Parter:
A
(advokat PA)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat Signe Brink Haugaard)
Denne afgørelse er truffet af dommer Pia Inger Petersen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 25. juli 2022.
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje As skattepligtige indkomst med 5.231.448 kr. i indkomstårene 2012 og 2013.
A har nedlagt følgende påstande:
Principalt, at As skatteansættelse for indkomståret
2012 nedsættes med kr. 2.921.448
2013 nedsættes med kr. 2.310.000
Subsidiært, at As skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om principalt: Frifindelse.
Subsidiært: Hjemvisning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Landsskatteretten har den 26. april 2022 truffet sålydende afgørelse:
"…
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | S afgørelse |
Indkomståret 2012 | | | |
Indsætning af DHS 4.200.000 | 2.772.000 kr. | 0 kr. | 2.772.000 kr. |
Indsætning af DHS 1.010.400 | 666.864 kr. | 0 kr. | Hjemvises |
Indsætninger i F1-bank | 320.394 kr. | 0 kr. | 320.394 kr. |
Indkomståret 2013 | | | |
Indsætning af DHS 3.500.000 | 2.310.000 kr. | 0 kr. | 2.310.000 kr. |
Indsætninger i F1-bank | 15.960 kr. | 0 kr. | 10.960 kr. |
Yderligere indkomst til dækning af negativt privatforbrug | 92.102 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Møde mv.
Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten og klageren har udtalt sig ved et retsmøde over for Landsskatteretten.
Faktiske oplysninger.
Klageren var medlem af direktionen i G1-virksomhed i perioden 27. januar 2012 - 1. marts 2012 og medlem af bestyrelsen i perioden 24. november 2011 - 1. marts 2013. Det fremgår af sagen, at klageren var arbejdsløs og modtog dagpenge i indkomstårene 2011, 2012 og en del af 2013. Pr. 1. august 2013 fik klageren arbejde som tolk og pædagogmedhjælper, hvor den indberettede løn udgjorde 86.831 kr. for perioden 1. august - 31. december 2013.
Klagerens daværende ægtefælle var på barselsorlov i 2012 og 2013, og den indberettede Aindkomst udgjorde henholdsvis 201.394 kr. og 218.923 kr. Klagerens husstand bestod af klageren, dennes ægtefælle og deres tre børn født i henholdsvis 2009, 2010 og 2013.
Klagerens bopæl blev ransaget af politiet den 24. oktober 2013. Politiet fandt kontoudtog vedrørende en bankkonto i Y1-land med kontonummer (red.kontonummer.fjernet), som efter teksten tilhørte klageren. Derudover fandt politiet en kvittering vedrørende køb af bil, samt en kvittering vedrørende reparation af et ur fra G2-virksomhed.
Klageren oprettede den 2. januar 2012 en aftaleindskudskonto i Y1-land med løbetid på 6 måneder. Der blev indskudt 4.200.000 DHS den 2. januar 2012, som blev overført fra klagerens almindelige indlånskonto. Klageren har endvidere indsat en check på sin almindelige indlånskonto i Y1-land den 15. oktober 2012 på 1.010.400 DHS.
SKAT konstaterede endvidere en indbetaling på klagerens almindelige indlånskonto i Y1-land på 3.500.000 DHS, som blev foretaget 30. juli 2013.
I de forskellige dokumenter fremgår den Y1-land valuta som MAD, DHS eller dirham. SKAT anmodede klageren om en redegørelse for klagerens negative privatforbrug for indkomståret 2013, om at indsende yderligere dokumentation for husstandens leveomkostninger samt bankkontoudtog for hans konti. Klageren oplyste overfor SKAT, at der ikke var grundlag for at indsende yderligere dokumentation, da han mente, at de selvangivne beløb for 20102013 var korrekte.
SKAT modtog bankkontoudtog fra F1-bank vedrørende husstandens 9 konti i F1-bank.
SKAT opgjorde herefter klagerens skattepligtige indkomst for 2012 og 2013 ud fra de på ransagningen fremkomne oplysninger, bankkontoudtog modtaget fra F1-bank, samt allerede indberettede oplysninger.
SKAT udsendte forslag til afgørelse den 3. september 2015 og afgørelse den 26. oktober 2015.
SKAT anvendte en gennemsnitskurs på 66 ved omregning fra DHS til danske kroner.
Klagerens skattepligtige indkomst blev opgjort således:
Indkomståret 2012
Selvangivet skattepligtig indkomst 0 kr.
+ Indbetaling på aftalekonto i Y1-land
4.200.000 DHS til ca. kurs 0,66
den 2. januar 2012 (bilag 21 og 22) 2.772.000 kr.
+ Indbetaling på aftalekonto i Y1-land
1.010.400 DHS til ca. kurs 0,66
den 15. oktober 2012 (bilag 18) 666.864 kr.
+ Indbetalinger på konti i F1-bank, der anses
som skattepligtig indkomst (bilag 2) 320.394 kr.
Ikke selvangivet skattepligtig indkomst i alt 3.759.258 kr.
Skattepligtig indkomst i alt 3.759.258 kr.
Indkomståret 2013
Selvangivet skattepligtig indkomst 55.446 kr.
+ Indbetaling på aftalekonto i Y1-land
3.500.000 DHS til ca. kurs 0,66
den 30. juli 2013 (bilag 10) 2.310.000 kr.
+ Indbetalinger på konti i F1-bank, der anses
for skattepligtig indkomst (bilag 2) 15.960 kr.
+ indkomst til dækning af det negative
privatforbrug og leveomkostninger for din
husstand (bilag 27) 184.205 kr.
Heraf udgør din andel 50 % = (kr. 184.205 / 2) 92.102 kr.
Ikke selvangivet skattepligtig indkomst 2.418.062 kr.
Skattepligtig indkomst i alt 2.473.508 kr.
Indbetalinger på husstandens bankkonti i F1-bank, som SKAT har anset for ikke selvangivet skattepligtig indkomst er opgjort således:
Dato | Tekst | Indsat i kr. | Saldo i kr. | Konto | Ejer |
2012 | | | | | |
13-01 | G15-virksomhed i.h.t aftale | 25.000,00 | 35.703,40 | ...43 | A |
20-03 | G1-VIRKSOMHED Y2-ADRESSE | 6.000,00 | 1.367,87 | ...43 | A |
09-05 | Y3-land, G3-virksomhed | 50.000,00 | 49.936,61 | ...42 | JA |
30-05 | Moms G1-virksomhed | 88.000,00 | 86.423,96 | ...42 | JA |
01-06 | Netbank overførsel G1-VIRKSOMHED | 248,00 | 8.847,42 | ...42 | JA |
20-06 | Indb. Ved check | 5.346,33 | 2.299,69 | ...43 | A |
26-06 | Indbetaling | 1.200,00 | 146,60 | ...42 | JA |
26-06 | Indbetaling | 11.500,00 | 8.928,99 | ...43 | A |
21-08 | Kundekort (red.kundekort.fjernet) | 10.000,00 | 10.051,55 | ...42 | JA |
17-09 | MA | 28.000,00 | 1.345.204,64 | ...33 | A og JA |
17-09 | G4-SUPERMARKED | 16.500,00 | 11.150,86 | ...43 | A |
01-11 | G5-SUPERMARKED | 71.600,00 | 71.636,74 | ...43 | A |
06-12 | G6-virksomhed | 4.000,00 | -3.770,68 | ...43 | A |
17-12 | Kundekort (red.kundekort2.fjernet) | 3.000,00 | -1.642,68 | ...43 | A |
Samlet | | 320.394,33 | | | |
2013 | | | | | |
11-06 | IB. Y4-by | 260,00 | 6.076,47 | ...42 | JA |
12-06 | G6-virksomhed | 5.000,00 | 1.925.454,94 | ...33 | A og JA |
18-06 | G7-virksomhed | 3.630,00 | 639,83 | ...43 | A |
23-06 | Fra G8-virksomhed | 1.000,00 | -7.258,17 | ...43 | A |
08-07 | G9-virksomhed | 600,00 | 903,25 | ...43 | A |
02-08 | G10-virksomhed | 2.100,00 | 1.101,51 | ...43 | A |
05-08 | G11-FAGFORENING, afdrag | 1.200,00 | 1.801,51 | ...43 | A |
13-09 | Indsat ved check | 2.170,77 | -3.494,26 | ...43 | A |
Samlet | | 15.960,77 | | | |
Ægtefællernes samlede vejledende privatforbrug, beregnet ud fra de til SKAT indberettede oplysninger, udgjorde for 2012 -63.751 kr. og for 2013 -291.126 kr.
SKAT opgjorde herefter klagerens husstands privatforbrug ud fra oplysninger, SKAT var bekendt med fra arbejdsgivere, banker mv, materiale fundet under ransagningen samt bankkontoudtog indhentet fra F1-bank. SKAT opgjorde privatforbruget for klageren og hans ægtefælle for 2012 til 2.282.913 kr.
således:
| Privatforbrug klageren i kr. | | Privatforbrug ægtefælle i kr. | |
Indestående i bank | | 98.618 | | 96.643 |
Værdipapirer | 12.393 | | | |
Salg VW Polo 22/8 | 9.200 | | | |
Køb Renault Clio - skøn | | 30.000 | | |
Køb Ford Focus | | 80.000 | | |
Bankgæld | | -3.570 | 1.244 | |
Skattepligtig indkomst | | 10.423 | 164.417 | |
A-skat | | | | 69.799 |
AM-bidrag | | | | |
Børnefamilieydelse | | | 31.455 | |
Ejendomsskat | | 4.861 | | 24.308 |
Restskat | | | 13.875 | |
Penge hævet i Y1-land | 2.442.000 | | | |
Udgift G21-virksomhed | | | 12.700 | |
Regulering jf. kontoudtog | | 288.394 | | |
Skattepligtige indtægter jf. kontoudtog | | | | |
I alt | 2.783.987 | 521.246 | 211.102 | 190.750 |
| | | | |
Privatforbrug for husstanden 2.282.913
SKAT har opgjort privatforbruget for klageren og hans ægtefælle for 2013 til -184.205 kr. således:
| Privatforbrug klageren | | Privatforbrug ægtefælle | |
Indestående i bank | | 261.392 | | 254.822 |
Værdipapirer | 12.393 | | | |
Køb Peugeot 206 | | 20.000 | | |
Renault Clio | 25.000 | | | |
Salg Ford Focus | 85.000 | | | |
Salg Audi A4 | | | 480.000 | |
Køb Volkswagen Touran | | | | 250.000 |
Bankgæld | | 3.659 | 494 | |
Skattepligtig indkomst | 79.005 | | | |
A-skat | | 2.676 | | 66.294 |
AM-bidrag | | | | |
Børnefamilieydelse | | | 41.907 | |
Restskat | | | 17.634 | |
Regulering jf. kontoudtog | | | | 289.676 |
Skattepligtige indtægter jf. kontoudtog | | | 15.960 | |
I alt | 201.398 | 287.727 | 762.916 | 860.792 |
Privatforbrug for husstanden -184.205
Det gennemsnitlige statistisk opgjorte privatforbrug for 2 voksne med børn udgjorde for 2012
436.529 kr. og for 2013 440.575 kr. jf. Danmarks Statistik
SKAT fremsendte forslag til ændring af indkomstansættelserne for 2012 og 2013 den 3. september 2015 og afgørelse den 26. oktober 2015.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 3.759.258 kr. i indkomståret 2012 og med 2.418.062 kr. i indkomståret 2013.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
"…
1.2. Indbetalinger på konti i Y1-land
…
1.2.1. Konklusion
Da du ikke har dokumenteret hvor ovennævnte penge kommer fra, anser SKAT indbetalingerne på din konto i Y1-land for, at være skattepligtig indkomst.
Endvidere anses indbetalinger på din husstands bankkonti i F1-bank, jf. bilag 2, hvor det ikke umiddelbart fremgår, at beløbene vedrører din selvangivne indkomst, som ikke selvangivet skattepligtig indkomst. SKAT har anset, at indkomsten tilhører dig med udgangspunkt i følgende:
1. at din ægtefælle har haft barselsorlov i indkomståret 2012 og 2013 sammenholdt med, at du ikke har haft nogen personlig indkomst i perioden 1. januar 2012 til 1. august 2013 ifølge SKAT’s kontroloplysninger bilag 30 og 31.
2. I indkomståret 2012 er der indbetalt kr. 94.248 fra selskabet G1-virksomhed, jf. bilag 2, hvor du har været medlem af direktionen i perioden 27/1 2012 til 1/3 2012 og medlem af bestyrelsen i perioden 24/11 2011 til 1/3 2012.
I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold.
Din skattepligtige indkomst forhøjes således med følgende:
Indkomståret 2012
Indbetaling den 2. januar 2012 (4.200.000 dhs a kurs 0,66) = kr. 2.772.000
Indbetaling den 15. oktober 2012 (1.010.400 dhs a kurs 0,66) = kr. 666.864
Indbetalinger på din husstands bankkonti i F1-bank,
der anses for ikke selvangivet skattepligtig indkomst, jf. bilag
2 = kr. 320.394
Ikke selvangivet personlig indkomst. Beløbet er skattepligtigt
jf. personskattelovens § 4. = kr. 3.759.258
Indkomståret 2013
Indbetaling den 31. juli 2013 (3.500.000 dhs a kurs 0,66) = kr. 2.310.000
Indbetalinger på din husstands bankkonti i F1-bank,
der anses for ikke selvangivet skattepligtig indkomst jf. bilag
2 = 15.960
Ikke selvangivet personlig indkomst. Beløbet er skattepligtigt
jf. personskattelovens § 4 = kr. 2.325.960
1.3. Privatforbrug
Privatforbrugene for din husstand er for indkomstårene 2012 og 2013 opgjort til jf. bilag 26 og 27:
Indkomståret 2012 2.282.931 kr. Indkomståret 2013 -184.205 kr.
I 2013 udviser din husstands privatforbrug et negativt resultat. Det betyder, at din husstand i 2013 har haft et forbrug, som er finansieret af indtægter som SKAT ikke er bekendt med.
De af SKAT opgjorte privatforbrug for indkomstårene 2012 og 2013, er beregnet ud fra de oplysninger, som SKAT er bekendt med fra arbejdsgivere, banker mv. samt materiale fundet under ransagningen og bankkontoudtog indhentet fra F1-bank.
1.3.1 Særligt vedrørende indkomståret 2013
Privatforbruget for indkomståret 2013 er beregnet negativt med kr. 184.205 jf. bilag 27.
Det bemærkes ved beregning af privatforbruget for indkomståret 2013 har SKAT valgt, at se bort fra følgende indbetaling på bankkontonr. ...43 i F1-bank (bilag 24, side 45):
19/9 2013 Overførsel G12-VIRKSOMHED BMW X5 kr. 233.175
Ifølge SKAT oplysninger, har du eller din ægtefællen ikke været ejer af en bil af mærket BMW X5. Hvis dette skulle være tilfældet, er SKAT ikke vidende om anskaffelsesprisen for bilen.
Købspris og salgspris anses derfor, at være identiske og påvirker derfor ikke privatforbruget eller indkomstopgørelsen.
1.3.2. Konklusion
Et privatforbrug skal kunne levne plads til almindelig forbrug i form af husleje, faste udgifter, mad, tøj, fritid og fornøjelser mv.
Når et privatforbrug er beregnet til et negativt eller et meget lavt beløb, så må det betyde, at din husstand har haft indkomst, som ikke er SKAT bekendt eventuelt i form af kontant indkomst.
I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det fremgår af Statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægt- og formueforhold.
Når privatforbruget er beregnet til et negativt eller meget lavt beløb kan der i henhold til Højesterets dom af 21. juni 1967, offentliggjort i UfR 1967.635 H, foretages en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst, selv om der ikke er sket en tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.
På baggrund af ovenstående, mener SKAT at din indkomst for indkomståret 2013 skal forhøjes således:
Indkomståret 2013
Indkomst til dækning af det negative privatforbrug og leveomkostninger
kr. 184.205
Her af udgør din andel 50% (kr. 184.205 / 2) = kr. 92.102
Yderligere skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4 = kr. 92.102
…"
I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger: "…
Pkt. 3.1 Indsætning af 4.200.000 DHS 2. januar 2012 på skatteyders aftalekonto i Y1-land
SKAT kan ikke se ud fra de vedlagte bilag 5, 6, hvem der har indbetalt pengene og hvor pengene er udbetalt til. Det fremgår ikke er der tale om en særlig klient konto - lukket konto der er oprette i forbindelse med deponering i forbindelse med køb af en grund som der anføres. Men der imod en helt almindelig aftalekonto, hvor man mod at lade pengene stå en periode får en højere rente. Det bemærkes, at beløbet på 1.010.400 kr. der fremgår under pkt. 3.2 er indsat på samme konto.
Endvidere bemærkes det, at aftalen (bilag 8) der skulle dokumentere fordeling af et beløb i 2012 er dateret 20. januar 2015, der må som udgangspunkt være udfærdiget en kontrakt på samme tid som aftalen er indgået.
SKAT er med udgangspunkt i ovenstående stadig af den opfattelse, at beløbet på 4.2000.000 DHS er skattepligtig for A i 2012, idet skatteyder ikke har indsendt fyldestgørende dokumentation for, at beløbet skulle være indbetalt på en klientkonto og skatteyder skulle agere "ejendomsmægler".
Pkt. 3.2 Indsætning på 1.010.400 DHS den 15. oktober 2012 på skatteyders aftalekonto i Y1-land.
Ifølge modtagene dokumentation (bilag 10) har skatteyders far på vegne af skatteyder anskaffet en ejendom i Y1-land den 19/5 2003 for 400.000 DHS. Der så senere er afhændet jf. bilag 13 til 1.040.000 DHS jf. bilag 11, 12 og 13. Det bemærkes, at skatteyder ikke tidligere har oplyst SKAT om, at han har haft en ejendom i udlandet. Ved gennemgang af skatteyderes privat økonomi for 2003, jf. vedlagte udskrifter af primo formue for 2002 (bilag 1 og 2) samt indkomstoplysninger for 2013 samt formueoplysninger for ultimo 2003 (bilag 3 og 4), kan SKAT ikke se, at skatteyder har haft midler til, at anskaffe ejendommen til 400.000 DHS i 2003, da husstandens samlede privatforbrug er negativt med -16.238 kr. jf. bilag 5. SKAT finder derfor, at der kan rejses tvivl om dokumenternes ægthed.
Pkt. 3.3.1 Indsætning af 25.000 kr. den 13. januar 2012.
Der anføres at beløbet ikke er skattepligtigt, idet der er tale om tilbagebetaling af depositum. Skatteyder må således have indbetalt beløbet tidligere. Skatteyder må derfor dokumentere dette. På foreliggende grundlag fastholder SKAT, at beløbet er skattepligtig indkomst, idet skatteyder ikke har dokumenteret indbetaling af depositummet.
Pkt. 3.3.2 Indsætning af 50.000 kr. den 9. maj 2012.
Ifølge erklæring fra M(…) af 14/12 2017 (bilag 19) fremgår det, at G22-virksomhed har købt brugt inventar for 50.000 kr. af skatteyder i 2012. Det fremgår ikke hvilket inventar der er tale om. Inventaret kan stamme fra skatteyders virksomhed "G1-virksomhed".
