Dato for udgivelse
02 feb 2023 09:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 jan 2023 07:50
SKM-nummer
SKM2023.57.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
22-0445645
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Sejlbåd, Båd, Bolig, Fuld skattepligt, Sejlads, Jordomrejse
Resumé

Spørger og hans familie havde solgt deres hus i Danmark for at sejle rundt i verden i op til 7 år i deres sejlbåd.

Da spørger var en dansk statsborger, der uden at være skattepligtig som følge af bopæl eller ophold i Danmark, varigt opholdt sig om bord på et skib med hjemsted her, uden at få bopæl i udlandet, fandt Skatterådet, at spørger var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3).

Skatterådet kunne dermed ikke bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ophørte på det tidspunkt, hvor spørger og hans familie lettede anker og sejlede ud fra en dansk havn.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021 om bekendtgørelse af kildeskatteloven (kildeskatteloven)

Reference(r)

Kildeskatteloven §§ 1 og 7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.F.1.4

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ophørte på det tidspunkt, hvor spørger lettede anker og sejlede ud fra en dansk havn?

Svar

  1.      Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers repræsentant har oplyst følgende:

Spørger og hans hustru har solgt familiens helårsbolig.

Alt familiens indbo mv. er solgt inden afrejsen. Det eneste, der opmagasineres, er familiealbum og andre små løsdele.

Spørger, hustruen og parrets børn forlod en dansk havn i 2022.

Familien ejer en lystbåd (bruttotonnage under 20 t) og vil sejle rundt på verdenshavene.

Der er ikke fastlagt planer for, hvor mange år familien vil sejle og bo på båden, men planen er minimum 3 år og gerne 5-7 år. Der er endvidere ikke taget stilling til, hvor de skal bo, når de måtte ophøre med at sejle/bo på båden.

Spørger er anpartshaver i en række selskaber. Spørger har de sidste par år droslet ned arbejdsmæssigt, og er i den periode fratrådt som direktør og bestyrelsesformand i de respektive selskaber. Spørger er dog anmeldt som direktør i H1 og er fortsat bestyrelsesmedlem i H2 samt H3. Endvidere er han advisory board medlem i H4 .

Spørger vil deltage i bestyrelsesmøder via Teams eller lignende, når han befinder sig i udlandet. Arbejdet som advisory board medlem vil ligeledes ske i udlandet.

Vederlag fra selskaberne udgør pt. alene bestyrelseshonorar fra H2.

Hustruen har opsagt sit job.

Familien forventer at opholde sig i Danmark til jul og/eller øvrige højtider med en sammenlagt varighed af cirka 1 måned om året. De vil indlogere sig hos familien. Der er tale om ferieophold, og der ikke vil blive udført erhvervsmæssig aktivitet under disse ophold, ej heller deltagelse i bestyrelsesmøder i de danske selskaber.

Skattestyrelsen har den 7. november 2022 rettet henvendelse til Søfartsstyrelsen med nedenstående spørgsmål:

"Til brug for en verserende sag vil Skattestyrelsen gerne stille jer et spørgsmål. I vores sag har det stor betydning, om der er tale om et "skib med hjemsted i Danmark".

Det drejer sig om et fritidsfartøj med en bruttotonnage under 20 (lystbåd). Det fremgår af Søfartsstyrelsens hjemmeside, at siden 1. marts 2018 har fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 ikke længere kunnet registreres i Skibsregistret (DAS) eller i andre offentlige registre.

Det pågældende fartøj er ikke registreret i Dansk Skibsregister, heller ikke i andre offentlige (eller private) registre.

Men fartøjet er ejet af en dansk statsborger og har hidtil ligget i en dansk havn. Den omhandlede person vil nu sejle rundt i verden i 3-7 år, og vil i denne periode kun lejlighedsvis besøge Danmark i forbindelse med højtider og lignende.

Kan et sådant fartøj betragtes som et "skib med hjemsted i Danmark" efter de søretlige regler, på trods af den manglende registrering af fartøjet?"

Søfartsstyrelsen (Maritim regulering og jura) har den 11. november 2022 svaret følgende:

" Efter vores vurdering skal et fritidsfartøj som beskrevet i din e-mail anses for at være dansk og for at have hjemsted i Danmark. Vurderingen bygger på sølovens §§ 1 og 5, jf. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1505.

Sølovens § 1 er formuleret på følgende måde:

"Stk.1. For at et skib kan anses som dansk og sejle under dansk flag, må dets ejer være dansk.

