Parter

A

(v/ advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Malthe Gade Jeppesen)

Denne afgørelse er truffet af

dommer Astrid Lohmann Knudsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 17. september 2021.

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 1.384.784 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

As principale påstand er opgjort som Landsskatterettens forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2012 med yderligere skattepligtig indkomst 375.000 kr., skattepligtigt salg til G4-virksomhed 72.800 kr., udlodning fra G2-virksomhed 930.734 kr. og skattepligtigt løngode, advokatbistand 6.250 kr.

Sagen er behandlet sammen med BS-35001/2021, BS-35147/2021 og BS35341/2021. 

Oplysningerne i sagen

A, der er IJs far drev enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed v/A fra 1. oktober 1984 til 15. september 2007.

 

A har desuden været hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed. Selskabet blev stiftet den 8. februar 2007 og IJ var fra stiftelsen registreret som direktør i selskabet. Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at det den 14. februar 212 er registreret, at IJ er fratrådt som direktør pr. 30. december 2011. Den 22. februar 2012 blev det registeret, at han på ny indtrådte som direktør og den 1. marts 2012 blev det registeret, at han den 22. februar 2012 på ny fratrådte. Selskabet blev opløst den 7. maj 2012.

 

De fire sambehandlede sager involverer ud over G2-virksomhed selskaberne i en koncern, hvor IJ var hovedaktionær, og som bestod af selskaberne G3-virksomhed og datterselskaberne G4-virksomhed og G5-virksomhed.

G3-virksomhed blev stiftet den 25. januar 2012, og IJ har siden 25. januar 2012 været registreret som direktør i selskabet.

Datterselskabet G4-virksomhed blev stiftet den 23. februar 2012 og var 100 % ejet af G3-virksomhed. G4-virksomhed blev opløst den 7. maj 2013 af skifteretten som følge af manglende regnskabsaflæggelse. G4-virksomhed’ datterselskab, G5-virksomhed, blev også stiftet den 23. februar 2012. G5-virksomhed indsendt ikke regnskab eller selvangivelse for selskabets første og eneste regnskabsår, og selskabet blev opløst den 1. juli 2013.

A har været beskæftiget i G4-virksomhed og G5-virksomhed og haft prokura til G5-virksomhed’ bankkonto.

SKAT har anset driften i G2-virksomhed for videreført i G4-virksomhed.

Af Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2021 fremgår det:

……….
Klager:	A
Klage over:	SKATs afgørelse af 21. januar 2015

………..

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012
Yderligere skattepligtig indkomst	375.000 kr.	0 kr.	375.000 kr.
Skattepligtigt salg til G4-virksomhed	72.800 kr.	0 kr.	72.800 kr.
Udlodning fra G2-virksomhed	930.734 kr.	0 kr.	930.734 kr.
Ej indbragt	6.515 kr.	0 kr.
Ej indbragt	8.970 kr.	0 kr.
Skattepligtigt løngode, advokatbistand	6.250 kr.	0 kr.	6.250 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klageren og repræsentanten har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.

Generelle oplysninger

Klageren har ifølge SKATs oplysninger udført arbejde for selskabet G4-virksomhed siden dets stiftelse den 23. februar 2012. Selskabet har ikke angivet nogen lønudgift i året. Klageren har herudover været beskæftiget i selskabets datterselskab, G5-virksomhed, (senere G6-virksomhed og opløst den 7. juli 2013). Dette selskab har heller ikke angivet løn.

 

G4-virksomhed er et 100% ejet datterselskab af selskabet G3-virksomhed, cvr. ...11, stiftet den 25. januar 2012. G3-virksomhed ejes 100% af klagerens søn, som også er stifter og direktør i selskaberne siden stiftelsen af moderselskabet og de 2 datterselskaber.

G4-virksomhed har i regnskabsåret beskæftiget sig med køb og salg af sølv, og i mindre udstrækning også guld, brugskunst og antikviteter.

Den overvejende del af selskabets varesalg er sket gennem datterselskabet G5-virksomhed, som blev opløst pga. manglende regnskabsaflæggelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og uden at have indsendt selvangivelse til SKAT. Ca. 1% af den bogførte omsætning i G4-virksomhed er ifølge SKATs oplysninger sket til andre end G5-virksomhed. Fra G5-virksomhed er metallet videresolgt til 3. mand med henblik på omsmeltning.

Det bogførte varekøb i G4-virksomhed stammer hovedsageligt fra private (77 %), mens resten fordeler sig på auktionshuse, overvejende G7-virksomhed og G8-virksomhed.

Selskabets daglige drift varetages ifølge det oplyste af klageren, mens hans søn gennem moderselskabet G3-virksomhed, er den ultimative hovedaktionær i såvel G4-virksomhed og dets datterselskab G5-virksomhed.

Klageren har påtegnet afregningsbilag i såvel G4-virksomhed som i G5-virksomhed, og har udført rejseaktivitet i forbindelse med varekøb mv. Han har endvidere prokura til datterselskabet G5-virksomhed’ bankkonto i F1-bank, og har forestået selskabets videresalg af sølv og guld til 3. mand. Begge selskaber har adresse c/o klageren.

Ifølge revisionsprotokollen er der èn person som varetager både bogførings- og kassererfunktionen. Det er ikke oplyst, hvem det er, blot at det er en svaghed i den interne kontrol.

Klageren har tidligere drevet forretning i samme branche, senest i perioden 8. februar 2007 - 11. maj 2012 gennem det af ham 100% ejede selskab G2-virksomhed, som blev opløst af Erhvervsstyrelsen den 11. maj 2012 grundet manglende regnskabsindsendelse siden 31. juli 2010. Selskabet havde ved opløsningen ikke indsendt selvangivelser siden 2009/2010.

Aktiviteterne i G4-virksomhed er ifølge det oplyste fra SKAT en fortsættelse af driften i G2-virksomhed. Dette fremgår bl.a. af, at der er fratrukket en række udgifter i G4-virksomhed’ regnskab, hvor bilaget efter det oplyste er adresseret til G2-virksomhed, men manuelt rettet til og bogført som udgift i G4-virksomhed. Begge selskaber anvender reglerne om brugtmoms.

Forud herfor har klageren, først i selskabsform i årene 1985 til 1997, og siden som enkeltmandsfirma cvr.nr. ...12 fra 1. oktober 1997 til 15. september 2007 været registreret under navnet "G1-virksomhed".

Siden 2008 har klageren indsendt printselvangivelser.

SKAT har på grundlag af de foreliggende indkomst- og formueoplysninger foretaget en beregning af klagerens privatforbrug for 3 år. Det fremgår af beregningerne, at den selvangivne indkomst, sammenholdt med formuebevægelser de 3 år, har givet plads for følgende beregnede privatforbrug:

2010           210.177 kr.

2011           97.360 kr. 2012   -309.528 kr.

Faktiske oplysninger

Yderligere skattepligtig indkomst, 375.000 kr.

G5-virksomhed blev opløst den 7. juli 2013 uden at have indsendt nogen selvangivelser, og ved SKAT’s henvendelse til selskabet den 21. februar 2013, meddelte selskabets advokat den 11. marts 2013, at selskabets tidligere ledelse og revision var fratrådt, og selskabet - ham bekendt - var uden midler. Han formodede derfor, at selskabet snarest ville blive taget under tvangsopløsning.

SKAT har indkaldt bankkontoudskrifter vedrørende selskabet G5-virksomhed’ konto nummer X2 i F1-bank, som er oprettet den 2. marts 2012. Det fremgår heraf, at der den 7. marts 2012 er indsat 403.194,37 kr. fra G9-virksomhed, mens der samme dag, den 7. marts 2012, er overført 375.000 kr. fra G5-virksomhed’ konto til klageren.

Skattepligtigt salg til G4-virksomhed

Klageren har i mange år drevet forretning i samme branche som G4-virksomhed, senest i perioden 8. februar 2007 - 11. maj 2012 gennem det af ham 100% ejede selskab G2-virksomhed, cvr. ...13, som blev opløst af Erhvervsstyrelsen den 11. maj 2012 grundet manglende regnskabsindsendelse.

Der har ikke været indsendt selvangivelser fra G2-virksomhed siden regnskabsåret med status pr. 31. juli 2010. Der er fremlagt en råbalance pr.

31. juli 2011, hvorefter selskabet i dette år omsatte for ca. 7,9 mio. kr.

Forud herfor har klageren fra 1. oktober 1997 til 15. september 2007 været registreret med enkeltmandsfirmaet "G1-virksomhed".

Fra år 2008 til den 1. april 2012 har klageren været ansat i selskabet G2-virksomhed, og fra den 23. februar 2012 har klageren været dagligt beskæftiget i selskabet G4-virksomhed og dettes datterselskab G5-virksomhed, dog uden at modtage A-indkomst herfra.

I G4-virksomhed’ første regnskabsår (fra stiftelse 23/2 - 30/9 2012) har klageren solgt følgende varer til G4-virksomhed:

 

31/5 2012 bilag 348 "A salg af sølvtøj"	21.000 kr.
12/6 2012 bilag 403 "A køb af blandet guld"	16.500 kr.
22/8 2012 bilag 669 "Køb af diverse indbo A"	18.500 kr.
11/9 2012 bilag 753 "Køb af porcelæn og sølvtøj"	16.800 kr.

I alt                                                                                                      72.800 kr.

Afregningsbilagene angiver ikke nærmere, hvilke effekter der er tale om eller mængderne heraf.

Der er efterfølgende, den 28. august 2014, indsendt kopi af 16 fakturaer. 14 af fakturaerne fremstår som udstedt til klageren som køber og uden angivelse af, at han har handlet på andres vegne.

Udlodning fra G2-virksomhed

SKAT’s gennemgang af regnskabsmaterialet for G4-virksomhed har vist, at der i selskabets 2 første uger efter stiftelsen den 23. februar 2012 er solgt for flere penge, end der er indkøbt iflg. varekøbsbilag, herunder det bogførte tilkøb af varelager fra G2-virksomhed.

SKATs kortlægning af G4-virksomhed’ indkøb af sølv fra stiftelsen og til den 30. september 2012, sammenholdt med datterselskabet G5-virksomhed’ salg af sølv i samme periode har vist, at G5-virksomhed har videresolgt ca. 100 kg. mere sølv, end G4-virksomhed har indkøbt og lagerført ultimo (heri fraregnet ca. 58 kg. sølv som klageren har købt personligt, og ifølge SKAT kan have overdraget til G5-virksomhed). 99 % af G4-virksomhed’ bogførte varesalg sker ifølge SKAT til datterselskabet G5-virksomhed, som umiddelbart efter har videresolgt det til 3. mand.

G5-virksomhed har alene indkøb fra moderselskabet, hvilket SKAT har udledt af selskabets bankkontoudskrifter.

Varesalget i G4-virksomhed kan derfor ifølge SKAT afspejles i varesalget i G5-virksomhed, som ikke har indsendt regnskab og selvangivelse for dets første og eneste regnskabsår, og derfor er blevet opløst.

Fra stiftelsen den 23. februar 2012 til den 6. marts 2012 har G5-virksomhed solgt følgende ædelmetal til 3. mand ifølge indhentede kontrolbilag:

Sølv solgt den 6/3 2012 368.381 kr. (294.705 kr. excl. moms)

Guld solgt den 6/3-2012  34.812 kr.*

*Dette guld er ikke medregnet i indkøbt, ej videresolgt guld ovenfor.

Selskabets repræsentant har i brev af 13. november 2013 oplyst til SKAT, at varelageret primo stammer fra klagerens selskab G2-virksomhed, som blev opløst i maj måned 2012. Af en aktivoverdragelsesaftale indsendt den 28. august 2014 fremgår det, at varelageret primært bestod af antikviteter, marskandisereffekter m.m.

Med sin indsigelse af 28. august 2014, har selskabets repræsentant indsendt kopi af yderligere 16 købsfakturaer (afregningsbilag) fra auktioner, heraf 14 fra G7-virksomhed og 2 fra G8-virksomhed. 14 af fakturaerne er stilet til klageren personligt, og er uden bilagsnummerering. Fakturaerne er dateret 7., 9. og 11. marts 2012 (bortset fra en enkelt d. 5. marts) og ligger derfor efter datterselskabets videresalgsdato den 6. marts, hvor effekterne er solgt videre til G9-virksomhed. Købsbilagene kan dermed ikke forklare tilstedeværelsen af det yderligere varelager primo. 

Fakturaerne omfatter efter det oplyste varekøb foretaget af klageren på vegne af G4-virksomhed, og for hvilke han senere ifølge SKATs oplysninger skal være blevet godtgjort via datterselskabet G5-virksomhed. Det fremgår ikke af bilagene, at klageren har handlet på vegne af G4-virksomhed eller andre.

Fakturaerne er - bortset fra en enkelt (bilag 42, som ses fratrukket i G4-virksomhed’s regnskab med 2.615,- kr.) ikke bogført eller fratrukket som varekøb i G4-virksomhed’s regnskab, og der er heller ikke bogført tilsvarende beløb på mellemregningskonti med klageren eller mellemregning med datterselskabet G5-virksomhed.

 

Der er ikke fremlagt dokumentation for, i hvilket omfang dette yderligere indkøb er viderefaktureret til G5-virksomhed hhv. bogført som salg i G4-virksomhed, idet der faktureres og bogføres blokvis, første gang den 12. marts med 25.000 kr. og 2. gang den 19. marts med 445.000 kr.

Fakturasummen på de 16 fakturaer udgør i alt 273.646,28 kr. Der er ingen moms heri, da de er påtegnet som værende omfattet af brugtmomsreglerne.

Af fakturasummen udgør købesummen (hammerslagsprisen) for sølv i alt 208.586, og for guld og porcelæn mv. 6.750 kr. Forskellen op til 273.646,28 udgøres af hammerslagsgebyr og forsendelsesomkostninger, 58.310 kr. Beregnet ud fra vægtangivelser på bilagene er der (delvis beregnet ud fra gennemsnitspris) i alt indkøbt 58.229 gram sølv.

Ud over de 16 fakturaer, som efter det oplyste er købt for udlæg fra klageren, har han den 5. marts 2012 indskudt kontant 100.000 kr. til G4-virksomhed, bogført på sin mellemregningskonto i selskabet. Der er ikke fremlagt dokumentation for eller bogført et yderligere varekøb i G4-virksomhed.

Kronologisk er forløbet ifølge SKAT illustreret således:

2.-3. marts 2012: dokumenteret varekøb sølv i G4-virksomhed	41.795 kr.
5.  marts A indskyder kontant til G4-virksomhed	100.000 kr.
6.  marts G5-virksomhed sælger sølv til G9-virksomhed for 294.705 kr. + moms 73.676 kr.	368.381 kr.
og guld for	34.812 kr.

7. marts G9-virksomhed overfører købesummen incl. moms og køb af     guld (294.705 + 73.676+ 34.812) til G5-virksomhed                  403.194 kr. 7. marts G5-virksomhed overfører til dig                                     375.000 kr. 7., 9 og 11. marts, dit dokumenterede varekøb        273.646 kr.

Selskabets advokat har i brev af 13. november 2013 til SKAT oplyst, at det selvangivne varelager på 70.000 kr. primo stammer fra selskabet G2-virksomhed, som blev opløst den 11. maj 2012.

Der er fremlagt kopi af en "Aktivoverdragelsesaftale" dateret 19. januar 2012, hvorefter G2-virksomhed bl.a. har solgt varelager til IJ for lagerets bogførte værdi 70.000 kr., sammen med øvrige aktiver i selskabet for i alt 717.424,80. Aktivoverdragelsesaftalen er underskrevet den 19. januar 2012 af

IJ både som køber og sælger på vegne af G2-virksomhed. IJ var ikke iflg. Erhvervs & Selskabsstyrelsen registreret som direktør i G2-virksomhed på dette tidspunkt, og kunne derfor ikke tegne selskabet. Anparterne i G2-virksomhed ejedes under hele forløbet 100% af klageren.

Af aktivoverdragelsesaftalens pkt. 2.2. fremgår det, at købesummen i alt

717.424,80 kr. berigtiges ved, at IJ overtager sælgers (G2-virksomhed’s) gæld til klageren, som ifølge aftalen pr. selskabets balancedag 31. juli 2011 havde 1.139.595,55 kr. til gode i selskabet.