På foreliggende grundlag fastholder SKAT, at beløbet er skattepligtig indkomst, da skatteyder ikke har dokumenteret, at der er tale om salg af privat indbo.
Pkt. 3.3.3 Indsætning af 88.000 kr. den 30. maj 2012
Det oplyses, at der er tale om tilbagebetaling af moms 88.000 kr. fra selskabet G1-virksomhed, der efterfølgende er blevet overført til kurator.
SKAT har gennemgået skatteyder og skatteyders kærestes bankkonti og kan ikke ses, at beløbet efterfølgende er overført til kurator.
Beløbet er overført til bankkonti der tilhører skatteyder selv samme dag, som det er indgået på kærestens bankkonto (red.bankkonto.fjernet) jf. (bilag 33) således:
Dato Tekst bankkontoudtog Beløb
1. maj 2012 Netbank overførsel (red.bankkonto2.fjernet) (bilag
37) 33.423 kr.
1. maj 2012 Netbank overførsel (red.bankkonto3.fjernet) (bilag
25) 50.000 kr.
På det foreliggende grundlag fastholder SKAT, at beløbet er skattepligtig indkomst fra selskabet G1-virksomhed, da SKAT ikke kan se, at skatteyder har overført beløbet til kurator.
Pkt. 3.3.4 Indsætning af 28.000 kr. af 17. september 2012
Det oplyses, at beløbet vedrører tilbagebetaling af udlæg i forbindelse med, at skatteyder skulle have lagt ud for køb af ur mrk. "(red.urmærke.fjernet)"
Såfremt SKAT skal kunne godkende, at beløbet ikke er skattepligtigt, må skatteyder indsende dokumentation for køb af uret (hvor og hvornår er beløbet hævet). Således at det kan dokumenteres, at uret ikke er købt for ubeskattede midler. Endvidere må kvitteringen indsendes - SKAT finder det for meget sandsynligt, at der må forefindes en kvittering vedrørende køb af et ur i den prisklasse.
Pkt. 3.3.5 Indsætninger af 16.500 kr. den 17. september 2012 og 71.600 kr. den 1. november 2012.
Det er dokumenteret, at en person har vundet 16.500 kr. ved spil på i G13-virksomhed jf. bilag 22. Der er tale om 20 gevinster på 825 kr. og dette beløb er indsat på skatteyders bankkonto. Men der er brugt 10.000 kr. 20 x 500 kr. til at spille for. Det fremgår umiddelbart ikke, at skatteyder har hævet dette beløb på sine bankkonti. Skatteyder må derfor dokumentere, hvor han har pengene fra (at det ikke er ubeskattede midler), der skal indgå i den skattepligtige indkomst.
Det er dokumenteret, at en person har vundet 71.600 kr. ved spil i G13-virksomhed jf. bilag 23 er der vedlagt 20 kuponer med gevinst på 2.405 kr. i alt gevinst på 58.675 kr. samt 19 kuponer med gevinst på 1.175 kr. hvilket giver dokumentation for gevinster på 58.675 kr. Beløbet på 71.600 kr. og beløbet er indsat på skatteyders bankkonto. Men af samme kuponer fremgår, at der er brugt 19.500 kr. 39 x 500 kr. til at spille for. Det fremgår umiddelbart ikke, at skatteyder har hævet dette beløb på sine bankkonti. Skatteyder må derfor dokumentere, hvor han har pengene fra (at det ikke er ubeskattede midler), der skal indgå i den skattepligtige indkomst.
Pkt. 5 side 15 - Lån fra skatteyders tante.
Vedr. lån fra A tante - GEM (…) på 1,5 mio. DHS svarende til 990.099 dk. den 1. marts 2011. Af bilag 27 fremgår der følgende:
• MR anerkender sin gæld til GEM (…)
• De to parter har anmodet undertegnede notar om at bekræfte, ved udstedelse af et retsdokument, følgende aftale, der er indgået direkte mellem dem.
OBS: der står intet om, at lånebeløbet skulle have passeret notaren!, ej heller står der noget om, at notaren har efterprøvet eksistensen af noget lån]
• Lånebeløb på 1,5 mio DHS, som A forpligter sig til at tilbagebetale til Fru GEM (…) eller til hendes fuldmagtshaver senest den 1/5/2020
• Tilbagebetaling kun i pengesedler eller mønter, gangbare i Y1-land eller ved overførsel til bankkonto.
• Nederst næstsidste side :
Udfærdiget i Y5-by, i undertegnede notars kontor den 24. februar 2011,
Og efter at have læst, parterne har underskrevet sammen med den underskrivende notar • Sidste side:
Registreret i Y5-by den 1. marts 2011
Gebyr indregistrering: 24500 Dirhams
Stempelmærker: 40 Dirhams
SKAT kan ikke se, at skatteyder har fået overført beløbet fra GEM (…) og kan umiddelbart ikke anerkende lånet. …"
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse forud for retsmøde: "…
Formelt:
A er omfattet af den korte ligningsfrist fastsat i bekendtgørelse nr. 1095 af 15.11.2005 § 1, hvorfor SKATs afgørelse er truffet udenfor den ordinære ansættelsesfrist.
Af bekendtgørelsens § 3 fremgår det dog, at denne frist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, da det efter vores opfattelse kan tilregnes klager som mindst groft uagtsomt, at han har modtaget beløb, uden at disse er selvangivet, eller det har kunnet dokumenteres, at de var skattefrie.
Materielt:
Efter at vi fra Y6-bys Politi i medfør af persondatalovens § 8 har modtaget bilagsmateriale vedrørende As bankkonti i Y1-land, reparation af ur og køb af bil, har vi udarbejdet opgørelser for hans husstand, som udviser et negativt privatforbrug for 2013.
På den baggrund har vi anmodet A om at redegøre for det negative privatforbrug og om dokumentation for hans husstands leveomkostninger og hans kontoudtog for bankkonti i F1-bank. Vi har endvidere anmodet om redegørelse for konstaterede indbetalinger på hans konti i Y1-land. A har ikke ønsket at fremsende dette, og vi har derfor opgjort hans skattepligtige indkomster for 2012 og -13 med udgangspunkt i de kontroloplysninger, vi har til rådighed, bankkontoudtog modtaget fra F1-bank samt de fra politiet modtagne bilag.
For indkomståret 2012 udgøres forhøjelsen af indsætninger på konto i Y1-landnsk bank med henholdsvis 4.200.000 dirham, svarende til 2.772.000 kr., og 1.010.400 dirham, svarende til 668.864 kr., og indsætninger på danske konti med i alt 320.394 kr.
As skattepligtige indkomst for 2012 udgør herefter 3.759.258 kr., da der ikke var selvangivet indkomst i dette år.
For indkomståret 2013 udgøres forhøjelsen af en indsætning på konto i Y1-landnsk bank med 3.500.000 dirham, svarende til 2.310.000 kr., indsætninger på danske konti med i alt 15.960 kr. og et skønsmæssigt ansat beløb på 92.102 kr., som udgør halvdelen af det beløb på 184.205 kr., som i henhold til vores beregninger mangler i klagers husstand for at bringe privatforbruget op på et antageligt niveau.
A skattepligtige indkomst for 2013 udgør herefter 2.473.508 kr., da der var selvangivet indkomst med 55.446 kr. i dette år.
Ved klagesagen er skatteansættelsen påstået nedsat til det selvangivne, og der er i den forbindelse indsendt redegørelser og bilagsmateriale vedrørende de nævnte punkter i vores afgørelse.
Skatteankestyrelsen har ved sin gennemgang af det nu indkomne materiale fundet, at det ikke kan afvises, at indsætningen på 1.010.400 dirham vedrører et salg eller en ekspropriation af en ejendom i Y1-land, som klager ejede, og foreslår dette punkt hjemvist til fornyet ligningsmæssig gennemgang hos os.
Det er endvidere konstateret, at 5.000 kr. af de i 2013 indsatte beløb på klagers konto i F1-bank er en overførsel fra hans daværende hustru, som ikke kan anses for skattepligtig indkomst.
Endelig har Skatteankestyrelsen efter en konkret vurdering fundet husstandens privatforbrug antageligt i 2013, således at forhøjelsen på dette punkt kan bortfalde. Vi formoder, at der herved er henset til, at både klager og hans hustru modtog dagpenge i dette år, til at han også havde en mindre lønindkomst og til de foretagne øvrige forhøjelser.
Skatteankestyrelsen er enig med os i, at bevisbyrden for, at de indsatte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, påhviler klager, jf. Højesterets dom gengivet i SKM 2008.905.HR.
For så vidt angår afgørelsens øvrige punkter findes bevisbyrden ikke at være løftet, og SKATs afgørelse foreslås stadfæstet på disse punkter.
Vi kan tiltræde forslaget i sin helhed.
…"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 3.759.258 kr. og skatteansættelsen for indkomståret 2013 nedsættes med 2.418.062 kr.
Det er endvidere bl.a. anført, at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist i dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.
Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:
"…
Påstanden fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2012
Ej grundlag for beskatning af indsætning af DHS 4.200.000
den 2. januar 2012 Kr. 2.772.000
Ej grundlag for beskatning af indsætning af DHS 1.010.400
den 15. oktober 2012 Kr. 666.864
Ej grundlag for beskatning af indsætninger på konti i F1-bank
Kr. 320.394
I alt Kr. 3.759.258
Indkomståret 2013
Ej grundlag for beskatning af indsætning af DHS 3.500.000
den 13. juli 2013 Kr. 2.310.000
Ej grundlag for beskatning af indsætninger på konto i F1-bank Kr. 15.960
Ej grundlag for beskatning af indkomst til dækning af negativt
privatforbrug og leveomkostninger for husstanden Kr. 92.102
I alt Kr. 2.418.062
…
3 NÆRMERE OM INDSÆTNINGERNE PÅ A KONTI I 2012
3.1 Vedrørende indsætningen af DHS 4.200.000 på A konto i Y1-land i 2012
SKAT har konstateret, at der den 2. januar 2012 blev indsat et beløb på DHS 4.200.000, svarende til DKK 2.772.000, på A konto i Y1-land, med konto nr. (red.kontonummer2.fjernet).
Ifølge A har han været mægler i en handel med fast ejendom i Y1-land. A har oplyst, at indsætningen ovenfor vedrører et salg af en byggegrund, som blev solgt til en person ved navn IA (…) til en købesum på DHS 4,2 mio.
A har forklaret, at årsagen til, at der den 2. januar 2013 blev indsat DHS 4,2 mio. på ovennævnte konto, skyldes, at købesummen blev deponeret på en lukket konto/klientkonto, som A ikke kunne råde over.
Som bilag 5-6 vedlægges to dokumenter angående denne indbetaling.
Af bilag 5 fremgår det, at beløbet på DHS 4,2 mio. blev indsat på en lukket konto, der først er adgang til den 1. juli 2012. Herudover fremgår det, at beløbet blev forrentet med en indlånsrente på 3,15 %.
A har oplyst, at han i mellemtiden forsøgte at få handlen af byggegrunden endeligt gennemført. Imidlertid ombestemte IA (…) sig og ønskede ikke at købe byggegrunden alligevel. IA (…) ønskede pengene fra klientkontoen tilbagebetalt, hvorefter der indledes forhandlinger i forhold til en ny aftale omkring, hvad A skulle modtage i provision for det arbejde, han udførte i forbindelse med salget af byggegrunden. Dette arbejde omfattede bl.a. udgifter i forbindelse med udarbejdelse af dokumenter samt et honorar til notaren.
På baggrund af tilbagebetalingskravet fremsatte A den 31. maj 2012 en forespørgsel til banken om udbetaling af DHS 3,7 mio. fra den pågældende konto.
Bilag 6 vedrører en meddelelse fra kontoen, hvoraf det fremgår, at der var tale om en lukket konto i perioden 2. januar 2012 - 1. juli 2012.
Herudover fremgår det af dokumentet, at der den 31. maj 2012 blev søgt om et forskud på DHS 3,7 mio. Det fremgår ligeledes, at der mellemtiden var påløbet renter for indlån på kontoen på DHS 66.150 vedrørende beløbet på DHS 4,2 mio.
Det fremgår endvidere af dokumentet, at der var en rente/gebyr på forskudsudbetalingen på DHS 12.903, samt en rente/gebyr på DHS 1.290, jf. bilag 6.
Som bilag 7 fremlægges en udskrift fra kontoen, hvoraf det fremgår, at der den 7. juni 2012 først blev indsat DHS 3.500.000, som blev udbetalt til lA (…) den 8. juni 2012. Det fremgår ligeledes af kontoudskriftet, at det resterende beløb på DHS 200.000 blev udbetalt til lA (…) den 1. juli 2012.
Herudover fremgår det, at banken havde fratrukket renter samt tilskrevet kontoen renter for indlån.
Som bilag 8 vedlægges en underskrevet aftale af den 20. januar 2015 mellem A og lA (…). Heraf fremgår, at det imellem parterne blev aftalt, at lA (…) skulle betale DHS 500.0000 til A i forhold til de udgifter, der var forbundet med købet af byggegrunden, som blev annulleret. Det fremgår videre af aftalen, at lA (…) herefter fik udbetalt det resterende beløb på DHS 3,7 mio.
Ifølge A modtog han ca. DHS 200.000 for sit arbejde i forbindelse med handlen af byggegrunden, som blev annulleret. A har oplyst, at han i Y1-land blev beskattet med 20 % af dette beløb.
3.2 Vedrørende indsætningen af DHS 1.010.400 på A konto i Y1-land i 2012
SKAT har konstateret, at der den 15. oktober 2012 blev indsat et beløb på DHS 1.010.400, svarende til DKK 668.864, på As konto i Y1-land. Som bilag 9 vedlægges kopi angående indbetalingen af en check på dette beløb til kontoen.
Ifølge A erhvervede han tilbage i 2002/2003 en ejendom i Y1-land, som blev anvendt som feriebolig. Som bilag 10 vedlægges skøde vedrørende denne ejendom.
I 2011 blev ejendommen eksproprieret af de Y1-land myndigheder. Ekspropriationen af ejendommen udløste en erstatning på DHS 1.010.400, hvilket ovennævnte indbetaling vedrører. Ifølge A blev dette beløb udbetalt kontant.
Som bilag 11 vedlægges kvittering vedrørende indbetaling af checken. Endvidere vedlægges som bilag 12 et uddrag af As konto, hvoraf det fremgår, at indbetalingen af denne check blev indsat på hans konto den 7. oktober 2012.
Til yderligere dokumentation af, at beløbet på DHS 1.010.400 vedrørte en ekspropriationserstatning, vedlægges som bilag 13 skrivelse af den 13. oktober 2011 fra virksomheden G14-virksomhed til A. Denne virksomhed varetog ekspropriationen, og har hjemmesiden (red.link.fjernet)
Endvidere vedlægges som bilag 14 fuldmagt fra A af den 18. oktober 2011 til notar MKG (…). A har oplyst, at MKG (…) var behjælpelig med at varetage udbetalingen af erstatningen på As vegne, idet han ikke havde mulighed for at være i Y1-land, da erstatningen blev udbetalt fra ovennævnte virksomhed. MKG (…) fik således fuldmagt til at hente checken, som efterfølgende blev overdraget til A, og herefter bliver indsat på hans konto.
3.3 Vedrørende indsætninger af kr. 320.394 på A konti i F1-bank i 2012
Som bilag 15 vedlægges kontoudskrifter fra F1-bank vedrørende As konto med konto-nr. 0265 ...43 angående perioden 1. januar 2012-31. december 2013.
Som bilag 16 vedlægges endvidere kontoudskrifter fra F1-bank vedrørende en konto tilhørende ACV (…) med konto-nr. 0265 ...42. Kontoudskrifterne vedrører perioden 1. januar 2012-31. december 2013.
Som bilag 17 vedlægges kontoudskrifter for perioden 1. januar 2012-31. december 2013 vedrørende A og ACV (…) bankkonto i F1-bank med konto-nr. 0265 ...33.
Ved en gennemgang af ovennævnte kontoudskrifter har SKAT anset et samlet beløb på i alt kr. 320.394 for at være ikke selvangivet skattepligtig indkomst hos A.
Det drejer sig konkret om følgende indsætninger på de tre ovennævnte konti;
…
3.3.1 Vedrørende indsætningen af kr. 25.000 kr. den 13. januar 2012
Det kan af SKATs opgørelse konstateres, at SKAT har anset en indsætning på kr. 25.000 den 13. januar 2012 for at vedrøre skattepligtig indkomst hos A.
Af indbetalingsteksten fremgår det, at denne indbetaling kommer fra selskabet G15-virksomhed.
A har oplyst, at han på dette tidspunkt påtænkte at opstarte en cafe på G16-virksomhed via selskabet G1-virksomhed.
Som bilag 18 vedlægges selskabsrapport vedrørende selskabet G1-virksomhed, hvoraf det fremgår, at selskabet blev stiftet den 24. november 2012 inden for branchekoden 563000: Cafeer, værtshuse, diskoteker mv. Herudover fremgår det, at A var registreret som direktør i selskabet i perioden 27. januar 2012 - 1. marts 2012.
A har oplyst, at han i forbindelse med planerne omkring åbningen af cafeen tog kontakt til virksomheden G15-virksomhed ((red.link2.fjernet)), idet han havde brug for assistance til at tegne en plan over cafeen. A overførte et depositum på kr. 25.000 til virksomheden, men endte med at vælge en anden virksomhed til udførelsen af arbejdet. G15-virksomhed tilbageførte herefter beløbet på kr. 25.000 til A. Indsætningen af kr.
25.000 den 13. januar 2012 vedrører således tilbagebetaling af et depositum og ikke skattepligtig indkomst hos A.
A har ligeledes oplyst, at det endte med, at han droppede planerne om åbning af den pågældende cafe. Dette er således årsagen til, at det alene var en kort periode, han var direktør i selskabet G1-virksomhed.
3.3.2 Vedrørende indsætningen af kr. 50.000 den 9. maj 2012
For så vidt angår indsætningen af kr. 50.000 den 9. maj 2012 har A oplyst, at denne indsætning vedrører salg af inventar. Denne indsætning er benævnt "Y3-land, G3-virksomhed. Y3-land Y7-gade.
Som bilag 19 vedlægges underskrevet erklæring fra ML (…), hvoraf følgende fremgår;
"Undertegnede, ML (…), der var ansat som Restaurant Manager i G22-virksomhed, bekræfter hermed, at vi har købt brugt inventar, værdi 50.000 kr., fra A i 2012.
Ovennævnte beløb blev overført fra vores bankkonto til den, af A, anviste konto."
Som dokumentation herfor fremlægges endvidere som bilag 20 udskrift af en konto i F1-bank tilhørende G22 ApS.
Heraf fremgår, at der den 8. maj 2012 blev overført et beløb på kr. 50.000, som på selskabets konto blev angivet med teksten "Køb af inventar". Indbetalingen på kr. 50.000, som indgik på ACV (…) konto dagen efter, vedrører således salg af inventar og ikke skattepligtig indkomst.
3.3.3 Vedrørende indsætningen af kr. 88.000 den 30. maj 2012
A har oplyst, at indsætningen på kr. 88.000 den 30. maj 2012 vedrører et beløb, som selskabet G1-virksomhed fik tilbagebetalt i for meget angivet moms.
