Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan få godtgørelse efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 af betalt dækningsafgift ved udførsel til udlandet, når den vare, der er betalt dækningsafgift af, på eksporttidspunktet indgår i en ny vare, der ikke i sig selv er omfattet af dækningsafgiften?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er berettiget til godtgørelsen, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, når Spørger på eksporttidspunktet foranlediger forsendelse til udlandet men ikke har ejerskabet over varerne på forsendelsestidspunktet?

Svar

1. Nej
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er registreret som varemodtager for dækningsafgiftspligtige varer.

Spørger importerer i forbindelse med fremstilling af A-produktet til en udenlandsk kunde forskellige tilsætninger, hvoraf visse er omfattet af dækningsafgiften for chokoladevarer, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1.

Der betales dækningsafgift af de afgiftspligtige bestanddele i forbindelse med importen til Danmark.

Tilsætningerne anvendes i produktionen til fremstilling af A-produktet. Det færdige A-produkt er tariferet i en toldposition, hvor der ikke skal betales dækningsafgift af afgiftspligtige bestanddele.

Når A-produktet er færdigproduceret, forsendes det direkte fra Spørgers fabrik og til slutdestinationerne - vareflowet er således direkte ud af Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse
Lovhenvisning

Chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1 og 8
Af varer under toldtariffens pos. 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2106 og 2202, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, svares ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
….
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit E.A.2.4.5 "Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse af dækningsafgift":

"Leverancer til udlandet
Ikke-registrerede virksomheder

Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede dækningsafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Se CHOAL § 22, stk. 8, 1. pkt.

Henvendelser vedrørende bevillinger kan sendes til Skatteforvaltningen via TastSelv Erhverv. Klik i TastSelv Erhverv på Kontakt > Send besked > Moms, lønsum, told og punktafgifter > Punktafgifter > Destruktioner og bevillinger.
Ved anmodning om afgiftsgodtgørelse skal virksomheden have en bevilling og anvende blanket 29.002. Blanketten findes på www.skat.dk

Registrerede varemodtagere
Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for dækningsafgiftspligtige varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen. Se CHOAL § 22, stk. 8, 2. pkt."

Praksis
Der ses ikke at være afgjort lignende eller tilsvarende sager.

Ad spørgsmål 1:
" Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan få godtgørelse efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 af betalt dækningsafgift ved udførsel til udlandet, når den vare, der er betalt dækningsafgift af, på eksporttidspunktet indgår i en ny vare, der ikke i sig selv er omfattet af dækningsafgiften?"

Af ordlyden af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 fremgår, at der skal være tale om eksport af afgiftsberigtigede varer for at godtgørelse af betalt afgift kan komme på tale.

Normalt forstås begrebet "afgiftsberigtigede varer" som de varer, der konkret er blevet betalt afgift af. Det er dog vores opfattelse, at begrebet ud fra en formålsfortolkning også dækker varer med indhold af afgiftsberigtigede varer - altså bestanddele, hvoraf der er betalt dækningsafgift ved indkøbet.

Det er således vores opfattelse, at bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 finder anvendelse i nærværende sag, i det varerne efter produktion sendes direkte fra Spørgers fabrik ud af Danmark.

Det er som anført ovenfor ligeledes vores opfattelse, at det ikke er afgørende for retten til godtgørelse ved eksporten, at A-produktet ved eksporten ikke i sig selv er en vare omfattet af dækningsafgiften, idet der beviseligt er betalt dækningsafgift ved importen af tilsætningerne.

Hvis A-produktet blev importeret til Danmark i færdig stand (altså A-produktet iblandet de dækningsafgiftspligtige tilsætninger), ville der således ikke skulle betales dækningsafgift af de afgiftspligtige bestanddele, fordi A-produktet efter det oplyste ikke tariferes i pos. 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2106 eller 2202 - ej heller i tilfælde, hvor der er iblandet en i sig selv dækningsafgiftspligtig tilsætning.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at der vil være tale om forskelsbehandling af to ens scenarier, såfremt Skattestyrelsen skulle komme frem til, at retten til godtgørelse ved eksport efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 afhænger af om den vare, der eksporteres i sig selv, er afgiftspligtig snarere end om den vare, der eksporteres, indeholder dele, hvoraf der er betalt dækningsafgift.