Af aktivoverdragelsesaftalens pkt. 5.0 fremgår det, at da der er tale om en fuldstændig virksomhedsoverdragelse beregnes der ikke moms af nogen del af købesummen, og at køber indtræder i en eventuel momsreguleringsforpligtelse vedr. de overdragne aktiver.

IJ var iflg. SKAT’s registre ikke momsregistreret og kunne således ikke indtræde i nogen reguleringsforpligtelse, ligesom han ikke kunne overtage virksomheden med fortsat drift for øje, hvilket han heller ikke gjorde, idet han videreoverdrog alle aktiverne.

Ligeledes blev der ikke i forbindelse med den beskrevne virksomhedsoverdragelse indsendt underretning til SKAT. Det samme gør sig gældende ved de 2 efterfølgende overdragelser, først til G3-virksomhed og siden til G4-virksomhed.

Der er tidligere fremlagt en råbalance fra G2-virksomhed pr. 31. juli 2011 til dokumentation for lagerets bogførte værdi. G2-virksomhed har ikke indsendt regnskab eller selvangivelse for året.

Der er fremlagt kopi af gældsbrev stort 717.424,80 kr. hvorved IJ erkender at skylde klageren beløbet. Gældsbrevet er kun underskrevet af IJ den 19. januar 2012. Det forfalder ved påkrav og er rente- og afdragsfrit og uden angivelse af udløbsdato.

Der er fremlagt kopi af endnu en "Aktivoverdragelsesaftale dateret den 8. februar 2012, hvorefter IJ bl.a. har overdraget varelageret til sit holdingselskab G3-virksomhed (dengang G10-virksomhed) for samme pris 70.000 kr.

Der er fremlagt gældsbrev mellem IJ og G3-virksomhed (dengang G10-virksomhed), underskrevet af IJ den 8. februar 2012, hvorefter selskabet skylder ham 192.424,80 kr. til dækning af selskabets køb af følgende aktiver.

Varelager  70.000 kr. Inventar           59.925 kr.

Anparter i G2-virksomhed’s 50%  ejede datterselskab

I G11-virksomhed, cvr. ...14                                                      62.500 kr.

I alt                                                                                              192.425 kr.

SKAT har anset, at der eksisterede et yderligere varelager den 6. marts 2012, som muliggjorde videresalg fra G5-virksomhed til G9-virksomhed den 6. marts 2012, og at dette lager stammer fra det opløste selskab, G2-virksomhed.

Klageren har som eneaktionær i G2-virksomhed haft adgang til et større lager end de 70.000 kr., og dette er anset for udloddet fra G2-virksomhed til klageren. Herefter har klageren overdraget det yderligere varelager ved gave til sin søn, hvorefter denne har videresolgt dette til sine selskaber. Udlodningsværdien af det yderligere varelager er ansat til 214.762 kr., som er opgjort således:

Sølv solgt den 6/3 2012                        368.381 kr.
heraf tillagt moms                                 73.676 kr.	294.705 kr.
Guld solgt den 6/3-2012	34.812 kr.
Sølv indkøbt inden d. 6/3 2012 iflg. bogføringen	-41.795 kr.
Guld indkøbt inden d. 6/3 2012	-2.960 kr. 284.762 kr.
Heraf oplyst og bogført som lager ved stiftelsen	70.000 kr.
Beregnet yderligere primo lager	214.762 kr.

Udlodningsværdien af øvrige aktiver kan herefter opgøres således, idet forudsætningen om overdragelse momsfrit i medfør af momslovens § 8 stk. 1, 2. pkt., (virksomhedsoverdragelse) ikke er imødekommet af SKAT:

Driftsmidlerne                                                                         59.825 kr.

Moms som G2-virksomhed burde have opkrævet	14.956 kr.
Værdi af anparter i G11-virksomhed	62.500 kr.
Ejendommen Y1-adresse	525.000 kr.
I alt	662.281 kr.

Den samlede ændring af indkomsten udgør herefter 214.762 kr. med tillæg af moms samt beløbet fra virksomhedsoverdragelsen (268.453 kr. + 662.281 kr.) i alt 930.734 kr. vedrørende dette punkt.

……….

……….

Skattepligtigt løngode, advokatbistand

Selskabet har betalt og fratrukket udgifter til advokatbistand med 6.250 kr., herunder gennemførelse af klagerens sag angående et fleksjob i G4-virksomhed.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med i alt 1.400.269 kr. vedrørende bankindsætninger, udlodning, salg af guld og antikviteter samt diverse løngoder.

Yderligere skattepligtig indkomst, 375.000 kr.

SKAT har begrundet ændringerne for dette punkt således:

"Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at det udbetalte beløb er skattepligtigt for dig som honorar, idet det er dig som står for den daglige drift af selskabet.

G5-virksomhed’s bankkonto er åbnet den 7/3 2012, samme dato som beløbet på 375.000 kr. er overført til dig, og da selskabet er stiftet den 23/2 2012 skulle udlægget angiveligt være foretaget i de mellemliggende 14 dage.

 

Den nu indsendte dokumentation i form af 16 fakturaer, hvoraf de

14 er adresseret til dig personlig er, (bortset fra en enkelt dateret 5/3 2012 på 8.170 kr.), dateret 7., 9. og 11 marts 2012, og således efter datoen for G5-virksomhed’s videresalg den 6/3 2012 til G9-virksomhed.

Indsætningen fra G9-virksomhed den 7/3 2012 på 403.194,37 kr. svarer nøjagtigt til afregningsbilag nr. 6932 og 6933 fra G9-virksomhed, som er dateret 6/3 2012, og må forudsætningsvis være betaling for disse.

Der er ikke fremlagt nogen dokumenter der understøtter de af advokaten skitserede retshandler, mellemværender og modregning

m.v., ligesom forløbet ikke afspejler sig i G4-virksomhed’s bogføring på varekøbs, varesalgs- eller mellemregningskonti.

14 af de indsendte yderligere 16 varekøbsbilag er stilet til dig personligt, og angiver intet om at du handlede på vegne af G4-virksomhed eller andre. Fakturaerne ses ikke - bortset fra et mindre beløb på 2.615 kr. - at være bogført eller fratrukket i G4-virksomhed’s regnskab og videresalgsprovenuet er ligeledes ikke selvangivet.

G5-virksomhed har som nævnt ikke indsendt selvangivelse eller dokumentation for sine aktiviteter eller behov for udlæg, ligesom det ikke kan verificeres, hvem der har oppebåret salgsprovenuet fra selskabets eventuelle videresalg af de omtalte varer. SKAT fastholder derfor, at udbetalingen af 375.000 kr. skal anses for skattepligtigt honorar for dig."

Skattepligtigt salg til G4-virksomhed

SKAT har begrundet ændringerne for dette punkt således:

"Henset til din professionelle baggrund og tilknytning til branchen, og stadige beskæftigelse indenfor denne, finde SKAT fortsat, at der er tale om næringsmæssigt salg af effekter, som dermed er skattepligtigt jf. Statsskattelovens § 4.

SKAT mener at der er tilstrækkeligt med objektive momenter i sagen til at statuere næring jf. Statsskattelovens § 4. Under alle omstændigheder vil der i lyset af din livslange og stadige beskæftigelse i branchen være tale om spekulation, hvorved en gevinst tilsvarende er skattepligtig jf. Statsskattelovens § 5.

 

Der kan henvises til TfS1990.236 Ø og LSRM 1982.135 (vedlagt i kopi).

SKAT lægger desuden vægt på, at der ikke foreligger fornøden sikkerhed om oprindelsen af de solgte effekter, herunder den usikkerhed der følger af manglende regnskabsaflæggelse i dit selskab G2-virksomhed, og deraf følgende usikkerhed omkring lagerets størrelse ved aktiviteternes overgang til G4-virksomhed.

SKAT finder i overensstemmelse med ovennævnte

TfS1990.236.ØLD, at du har bevisbyrden for, at effekterne er solgt som led i skattefri realisation af privat indbo.

 

Det er desuden SKAT’s opfattelse, at den, som er nærmest til at løfte bevisbyrden også har den.

Dette skal ses i lyset af forløbet siden G2-virksomhed’s seneste regnskabsaflæggelse pr. 30/6 2010, den efterfølgende drift, som mindst fortsatte til datoen for den fremlagte råbalance 31/7 2011 og indtil videreførelsen af driften i G4-virksomhed og G5-virksomhed’s regi, herunder at du har haft uindskrænket rådighed over aktiver og passiver i det efterfølgende opløste G2-virksomhed. Selv efter stiftelsen af G4-virksomhed fremgår dit navn på mange af de fakturaer mv. der er udstedt til selskabet.

At du har udøvet erhvervsaktivitet i et uoplyst omfang fremgår også af, at du - på trods af et beregnet negativt privatforbrug for året 2012 (tidligere fremsendt som bilag 8) og manglende formueoplysninger primo 2012 - som advokat IK har fundet det irrelevant at kommentere, og i øvrigt har afvist at besvare med henvisning til SKAT’s manglende undersøgelseshjemmel - ifølge mellemregningskontoen med G4-virksomhed har været i stand til at foretage udlæg for selskabet for netto 317.171 kr. frem til 30/9 2012. Dette fremgår af selskabets mellemregningskonto med dig.

Endelig fremstår de i alt 4 salg indenfor 4 måneder for i alt 72.800 kr. også som værende udtryk for en vis intensitet og størrelse af de udfoldede aktiviteter.

Med hensyn til indrømmelse af fradrag for købesummen ville et sådant bero på muligheden for at identificere hvilke effekter der er tale om, og derefter på dokumentationen for at de købte og solgte effekter er identiske.

De foreliggende bilag rummer ikke oplysninger der muliggør en sådan identifikation.

SKAT fastholder derfor forslaget om beskatning af de afståede effekter for 72.800 kr."

Udlodning fra G2-virksomhed, 930.734 kr.

SKAT har begrundet ændringerne for dette punkt således:

"Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at der eksisterede et yderligere varelager den 6. marts 2012 som muliggjorde videresalg fra datterselskabet G5-virksomhed til G9-virksomhed den 6/3 2012, og at dette yderligere varelager stammer fra det nu opløste selskab G2-virksomhed.

Den med indsigelsen af 28/8 2014 fremsendte dokumentation for yderligere varekøb er for hovedpartens vedkommende dateret senere end 6/3 2012, og kan derfor ikke forklare det yderligere varelager.

SKAT mener derfor, at du som eneaktionær i G2-virksomhed, har haft tilgang til et større varelager end det oplyste lager på 70.000 kr., og at dette yderligere varelager skal anses for udloddet fra G2-virksomhed til dig.

 

Herefter finder SKAT, at du har overdraget det yderligere varelager ved gave til din søn IJ, hvorefter denne har videresolgt varelageret til sine selskaber.

 

Udlodningsværdien af det yderligere varelager er ansat til 214.762 kr., som opgjort nedenfor.

Sammen med indsigelsen af 28/8 2014 har selskabets advokat indsendt en "aktivoverdragelsesaftale".

 

Aftalen er dateret 19. januar 2012 og underskrevet af IJ både som køber og sælger, hhv. på vegne af G2-virksomhed og ham selv personlig.

IJ var iflg. Erhvervs & Selskabsstyrelsen ikke registreret som direktør i G2-virksomhed på dette tidspunkt, og kunne derfor ikke tegne selskabet.

Iflg. aftalen har G2-virksomhed solgt varelageret til IJ for lagerets bogførte værdi 70.000 kr. 

En råbalance fra G2-virksomhed pr. 31/7 2011 er tidligere fremlagt til dokumentation for den bogførte værdi. G2-virksomhed har ikke indsendt regnskab eller selvangivelse for året.

Ifølge aktivoverdragelsesaftalen består det overdragne varelager primært af antikviteter, marskandisereffekter m.m. (underforstået i mindre grad sølv).

På baggrund af de oplysninger der foreligger om selskabets køb og salg i selskabets første 2 uger efter registreringen d. 23/2 2012, kan et primo varelager af guld og sølv herefter beregnes til minimum følgende:

Sølv solgt den 6/3 2012	368.381 kr.
heraf tillagt moms	73.676 kr.		294.705 kr.
Guld solgt den 6/3-2012			34.812 kr.
Sølv indkøbt inden d. 6/3 2012 iflg. bogføringen		- 41.795 kr.
Guld indkøbt inden d. 6/3 2012		- 2.960 kr.  284.762 kr.
Heraf oplyst og bogført som lager ved stiftelsen		70.000 kr.
Beregnet yderligere primo lager		214.762 kr.

 

Til de i indsigelsen af 28/8 2014 indsendte bemærkninger har SKAT følgende kommentarer.

De nu fremlagte 16 fakturaer vedrørende yderligere varekøb indgår ikke i SKAT’s forslag dateret 30/6 2014, eftersom de først er blevet fremsendt sammen med indsigelsen den 28/8 2014.

Som det fremgår af afsnit 3.1.1. ovenfor, er de pågældende købsfakturaer overvejende dateret senere end de påviste videresalg, hvorfor det dokumenterede varekøb ikke kan forklare tilstedeværelsen af det yderligere varelager.

 

Endvidere er de i advokat IKs indsigelse over ansættelsen for G4-virksomhed, beskrevne retshandler hverken dokumenteret eller afspejlet i selskabets bogføring.

 

SKAT mener derfor ikke, at disse varekøb kan tillægges betydning som forklaring på det yderligere varelager ved selskabets stiftelse.

Med hensyn til berigtigelsen af de overdragne aktiver, herunder varelageret bemærker SKAT for det første, at aktivoverdragelsesaftalen er underskrevet af IJ på vegne af både sælger og køber på en dato, hvor han ikke var registreret som direktør for G2-virksomhed, og derfor ikke kunne tegne selskabet.

 

Dertil kommer at G2-virksomhed ejedes af dig - IJs far -, og transaktionerne mellem jer derfor er foregået mellem parter med interessesammenfald, hvilket skærper bevisbyrden for retshandlernes realitet.

Eksistensen af den gæld, IJ overtager som betaling for aktiverne, er ikke dokumenteret, idet selskabet G2-virksomhed ikke indgav regnskaber siden 30/6 2010.

 

SKAT anser det derfor for udokumenteret, at du har haft et sådant tilgodehavende, hvorfor IJs overtagelse af gælden som gyldigt betalingsmiddel for aktiverne, ikke kan lægges til grund. Det anerkendes imidlertid, at IJ skylder dig 717.424,80 kr. for køb af de omhandlede aktiver således, at SKAT delvis frafalder påstanden om, at der er ydet en gave fra dig til IJ.

Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at de i Aktivoverdragelsesaftalen omtalte aktiver, herunder nu også ejendommen, er udloddet til dig, og derefter overdraget til IJ, vederlagt dels med gældsbrevet stort 717.424,80 kr. dels ved gave vedrørende det yderligere varelager.

Som gave mener SKAT herefter, at der er sket overdragelse til IJ med nedenstående værdier.

 

Udlodningsværdien af det yderligere varelager skal tillægges moms, idet forudsætningen om overdragelse momsfrit i medfør af Momslovens § 8 stk. 1, 2. pkt. (virksomhedsoverdragelse) ikke er til stede jf. ovenfor under pkt. 3.1.1.

Yderligere varelager	214.762 kr.
Angivelsespligtig moms heraf 25%	53.691 kr.
I alt	268.453 kr.

 

Endelig med henvisning til advokat IKs indsigelse af 19. december 2014 har SKAT følgende bemærkninger.

Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at kontrakter indgået mellem G2-virksomhed og IJ, hvor han som underskriver på egne såvel som på selskabets vegne, uagtet at han ikke var registreret som direktør for G2-virksomhed, er blevet til i et miljø af interesseforbundne parter, idet selskabets kapital ejedes af dig. Sammenholdt med det faktum, at G2-virksomhed ikke har indsendt regnskaber eller selvangivet siden juli 2010, er der så stor usikkerhed om eksistensen af såvel dit tilgodehavende i G2-virksomhed som af realiteten i overdragelsen af selskabets aktiver til IJ.

3.2. øvrige aktiver.

3.2.1. De faktiske forhold.

Der henvises til det ovenfor under pkt. 3.1.1. anførte.

