Parter
H1
(v/advokat Ann Rask Vang)
mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/advokat David Auken)
Denne afgørelse er truffet af dommerne John Larsen, Signe Borregaard Rasmussen og Mogens Pedersen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt ved Retten i Roskilde den 23. juni 2021, drejer sig om værdiansættelse af et køretøj og fastsættelse af registreringsafgift.
H1 har nedlagt følgende påstand:
Principalt:
Skatteministeriet skal anerkende, at den af H1 angivne registreringsafgift på kr. 295.672 vedrørende køretøjet med stelnummer WBA… skal lægges til grund.
Subsidiært:
Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen for fastsættelse af handelsværdien og den afgiftspligtige værdi af køretøjet med stelnummer WBA… på anmeldelses- og indregistreringstidspunktet den 29. januar 2020.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder en forkortet sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218.
Oplysningerne i sagen
H1, der ifølge registreringsafgiftslovens § 15 er registreret som selvanmelder, anmeldte den 29. januar 2020 det køretøj, som sagen drejer sig om, en personbil af mærke og model BMW X5, til førstegangsregistrering her i landet og afgiftsberigtigelse. Køretøjet var førstegangsregistreret som nyt i Tyskland den 3. februar 2015.
H1 angav i anmeldelsen, at køretøjets nypris udgjorde 1.226.000 kr., og at køretøjets handelspris på anmeldelsestidspunktet var 527.000 kr. Den afgiftspligtige værdi var opgjort til 225.688 kr., svarende til en registreringsafgift på 295.672 kr.
Ved afgørelse af 4. april 2020 fastsatte Motorstyrelsen efter et pristjek en anden nypris og en anden handelspris for køretøjet og ændrede registreringsafgiften i overensstemmelse hermed. Motorstyrelsen fandt således, at nyprisen udgjorde 1.683.156 kr., mens handelsprisen udgjorde 675.000 kr. Den afgiftspligtige værdi blev herefter opgjort til 283.889 kr., og registreringsafgiften blev beregnet til 385.850 kr.
H1 klagede over Motorstyrelsens afgørelse til Motorankenævnet, der traf afgørelse i sagen den 23. marts 2021. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
"...
Motorankenævns afgørelse
Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj foretages på baggrund af køretøjets nypris og handelspris.
Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som afgiften for nye køretøjer.
Fradrag og tillæg i den afgiftspligtige værdi nedsættes med samme procentdele, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret, sammenholdt med tilsvarende køretøjer, der er afgiftsberigtiget som nye. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7.
Køretøjets registreringsafgift beregnes på grundlag af den afgiftspligtige værdi. Motorankenævnet kan alene fastsætte den afgiftspligtige værdi, jf. skatteforvaltningslovens § 7.
Grundlaget for vurderingen af køretøjets nypris
Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Er der anmeldt en sådan pris for et køretøj, anvendes denne som køretøjets afgiftspligtige værdi. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt.
En anmeldelse til told- og skatteforvaltningen af nyprisen for et køretøj kaldes en standardpris. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.
Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2.
Det er ikke muligt at identificere standardprisen for sagens køretøj på tidspunktet for første registrering.
Da køretøjets pris som nyt således er ukendt, fastsættes nyprisen skønsmæssigt, jf. § 10, stk. 2.
I vurderingen indgår oplysninger om køretøjets udstyr og ekstraudstyr, herunder prisoplysninger.
Motorstyrelsen henviser i relation til nyprisen til et regneark. Der fremgår heraf en basispris på 1.349.656 kr., samt ekstraudstyr opgjort til 333.500 kr. Nyprisen er samlet opgjort til 1.683.156 kr.
Selskabet anfører, at Motorstyrelsen ikke må fastsætte nyprisen på baggrund af oplysninger i standardpriser.dk, da disse oplysninger ikke er offentligt tilgængelige. Selskabet henviser til et print fra Bilpriser.dk, samt egen opgørelse af nyprisen.
Der fremgår heraf en basispris på 1.229.395 kr. for en BMW X5, årgang 2017. Med tillæg af ekstraudstyr til 333.500 kr., er nyprisen samlet opgjort til 1.562.895 kr.
Motorankenævnet lægger afgørende vægt på oplysninger fra standardpriser.dk.
Ved fastsættelse af køretøjets nypris, tages der derfor hensyn til den foreliggende standardprisanmeldelse for en tilsvarende BMW X5, der var gældende i perioden 1. august 2014 - 22. februar 2018.
Det fremgår heraf, at modellen var anmeldt med en udsalgspris på 1.167.193 kr.
Det er desuden konstateret, at sagens køretøj rummer en række ekstraudstyr. Af den ovennævnte standardprisanmeldelse fremgår dette til en udsalgspris på 520.229 kr.