Stk. 2. Som dansk ejer anses:

1) Danske statsborgere.

2) Danske statsinstitutioner og kommuner.

3) Juridiske personer, som er oprettet i medfør af dansk lovgivning eller registreret som danske selskaber, stiftelser eller foreninger her i landet. 

Stk. 3.Partrederier anses for dansk ejede, hvis mindst halvdelen af partrederiet ejes af fysiske eller juridiske personer, som er omfattet af stk. 2, og den bestyrende reder opfylder betingelserne i stk. 2."

Da fritidsfartøjets ejer efter det oplyste er dansk statsborger, og da der ikke foreligger oplysninger om, at ejeren har registreret det i et udenlandsk register, anser vi det som dansk. Det gælder uanset, at det ikke er optaget i et dansk register.

Sølovens § 5 er formuleret på følgende måde:

"Stk. 1. Danske skibe skal have hjemsted i riget. For fiskerskibe skal hjemstedet være en havn, for andre skibe kan hjemstedet være enten en havn eller en by.

Stk. 2. Skibsregistrator skal nægte registrering af skibsnavne, der griber ind i et af et andet rederi benyttet særpræget navngivningssystem.

Stk. 3. Navn og hjemsted skal angives på skibet.

Stk. 4. Ved udslettelse af skibet af skibsregistret fortabes retten til skibets navn. Retten til skibets navn kan dog på ejerens begæring forbeholdes for et tidsrum af 3 år regnet fra udslettelsen."

Da fritidsfartøjet på det foreliggende grundlag må anses som dansk, jf. ovenfor, anser vi det for at have hjemsted her i riget, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt."

Skattestyrelsen har den 17. november 2022 sendt Søfartsstyrelsen nedenstående supplerende spørgsmål

"Ejeren af båden har oplyst, at båden er købt i land x i 2021. Den kom til Danmark samme år og var placeret flere steder i Danmark, da ejeren ingen fast havneplads havde. Den sidste havneplads i Danmark udløb i 2022, og frem til afrejsen samme år lå båden ved en dansk havnekaj. Ejeren forlod Danmark, som tidligere nævnt for at sejle verden rundt i 3-7 år.

Endvidere har ejeren af båden oplyst, at han er medlem af "Foreningen til Langturssejladsens Fremme."

Ændrer disse oplysninger ved jeres vurdering?"

Søfartsstyrelsen (Maritim regulering og jura) har i mail af 25. november 2022 sendt nedenstående svar

"De nye oplysninger ændrer ikke vores vurdering af 11. november 2022, hvorefter vi anser det for at være dansk og for at have hjemsted i Danmark. Baggrunden er følgende:

Vores e-mail af 11. november 2022 lægger vægt på, at

1) fritidsfartøjets ejer efter det oplyste er dansk statsborger, og at
2) der ikke foreligger oplysninger om, at ejeren har registreret det i et udenlandsk register.

Ingen af de nye oplysninger ses at give holdepunkter for at antage, at ejer efterfølgende har

1) ændret statsborgerskab eller
2) har registreret fritidsfartøjet i et udenlandsk register.

Herefter har vi ikke grundlag for at ændre vores vurdering af 11. november 2022."

Skattestyrelsen har af repræsentanten fået tilsendt fartøjets forsikringspolice. Af policen fremgår: "Flag eller Registrering: Danmark".

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 bør besvares med "Ja".

En person, der ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, er omfattet af fuld dansk skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis de varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted i Danmark.

Hvornår har et skib hjemsted i Danmark?

Et skib har hjemsted i Danmark, når det er registreret i Danmark. Dette fremgår blandt andet af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.1.12. Dette afsnit i vejledningen omhandler dog begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 2 for personligt arbejde om bord på fly eller skib med "hjemsted her i landet", hvilket vil sige en fuldstændig enslydende formulering med kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Hvornår er et skib registreret i Danmark?

"Register over danske skibe" er Søfartsstyrelsens elektroniske opslagsværk, som giver offentligheden adgang til at foretage opslag i en særlig database, der indeholder en kopi af nogle af de data, styrelsen registrerer internt om skibe i:

  • Dansk Skibsregister
  • Dansk Internationalt Skibsregister
  • Fartøjsfortegnelsen.