Ved opstarten med aktiviteter i G4-virksomhed ultimo februar 2012, har IJ iflg. advokat IKs brev af 13/11 2013, udover varelageret købt aktiver af det nu opløste selskab G2-virksomhed den 19/1 2012 for følgende priser:

Driftsmidler	59.925 kr.
Anparter i G11-virksomhed	62.500 kr.
Ejendommen	525.000 kr.

Der er fremlagt en aktivoverdragelsesaftale dateret 19/1 2012 til dokumentation heraf. Se ovenfor under pkt. 3.1.1.

Efterfølgende har IJ overdraget hhv. apportindskudt aktiverne til G3-virksomhed, som umiddelbart efter har videreoverdraget disse bortset fra ejendommen, til sit datterselskab G4-virksomhed til samme priser.

Af aktivoverdragelsesaftalens pkt. 5.0 fremgår det, at da der er tale om en fuldstændig virksomhedsoverdragelse beregnes der ikke moms af nogen del af købesummen, og at (5.1.) køber indtræder i en eventuel momsreguleringsforpligtelse vedr. de overdragne aktiver.

IJ var iflg. SKAT’s registre ikke momsregistreret og kunne således ikke indtræde i nogen reguleringsforpligtelse, ligesom han ikke kunne overtage virksomheden med fortsat drift for øje, hvilket han da heller ikke gjorde, idet han videreoverdrog alle aktiverne først til sit holdingselskab, og derfra delvist videre til et datterselskab.

Ligeledes blev der ikke i forbindelse med den beskrevne virksomhedsoverdragelse indsendt de i Momslovens § 8 stk. 1 sidste pkt. påkrævede underretning til SKAT.

 

Det samme gør sig i øvrigt gældende vil de 2 efterfølgende overdragelser, først til G3-virksomhed og siden til G4-virksomhed.

Ejendommen Y1-adresse, Y2-by indgår også i aktivoverdragelsesaftalen med G2-virksomhed, men er efterfølgende af IJ indskudt som apportindskud i G3-virksomhed (tidl. G10-virksomhed) til en vurderet handelsværdi på 525.000 kr. svarende til nom. 80.000 kr. anparter á kurs 656,25.

Selskabet G2-virksomhed har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2011/2012, og er opløst af skifteretten 11/5 2012 p.gr.a. manglende regnskabsaflæggelse."

(…)

"Aktiverne stammer fra selskabet G2-virksomhed, som blev opløst af Erhvervs & Selskabsstyrelsen den 11/5 2012 på grund af manglende regnskabsaflæggelse.

Det seneste indsendte årsregnskab løber således til 31/7 2010. Der er på mødet hos SKAT den 14/11 2013 fremlagt en råbalance pr. 31/7 2011 fra selskabet. Udskriften af råbalancen er dateret 28/11 2011, og viser et bogført varelager og driftsmidler med de ovennævnte priser, mens anparterne i G11-virksomhed ikke er specificeret. Ejendommen var optaget til 500.000 kr., og den offentlige vurdering pr. 31/12 2010 var på 425.000 kr.

Der er efterfølgende indsendt kopi af en aktivoverdragelsesaftale af

19/1 2012, hvorefter G2-virksomhed har overdraget alle aktiverne til IJ.

Da G2-virksomhed er opløst uden ophørsbeskatning og bobehandling, anses de af selskabet ejede aktiver for været udloddet til dig som selskabets hovedaktionær, og efterfølgende overdraget til IJ, hvorefter han har solgt og indskudt dem til og i sine selskaber.

Med hensyn til advokat IKs henvisning til Skifterettens behandling af G2-virksomhed’s opløsning, herunder at aktiverne ikke var til stede ved opløsningen, fordi de var overdraget til IJ, er det SKAT’s opfattelse, at aktiverne ikke blev overdraget fra selskabet til IJ, men blev udloddet til dig som hovedaktionær inden opløsningen fandt sted.

 

SKAT anfægter således ikke Skifterettens konstatering af, at G2-virksomhed var uden aktiver ved dets opløsning.

 

SKAT lægger til grund herfor vægt på:

·        At de stedfundne handler er foregået mellem interesseforbundne parter hvilket skærper dokumentationskravene til handlernes realitet

·        At IJ underskriver aktivoverdragelsesaftalen af 19/1 2012, både som køber og som sælger på G2-virksomhed’s vegne, selvom han ikke var registreret som direktør i selskabet på dette tidspunkt.

·        At der ikke er den fornødne sikkerhed for eksistensen af den gæld, hvori IJ indtræder som vederlag for de overtagne aktiver, idet der ikke er aflagt noget regnskab i selskabet G2-virksomhed siden 30/6 2010, selvom det har været i fuld drift og ifølge udskrift af råbalance med en omsætning på over 7,6 mio. kr. i det efterfølgende regnskabsår.

 

Det er derfor fortsat SKAT’s opfattelse, at de i Aktivoverdragelsesaftalen omtalte aktiver, herunder nu også ejendommen, er udloddet til dig, og derefter overdraget til IJ, hvorefter IJ har haft dem i sin besiddelse til at indskyde i og/eller overdrage til sine selskaber.

Udlodningsværdien af øvrige aktiver kan herefter opgøres således, idet forudsætningen om overdragelse momsfrit i medfør af Momslovens § 8 stk. 1, 2. pkt.(virksomhedsoverdragelse) ikke er til stede jf. ovenfor under pkt. 3.1.1.

Driftsmidlerne        skal tillægges den moms som G2-virksomhed burde have	59.825 kr.
opkrævet ved overdragelsen med 25% eller	14.956 kr.
Værdi af anparter i I G11-virksomhed	62.500 kr.
Ejendommen Y1-adresse	525.000 kr.
I alt	662.281 kr."

………..

Skattepligtigt løngode, advokatbistand

SKAT har begrundet ændringerne for dette punkt således:

"SKAT finder at dette er et personligt anliggende for dig, og som sådan selskabet G4-virksomhed indkomst uvedkommende. Da udgiften er afholdt af selskabet, anses beløbet 6.250 kr. som et løngode for dig, skattepligtigt jf. Statsskattelovens § 4."

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har den 5. august 2019 indsendt yderligere bemærkninger således:

"(…)

Sagsfremstillingens pkt. 1 - udbetaling fra G5-virksomhed, 375.000 kr.

Advokaten forklarer om en forretningsgang, hvorefter A i en periode frem til 7/3 2012 på vegne af G4-virksomhed indkøbte varer med private midler. Varerne blev videresolgt fra G4-virksomhed til G5-virksomhed, som så videresolgte dem til 3 - mand (G9-virksomhed). Herefter foretoges intern modregning mellem A og de 2 selskaber, således at der reelt var tale om udligning af lån.

 

Der er indsendt kopi af 16 fakturaer til dokumentation for, hvilke indkøb udbetalingen på 375.000 kr. skulle dække.

 

Som det fremgår af sagsfremstillingens pkt. 1.4. er disse køb, bortset fra et enkelt køb 5/3, alle dateret fra 7/3 - 12/3 2012 og indeholder blandede køb af service og bestik mm.

 

Skattestyrelsen finder ikke, at udbetalingen af de 375.000 kr. til A den 7/3 2012 er betaling for de indkøb, der er fremsendt dokumentation for.

Beløbet 375.000 kr. er, som det også fremgår af den indsendte mail fra A til F1-bank dateret 7/3 2012, overført efter indsætning af et beløb stort 403.000 kr. på G5-virksomhed’ konto i F1-bank.

 

Indsætningen stammer fra et tidligere salg dokumenteret ved købsfakturaer (afregningsbilag) indhentet af SKAT fra køberen (G9-virksomhed) nr.  6932 og 6933 vedrørende hhv. sølv og guld, dateret 6/3 2012 og lydende på tilsammen 403.194,37 kr. 

 

Af fakturaerne (afregningsbilagene) fremgår en specificeret opgørelse af sølv og guld med angivelse af lødighed og pris pr. gram. Der er altså ikke tale om en a’conto forudbetaling fra G9-virksomhed, men om en endelig afregning af varer, som forudsætningsvis må være leveret inden den 6/3 2012, og dermed ikke kan være identiske med de 16 varekøbsfakturaer, der er indsendt som dokumentation.

 

De dokumenterede varekøb fremgår ikke af G4-virksomhed’ bogføring, hverken som varekøb, varesalg eller på mellemregningskonti. Den første postering vedrørende salg fra G4-virksomhed til G5-virksomhed er bogført 12/3 2012 og lyder på 25.000 kr. 14 af de 16 indsendte købsfakturaer er udstedt til A personligt. At han har en mailkonto der hedder [red. fjernet mailadresse] ændrer ikke ved, at fakturaerne er stilet til ham personligt.

 

Af den nu indsendte mailkorrespondance med F1-bank fremgår det af mail fra banken dateret 2/3 2012, at der fandtes en såkaldt "G2-virksomhed -konto", hvorpå der blev indsat og hævet væsentlige beløb.

 

Det fremgår videre, at aktiviteterne i selskabet (G2-virksomhed) i en periode var "delt mellem A og dig" (IJ). Selskabet G2-virksomhed blev opløst den 12/5 2012, og har ikke indsendt selvangivelser siden indkomståret 2010. Seneste kendte opgørelse fra selskabet er en råbalance pr. 31/7 2011, hvoraf det bl.a. fremgår, at G2-virksomhed i regnskabsåret 2010/11 havde en omsætning på ca. 7,6 mio. kr. Hverken G2-virksomhed eller G5-virksomhed har således indsendt selvangivelser for indkomståret 2012, og hverken IJ eller A har selvangivet personlig indkomst fra virksomheden.

 

Der er derfor ingen dokumentation for, at de indkøb som lå forud for 6/3 2012 (solgt til G9-virksomhed for 403.194,37 kr.) er sket med beskattede midler, og ej heller dokumentation for, at indkøbene er betalt af A. Endelig er salget til G9-virksomhed ikke blevet beskattet nogen steder.

 

SKAT har tidligere påpeget, at det beregnede privatforbrug for A er negativt i 2012 jf. sagsfremstillingens pkt. 6.

 

Udbetalingen af 375.000 kr. fra G5-virksomhed til A skal derfor efter Skattestyrelsens opfattelse beskattes.

Sagsfremstillingens pkt. 2: As salg af effekter til G4-virksomhed, 72.800 kr.

Advokaten gør gældende at der er tale om salg af privat indbo, erhvervet ved arv og gave.

 

Han har tidligere afvist at A skal næringsbeskattes af salgene.

 

Der indsendes nu en række fotos, hvoraf der på de fleste fremgår motiver af sølvgenstande og møbler, som angiveligt er aktiver, som A har fået,  og som nu er videresolgt.

 

Skattestyrelsen henviser til sagsfremstillingens pkt. 2.4. herunder næringsbetragtningen.

 

De indsendte fotos kan ikke identificeres og relateres til de 4 bilag/fakturaer som SKAT har foretaget beskatning af, ligesom ejerforholdet til de fotograferede genstande ikke er underbygget med gavebrev, anmeldelse eller boopgørelser m.v.

Sagsfremstillingens pkt. 3: Aktiver som anses for udloddet fra G2-virksomhed, i alt 930.734 kr.

Advokaten undersøger angiveligt stadig punktet og vil vende tilbage herom, men fastholder, at der ikke var noget varelager i G2-virksomhed udover lageret værdiansat til 70.000 kr.  jf. aktieoverdragelsesaftale af 19/1 2012.

Skattestyrelsen henviser til sagsfremstillingen.

 

Det tilføjes, at der efter fremlæggelsen af mailkorrespondancen mellem A og F1-bank er bestyrket grund til at tro, at A har haft fuld og ubegrænset rådighed over det varelager, som G2-virksomhed var i besiddelse af.

Sagsfremstillingens pkt. 4 og 5: Selskabets afholdte rejseudgifter m.v. samt advokatudgift.

Advokaten henviser til indsigelsen vedrørende G4-virksomhed. Om advokatudgiften anfører advokaten at det beror på en fejl, at fakturaer er adresseret til A personligt, og han beskriver et sagsforløb med Y3-kommune.

Skattestyrelsen henviser til sagsfremstillingens pkt. 4.4 og 5.4, samt til det ovenfor under G4-virksomhed anførte vedrørende advokatudgiften.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2012 nedsættes med i alt 1.400.269 kr.

Yderligere skattepligtig indkomst

Klagerens repræsentant har for dette punkt anført følgende i sin oprindelige klage til SKAT:

"Som anført i SKAT’s skrivelse fik G5-virksomhed først etableret en bankkonto den 7. marts 2012.

 

Samme dato blev der indbetalt (forudbetalt) kr. 403.194,37 fra G9-virksomhed.

Beløbet skulle likviditetsmæssigt muliggøre vareindkøb med henblik på videresalg til G9-virksomhed.

 

Forretningsmodellen var, at varekøb lå i G4-virksomhed. Derfra blev væsentlige dele af de indkøbte varer overdraget til datterselskabet G5-virksomhed, som afhændede varerne til tredjemand, herunder G9-virksomhed.

 

Af likviditetsmæssige årsager havde A overført kr. 100.000 til G4-virksomhed’s kassebeholdning d. 5. marts 2012.

 

Endvidere udlagde A betalinger for en række varekøb foretaget af G4-virksomhed i perioden fra 5. marts 2012 til 11. marts 2012.

 

Som bilag 1 fremlægges dokumentation vedr. udlæg stort kr.

100.000 samt dokumentation vedr. udlæg for varekøb.

 

Som det fremgår, andrager udlæg for G4-virksomhed kr. 373.646,28.

Forholdet var således det, at A - pr. 11. marts 2012 - skyldte beløbet på kr. 375.000 til G5-virksomhed (datterselskabet), mens A omvendt havde et tilgodehavende hos G4-virksomhed på 373.646,28.

 

Beløbene blev udlignet ved G4-virksomhed’s levering af varer til G5-virksomhed for kr. 375.000 kr.

Retligt formuleret har A således transporteret sit tilgodehavende hos G4-virksomhed til G5-virksomhed til udligning af skyldsforholdet på kr. 375.000. G4-virksomhed har herefter opfyldt sin forpligtelse overfor G5-virksomhed ved levering af varer. Fra G5-virksomhed er varerne så videresolgt til bl.a. G9-virksomhed, der qua forskudsbetalingen likviditetsmæssigt havde muliggjort købene.

Der er således intet grundlag for at lønbeskatte A af det tilbagebetalte lån på kr. 375.000."

Skattepligtigt salg til G4-virksomhed

Klagerens repræsentant har for dette punkt anført følgende i den oprindelige klage til SKAT:

"Advokat IK har på et møde med SKAT den 14/11

2013 oplyst, at der er tale om salg af privat indbo, erhvervet gennem mange år, og at salget derfor er skattefrit.

 

I sin indsigelse af 28/8 2014 giver advokat IK følgende redegørelse:

"Som anført af SKAT, har A ikke drevet selvstændig virksomhed siden 2007.

Da aktiverne er solgt i 2012, kan den skatteretlige næringsformodningsregel ikke anvendes, idet anvendelsen af reglen - og den heri indeholdte bevisbyrderegel for skatteborgerne - forudsætter, at personen på det relevante tidspunkt driver en næringsvirksomhed, der omfatter den pågældende type aktiver.

Det påhviler herefter SKAT at dokumentere, at de pågældende aktiver af A systematisk er erhvervet med henblik på videresalg og med henblik på at opnå et samlet økonomisk overskud. Såfremt der måtte være grundlag for beskatning, skal der i videre omfang tages hensyn til anskaffelsessummen, idet der i givet fald er fradrag herfor"."

Udlodning fra G2-virksomhed

Klagerens repræsentant har for dette punkt anført følgende i sin oprindelige klage til SKAT:

"Jeg bemærker indledningsvist, at grundlaget for SKAT’s spekulationer er ændret med fremlæggelsen af bilag 1.

 

Jeg hører således gerne, hvorvidt SKAT har medtaget de i bilag 1 dokumenterede varekøb i sine beregninger.

Jeg vedlægger kopi af aktivoverdragelsesaftale af 19. januar 2012, hvoraf fremgår at IJ af G2-virksomhed har erhvervet diverse aktier for i alt kr. 717.424,80, jf. aktivoverdragelsesaftalens pkt. 2.