Idet selskabet gik konkurs pr. 23. oktober 2012, jf. bilag 18, blev dette beløb ifølge A overført til kurator.
3.3.4 Vedrørende indsætningen af kr. 28.000 den 17. september 2012
I forhold til indbetalingen af kr. 28.000 på A og ACV (…) konto den 17. september 2012 har A oplyst, at dette beløb vedrører tilbagebetaling af et udlæg, A havde på vegne af MJ (…), som var en af hans venners ægtefælle.
A har oplyst, at hans ven, N (…), havde ønsket sig et G17-virksomhed-ur, som hans ægtefælle ville give ham til hans 40-års fødselsdag. A kunne få rabat på uret, og foreslog derfor MJ (...), at han kunne købe uret, hvorefter hun kunne overføre købesummen til ham. Indbetalingen på kr. 28.000, som er benævnt "MJ (…)" vedrører således tilbagebetaling af et udlæg.
Som bilag 21 fremlægges underskrevet erklæring fra MJ (…), hvori hun bekræfter ovenstående.
Følgende fremgår bl.a. af erklæringen, jf. bilag 21:
"Jeg MJ (…), erklærer hermed at jeg personligt har overført kr. 28.000,- til køb af min mands 40 års fødselsdagsgave til A, til køb af en fælles familiegave, som var et (red.urmærke.fjernet) ur."
Indsætningen på kr. 28.000 vedrører således ikke skattepligtig indkomst for A.
3.3.5 Vedrørende indsætningen af kr. 16.500 den 17. september 2012
Det kan af SKATs opgørelse konstateres, at SKAT har anset en indsætning på kr. 16.500 den 17. september 2012 for at udgøre ikke selvangivet skattepligtig indkomst. Det samme gør sig gældende i forhold til indsætningen på den 1. november 2012 på kr. 71.600.
Som bilag 22 fremlægges 12 præmieboner á kr. 825 fra G18-virksomhed, hvoraf det fremgår, at indsætningen på kr. 16.500 vedrører spilgevinster.
Som bilag 23 fremlægges 20 præmieboner á kr. 2.405 og 19 præmieboner a kr. 1.175 fra G18-virksomhed. Indsætningen på kr. 71.600 vedrører således også spilgevinster.
I forhold til de resterende beløb i SKATs opgørelse, som der ikke er redegjort nærmere for, vedrører disse ifølge A ikke skattepligtig indkomst for ham. Idet der er tale om indsætninger flere år tilbage i tid, har det imidlertid været vanskeligt for A at redegøre for, hvad indsætningerne konkret vedrører.
4 NÆRMERE OM INDSÆTNINGERNE PÅ A KONTI I 2013
4.1 Vedrørende indsætningen af DHS 3.500.000 på A konto i Y1-land i 2013
SKAT har konstateret, at der på As konto i Y1-land den 31. juli 2013 blev indsat et beløb på DHS 3.500.000, svarende til DKK 2.310.000. Som bilag 24 vedlægges et indbetalingsbilag vedrørende denne indsætning.
A har oplyst, at hans mor, som boede i Y1-land, gik bort den 14. juni 2013. På dette tidspunkt havde hun et indestående på sin konto i Y1-land, som blev opgjort af banken, og udbetalt til As konto.
A har oplyst, at han herefter havde ansvaret for at fordele midlerne imellem de resterende familiemedlemmer og har ligeledes oplyst, at der i Y1-land ikke er tradition for at benytte sig af advokat eller lignende i forhold til fordelingen af midlerne i et dødsbo. Det er således almindeligt, at disse midler bliver udbetalt til en person i familien, som varetager denne fordeling.
Af kontoudtoget fremgår det, at beløbet på DHS 3,5 mio. kort efter moderens død overføres til As konto, samt at dette beløb kommer fra kontoen tilhørende hans mor, EM (…).
Ifølge A blev arven efter hans mor fordelt således, at halvdelen gik til moderens børn, og den anden halvdel til moderens søskende. Dette medførte, at hans mors børn fik DHS 250.000 hver, hvilket således er det beløb, A modtog i arv efter sin mor.
Som bilag 25 vedlægges underskrevet erklæring fra advokat, MT (…), som bekræfter, at den omhandlede indsætning på DHS 3,5 mio. vedrørte modtaget arv fra As mor. Herudover fremgår det af erklæringen, at A modtog DHS 250.000
Indsætningen på DHS 3,5 mio. vedrører således ikke skattepligtige indtægter hos A.
4.2 Vedrørende indsætninger af kr. 15.960 på A konti i F1-bank i 2013
Foruden ovenstående indsætninger har SKAT ligeledes gennemgået tre af A konti i F1-bank i 2013. Det drejer sig om konto-nr. ...43, konto-nr. ...42 og konto-nr. ...33. Kontoudskrifterne vedrørende disse konti er fremlagt i nærværende sag som bilag 1517, jf. afsnit 2.3 ovenfor.
På baggrund af denne gennemgang har SKAT anset et beløb på i alt kr. 15.960 for at udgøre ikke selvangivet skattepligtig indkomst hos A.
Det drejer sig om følgende indsætninger på ovennævnte konti;
…
4.2.1 Vedrørende indsætningen af kr. 5.000 den 12. juni 2013
Indsætningen på kr. 5.000, som blev indsat på A og ACVs (…) fælles konto, vedrører en intern overførsel fra ACV’s (…) konto.
Som dokumentation herfor fremgår det af ACVs (…) konto, jf. bilag 16, at der den 12. juni 2013 blev overført et beløb på kr. 5.000 til parrets fælles konto, som blev benævnt "hus". Dette beløb er således ikke skattepligtig indkomst for A.
4.2.2 Vedrørende indsætningen af kr. 3.630 den 18. juni 2013 og indsætningen af kr. 2.100 den 2. august 2013
Vedrørende indsætningen af kr. 3.630 den 18. juni 2013 og indsætningen af kr. 2.100 den 2. august 2013 kommer begge disse indsætninger fra As svoger, MA (…).
A har oplyst, at indsætningerne vedrører tilbagebetaling af udlæg vedrørende flybilletter og et lån til bil leje i Y1-land. Dette understøttes bl.a. af posteringsteksten på indbetalingen den 18. juni 2013, som er benævnt "Tak".
A har oplyst, at hans mor gik bort den 14. juni 2013, hvorfor familien dagen efter købte flybilletter til Y1-land, for at deltage i begravelsen.
Af As kontoudtog vedrørende konto nr. ...43, jf. bilag 15, fremgår det, at der dagen efter indsætningen af kr. 3.630, dvs. den 19. juni 2013, blev trukket et beløb fra kontoen på i alt kr. 8.855 vedrørende flybilletter købt hos G19-virksomhed. Af posteringsteksten fremgår det, at handelsdatoen for flybilletterne var den 15. juni 2013, hvilket var dagen efter As mor gik bort.
A har oplyst, at flybilletterne vedrørte enkeltbilletter til A svoger, søster og hendes to børn samt A daværende ægtefælle og tre børn. Beløbet på kr. 8.855 vedrørte således enkeltbilletter til Y1-land vedrørende fire voksne og fem børn.
Ifølge A vedrører beløbet på kr. 3.630 tilbagebetaling af A udlæg til flybilletterne, som blev refunderet af hans svoger den 18. juni 2013.
For så vidt angår beløbet på kr. 2.100, som blev overført fra hans svoger den 2. august 2013, vedrører dette beløb tilbagebetaling af et lån.
A har oplyst, at han lånte sin svoger omkring EUR 270 i kontanter, da de landede i lufthavnen i Y1-land. Beløbet blev anvendt til at betale billeje, og blev tilbagebetalt fra MA (…) til A den 2. august 2013.
Indsætningerne på henholdsvis kr. 3.630 og kr. 2.100 vedrører således ikke skattepligtig indkomst for A, men derimod tilbagebetaling af udlæg og lån.
4.2.3 Vedrørende indsætningen af kr. 1.000 den 23. juni 2013
Indsætningen af kr. 1.000 den 23. juni 2013 vedrører ifølge A ligeledes tilbagebetaling af et udlæg fra hans venner, DS (…) og MLS (…). A har oplyst, at parret boede i Y8-land og ønskede at give blomster til moderens begravelse, men ikke selv havde mulighed herfor.
Indbetalingen af kr. 1.000 var således tilbagebetaling af et udlæg vedrørende blomster til begravelsen af A mor, og vedrører således ikke skattepligtig indkomst for ham.
4.2.4 Vedrørende indsætningen af kr. 1.200 den 5. august 2013
Indsætningen på kr. 1.200 den 5. august 2013 er overført fra en person ved navn G11-FAGFORENING (…), og er benævnt "afdrag".
Ifølge A var G11-FAGFORENING (…) direktør i G20-virksomhed og havde indgået en aftale med A om, at han måtte bruge G20-virksomhed-brandet i forbindelse med hans påtænkte planer om at åbne en cafe. Idet dette senere ikke viste sig muligt alligevel, udbetalte G11-FAGFORENING (…) et beløb på kr. 1.200, som en form for oprejsning/erstatning for, at han havde lovet A dette.
5 NÆRMERE OM SKATS PRIVATFORBRUGSOPGØRELSER FOR INDKOMSTÅRENE 2012 OG 2013
Som oplyst ovenfor har SKAT udarbejdet privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2012 og 2013.
Af privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2012 fremgår det, at SKAT har opgjort et privatforbrug for A husstand på i alt kr. 2.282.931, jf. bilag 2.
SKAT har i privatopgørelsen for 2012 medtaget reparation af et ur hos G21-virksomhed til et beløb på kr. 12.700.
Som bilag 26 vedlægges fakturaen fra G21-virksomhed. Heraf fremgår, at fakturaen er adresseret til en person ved navn RA (…).
A har oplyst, at reparationen af dette ur ikke vedrører ham, men derimod hans ven, RA (…), samt at han ikke har betalt for reparationen af uret. Denne udgift skal således ikke medtages i privatforbrugsopgørelsen for 2012.
Af privatforbrugsopgørelsen vedrørende indkomståret 2013, har SKAT opgjort husstandens privatforbrug til negativt kr. 184.205, jf. bilag 3. På denne baggrund har SKAT forhøjet A skatteansættelse for 2013 med hans andel heraf på 50 %, dvs. i alt kr. 92.102, jf. bilag 1.
A har oplyst, at han lånte midler af familie og venner for at få familiens hverdag til at hænge sammen, idet A kæreste, ACV (…), var på barsel i 2012 og 2013, og A arbejdsløs indtil den 1. august 2013.
Som bilag 27 vedlægges et gældsbrev angående et lån fra A tante, GEM (…). Heraf fremgår, at A den 1. marts 2011 indgik aftale om at låne et beløb på DHS 1,5 mio., svarende til DKK 990.099, som senest skulle tilbagebetales den 1. maj 2020. Det fremgår ligeledes, at gældsbrevet er underskrevet og notariseret. Herudover har A oplyst, at gælden blev tinglyst hos rette myndigheder, ligesom selve gældsbrevet blev udarbejdet af en notar.
Ved udarbejdelsen af SKATs privatforbrugsopgørelser for 2012 og 2013 skal der således tages højde for dette lån.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre beskatning hos A af yderligere indkomst i 2012 og 2013.
Dette følger for det første af, at de omhandlede indsætninger på A konto i indkomstårene 2012 og 2013 vedrører beløb, som er A indkomstopgørelse uvedkommende.
For det andet følger dette af, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A indkomst for 2013, idet SKATs privatforbrugsopgørelser for 2012 og 2013 indeholder en række væsentlige fejl og mangler.
Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.
1 NÆRMERE OG RETSGRUNDLAGET
Af statsskattelovens § 4 fremgår det, at udgangspunktet i dansk skatteret er, at samtlige indtægter er skattepligtige.
Heri ligger, at der skal være tale om realiseret indkomst, dvs. at skatteyder skal have modtaget en varig formuefordel.
Det er en betingelse for at gennemføre beskatning i medfør af statsskattelovens § 4, at indkomsten rent faktisk er realiseret.
Dette fremgår bl.a. af side 186 i Skatteretten 1, 7. udgave, Jan Pedersen mfl.:
"SL § 4, litra a, stiller krav om, at indkomsten er realiseret og ikke blot er mulig eller forventelig.
Realisationskravet indeholder ikke et krav om, at indkomsten er fysisk erhvervet ved kontantbetaling, indsættelse på skatteyderens bankkonto, modtagelse af naturalgoder etc. Det er tilstrækkeligt, at skatteyderen egenhændigt og uden anden modydelse kan tilegne sig indkomsten. Kravet om indkomstens realisering har givet anledning til en omfattende teori og praksis. I begrebsmæssig henseende stilles krav om en umiddelbar økonomisk fordel, der forbedrer den økonomiske evne, og som kan omsættes til forbrug. Som det fremgår direkte af ordlyden, stilles intet krav om, at den økonomiske fordel indebærer kontantbetaling af et pengebeløb, idet skattepligten også omfatter »Formuegoder af Pengeværdi«, dvs. fordringer,
naturalgoder, naturalydelser m.v. Skattepligtige indkomster bestående af naturalgoder må i princippet opgøres til omsætningsværdien på indkomsttidspunktet."
Det er således en betingelse for at fastholde beskatningen af A, at han har modtaget midler, som udgør en "umiddelbar økonomisk fordel", som kan omsættes til forbrug. Det er således ikke tilstrækkeligt til at gennemføre yderligere beskatning hos A, at det må forventes, at han har realiseret yderligere skattepligtige indtægter i 2012 og 2013.
Skattemyndighedernes adgang til at foretage et skøn i forbindelse med en skatteansættelse er helt overordnet udviklet på ulovbestemt grundlag.
Hjemmelen til at foretage skønsmæssige ansættelser fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3. Af denne bestemmelse fremgår, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig skatteansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen.
SKAT kan imidlertid alene gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, såfremt der er basis for at tilsidesætte det selvangivne grundlag, og såfremt det af SKAT udøvede skøn hviler på et fyldestgørende grundlag og ikke kan antages at være åbenbart urimeligt. Denne bestemmelse giver således SKAT adgang til at foretage et skøn, hvis ikke skatteyder har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.
Det er således væsentligt at holde sig for øje, at formålet med en skønsmæssig ansættelse er at etablere et grundlag for den skattepligtige indkomst, der er bedre end det selvangivne.
Det medfører konkret, at det ikke er tilstrækkeligt, at SKAT har adgang til at foretage et skøn efter
SKL § 5, stk. 3. Dette skøn skal udelukkende foretages, såfremt SKAT kan udarbejde et skøn, som er mere retvisende end det skatteyderen har selvangivet.
Finder skattemyndighederne anledning til at foretage en skønsmæssig ansættelse, har myndighederne således pligt til at foretage en så korrekt ansættelse af skatteyderens indkomst som muligt, og denne ansættelse skal ske på baggrund af en samlet bedømmelse af alle relevante forhold i sagen. Dette fremgår bl.a. af artiklen "Det skatteretlige skøn" af Lars Apostoli, offentliggjort i TfS 2003, 401.
I henhold til fast praksis skal skattemyndighederne som grundlag for den skønsmæssige ansættelse påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har haft et større privatforbrug, end det som det selvangivne resultat giver plads til.
I denne sammenhæng fremgår følgende bl.a. af afsnit A.B.5.3.3 i Den juridiske vejledning: "Domstolspraksis igennem flere årtier viser, at SKAT skal opfylde visse hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse: Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster mv., skal SKAT påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. "
Helt overordnet er det skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at skatteyder har modtaget yderligere skattepligtige indtægter end de selvangivne. Dette fremgår bl.a. af artiklen "Bevis for faktum i skattesager med fokus på bevisbyrdens placering" af Advokat Torben Bagge, offentliggjort i RR. 2015.06.68.
I nærværende sag er det således SKAT, der skal påvise, at A har realiseret skattepligtig indkomst i 2012 og 2013, som ikke er blevet selvangivet.
Ved en gennemgang af retspraksis på området kan det konstateres, at domstolene ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte den af skattemyndighederne udøvede skønsmæssige opgørelse, såfremt skatteyder er i stand til at godtgøre, at skatteyder ikke har erhvervet ret til de omhandlede midler, eller hvis midlerne er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Endvidere kan det konstateres, at domstolene lægger afgørende vægt på forklaringerne for retten i vurderingen af, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelser er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimelige. Herudover kan det udledes af praksis, at der er tale om en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen.
Der kan bl.a. henvises til Østre Landsrets dom af 19. juni 2013, offentliggjort i TfS 2013, 509.
Sagen drejede sig om en far og søn. Ifølge farens forklaring for retten havde han i en periode stillet en konto i Nordea til rådighed for sønnen. Den pågældende konto var oprettet i farens navn, og der var udstedt flere hævekort til kontoen.
I en periode på ca. otte måneder var der indsat i alt kr. ca. 2,2 mio. på kontoen hidrørende fra en række fakturaer udstedt af en vognmandsforretning, A ApS. Af fakturaerne fra A ApS fremgik farens adresse og bankkonto, hvorimod sønnens emailadresse og telefonnummer fremgik.
Spørgsmålet i sagen var, om faren skulle beskattes af indsætningerne, herunder om han havde drevet uregistreret virksomhed og var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Landsskatteretten stadfæstede indledningsvis SKATs afgørelse.
Sagen blev herefter indbragt for Retten i Y9-by, hvor retten imidlertid nåede frem til, at der ikke var grundlag for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af faren. I rettens begrundelse fremgår bl.a., at retten lagde afgørende vægt på de afgivne forklaringer sammenholdt med sagens faktiske forhold, herunder navnlig at A var efterlønsmodtager og aldrig havde drevet virksomhed.
Imidlertid valgte Skatteministeriet at anke byrettens dom til Østre Landsret. I landsrettens begrundelse og resultat fremgår, at byrettens dom blev stadfæstet.
I dommens præmisser fastslår landsretten indledningsvis, at der gælder et bevismæssigt udgangspunkt
om, at indbetalinger på en konto udgør skattepligtige indtægter, og at det herefter er op til skatteyder at godtgøre, at dette ikke er tilfældet.
Videre slås det fast, at denne bevisbyrde i ovennævnte sag ikke alene var løftet ved forklaringerne fra faren, sønnen og hustruen. Landsretten vurderede herefter de konkrete omstændigheder i sagen, hvoraf landsretten fremkom med følgende begrundelse;
"Under disse omstændigheder og henset til, at der - bortset fra kontoen i Nordea - ikke er fremkommet oplysninger, der støtter en antagelse om, at S, der er uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn / fleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltræder landsretten, at han har løftet den ham påhvilende bevisbyrde. Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen. "
Ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder kom landsretten således frem til, at det eneste forhold i sagen, der talte for en beskatning af skatteyder, var selve indsætningerne på kontoen, og at skatteyder under disse omstændigheder konkret havde løftet sin bevisbyrde.
Endvidere kan henvises til Østre Landsrets dom af den 18. december 2013, offentliggjort i TfS 2014, 550.
I denne sag var der tale om en skatteyder, som drev bogførings- og regnskabsvirksomhed. På baggrund af et række indsætninger på skatteyders bankkonto i 2005 og 2006 var skatteyder blevet forhøjet med en række beløb, som ifølge SKAT udgjorde udeholdt omsætning i den pågældendes virksomhed.