Nyprisen
På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke er grundlag for at ændre den nypris, der er anvendt ved Motorstyrelsens afgørelse.
Grundlaget for vurderingen af køretøjet som brugt
Køretøjets afgiftspligtige værdi skal fastsættes med udgangspunkt i den almindelige pris for et tilsvarende brugt køretøj ved salg til bruger her i landet efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7 og § 10, stk. 1 samt bekendtgørelsens § 26.
Den afgiftspligtige værdi ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i almindelig vedligeholdt stand, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2.
Ved ansættelsen af den afgiftspligtige værdi foretages en samlet vurdering af køretøjets stand.
Udstyr, vedligeholdelsesstand, kilometerstand og forbedringer eller forringelser inddrages i vurderingen.
Dette står i bekendtgørelsens § 28, stk. 1.
Der foretages således en samlet vurdering af sagens køretøj med henblik på at fastsætte den afgiftspligtige værdi.
Den afgiftspligtige værdi findes ved at sammenholde sagens køretøj med tilsvarende brugte køretøjer på det danske marked og oplysninger om udstyr, vedligeholdelsesstand, kilometerstand og forbedringer eller forringelser indgår i vurderingen.
Det bemærkes, at køretøjer, som sælges engros, til cvr.nr. eller til afhentning, ikke anses for at være salg til bruger, men derimod salg til erhvervsdrivende. Annonceeksempler med sådanne køretøjer inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris.
Annoncer med køretøjer, som annonceres i en usædvanlig lang periode, anses for at være atypiske eksempler og ikke beskrivende for den almindelige omsætning på det danske marked. Sådanne annonceeksempler inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris.
Det konstateres, at der udelukkende foreligger annonceeksempler med forhandlersalg. Det lægges derfor til grund, at køretøjets almindelige pris skal udledes af denne type annoncer, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 1.
Motorstyrelsen henviser til en af Motorstyrelsens niveaulister.
De nævnte niveaulister anvendes af Motorstyrelsen som et internt arbejdsredskab.
En vurdering skal foretages under hensyntagen til den pris, en bruger må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model. Dette fremgår af ovennævnte regler.
Klagebehandlingen af Motorstyrelsens afgørelse lægger derfor afgørende vægt på oplysninger om handelspriser. Vurderingen kan ikke foretages alene på baggrund af niveaulister, jf. SKM2020.286.LSR og SKM2020.287.LSR.
Selskabet henviser til fire annonceeksempler. Der er fundet yderligere oplysninger om køretøjerne. Annonceeksempel 8 indgår ikke i vurderingen, da annonceringsperioden for køretøjet er usædvanlig lang, jf. ovenfor.
Annonceeksemplerne 6, 7 og 9 indgår med de nye oplysninger i den samlede vurdering.
Som et led i klagebehandlingen er der søgt efter annoncemateriale for BMW X5 i data fra Bilinfo. Der er fundet annonceeksemplerne 1-5, som indgår i den samlede vurdering.
Det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for den salgspris, som eventuelt oplyses i data fra Bilinfo. Der kan være tale om en pris inklusiv tilkøb og byttebil, og denne oplysning tillægges derfor ikke afgørende vægt i vurderingen.
Det bemærkes endvidere, at annonceringsprisen normalt er lidt højere end den faktiske handelspris. Vurderingen skal tage udgangspunkt i den almindelige pris for køretøjet. Der kan sædvanligvis findes priser, som er både højere og lavere end den almindelige pris.
Der tages hensyn til, at registreringsomkostninger kan være indeholdt i de oplyste annonceringspriser, jf. bekendtgørelsens § 34, stk. 2. Der tages desuden hensyn til annonceringspriser inklusiv øvrige leveringsomkostninger.
Sagens køretøj er af registreringsår 2015, hvilket vurderes at medføre en højere pris i forhold til køretøjerne i annonceeksemplerne 1-4 med registreringsår 2014.
Udstyr
Der tages hensyn til de foreliggende oplysninger om køretøjets udstyr. Der lægges vægt på, at der er ekstraudstyr i et omfang, der har betydning for køretøjets almindelige handelspris. Køretøjerne i annonceeksemplerne har i varierende omfang lignende ekstraudstyr.
Køretøjerne i annonceeksemplerne sælges med bl.a. M-sportspakke, adaptiv undervogn og motorkabinevarmer, hvilket vurderes at medføre en højere handelspris i forhold til sagens køretøj, der er uden dette udstyr. Sagens køretøj er derimod med el-soltag/panoramaglastag, head-up display, læderindtræk, forsæder med memory og LED lygter, hvilket vurderes at medføre en højere handelspris i forhold til køretøjer, der annonceres uden dette udstyr.
Mindre udstyrsmæssige variationer tillægges ikke afgørende betydning for handelsprisen.