Jeg vedlægger endvidere kopi af det udstedte gældsbrev, jf. aktivoverdragelsesaftalens pkt. 2.2., hvoraf fremgår, at købesummen blev berigtiget ved, at IJ overtog sælgers gæld til A.

Jeg vedlægger videre kopi af aktivoverdragelsesaftale af 8. februar 2012, hvoraf det fremgår at IJ til G10-virksomhed (G3-virksomhed) videreoverdrog anparter, inventar og varelager for samme købesum, ligesom jeg endelig vedlægger kopi af udstedt gældsbrev vedrørende berigtigelsen af købesummen.

Efterfølgende blev aktiverne - til samme priser- overdraget til G4-virksomhed, idet overdragelserne skete ved fakturaer mellem selskaberne.

Som det fremgår, er aktiverne solgt fra G2-virksomhed til IJ forinden selskabets tvangsopløsning, og der er således ikke belæg for SKAT’s opfattelse, hvorefter aktiver skulle være udloddet til A. Der har ikke været transaktioner mellem G2-virksomhed og A.

Der har naturligvis ikke i forbindelse med ophøret af G2-virksomhed kunne udloddes aktiver, der allerede var solgt, og jeg gør udtrykkelig opmærksom på, at forudsætningen for Skifterettens opløsning af G2-virksomhed, er at Skifteretten har fastslået, at selskabet var uden aktiver overhovedet.

Såfremt SKAT fortsat - på helt udokumenteret grundlag - agter at anfægte Skifterettens konklusion på dette punkt, skal jeg opfordre SKAT til at rette henvendelse til Skifteretten med anmodning om genoptagelse af G2-virksomhed.

Som det fremgår, omfatter ovenstående tillige SKAT’s pkt. 3.2."

Advokat IK har i indsigelse af 19. december 2014 tilføjet følgende bemærkning:

 

"Vedrørende aktivoverdragelsen mellem G2-virksomhed og IJ, da bemærker jeg, at spørgsmålet omkring IJs eventuelle registrering som direktør på det pågældende tidspunkt er uden betydning

 

Selskabets kapitalejer har ikke fremsat indsigelse overfor at IJ kunne tegne selskabet på det pågældende tidspunkt - eventuelt i henhold til en almindelig fuldmagt - og der er således intet grundlag for at bortse fra aftalens realitet.

 

Med denne bemærkning fastholder jeg i det hele min tidligere bemærkninger i sagen "

(…)"

Klagerens repræsentant har den 8. juli 2019 indsendt yderligere bemærkninger således:

"(…)

Nærmere om udbetaling fra G5-virksomhed kr. 375.000

SKAT har ved afgørelse af den 21. januar 2015 forhøjet As skatteansættelse for indkomståret 2012 med kr. 375.000. Forhøjelsen er baseret på, at der den 7. marts 2012 blev overført kr.

375.000 fra G5-virksomhed' konto til As konto.

SKAT anser overførslen for et skattepligtigt honorar til A.

Det gøres gældende, at der ikke er baggrund for at gennemføre en beskatning af A af overførslen på kr. 375.000 fra G5-virksomhed til As private konto. Det overførte beløb udgjorde ikke på nogen måde beløb til As private disposition, men derimod en erhvervsmæssig overførsel til brug for varekøb med henblik på videresalg.

Der er over for SKAT redegjort for, at varekøbene blev foretaget i

G4-virksomhed, hvorefter der blev gennemført en overdragelse til G5-virksomhed, som videresolgte varerne til tredjemand, herunder G9-virksomhed.

A havde den 5. marts 2012 foretaget en overførsel til G4-virksomhed' kassebeholdning på kr. 100.000. Efter modtagelse af midlerne på kr. 375.000 foretog A på vegne af G4-virksomhed en række køb, der samlet beløb sig til kr. 273.646,28, således at As samlede køb på vegne af G4-virksomhed svarede til kr. 373.646,28 inklusiv det foretagne udlæg på kr. 100.000 til G4-virksomhed.

Dokumentation for kontobevægelserne på As private konto samt dokumentation for de gennemførte handler og overførsler fremlægges bilag 10.

Realiteten i de omhandlede dispositioner var, at A benyttede sin private konto som en mellemregningskonto på vegne af G4-virksomhed, indtil dette selskabs konto blev oprettet og blev funktionsdygtig i selskabet. Der er altså tale om, at G5-virksomhed i realiteten overførte midlerne til G4-virksomhed til brug for varekøb og betaling heraf. Overførslerne fandt imidlertid sted via As private konto som en mellemregning, idet G4-virksomhed' konti endnu ikke fuldt ud var tilgængelige via banken, der fortsat arbejdede på at få kontiene op at køre med trækningsretter m.v.

Til dokumentation for, at overførslen til A fra G5-virksomhed' konto fandt sted grundet udfordringer med at få oprettet og håndteret en konto i G4-virksomhed, fremlægges som bilag 11 en mailkorrespondance mellem hovedanpartshaver, IJ, og erhvervsrådgiver i F1-bank, IL, vedrørende oprettelse af konti til henholdsvis G5-virksomhed og G4-virksomhed.

Det fremgår af mailkorrespondancen, at kontonumrene er oprettet. Af IJs svar til erhvervsrådsgiver, IL, fremgår det, at A har måttet benytte sin private konto som mellemkonto for firmaet på baggrund af, at F1-bank har været så længe om at få kontiene oprettet og håndteret. Det fremgår videre af mailen, at brugen af As private konto som mellemregningskonto er sket efter rådgivning fra revisor.

I relation til den konkrete overførsel af kr. 375.000 fremlægges som bilag 12 As mail af den 7. marts 2012 til erhvervsrådgiver, IL, vedrørende den konkrete overførsel. Af mailen fremgår det, at der ud af en overførsel på kr. 403.000 til G5-virksomhed' konto skal flyttes kr. 375.000 til As private konto. Det fremgår direkte af mailen, at beløbet skal bruges til G4-virksomhed' køb på mellemregning, "indtil banken har fået G4-virksomhed kontoen på plads".

 

Det fremgår således med klarhed, at overførslen skal foretages med henblik på at gennemføre indkøb på vegne af G4-virksomhed baseret på, at F1-bank på dette tidspunkt endnu ikke havde fået kontoen for G4-virksomhed oprettet og håndteret, således at den var brugbar for selskabet.

 

Til yderligere dokumentation af den konkrete fremgangsmåde fremlægges som bilag 13 As mailkorrespondance med revisor, IM, vedrørende spørgsmålet om benyttelsen af sin egen konto på vegne af G4-virksomhed, indtil F1-bank fik godkendt kontoen fuldt ud. Det fremgår af mailkorrespondancen, at A ved mail af den 25. marts 2012 anfører, at han er i tvivl om, hvorledes han konkret skal håndtere benyttelsen af sin egen konto indtil, oprettelsen af G4-virksomhed' nye konto er godkendt.

Det fremgår af revisor IMs svar til A af den 26. marts 2012, at hun har drøftet problemstillingen med selskabets hovedrevisor, hvorefter det anføres, at "de beløb der fremkommer i denne periode, dem tager vi over firmaets mellemregning/konto, og får det tilpasset og afstemt ved regnskabsopgørelsen til september. Det skal vi nok finde ud af at få udlignet der".

Det gøres gældende, at det med klarhed er dokumenteret, at overførslen på kr. 375.000 fra G5-virksomhed til A i marts måned 2012 i realiteten udgjorde en overførsel til G4-virksomhed, der blot på dette tidspunkt endnu ikke havde en reelt fungerende erhvervskonto i F1-bank, hvorfor As konto blev benyttet til selskabets dispositioner efter råd og vejledning fra selskabets revisor.

Det er dokumenteret, at midlerne blev disponeret til fordel for G4-virksomhed, idet der er foretaget indkøb af varer til dette selskab på helt sædvanlig vis. I den forbindelse skal det fremhæves, at uanset at de omfattede fakturaer anføres som udstedt til A, er bestillingerne foretaget på vegne af G4-virksomhed og kontoen hos G7-virksomhed blot endnu ikke overført til G4-virksomhed, henset til den på daværende tidspunkt fortsat afventende etablering og godkendelse af erhvervskontoen i F1-bank.

Det skal fremhæves, at det fremgår af fakturaerne, at de er til mailadressen [red. fjernet mailadresse], således at det med klarhed fremgår, at A præcis som tilkendegivet til eksterne parter i form af revisor og bank handlede på vegne af G4-virksomhed ved de omhandlede handler.

Det gøres gældende, at A ikke har opnået nogen form for gevinst ved de omhandlede dispositioner og dermed ikke er skattepligtig af kr. 375.000. I det omfang Skatteankestyrelsen vil fastholde forhøjelsen af As skatteansættelse, kan dette maksimalt ske med forskellen mellem de foreliggende dokumenterede handler på vegne af G4-virksomhed med samlet kr. 373.646,28 og det overførte beløb på kr. 375.000, hvilket medfører baggrunden for en maksimal beskatning på kr. 1.353,72. Det bestrides dog, at der på nogen måde er baggrund for at gennemføre beskatning af dette beløb, henset til at der er handlet på vegne af G4-virksomhed, og A ikke personligt har oppebåret nogen gevinst ved de omhandlede dispositioner.

Nærmere om salg af guld, sølv og porcelæn til G4-virksomhed

A afhændede i løbet af 2012 en række private effekter til G4-virksomhed, som herefter videresolgte disse. De afhændede effekter udgjorde arv og gaver modtaget af A igennem et langt liv fra sin forældre, barnløse onkler og tanter m.fl. As mor, IN , er fra den velhavende IP familie, der ejede IP forlaget. A arvede fra denne del af familien blandt andet sølv og guld samt porcelænsservice m.v., som igennem flere år blev givet som gaver til familien, herunder A. En del af ejendelene blev fordelt mellem arvingerne i 2008, hvor IN  efter et trafikuheld måtte flytte til en beskyttet bolig. Tilsvarende var der arv fra As far, IO , der i 2006 solgte sit landsted og i 2008 døde. En del af det afhændede indbo stammede tillige fra faderens dødsbo.

 

I løbet af 2012 foretog A en betydelig oprydning i sine private effekter, og i den forbindelse måtte han konstatere, at han ikke i de seneste mange år havde benyttet de arvede effekter, og derfor valgte han at afhænde disse. Afhændelsen blev foretaget via G4-virksomhed, hvilket var helt naturligt i situationen. Prisen havde været den samme, såfremt aktiverne var blevet afhændet via en auktion eller lignende. Der er derfor ingen baggrund for at foretage en beskatning af A i forhold til salget af effekterne. Billeder af en del af de solgte aktiver fremlægges som bilag 14. Der er på de enkelte billeder i en række tilfælde foretaget notater angående, hvad billedet viser, og hvilken værdi effekterne var værdiansat til.

Nærmere om aktiver, der er anset som udloddet fra G2-virksomhed

Vi skal venligst oplyse, at vi fortsat foretager indhentelse af materiale og undersøgelser med henblik på at foretage så fuldstændig en dokumentation som muligt i relation til spørgsmålet om dokumentation af varelageret i G2-virksomhed, As tilgodehavende i selskabet samt dispositionerne i forbindelse med overdragelse heraf. Med henblik på at undgå misforståelser, fejlkonklusioner

m.v. fremlægges der ikke på nuværende tidspunkt yderligere dokumentation i relation til dette forhold.

Det gøres gældende, at der ikke forelå et yderligere varelager i selskabet, G2-virksomhed, med en værdi af kr. 214.762 med tillæg af moms kr. 53.691, der skal beskattes hos A. Det gøres ligeledes gældende, at A havde et tilgodehavende i selskabet, således at køber af aktiverne i realiteten påtog sig en forpligtigelse til at betale A på vegne af G2-virksomhed i overensstemmelse med overdragelsesaftalen.

Der er således ingen baggrund for at gennemføre en beskatning af maskeret udlodning vedrørende et yderligere varelager og de øvrige overdragne aktiver med det af SKAT opgjorte beløb på kr. 930.734.

Vi tager som anført ovenfor forbehold for at fremkomme med yderligere bemærkninger og fremlægge dokumentation i relation til overdragelsens karakter og varelager m.v. Det er vores forventning, at eventuelt supplerende materiale og dokumentation i relation hertil vil blive fremsendt senest ultimo august måned 2019.

Nærmere om rejseudgifter og udgifter anset som private udgifter

Det accepteres som anført ovenfor, at A beskattes af værdi af rejseudgifter, arbejdstøj, wellnessophold og hotelophold i overensstemmelse med SKATs afgørelse. Det bestrides, at advokatudgiften afholdt angående fleksjobsagen mod Y3-kommune var en privat sag involverende A. Der henvises til redegørelsen ovenfor.

(…)"

Retsmøde

Under retsmødet fremlagde klagerens repræsentant supplerende bemærkninger og yderligere nyt materiale i sagen.

Repræsentanten fastholdt, at der ikke var grundlag for at udlodningsbeskatte klageren af beløb fra selskabet, ligesom klageren ikke var skattepligtig af løngoder.

Repræsentanten anførte, at det helt overordnet gøres gældende, at aktiver er afhændet til markedsværdier mod behørig betaling. Klageren havde et tilgodehavende i G2-virksomhed, og der var ikke et yderligere varelager, ligesom IJ var tegningsberettiget på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Overdragelse af aktiver fra G2-virksomhed blev gennemført ved assistance og rådgivning fra advokat og revisor, da parterne ville have tingene håndteret korrekt.

Klageren havde pr. 28. november 2011 et bogført tilgodehavende på mellemregning med G2-virksomhed på 1.139.595 kr., og i sidste årsrapport pr. 31. juli 2010 udgjorde "anden gæld" 891.492 kr.

Klagerens bankkonto blev benyttet som mellemregningskonto til udlæg mv., idet banken var længe om at bringe bankkonti mv. i orden. Fremgangsmåden var i fuld overensstemmelse med revisors rådgivning med en klar tilkendegivelse af, at mellemregning mv. ville blive afklaret ved regnskabsafslutning.

Klageren har desuden solgt en del privat indbo, som han har arvet fra forældrene. Han har ikke drevet virksomhed i privat regi siden 2007.

Angående fleksjob-sagen var der tale om en konkret sag, som blev ført af G4-virksomhed vedrørende oprettelse af et fleksjob til klageren.

Skattestyrelsen indstillede afgørelsen stadfæstet i henhold til begrundelsen i det skriftlige indlæg.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Yderligere skattepligtig indkomst, 375.000 kr.

Det fremgår af bankkontoudskrift for G5-virksomhed’ konto med kontonummer X2 i F1-bank, at der den 7. marts 2012, er overført 375.000 kr. fra selskabets konto til klageren.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der er tale om udlæg for varekøb, som blev foretaget i G4-virksomhed, hvorefter der blev gennemført en overdragelse til G5-virksomhed, som videresolgte varerne til tredjemand, herunder G9-virksomhed.

G5-virksomhed har ikke indsendt selvangivelse eller dokumentation for sine aktiviteter eller behov for udlæg, ligesom det ikke kan bekræftes, hvem der har oppebåret fortjenesten fra selskabets eventuelle videresalg af de omtalte varer. Den fremlagte kopi af klagerens bankkonto nr. X1 dokumenterer ikke, at han har foretaget udlæg for G5-virksomhed.

Beløbet på 375.000 kr. er overført fra G5-virksomhed efter indsætningen af et beløb på 403.194 kr. på G5-virksomhed’ konto i F1-bank. Det fremgår af fakturaer, som ligger til grund for dette beløb, at der er specificerede opgørelser af sølv og guld med angivelse af blandt andet lødighed og pris pr. gram. Der er dermed ikke tale om aconto forudbetaling fra G9-virksomhed, men om en endelig afregning af varer, som dermed er leveret inden den 6. marts 2012, og ikke kan være identisk med efterfølgende varekøb foretaget af klageren.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens bankkonto har været anvendt som mellemregningskonto på vegne af G4-virksomhed. Det fremgår desuden af mailkorrespondancen imellem klageren, hans søn og hans bankrådgiver, at G5-virksomhed’ konto og G4-virksomhed’ konto var oprettet og funktionsklar den 2. marts 2012. Der har derfor ikke været grundlag for at anvende klagerens private konto som mellemregningskonto den 7. marts 2012, hvilket klageren heller ikke har dokumenteret.

Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen vedrørende dette punkt.

Skattepligtigt salg til G4-virksomhed

Klageren har i perioden fra den 23. februar 2012 til den 30. september 2012 solgt varer til G4-virksomhed for 72.800 kr. uden at have angivet, hvilke effekter, der er tale om eller mængderne af disse. Det er tidligere anført overfor SKAT, at der er tale om salg af private effekter, da klageren ikke har drevet virksomhed siden indkomståret 2007. Det fremgår af fakturaerne vedrørende salget, at køber er G4-virksomhed med en mailadresse, som hedder: [red. fjernet mailadresse], som er klagerens egen mail.

Henset til klagerens livslange professionelle baggrund og tilknytning til branchen, og stadige beskæftigelse indenfor denne anses salget for at være skattepligtigt for klageren, jf. i øvrigt blandt andet TfS1990.236 Ø og LSRM 1982.135. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren har indsendt fotos af antikke effekter i sit barndomshjem og har oplyst, at han privat har modtaget arv og gaver fra forældre, barnløse onkler og tanter mv., idet dette er udokumenteret.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Udlodning fra G2-virksomhed

Klageren har som eneaktionær i G2-virksomhed haft tilgang til et større varelager end det oplyste lager på 70.000 kr., og dette yderligere varelager anses for udloddet fra G2-virksomhed til klageren. Varelagerets størrelse på 284.762 kr. er fremkommet på baggrund af oplysninger om køb og salg i selskabets første 2 uger efter registrering den 23. februar 2012. SKATs opgørelse heraf kan tiltrædes, idet SKAT desuden har modregnet de 70.000 kr., således at yderligere varelager udgør 214.762 kr. ekskl. moms. De fremlagte købsfakturaer er overvejende dateret senere end de påviste videresalg, hvorfor det dokumenterede varekøb ikke kan forklare tilstedeværelsen af det yderligere varelager.

Med hensyn til berigtigelsen af de overdragne aktiver, herunder varelageret, er aktivoverdragelses-aftalen underskrevet af klagerens søn på vegne af både sælger og køber på en dato, hvor sønnen ikke var registreret som direktør for G2-virksomhed, og derfor ikke kunne tegne selskabet.

Udlodningsværdien af øvrige aktiver kan herefter opgøres til 662.281 kr., idet momsfri overdragelse i medfør af momslovens § 8 stk. 1, 2. pkt. (virksomhedsoverdragelse) ikke kan foretages.

Det yderligere varelager er herefter overdraget som gave til klagerens søn, hvorefter denne har videresolgt varelageret til sine selskaber. Udlodningsværdien af det yderligere varelager er ansat til 214.762 kr. med tillæg af moms på 63.690 kr., i alt 268.453 kr.

Det på retsmødet fremkomne kan ikke føre til et andet resultat. Det fremgår således af udskriften fra Erhvervsstyrelsen, som blev fremlagt på retsmødet, at IJ udtrådte af direktionen i G2-virksomhed den 30. december 2011 og indtrådte igen den 22. februar 2012. Han var derfor ikke tegningsberettiget, da aktivoverdragelsesaftalen blev underskrevet den 19. januar 2012.

Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen vedrørende dette punkt.

Skattepligtigt løngode, rejser, arbejdstøj og advokatbistand

Klagerens repræsentant har i sine bemærkninger af 8. juli 2019 oplyst, at han af procesøkonomiske årsager kan acceptere, at afholdte rejseudgifter med ledsager, arbejdstøj, en overnatning kvalificeret som wellnessophold samt et hotelophold kvalificeres som yderligere lønudgifter til klageren. Fradrag for udgiften til advokatbistand i en fleksjobsag mod Y3-kommune er dog fastholdt.

Sagen imod Y3-kommune er et personligt anliggende mellem klageren og Kommunen, idet det omhandler klagerens personlige indkomstforhold. Advokatudgiften er dermed selskabet uvedkommende men anses som et skattepligtigt løngode for klageren med 6.250 kr., jf. ligningslovens § 16 stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt."

Oplysninger fremkommet under retssagen

A har under sagen fremlagt skrivelse af 6. august 2012 fra Skat vedrørende beskatning af fikserede renter af As mellemregning med G2-virksomhed i 2009 og 2010.

Det fremgår af skrivelsen:

"Du har pr. 31/7 2010 927.982 kr. til gode hos G2-virksomhed, hvori du ejer alle anparter.

Efter en gennemgang af regnskabet er det konstateret, at der ikke sker forrentning af det tilgodehavende.

Det tilgodehavende udgjorde primo selskabets regnskabsår (1/8 2009) 782.555 kr. Den 31/12 2009 udgjorde det tilgodehavende 841.675 kr. og den 15/1 2010 udgjorde det 867.125 kr.

Der er tale om en mellemregning, hvor der i løbet af regnskabsåret er mange bevægelser.

………………………..

Din skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 forhøjes med de fikserede renteindtægter på henholdsvis 16.894 kr. og 24.872 kr., jf. ligningslovens § 2, stk. 1 og 2.

Forklaringer

IJ har forklaret, at G2-virksomhed var blevet stiftet i 2007.  Han havde ikke selv været beskæftiget med salg af guld, sølv og antik, før han indtrådte som direktør i G2-virksomhed. Årsagen til, at han indtrådte var, at hans far, A, fik store problemer med angst, hvorfor han ikke kunne arbejde i samme omfang som før. Hensigten var at hans far skulle ansættes i et flexjob. Kommunen havde ændret opfattelse og hans far måtte ikke længere eje den ejendom, hvorfra virksomheden blev drevet, hvis han skulle godkendes til flexjob i virksomheden. De forsøgte at indrette sig efter kommunens krav. Han lærte efterhånden selv noget om køb og salg af guld og sølv mv. Han havde nemmere ved at kommunikere på skrift en sin far. Han var den eneste tegningsberettigede i G2-virksomhed.

Det er korrekt, at revisor i påtegningen til G2-virksomhed regnskab for perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010 tager forbehold for den fortsatte drift. Det var oplevelsen, at revisorer tog forbehold for alting. Der var ingen problemer med driften og der var ingen problemer med banken. G2-virksomhed skyldte ikke penge til andre end hans far og på den baggrund anså de ikke revisors forbehold som noget problem.

Aktivoverdragelsesaftalen af 19. januar 2012, hvor G2-virksomhed overdrager varelager, anparter i G11-virksomhed, Ejendommen Y1-adresse, inventar og driftsmidler og hjemmesiden G4-virksomhed og binavnet G4-virksomhed til ham til en samlet købesum på kr. 717.424,80 blev indgået for at efterkomme kommunens krav, således at hans far fik mulighed for at arbejde i det omfang faren magtede. Det var første gang han selv blev selvstændig og han søgte rådgivning hos advokat og revisor. Han blev rådgivet af Advokat IK vedrørende aktivoverdragelsesaftalen.

Værdiansættelsen af varelageret til kr. 70.000 kom fra saldobalancen. Han spurgte endvidere revisor, hvad man kunne sælge varelageret til. Det samme gjaldt driftsmidlerne. Han far havde en stor mellemregning med selskabet, da han havde skudt ejendommen Y1-adresse ind i selskabet.

Mellemregningskontoen var endvidere over årerne vokset, fordi han far ikke havde fået udbetalt sin løn. Lønne var blevet ført som et tilgodehavende, hvorfor mellemregningen voksede med omkring 200.000 kr. årligt.  Det fremgår i øvrigt af sagens bilag 26, at Skat var klar over, at der fandtes en mellemregning på 978.982 kr.

Det var typisk ham, der havde kontakten med advokat og revisor, men hans far A, kunne også stille spørgsmål til rådgiverne.

I henhold til aktivoverdragelsesaftalen var købesummen 717.424 kr. Det var hensigten, at han skulle betale købesummen. Han fik gang i sin musikkarriere og brugte indtjeningen i sine egne selskaber, hvorfor han ikke havde penge at betale med. Han har i stedet årligt afdraget et beløb svarende til, hvad man som forældre skattefrit kan give sine børn. I dag skylder han ikke noget.

Der opstod pludseligt en megen stor interesse for køb og salg af guld og sølv og mange begyndte at handle. De havde egentligt ikke tilstrækkeligt kendskab til dette marked. De havde før udelukkende handlet med guld og sølv i det omfang, det var en del af de dødsboer, som de opkøbte. Da markedet eksploderede var de bekymrede for, at det ville påvirke basisforretningen og efter omfattende kontakt med revisor blev G5-virksomhed stiftet. Hensigten var at handlen med guld og sølv skulle ned i dette selskab. Der blev i al væsentlig handlet med firmaet G9-virksomhed. Når der i mailkorrespondancen med G9-virksomhed henvises til det gamle firma er det G2-virksomhed og det nye firma er ApS. Begrebet låsninger henviser til, at der via forskudsbetalinger fra G9-virksomhed blev skabt mulighed for aggressive opkøb. De afsøgte det meste af Y4-landsdel for guld og sølv på grundlag af låsninger og kunne forhåbentligt købe billigere end den låste pris. De begik nogle gigantiske brølere og derfor var det godt, at handlen med guld og sølv var udskilt til G5-virksomhed. Hans far købte, hvad han anså som guld og sølv, men som ved test viste sig ikke at være det. Der var et vist efterslæb på at konstatere, at der var tale om fejlkøb. Det var nødvendigt at købe store mængder for at tjene på det.

Anvendelsen af As bankkonto som mellemregningskonto var det en problemstilling han var ind over. Han var rasende på bankmanden, der var så langsom til at oprette  G4-virksomhed nye konto. Langsommeligheden gjorde, at de i en kort periode var nødt til at bruge As konto. Som det fremgår havde A i mail af 25. marts 2012 spurgt revisor og revisor svarede den følgende dag, at de kunne brugen kontoen og at det ville blive reguleret, når regnskabet skulle udarbejdes til september. Der blev rettet op på den opståede mellemregning i G4-virksomhed regnskab. G4-virksomhed eksisterer stadig. Det er korrekt, at banken den 2. marts 2012 skrev, at der var oprettet kontonumre til de to nye selskaber G4-virksomhed og G5-virksomhed. Herefter kunne man indsætte men ikke hæve. Derfor rykkede han samme dag på ny banken. Før kontiene kunne blive virksomme skulle han underskrive dokumenter og det skete først senere. Det er korrekt, at der indgik 375.000 kr. på As konto fra G5-virksomhed den 7. marts 2012. Han har ikke været ind over de køb som hans far havde foretaget med midler fra sin egen, der er sammentalt til 373.646,28 kr.

Når det af fakturaer fra G7-virksomhed for salg af især sølv i marts 2012 fremgår, at sælger er A har han forklaret, at det var G4-virksomhed der handlede med G7-virksomhed. Auktionshusene begik mange fejl og selskaber havde ikke reklamationsret. Derfor var hans far registeret som kunde hos G7-virksomhed,  selv om det var G4-virksomhed der handlede. Det er selskabets adresse og mail, der er anført på fakturaen. Hos G8-virksomhed havde selskaber fuld reklamationsret og her var G4-virksomhed registeret som kunde. Det var A, der stod for opkøb af guld og sølv for at opfylde låsningerne med G9-virksomhed.

Lageret er opgjort fuldstændig efter bogen. Såfremt et dødsbo indkøbt for

25.000 kr. indeholder 100 effekter og fire af disse sælges for tilsammen 25.000 kr. værdisættes de tilbageværende effekter fra dødsboet til 0 kr. Der betales skat efter realiserede effekter. Antik og genbrug svinger meget i værdi og varelagerets værdi er derfor altid variabel. G4-virksomhed varelager blev opgjort pr. dato og han havde spurgt revisor hvorledes dette skulle gøres.

Foreholdt, at det fremgår, at Skat for perioden 1/3 til 30/9 har opgjort G4-virksomhed indkøb af andet en sølv og guld til 248.291,75 kr. hvilket er en forskel på ca. 190.000 kr. i forhold til værdiansættelsen til 70.000 kr. har IJ forklaret, at de har opgjort varelageret efter bogen og den rådgivning de fik. Som forklaret ovenfor kunne tilbageværende effekter fra et dødsbo nedskrives til 0.

Vedrørende betalingen af 6.500 kr. til advokat IK p. 365 er denne foretaget af G4-virksomhed fordi det var selskabet, der havde behov for og anmodet om advokatens rådgivning. Det var hans beslutning, at selskabet skulle betale. IK var i øvrigt hans advokat. Hans far har altid brugt en anden advokat. Han ved ikke hvorfor fakturaen er stilet til A. Advokaten var klar over, at det var G4-virksomhed, der skulle betale. G4-virksomhed havde lavet aftaler med G12-virksomhed om A løn i flexjobbet. Kommunen underkendte denne løn og G12-virksomhed førte som mandatar for G4-virksomhed sag mod kommunen om lønspørgsmålet. Hans far havde ikke selv kræfterne til at tage kampen med kommunen. Hans far havde fået tilkendt flexjobbet efter lange svære forhandlinger og herefter valgte kommunen at gå efter lønnen. De 6.500 kr. er 100 % selskabets omkostning

Vedrørende G2-virksomhed har IJ forklaret, at det er korrekt, at det fremgår af selskabets registreringshistorik, at han udtrådte af direktionen den 30. december 2011.  Han ved ikke, hvorfor dette blev registeret den 14. februar 2012.  Han udtrådte først senere og han ved ikke, hvorfor advokaten har tilbagedateret det. Det vil advokaten antageligt kunne svare på. Advokaten må have haft en grund. Hensigten var, at selskabet skulle tvangsopløses. Han går ud fra, at advokaten overholdt reglerne. Advokaten registrerede han som indtrådt i direktionen igen den 22. februar 2012. Som det fremgår af advokatens svarmail af 9. februar 2012 til A oplyste advokat IK denne dato at han snarest vil afmelde ham som direktør, men at dette afventede, at ejendomshandlen var registeret i tingbogen.

Som det fremgår af advokat IKs mail af 13. december 2011 foreslog advokaten en løsningsmodel. Den 15. december 2011 forslog han selv en anden model og det var den model som han havde foreslået, som de endte med at anvendte. For at hans far kunne få flexjob var han selv nød til at være ejer og han havde ikke mulighed for at betale kontant. Han husker ikke, at han talte med advokat IK om, at han skulle genindtræde i G2-virksomhed direktion igen den 22. februar 2012. Han og advokaten samarbejdede på den måde. Der var en hjemmeside G4-virksomhed, der blev købt ud af G2-virksomhed.

A har forklaret, at han gik på pension for fem år siden og han ophørte stort set med at arbejde for G4-virksomhed. Han er i dag ikke lønmodtager og ej heller selvstændig inden for antikbranchen.

Han har tilbage i tiden handlet med antik. På et tidspunkt omkring 1998 havde han af helbredsmæssige årsager behov for et flexjob. Kommunen vurderede, at der var tale om en hobbyvirksomhed og i 2007 stiftede de efter rådgivning fra advokat G2-virksomhed og han fik flexjob i det selskab. I perioden fra 2007 til 2010 beskæftigede selskabet sig primært med køb og salg af privat indbo. Han arbejdsevne var nedsat.

I 2010/11 startede guld- og sølveventyret og de begyndte at beskæftige sig med det. I branchen er det meget skiftende, hvad der er interesse for og salg i. I regi af G2-virksomhed opkøbte han på auktioner større mængder sølv, som alt andet lige var mindre risikofyldt en guld. Sølvet blev solgt til en grossist. Hensigten var at købe billigt og sælge dyrt. Han begik en bunke fejl.

Vedrørende aktivoverdragelsesaftalen har han forklaret, at han i G2-virksomhed fik højeste flexjob aflønning. Der opstod problemer med kommunen og han fik at vide, at han ikke kunne fortsætte i flexjob hos G2-virksomhed. På det tidspunkt var der kommet godt gang i forretningen og de stiftede G4-virksomhed for at han kunne fortsætte i flexjob. Han overlod nedlukningen af G2-virksomhed til IJ og dennes advokat.