Der vil være tale om en slags omvendt handelshindring.

EUF art. 90 og 91 indeholder de EU-retlige forbud mod diskriminerende eller protektionistiske interne afgifter.

"Art. 90
Ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.
Endvidere må ingen medlemsstat pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.

Art. 91
Ved udførsel af varer til en medlemsstats område kan der ikke ydes godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem direkte eller indirekte."

Det fremgår af Skatteministeriet hjemmeside, at

"Artikel 90 skal sikre, at interne afgifter ikke forskelsbehandler importerede varer fra andre medlemslande i forhold til nationalt producerede varer.

Domstolen har påpeget, at en afgift ikke kan kaldes diskriminerende, blot fordi det kun er andre medlemsstaters varer, der bliver pålagt de største afgifter, hvis dette skyldes anvendelsen af objektive og ikke-forskelsbehandlende kriterier.

Hvis varer fra andre medlemsstater på grundlag af tilfældige og/eller forskelsbehandlende bestemmelser på forhånd og/eller ved definition udelukkes fra at nyde godt af en lavere afgift, udgør dette et brud på artikel 90. Det er således ikke muligt at fritage en vare for afgift ud fra det kriterium, at varen er produceret under specielt miljøvenlige forhold, hvis disse forhold ikke kan gøres gældende ved import af tilsvarende varer.

Traktaten fastslår også i artikel 91, at en medlemsstat ikke ved eksport af en vare kan godtgøre afgifter udover det beløb, der direkte eller indirekte har været pålagt denne vare. Forbrugsafgifter og andre indirekte skatter kan således godtgøres ved eksport, men kun i det omfang de faktisk og utvivlsomt har været pålagt den konkrete vare.

Uanset at en afgift ikke er i strid med artikel 90, er det i EF-Domstolens praksis gjort klart, at det ikke accepteres, at den frie varebevægelighed bringes i fare på grund af en afgifts størrelse, jf. artikel 28."

I nærværende sag vil der - hvis Skattestyrelsen kommer frem til, at retten til godtgørelse ved eksport efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 afhænger af om den vare, der eksporteres i sig selv er dækningsafgiftspligtig - ikke være tale om, at interne afgifter forskelsbehandler importerede varer, jf. art. 90, eller at der ved eksport godtgøres afgifter udover det beløb, der direkte eller indirekte har været pålagt varen, jf. art. 91, men derimod, at den vare (A-produktet), som eksporteres IKKE får godtgjort den afgift, der direkte eller indirekte er pålagt varen, hvilket forringer Spørgers konkurrencesituation på det udenlandske marked.

Skulle Skattestyrelsen komme frem til, at retten til godtgørelse ved eksport efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 afhænger af om den vare, der eksporteres, i sig selv er dækningsafgiftspligtig, er det samtidig vores opfattelse, at selvom afgiften måske ikke er i strid med artikel 90, så vil en nægtelse af godtgørelse bringe den frie varebevægelighed i fare, i strid med artikel 28.

Samlet er det derfor vores opfattelse, at bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 skal fortolkes således, at der er ret til godtgørelse for den dækningsafgift, der er betalt ved importen af de dækningsafgiftspligtige tilsætninger, som anvendes til fremstilling af A-produktet, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1, ved re-eksporten.

Spørgsmål 1 kan således besvares med et "JA".

Ad spørgsmål 2
"Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er berettiget til godtgørelsen, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, når Spørger på eksporttidspunktet foranlediger forsendelse til udlandet men ikke har ejerskabet over varerne på forsendelsestidspunktet?"

Det er vores opfattelse, at bestemmelsen som udgangspunkt er møntet på de virksomheder, som selv indkøber og dernæst eksporterer dækningsafgiftspligtige varer, men det er videre vores opfattelse, at ordlyden af bestemmelsen også kan dække denne situation, hvor varerne egentlig sælges til en anden dansk virksomhed, men samtidig sendes direkte fra Spørger til udlandet.