På baggrund af en række konkrete omstændigheder i sagen fandt landsretten det imidlertid for godtgjort, at skatteyder ikke havde erhvervet ret til en del af de beløb, som SKAT havde anset for at udgøre udeholdt omsætning. Ved en gennemgang af landsrettens præmisser kan det konstateres, at landsretten lagde stor vægt på de afgivne forklaringer for retten.
Følgende fremgår bl.a. af landsrettens begrundelse og resultat:
"Efter bevisførelsen for landsretten findes S at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som A over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i F1-bank i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og A's forklaring afleverede til denne i kontanter. "
Afslutningsvis henvises til Retten i Y9-bys dom af den 12. juni 2014, offentliggjort i SKM. 2014.533.BR.
Denne sag omhandlede en skatteyder, der i en årrække havde deltaget i halvårlige stumpemarkeder, hvorfra han solgte og købte motorcykelreservedele fra en fast stand. SKAT havde i denne forbindelse foretaget en skønsmæssig ansættelse af skatteyders indkomst herfra, idet SKAT var af den opfattelse, at klager drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af motorcykelreservedele. Sagen omhandlede bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag.
Følgende fremgår bl.a. af rettens begrundelse og afgørelse i sagen:
"Retten finder efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at S har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag, hvorfor retten tager hans subsidiære påstand om hjemvisning til følge.
Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at det efter de afgivne vidneforklaringer fra V1, V3, V4, V5, V6, V7, VB, V9, V10, og V11, må lægges til grund, at de af dem indsatte beløb enten stammer fra andre effekter end reservedele eller fra lån ydet af S til de pågældende, der efterfølgende har indsat beløbet på hans bankkonto. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende for de flestes vedkommende ikke er beslægtede eller nære venner til S, idet mange af dem alene kender ham fra kredsen af Nimbus interesserede. Retten finder, at deres forklaringer forekommer troværdige og sandsynlige og er afgivet i retten efter indskærpelse af vidneansvaret. Retten lægger således til grund, at en lang række af de fra de omhandlede indkomstår foretagne indsættelser, der udgør et ikke uvæsentligt beløb, ikke hidrører fra de pågældendes køb af reservedele.
På denne baggrund finder retten, at S' skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT."
22 / 38
Det kan således konstateres, at der er tale om en konkret vurdering af, hvorvidt skatteyder har godtgjort, at det af skattemyndighederne foretagne skøn hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. I denne vurdering lægges der bl.a. vægt på skatteyders forklaring herom.
Det samme gør sig i øvrigt gældende i forhold til Landsskatterettens praksis på området. I denne forbindelse kan bl.a. henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 8. oktober 2015 med j.nr. 130189961.
I denne sag blev klagers skatteansættelse for 2010 og 2011 bl.a. forhøjet på baggrund af en række udenlandske checks samt en indsætning af fremmed valuta, som var indgået på klagers bankkonto.
Herudover var klagers skatteansættelse bl.a. blevet forhøjet skønsmæssigt med kr. 100.000 i indkomståret 2010, hvilket skete på baggrund af en beregning af skatteyders privatforbrug på kr. 18.823, som blev anset for værende urealistisk lavt. Privatforbruget udgjorde kr. 69.174, såfremt der blev taget højde for indsætningerne fra klagers far. Klager havde drevet en sandwichbar og blev af SKAT anset for at have udeholdt omsætning i virksomheden.
Under sagen gjorde klager gældende, at indsætningerne på klagers konto vedrørte checkindbetalinger og en enkelt kontantindsætning af fremmed valuta, som alle kom fra klagers far, som boede i Y10-land.
Der blev i denne forbindelse fremlagt to anfordringsgældsbreve, som begge var underskrevet i 2015, dvs. efter skattesagen. I disse gældsbreve bekræftede klagers far, at han havde ydet hende lån i 2010 og 2011, som var indsat via udenlandske checks og i et enkelt tilfælde i 2011 via kontanter til klageren.
For så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse gjorde klager bl.a. gældende, at hun havde et særdeles beskedent privatforbrug, idet hun hverken drak alkohol, var ryger eller lignende. Herudover modtog klager økonomisk hjælp fra familien og klagers tidligere ægtefælle, særligt i forhold til hendes børn.
I forhold til de udenlandske checks anså Landsskatteretten det for sandsynliggjort, at indsætningerne på klagers bankkonto i 2010 og 2011 vedrørte beløb fra faderen i Y10-land, og derved ikke vedrørte skattepligtig indkomst. I denne forbindelse blev der lagt vægt på, at der var sammenhæng mellem de indsatte udenlandske checks på klagerens konto og de checks, som klagerens far udskrev fra sin Y10-land konto.
I forhold til indsætningen af udenlandsk valuta fandt Landsskatteretten det ligeledes sandsynliggjort, at dette beløb vedrørte et lån fra klagers far. I denne forbindelse lagde Landsskatteretten vægt på klagers forklaring om, at beløbet blev overdraget kontant til klager i forbindelse med faderens besøg i Danmark op til jul, og herefter blev indsat på hendes konto.
For så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse, nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen til kr. 0. Som begrundelse herfor fremgår følgende af Landsskatteretten afgørelse:
"Privatforbruget er beregnet til 69. 174 kr. når der tages højde for indsætningerne fra klagerens far på 44.351 kr. i 2010. Landsskatteretten finder, at et privatforbrug i den størrelsesorden må anses for urealistisk lavt, men henset til de afgivne forklaringer om familiens understøttelse af klagerens børn samt til, at klagerens sandwichbar kun har været åben i få måneder i 2010, finder Landsskatteretten det betænkeligt at opretholde den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse. Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen til 0 kr."
I denne sag lykkedes det således skatteyder at overbevise Landsskatteretten om, at en række indsætninger på hendes konto vedrørte et lån fra hendes far på trods af, at der ikke forelå skriftlige gældsbreve fra tidspunktet for indsætningerne på kontoen.
Herudover lykkedes det ligeledes skatteyder at få medhold i, at der ikke var grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af hendes indkomst i 2010 til trods for, at hendes privatforbrug på kr.
69.174 blev anset for værende urealistisk lavt.
Begge ovennævnte forhold blev navnlig anset for tilstrækkeligt sandsynliggjorte på baggrund af skatteyders forklaringer for Landsskatteretten.
1.1 Den konkrete sag
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at de omhandlede indsætninger på A konto i indkomstårene 2012 og 2013 er A indkomstopgørelse uvedkommende.
1.1.1 Vedrørende indsætningerne på A konti i indkomståret 2012
For så vidt angår indsætningen af beløbet på DHS 4.200.000 den 2. januar 2012 vedrører denne indsætning købesummen vedrørende et salg af en byggegrund i Y1-land, som blev deponeret på en lukket konto/klientkonto, som A ikke kunne råde over. Denne handel blev dog aldrig gennemført, hvorfor pengene gik tilbage til den potentielle køber.
A forklaring understøttes af de i sagsfremstillingen fremlagte bilag, herunder bilag 5, 6 og 7, som viser, at der var tale om en lukket konto, som A ikke kunne råde over, og at beløbet rent faktisk blev udbetalt til lA (…) henholdsvis den 7. og 8. juni 2012.
Der kan ligeledes henvises til den underskrevne aftale af 20. januar 2015 mellem A og IA (…), hvor det imellem parterne blev aftalt, at IA (…) skulle betale DHS 500.0000 til A til dækning af de udgifter, der var forbundet med købet af byggegrunden, som blev annulleret. Denne aftale bekræfter ligeledes, at IA (…) fik udbetalt det resterende beløb på DHS 3,7 mio., jf. bilag 8.
På baggrund af A forklaring omkring indsætningen samt de fremlagte bilag herom gøres det gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at denne indsætning ikke vedrører skattepligtig indkomst for A.
For så vidt angår indsætningen af DHS 1.010.400 den 15. oktober 2012 gøres det gældende, at det ved de fremlagte bilag mv. er tilstrækkeligt godtgjort, at denne indsætning omhandler en ekspropriationserstatning vedrørende A feriebolig i Y1-land.
Der henvises i denne forbindelse til skødet vedrørende ejendommen, jf. bilag 10, samt bilag 11, 13 og 14, hvor der er fremlagt kvitteringer, skrivelser, fuldmagter mv. som dokumentation for, at dette beløb rent faktisk vedrører erstatning i forbindelse med ekspropriation af A feriehus. På denne baggrund er der således ikke grundlag for at beskatte A af denne indsætning som skattepligtig indkomst.
Som oplyst i afsnit 3.3 i sagsfremstillingen ovenfor har SKAT gennemgået A og ACV’s (…) kontoudskrifter for 2012, jf. bilag 15, 16 og 17, og har i denne forbindelse anset et samlet beløb på i alt kr. 320.394 for at vedrøre ikke selvangivet skattepligtig indkomst hos A.
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af disse indsætninger, idet det er tilstrækkeligt godtgjort, at disse indsætninger ikke vedrører skattepligtig indkomst.
Vedrørende indsætningen af kr. 25.000 kr. den 13. januar 2012 har A forklaret, at denne indsætning vedrører tilbagebetaling af et depositum fra selskabet G15-virksomhed i forbindelse med hans projekt om at opstarte en cafe. Idet A valgte at samarbejde med en anden virksomhed, blev det oprindeligt indbetalte depositum på kr. 25.000 tilbagebetalt til ham. Der er således ikke tale om en skattepligtig indsætning.
I forhold til indsætningen af kr. 50.000 den 9. maj 2012 vedrører denne indsætning salg af inventar.
Dette understøttes bl.a. en underskrevet erklæring fra ML (…), jf. bilag 19, samt af en kontoudskrift fra G22 ApS, jf. bilag 20, hvoraf det fremgår, at der den 8. maj 2012 blev overført et beløb på kr. 50.000 med teksten "Køb af inventar". Det må på denne baggrund anses for dokumenteret, at dette beløb ikke vedrører skattepligtig indkomst for A.
A har oplyst, at indsætningen på kr. 88.000 den 30. maj 2012 vedrører et beløb, som selskabet G1-virksomhed fik tilbagebetalt i for meget angivet moms. Idet selskabet gik konkurs pr. 23. oktober 2012, jf. bilag 18, blev dette beløb ifølge A overført til kurator. Der er således ikke grundlag for at beskatte A af dette beløb.
Vedrørende indbetalingen af kr. 28.000 på A og ACV’s (…) konto den 17. september 2012 vedrører dette beløb ifølge A tilbagebetaling af et udlæg vedrørende køb af et ur til hans vens 40-års fødselsdag.
Denne indbetaling er benævnt "MJ (…)", idet overførslen kommer fra MJ (…), som er ægtefælle til A ven, N (…). I denne forbindelse henvises til den fremlagte erklæring fra MJ (…), som bekræfter dette, jf. bilag 21. Det må herefter anses for tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningen på kr. 28.000 ikke vedrører skattepligtig indkomst for A.
For så vidt angår indsætningen på kr. 16.500 den 17. september 2012 samt indsætningen på kr. 71.600 den 1. november 2012 vedrører disse gevinster fra G18-virksomhed. Dette understøttes bl.a. af bilag 22 og 23, hvor der er fremlagt præmieboner, som beløbsmæssigt svarer til de to indsætninger. Der er således ikke grundlag for at beskatte A af disse indsætninger.
1.1.2 Vedrørende indsætningerne på A konti i indkomståret 2013
Vedrørende indsætningen af DHS 3.500.000 den 31. juli 2013 vedrører denne indsætning arv modtaget fra moderens dødsbo til fordeling mellem arvingerne. Det bemærkes i denne forbindelse, at A mor gik bort den 14. juni 2013, hvorefter beløbet således kort efter moderens død blev overført til A konto. Det fremgår endvidere af posteringsteksten, at dette beløb kommer fra kontoen tilhørende hans mor, EM (…), jf. bilag 24.
Ifølge A modtog han alene DHS 250.000 i arv efter moderen ud af den samlede indsætning på DHS 3,5 mio. Dette understøttes af den fremlagte erklæring fra advokat MT (…), hvori dette bekræftes, jf. bilag 25. På denne baggrund gøres det gældende, at indsætningen på DHS 3,5 mio. således ikke vedrører skattepligtig indkomst for A.
Som det fremgår af afsnit 4.2 i sagsfremstillingen ovenfor har SKAT på baggrund af en gennemgang af A og ACV’s (…) konti, anset A for at være skattepligtig af indsætninger på i alt kr. 15.960.
Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af dette beløb, idet indsætningerne i det hele er hans indkomstopgørelse uvedkommende.
For så vidt angår indsætningen på kr. 5.000, som den 12. juni 2013 blev overført til A og
ACV’s (…) fælles konto, er der tale om en intern overførsel. Dette fremgår af ACV’s (…) konto, jf. bilag 16, hvor der den 12. juni 2013 er foretaget en overførsel på kr. 5.000, som er benævnt "hus" til parrets fælles konto. Det kan således dokumenteres, at dette beløb ikke vedrører skattepligtig indkomst for A.
Indsætningen af kr. 3.630 den 18. juni 2013 og kr. 2.100 den 2. august 2013 er begge overført fra A svoger, MA (…), og vedrører ifølge A tilbagebetaling af udlæg vedrørende flybilletter og leje af bil i forbindelse med moderens død den 14. juni 2013.
Forklaringen herom understøttes både af posteringsteksten "Tak", som fremgår af indsætningen den 18. juni 2013, ligesom det af A kontoudskrifter fremgår, at der allerede dagen efter moderens død købes flybilletter fra G19-virksomhed, jf. bilag 15. Der foreligger således en stærk formodning for, at disse indsætninger vedrører tilbagebetaling af A udlæg herfor.
Som oplyst i sagsfremstillingen ovenfor, vedrører indsætningen af kr. 1.000 den 23. juni 2013 ligeledes tilbagebetaling af et udlæg i forbindelse med moderens begravelse, idet denne indsætning kommer fra A venner, DS (…) og MLS (…), og vedrører tilbagebetaling af et udlæg for blomster til begravelsen.
Forklaringen herom understøttes bl.a. af, at indsætningen af beløbet på A konto foretages blot 9 dage efter moderens død. Det gøres på denne baggrund gældende, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at beløbet ikke vedrører skattepligtig indkomst for A.
For så vidt angår indsætningen på kr. 1.200 den 5. august 2013 vedrører denne indsætning ifølge A en form for oprejsning/erstatning fra G11-FAGFORENING (…) i anledning af, at G11-FAGFORENING (…) havde lovet A, at han måtte benytte G20-virksomhed-brandet i den cafe, han påtænkte at åbne, hvilket senere ikke viste sig muligt. Det gøres på denne baggrund gældende, at dette beløb ikke er skattepligtigt for A.
Sammenfattende gøres det gældende, at det i nærværende sag konkret er godtgjort, at A ikke skal beskattes af de ovenfor nævnte indsætninger på hans konti. I denne forbindelse henvises til den gennemgåede praksis vedrørende beskatning af indsætninger i afsnit 1 ovenfor, hvoraf det fremgår, at der skal foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, og at der i denne forbindelse bl.a. skal lægges vægt på forklaringerne i sagen. Denne praksis understøtter med al tydelighed, at A i nærværende sag har godtgjort - og under alle omstændigheder sandsynliggjort - at de pågældende indsætninger ikke er skattepligtige for ham.
1.1.3 Vedrørende SKATs skøn over A indkomst i 2013
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i nærværende sag gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A indkomst for 2013 på baggrund af et negativt privatforbrug, idet SKATs privatforbrugsopgørelser for 2012 og 2013 indeholder en række væsentlige fejl og mangler.
Til understøttelse heraf kan for det første henvises til, at SKAT i den udarbejdede privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2012, hvor SKAT fejlagtigt har medtaget udgifter på kr. 12.700 vedrørende reparation af et ur hos G21-virksomhed.
Af fakturaen fra G21-virksomhed, jf. bilag 26, fremgår det med al tydelighed, at denne faktura er adresseret til en person ved navn RA (…) og dermed ikke til A. A stiller sig derfor uforstående over for SKATs påstand om, at han skulle have betalt denne udgift.
Det bemærkes, at fakturaen fra G21-virksomhed blev fundet under politiets ransagning hos A den 24. oktober 2013, jf. afsnit 1 i sagsfremstillingen ovenfor. Dette forhold dokumenterer dog på ingen måde, at udgiften skal henføres til A, idet der hverken foreligger dokumentation for, at fakturaen er udstedt til ham eller dokumentation for, at han rent faktisk har betalt denne udgift. Årsagen til at fakturaen var at finde hos A skyldes formentligt, at denne er glemt hos ham af hans ven, RA (…), som,fremgår af fakturaen.
SKAT har således fejlagtigt medtaget denne udgift i privatforbrugsopgørelsen for 2012, hvilket påvirker A privatforbrug for 2012 og 2013 negativt, og således giver et forkert billede af A økonomiske forhold i disse år.
Udover dette forhold har SKAT i privatforbrugsopgørelserne for 2012 og 2013 ikke taget højde for et lån fra A tante, GEM (…), som blev optaget den 1. marts 2011.
Til dokumentation heraf henvises til det fremlagte gældsbrev, som både er underskrevet og notariseret, hvoraf det fremgår, at A lånte et betydeligt beløb på DHS 1,5 mio., svarende til DKK 990.099, som senest skulle tilbagebetales den 1. maj 2020, jf. bilag 27.
A har oplyst, at gælden blev tinglyst hos rette myndigheder, ligesom selve gældsbrevet blev udarbejdet af en notar.
På baggrund heraf gøres det gældende, at det i nærværende sag er tilstrækkeligt godtgjort, at A optog et lån hos sin tante. Det gøres ligeledes gældende, at dette lån utvivlsomt har haft en positiv indvirkning på A privatforbrug i 2012 og 2013, når der henses til, hvornår lånet blev optaget samt lånebeløbets størrelse.
Dette medfører, at SKATs privatforbrugsopgørelser for 2012 og 2013 ikke kan lægges til grund for udarbejdelsen af skønnet over A indkomst for 2013.
Det gøres gældende, at ovennævnte forhold, herunder navnlig lånet fra A tante, naturligvis har haft en ikke ubetydelig indvirkning på A privatforbrug i indkomståret 2013, hvilket bringer dette forbrug op på et realistisk niveau. SKAT har således ikke haft grundlag for at foretage et skøn over A indkomst i 2013 hvilket efter praksis medfører, at skønnet skal tilsidesættes, jf. gennemgangen heraf i afsnit 1 ovenfor.
Sammenfattende gøres det i nærværende sag gældende, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at de omhandlede indsætninger i 2012 og 2013 er A indkomstopgørelse uvedkommende. Det gøres ligeledes gældende, at SKATs skøn over A indkomst for 2013 skal bortfalde som følge af væsentlige fejl og mangler i SKATs udarbejdede privatforbrugsopgørelser for 2012 og 2013
…"
Klagerens repræsentant er d. 18. april 2018 fremkommet med et supplerende indlæg:
"…
1 Vedrørende forhøjelserne i indkomståret 2012
1.1. Vedrørende indsætningen af DHS 4.200.000 den 2. januar 2012
For så vidt angår indsætningen af DHS 4.200.000 er vi afgørende uenige med SKAT i, at denne indsætning ikke er tilstrækkeligt dokumenteret som værende A indkomstopgørelse uvedkommende.