Vedrørende hans mellemregningskonto med G2-virksomhed har han forklaret, at denne voksede, fordi han lod sin løn stå i selskabet som arbejdskapital. Mellemregningen voksede derfor med ca. 200.000 kr. hvert år. Da G2-virksomhed lukkede fik han ikke pengene udbetalt. Advokaten og revisoren ordnede det således, at han havde et tilgodehavende. Han modtog i august 2012  Skats afgørelse vedrørende beskatning af manglende forretning af lånet/mellemregningen med G2-virksomhed. Han har ikke klaget over afgørelsen, der tager udgangspunkt i, at han pr. 21. juli 2010 havde et tilgodehavende på 927.982 kr. hos G2-virksomhed. Han huske i dag  ikke de konkrete drøftelser med revisor vedrørende Skats afgørelse.

 

Efter overdragelsen af aktiverne i G2-virksomhed skyldte IJ ham 717.424 kr. Gælden er afviklet ved, at han hver år har givet IJ den mulige skattefri gave.

Som IJ har forklaret blev værdien af varelageret opgjort som man gjorde i branchen. Når der var solgt effekter fra et dødsbo, der svarede til købsprisen på det samlede dødsbo blev restbeholdningen opgjort til 0 kr. Dette skete efter aftale med revisor.

Vedrørende Skats opgørelse af varelageret i G2-virksomhed på baggrund G4-virksomhed salg i de to første uger efter registreringen, der efter Skats opfattelse viser, at G4-virksomhed har solgt sølv og guld som selskabet ikke har indkøbt, har han forklaret, at han ikke husker lagertallene i G2-virksomhed. Der skal ikke så meget til for at lave fejl ved opgørelsen af værdien på sølv og guld.

De forsøgte forgæves at komme i dialog med den skattemedarbejder, der lavede opgørelsen og som i øvrigt havde meddelt at han ville knalde dem.  Man kan i bilagene ikke se, hvilke fejl de har begået i forbindelse med indkøb. Auktionshusene lavede ofte fejl i vægtangivelserne. G4-virksomhed overtog hele G2-virksomhed varelager. Sølvbeholdningen  er omfattet af pkt. A i overdragelsesaftalen. Der kan i varelageret have været en mængde sølv, der ved salg viste sig at være mere værd. Når de købte sølv i G2-virksomhed sorterede de i antikviteter og skrot. Værdien kunne først konstateres ved salget. Skat har ikke besigtiget varelageret.

Vedrørende låsning af sølv og guld  har han forklaret, at de indgik aftale med G9-virksomhed om prisen på eksempelvis 30 kg. sølv som de skulle levere inden for en bestemt dato til den aftalte pris. Han fik et løfte om prisen og forpligtigede sig til at levere mængden. De blev aldrig bedt om at uddybe dette under skattesagen.

Banken lukkede G2-virksomhed konto og det tog nogen tid før G4-virksomhed fik en konto i banken. I en periode i 2012 var han derfor nødt til at bruge sin egen konto som mellemregningskonto. De havde købt på auktioner, hvor de havde 14 dages kredit og de modtog betalinger fra G9-virksomhed. Det tog lang tid før banken havde alt på plads vedrørende G4-virksomhed og G5-virksomhed konti og han brugte sin egen konto i 2-3 måneder. De havde ingen forventninger om, at dette ville give vanskeligheder. Indbetalingen den 7. marts 2012 på 375.000 kr. fra G5-virksomhed kommer fra betalinger fra G9-virksomhed. 

På grund af G7-virksomhed mærkelige reklamationsregler for selskaber og for at undgå for mange diskussioner med G7-virksomhed handlede de hos dette auktionshus under angivelse af hans navn.  Det er imidlertid firmaets adresse og kontonummer der er oplyst på fakturaen.   

Vedrørende Skats opgørelse af indkøb af andet en sølv, der fremgår af ekstraktens p. 457 ff. har han forklaret, at der er en del sølv blandt de indkøb, der er oplistet. Bilag nr. 41, 47, 119, 134, 155, 217, 289, 483, 517623, 804, 997, 1060, 1131 vedrører i nogle tilfælde sølv og i andre tilfælde er sølv og eventuelt guld en del af det indkøbte. Der er en del fejl i Skats opgørelse. Eksempelvis har der været en del sølv i de boer som de har ryddet

De tabte penge på en række indkøb af guld og sølv. I forbindelse med en stor handel antog de, at de købte guld, men det viste sig, at der blot var tale om forgyldte genstande. De indleverede guld og sølv i større kvanta til G9-virksomhed. Det kunne dreje sig om indkøb for 700.000 til godt en million. G9-virksomhed vurderede det leverede og der blev ofte kasseret omkring 10 kg. De fik svar inden for 14 dage.

Det var ikke alle guld- og sølvvarer, der blev videresolgt til G9-virksomhed. De dele som blev solgt til privatkunder kunne de ligge inde med i op til 6 måneder.

Han har solgt en række af sine egne ejendele til G4-virksomhed. Der er tale om indbo, sølvtøj og smykker som han havde arvet fra sin familie og i stedet for at sælge disse genstande gennem et auktionshus, hvor han skulle betale salær solgte han dem i 2012 til G4-virksomhed. Billederne i ekstraktens p. 428 ff. viser disse arvede genstande. Han drøftede ikke handlerne med IJ. Tingene fyldte i hans hjem og han havde ikke brug for service og bestik til 12 personer.

Det var G4-virksomhed, der ikke kunne komme overens med kommunen i forhold til flexjobbet. Tvisten vedrørte det løntilskud som kommunen skulle betale til G4-virksomhed. Han ved ikke, hvorfor advokaten har sat hans navn på fakturaen.

Han drev forretningen G1 fra 1984. I starten handlede han med genbrug, men efterhånden som han lærte noget om det også med antikviteter.

Sammen med revisor fastsatte han værdien af varelageret i G2-virksomhed. Der var tale om såkaldte puljekøb og værdien blev fastsat skønsmæssigt. For så vidt angår ting købt på auktion havde de købsbilag. Han husker ikke præcist, hvorledes de gjorde det. Værdien kendes først, når varen er solgt. Lageret var en blanding af puljekøb og enkeltkøb.

Det er korrekt, at han i forbindelse med salget af sine private ejendele til G4-virksomhed har skrevet under både som sælger og som køber.

Advokat IK har forklaret, at han har haft en længerevarende klientrelation til IJ. IJ er ikke længere klient hos ham. Han har også repræsenteret A i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

På grund af GDPR-reglerne er hans advokatfirma ikke længere i besiddelse af akterne fra 2011, herunder hans mail af 13. december 2011 til A og IJ. Han husker, at aktiverne i G2-virksomhed skulle over i nogle nye selskaber og han forslog den konstruktion, der er beskrevet i mailen, hvor A skulle købe aktiverne i G2-virksomhed. Der var en proces og en dialog om hans forslag og IJs forslag, hvor IJ skulle købe aktiverne. Resultatet blev at IJ købte aktiverne og han udarbejdede i den forbindelse aktivoverdragelsesaftalen. Han mener, at de havde en vurdering af ejendommen. Det var åbenbart, at der var udfordringer med værdiansættelsen vedrørende de øvrige aktiver. Det var han opmærksom på og det gjorde han klienterne opmærksomme på. As tilgodehavende tjekkede han via balancen. Han husker ikke om han talte med selskabets revisor, men gætter på, at det var tilfældet. Han husker ikke om IJ underskrev aftalen på hans kontor den 19. januar 2012 eller fik den tilsendt til underskrift.

Han var involveret i at lukke G2-virksomhed ned. I svarmailen af 9. februar 2012 svarer han på As spørgsmål i mail af 8. februar 2012 vedrørende rykkere fra  Skat i forhold til selvangivelse og momsangivelse og G13-virksomheds krav rettet mod G2-virksomhed, at han snarest vil afmelde IJ som direktør i G2-virksomhed. Det var på tidspunktet almindelig praksis at afmelde direktøren for på den måde at igangsætte en lukning af et tomt selskab. Han har foretaget registreringen af IJs udtræden den 14. februar 2012, dvs. i forlængelse af mailudvekslingen den 8. og 9. februar. Det er korrekt, at det fremgår af udskriften fra Erhvervsstyrelsen at, IJ og revisor er udtrådt pr. 30. december 2011. Han har antageligt anmodet en medarbejder foretage registreringen og det er antageligt en fejl, at dette er sket med tilbagevirkende kraft. Det giver ingen mening at afmelde med virkning fra et tidspunkt, der ligger før den tegningsberettigede har underskrevet aftalen og overdragelsen af ejendommen er tinglyst. Det er korrekt, at IJ den 1. marts 2012 er registeret som indtrådt igen den 22. februar og efterfølgende som udtrådt samme dato. Han husker ikke hvorfor dette skete. Det kan have noget at gøre med tinglysningen af overdragelsesaftalen. Det kan også have at gøre med ændringen af bi-navnet. De må have konstateret, at de havde brug for en tegningsberettiget direktør. Hvis de ved en fejl havde afregistreret IJ for tidligt ville de ved en ekspedition og uden at orientere IJ  have genindsat ham den 22. februar 2012.

Vedrørende e-mail af 22. oktober 2012 fra ham til Y3-kommune vedrørende godkendelse af flexjob til A drejer det sig som han husker det om, at der var problemer med at få A godkendt til flexjob i en virksomhed, som A ejede. Y3-kommune var utroligt sløve. Der var også diskussion om e overenskomstmæssige forhold. Faktura af 23. oktober 2012 er stilet til A. Man kan diskutere om den ikke lige så godt kunne være stilet til G4-virksomhed. Sagen drejede sig både om godkendelsen og refusionen.

Vedrørende sag om beskatning af fikserede renter af As mellemregning med G2-virksomhed forholder det sig således, at han var ind over denne sag. Sagen har været oprettet på hans advokatkontor, men er på grund af den tid der er gået nu slettet.

Han har deltaget i et møde med Skat om nærværende sag. Mødet havde karakter af en præsentation af IJ og As synspunkter. Som han husker det havde Skat ikke gehør for disse synspunkter.

Parternes synspunkter

A har gjort følgende gældende:

Maskeret udlodning fra G2-virksomhed til A

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning med kr. 930.734, vedrørende G2-virksomhed’ overdragelse af aktiver til IJ.

Det gøres gældende at de indgåede aftaler er fuldt gyldige og retvisende. IJ var på underskrifttidspunktet den 19. januar 2012 fuldt ud tegningsberettiget i G2-virksomhed.

A stiftede G2-virksomhed den 8. februar 2007 G2-virksomhed (bilag 2). IJ blev ved stiftelsen registreret som direktør i selskabet.

Ultimo 2011 påtænkte A og sønnen IJ at foretage en aktivoverdragelse af aktiverne i G2-virksomhed til IJ. Beslutningen havde baggrund i en tvist med kommunen. A og IJ tog derfor ultimo 2011 kontakt til såvel revisor som advokat for at få assistance og rådgivning vedrørende den påtænkte overdragelse af aktiverne (bilag 10 og 11). Rådgivningen blev søgt med henblik på at sikre at overdragelsen af aktiverne fra G2-virksomhed til IJ blev gennemført korrekt og i fuld overensstemmelse med lovgivningen. Kontantvurdering af ejendommen Y1-adresse, Y2-by af 22. november 2011, som ikke tidligere er fremlagt, fremlægges som bilag 25.

Der blev mellem A, IJ og rådgiverne drøftet en række muligheder for, hvilken fremgangsmåde der var mest hensigtsmæssig i forbindelse med overdragelsen af G2-virksomhed’ aktiver til IJ, herunder hvorledes den aftalte købesum skulle berigtiges.

Parterne blev efter drøftelserne enige om, at købesummen mellem G2-virksomhed og IJ skulle berigtiges ved, at IJ overtog G2-virksomhed’ gæld til A.

A havde pr. 28. november 2011 et bogført tilgodehavende på mellemregningen med G2-virksomhed på kr. 1.139.595 (bilag 12). Det fremgår videre af G2-virksomhed’ sidst indgivne årsrapport (bilag 13), at "Anden gæld" pr. 31. juli 2010 udgjorde kr. 891.492.

Den 19. januar 2012 indgik G2-virksomhed og IJ en aktivoverdragelsesaftale vedrørende aktiverne i G2-virksomhed, herunder en ejendom beliggende Y1-adresse, Y2-by, med overtagelsesdag den 1. januar 2012 (bilag 14).

IJ underskrev aktivoverdragelsesaftalen på vegne af både sælger og køber.

Det fremgår af aktivoverdragelsesaftalen, at købesummen mellem G2-virksomhed og IJ blev aftalt til kr. 717.424,80, og at denne skulle berigtiges ved IJs overtagelse af G2-virksomhed’ gæld til A for et beløb svarende til købesummen.

 

Der blev ligeledes den 19. januar 2012 udstedt og underskrevet et gældsbrev mellem A og sønnen IJ på beløbet (bilag 15).

Det bestrides ikke, at det af udskriften fra Erhvervsstyrelsen (bilag 2, side 3) fremgår, at IJ udtrådte af direktionen i G2-virksomhed den 30. december 2011. Registreringen af denne udtræden er dog først registreret den 14. februar 2012.

Registreringen af IJs udtræden som direktør i G2-virksomhed den 30. december 2011 blev således foretaget med tilbagevirkende kraft i CVR-registeret. Ved underskriften af aftalen den 19. januar 2012 var IJ tegningsberettiget. Dette fremgår ligeledes af en mailkorrespondance med advokat IK (bilag 16).

Det fremgår af As mail af 8. februar 2012, at han ønskede svar på en række konkrete forespørgsler angående G2-virksomhed. Advokat IK svarede i sin mail af 9. februar 2012 til A og IJ, at:

"Hej A

Du behøves ikke foretage dig noget.

Jeg afmelder snarest dig (eller IJ, det er vist ham, der er reg. som direktør), hvorefter selskabet på et tidspunkt tages under tvangsopløsning.

Inden jeg kan gøre det skal ejendomsoverdragelsen dog registreres i tingbogen, men jeg regner med at dette er på plads i løbet af få dage."

IJ var således pr. 9. februar 2012 ikke afmeldt som direktør i G2-virksomhed og fortsat fuldt ud tegningsberettiget for selskabet.

Videre fremgår det af advokat IKs mail af 9. februar 2012, at årsagen til, at IJ ikke var blevet afmeldt som direktør i G2-virksomhed, var, at skødet til ejendommen Y1-adresse, Y2-by, der indgik som en del af aktivoverdragelsesaftalen (bilag 14), skulle anmeldes/tinglyses forud for, at IJ udtrådte som direktør i G2-virksomhed. Overdragelsen blev tinglyst den 20. februar 2012 (bilag 17).

Det gøres gældende, at det faktum, at registreringen af IJs udtræden som direktør i G2-virksomhed blev foretaget med tilbagevirkende kraft, ikke medfører, at IJ ikke var tegningsberettiget den 19. januar 2012.

Den senere registrering af en direktørs fratræden med tilbagevirkende kraft i

CVR-registeret medfører ikke handlens ugyldighed. Hvis dette var tilfældet, ville ethvert selskab kunne ophæve en ellers gyldig handel ved blot at afmelde sin direktør med tilbagevirkende kraft i CVR-registeret.

Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at hverken G2-virksomhed eller IJ efterfølgende har påberåbt sig ugyldighed af den indgåede aktivoverdragelsesaftale. Ligeledes har såvel G2-virksomhed, A og IJ handlet i overensstemmelse med den indgåede aktivoverdragelsesaftale. Dette er blandt andet dokumenteret ved, at IJ rent faktisk overtog den del af G2-virksomhed’ gæld til A, der svarede til den mellem G2-virksomhed og IJ aftalte købesum på kr. 717.424,80, jf. gældsbrevet af 19. januar 2012 (bilag 15).

Samtlige af de involverede parter har således på tidspunktet for indgåelsen af aktivoverdragelsesaftalen den 19. januar 2012 anset IJ for at være tegningsberettiget.

Det gøres gældende, at idet IJ var tegningsberettiget for såvel køber som for sælger, G2-virksomhed, er der ikke grundlag for at tilsidesætte aktivoverdragelsesaftalen som ugyldig.