Vi er af den opfattelse, at det momsmæssige leveringssted, som er Danmark, ikke påvirker vurderingen af, hvilken virksomhed, der er berettiget til at søge afgiften godtgjort.

Det er således ifølge bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 2. pkt., alene en betingelse for retten til godtgørelse, at varerne er leveret til udlandet. Heri tillægges altså afgørende vægt på vareflowet, mens fakturaflowet eller ejerskabet på eksporttidspunktet ikke tillægges nogen betydning.

Idet det er Spørger, der foranlediger de færdige varer fragtet til udlandet, og dermed er den, der jf. bestemmelsens ordlyd "leverer varerne til udlandet", er det vores opfattelse, at det er Spørger, der er den godtgørelsesberettigede virksomhed.

Spørgsmål 2 kan således besvares med et "JA".

Spørgers høringssvar

Skattestyrelsen henviser i sit forslag til besvarelse til, at chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 er enslydende med den tidligere § 20, stk. 4, som havde følgende ordlyd: " Told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret"

Der ses ikke i tidligere lovforslag at være taget specifikt stilling til omfanget af adgangen til godtgørelsen og ej heller betingelserne herfor.

Fx fremgår det af bemærkningerne til LFF1998-11-13 nr. 87 § 3, nr. 2, som indførte adgangen til godtgørelse efter bevilling blot, at § 20 omhandler afgiftsfritagelse og ‐godtgørelse for varer omfattet af chokoladeafgiftslovens råstofafgift.

Ordlyden af § 20, stk. 4 er uændret overført til § 22, stk. 8 uden der i ændringsloven er kommenteret på bestemmelsens anvendelsesområde. Idet der ikke er taget specifik stilling i forarbejderne til indførelsen af hverken ordlyden i § 20, stk. 4 eller ordlyden af nugældende § 22, stk. 8, er bestemmelsen efter vores opfattelse åben for fortolkning.

Bestemmelsen siger, at der er adgang til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Der er ikke knyttet nogen betingelse til om at varerne skal leveres til udlandet i uforandret stand.

Det er vores klare opfattelse, at det vil være i strid med lovens intentioner (nemlig beskatning af varer til forbrug her i landet), hvis der bliver fastholdt en ikke-godtgørelsesberettiget afgift på varer, der de facto er ført til udlandet med henblik på forbrug.

Det er derfor vores opfattelse, at det er uden betydning for retten til godtgørelse, at de varer, der ved importen til Danmark er betalt dækningsafgift af, ved re-eksporten er blevet indarbejdet i en ny vare, der ikke i sig selv er dækningsafgiftspligtig.

En ren ordlydsfortolkning af bestemmelsen vil ikke komme til andet resultat.

Det er vores opfattelse, at en fastholdelse af fortolkningen af bestemmelsens rækkevidde i overensstemmelse med det af Skattestyrelsen anførte de facto vil medføre en forskelsbehandling af virksomheder.

Når en dansk virksomhed alene indfører varer omfattet af dækningsafgiftspligten efter chokoladeafgiftslovens § 22, er der således ikke en mulighed for at blive registreret som oplagshaver - der er alene mulighed for at blive registreret som varemodtager, jf. chokoladeafgiftslovens § 10.

Hvis virksomheden i stedet havde haft mulighed for at vælge en registrering som oplagshaver, og tilsætningerne i stedet var omfattet af den fulde afgiftspligt, ville der ligeledes have været mulighed for efter chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 8 at undlade betaling af afgift for varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3 (dækningsafgiften).

Reglerne om registrering for dækningsafgiften medfører derfor efter vores opfattelse en afgiftsmæssig forskelsbehandling, hvis der ikke anerkendes mulighed for godtgørelse af den betalte dækningsafgift ved indførslen, ved den efterfølgende re-eksport.