Af SKATs udtalelse fremgår, at SKAT ikke kan se, hvem der har indbetalt og udbetalt de omhandlende beløb. Som dokumentation herpå fremlægges som bilag 28 erklæring fra DZ (…) verificeret hos de Y1-land myndigheder.
Af denne erklæring fremgår, at DZ (…) købte en byggegrund, i hvilken forbindelse han betalte
DHS 4.200.000 til A. Det fremgår endvidere, at beløbet blev deponeret på A konto, indtil salget var gennemført. Endelig fremgår det, at DZ (…) hævede handlen, og at han i den forbindelse fik refunderet DHS 3.700.000 ved to betalinger på henholdsvis DHS 3.500.000 og DHS 200.000. Et beløb på DHS 500.000 blev ikke refunderet, da det dækkede over udgifter og et depositum på DHS 250.000.
Af SKATs udtalelse fremgår endvidere, at der ikke er tale om en klientkonto, men derimod om en helt almindelig aftalekonto. Ifølge A blev det modtagne beløb indsat kontant på A konto, og herefter blev det omhandlende beløb låst fast, således at A ikke havde mulighed for at disponere over det. A har oplyst, at denne fremgangsmåde er almindelig procedure i Y1-land.
I Y1-land er det ligeledes almindeligt at foretage store kontantindbetalinger. Idet beløbet blev indsat kontant, er det ifølge A vanskeligt at fremskaffe yderligere dokumentation omkring indbetalingen af det pågældende beløb end de allerede fremlagte bilag, herunder bl.a. erklæringen fra DZ (…). Det samme gør sig gældende for udbetalingen, som ligeledes blev foretaget kontant, idet køber, DZ (…), fik sine penge tilbage.
Det bemærkes endvidere, at køber endte med at trække sig fra handlen, hvilket selvsagt vanskeliggør muligheden for at dokumentere handlen yderligere ved hjælp af skøde og kontrakt mv.
Det er fortsat A opfattelse, at det ved de fremlagte bilag, herunder kontoudskrifter vedrørende indsætningen, erklæring af DZ (…) samt udbetalingen af det omhandlende beløb og den underskrevne aftale mellem A og DZ (…), er tilstrækkeligt dokumenteret, at denne indsætning ikke vedrører skattepligtig indkomst for A. Det af SKAT anførte i udtalelsen kan således ikke tiltrædes.
1.2 Vedrørende indsætningen af DHS 1.010.400 den 15. oktober 2012
I udtalelsen anfører SKAT bl.a., at SKAT ved en gennemgang af A privatøkonomi ikke kan se, at han skulle have haft midler til at anskaffe den pågældende ejendom i Y1-land til DHS 400.000 den 19. maj 2003. På denne baggrund er SKAT af den opfattelse, at der kan rejses tvivl om dokumenternes ægthed.
Vi stiller os uforstående over for SKATs opfattelse heraf, idet der ikke foreligger konkrete holdepunkter for at antage, at de fremlagte dokumenter angående ekspropriationen skulle være konstruerede af A. A har oplyst, at samtlige dokumenter kan verificeres af den pågældende virksomhed, som udbetalte ekspropriationen. Der er tale om en særdeles alvorlig påstand, som under alle omstændigheder må kræve mere dokumentation fra SKATs side end blot en antagelse herom.
A har oplyst, at huset i Y1-land blev finansieret via et lån fra AS (…). Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 29 et lånedokument underskrevet den 14. april 2003.
For så vidt angår selve ekspropriationen og udbetalingen af ekspropriationsbeløbet har Advokatfirmaet indhentet yderligere dokumentation herfor fra virksomheden l'G14-virksomhed, som er det selskab, der forestod ekspropriationen på vegne af den Y1-land stat.
Denne dokumentation består i e-mail af den 17. april 2018 fra l'G14-virksomhed til Advokatfirmaet samt check for overførslen på DHS 1.010.400, der fremlægges som bilag 30 og 31.
I e-mail af den 17. marts 2018 fra l'G14-virksomhed til Advokatfirmaet bekræfter selskabet, at de på vegne af de Y1-land myndigheder har stået for ekspropriationen af (red.område.fjernet), og at området blev eksproprieret til et offentligt formål. Endvidere bekræfter selskabet, at A grund befandt sig på dette område, hvorfor hans grund blev eksproprieret i den forbindelse.
Endvidere bekræfter l'G14-virksomhed, at de som led i ekspropriationen indgik en aftale med A den 17. oktober 2011 om en endelig kompensation på DHS 1.010.400. Denne kompensation blev overdraget til A advokat, MKG (…), den 26. september 2012 ved en check.
Det bemærkes, at denne check var vedhæftet e-mail af den 17. marts 2018 fra l'G14-virksomhed til Advokatfirmaet. Af checken fremgår, at et beløb på DHS 1.010.400 er udstedt til A af l'G14-virksomhed.
E-mailen af den 17. april 2018 samt den vedhæftede check udgør dokumentation for, at indsætningen på DHS 1.010.400 stammer fra ekspropriation af A landområde, og at beløbene tilhører A.
På baggrund heraf samt på baggrund af de allerede fremlagte oplysninger og dokumenter kan det konstateres, at A både har dokumenteret erhvervelsen af huset i Y1-land samt udbetalingen af ekspropriationserstatningen, som tidsmæssigt og beløbsmæssigt svarer til indsætningen af beløbet på DHS 1.010.400 på A konto. Det således min opfattelse, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at den pågældende indsætning er A indkomstopgørelse uvedkommende. SKATs modsatrettede opfattelse kan således ikke tiltrædes.
1.3 Vedrørende indsætningen af kr. 50.000 den 9. maj 2012
I udtalelsen anfører SKAT, at det ikke fremgår, hvilket inventar A solgte til G22-virksomhed, og om dette vedrørte salg af privat indbo.
Det er af A oplyst, at det solgte inventar stammer fra hans private indbo. Inventaret købte A via Den Blå Avis en del år før salget i 2012.
1.4 Vedrørende indsætningen af kr. 88.000 den 30. maj 2012
For så vidt angår indsætningen på kr. 88.000 den 30. maj 2012 blev det i Advokatfirmaets supplerende indlæg af den 12. januar 2018 anført, at denne indbetaling vedrørte et beløb, som selskabet G1-virksomhed fik tilbagebetalt i for meget angivet moms.
Herudover blev det anført, at idet selskabet gik konkurs pr. 23. oktober 2012, blev beløbet herefter overført til kurator.
Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 32 en kopi af selskabets klientkontokort fra advokatfirmaet R1, som var kurator i konkursboet.
Heraf fremgår, at G11-FAGFORENING (…) overførte i alt kr. 88.000 til kurator, hvilket skete via fire overførsler foretaget i perioden 6. november 2013 - 28. januar 2014. Overførslerne er benævnt henholdsvis "G11-FAGFORENING (…) indbet." og "G11-FAGFORENING (…) indb. vedr. A", hvilket således understøtter, at disse indbetalinger relaterer sig til indsætningen på A konto på det samme beløb.
Årsagen til at beløbet blev tilbagebetalt til kurator af G11-FAGFORENING (…), er ifølge A, at der på daværende tidspunkt var et mellemværende mellem ham og G11-FAGFORENING (…).
1.5 Vedrørende indsætningen af kr. 28.000 den 17. september 2012
A har oplyst, at det omhandlede ur er indkøbt hos G23-virksomhed, men at det ikke har været muligt at fremskaffe kvittering eller lignende, idet den tidligere ejer af G23-virksomhed er gået konkurs.
Den fremlagte erklæring fra MJ (…), jf. bilag 21, samt benævnelsen af overførslen må dog anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at indsætningen på kr. 28.000 ikke udgør skattepligtig indkomst for A.
1.6 Vedrørende lånet fra A tante i Y1-land
SKAT anfører i udtalelsen, at lånet mellem A og hans tante, GEM (…), ikke umiddelbart kan anerkendes.
Det bemærkes i den forbindelse, at gældsbrevet netop er notariseret og udarbejdet af en notar, hvilket vidner om rigtigheden af gældsbrevet. Det er af A oplyst, at lånebeløbet er udbetalt kontant. …"
Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
"…
Det skal understreges, at jeg i det hele henviser til de allerede indleverede indlæg i sagen.
1 Indsætning af DHS 4.200.000 (kr. 2.772.000) i indkomståret 2012
Skatteankestyrelsen indstiller, at A skal beskattes af en indsætning på en konto, der var en lukket bankkonto, og hvor beløbene blev tilbageført.
Dette er jeg uenig i, da A har aldrig erhvervet ret til pengene.
Det er for det første dokumenteret, at pengene indsattes på en lukket konto, og at A derfor ikke havde nogen mulig adgang til pengene. Af bilag 5 fremgår, at beløbet på DHS 4,2 mio. blev indsat på en lukket konto, der først var adgang til den 1. juli 2012.
At kontoen var lukket, fremgår af bilag 6.
Det er for det andet dokumenteret, at pengene er tilbageført, da handlen aldrig gik igennem.
Det kan altså konstateres, at pengene alene stod på bankkontoen, mens det er dokumenteret, at denne bankkonto var lukket. A har derfor aldrig erhvervet ret til beløbene.
2 Indsætninger i F1-bank i indkomståret 2012 på kr. 320.394
Der er i indkomståret 2012 foretaget flere indsætninger på As bankkonto. Jeg har følgende bemærkninger til indsætningen på kr. 50.000 den 9. maj 2012.
Skatteankestyrelsen indstiller, at A skal beskattes af en overførsel, der dækker over salg af inventar.
Der er ingen tvivl om, at overførslen dækker over salg af inventar. Skatteankestyrelsen anfægter alene, at A ikke kan fremlægge gamle fakturaer på køb af disse møbler til sig selv.
At der opstilles dette krav, er problematisk af flere årsager.
For det første er der tale om en privatperson, der solgte sine møbler. Der gælder altså intet krav om, at man som privatperson har gemt gamle kvitteringer, på alt hvad man har solgt.
For det andet opstilles dette krav i slutningen af 2021, hvilket vel at mærke er knap fire år efter, at Advokatfirmaet indleverede sit supplerende indlæg i sagen. Jeg har gentagne gange i årenes løb rykket Skatteankestyrelsen for et forslag til afgørelse eller en afgørelse, men jeg har først nu modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Den ekstremt lange sagsbehandlingstid bør være en formildende omstændighed i Skatteankestyrelsens bedømmelse af sagen.
3 Indsætning af DHS 3.500.000 (kr. 2.310.000) i indkomståret 2013
Skatteankestyrelsen indstiller, at A skal beskattes af alle beløbene, som han har modtaget i arv fra sin mor.
A har forsøgt at fremskaffe yderligere dokumentation for pengestrømmene. Men da det er over fem år siden, er det ikke længere muligt at indhente oplysninger fra den Y1-land bank.
Som dokumentation herpå fremlægges et brev fra banken som bilag 33.
At det er så mange år siden, bør tages i betragtning ved Skatteankestyrelsens vurdering heraf.
…"
Retsmøde
Repræsentanten nedlagde påstand om, at indkomsten ikke skal forhøjes for indkomstårene 2012 og 2013. Hun gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Det blev anført, at klageren fungerede som mægler for en kunde i Y1-land, der ville købe en byggegrund. Køberen ombestemte sig efter 4.200.000 DHS var blevet deponeret. Klageren fik pengene ind på sin konto i Y1-land og overførte umiddelbart beløbet til en lukket konto, som løb fra indsætning til den 1. juli 2012. Klageren fik derfor banken til at overføre 3.700.000 DHS ved 2 overførsler, som skulle tilbagebetales til køber i forbindelse med, at huskøbet blev annulleret. Resten gik til udgifter og provision til klageren. Beløbet blev overført til klagerens konto og herefter hævet i kontanter.
Forløbet fremgår af en række officielle dokumenter, som er stemplet hos notaren, hvilket er kutyme i Y1-land, hvor man ikke har en tinglysning som i Danmark. Det blev ligeledes påpeget, at der foreligger en notariseret erklæring fra køberen. Notarens rolle og ansvar blev forklaret af klageren.
Indsætning 3.500.000 DHS
Klageren fik udbetalt beløbet som en form for bobestyrer efter hans mors død, hvor kontoen i Y1-land skulle lukkes. Klagerens mor blev syg og døde i Danmark d. 14. juni 2013. Arven skulle fordeles mellem afdødes børn og hendes søskende. Der er ligeledes fremlagt notariseret erklæring vedrørende dette forløb.
Klageren har modtaget i alt 250.000 DHS af disse penge, hvoraf der skal betales boafgift. Hvis man ikke anerkender dette, skal der ske gaveafgiftsbeskatning, da indsætningen kommer fra hans mors konto. Sagen skal derfor som minimum hjemvises til fornyet behandling på dette punkt.
Øvrige indsætninger er som uddybet i tidligere fremsendt materiale ikke skattepligtige.
Det blev påpeget, at klageforløbet har været meget langt i denne sag, hvorved det ikke længere er muligt at få kontoudtog fra banken i Y1-land. Klageren har været i Y1-land flere gange for at fremskaffe dokumentation, hvorefter der er kommet nye krav. Skattestyrelsen fastholdt indstillingen som afgivet i udtalelsen af 2. februar 2022.
s afgørelse Realitet:
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Følgende fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1:
"Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet jord medregnes heller ikke"
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Som udgangspunkt er indtægter ved lotterispil skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f. Dette gælder dog ikke visse lotterispil omfattet af spilleafgiftsloven, bl.a. Oddset Lotto mv. Det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at der er tale om indtægter undtaget fra skattepligten, jf. SKM 2010.131 ØLD.
Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv., jf. SKM2013.363.BR.
Når der er ydet lån indenfor et interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund. Der påhviler som følge af familieforhold en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger reelle gældsforhold.
Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.
Det er ubestridt, at klageren i indkomstårene 2012 og 2013 har modtaget flere indbetalinger på sine konti.
Indsætning af 4.200.000 DHS på klagerens konto i Y1-land den 2. januar 2012
Klageren har forklaret, at han var mægler i en handel med en byggegrund i Y1-land. Grunden blev solgt for 4.200.000 DHS. Købesummen blev deponeret på en lukket konto. Klageren har vedlagt bilag vedrørende oprettelse af konto til deponeringen.
Klageren har videre forklaret, at køberen ombestemte sig og ikke ønskede at købe grunden alligevel. I den forbindelse blev der derfor udbetalt 3.700.000 DHS fra kontoen. De resterende 500.000 DHS skulle klageren have til dækning af diverse udgifter, herunder 200.000 DHS som han blev beskattet af med 20 % i Y1-land.
Klageren har fremlagt en underskrevet aftale af den 20. januar 2015 om fordelingen af de 4.200.000 DHS.
Indsætningen på klagerens bankkonto må som udgangspunkt udgøre skattepligtig indtægt for klageren efter statsskattelovens § 4.
Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om et ikke uvæsentligt beløb, samt at klagerens forklaringer ikke er understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det indsatte beløb er undtaget fra beskatning efter statsskattelovens § 5.
Der er ved afgørelsen desuden lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen, idet der er tale om kontant indsætning på klagerens bankkonto, samt at der ikke er fremlagt dokumentation, som underbygger klagerens forklaring på den oprindelige aftale.
Landsskatteretten bemærker i denne forbindelse, at den fremlagte erklæring fra IA ikke dokumenterer eller i tilstrækkelig grad godtgør, at der er tale om skattefri eller allerede beskattet indkomst. Det fremlagte kontoudtog dokumenterer ligeledes ikke, at indsætningen er tilbagebetalt til IA, men udelukkende, at der er foretaget en udbetaling svarende til tidligere indsætning. Det bemærkes desuden, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for udgifter i forbindelse med handlen, samt den oplyste betalte skat i Y1-land.
Retten finder derfor, at der er tale om skattepligtig indkomst og stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
Indsætning af 1.010.400 DHS på klagerens konto i Y1-land den 15. oktober 2012
Klageren har oplyst, at han i 2003 erhvervede en ejendom i Y1-land, der blev anvendt som feriebolig. Klageren har fremlagt attest vedrørende denne ejendom.
Det fremgår af denne attest, at ejendommen indeholder 4 lejligheder i stueetagen, 4 lejligheder på 1. sal, at købet er gennemført på korrekt vis, ubetinget og uigenkaldeligt mod et beløb på 400.000 dirham og at køberen er gældfri.
Det er oplyst, at ejendommen blev eksproprieret i 2011 af de Y1-land myndigheder, og at det udløste en erstatning på 1.010.400 DHS.
Klageren har fremlagt kvittering vedrørende indbetaling af check, samt uddrag af klagerens konto, hvoraf fremgår, at indbetalingen skete den 7. oktober 2012. Klageren har desuden fremlagt en skrivelse af 13. oktober 2011 fra den virksomhed, som varetog ekspropriationen, hvoraf fremgår, at ejerskabet ophæves til det jordstykke, som er nødvendigt for at bygge den nye havn. Det fremgår endvidere, at klageren blev tilbudt definitiv og endelig erstatning på 1.010.400 dirham, mod at han overdrog hele ejendommen til G14-virksomhed.
Derudover er fremlagt en fuldmagt, hvoraf fremgår, at MKG fik fuldmagt til at hente checken på klagerens vegne, da han ikke kunne være i Y1-land på udbetalingstidspunktet. Checken blev efterfølgende indsat på klagerens konto.
SKAT har oplyst, at denne ejendom på intet tidspunkt fremgår af klagerens selvangivelser i årene 2003- 2011.
Retten finder efter en konkret vurdering af det nu fremlagte dokumentationsmateriale, at det ikke kan udelukkes, at der kan være tale om erstatning for ekspropriation eller frivilligt salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere. Det kræver dog nærmere ligningsmæssig gennemgang at konstatere dette.
Det fremgår af aftalens pkt. 5, at aftalen udelukkende omfatter overfladeskader, og dermed ikke selve jorden. En yderligere overenskomstaftale vil senere blive indgået omkring det jordstykke, som ophævelsen af ejerskabet omhandler.
Punktet hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen som 1. instans for at vurdere, hvorvidt der er tale om ekspropriation, eller om der skal foretages beregning af ejendomsavance med de heraf følgende skattemæssige konsekvenser.
Indsætninger på klagerens konti i 2012 i alt 320.394 kr.: 25.000 kr. den 13. januar 2012
Klageren har oplyst, at han påtænkte at åbne en café på G16-virksomhed, og at han i den forbindelse havde brug for assistance til at tegne caféen. Klageren havde betalt 25.000 kr. i depositum til G15-virksomhed. Da klageren valgte en anden virksomhed til opgaven, fik han de 25.000 kr. retur den 13. januar 2012.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for afholdelse af udgifterne eller den underliggende aftale, ligesom betalingen for udgifterne ikke fremgår af klagerens kontoudtog.
Klageren har ikke via objektive kendsgerninger dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene stammer fra tilbagebetaling af depositum. Det bemærkes herved, at pengestrømmen ikke kan følges.
Det er således ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at beløbet er fritaget for beskatning, og SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.