Ser man på Søfartsstyrelsens hjemmeside, hvilke skibe, der kan og skal registreres i Danmark, finder man følgende:

  • Skibsregistret (DAS)
    Her kan alle danske erhvervsskibe med en bruttotonnage på 5 eller mere optages. Endvidere optages fritidsfartøjer og husbåde, som bruges til privat beboelse, når de har en bruttotonnage på 20 eller mere.
  • Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)
    Her kan optages handelsskibe (ikke fiskeskibe), som har en bruttotonnage på 20 eller mere.
  • Fartøjsfortegnelsen (FTJ)
    Erhvervsskibe med en bruttotonnage på mellem 5 og 20 kan enten optages her eller i DAS. Erhvervsskibe med en bruttotonnage på mindre end 5 kan kun optages her.
  • Bareboat-registret
    Handelsskibe , som er registreret i et udenlandsk register, og ikke er dansk ejet ……
  • Skibsbygningsregistret
  • Fritidsfartøjer
    Siden 1. marts 2018 har fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 ikke længere kunnet registreres i Skibsregistret. Pant og andre rettigheder må fremover tinglyses i Personbogen efter de almindelige regler om pant i løsøre.
    Fritidsfartøjer under 20 bruttoton, som derfor ikke kan registreres, kan ikke få udstedt et nationalitetsbevis fra Søfartsstyrelsen. Da ejere af fritidsfartøjer kan få brug for at dokumentere det for myndigheder udenfor Danmark, kan de i stedet vise Skibsregistrets brev "To whom it may concern."

Som det fremgår af ovenstående, kan spørgers lystfartøj ikke blive registreret hos Søfartsstyrelsen. Skibet har med andre ord ikke hjemsted i Danmark, når det ikke kan registreres i Søfartsstyrelsens register over danske skibe.

Konklusionen er derfor, at spørger ikke er omfattet af fuld dansk skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Vi skal dog henlede opmærksomheden på en landsskatteretskendelse offentliggjort i SKM2007.901.LSR. I denne sag var fritidsfartøjet tilsyneladende heller ikke registreret hos Søfartsstyrelsen. Det fremgår, at skibet var registreret hos "Danish Cruising Association", og Landsskatteretten konkluderede derfor, at der var tale om varigt ophold "ombord på et skib, der har hjemsted i Danmark". Danish (Ocean) Cruising Association, forkortet DOCA, er det internationale navn for “Foreningen til Langtursejladsens Fremme", forkortet FTLF. Vi har vedhæftet vedtægterne for foreningen.

På foreningens hjemmeside www.ftlf.dk, kan man blandt andet læse følgende:

"Langturssejlads er en eventyrlig måde at opleve verden på.

Drømmer du om at kombinere det blå åbne hav, høje temperaturer, sociale fællesskaber med mangfoldige oplevelser og masser af frihed?"

Så er her en forening for dig."

I forbindelse med indmeldelse i foreningen skal afgives oplysninger om navn, telefonnummer og E-mail.

Så kan man vælge at oplyse:

  • Bådnavn
  • Bådtype
  • Kaldesignal
  • MMSI.

Når man installerer maritimt radioudstyr eller anskaffer et nyt skib med maritimt radioudstyr, skal man have et kaldesignalsbevis. Det er Søfartsstyrelsen, der udsteder dette bevis. Ved udstedelse af et kaldesignalsbevis bliver ejeren af radioudstyret/personen tildelt et kaldesignal og et MMSI-nummer. MMSI-nummeret (Mobile Marinetime Safety Identity) er en ni-cifret kode. Der er ikke tale om en registrering af lystfartøjet hos Søfartsstyrelsen, jf. det tidligere anførte fra Søfartsstyrelsens hjemmeside, hvor det positivt er angivet, at et lystfartøj med en bruttotonnage på under 20 ton ikke kan registreres i hverken det ene eller det andet register under Søfartsstyrelsen.

Det forhold, at man er medlem af en fritidsforening, der har sejlere som medlemmer, og hvor man ved indmeldelse i foreningen kan vælge at oplyse bådnavn, bådtype og kaldesignal mv., hvor sidstnævnte er et krav for, at man på have maritimt radioudstyr om bord, kan på ingen måde siges at være en registrering lig med "hjemsted".

Det er for spørger ganske uforståeligt, at man som ejer af en lystbåd og medlem af en sejlerforening i Danmark skulle opfylde betingelsen for fuld dansk skattepligt i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3).

Konklusionen er, at spørger ikke kan anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med en jordomsejling mv. i en ikke indregistreret båd, idet en sådan båd ikke har hjemsted i Danmark.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers fulde danske skattepligt er ophørt på det tidspunkt, hvor familien lettede anker og sejlede ud fra en dansk havn.