Det gøres videre gældende, at aktiverne mellem G2-virksomhed og IJ skete til markedsværdien og mod behørig betaling. Det gøres gældende at bevisbyrden for at der er overdraget andet end de af aftalen omfattede aktiver eller at disse har en anden værdi end opgjort i aftalen påhviler sagsøgte. Sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det bestrides at der - som hævdet af SKAT, og som tiltrådt af Landsskatteretten - har været et yderligere varelager i G2-virksomhed med værdi af kr. 214.762 med tillæg af moms på kr. 63.690, i alt kr. 268.453.

Problemstillingen med at få oprettet en driftskonto i F1-bank medførte, at et sølvsalg foretaget af G2-virksomhed til G9-virksomhed blev afregnet til G5-virksomhed, jf. mailkorrespondance af 5. marts-7. marts 2012 mellem A og G9-virksomhed’ repræsentant, Helge (bilag 18).

Det fremgår af As mail af 7. marts 2012, at:

"Hej Helge..

Til dit fordelings spørgsmål…

Ang. G2-virksomhed/G4-virksomhed cvr ...13

Det beløb som dette gamle G2-virksomhed firma får nu, dette må iflg revisor pga bankens langsommelighed føres som et sølv salg til det ny firma.

Hvis du har brug for sølv fordeling på denne faktura 403000 kr., så tager vi det ud fra sølv låsninger der er, så dette passer. Resten af det beløb, vi skal have for sølv og guld i denne levering, føres i de ny firma - G5-virksomhed - CVR NR - ...15 på en faktura der passer til det resterende beløb..

Hvis der er noget som vi skal have mere på plads omkring dette..

så lad os tage det mundtligt… så jeg er sikker på jeg får svaret på det du / I har brug for..

Hilsen A"

G9-virksomhed udstedte i den forbindelse to købsfakturaer til G5-virksomhed (bilag 19). G2-virksomhed foretog herefter den 7. marts 2012 en fakturering af G5-virksomhed (bilag 20).

Der blev således som dokumenteret ved den fremlagte faktura af 7. marts 2012 fra G2-virksomhed til G5-virksomhed foretaget en afregning mellem selskaberne vedrørende sølvsalget til G9-virksomhed. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at A konsulterede selskabets revisor vedrørende den valgte fremgangsmåde.

Det er ved mailkorrespondancen samt de fremlagte fakturaer dokumenteret, at der ikke var et yderligere varelager i G2-virksomhed. Realiteten var, at selskabet havde et tilgodehavende for sølvsalg hos G9-virksomhed.

Det beror således på en grundlæggende misforståelse af sagens faktiske forhold og omstændigheder, når Landsskatteretten i sin afgørelse af 17. juni 2021 lægger til grund, at der var et yderligere varelager i G2-virksomhed på kr. 268.453 inklusive moms.

Det gøres sammenfattende gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at

IJ på tidspunktet for indgåelsen af aktivoverdragelsesaftalen den

19. januar 2012 var tegningsberettiget, og at overdragelsen af aktiverne mellem G2-virksomhed og IJ skete til markedsværdien og mod behørig betaling.

Der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning på kr. 930.734 vedrørende G2-virksomhed’ overdragelse af aktiverne til IJ.

... ...

Måtte retten - mod forventning - finde, at der er maskeret udlodning fra G2-virksomhed til A i forbindelse med overdragelsen af aktiverne til IJ, gøres det gældende, at den maskerede udlodning skal reduceres med kr. 268.453.

Det gøres gældende, at det ved mailkorrespondancen mellem A og G9-virksomhed (bilag 18), samt fakturaerne (bilag 19 og 20) er dokumenteret, at der ikke var et yderligere varelager i G2-virksomhed af en værdi på kr. 268.453 inklusive moms.

Der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning af et yderligere varelager. Den maskerede udlodning på kr. 930.734 skal på denne baggrund nedsættes med kr. 268.453.

Udbetalingen af kr. 375.000 fra G5-virksomhed

Det gøres gældende, at G5-virksomhed’ overførsel til As privatkonto i F1-bank den 7. marts 2012, kr. 375.000, udgjorde en erhvervsmæssig overførsel til brug for varekøb med henblik på videresalg.

Varekøbene blev gennemført af G4-virksomhed, hvorefter der blev gennemført en overdragelse til G5-virksomhed, som videresolgte varerne til tredjemand.

IJ tog i forbindelse med stiftelsen af G4-virksomhed og G5-virksomhed den 23. februar 2012 kontakt til F1-bank med henblik på at få oprettet en driftskonto til hvert af selskaberne.

Der opstod imidlertid en række problemer med at få oprettet kontiene til G4-virksomhed og G5-virksomhed. Problemerne med oprettelsen af kontiene skyldtes hovedsageligt F1-banks langsommelighed (bilag 5).

Det fremgår af IJs mail af 2. marts 2012 til erhvervsrådgiver IL fra F1-bank, at A, efter råd fra revisor, havde anvendt sin egen privatkonto som mellemregningskonto for G4-virksomhed. Videre fremgår det af IJs mail, at brugen af As privatkonto som mellemregningskonto skyldtes problemerne med at få G4-virksomhed’ konto etableret.

Det bestrides, at det faktum, at IL i sin mail af 2. marts 2012 til IJ oplyser, at han har oprettet en konto til G4-virksomhed, kan tages til indtægt for, at den oprettede konto var klar til at blive taget i brug. Kontoen var fortsat ikke funktionsklar.

Det fremgår videre af As mail af 7. marts 2012 (bilag 6), at:

"Hej IU..

Der skulle være kommet ca 403000 kr ind på G5 kontoen..

Her skal flyttes 375000 til min private konto  - X1, som vi bruger til G4-virksomhed køb på mellemregning indtil banken har fået G4-virksomhed kontoen på plads

.

Ring lige til mig og bekræft om du gør det eller ej.." (min fremhævning).

Overførslen fra G5-virksomhed på kr. 375.000 til As privatkonto skete som følge af, at banken fortsat ikke havde fået gjort G4-virksomhed’ driftskonto klar. A anvendte bevisligt sin privatkonto som en mellemregningskonto for G4-virksomhed.

Umiddelbart forud for overførslen den 7. marts 2012 havde A den 5. marts 2012 overført kr. 100.000 til G4-virksomhed’ kontantbeholdning.

Efter modtagelse af midlerne på kr. 375.000 foretog A på vegne af

G4-virksomhed en række køb, der samlet beløb sig til kr. 273.646,28, således at As samlede køb på vegne af G4-virksomhed svarede til kr. 373.646,28 inklusiv det foretagne udlæg på kr. 100.000 til G4-virksomhed (bilag 7).

Realiteten i de omhandlede dispositioner var således, at A benyttede sin private konto som en mellemregningskonto på vegne af G4-virksomhed, indtil selskabets konto blev oprettet og blev funktionsdygtig. G5-virksomhed overførte således i realiteten midlerne til G4-virksomhed til brug for varekøb og betaling heraf. Overførslerne fandt imidlertid sted via As private konto som en mellemregning, idet G4-virksomhed’ konti endnu ikke fuldt ud var tilgængelige via banken, der fortsat arbejdede på at få kontiene op at køre med trækningsretter m.v. (bilag 5 og 6).

Den valgte fremgangsmåde med at anvende As private konto som mellemregningskonto skete efter råd fra G4-virksomhed’ revisor (bilag 8). Revisor oplyste i denne forbindelse, at:

"… de beløb der fremkommer i denne periode, dem tager vi over firmaets mellemregning/konto, og får det tilpasset og afstemt ved regnskabsopgørelsen til september. Det skal vi nok finde ud af at få udlignet der."

Det gøres gældende, at det ved ovenstående samt den fremlagte dokumentation med klarhed er dokumenteret, at overførslen på kr. 375.000 fra G5-virksomhed til A i marts måned 2012 i realiteten udgjorde en overførsel til G4-virksomhed. A har ikke opnået nogen form for gevinst ved de omhandlede dispositioner og er dermed ikke er skattepligtig af kr. 375.000.

... ...

Måtte retten - mod forventning - finde, at A er skattepligtig af overførslen fra G5-virksomhed, gøres det gældende, at der maksimalt er grundlag for at beskatte A af kr. 1.353,72.

Det er ved den fremlagte dokumentation vedrørende bevægelserne på As konto og de gennemførte handler (bilag 7) dokumenteret, at A foretog handler på vegne af G4-virksomhed med samlet kr. 373.646,28.

Der er således, hvis retten måtte finde, at der er grundlag for at beskatte overførslen fra G5-virksomhed, alene baggrund for at beskatte A af forskellen på det overførte beløb på kr. 375.000 og de dokumenterede afholdte udgifter til indkøb af varer på kr. 373.646,28, svarende til kr.

1.353,72.

Salg af indbo til G4-virksomhed

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anse As afhændelse af private effekter for kr. 72.800 til G4-virksomhed for et skattepligtigt salg.

Effekterne som A i løbet af 2012 afhændede til G4-virksomhed (bilag 9) udgjorde arv og gaver modtaget af A igennem et langt liv fra sine forældre, barnløse onkler og tanter.

Det bemærkes, at As mor, IN , er fra den velhavende IP familie, der ejede Forlaget IP. A arvede fra denne del af familien blandt andet sølv og guld samt porcelænsservice m.v., som igennem flere år blev givet som gaver til familien, herunder A. En del af ejendelene blev fordelt mellem arvingerne i 2008, hvor IN  efter et trafikuheld måtte flytte til en beskyttet bolig. Tilsvarende var der arv fra As far, IO , der i 2006 solgte sit landsted og i 2008 døde.

Baggrunden for, at A valgte at afhænde en del af sine private effekter til G4-virksomhed, var, at han i 2012 foretog en betydelig oprydning i sine private effekter, og i den forbindelse måtte konstatere, at han ikke i de seneste mange år havde benyttet de arvede effekter. A valgte derfor at afhænde effekterne, og det var i situationen helt naturligt, at afhændelsen blev foretaget via G4-virksomhed.

Det gøres gældende, at A ikke er omfattet af en næringsformodning om erhvervsmæssigt salg vedrørende sin afhændelse af private effekter til G4-virksomhed, jf. SKM2008.1006.LSR.

A har ikke drevet virksomhed i personligt regi siden 2007. A var således ophørt med sin personlige virksomhed, da han modtog de afhændede effekter i arv efter sine forældre i 2008. Ligeledes skete afhændelsen af effekterne til G4-virksomhed først fem år efter, at A var ophørt med at drive virksomhed i personligt regi.

De afhændede private effekter har således aldrig indgået som en del af As personligt drevne virksomhed. Nærværende sag adskiller sig dermed afgørende fra den praksis, som Landsskatteretten henviser til i sin afgørelse af 17. juni 2021 (bilag 1), TfS1990,236Ø og LSRM1982.135.

Det skal særligt vedrørende TfS1990.236Ø bemærkes, at den i sagen omhandlede skatteyder fortsat drev virksomhed med tæppehandel på tidspunktet for sit salg af tæpper modtaget fra dennes bror, og at skatteyderen havde anvendt tæpperne som udstillingsgenstande i sin forretning.

Nærværende sag adskiller sig dermed afgørende ved, at effekterne, som A arvede fra sine forældre og efterfølgende afhændede til G4-virksomhed, aldrig har indgået som en del af As personlige virksomhed. Tværtimod indgik effekterne i hele As ejertid som en del af hans private indbo.

Der er derfor ikke grundlag for at anse As afhændelse af effekterne i 2012 til G4-virksomhed for at være sket som led i næring eller som led i spekulation.

... ...

Måtte retten, mod forventning, finde, at A er omfattet af en næringsformodning, gøres det gældende, at der fortsat ikke vil være grundlag for at beskatte A af sin afhændelse af effekterne til G4-virksomhed i 2012.

Effekterne, som A afhændede til G4-virksomhed, udgjorde, som anført ovenfor, arvegods fra As forældre, der frem til afhændelsen i 2012 indgik som en del af As private indbo.

Formodningen er således ved såvel den fremlagte dokumentation (bilag 9) som ved As brug af arvegodset som en del af sit private indbo konkret afkræftet, jf. SKM2008.1006.

Der vil derfor heller ikke, hvis retten måtte finde, at A er omfattet af en næringsformodning, være baggrund for at beskatte As afhændelse af sine private effekter til G4-virksomhed i 2012.

Udgifterne til advokatbistand afholdt af G4-virksomhed

Det gøres gældende, at udgiften til advokatbistand, kr. 6.250, udgjorde en erhvervsmæssig udgift for G4-virksomhed. Dermed er udgiften ikke et skattepligtigt løngode for A.

Udgiften vedrørte en konkret sag ført af G4-virksomhed mod Y3-kommune vedrørende oprettelsen af et fleksjob til A i 2012 (bilag 21).

Problemstillingerne med at få oprettet et fleksjob til A udviklede sig efterfølgende til en sag, hvor G12-virksomhed som mandatar for G4-virksomhed førte en sag mod Ankestyrelsen (bilag 22).

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at udgiften til advokatbistand på kr. 6.250 vedrørte G4-virksomhed’ sag vedrørende oprettelsen af et fleksjob til A.

Skatteministeriet Departementet har gjort gældende.

A skal beskattes af en maskeret udlodning fra G2-virksomhed

A har været hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed, jf. udskrift fra CVR-registeret (bilag 5). G2-virksomhed blev den 9. februar 2009 registreret med bl.a. binavnet "G4-virksomhed (G2-virksomhed), der blev slettet den 22. februar 2012, jf. udskrift fra CVR-registeret (bilag 5, side 2-3). SKAT har anset driften i G2-virksomhed for videreført i G4-virksomhed, jf. Skattestyrelsens afgørelse (bilag A, side 2).

Erhvervsstyrelsen anmodede den 5. marts 2012 om tvangsopløsning af G2-virksomhed, jf. selskabslovens § 225. Forud herfor var aktiverne i selskabet blevet trukket ud af selskabet. Aktiverne bestod af følgende:

Varelager inkl. moms (forhøjet af SKAT fra 70.000 kr.)	268.453,00 kr.
Anparter i G11-virksomhed	62.500,00 kr.
Ejendommen Y1-adresse, Y2-by	525.000,00 kr.
Inventar og driftsmidler	59.924,80 kr.
Moms som G2-virksomhed skulle have opkrævet	14.956,00 kr.
I alt	930.734,00 kr.

Ifølge A er aktiverne ikke tilgået ham, men er derimod overdraget fra G2-virksomhed ved en overdragelsesaftale af 19. januar 2012 (bilag 10). Det er imidlertid ham som tidligere eneanpartshaver G2-virksomhed, der skal godtgøre, at de ved aftalen af 19. januar 2012 overdragne aktiver ikke er tilgået ham, jf. princippet i SKM2008.85.H og SKM2010.350.ØLR.

Aftalen (bilag 10) er underskrevet af IJ, som både sælger

(G2-virksomhed) og køber. IJ var imidlertid ikke direktør i G2-virksomhed, da aftalen den 19. januar 2012 blev indgået, og han kunne derfor ikke tegne selskabet. IJ udtrådte således som direktør i selskabet den 30. december 2011 og indtrådte først igen som direktør den 22. februar 2012, jf. udskrift af CVR-registeret (bilag 5).

Kort efter overdragelsen fra G2-virksomhed blev aktiverne angiveligt videreoverdraget til G3-virksomhed ved aftale af 8. februar 2012 mellem IJ og G3-virksomhed (bilag G). Aftalen af 8. februar 2012 er også underskrevet af IJ på vegne af både sælger og køber.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor IJ har underskrevet aktivoverdragelsesaftalen af 19. januar 2012 (bilag 10) på vegne af G2-virksomhed, selvom han på dette tidspunkt ikke var tegningsberettiget i selskabet, og hvor IJ også har underskrevet den efterfølgende aktivoverdragelsesaftale af 8. februar 2012 (bilag G) på vegne af begge parter, kan aftalerne ikke lægges bevismæssigt til grund.