50.000 kr. den 9. maj 2012
Klageren har oplyst, at indbetalingen vedrører salg af inventar. Klageren har fremlagt en underskrevet erklæring af den 14. december 2017, hvoraf fremgår, at G22-virksomhed har købt brugt inventar til en værdi af 50.000 kr. af klageren. Derudover har klageren fremlagt en udskrift af køberens bankkonto, hvoraf teksten "køb af inventar" fremgår.
Klagerens forklaring er ikke dokumenteret ved objektive kendsgerninger, f.eks. dokumentation for afholdelse af udgifter til køb af inventar, samt specifikation eller faktura udstedt til køberen af inventaret.
Det er således ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbet er fritaget for beskatning, og SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.
88.000 kr. den 30. maj 2012
Klageren har oplyst, at G1-virksomhed fik tilbagebetalt for meget betalt moms. Da selskabet gik konkurs den 23. oktober 2012, blev beløbet overført til kurator.
Det fremgår af den fremsendte klientkonto, at der er indbetalt 4 beløb i perioden 6. november 2013 - 28. januar 2014. Det bemærkes hertil, at der ikke anses at være tidsmæssig sammenhæng mellem betalingerne.
Klagerens forklaring er ikke dokumenteret ved objektive kendsgerninger, og det anses ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbet er fritaget for beskatning. SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
28.000 kr. den 17. september 2012
Klageren har oplyst, at der er tale om en tilbagebetaling af et udlæg fra en af hans venners ægtefælle. Klageren har fremlagt en udateret erklæring fra ovennævnte person, hvoraf fremgår, at udlægget vedrørte køb af et ur. Klageren har endvidere oplyst, at det ikke er muligt at få en kvittering fra forretningen, da sælger er gået konkurs.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for afholdelse af udgiften, ligesom betalingen for uret ikke fremgår af klagerens kontoudtog.
Pengestrømmen kan derfor ikke følges. Det er således ikke dokumenteret eller i tilstrækkeligt godtgjort, at beløbet er fritaget for beskatning, og SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.
16.500 kr. den 17. september og 71.600 kr. den 1. november 2012
Klageren har oplyst, at beløbene stammer fra spillegevinster. Klageren har fremlagt 12 præmiekuponer á 825 kr., 20 præmiekuponer á 2.405 kr. og 19 præmiekuponer á 1.175 kr. På hver af disse er der spillet for 500 kr.
Præmiebonerne angiver, at der er udbetalt en gevinst på en given dato. Det fremgår ikke af præmiebonerne, hvem der har modtaget gevinsten, da disse er anonyme.
Retten bemærker, at betalingen for udgifterne ikke fremgår af klagerens kontoudtog.
Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at præmiebonerne udgør dokumentation for, at indbetalingerne på klagerens konto stammer fra spillegevinster. Der er særligt lagt vægt på, at pengestrømmen ikke kan følges. Der er desuden ikke fremlagt spilleregnskab, hvorfor klagerens faktiske nettooverskud er ukendt.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Indsætning af 3.500.000 DHS den 30. juli 2013:
Klageren har oplyst, at hans mor gik bort i juni 2013, og at beløbet vedrører arv efter hende. Beløbet er indsat på hans konto i Y1-land, da det var ham, som efterfølgende skulle fordele arven til de øvrige arvinger. Klageren har oplyst selv at have modtaget 250.000 DHS af dette beløbet. Klageren har fremsendt en erklæring herfor.
En erklæring, hvor pengestrømmen ikke kan følges, anses ikke for fyldestgørende dokumentation for, at beløbet er skattefrit. Det er ikke bekræftet, at advokaten/notaren har efterprøvet overførslerne, ligesom det ikke er dokumenteret, at beløbet efterfølgende er fordelt som oplyst. Det er således ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbet er fritaget for beskatning og det anses derfor for skattepligtigt for klageren.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Indsætning af 5.000 kr. den 12. juni 2013:
Beløbet er overført fra klagerens daværende ægtefælle til deres fælleskonto med angivelse af "hus". Retten finder, at der er tale om en intern overførsel mellem ægtefællerne, hvorfor beløbet ikke anses for skattepligtig indkomst.
SKATs afgørelse nedsættes derfor med 5.000 kr.
Indsætning af 3.630 kr. den 18. juni og 2.100 kr. den 2. august 2013.
Klageren har oplyst, at der er tale om udgifter, som han lagde ud for sin svoger i forbindelse med klagerens mors død og begravelse.
Klagerens forklaring er ikke dokumenteret ved objektive kendsgerninger, som bekræfter klagerens forklaring. Der er henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for køb af flybilletter, udover en postering på kontoudskrift med angivelse af "G19-virksomhed". Det er ikke dokumenteret, hvad denne udgift dækkede og for hvem. Pengestrømmen kan derfor ikke følges. Det er anses på den baggrund ikke for godtgjort, at indsætningen udgør en skattefri refusion af klagerens udlæg.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Øvrige indsætninger på klagerens bankkonti i indkomstårene 2012 og 2013
Klageren har i indkomstårene modtaget en række overførsler af forskellig størrelse. Klageren har forklaret, at det er vanskeligt at redegøre konkret for disse, udover de ovenstående, flere år tilbage i tid, men at der ikke er tale om skattepligtige indtægter.
Retten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at der er tale om skattefri eller allerede beskattet indkomst. Det anses ikke i tilstrækkelig grad for sandsynliggjort, at der er tale om betaling for udlæg, lån, eller betaling for udgifter.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, f.eks. dokumentation for afholdelse af udgifter, ligesom der er flere indsætninger, hvor klageren ikke har redegjort for, hvem der har indbetalt beløbene, og hvad de er betaling for. Der er ligeledes lagt vægt på, at de fremlagte erklæringer enten ikke er dateret, eller er dateret efter, at beløbene er indsat på klagerens bankkonti.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Privatforbrug 2013
SKAT har skønnet en yderligere indtægt, for at give plads til et passende privatforbrug.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret
SKAT har beregnet klagerens husstands privatforbrug til negativt 184.205 kr. og har forhøjet klagerens indkomst med 50 % heraf.
Retten finder efter en konkret vurdering, at klageren har haft et privatforbrug, som lå på et acceptabelt niveau, når der henses til forhøjelserne med yderligere indtægter.
Der er derfor ikke grundlag for at fastsætte en forhøjelse af klagerens indkomst med yderligere indkomst til dækning af negativt privatforbrug.
Formelt
For personer med enkle økonomiske forhold skal skattemyndighederne varsle en ændring af skatteansættelsen senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal senest foretages den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelsen om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, som gælder fra indkomståret 2013).
En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst af en sådan art, at den ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for det pågældende indkomstår. Som udgangspunkt skal varsling om ændring af skatteansættelsen være fortaget senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, hvilket fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Landsskatteretten finder, at klageren har indkomst, som ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen, og derfor ikke er omfattet af den korte ligningsfrist som anført af klagerens repræsentant. Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2012 og 2013 har modtaget flere beløb på sin bankkonto uden at have selvangivet indkomsten. Klageren har ikke dokumenteret, at de modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler, og dermed ikke skulle have været selvangivet.
Varsling af ændring af skatteansættelsen skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, foretages senest den 1. maj 2016 for indkomståret 2012 og senest den 1. maj 2017 for indkomståret 2013, mens ansættelsen skal foretages senest den 1. august 2016 for indkomståret 2012 og senest den 1. august 2017 for indkomståret 2013.
SKATs forslag til ændring af klagerens skatteansættelser er sendt den 3. september 2015, mens afgørelsen er sendt den 26. oktober 2015, hvilket er indenfor den ordinære ansættelsesfrist. SKAT har således foretaget omhandlede skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 rettidigt.
Landsskatteretten hjemviser herefter indsætningen på 1.010.400 DHS omregnet til 666.394 kr. i indkomståret 2012 til Skattestyrelsen, for som 1. instans at vurdere, hvorvidt der er tale om ekspropriationserstatning, eller om der skal foretages beregning af eventuel ejendomsavance. Skatteansættelsen for 2012 stadfæstes på de øvrige punkter.
Indkomstansættelsen for 2013 nedsættes i henhold til ovenstående med 97.102 kr.
…".
Forklaringer
A og MS har afgivet forklaringer.
A forklarede blandt andet, at han har arbejdet i 6 år som ejendomsmægler. Han er fraskilt, men han har tidligere været gift Med JA. De har 3 børn. Han har familie i Y1-land, og han har holdt ferie der. I 2012-2013 var han en del i Y1-land, idet hans mor da boede meget i Y1-land.
Erklæringen vedrørende de 4.200.000 MAD har han underskrevet sammen med SI. SI kendte han fra en ejendomshandel I Y1-land. Erklæringen blev stemplet hos en notar i Y1-land. Dokumentet er herved verificeret. Det viser, at det er et ægte dokument. SI købte og solgte grunde og ejendomme i Y1-land. Han mødte ham gennem andre mellemhandlere. I Y1-land handler man fast ejendom ved, at mellemhandlere får opgaven. Den mellemhandler, der finder en køber, får et beløb for handlen. En mand ved navn NH henvendte sig om en grund, han havde til salg og spurgte, om han kendte en, der ville købe grunden. Han talte med forskellige mellemhandlere og mødte SI, der var interesseret. Efter forhandlinger fandt de frem til prisen på 4,2 mio. MAD. Alt kan handles fra mund til mund i Y1-land. Herefter kontaktede de notaren. De gik i banken og SI deponerede pengene kontant på en konto i navnet A med konto nr. med endetal 0003. De oprettede kontoen sammen. Kontoen var låst, således at han ikke kunne hæve fra den. Den var låst i 6 måneder. Han fik en bekræftelse fra banken og gik til notaren, der indhentede oplysninger på grunden. Efter noget tid fandt SI ud af, at han ville bygge i højden, og det måtte han ikke. Herefter annullerede han handlen, og han skulle derfor have sine penge tilbage. Der blev herefter tilbageført 3,7 mio. MAD til SI den 31. maj 2012. De anmodede om at få pengene udbetalt, og banken gav kredit, idet de 6 måneder ikke var gået. De fik de 3,7 mio. MAD tilbage over 2 gange på 3.5 mio. MAD og 200.975,63 MAD. SI fik de 200.000 MAD i hånden kontant. Senere fik SI også de 3,5 mio. MAD. Selv beholdt han restbeløbet på 500.000 MAD. De gik til NH, der skulle have godtgørelse for, at salget ikke blev til noget. Andre mellemhandlere skulle også have lidt, og selv fik han også lidt.
Kontoen, der har kontonummer med endetallet 8240, var hans egen konto. Han husker ikke JAs kontonummer. De 50.000 kr., der indgik på JAs konto den 9. maj 2012, vedrørte spejle, stole, brugskunst, krukker og andet inventar fra Y1-land, som de havde erhvervet sammen, og som de solgte til en restaurant. Inventaret stod i en garage. De 88.000 kr., der gik ind på hendes konto den 30. maj 2012 vedrørte en cafe, som de ville starte. Han kendte KH, der var direktør i G20-virksomhed. De bad om at måtte bruge navnet G20-virksomhed i forbindelse med cafeen. Chefen for G20-virksomhed i Europa blandede sig i det, og de fik ikke lov at bruge navnet. KH var ked af, at han havde givet tilladelse til det. Der var regninger, som KH herefter ville betale.
Når hans mor var i Danmark, boede hun på Y11-gade, ellers boede hun i Y1-land. Hans mor døde den 14. juni 2013 på et hospice på Y12-by. Hun blev begravet i Y1-land. Det viste sig, at hans mor havde 3,5 mio. MAD på en konto i Y1-land. Han har søgt at få flere oplysninger fra banken i Y1-land, men det har ikke været muligt. Arven blev brugt til udgifter til bedemænd i både Danmark og Y1-land, til køb af gravplads og til fordeling mellem familiemedlemmer efter moderens ønsker. Hun ønskede, at både søskende og andre familiemedlemmer, der var fattige, fik penge. Han uddelte herefter penge til de forskellige familiemedlemmer i Y1-land. Moren havde fortalt, hvem der skulle have penge. Han var den eneste, der havde en bankkonto i Y1-land, og han var storebror. Derfor skulle han stå for det. Moderen ville endvidere tilgodese et fattigt område i Y1-land, hvor der blev boret efter vand og sat en mindeplade op. Der var også en mindehøjtidelighed, hvor man bespiste landsbyen. Selv fik han 200.000 til 250.000 kr. af arven.
Ved dødsfald i Y1-land er det sådan, at man hæver pengene og tilgodeser de fattige først. Moderen havde bestemt, at hendes søskende og familie på landet, der var fattige også skulle have penge. Pigerne fik ikke noget, da de var gift. Brødrede fik noget. Et børnehjem fik også penge.
Erklæringen fra advokat IM indhentede han, for at advokaten kunne verificere, hvad der var sket med pengene. Erklæringen blev udfærdiget den 15. august 2017. Advokaten var med i banken for at verificere, at de var afdødes børn. Han kom og spurgte, hvem de var. De viste herefter ID, hvorefter han verificerede, at de var berettigede til at få pengene. Notarstemplet er ægthedsstempel. Det er underskrevet af ham og notaren selv.
Han har altid haft interesse for ejendomshandel i Y1-land. Han bistod med det, da han kender folk i Europa, der kunne have midler til at købe ejendomme i Y1-land, Han arbejdede fra Danmark og Y1-land med det. Han havde haft andre handler før den i sagen omhandlede. Han husker ikke tidspunktet for kontakten til SI. Han udarbejdede ikke dokumenter. Det gør man ikke i Y1-land. Man finder en køber. Alt andet går gennem notaren. Handlen blev hævet efter nogle måneder. Derfor lavede notaren ingen dokumenter. Da de fik deponeringsmeddelelsen, vidste de, at det tog 5-6 måneder at få en handel på plads. Derfor blev der aftalt 6 måneders løbetid.
MS forklarede blandt andet, at hun bor på Y13-ø med sin mand og 3 børn. Hun er ledende afdelingssygeplejerske på (red.hospital.fjernet). Hun er As søster. Deres mor var fra Y1-land. Hun boede på Y11-gade og i Y1-land. Hun døde den 14. juni 2013 i Danmark. Hun blev begravet i Y1-land.
Moderen efterlod sig penge i en bank i Y1-land. Der stod 3- 3,5 mio. MAD. Hun var med i banken, da de skulle have arven udbetalt. Arven blev brugt til udgifter i Y1-land til begravelse, mindehøjtidelighed for venner, familie og beboere i landsbyen, der alle skulle bespises. Der var 200-300, der deltog i mindehøjtideligheden. Det var A, der organiserede det. Moderens søskende skulle også have penge. Pengene blev derfor fordelt mellem dem. A havde en bankkonto i Y1-land, og da han var storebror, satte de pengene ind på hans konto. De var i banken og identificerede sig. Herefter fik de pengene. Der er også gået penge til en brønd i en landsby.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument af 2. maj 2023 anført følgende:
"…
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en forhøjelse af A skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013, idet A ikke har erhvervet ret til de omtvistede indsætninger. Indsætningerne er derfor A indkomstopgørelse uvedkommende.
Dette overordnede angribende bygger på følgende hovedbetragtninger:
For så vidt angår indsætningen på DHS 4.200.000 (kr. 2.772.000) havde A aldrig adgang eller ret til beløbet, da indsætningen blev foretaget på en lukket konto, der specifikt var oprettet til deponering af købesummen fra SI. Hertil kommer, at størstedelen af købesummen senere blev tilbageført til SI.
For så vidt angår indsætningerne på samlet kr. 149.448 på JAers bankkonto har Skattemyndighederne ikke godtgjort, at disse er skattepligtig indkomst hos A, allerede fordi de omtvistede beløb ikke er indsat på hans bankkonto.
For så vidt angår indsætningen på DHS 3.500.000 (kr. 2.310.000) blev indsætningen foretaget, med henblik på at A skulle fordele arven efter sin mor mellem de respektive arvinger. A har således ikke haft erhvervet ret til det fulde beløb.
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det overordnet gældende, at såfremt retten måtte finde, at A skal beskattes af dele af beløbene, skal sagen hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
For så vidt angår indsætningen på DHS 3.500.000 (kr. 2.310.000) gøres det endvidere gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, såfremt retten måtte finde, at A skal beskattes (helt eller delvist) af beløbet, og at beløbet hidrører fra A mor. Eftersom der i det tilfælde vil være tale om beskatning af beløb fra A mor, vil beskatningen nemlig skulle ske efter boafgiftslovens bestemmelser.
5 INDSÆTNINGERNE ER A INDKOMSTOPGØRELSE UVEDKOMMENDE
5.1 Statsskattelovens § 4
Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter.
Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.
Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.
Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.
I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM2011.208.H og SKM2011.775.H.
Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de i sagen relevante faktiske oplysninger.
5.2 Indsætningen på DHS 4.200.000 den 2. januar 2012 på A konto i Y1-land
Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af indsætningen på DHS 4.200.000 af den 2. januar 2012, idet indsætningen vedrører et deponeret beløb, og at størstedelen heraf senere er tilbagebetalt til SI.
Det i sagen fremlagte materiale dokumenterer navnlig, at A på intet tidspunkt har erhvervet ret til beløbet, hvilket understøttes af følgende betragtninger:
For det første er det godtgjort, at indsætningen vedrører et salg af en byggegrund i Y1-land, som blev deponeret på en lukket konto. Det er konkret dokumenteret, at kontoen blev oprettet med det særlige formål, at "opbevare" købesummen på vegne af SI i perioden fra den 2. januar 2012 til den 1. juli 2012, og at beløbet blev deponeret, samme dag som kontoen blev åbnet, jf. bilag 3, side 2.
A var således effektivt afskåret fra at kunne råde over beløbet, hvilket ligeledes understøttes af vilkårene i aftaleindskudsaftalen om, at det ikke var muligt at råde over 90 pct. af beløbet på aftaleindskudskontoen, jf. bilag 3, side 2.
Hertil kommer, at A anmodede om en forskudstilbagebetaling af aftaleindskuddet på DHS 3.700.000 pr. 31. maj 2012, jf. bilag 4, side 2. Banken skulle således tage formelt stilling til en udbetaling, hvorfor A ikke frit kunne råde over beløbet.
For det andet er det dokumenteret, at SI hævede handlen, før ejendomstransaktionen blev gennemført, hvorfor størstedelen af beløbet blev refunderet til SI.
Der foreligger objektivt dokumentation for, at A anmodede om forskudsudbetaling af DHS 3.700.000 pr. 31. maj 2012, jf. bilag 4, side 2, og at dette beløb efterfølgende blev overført til A almindelige indlånskonto, hvorefter der blev udbetalt DHS 3.500.000 den 8. juni 2012 og DHS 200.975,63 den 1. juli 2012 til SI, jf. bilag 5.
At dette var aftalen, bekræftes endvidere af de i sagen fremlagte erklæringer, jf. bilag 6 og 7.
Erklæringen af den 20. januar 2015 dokumenterer navnlig, at det mellem parterne blev aftalt, at SI skulle betale DHS 500.0000 til de udgifter, der var for bundet med købet af byggegrunden, som blev annulleret, og at SI herefter fik udbetalt det resterende beløb på DHS 3.700.000, jf. bilag 6, side 2.