Kilometerstand
Et køretøj som sagens har en kilometerstand på 138.333 km, hvis det har været anvendt til normal kørsel, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 3.
Køretøjets kilometerstand på 131.000 km anses for bevist på baggrund af den foreliggende oplysning fra toldsynet om køretøjets kilometerstand, og kilometerstanden indgår i øvrigt i den samlede vurdering, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 1.
Kilometerstanden for sagens køretøj afviger ikke mere end 10 % fra normkilometerstanden, og der skal derfor ikke gives et standardtillæg/standardfradrag i vurderingen, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Køretøjerne i annonceeksemplerne 1, 5, 6 og 7 har lavere kilometerstande end sagens køretøj, mens køretøjerne i annonceeksemplerne 3 og 4 har højere kilometerstande end sagens køretøj. Køretøjerne i annonceeksemplerne 2 og 9 har sammenlignelige kilometerstande med sagens køretøj. Det vurderes, at en højere kilometerstand medfører en lavere handelspris, og at en lavere kilometerstand medfører en højere handelspris.
Handelsprisen før reguleringer
Det vurderes ud fra det foreliggende, at et køretøj af samme mærke, model, udstyrsniveau og kilometerstand som sagens køretøj i middel stand havde en handelspris på 630.000 kr. på anmeldelsestidspunktet.
Regulering for vedligeholdelsesstand
Der tages hensyn til oplysningen fra toldsynet om, at køretøjets vedligeholdelsesstand var middel. Middel stand er udtryk for den almindelige stand for et køretøj på vejen af tilsvarende alder og kilometerstand. Der reguleres derfor ikke for vedligeholdelsesstanden, jf. bekendtgørelsens § 30.
Handelsprisen efter reguleringer
Ved mødet med motorankenævnet fremkom selskabet ikke med nye faktiske oplysninger vedrørende sagens køretøj.
Det af selskabet i øvrigt anførte, giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.
På baggrund af det foreliggende vurderes det, at handelsprisen for sagens køretøj var 630.000 kr. på anmeldelsestidspunktet.
Konklusion
Motorankenævnet ændrer den afgiftspligtige værdi til 264.964 kr. Den afgiftspligtige værdi er fastsat på baggrund af en nypris på 1.683.156 kr. og en handelspris på 630.000 kr.
Motorankenævnet finder, at det er en fejl, at Motorstyrelsen ved vurderingen af handelsprisen alene har lagt vægt på en niveauliste. Niveaulister kan ikke stå alene som grundlag for værdifastsættelsen, jf. SKM2020.286.LSR og SKM2020.287.LSR, og Motorstyrelsen burde have søgt sagen yderligere oplyst ved indhentelse af handelspriser for tilsvarende køretøjer til salg.
Motorstyrelsen beregner den endelige afgift.
..."
Forklaringer
NR har forklaret, at han er partner i H1 og ejer halvdelen af selskabet, hvor de navnlig sælger og leaser primært BMW’er og Mini’er. Han har en fortid i leasingbranchen og har været involveret i og ansvarlig for værdiansættelsen af en lang række biler. Selskabet er ikke autoriseret BMW-forhandler, men har en samarbejdsaftale med BMW og er underlagt BMW’s regler. Deres kunder er primært lidt ældre og veluddannede.
De importerede bilen, som sagen drejer sig om, og solgte den til et leasingselskab, der selv anmeldte bilen til afgiftsberigtigelse. Siden blev bilen frikøbt af leasingtageren til privat brug, og de blev bedt om at stå for værdiansættelsen og beregningen af registreringsafgiften mod et gebyr. En sådan aftale indebærer, at hvis deres prisfastsættelse bliver omgjort som for lav, vil de ikke kunne videreføre afgiftsforhøjelsen til deres kunde, men er nødt til at betale forhøjelsen selv.
Han har i forbindelse med værdiansættelsen slået bilen og tilsvarende biler op og har sikkert indhentet vognkortet på bilen. Han har set bilen i forbindelse med værdiansættelsen og kendte bilen og dens udstyr fra salget af den. Han har i forbindelse med værdiansættelsen haft bilen i nok en uges tid og har sikkert set alle oplysninger om bilen i sagsmappen.
Når man i forbindelse med værdiansættelsen søger i prisberegningssystemet på mærke og model efter tilsvarende biler, kommer de tilgængelige biler frem. Bilerne i oversigten uden pris er annoncer for biler, der kun er tilgængelige som leasingbiler. Motorstyrelsen har en videre adgang til at slå biler op, end selskabet har.