Begrundelse

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), jf. § 7, er personer, der har bopæl her i landet, og tager ophold her, fuldt skattepligtige.

Da spørger har afhændet sin danske bolig og er fraflyttet Danmark, har han ikke længere bopæl her i landet og er derfor ikke længere fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1).

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2), er personer, der uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, fuldt skattepligtige.

I SKM2021.217.SR var spørgerens fulde skattepligt ophørt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 i forbindelse med afståelse af bopæl i Danmark og fraflytning fra Danmark, uanset at spørgeren ikke i forbindelse med fraflytningen etablerede sig i et andet land. Men Skatterådet fandt, at spørgers efterfølgende ophold i Danmark (ferie, deltagelse i bestyrelsesmøder, afvikling af vinsmagninger og lignende) medførte, at spørgeren genindtrådte i den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2). Skatterådet lagde vægt på, at kortvarige ophold i udlandet efter ordlyden i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2), kan medregnes til opholdet i Danmark. De enkelte ophold i udlandet var kortvarige, således var det længste ophold i udlandet på 39 dage. Skatterådet fandt, at opholdet i Danmark måtte anses som et langt sammenhængende ophold, der ikke blev afbrudt af de kortvarige ophold i udlandet, der efter Skatterådets opfattelse alene havde karakter af ferie. Skatterådet lagde vægt på, at spørgeren ikke havde etableret sig i et andet land, og at spørgeren ifølge sin tentative rejseplan vedvarende og med jævne mellemrum vendte tilbage til Danmark efter sine kortvarige udlandsophold. Skatterådet fandt således, at spørgeren i forbindelse med sit første ophold efter fraflytningen tog ophold i Danmark i mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, og at spørger dermed blev fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. nr. 2).

Skattestyrelsen finder, at spørger i nærværende sag ikke vil blive fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2). Spørger og hans familie vil kun opholde sig i Danmark til jul og/eller øvrige højtider med en sammenlagt varighed af cirka 1 måned om året. Der er således ikke tale om, at spørgeren vedvarende og med jævne mellemrum vil vende tilbage til Danmark efter "kortvarige udlandsophold", som det var tilfældet i SKM2021.217.SR.

Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3), fremgår, at fuld skattepligt også påhviler danske statsborgere, der uden at være skattepligtige som følge af bopæl eller ophold i Danmark, gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.

Som anført ovenfor er spørger ikke fuldt skattepligtig som følge af bopæl eller ophold. Spørger har ikke bopæl i udlandet, men har tidligere haft bopæl her i landet.

Spørger vil være fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3), hvis han varigt opholder sig om bord på et skib med hjemsted her i landet. Skattepligten omfatter også personer, der varigt opholder sig om bord uden at gøre egentlig tjeneste på skibet. Ved varigt ophold forstås i den forbindelse en periode af mindst 6 måneders varighed, jf. Den juridiske vejledning 2022-2, C.F.1.4. Spørger opholder sig varigt ombord på lystbåden, da opholdet forventes at vare 3-7 år.

"Skibe" omfatter også private lystfartøjer, der ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, jf. SKM2007.901.LSR. Ifølge denne afgørelse var skattepligten til Danmark opretholdt under en jordomrejse af 2 års varighed på et sejlskib. Personen var efter ordlyden i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3), omfattet af skattepligten, idet det var Landsskatterettens vurdering, at han varigt opholdt sig om bord på et skib, der havde hjemsted i Danmark. Skibet var ikke registreret i et offentligt register, men alene i "Danish Cruising Association", som er en privat forening.

Spørger i nærværende sag er således fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3), hvis hans lystbåd har hjemsted her i landet.

I Danmark er Søfartsstyrelsen den myndighed, der administrerer registrering af  skibe i henhold til søloven.

I Skibsregistret (DAS) kan alle danske erhvervsskibe med en bruttotonnage på 5 eller mere optages. Endvidere optages fritidsfartøjer og husbåde, som bruges til privat beboelse, når de har en bruttotonnage på 20 eller mere.

I Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) optages handelsskibe (ikke fiskeskibe), som har en bruttotonnage på 20 eller mere.

I Fartøjsfortegnelsen (FTJ) kan erhvervsskibe med en bruttotonnage på mellem 5 og 20 optages (eller i DAS). Erhvervsskibe med en bruttotonnage på mindre end 5 kan kun optages her.

Spørgers lystbåd er et fritidsfartøj med en bruttotonnage under 20.