Hertil kommer, at der heller ikke er fremlagt dokumentation for, at der er sket betaling i overensstemmelse med aktivoverdragelsesaftalerne, og dermed at parterne har ageret i henhold til aftalerne Ministeriet opfordrede (D) og (F) derfor sagsøgerne til at fremlægge dokumentation, som viser, at de har ageret i overensstemmelse med aktivoverdragelsesaftalerne. Sagsøgerne har ikke besvaret opfordring (D) og (F), hvilket må tillægges sagsøgerne processuel skadevirkning, således at det lægges til grund, at købesummen ikke er berigtiget ved gældsovertagelse, således som dette er anført i aktivoverdragelsesaftalen af 19. januar 2012, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Det fremgår desuden af punkt 5 i aftalen af 19. januar 2012 (bilag 10), at der var tale om en fuldstændig virksomhedsoverdragelse. Der blev dog ikke indsendt en meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den nye (virksomheds)indehavers navn og adresse eller om salgsprisen for de overdragne aktiver i medfør af den dagældende momslovs § 8, stk. 1, sidste punktum, jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 6 i sag BS-35128/2021-RAN, A). Derudover blev aktiverne ifølge aftalen overdraget til IJ, der ikke var momsregistreret og heller ikke kunne overtage og videreføre driften af G2-virksomhed. Dette taler også imod, at der er realitet bag aftalen af 19. januar 2012, endsige handlet i overensstemmelse med den.

Det bemærkes desuden, at sagsøgerne til besvarelse af opfordring (C), jf. replikken, side 2, har oplyst, at de ikke har mulighed for at fremlægge dokumentation for bogføringen i G2-virksomhed. Der er således ikke tilvejebragt dokumentation for et evt. mellemværende mellem A og G2-virksomhed.

Som følge af ovenstående må det konstateres, at der ikke foreligger dokumentation for, at IJ eller G3-virksomhed har rådet over aktiver fra

G2-virksomhed eller indskudt sådanne aktiver i G4-virksomhed. Aktiverne fra G2-virksomhed må derfor nødvendigvis være blev taget ud af selskabet af A, da han alene har kunnet råde over selskabets aktiver, som eneanpartshaver. Derfor skal A også, som anpartshaver i G2-virksomhed, beskattes af de udloddede aktiver, som maskeret udbytte.

 

A skal beskattes af en overførsel på 375.000 kr. fra G5-virksomhed

A fik den 7. marts 2012 overført 375.000 kr. til hans private konto.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 5, stk. 3. A skal endvidere kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 6 og § 6 B.

A gør gældende, at hans private bankkonto blev anvendt som en mellemregningskonto for G4-virksomhed, der ikke selv havde en - ifølge A - funktionsdygtig konto på tidspunktet for overførslen, og at overførslen dermed er en betaling for vareindkøb, som A havde foretaget for G4-virksomhed.

Som dokumentation for, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, har A   fremlagt en mailkorrespondance mellem IJ og F1-bank om oprettelse af konti for selskaberne G4-virksomhed og G5-virksomhed (bilag 11). Derudover foreligger der mailkorrespondancer mellem A og henholdsvis F1-bank og revisor IM (bilag 8 i sag BS-35128/2021-RAN, A) samt fakturaer udstedt af G7-virksomhed og G8-virksomhed i perioden 5.-12. marts 2012 (bilag 7 i sag BS-35128/2021-RAN, A).

 

Skatteministeriet bestrider, at overførslen på 375.000 kr. udgør udlæg for varekøb, som A har foretaget for G4-virksomhed.

Fakturaerne fra G7-virksomhed og G8-virksomhed fremgår således ikke af G4-virksomhed’ bogføring og er heller ikke viderefaktureret til G5-virksomhed, som var G4-virksomhed primære samhandelspartner. Derudover har G5-virksomhed heller ikke foretaget selvangivelser, hvorved det kan kontrolleres, om selskabet faktisk modtog de varer, som A angiveligt købte for G4-virksomhed. Der foreligger derfor ikke dokumentation for, hvilke varer A angiveligt skulle have indkøbt, og som efterfølgende er videresolgt til G5-virksomhed.

G4-virksomhed og G5-virksomhed har fra den 2. marts 2012 begge haft konti i F1-bank, jf. mail fra F1-bank (bilag 5 i sag BS-35128/2021RAN, A), og den første indbetaling til G5-virksomhed konto sker den 7. marts 2012. Det bestrides derfor som udokumenteret, at selskaberne ikke pr. 7. marts 2012 kunne anvende sine konti, og at det derfor var nødvendigt at anvende As private konto til ind- og udbetalinger på vegne af G5-virksomhed.

Indbetalingen den 7. marts 2012 skete desuden til As private konto, og det er ikke godtgjort, at denne private konto har været en mellemregningskonto for G4-virksomhed. Det forhold, at As private konto har været anvendt til indbetalinger fra G5-virksomhed, kan ikke sidestilles med, at hans private konto er en mellemregningskonto mellem A og G4-virksomhed.

Den fremlagte korrespondance mellem A og hans revisor (bilag 8 i sag BS-35128/2021-RAN, A), dokumenterer heller ikke, at der er tale om en mellemregningskonto. Korrespondancen er dateret 25. og 26. marts 2012 og derved mere end 14 dage efter, at A modtog indbetalingen fra G5-virksomhed på sin private konto. A rådsøger sig således hos sin revisor efter han har modtaget indbetalingen på 375.000 kr. Uanset om anvendelsen af mellemregningen skete efter rådgivning fra en revisor eller ej, dokumenterer korrespondancen med revisoren ikke, at As private konto har været en mellemregningskonto, eller at han reelt har afholdt udgifter på vegne af G5-virksomhed.

Under disse omstændigheder har A således ikke godtgjort, at hans private konto blev anvendt som en mellemregningskonto for G4-virksomhed, og at overførslen er en betaling for vareindkøb, som A skulle have foretaget for G4-virksomhed. Indbetalingen på 375.000 kr. til As private konto har derfor ikke karakter af skattefrie midler, og SKAT har på denne baggrund været berettiget til at forhøje As skattepligtige indtægt for 2012.

A skal beskattes af salg til G4-virksomhed

A har i perioden 23. februar 2012 til 30. september 2012 solgt varer til G4-virksomhed for 72.800 kr.

A gør gældende, at der er tale om salg af private effekter, som han havde arvet, hvorfor indtægterne ikke skal udløse beskatning.

G4-virksomhed er angivet som køber på salgsfakturaerne (bilag J) og med e-mailen "[red. fjernet mailadresse]". A er således både angivet som køber og sælger på fakturaerne. Salgsfakturarene indeholder imidlertid kun generiske beskrivelser af de solgte varer, da det fremgår, at der er tale om "køb af sølvtøj", "køb af blandet guld", "køb af diverse indbo" og "køb af porcelæn og sølvtøj". Kvitteringerne angiver derfor ikke nærmere, hvilke varer der er solgt eller i hvilke mængder.

A har desuden haft en lang tilknytning til branchen med køb og salg af antikviteter. Han har både drevet enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed v/A i en lang årrække, der har beskæftiget sig med "Detailhandel med brugte varer i forretninger", ligesom han har været hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed, hvis drift efter selskabets opløsning blev overført til G4-virksomhed. Enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed ophørte først i 2019 og således lang tid efter de omtvistede salg.

Billederne fremlagt som bilag 9 i sag BS-35128/2021-RAN (A) dokumenterer ikke, at A har arvet de solgte varer. Det kan således ikke udledes af billederne, at der er identitet mellem de varer, der ses på billederne, og de varer, A har solgt til G4-virksomhed, ligesom det heller ikke kan udledes af billederne, at A har arvet de afbildede genstande.

Det må på baggrund af de ovennævnte omstændighederne have formodningen for sig, at de solgte varer er solgt som led i næring og dermed er indtægterne også skattepligtige for A, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler derfor A at bevise, at salget til G4-virksomhed udgjorde et privat salg, jf. eksempelvis TfS 1990,236 (vedrørende salg af tæpper) og SKM2005.338.VLR (vedrørende fast ejendom).

A har ikke afkræftet formodningen for, at der er tale om privat salg og dermed ikke løftet bevisbyrden for, at salget til 72.800 kr. til G4-virksomhed er undtaget fra beskatning efter statsskattelovens § 5, litra a.

A skal beskattes af afholdt udgift til advokatbistand

G4-virksomhed har fratrukket udgifter for 6.250 kr. til advokatbistand vedrørende en sag mellem A og Y3-kommune vedrørende et fleksjob.

Sagen omhandlede efter det oplyste oprettelse af et fleksjob til A i G4-virksomhed. Den omhandlede advokatbistand angik således As personlige indkomstforhold - og ikke G4-virksomhed’ - hvorfor udgiften er G4-virksomhed uvedkommende.

 

A er under sagen blevet opfordret (G) til at fremlægge Y3-kommunes afgørelse, der omtales i fakturaen af 23. oktober 2012, og han har i replikken, side 2, oplyst, at sagsøgerne ville fremlægge kopi af afgørelsen i det omfang der var mulighed for det.

 

Afgørelsen er ikke blevet fremlagt under sagens forberedelse.

A har dagligt været beskæftiget i G4-virksomhed og udført arbejde for selskabet og har således modtaget et skattepligtigt løngode i form af afholdte advokatudgifter, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og han skal beskattes svarende til den faktiske udgift på 6.250 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

 

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende spørgsmålet om maskeret udlodning fra G2-virksomhed til A

A har været hovedanpartshaver og As søn IJ har været direktør og eneste tegningsberettigede i G2-virksomhed siden selskabets stiftelse i 2007. G2-virksomhed blev den 5. marts 2012 begæret tvangsopløst af Erhvervsstyrelsen og selskabet blev opløst den 7. maj 2012. Skifteretten lagde til grund, at der ikke var aktiver i selskabet.

A gør gældende, at samtlige i aktiver i G2-virksomhed den 19. februar 2012 blev overdraget til IJ. Som dokumentation for, at aktiverne er overdraget til IJ og dermed ikke tilgået A er fremlagt en aktivoverdragelse mellem IJ og G2-virksomhed, et gældsbrev og efterfølgende overdragelsesaftaler, hvor IJ overdrager aktiverne til selskaber i koncernen.

Aktivoverdragelsesaftalen mellem IJ og G2-virksomhed er underskrevet den 19. februar 2012 af IJ for både sælger og køber. IJ udtrådte imidlertid ifølge CVR-registret som direktør i G2-virksomhed den 30. december 2011 og indtrådte først igen som direktør den 22. februar 2012. Det fremgår, at IJs udtræden pr. 30. december 2012 blev anmeldt den 14. februar 2012 og det er under sagen forklaret, at det skyldes en fejl, at IJ blev afmeldt med virkning fra den 30. december 2012. Retten finder ikke, at det på grundlag af bevisførelsen kan lægges til grund at være tilfældet og IJ var således ikke tegningsberettiget i G2-virksomhed, da aftalen den 19. januar 2012 blev indgået.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor IJ har underskrevet aktivoverdragelsesaftalen af 19. januar 2012 på vegne af G2-virksomhed, selvom han på dette tidspunkt ikke var tegningsberettiget i selskabet, og hvor IJ også har underskrevet den efterfølgende aktivoverdragelsesaftale af 8. februar 2012 på vegne af begge parter, kan aftalerne ikke lægges bevismæssigt til grund.

A har ikke fremlagt bogføring i G2-virksomhed, der dokumenterer et mellemværende mellem ham og G2-virksomhed. Under retssagen er der fremlagt dokumentation for, at A vedrørende 2009 og 2010 er blevet beskattet af fikserede renter af sin mellemregning med G2-virksomhed, og det fremgår af Skats afgørelse, at mellemregningen i disse skatteår har varieret mellem 927.982 kr. og 782.555 kr.

Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at der også pr. 19. februar 2012 bestod et mellemværende mellem A og G2-virksomhed. IJ har forklaret, at betalingen er sket ved, at A hvert år har givet IJ en skattefri gave. Retten finder det ikke på grundlag heraf dokumenteret, at der er sket betaling i overensstemmelse med aktivoverdragelsesaftalen mellem G2-virksomhed og IJ.

Det ovenfor anførte taler således imod, at der er realitet bag aftalen af 19. januar 2012, eller handlet i overensstemmelse med den. Under henvisning hertil og da det påhviler A som tidligere eneanpartshaver G2-virksomhed at godtgøre, at de ved aftalen af 19. januar 2012 overdragne aktiver ikke er tilgået ham, hvilken bevisbyrde A ikke har løftet, må aktiverne fra G2-virksomhed anses for taget ud af selskabet af A og han skal derfor beskattes af de udloddede aktiver som maskeret udbytte.

A og IJ har forklaret, hvorledes de skønsmæssigt fastsatte værdien af varelageret i G2-virksomhed til 70.000 kr. Varelageret i G4-virksomhed stammede fra G2-virksomhed og på grundlag af de dokumenterede salg og indkøb i G4-virksomhed i selskabets første 2 uger efter registrering den 23. februar 2012 finder retten, at det er godtgjort, at der i G2-virksomhed var et yderligere varelager til en værdi af 214.762 kr. ekskl. moms. Der er herved lagt vægt på, at de fremlagte købsfakturaer overvejende er dateret senere end de påviste videresalg, hvorfor det dokumenterede varekøb ikke kan forklare tilstedeværelsen af det yderligere varelager.

Den samlede værdi af de aktiver, der må anses udtaget af G2-virksomhed af A som maskeret udbytte udgør således  930.734,00 kr.

Beskatning af overførsel af 350.000 kr. til As konto.

Det fremgår, at G5-virksomhed og G4-virksomhed fra den 2. marts 2012 havde konti i F1-bank. Den 7. marts 2012 indbetalte G9-virksomhed 403.194,37 kr. til G5-virksomhed konto og samme dag er der fra G5-virksomhed konto overført  375.000 kr. fra selskabets konto til As private konto.

Der er som sagen er oplyst intet grundlag for at antage, at overførslen på 375.000 kr. udgør udlæg for varekøb som A har foretaget for G4-virksomhed, eller at As konto fungerede som mellemregningskonto for G4-virksomhed i forbindelse med indkøb af guld og sølv, der i henhold til aftalen om frysninger af G5-virksomhed blev solgt til G9-virksomhed. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår, at de nyoprettede selskaber havde konti i F1-bank fra den 2. marts 2012, på at de 16 fakturaer som A har henvist til som dokumentation for foretagne indkøb i al væsentlighed er dateret den 7. marts 2012 eller senere og på at der efter bevisførelsen ikke at grundlag for at antage, at G9-virksomhed har betalt forud eller a´conto. Det fremgår endvidere ikke, at de påberåbte fakturaer er bogført af G4-virksomhed eller viderefaktureret til G5-virksomhed. Korrespondancen med revisorerne fra den 25. og 26. marts 2012 og det i øvrigt af A anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Beløbet på 375.000 kr. skal derfor beskattes hos A.

As salg til G4-virksomhed

A har i perioden 23. februar 2012 til 30. september 2012 solgt varer til G4-virksomhed for 72.800 kr.

Salgsfakturarene indeholder alene generiske beskrivelser af de solgte varer og angiver ikke nærmere, hvilke varer der er solgt eller i hvilke mængder.

A har haft en lang tilknytning til branchen med køb og salg af antikviteter i form af enkeltmandsvirksomhed og som hovedanpartshaver i G2-virksomhed. På tidspunktet for salgene var han beskæftiget i G4-virksomhed.

De fremlagte billeder af genstande, interiører og familiemedlemmer dokumenterer ikke, at A har arvet de solgte varer, ligesom det ikke er godtgjort, at der er identitet mellem de genstande, der ses på billederne, og de varer, A har solgt til G4-virksomhed.

Det har på baggrund af disse omstændighederne formodningen for sig, at de solgte varer er solgt som led i næring og A har ikke afkræftet formodningen herfor og dermed ikke løftet bevisbyrden for, at salgene til G4-virksomhed er undtaget fra beskatning.

Udgifter til advokatbistand

Den omhandlede faktura er udstedt til A og er betalt af G4-virksomhed, der beskæftigede A. Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at antage, at sagen i Y3-kommune ikke har været et personligt anliggende mellem A og Y3-kommune vedrørende As flexjob. Advokatudgiften er dermed G4-virksomhed uvedkommende og må anses som et skattepligtigt løngode for A på 6.250 kr.

Under henvisning til det ovenfor anførte frifindes sagsøgte i det hele for den af sagsøgeren nedlagte påstand.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte.

Sagsgenstanden er opgjort til 692.392,00 kr. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder særligt at sagen er sambehandlet med tre andre sager og udfald fastsat til dækning af advokatudgifter med 50.000 kr.

Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 50.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.