Han kendte som alle andre i branchen til niveaulister, men han anvendte dem ikke. Det er ikke almindelig praksis at anvende niveaulister i forbindelse med værdiansættelsen, og listerne er ikke retvisende for markedsprisen. Af samme grund anvendes de ikke længere. Han mener ikke, at han har gjort noget forkert i forhold til værdiansættelsen, og kan vanskeligt se, hvad han skulle have gjort anderledes. Han slog nyprisen op på bilpriser.dk, hvor man kan se mærke, model og pris, men ikke udstyr. Kun skattemyndighederne og bilimportører har adgang til standardpriser.dk, som Motorankenævnet har anvendt. Det er ikke muligt for andre at få en sådan adgang.
I forbindelse med værdiansættelsen af bilen slog han den op på niveaulisterne, men han anvendte dem som nævnt aldrig til brug for værdiansættelser, idet de ikke var retvisende. Efter hans opfattelse var nyprisen i 2015 på 1.768.108 kr., der fremgår af niveaulisten, derfor ikke af betydning. Han slog andre biler op i Motorstyrelsens system og anså prisoplysningerne heri for mere retvisende. På baggrund heraf foretog han værdiansættelsen som sket.
I dialogen med Motorankenævnet var han indstillet på at få lukket sagen og sendte supplerende oplysninger om værdiansættelsen. Han tilkendegav i den forbindelse, at han var indstillet på at acceptere afgiftsmyndighedernes beregning af nyprisen for at få lukket sagen, selv om han ikke var enig i deres værdiansættelse.
Så snart de i selskabet registrerer bilen som indkommet i deres system, dukker den også op på bilinfo.dk, som danner baggrunden for bilbasen.dk. Dermed bliver bilen synlig for afgiftsmyndighederne, der som de eneste ud over bilforhandlere har en sådan adgang. Afgiftsmyndighederne har også adgang til at se historiske udbudspriser. Priser på biler varierer meget, og det er ikke sædvanligt, at biler handles til udbudsprisen. Det er frustrerende at være selvanmelder på grund af de store usikkerheder i værdiansættelsen samt risikoen for, at skattemyndighederne efter et pristjek ændrer ansættelsen.
OJ har forklaret, at han de seneste 28 år har arbejdet i bilbranchen med alle former for opgaver, primært salg, herunder værdiansættelse, samt med drift af bilforretninger, indtil han for ca. 2 år siden blev direktør i G1, der repræsenterer primært brugtbilforhandlere, og hvor bl.a. H1 er medlem, og NR er medlem af bestyrelsen. Han og NR har undret sig over værdiansættelsen i sagen, men har ikke nærmere drøftet tilrettelæggelsen af sagen.
Han var involveret i prisfastsættelser i G2, hvor han som den strategiske leder for hele koncernen havde ansvaret for detailforretningernes brugte biler. De fastsatte minimumspriser og standardpriser, dvs. vejledende udsalgspriser, i standardprissystemet, efter hvad de anså for højst opnåelige pris på markedet. Der blev herved taget højde for den lovpligtige minimusavance på 9 pct., som forhandlerne skal indregne. Der er fri prisdannelse, og derfor var de priser, som de fastsatte, ikke bindende for forhandlere, der frit kunne give rabat, når blot de overholdt den lovpligtige minimumsavance.
Den vejledende udsalgspris er den pris, bilen udbydes til hos forhandleren, men i almindelighed er der ingen, der betaler udbudsprisen for biler. Det er helt almindeligt, at en bilforhandler reelt har en nulavance på selve salget og skaber sit overskud andetsteds, f.eks. i forbindelse med handel med en byttebil. Leasingselskaber betaler ikke vejledende udsalgspriser og afgiftsberigtiger selv, sikkert efter mindsteprisen i forhold til den lovpligtige avance. Biler som denne sælges typisk til leasingselskaber og ikke til private forbrugere.
På denne baggrund giver det ikke meget mening at tale om standardpriser. Brugtvognsforhandlere har ikke adgang til standardpriser.dk, som anvendes af afgiftsmyndighederne og bilimportørerne. En retvisende markedsdannende pris burde snarere være baseret på afgiftsmyndighedernes registrering af faktiske salgspriser end på sådanne standardpriser, men Motorstyrelsen ønsker ikke at ændre på systemet. Han deltager i en arbejdsgruppe, hvor bl.a. værdiansættelsessystemet drøftes, og har der påpeget det uhensigtsmæssige i den manglende adgang til standardpriser.dk og de store usikkerheder, der er forbundet med værdiansættelser. Han har tidligere været involveret i fastsættelsen af priserne i niveaulisterne, som der tidligere blev lagt betydelig vægt på som prisdannende ved værdiansættelser, men niveaulister er blevet afskaffet, da de reelt ikke var dækkende og retvisende.
Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
"...
4.1. Principale påstand - manglende grundlag for genoptagelse
Hvis en kontrol fører til en genoptagelse af en angivelse af registreringsafgift, kræves det, at der foreligger en genoptagelsesgrund (en materiel genoptagelsesgrund), og at genoptagelsen sker indenfor fristerne (en formel genoptagelsesgrund) i skatteforvaltningslovens § 31-32.
Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at en tilsidesættelse af H1´s angivelse og den skønsmæssige værdiansættelse foretaget af H1 kræver, at der påvises fejl ved angivelsen og skønsudøvelsen, herunder at det godtgøres, at der foreligger en begrundelse (en materiel genoptagelsesgrund) for at genoptage den oprindelige afgiftsangivelse.
Det gøres i den forbindelse gældende, at hverken Motorstyrelsen eller Motorankenævnet har anført nogle fejl eller mangler ved H1´s skøn eller grundlaget for det skøn, som H1 har udøvet, og at skønnet er udøvet i fuld overensstemmelse med de retningslinjer, som Motorstyrelsen har offentliggjort og vejledt selvanmeldere om. Ligeledes gøres det gældende, at den af H1 foretagne angivelse er korrekt.
Det gøres det gældende, at Motorankenævnet ikke har været berettiget til at inddrage annoncer, som ligger efter det tidspunkt, hvor H1 foretog sin værdiansættelse og angav registreringsafgiften på sin månedsangivelse, da dette materiale i sagens natur ikke har været H1 bekendt på det tidspunkt, hvor H1 foretog sin værdiansættelse, hvorfor H1 derfor heller ikke kunne have inddraget dette i skønsgrundlaget. Materialet siger heller ikke nødvendigvis noget om de aktuelle værdier på det tidspunkt, hvor H1 skulle foretage sin værdiansættelse. Det er således ikke en fejl eller mangel ved den oprindelige værdiansættelse, at disse annoncer ikke blev inddraget, allerede fordi det var fysisk umuligt. Det konstituerer derfor ikke en genoptagelsesgrund, at Motorstyrelsen har fundet andre annoncer, der ligger efter H1´s angivelsestidspunkt.
4.1.1. Myndighedernes kontrolbeføjelser og adgangen til genoptagelse af urigtige afgørelser/angivelser
H1 er enig i, at Motorstyrelsen generelt havde kompetence til at kontrollere den værdi, som H1 fastsatte for køretøjet og som H1 beregnede registreringsafgift på baggrund af. Denne kontrolbeføjelse fulgte af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 3 (nu stk. 2), men må også følge af forholdets natur. Motorankenævnet har tilsvarende haft en generel kompetence til at prøve den skønsmæssigt fastsatte værdi, men inden Motorstyrelsens værdiansættelse efterprøves, skal der først og fremmest henses til, hvorvidt betingelserne for genoptagelse har været opfyldt.
H1 er også enig i, at skattemyndighederne - som det også er tilfældet vedrørende skatter og afgifter i øvrigt - har kompetence til at ændre en angivelse foretaget af en (registreret) virksomhed, hvis skattemyndighederne finder, at angivelsen er forkert eller ikke retvisende.
Der ligger således i begrebet genoptagelse, at den oprindelige afgørelse, angivelse, ansættelse mv. skal være forkert, jf. henvisningerne i den supplerende stævning til Jan Pedersens udtalelser i Skatterettens 4, 6. udgave side 72 og 89.
Et såkaldt "pristjek" er dermed ikke en adgang til, at en myndighed (in casu Motorstyrelsen) blot kan lave en ny vurdering. Et pristjek er en helt almindelig kontrol af en virksomheds afgiftsangivelse, og det følger af helt almindelige forvaltningsretlige principper, at en genoptagelse af en angivelse skal være saglig, og at myndigheden dermed skal angive en begrundelse for, hvorfor man har været berettiget til at tilsidesætte virksomhedens angivelse og værdiansættelse, ved at påpege fejl i angivelsen. Dette gælder også for ordinære genoptagelser efter skatteforvaltningslovens § 31. Det er i denne henseende ikke tilstrækkeligt, at myndigheden blot foretager en ny værdiansættelse og dermed en ny skønsmæssig opgørelse. Der skal være en saglig begrundelse for at ændre den oprindelige angivelse.
Uenigheden består i, om der i det konkrete tilfælde var grundlag (hjemmel) for at genoptage og tilsidesætte de oprindelige angivelser, når det ikke fra myndighedens side var bevist eller i det mindste sandsynliggjort, at den angivne værdi var forkert eller ikke retvisende.
Hverken Motorstyrelsen eller Motorankenævnet har i sine afgørelser angivet, hvad H1 har gjort forkert. Der er ingen angivelse af, hvad der har ført til, at H1´s angivelse og skøn blev anset som værende forkert. Der er dermed ikke angivet et gyldigt grundlag for en genoptagelse.
Det kan derimod konkluderes, at Motorstyrelsens afgørelse var fejlagtig, da den alene byggede på niveaulister. Motorstyrelsens grundlag for skønnet var således mangelfuldt.