Erklæringen af den 16. marts 2018 dokumenterer supplerende, at SI deponerede købesummen på DHS 4.200.000 i forbindelse med købet af byggegrunden, men at SI efterfølgende hævede handlen, og at han i den forbindelse fik refunderet DHS 3.700.000 ved to betalinger på henholdsvis DHS 3.500.000 og DHS 200.000. Et beløb på DHS 500.000 blev ikke refunderet, da det dækkede over udgifter og et depositum på DHS 250.000, jf. bilag 7, side 2.
Hertil kommer, at begge erklæringer er verificeret hos de Y1-land myndigheder ved en notar. Dette indebærer, at notaren i overensstemmelse med Y1-landnsk lovgivning har attesteret erklæringernes ægthed. Notaren har således kontrolleret erklæringernes underskrift, dato og indhold, herunder eventuelle underliggende dokumenter mv., som danner grund for erklæringernes udarbejdelse, jf. bilag 24, side 4.
På baggrund heraf gøres det sammenfattende gældende, at A konkret har godtgjort, at han ikke har erhvervet ret til indsætningen. Indsætning udgør således ikke skattepligtig indkomst og dermed er A indkomstopgørelse uvedkommende.
5.3 Indsætninger på samlet kr. 149.448 i 2012 på JAs konto
Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af indsætningerne på samlet kr. 149.448 i 2012.
Det i sagen fremlagte materiale dokumenterer, at indsætningerne er foretaget på A daværende ægtefælles konto, hvorfor A på intet tidspunkt har erhvervet ret til beløbene.
Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt. Skattemyndighederne kan bl.a. løfte denne bevisbyrde ved at konstatere konkrete indsætninger på skatteyders bankkonto.
Denne bevisbyrde har skattemyndighederne ikke løftet, idet det ikke er godtgjort, at de pågældende indsætninger på JAs konto er skattepligtig indkomst for A.
Der gælder således ingen formodning for, at indsætninger på en ægtefælles bankkonto er skattepligtig indkomst for den anden.
Det fremgår i denne forbindelse af Landsskatterettens afgørelse, at SKAT under den administrative klagesag havde modtaget "husstandens 9 konti i F1-bank", jf. bilag 1, side 2.
Dette er imidlertid ikke korrekt.
De omhandlede konti var konti, som A ejede alene, fx konto nr. 0265- ...43, jf. bilag 8; som JA ejede alene, fx konto nr. 0265-...42, jf. bilag 9; og som A og JA ejede i fællesskab, fx konto nr. 0265...33, jf. bilag 10.
A og JA ejede således deres egne konti ved siden af deres fælleskonti (husstandens konti).
For så vidt angår indsætningerne på samlet kr. 149.448 i 2012 er det i sagen dokumenteret, at samtlige indsætninger er foretaget på JAs konto nr. 0265-...42, jf. bilag 9.
Det gøres på denne baggrund sammenfattende gældende, at skattemyndighederne ikke har dokumenteret, at A har erhvervet ret til beløbene. ... ...
I det omfang retten måtte finde, at indsætningerne er tilgået A, gøres det gældende, at beløbene er A indkomstopgørelse uvedkommende.
For så vidt angår indsætningen på kr. 50.000 den 9. maj 2012 er det dokumenteret, at indsætning vedrører salg af A eget inventar. Dette understøttes bl.a. en underskrevet erklæring fra LM, jf. bilag 12, samt af en kontoudskrift fra G22 ApS, jf. bilag 13, hvoraf det fremgår, at der den 8. maj 2012 blev overført et beløb på kr. 50.000 med teksten "Køb af inventar". Det må på denne baggrund anses for godtgjort, at dette beløb ikke vedrører skattepligtig indkomst for A.
For så vidt angår indsætningen på kr. 88.000 den 30. maj 2012 er det dokumenteret, at beløbet er tilbagebetaling af for meget angivet moms for selskabet G1-virksomhed. Idet selskabet gik konkurs den 23. oktober 2012, jf. bilag 11, blev beløbet overført til kurator, jf. bilag 14. Der er således ikke grundlag for at beskatte A af dette beløb.
5.4 Indsætningen på DHS 3.500.000 den 31. juli 2013 på A konto i Y1-land
Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af indsætningen på DHS 3.500.000 af den 31. juli 2013, idet beløbene er overført med henblik på at fordele arven efter A mor.
Det i sagen fremlagte materiale dokumenterer, at A på intet tidspunkt har erhvervet ret til beløbet, hvilket understøttes af følgende betragtninger:
For det første er det dokumenteret, at indsætningen hidrører fra et kontoindestående, som A mor havde i den Y1-land bank, og at beløbet således vedrører arv hidrørende fra A mors dødsbo.
Det er navnlig godtgjort, at A mor, MF (også stavet ….) gik bort den 14. juni 2013, hvorefter beløbet således kort efter morens død blev overført til A konto.
Det fremgår endvidere af posteringsteksten på A kontoudskrift, at indsætningen på DHS 3.500.000 hidrørte fra en konto tilhørende hans mor, "MF", jf. bilag 18, side 1.
Der foreligger således objektiv dokumentation for, at beløbet hidrører fra A mor.
For det andet er det godtgjort, at A fik udbetalt beløbet med det formål at fordele arven imellem de resterende familiemedlemmer.
Dette understøttes af den fremlagte verificerede erklæring fra advokat
IM, hvori det bekræftes, at A alene modtog DHS 250.000 af den samlede arv på DHS 3.500.000 efter moren, jf. bilag 19, side 1 og 2.
Hertil kommer, at PB ligeledes bekræfter, at A mor var kunde i banken fra 1981 til 2013, hvor hun afgik ved døden. Herudover bekræfter banken, at A i forbindelse med hendes død fik overført saldoen og fordelte den mellem arvingerne, jf. bilag 22, smh. bilag 23.
På denne baggrund gøres det sammenfattende gældende, at A konkret har godtgjort, at han ikke har erhvervet ret til indsætningen, idet indsætningen vedrører arv og er blevet fordelt mellem de respektive arvinger. Indsætning udgør således ikke skattepligtig indkomst og er dermed A indkomstopgørelse uvedkommende.
... ...
I det omfang retten måtte finde, at A har erhvervet ret til beløbet, er der er i stedet tale om et gaveafgiftspligtigt beløb, jf. boafgiftslovens bestemmelser herom. Det gøres på denne baggrund gældende, at beløbet ikke er skattepligtigt, men højst kan være afgiftspligtigt, jf. boafgiftslovens § 1, hvorfor den foretagne forhøjelse skal nedsættes med disse beløb.
6 HJEMVISNING
Det gøres til støtte for den nedlagte subsidiære påstand overordnet gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, såfremt retten måtte finde, at A skal beskattes af de omtvistede beløb.
Den subsidiære påstand er nedlagt, for de tilfælde at retten måtte finde, at A skal beskattes delvist af de omtvistede indsætninger, og at opgørelsen heraf beror på et skøn.
Det anførte gør sig navnlig gældende i forhold til indsætningen på DHS
4.200.000 af den 2. januar 2012. Det er i sagen dokumenteret, at MF
ikke har erhvervet ret til hele beløbet, men at han modtog DHS 200.000 for sit arbejde i forbindelse med handlen af byggegrunden, som blev annulleret. A har oplyst, at han i Y1-land blev beskattet med 20 pct. af dette beløb.
Såfremt retten måtte finde, at A har modtaget beløbet på
DHS 200.000, bør sagen således hjemvises til Skattestyrelsen, således at Skattestyrelsen kan foretage den materielle behandling af spørgsmålet, herunder om beløbet skal kategoriseres som løn, honorar mv., samt spørgsmålet om fradrag af betalt skat i Y1-land.
For så vidt angår indsætningen på DHS 3.500.000 (kr. 2.310.000) gøres det endvidere gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, såfremt retten måtte finde, at A skal beskattes (helt eller delvist) af beløbet, og at beløbet hidrører fra A mor.
Det er i sagen dokumenteret, at beløbet hidrører fra A mor, hvorfor beløbet ikke er skattepligtigt, men afgiftspligtigt efter boafgiftslovens bestemmelser.
Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt hele eller dele af beløbet er afgiftspligtigt efter boafgiftsloven ikke er prøvet af skattemyndighederne. Sagen bør på denne baggrund hjemvises, således at Skattestyrelsen kan foretage den materielle behandling af spørgsmålet.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 1. maj 2023 anført følgende:
"…
3. ANBRINGENDER
A har i indkomstårene 2012-2013 modtaget et stort antal indsætninger på samlet over 5.000.000 kr. Fælles for As forklaringer om indsætningerne, er, at de ikke er underbygget af objektiv dokumentation, som viser, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst.
Retspraksis på området er klar, og den er streng - Forklaringer, der ikke er underbygget af objektiv dokumentation, vil være utilstrækkelige til at løfte bevisbyrden, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H. Den bevisbyrde skærpes i øvrigt jo mere usædvanlig en forklaring er, jf. UfR 1998.898 H, hvilket er tilfældet for flere af As forklaringer.
A har ikke løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst, og han er derfor skattepligtig af de i sagen omhandlede indsætninger.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1, i dagældende skattekontrollov (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).
Har den selvangivelsespligtige ikke selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Konstateres en yderligere indtægtskilde eller konstateres det, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, der ikke ses at være selvangivet, kan den skattepligtige indkomst forhøjes, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H.
Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. også UfR 2009.163 H. Der lægges i den forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2009.37.HR og SKM2013.565.ØLR. Praksis på området er streng bl.a. i den forstand, at forklaringer, der ikke er underbygget af dokumentation, vil være utilstrækkelige til at løfte bevisbyrden, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og SKM2015.633.ØLR.
Det er således den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, jf. f.eks. SKM2019.225.ØLR.
I øvrigt skal låneforhold kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv., jf. SKM2013.363.BR.
Foreligger der et snævert interessefællesskab, skærper det skatteyderens bevisbyrde, jf. SKM2004.156.ØLR.
A har i indkomstårene 2012-2013 hovedsageligt været arbejdsløs og modtaget dagpenge. Fra den 1. august 2013 har han arbejdet som tolk og pædagogmedhjælper, hvor den indberettede løn for perioden 1. august-31. december 2013 har udgjort 86.831 kr. (bilag 1, s. 1).
I samme periode har SKAT konstateret et stort antal indsætninger på hans bankkonti. Samlet set er der indbetalt mere end 5.000.000 kr.
Der er ikke sammenhæng mellem As indtægtsforhold og størrelsen/omfanget af indsætningerne.
I perioden har As ægtefælle været på barselsorlov, og den indberettede A-indkomst udgjorde hhv. 201.394 kr. og 218.923 kr., jf. bilag 1, s. 2, 1. afsnit. Husstanden bestod af A, ægtefællen og deres tre børn født i hhv. 2009, 2010 og 2013.
Under disse omstændigheder påhviler det A at dokumentere, at indsætningerne oplistet i afsnit 3.1-3.3 nedenfor ikke er skattepligtig indkomst, jf. f.eks. UfR 2009.163 H. Den bevisbyrde har han ikke løftet.
3.1 Indsætning af 4.200.000 DHS (DKK 2.772.000) på konto i Y1-land den 2. januar 2012
På As aftaleindskudskonto ((red.konto.fjernet)) i Y1-land er der den 2. januar 2012 indgået 4.200.000 DHS svarende til DKK 2.772.000, som ikke er beskattet. Beløbet - der er overført fra As almindelige indlånskonto ((red.kontonummer.fjernet)) - skal beskattes, jf. statsskattelovens § 4.
Sagens bilag 3, s. 2, er efter det oplyste (stævningen, s. 2, sidste afsnit) en anmodning om åbning af aftaleindskudskontoen. Af bilaget fremgår, at åbningsdato var den 2. januar 2012, at udløbsdato var den 1. juli 2012, at beløbet på aftaleindskuddet var 4.200.000 (MAD), at indlånsrenten var 3,15 pct., og at beløbet skulle overføres fra indlånskonto nr. (red.kontonummer.fjernet), dvs. fra As almindelige indlånskonto.
Om baggrunden for indsætningen har A oplyst, at han havde indgået en aftale med en person ved navn SI om køb af en byggegrund i Y1-land til 4.200.000 DHS, og at han i den forbindelse fungerede som ejendomsmægler af byggegrunden til SI (stævningen, s. 2, 3. sidste afsnit). Efter oprettelsen af aftaleindskudskontoen ombestemte SI sig imidlertid og ønskede ikke længere at købe byggegrunden. Pengene fra aftaleindskudskontoen fratrukket de udgifter, der havde været i forbindelse med handlen, skulle herefter retur til SI (stævningen, s. 3, 2. afsnit).
A har også fremlagt bilag 4 og 5. Af den danskoversatte version af bilag 5 (s. 2) ses det at fremgå, at der pr. 29. juni 2012 har været indsat 4.266.150 DHS, som foruden de 4.200.000 DHS omfatter 66.150 DHS i forrentning (bilag 4, s. 2). Der henvises øverst i både bilag 4 og 5 til indlånskontoen (red.kontonummer.fjernet), og bilagene må herefter forstås sådan, at de viser aftaleindskudsbeløbet overført tilbage til As almindelige indlånskonto.
Efter det oplyste blev det aftalt mellem A og SI, at sidstnævnte skulle betale 500.000 DHS til udgifterne i forbindelse med handlen (f.eks. stævningen, s. 3, 6. afsnit). Heraf skulle 200.000 DHS - som efter det oplyste er blevet beskattet med 20 pct. i
Y1-land - gå til As arbejde i forbindelse med handlen (f.eks. stævningen, s. 3, 7. afsnit). Der er i sagen ingen dokumentation for beskatningen af de 200.000 DHS i Y1-land.
Herudover har A fremlagt en underskrevet aftale mellem de to parter dateret den 20. januar 2015 (bilag 6). Heraf fremgår bl.a., at det indsatte beløb (4.200.000 DHS) var et kontantbeløb. Aftalen er udarbejdet til brug for skattesagen og mere end 3 år, efter pengene indgik på indlåns- og aftaleindskudskontoen og kan ikke tillægges bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H. Også bilag 7, som efter det oplyste er en erklæring fra SI dateret den 16. marts 2018, og som skulle være verificeret hos de Y1-land myndigheder, er fremlagt til brug for skattesagen og kan ikke tillægges bevisværdi.
At A har oplyst, at bilag 6 og 7 (samt bilag 19) er verificeret ved en notar i Y1-land, og at Y1-land er en del af (red.organisation.fjernet) - som er en ikke-statslig organisation (bilag 24, s. 1) - medfører selvsagt ikke, at dokumenternes indhold kan lægges til grund for As forklaring. Det bestrides således, at notaren har gjort andet end at sikre, at de to personer var myndige, særligt henset til dateringen af bilagene, som er flere år, efter begivenhederne fandt sted, ligesom A overfor skattemyndighederne ingen objektiv dokumentation overhovedet har kunnet fremlægge for den påståede annullerede handelsaftale.
Pengestrømmene kan ikke følges. Pengene er således indsat kontant, og der er ingen objektiv dokumentation for, at de stammer fra SI. Tværtimod viser sagens bilag (bilag 3), at pengene på aftaleindskudskontoen er indsat fra As indlånskonto, og det er ikke dokumenteret eller godtgjort, at de hverken direkte eller indirekte stammer fra SI.
Heller ikke i det senere led ved hævningen af pengene kan pengene spores til SI. Tværtimod viser sagens bilag 4 og 5, at de er ført tilbage til As indlånskonto.
Herudover er det ganske usandsynligt, at A skulle fungere som ejendomsmægler for en transaktion i Y1-land, hvor betaling af et betydeligt beløb skulle foreligge forud for indgåelsen af aftalen om køb af ejendommen.
Skatteministeriet har opfordret (A) A til at fremlægge kontooversigt over indlånskontoen ((red.kontonummer.fjernet)) for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 (fremsat i svarskriftet, s. 3, sidste afsnit). A har hertil oplyst (replikken, s. 1), at han er i kontakt med banken om at fremskaffe kontooversigten, men at det fortsat er uafklaret, hvorvidt den kan fremskaffes.
A har - på trods af genfremsættelse i duplikken (s. 2) - ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (B) (fremsat i svarskriftet, s. 4, 3. afsnit) om at redegøre for, hvordan sagens bilag 4 og 5 skal forstås, herunder om bilagene er tilknyttet og viser overførsler til indlånskontoen (red.kontonummer.fjernet).
Skatteministeriet har også opfordret (C) (fremsat i svarskriftet, s. 5, 3. afsnit) til at fremlægge dokumentation for det arbejde, herunder udarbejdelse af dokumenter, som A har oplyst, at han modtog 200.000 DHS til betaling af (bilag 1, s. 12, 7. afsnit). A har hertil oplyst, at "[d]a, der er tale om begivenheder for 10 år siden, er det selvsagt ikke muligt at dokumentere nærmere på nuværende tidspunkt. Beløbet blev betalt, fordi A havde brugt tid og energi på at sælge ejendommen, og derfor blev det aftalt, at han skulle modtage DHS 200.000."
Tilsvarende har A til besvarelse af Skatteministeriets opfordring (D) (fremsat i svarskriftet, s. 5, 3. afsnit) om at fremlægge dokumentation for den oprindelige handelsaftale, f.eks. i form af kontrakt, mailkorrespondance eller anden form for formidling samt dokumentation for den annullation, der senere skete af ejendomshandlen, oplyst, at "den notar i Y1-land, der skulle berigtige handlen […] [er] afgået ved døden […], og at A er "ved at undersøge, hvorvidt der kan fremskaffes yderligere dokumentation via notarens kontor".
Det er A, der påberåber sig et givent - og overordentligt atypisk - faktum om en annulleret ejendomshandel, og det er ham, som må dokumentere forholdet herom. Den efterspurgte dokumentation er ikke fremlagt, og den manglende besvarelse heraf må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.
As forklaring om forholdet er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, og han er derfor skattepligtig af indsætningen på 4.200.000 DHS.
3.2 Indsætninger på i alt 149.448 kr. i 2012
A har frem til den 30. april 2023 bestridt, at han var skattepligtig af i alt 320.394 kr., som blev indsat i perioden 13. januar 2012 til 1. november 2012 Den 30. april 2023 har A imidlertid oplyst pr. mail, at han nu kun bestrider fem indsætninger, som samlet set udgør 149.448 kr., ligesom han samtidig har oplyst, at han frafalder bilag 8, 10, 15, 16 og 17. A bestrider således ikke længere de indsætninger, der ses at være indsat på hans konti (red.konti.fjernet) (bilag 8) og (red.konti2.fjernet) (bilag 10) i 2012 (i alt 170.946 kr.).
Indeholdt i de 170.946 kr. er der bl.a. en indsætning på 25.000 kr. den 13. januar 2012 (bilag 8, s. 1), en indsætning den 17. september 2012 på 28.000 kr. (bilag 10, s. 5), en indsætning på 16.500 kr. den 17. september 2012 (bilag 8, s. 17), en indsætning på 71.600 kr. den 1. november 2012 (bilag 8, s. 21) samt fem øvrige indsætninger, som alle er oplistet på s. 3, i bilag 1.
3.2.1 50.000 kr. indsat den 9. maj 2012
På kontoen (red.kontonummer3.fjernet) er der den 9. maj 2012 indsat 50.000 kr. med posteringsteksten "Y3-land, G3-virksomhed Y6-by" (bilag 9, s. 9).