Det fremgår af Søfartsstyrelsens hjemmeside, at siden 1. marts 2018 har fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 ikke længere kunnet registreres i Skibsregistret (DAS). Det er ifølge Søfartsstyrelsen heller ikke muligt at registrere et fritidsfartøj med en bruttotonnage under 20 i andre offentlige registre.

Spørgers lystbåd er derfor ikke registreret i offentlige registre. Lystbåden er heller ikke registreret i private registre.

Søfartsstyrelsen har oplyst til Skattestyrelsen, at et fritidsfartøj som spørgers må anses for at være dansk og for at have hjemsted i Danmark, under henvisning til Sølovens §§ 1 og 5. Søfartsstyrelsen har herved lagt vægt på, at fritidsfartøjets ejer (spørger) efter det oplyste er dansk statsborger, og at der ikke foreligger oplysninger om, at ejeren (spørger) har registreret det i et udenlandsk register. Derfor anser Søfartsstyrelsen fartøjet for at være dansk og have hjemsted her i landet. Det gælder uanset, at fartøjet ikke er optaget i et dansk register.

Ifølge CIRK 1988-11-04 nr. 135 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, pkt. 10, som omhandler kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3), har skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), hjemsted her i landet. Skattestyrelsen finder ikke, at der heraf kan sluttes modsætningsvis, at skibe, der ikke er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), ikke har hjemsted her i landet, jf. SKM2007.901.LSR (refereret ovenfor).

På baggrund af Søfartsstyrelsens oplysninger finder Skattestyrelsen, at det kan lægges til grund, at spørgers fartøj er et skib med hjemsted i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3).

Da spørger er en dansk statsborger, der uden at være skattepligtig som følge af bopæl eller ophold i Danmark, varigt opholder sig om bord på et skib med hjemsted her, uden at få bopæl i udlandet, finder Skattestyrelsen, at spørger er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3).

Skattestyrelsen kan dermed ikke bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ophørte på det tidspunkt, hvor spørger og hans familie lettede anker og sejlede ud fra X Havn (dansk).

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens §1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

3) danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Cirkulære 1988-11-04 nr. 135 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, pkt. 10

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter skattepligten danske statsborgere, som uden at opfylde skattepligtsbestemmelserne efter § 1, stk. 1, nr. 1-3, gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. En udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste m.v. om bord senest har været fuldt skattepligtig her, sidestilles med en dansk statsborger. Skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, har hjemsted her i landet.

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-2

C.F.1.4 Tjeneste og ophold om bord på danske skibe

"Indhold

Dette afsnit handler om fuld skattepligt for danske statsborgeres tjeneste og ophold om bord på danske skibe efter KSL § 1, stk. 1, nr. 3.

Afsnittet indeholder:

  • Regel.
  • Anvendelsesområde.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..
  • Regel

Fuld skattepligt påhviler danske statsborgere, der uden at være skattepligtig som følge af bopæl eller ophold i Danmark, gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet. Udenlandske statsborgere, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været fuldt skattepligtige i Danmark, sidestilles i den forbindelse med danske statsborgere.

Anvendelsesområde

Danske statsborgere fritages for den fulde skattepligt som følge af opholdet på danske skibe, hvis de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.

En udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller ophold om bord senest har været fuldt skattepligtig her i landet, er omfattet af skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 3.

Skattepligten omfatter også personer, der varigt opholder sig om bord uden at gøre egentlig tjeneste på skibet, altså også fx hovmestre og skibstandlæger.

Ved varigt ophold forstås i den forbindelse en periode af mindst 6 måneders varighed.

KSL § 1, stk. 1, nr. 3, tager ikke stilling til spørgsmålet om, hvornår skattepligtige sømænd bliver omfattet af lov om beskatning af søfolk. Se afsnit C.A.3.4.6."

SKM2007.901.LSR

Fuld skattepligt til Danmark ansås ikke for opgivet i forbindelse med en jordomrejse på et sejlskib af 2 års varighed, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

SKM2021.217.SR

Spørgerens fulde skattepligt ophørte efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 i forbindelse med afståelse af bopæl i Danmark og fraflytning fra Danmark, uanset at spørgeren ikke i forbindelse med fraflytningen etablerede sig i et andet land. Men Skatterådet fandt, at spørgers efterfølgende ophold i Danmark (ferie, deltagelse i bestyrelsesmøder, afvikling af vinsmagninger og lignende) medførte, at spørgeren genindtrådte i den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2).