmebidrag (…)".

Af SKM2008.532.SR fremgår det således, at "beløb udbetalt som såkaldte overdækningsbeløb skal anses som skattefri for private forbrugere og andre, der ikke har indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens forbrugere, der har indregnet varmebidragene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal indtægtsføre disse i samme omfang, som varmebidragene måtte have været udgiftsført."

Af SKM2009.234.SR fremgår det tilsvarende, "at såkaldte overdækningsbeløb, der er udbetalt til varmeforbrugere, der er direkte tilsluttet AffaldVarme XX' fjernvarmenet, var skattefri for private forbrugere og andre, der ikke havde indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst".

Efter Skattestyrelsens opfattelse er situationen i nærværende sag sammenlignelig med sagerne refereret i SKM2008.532.SR og SKM2009.234.SR, derhen at kunderne har betalt "for meget" for en ydelse, og at der herefter sker en tilbagebetaling af det for meget opkrævede beløb.

I nærværende sag er der desuden tale om, at der er indbetalt et beløb, som kunden ikke har været retlig forpligtet til at indbetale, og der er i modsætning til sagerne refereret i SKM2008.532.SR og SKM2009.234.SR endda sikkerhed for, at det tilbagebetalte beløb dækker præcis det samme beløb, som kunden tidligere har indbetalt til Kreditor. Så meget desto mere taler dette for, at tilbagebetalingen ikke bør udløse skattepligt for kunden efter statsskattelovens § 4.  

Låneydelsen, som kunden i første omgang fejlagtigt har indbetalt til Kreditor, dækker efter det oplyste både renter og afdrag på gælden. Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at den fejlagtige betaling af låneydelsen ikke medfører, at der tages fradrag for renteudgifter, jf. ligningslovens § 5, idet det fremgår af SKM2022.291.SR, at "kunden vil blive orienteret om, at påløbne renter i perioden med udbetaling fra Forsikringsselskabet til Kreditor ikke vil være fradragsberettiget for kunden, hvilket vil blive indberettet af Kreditor til Skattestyrelsen", jf. også SKM2014.643.SR.

Sammenfattende er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at beløb tilbagebetalt/udbetalt som følge af fejlagtig indbetaling af låneydelse, skal anses som skattefri for kunder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens § 49

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den forsikrede kan fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikring, og for seniormedlemmer af en arbejdsløshedskasse kan fradrages udgifter til seniormedlemskabskontingent. Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan kun opnå fradrag efter 1. pkt. i indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller i arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 12, og kun i det omfang udgiften efter udenlandske regler ikke kan fradrages ved beskatning i udlandet. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring, jf. dog ligningslovens §§ 30 og 31.

Statsskatteloven

§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi [...]

§ 5 b. Til indkomst henregnes ikke:

[...] udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

Ligningslovens § 5, stk. 1

Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b

Forsikringsaftalelovens § 2

Stk. 1. Ved selskabet forstås i denne lov forsikringsgiveren.

Stk. 2. Ved forsikringstageren forstås den, der med selskabet har sluttet aftale om forsikring.

Stk. 3. Ved den sikrede forstås den, som, hvis en forsikringsydelse kommer til udbetaling, har ret til ydelsen.

[…]

Forarbejder

Praksis

SKM2022.291.SR

Skatterådet fandt bl.a., at kunden ikke var skattepligtig af de løbende forsikringsudbetalinger, allerede fordi kunden ikke havde et retskrav som sådan på de pågældende betalinger. Reduktion af kundens restgæld som følge af forsikringsbetalingerne kunne endvidere ikke anses for en skattepligtig gældseftergivelse for kunden.

SKM2009.234.SR

Skatterådet fandt, at såkaldte overdækningsbeløb, der er udbetalt til varmeforbrugere, der er direkte tilsluttet AffaldVarme XX' fjernvarmenet, var skattefri for private forbrugere og andre, der ikke havde indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Derimod skulle de forbrugere, der havde indregnet varmebidragene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, indtægtsføre disse i samme omfang, som varmebidragene måtte være udgiftsført.

SKM2008.532.SR

Skatterådet fandt, at beløb, som blev udbetalt til varmeforbrugere som led i tilbagebetaling af et overdækningsbeløb, der var godkendt af Energitilsynet, var skattefri for private forbrugere og andre, der ikke havde indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Erhvervsdrivende varmeforbrugere, der havde indregnet varmebidragene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skulle derimod indtægtsføre disse i samme omfang, som varmebidragene var udgiftsført.