Faktum er at der i den eksporterede vare er en andel, som der er betalt afgift af og hvor denne andel ikke kommer til forbrug i her i landet. Altså lægges der op til at beskatte danske varer til forbrug i udlandet.

Den af Skattestyrelsen foreslåede fortolkning af bestemmelsen medfører, at dækningsafgiften ikke vil ramme indenlandske og udenlandske produkter efter samme kriterier, så som varens forarbejdningsgrad, og på samme tidspunkt, idet udenlandsk producerede varer (A-produkter med tilsætning), som sælges til forbrug her i landet ikke vil være omfattet af dækningsafgiften, ligesom udenlandsk producerede varer, der sælges til forbrug i udlandet naturligvis heller ikke vil blive belastet af den danske dækningsafgift.

Det er videre vores klare opfattelse, at den af Skattestyrelsen foreslåede fortolkning af bestemmelsen medfører en forskelsbehandling af to identiske varer afhængigt af, hvor varen produceres, hvilket medfører en forringet konkurrenceevne for danske virksomheder på markedet.

Spørger fremstiller således A-produktet som lønforarbejdning og prisen på A-produktet er dermed i høj grad en konkurrencefaktor, når der skal forhandles kontrakter med kunden. En fastholdelse af den foreslåede afgiftsbehandling vil være en konkurrencefaktor som tilsvarende udenlandske producenter i høj grad kan beneficere af, idet en lønforarbejdning af tilsvarende A-produkter i fx X-land ikke vil blive afgiftsbelastet på samme vis.

Det er derfor fortsat vores opfattelse, at en manglende godtgørelse af dækningsafgiften som foreslået af Skattestyrelsen er konkurrenceforvridende i EUs indre marked.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørger kan søge om godtgørelse, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 ved eksport, for betalt dækningsafgift, hvor den vare, der er betalt dækningsafgift af, på eksporttidspunktet indgår i en ny vare, der ikke i sig selv er omfattet af dækningsafgiften.

Begrundelse
Det fremgår af § 22, stk. 8 i chokoladeafgiftsloven, at told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgift af afgifteberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Registrerede varemodtagere kan uden bevilling tage godtgørelsen på deres afgiftsangivelse.

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 1686 af 26. december 2017. Af bemærkningerne til loven fremgår, at bestemmelsen affattes således, at varemodtagere af SKAT (nu Skattestyrelsen) kan få bevilling til afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Men det beskrives ikke mere dybdegående, hvad der menes med "afgiftsberigtigede varer".

Inden ændringen stod der i § 22, stk. 8, at bestemmelsen i § 20, stk. 4 om råstofafgift også fandt anvendelse på dækningsafgiftspligtige varer. I daværende § 20, stk. 4 var angivet, at told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Efter bestemmelsen kunne registrerede varemodtagere tage godtgørelsen på afgiftsangivelsen.

Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev § 20, stk. 4 ændret, så varemodtagere uden bevilling kan angive afgift af afgiftsberigtigede varer der er leveret til udlandet på afgiftsangivelsen således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Idet den nuværende chokoladeafgiftslovs § 22, stk. 8 og den daværende § 20, stk. 4 har samme ordlyd, og der ikke i bemærkningerne til ændringsloven er kommenteret på bestemmelsens anvendelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tiltænkt samme anvendelsesområde for bestemmelserne.

Inden råstofafgiften blev ophævet ved lov nr. 1686 af 26. december 2017, var der i chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 3 hjemmel til godtgørelse for afgiftsberigtigede varer, der anvendes til fremstilling af varer, der leveres til udlandet.

Da der i råstofafgiften således var bestemmelser dels i § 20, stk. 3, der gav hjemmel til at meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, som leveres til udlandet (dvs. varer der leveres forandret til udlandet), og dels i § 20, stk. 4, til at meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet (dvs. varer der leveres uforandret til udlandet), men hvor der for dækningsafgiftens vedkommende alene var henvisning i godtgørelsesbestemmelsen i § 22, stk. 8, til § 20, stk. 4, (dvs. varer der leveres uforandret til udlandet), er det Skattestyrelsens vurdering, at der alene er hjemmel til at godtgøre afgift for varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet.