Skatteministeriet synes også at anerkende i processkrift A side 3-4, at det skal sandsynliggøres, at den af selvanmelderen angivne værdi er forkert. Skatteministeriet henviser i denne henseende til bilag 17 til lovforslag nr. 42 af 14. december 2007, der indeholder skatteministerens kommentar til G1´s henvendelse af 22. januar 2008.
At angivelsen skal være forkert, underbygges tillige af Retten i Næstveds dom af 5. januar 2022, hvoraf det fremgår, at skattemyndighederne har hjemmel til at foretage en kontrol, herunder også hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af det omhandlede køretøj i forbindelse med kontrollen, såfremt det sandsynliggøres, at den af selvanmelderen angivne værdi er forkert.
4.1.2. Var H1´s angivelse og skøn forkert?
En genoptagelse og en ny værdiansættelse forudsætter således, at den oprindelige angivelse er (sandsynliggjort) forkert.
Skatteministeriet har ikke løftet bevisbyrden for, at den oprindelige angivelse var forkert. Skatteministeriet har heller ikke sandsynliggjort, at den oprindelige angivelse var forkert.
H1 opfordrede i den supplerende stævning til, at Skatteministeriet begrundede/redegjorde for, hvorfor H1´s oprindelige skøn over sagens køretøj var forkert (opfordring 1), og modsat hvorfor Motorankenævnets skøn var korrekt (opfordring 2).
Til besvarelse af opfordring 1 og 2 har Skatteministeriet i duplikken side 4-5 oplyst;
- at Motorankenævnet har fulgt den sædvanlige værdiansættelsesprocedure for brugte køretøjer, og at ankenævnet ikke har begået fejl,
- at Motorankenævnets skøn - efter ministeriets vurdering - er baseret på et bredere og mere retvisende sammenligningsgrundlag end H1´s, og
- at det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte værdiansættelsen i sager om prøvelse af værdiansættelse af brugte køretøjer foretaget af et motorankenævn, da nævnene efter deres sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger, der foretages hvert år, har en særlig sagkundskab og betydelig erfaring ved vurderingen af køretøjer.
Af ovenstående kan det lægges til grund, at Skatteministeriet fortsat ikke har forholdt sig til H1´s angivelse og skønsudøvelse, og Skatteministeriet ikke har påvist eller sandsynliggjort, at H1´s skøn var forkert.
Derudover skriver Skatteministeriet i processkrift A side 4, følgende:
"...I den foreliggende sag førte den af Motorstyrelsen foretagne kontrol netop til en ændring af sagsøgerens afgiftstilsvar, da sagsøgerens værdiansættelse ikke var korrekt. Motorstyrelsen har hermed sandsynliggjort, at den af sagsøgeren angivne værdi var forkert, hvorfor Motorstyrelsen ved sin afgørelse af 7. april 2020 (bilag 2) og sidenhen motorankenævnet ved sin afgørelse af 23. marts 2021 (bilag 1) var berettiget til at skønne over værdien af det omhandlede køretøj...." ...
Udsagnet fremstår helt omvendt, da Motorstyrelsens egen kontrol og værdiansættelse blev underkendt, som værende fejlagtig, da en værdiansættelse ikke alene kan være baseret på det af Motorstyrelsen offentliggjorte niveaulister.
Skatteministeriet har dermed ikke angivet nogen konkret og gyldig grund/anledning til, hvorfor Motorstyrelsen eller Motorankenævnet var berettiget til at underkende den indsendte angivelse.
I relation til antallet af annoncer må det afgørende for vurderingen af, om der kan ske genoptagelse, være, at selvanmelderen har sikret, at der er et tilstrækkeligt antal annoncer på sammenlignelige køretøjer på tidspunktet for værdiansættelsen, der kan underbygge værdiansættelsen, og at selvanmelderen dermed har fulgt de af Motorstyrelsen udstukne retningslinjer for udøvelse af skønnet.
Derudover skal det fremhæves, at H1 har argumenteret for, hvorfor Motorankenævnets skøn hviler på et forkert grundlag og medfører et urimeligt resultat. H1 har netop gjort gældende, at det er forkert, når Motorankenævnet 1) har anvendt gamle annoncer, 2) har anvendt annoncer, som ligger efter anmeldelsesdatoen, 3) har lagt afgørende vægt på standardpriser.dk til fastsættelse af nyprisen og 4) ikke har foretaget kilometerregulering. Disse forhold uddybes nærmere under den subsidiære påstand, men det er væsentligt at bemærke, at H1 netop har påvist fejl ved Motorankenævnets afgørelse. Derudover henledes rettens opmærksomhed på, at Motorankenævnet til brug for fastsættelse af nyprisen anvender data, som H1 ikke kan få adgang til, ligesom de anmeldte standardpriser er dokumentereret højere end de faktiske priser, som sammenlignelige køretøjer er blevet indregistreret til, hvilket fremgår af det aktindsigtsmateriale, som H1 har modtaget fra Motorstyrelsen og er vedlagt som bilag 5 og bilag 12.