A har oplyst, at indsætningen "vedrører salg af [hans] eget inventar" (stævningen, s. 6, 6. afsnit) og har hertil fremlagt bilag 12, som er en erklæring fra en LM, hvor det fremgår, at G22-virksomhed har købt brugt inventar til en værdi af 50.000 kr. af A i 2012. LMs tilknytning til selskabet er udokumenteret. Det fremgår også af bilag 12, at beløbet blev overført fra G22 ApS’ bankkonto "til den af A, anviste konto". På trods af, at beløbet ses at være indgået på ægtefællens konto (bilag 9), må det således lægges til grund, at indsætningen tilhører A og derfor ikke er ham uvedkommende.
Erklæringen i bilag 12 er dateret den 14. december 2017 og dermed udarbejdet til brug for skattesagen, hvorfor den er uden bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H.
A har i forbindelse med klagesagen oplyst, at "det solgte inventar stammer fra hans private indbo. Inventaret købte [han] via Den Blå Avis en del år før salget i 2012" (bilag 1, s. 28, 6. afsnit).
Der er i sagen ingen oplysninger om arten eller anskaffelsestidspunktet, ligesom der ikke er fremlagt nogen aftale om overdragelsen. Der er dermed ingen underliggende dokumentation for, hvad overførslen præcis vedrører, ligesom A ikke har dokumenteret, hvor inventaret stammer fra. Det bemærkes hertil, at det er usædvanligt, at en restaurant køber brugt inventar til 50.000 kr. uden at skulle bruge en faktura med specifikation af købet. Det må også have al formodning mod sig, at en restaurant skulle købe brugt inventar stammende fra privat indbo.
As forklaring er altså ikke dokumenteret ved objektive konstaterbare kendsgerninger, og indsætningen er herefter skattepligtig indkomst for A.
3.2.2 88.000 kr. indsat den 30. maj 2012
På kontoen (red.kontonummer3.fjernet) blev der den 30. maj 2012 indsat 88.000 kr. med posteringsteksten "moms G1-virksomhed" (bilag 9, s. 9).
A har oplyst, at indsætningen vedrører tilbagebetaling af for meget angivet moms til selskabet G1-virksomhed (stævningen, s. 7, 2. afsnit). Videre fremgår det (3. afsnit), at beløbet blev overført til kurator, da selskabet gik konkurs pr. 23. oktober 2012.
A har hertil fremlagt bilag 14, som efter det oplyste er en kopi af selskabets klientkontokort fra advokatfirmaet R1, som var kurator i konkursboet.
Af bilaget (s. 1, øverst) fremgår "Klient - kontokort" og "MWB Law". Øverst under afsnittet "Beskrivelse" står "G1-virksomhed under konkurs".
På s. 1, nederst og s. 2, øverst, fremgår det af de sidste tre rækker (s. 1) og fjerde række (s. 2), at der hhv. den 6. november, 7. november, 4. december 2013 og 29. januar 2014 er overført samlet 88.000 kr. Til de første tre overførsler på hhv. 30.000 kr., 40.000 kr. og 10.000 kr. er anført beskrivelsen "KH indbet." og til den sidste overførsel på 8.000 kr. er anført beskrivelsen "KH indb. Vedr. A".
A har til overførslerne oplyst, at årsagen til, at de blev tilbagebetalt til kurator af KH, var, at der på daværende tidspunkt var et mellemværende mellem ham og KH (stævningen, s. 7, 8. afsnit). Der er ingen yderligere oplysninger om mellemværendet, og der er ingen underliggende materiale hertil.
Det er ikke dokumenteret, at indsætningen er refusion af moms, og at det skulle hidrøre fra SKAT. Det er i øvrigt påfaldende, at indsætningen den 30. maj 2012 ses at være sket til ægtefællens konto og ikke til en virksomhedskonto eller for den sags skyld til As konto. Ægtefællen var ikke en del af virksomheden, og den kom heller aldrig i gang, hvorfor det savner mening, at overførslen er sket til ægtefællen den 30. maj 2012.
Det bemærkes hertil, at A frem til den 30. april 2023 har bestridt, at 25.000 kr., som indgik på hans konto (red.konti.fjernet) (bilag 8, s. 1) den 13. januar 2012, udgjorde skattepligtig indkomst. Posteringsteksten til de 25.000 kr. var "G15-virksomhed i.h.t. aftale, G15-virksomhed, Y14-adresse", og A havde hertil oplyst (stævningen, s. 6, 2. afsnit), at pengene stammede fra påtænkte planer om at opstarte en cafe på G16-virksomhed via selskabet G1-virksomhed. Ifølge det af A fremlagte bilag 11 var han registreret direktør i selskabet i perioden 27. januar 2012 til 1. marts 2012. Der var ingen dokumentation for As forklaring om, at de 25.000 kr. ikke udgjorde skattepligtig indkomst for ham.
Der er heller ingen tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningen på de 88.000 kr. og udbetalingerne i slutningen af 2013 og start 2014 til kurator.
På trods af, at indsætningen er sket på ægtefællens konto, kan indsætningen henset til As forklaring og posteringstekst
("moms,G1-virksomhed") ikke anses for at være A uvedkommende.
Herefter, og da As forklaring ikke er dokumenteret ved objektive konstaterbare kendsgerninger, er han derfor skattepligtig af indsætningen.
3.2.3 Øvrige indsætninger i 2012
A har herudover modtaget otte øvrige indsætninger i indkomståret 2012, som han er skattepligtig af (oplistningen i bilag 1, s.
3). Af de otte indsætninger har A ved mail af 30. april 2023 oplyst, at han nu kun bestrider tre af indsætningerne.
As forklaring om, at de tre indsætninger ikke udgør skattepligtig indkomst, er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.
Indsætningen på 248 kr. den 1. juni 2012 på kontoen (red.kontonummer3.fjernet) har posteringsteksten "G1-virksomhed" (bilag 9, s. 11). Indsætningen er sket på ægtefællens konto, men kan ifølge posteringsteksten ikke forstås på anden vis, end at den må være tiltænkt A, idet han var både bestyrelsesmedlem og direktør i virksomheden i en periode i 2012. Der henvises også til afsnit 3.2.2. om As tilknytning til selskabet.
Herefter og henset til sagens øvrige omstændigheder, hvor ægtefællen på sin konto utvivlsomt har modtaget penge på vegne af A, jf. afsnit 3.2.1 og 3.2.2, må denne indsætning og indsætningerne den 26. juni 2012 og 21. august 2012 på hhv. 1.200 kr. og 10.000 kr. ligeledes på ægtefællens konto (red.kontonummer3.fjernet), vedkomme A, hvorefter han er skattepligtig af disse indsætninger.
Det er udokumenteret, at der er tale om skattefri eller allerede beskattet indkomst, ligesom det ikke er dokumenteret, at de pågældende indsætninger er A uvedkommende. De tre indsætninger udgør således skattepligtig indkomst for A.
3.3 Indsætning på 3.500.000 DHS den 30. juli 2013
Den 30. juli 2013 blev der indsat 3.500.000 DHS (2.310.000 kr.) på As indlånskonto ((red.kontonummer.fjernet)) i Y1-land, og overførslen er blevet foretaget af ham (bilag 1, s. 2, 4. afsnit og bilag 18,
s. 2). Bilag 18 viser intet om, hvor pengene stammer fra, blot at overførslen er foretaget af A.
A har oplyst, at indsætningen udgør arv fra moren, der gik bort den 14. juni 2013 og var bosat i Y1-land. Udbetalingen skete til A mhp., at A skulle fordele midlerne mellem de resterende familiemedlemmer (stævningen, s. 9, 3.-5. afsnit). Han modtog selv 250.000 DHS og har hertil fremlagt bilag 19, som efter det oplyste er en erklæring fra en advokat ved navn IM. Erklæringen er dateret den 15. august 2017 og er dermed udarbejdet mere end 4 år efter dødsfaldet og til brug for skattesagen, hvorfor den er uden bevisværdi, jf. UfR 2002.1172 H.
Om det forhold, at erklæringen skulle være verificeret af en notar i Y1-land, og at Y1-land skulle være en del af (red.organisation.fjernet) - en ikke-statslig organisation - henvises der til det ovenfor anførte i afsnit 3.1. om bilag 6 og 7.
Der er ingen dokumentation for den udbetaling, der skulle være sket til øvrige familiemedlemmer, og pengestrømmene kan ikke følges.
Skatteministeriet har opfordret (G) (fremsat i svarskriftet, s. 11, 2. afsnit)
A til at vise, "at der som hævdet er tale om arv, herunder ved at vise, at beløbet er overført til ham fra moderens bo eller konti, at han var bemyndiget til at modtage beløbet", og om "at dokumentere og redegøre for, hvem han sendte beløbene videre til". A har hertil fremlagt bilag 22, som efter det oplyste er en fransk erklæring af 17. november 2022 fra PB og bilag 23, som er en uautoriseret danskoversat version af bilag 22.
Erklæringen dokumenterer ikke, at overførslen er arv. Det fremgår af den danskoversatte version af erklæringen - som er udarbejdet til brug for retssagen, og som derfor har begrænset bevisværdi - at efter "MFs død den 13. juni 2013 blev saldoen, der var tilbage på MFs konti, overført til hendes søn, A, med det formål, at han skulle dele arven mellem arvingerne."
Der fremgår intet om beløbets størrelse eller overførselsdato, ligesom erklæringen heller ikke dokumenterer, at der - såfremt overførslen udgør arv, hvilket bestrides - skete en fordeling mellem arvingerne som hævdet.
As forklaring om forholdet er således ikke dokumenteret ved objektive kendsgerninger, og han er derfor skattepligtig af indsætningen.
Den subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt for det tilfælde, at retten finder, at overførslen udgør arv fra moderen. Det bemærkes således, at spørgsmålet om, hvorvidt hele eller dele af beløbet er afgiftspligtigt efter boafgiftsloven ikke er prøvet af skattemyndighederne, cf. stævningen, s. 10, 3. afsnit.
A har nedlagt en subsidiær påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2012- 2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen for det tilfælde, at retten finder, at der skal foretages en ny skatteansættelse af den skattepligtige indkomst. Skatteministeriet har forstået det anførte sådan, at der subsidiært påstås hjemvisning, såfremt retten finder, at skatteansættelserne delvist skal nedsættes.
Efter Skatteministeriets forståelse er der ikke tvist om den beløbsmæssige opgørelse af skatten, og der er derfor ikke grundlag for at foretage en skønsudøvelse, hvilket er der, hvor hjemvisning har sin berettigelse, jf. f.eks. UfR 2000.2039 H. Retten kan således - uden at hjemvise sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne - nedsætte skatteansættelserne for 2012-2013, såfremt retten finder grundlag herfor.
…".
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje As skattepligtige indkomst med i alt 5.231.448 kr. i indkomstårene 2012 og 2013
Beløbene vedrører en indsætning på 2.772.000 kr. (4.200.000 MAD), der blev indsat på As konto i Y1-land den 2. januar 2012, indsættelser på As daværende hustrus konto på samlet 149.448 kr. i 2012 samt en indsættelse på 2.310.000 kr. (3.500.000 MAD) på As konto i Y1-land den 31. juli 2013.
Tvistepunktet i sagen er, om A har godtgjort, at han ikke har erhvervet ret til de 2.772.000 kr. og 149.448 kr., og om de derfor ikke vedrører hans skatteansættelse, samt om det er godtgjort, at de 2.310.000 kr. vedrørte arv efter hans mor.
Af statsskattelovens § 4 fremgår, at skatteydere skal selvangive deres indkomst. Skatteydere skal endvidere kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. § 1, stk. 1, og § 6B, stk. 1, i dagældende skattekontrollov. Af § 5, stk. 3 fremgår yderligere, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.
Det er oplyst, at A i indkomstårene 2012-2013 i det væsentligste var arbejdsløs og modtog dagpenge. Fra den 1. august 2013 arbejdede han som tolk og pædagogmedhjælper. Den indberettede løn for 1. august 2013 til 31. december 2013 udgjorde 86.831 kr. Han ægtefælle var i perioden på barselsorlov og indberettede A-indkomst med 201.394 kr. og 218.923 kr.
Indsætningen på 2.772.000 kr. på konto i Y1-land den 2. januar 2012.
Det fremgår, at beløbet blev indsat på As aftaleindskudskonto (red.konto.fjernet) i Y1-land den 2. januar 2012 i form af 4.200.000 MAD svarende til 2.772.000 danske kr.
A har forklaret, at han fungerede som ejendomsmægler og havde indgået aftale med en person ved navn SI om køb af en grund i Y1-land til 4.200.000 MAD, og at der blev oprettet den i bilag 3 omhandlede aftaleindskudskonto den 2. januar 2012 med løbetid i 6 måneder, men at SI fortrød købet, hvorfor SI fik pengene tilbage fratrukket de omkostninger, der havde været.
Pengene blev indsat kontant. Det er ikke godtgjort, at de kom fra SI, og det fremgår af kontoudskrifterne i sagen, at aftaleindskuddet blev tilbageført til As indlånskonto (red.kontonummer.fjernet) den 29. juni 2012. Pengestrømmen for hævningen samme dag af 3.700.000 MAD er ikke dokumenteret. Den i sagen fremlagte erklæring fra A og SI, dateret den 20. januar 2015 om deres aftaler, er udarbejdet til brug for skattesagen og mere end 3 år efter at pengene indgik på indlåns- og aftaleindskudskontiene. Også erklæringen fra SD af 16. marts 2018, der efter det af A oplyste er identisk med SI, er udarbejdet og fremlagt til brug for skattesagen. Retten finder herefter, at erklæringerne ikke kan tillægges bevisværdi i sagen. Det forhold, at en notar har verificeret erklæringerne, kan ikke føre til et andet resultat, idet det ikke er godtgjort, at notaren har verificeret andet end navnene på underskriverne af dokumenterne.
Retten finder herefter, at As forklaring om forholdet ikke er bestyrket af den fornødne objektive dokumentation, hvorfor han er skattepligtig af de 4.200.000 MAD eller 2.772.000 kr., der er indgået på hans konto.
Indsætninger på 149.448 kr. i 2012.
Beløbene er indsat på As daværende hustrus konto med 50.000 kr., den 9. maj 2012, 88.000 kr., den 30. maj 2012, 248 kr., den 1. juni 2012, 1.200 kr., den 26. juni 2012 og 10.000 kr., den 21. august 2012.
Indsætningen den 9. maj 2012 på 50.000 kr. har posteringsteksten "Y3-land,
G3-virksomhed".
A har forklaret, at beløbet vedrørte salg af inventar. A har fremlagt en erklæring underskrevet den 14. december 2017 af LM hvoraf fremgår, at LM, der var ansat som restaurant manager i G22-virksomhed bekræftede, at selskabet havde købt brugt inventar til en værdi af 50.000 kr. af A, og at beløbet var overført fra deres konto til den af ham anviste konto.
Da kontoen er anvist af A finder retten, at indsættelsen vedrører ham. Der er ikke i sagen fremlagt hverken dokumentation for inventarets fremskaffelse og/eller en aftale eller faktura vedrørende salget. Den af LM udarbejdede erklæring er endvidere udarbejdet og fremlagt til brug for skattesagen. Retten finder derfor, at erklæringen ikke kan tillægges bevisværdi i sagen.
Retten finder herefter, at As forklaring om forholdet ikke er bestyrket af den fornødne objektive dokumentation, hvorfor han er skattepligtig af de 50.000 kr.
Indsætningen den 30. maj 2012 på 88.000 kr. har posteringsteksten: "moms G1-virksomhed."
A har oplyst, at beløbet vedrørte tilbagebetaling af for meget angivet moms, og at beløbet blev overført til kurator, da G1-virksomhed var gået konkurs den 23. oktober 2012.
Retten finder ikke godtgjort, at 4 indbetalinger fra en KH den 6. og 7. november 2013, 4. december 2013 og 28. januar 2014 på samlet 88.000 kr. vedrører samme beløb, som den 30. maj 2012 blev indsat på konto (red.kontonummer3.fjernet). Det er heller ikke godtgjort, at beløbet skulle hidrøre fra SKAT, ligesom beløbet ikke indgik på virksomhedens konto.
Da beløbet er indgået med henvisning til G1-virksomhed, hvor A var bestyrelsesmedlem og direktør i en periode, og hvor LB tilsvarende var stifter, bestyrelsesmedlem og medlem af direktionen, finder retten, at beløbet vedrørte A og ikke hans daværende ægtefælle.
Da As forklaring om forholdet ikke er bestyrket af den fornødne objektive dokumentation, er han herefter skattepligtig af de 88.000 kr.
Retten finder, at også indsættelsen på 248 kr., den 1. juni 2012 må have vedrørt
A, da den havde posteringsteksten: "G1-virksomhed, idet han var både bestyrelsesmedlem og direktør i virksomheden i en periode i 2012.
De øvrige indsættelser på kontoen den 26. juni 2012 og 21. august 2012 på 1.200 kr. og 10.000 kr. er indgået med posteringsteksterne "Indbetaling" og "Kundekort (red.kundekort.fjernet)". Der er ikke for retten under bevisførelsen dokumenteret andre omstændigheder vedrørende beløbene end de nævnte posteringstekster. Retten finder herefter ikke godtgjort, at beløbene vedrører A, hvorfor skatteansættelsen for 2012 nedsættes med disse 2 beløb.
Indsætning på 3.500.000 MAD den 30. juni 2013.
Den 30. juli 2013 blev der indsat 3.500.000 MAD svarende til 2.310.000 kr., på As indlånskonto (red.kontonummer.fjernet) i Y1-land. Pengene blev indsat af A selv.
A har forklaret, at pengene vedrørte arv fra hans mor, der afgik ved døden den 14. juni 2013, og som han skulle fordele i overensstemmelse med moderens ønsker. Pengene gik ind på hans konto, idet han havde en konto i Y1-land, og da han som den ældste søn skulle stå for fordelingen af arven. Retten finder, at erklæringen af 15. august 2017 fra advokat IM ikke i tilstrækkeligt omfang bekræfter As forklaring, idet det ikke fremgår, om advokaten har set dokumentation for beløbet og dets indsættelse, og om han har efterprøvet og set dokumentation for den oplyste efterfølgende fordeling af beløbet. Der foreligger derfor ikke en erklæring, hvor pengestrømmen kan følges, og dermed ikke en tilstrækkelig dokumentation for, at beløbet vedrører arv. Erklæringen er endvidere udarbejdet mere end 4 år efter dødsfaldet og til brug for skattesagen, hvorfor den også af denne grund har en mindre bevisværdi i sagen.
As søster MS har under sagen forklaret, at hun var med i banken, da de skulle have arven efter moderen udbetalt, at pengene blev indsat på As konto, og at han herefter organiserede begravelse, mindehøjtidelighed og fordeling af arven. Denne forklaring kan ikke føre til et andet resultat, idet hverken arvens størrelse eller fordeling herved er dokumenteret.
Da der herefter ikke foreligger de fornødne objektive beviser for hverken arvens størrelse, fordeling eller indsættelse på kontoen, er det ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at beløbet er fritaget for beskatning.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 180.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
As skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 11.200 kr.
Skatteministeriet frifindes herudover.
A skal betale sagens omkostninger med 180.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.