På baggrund af ovenstående, er det Skattestyrelsens vurdering, at § 22, stk. 8 skal fortolkes således, at den ikke giver mulighed for godtgørelse af afgiften af dækningsafgiftspligtige bestanddele anvendt i et nyt produkt.

Spørger henviser til artikel 90 og 91 TEF (de nuværende TEUF, artikel 110 og 111). Artiklerne omhandler forbud mod at pålægge varer fra andre medlemslande højere afgifter end tilsvarende indenlandske varer og forbud om godtgørelse for interne afgifter udover det afgiftsbeløb, der er pålagt dem. Da chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 omhandler godtgørelse vedrørende leverancer til udlandet af afgiftsberigtigede varer, er det Skattestyrelsens vurdering, at TEUF artikel 110 ikke finder anvendelse, fordi denne omhandler leverancer fra andre medlemslande. Derudover finder Skattestyrelsen ikke, at TEUF artikel 111 finder anvendelse, idet chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8 ikke giver adgang til højere godtgørelse end den betalte afgift på produktet.

Det er i øvrigt Skattestyrelsens vurdering, at dækningsafgiften ikke i strid med forbuddet mod diskriminerende afgifter ved direkte eller indirekte at belaste varer fra andre EU-medlemsstater hårdere end lignende indenlandske varer.  Dækningsafgiften udgør efter Skattestyrelsens opfattelse dele af en national afgiftsordning, der samlet set (dvs. inklusive afgiften på chokolade- og sukkervarer) pålægges indenlandske og udenlandske produkter efter samme kriterier, så som varens forarbejdningsgrad, og på samme tidspunkt, dvs. ved varens overgang til forbrug. Chokoladeafgiften er således efter Skattestyrelsens vurdering udtryk for en generel afgiftsordning, der systematisk og baseret på objektive kriterier anvendes på hele det afgiftspligtige vareområde, uanset varens oprindelse.

 Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at Spørger er berettiget til godtgørelsen, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, når Spørger på eksporttidspunktet foranlediger forsendelse til udlandet men ikke har ejerskabet over varerne på forsendelsestidspunktet?

Begrundelse
Hvis ovenstående besvares med "nej", må dette spørgsmål, som følge heraf, anses for bortfaldet og også besvares med "bortfalder". Godtgørelsen vil i så fald ikke kunne gives og spørgsmålet må derfor anses for teoretisk.

Indstilling
Spørgsmålet bortfalder som følge af indstillingen til besvarelse af spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021 om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (Chokoladeafgiftsloven)

§ 22, stk. 3: Ved modtagelse af varer fra andre EU-lande svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 10 a finder tilsvarende anvendelse

§ 22, stk. 8: Told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018 om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (dagældende chokoladeafgiftslov)

§ 20, stk. 3: Told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt

1) overføres til en efter § 3 registreret virksomhed til fremstilling af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 1, eller

2) anvendes til fremstilling af varer, som leveres til udlandet

§ 20, stk. 4: Told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

§ 22, stk. 8: Bestemmelserne i § 20, stk. 4, og § 21 finder tilsvarende anvendelse på den i stk. 1 fastsatte afgift.

Ved lov nr. 509 af 18. december 1970 om ændring af forskellige lovbestemmelser om forbrugsafgifter affattes § 20, stk. 3 og stk. 4 samt § 22, stk. 7 i chokoladeafgiftsloven for første gang:

§8, nr. 14 § 20 affattes således:

§ 20. Fritaget for afgift er:
(…)
Stk. 3. Finansministeren kan godtgøre afgiften af:
1. Varer, der overføres til en efter § 3 registreret virksomhed til fremstilling af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 1.
2. Varer, der anvendes til fremstilling af varer, som udføres til udlandet.

