Valget om særskilt opgørelse kan træffes af en ejer, hvis ejerandel udgør mindst 20 pct. af anlægget. Se ITL § 7, stk. 1, 3. pkt.

Dette medfører, at der er en nedre grænse for, hvornår en ejer kan kræve, at alle ejerne foretager en særskilt opgørelse af beregningsgrundlaget. Det bemærkes, at hvis ejerandelen er mindre end 20 pct., vil den pågældende ejers gevinster og tab på eventuelle prissikrings- eller videresalgsaftaler i almindelighed ikke skulle medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for det pågældende produktionsanlæg, jf. ITL § 4.

Det er en betingelse for valg af særskilt opgørelse, at den pågældende ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. SEL § 31 C, enten har videresolgt elektricitet produceret på anlægget, jf. ITL § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., eller har indgået prissikringsaftaler med henblik på afdækning af prisrisici forbundet med den elektricitet, der er produceret på anlægget. Se ITL § 7, stk. 1, 4. pkt.

Dette skal ses i sammenhæng med ITL § 4, stk. 1, hvoraf følger, at markedsindtægterne ved videresalg af elektricitet skal opgøres på grundlag af bruttoindtægterne ved videresalget ud af koncernen. Fortjeneste eller tab vil således aflejre sig i det selskab, der videresælger elektriciteten. Ved valg af en særskilt opgørelse vil det kunne undgås, at de øvrige ejere af joint venture-enheden får kendskab til andre ejeres prissætningspolitik ved videresalg, og samtidig vil gevinsten og tabet ved videresalg indgå i den særskilte opgørelse for den part, der har foretaget videresalg af elektricitet. Prissikringsaftaler vil ligeledes kunne være grundlag for at kræve en særskilt opgørelse, således at det vil kunne undgås, at de øvrige ejere får kendskab hertil, ligesom gevinsten og tabet ved prissikringsaftalerne vil skulle indgå i den særskilte opgørelse for den part, der har indgået aftalerne.

Valget skal træffes ved meddelelse, der skal være kommet frem til den betalingspligtige og anlæggets øvrige ejere senest 14 dage før indgivelse af rettidig angivelse for den første afregningsperiode, jf. ITL § 11, stk. 3. Se ITL § 7, stk. 1, 5. pkt.

Dette medfører, at de øvrige deltagere vil have sikkerhed for, at der ikke med meget kort frist skal foretages en særskilt opgørelse af beregningsgrundlaget, idet en ejers valg også forpligter de øvrige ejere til at foretage en særskilt opgørelse. Det bemærkes, at de oplysninger, der indgår i den særskilte opgørelse for hver enkelt ejer, også vil skulle indgå, hvis beregningsgrundlaget opgøres samlet for det pågældende produktionsanlæg.

Valget af en særskilt opgørelse anses for sket, når meddelelse herom er kommet frem til den betalingspligtige og de øvrige deltagere i det pågældende joint venture. Bestemmelsen vedrører forholdet mellem de enkelte ejere og den betalingspligtige og skal bidrage til at sikre, at der ikke bliver uenighed mellem disse om opgørelsesmetoden. Er meddelelsen ikke kommet frem inden fristen, men er der mellem samtlige ejere og den betalingspligtige enighed om, at der skal opgøres et særskilt beregningsgrundlag for hver af anlæggets ejere, vil Skatteforvaltningen derfor ikke kunne kræve, at der opgøres et fælles beregningsgrundlag blot på grund af en sådan overskridelse af fristen.