Som anført i den supplerende stævning er det forhold, at Motorankenævnet er kommet frem til en anden værdi, ikke i sig selv en saglig begrundelse for at tilsidesætte H1´s værdiansættelse, og det kan ikke tages til indtægt for, at H1´s værdiansættelse i denne henseende kan kvalificeres som værende forkert.
For det første kan en anden værdiansættelse begrundes i, at der er tale om et skøn. En værdiansættelse kan ikke sættes på matematisk formel og der vil ved et skøn altid være en vis skønsusikkerhed, hvorfor der ofte tillades en vis skønsmargin. Derudover må det også lægges til grund, at der aldrig ved et skøn vil være en eksakt og fast værdi for et konkret køretøj.
For det andet kan den anden værdiansættelse eksempelvis også begrundes i, at Motorankenævnet har inddraget annoncer, som H1 ikke har inddraget, og ikke har været forpligtiget til at inddrage, da køretøjerne ikke var udbudt til salg på tidspunktet for køretøjets indregistrering. Kort sagt vil inddragelse af senere annoncer eller annoncer som H1 ikke havde kendskab til kunne forrykke skønnet.
Skatteministeriet har i duplikken side 4 gjort gældende, at Motorstyrelsen og Motorankenævnets opgave er at sikre en materiel korrekt afgørelse. Dette udsagn kan ingen være uenige i.
H1 har i Replikken side 5 afsnit 2.3. fremhævet, at begrebet en materiel korrekt afgørelse i relation til et skøn fremstår utopisk, da det skal haves for øje, at værdiansættelse af køretøjer ikke er en eksakt videnskab, men at en korrekt værdiansættelse altid vil ligge inde for et interval, hvor en værdiansættelse i den ene ende af intervallet er lige så korrekt som en værdiansættelse i den anden ende af dette interval.
Ved en kontrol (pristjek) af en værdiansættelse af et køretøj bliver det dermed afgørende, om selvanmelderen har fulgt de retningslinjer, som myndighederne har udstukket samt rammerne for skønsudøvelsen som følger af praksis. Er dette tilfældet, vil skønnet dermed ligge indenfor rammerne for skønsudøvelsen.
Hvis selvanmelderen har begået faktuelle fejl eller ikke har fulgt den praksis, der er sædvanlig for værdiansættelse af brugte køretøjer, så kan Motorstyrelsen og Motorankenævnet anfægte rigtigheden af den oprindelige værdiansættelse og tilsidesætte værdiansættelsen med den begrundelse, at den er forkert.
Modsat vil Motorstyrelsen og Motorankenævnet ikke blot ved at komme frem til en anden skønsmæssig værdi have påvist, at der var fejl ved det oprindelige skøn foretaget af den pågældende selvanmelder.
Som fremhævet i replikken side 6 er baggrunden for, at der kan være forskelle i værdiskønnet - uden at der er tale om fejl eller mangler begået af selvanmelderen - bl.a., at datagrundlaget for Motorstyrelsen, Motorankenævnet og selvanmeldere er forskelligt. I sådanne tilfælde vil det ene skøn ikke være mere rigtigt end det andet, og baggrunden for forskellige resultater er således, at datagrundlaget er forskelligt.
Problemstillingen vedrørende forskelligartet datagrundlag er og har været kendt for skattemyndighederne i en årrække, og branchen har efterspurgt mere detaljerede vejledninger eller adgang til det samme datagrundlag, som Motorstyrelsen har. Dette er også baggrunden for, at Motorstyrelsen siden 2018 har arbejdet på at udvikle et såkaldt semiautomatisk værdifastsættelsesværktøj - Estimatic - som har til formål at understøtte værdifastsættelsesprocessen. Formålet med værktøjet blev fremhævet af Motorstyrelsens daværende direktør, SJ i et nyhedsbrev af 18. december 2019, hvori han udtalte:
"...Det betyder, at selvanmelderne og Motorstyrelsens medarbejdere kommer til at sidde med det samme datagrundlag, når de arbejder med værdifastsættelse af køretøjer. Vi håber, det kommer til at betyde, at vores vurderinger af køretøjer generelt kommer til at ligge tættere på hinanden, end de gør i dag.
..." ...