Stk. 4. Finansministeren kan i tilfælde, hvor betingelserne for toldgodtgørelse efter toldlovens §§ 63-65 er opfyldt, yde virksomheder afgiftsgodtgørelse i samme omfang som toldgodtgørelse. Det samme gælder, hvor det er åbenbart, at forudsætningerne for afgiftsfrihed har foreligget ved indførslen.
(…)

§ 8, nr. 19: I § 22 indsættes efter stk. 6 som nyt stk.:
Stk. 7. Bestemmelserne i § 20, stk. 4, og § 21 finder tilsvarende anvendelse på den i stk. 1 fastsatte afgift.

(…)

Lov nr. 1728 af 27. december 2018 om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer

§5, nr. 16: I § 9, stk. 2, og § 20, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »varemodtagere kan«: »uden bevilling«

Artikel 110 TEUF (tidligere artikel 90 TEF)
Ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.

Endvidere må ingen medlemsstat pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.

Artikel 111 TEUF (tidligere artikel 91 TEF)
Ved udførsel af varer til en medlemsstats område kan der ikke ydes godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem direkte eller indirekte.

Forarbejder

Den nuværende chokoladeafgiftslovs § 22, stk. 8 blev indsat ved samme lov, hvor råstofafgiften blev afskaffet. Lov nr. 1686 af 26. december 2017 om ændring af chokoladeafgiftsloven, m.fl.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til nr. 24

Chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 4, omhandler varemodtageres adgang til godtgørelse af råstofafgift, når afgiftsberigtigede varer eksporteres. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse på godtgørelse af dækningsafgiften. I chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, fremgår, at lovens § 20, stk. 4, som er en del af kapitel 2, finder tilsvarende anvendelse på afgiften fastsat i lovens § 22, stk. 1, der omhandler dækningsafgiften.

Da råstofafgiften (chokoladeafgiftslovens kapitel 2) foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, vil chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 4, udgå som følge heraf.

Det foreslås derfor at affatte chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, således, at varemodtagere af SKAT kan få bevilling til afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres.
(…)

Ved lovforslag til lov nr. 509 af 18. december 1970 om ændring af forskellige lovbestemmelser beskrives ændringerne til § 20, stk. 3 og stk. 4 samt § 22, stk. 8: (lovens § 8 nr. 14 og 19 er i forslaget § 8, nr. 13 og nr. 18).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

ad nr. 12, 13 og 14.

De foreslåede bestemmelser tager sigte på, at den hidtidige kreditordning for afregning af råstofafgiften af indførte mandler og nødder m. v., der er meddelt efter regler svarende til de for kreditoplaget for told gældende, ophæves samtidig med, at kreditoplaget for told ophæves, jfr. toldlovsforslaget.

Råstofafgiften af indførte mandler og nødder m. v. vil herefter blive afregnet efter samme regler, som gælder for afregningen af told, jfr. toldlovsforslagets § 92 og § 94, stk. 2, d. v. s. at kvartalet bliver afregningsperioden, således at afgiften betales senest 1md. 20 dage efter kvartalets udløb

(…)

ad nr. 18.
Ændringsforslaget tager sigte på, at bestemmelsen om fritagelse for råstofafgift af indførte mandler og nødder m. v. skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår den i chokoladeafgiftsloven omhandlede dækningsafgift af indførte varer.
(…)

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit E.A.2.4.5 (uddrag):
"Leverancer til udlandet

Ikke-registrerede virksomheder
Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede dækningsafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Se CHOAL § 22, stk. 8, 1. pkt.

Henvendelser vedrørende bevillinger kan sendes til Skatteforvaltningen via TastSelv Erhverv. Klik i TastSelv Erhverv på Kontakt > Send besked > Moms, lønsum, told og punktafgifter > Punktafgifter > Destruktioner og bevillinger.
Ved anmodning om afgiftsgodtgørelse skal virksomheden have en bevilling og anvende blanket 29.002. Blanketten findes på www.skat.dk

Registrerede varemodtagere
Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for dækningsafgiftspligtige varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen. Se CHOAL § 22, stk. 8, 2. pkt."