Til trods for at problemstillingen var kendt og forsøgt løst, er systemet ikke tilgængeligt for selvanmeldere. Årsagen hertil er, at skatteforvaltningen har besluttet ikke at prioritere at bruge midler på at udvikle 2. fase af Estimatic, der skulle give selvanmelderne adgang til systemet. Dette skete på trods af, at der fra Folketinget var afsat midler til projektet. Beslutningen herom blev meldt ud på et møde den 26. maj 2021, hvilket fremgår af referatet, der er vedlagt som sagens bilag 8.
H1 sættes således på en umulig opgave, når datagrundlaget er så forskelligt, og der ikke er nogen udsigt til at datagrundlaget bliver ens.
I en situation som denne, hvor den eneste løsning til, at opnå et ensartet datagrundlag, således at skønnet kommer til at ligge tættere på hinanden ligger ved skatteforvaltningen. Det må også være skatteforvaltningen, der skal bære risikoen ved uensartede værdiansættelser. Det hverken kan eller skal være selvanmelderen, der skal bære risikoen herfor, jf. SKM2021.267.HR, som vedrørte værdiansættelse af fast ejendom i relation til et arveudlæg. I SKM2021.267.HR, udtalte Højesteret bl.a., at værdiansættelsescirkulæret bygger på en forudsætning om, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Dette gjaldt efter Højesterets opfattelse også, hvor de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke var blevet ajourført.
Hvis Skatteministeriet eksempelvis ønsker at det er importørernes anmeldte standardpriser, som skal anvendes til brug for fastsættelse af nyvognsprisen, så er det alene Skatteforvaltningen, som kan give adgang hertil, da det ikke er alle selvanmeldere, som kan få adgang til importørernes anmeldte standardpriser.
Tilsvarende skal rettens opmærksomhed henledes på, at selvanmelderne på nuværende tidspunkt alene har adgang til annoncer for køretøjer, som er udbudt til salg på forespørgselstidspunktet i de forskellige datasystemer. Selvanmelderne har ikke adgang til historiske data, da der er konstateret fejl i disse data.
Der er hverken i Motorstyrelsens afgørelse, Motorankenævnets afgørelse eller i Skatteministeriets processkrifter blevet forholdt til H1´s oprindelige angivelse. På intet tidspunkt har der været en angivelse af, hvorfor denne oprindelige angivelse var forkert. H1 gør gældende, at baggrunden herfor er, at angivelsen ikke var behæftet med fejl og ikke var forkert, hvorfor der i sagens natur heller ikke kan være noget at udsætte på den oprindelige angivelse.
Når det skal vurderes, om en angivelse er forkert, så er selve skønsresultatet - dvs. beløbet - ikke det afgørende. Tværtimod. Forskellige skøn kan i sagens natur afvige fra hinanden, uden at det kan siges, at det ene er mere korrekt end det andet, da beløbet afhænger af skønsgrundlaget og rammerne for skønnet. Derfor må spørgsmålet om, hvorvidt et skøn er forkert, afhænge af, om der er inddraget forkerte oplysninger eller taget udgangspunkt i forkerte køretøjsmodeller, årgange, oplysninger om udstyr mv.
Som det fremgår udførligt af bl.a. replikken, så er det et væsentligt problem, at datagrundlaget for myndighederne og selvanmelderne ikke er ens. Det er således helt ubestridt, at en selvanmelder ikke har adgang og ikke kan få det til standardpriser.dk. De konsekvenser og den eventuelle usikkerhed, der måtte følge af at datagrundlaget ikke er ens, skal ikke bæres af selvanmelderen, der ikke har noget indflydelse på hverken reglernes udformning, praksis og adgangen til data, jf. også den ovenfor fremhævede Højesteretskendelse SKM2021.267.HR.
Når retten skal vurdere, om det var berettiget at genoptage og ændre H1´s angivelse og dermed H1´s skøn, så må og skal lovregler, myndighedens egne værdiansættelsesvejledninger og praksis i øvrigt inddrages, da dette netop sætter rammerne for skønsudøvelse. Disse rammer skal følges af både selvanmelderen, Motorstyrelsen og Motorankenævnet i det omfang de er i overensstemmelse med loven.
Deraf H1´s anbringende om, at det ikke er godtgjort eller i det mindste sandsynliggjort, at H1 har begået faktuelle fejl eller ikke har fulgt den praksis, der er sædvanlig for værdiansættelsen af brugte køretøjer.
4.2. Subsidiære påstand - hjemvisning til fornyet behandling
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det skøn som Motorankenævnet har foretaget, er forkert og hviler på et forkert grundlag, da der er inddraget annoncer, som ikke efter de fastsatte retningslinjer og praksis er sammenlignelige og anvendelige. Skønnet medfører dermed et urimeligt resultat.
Derudover gøres det gældende, at det er en fejl, (1) at Motorankenævnet har lagt afgørende vægt på den anmeldte standardpris, som udtryk for den markedsdannende nypris og (2) at Motorankenævnet har nægtet fradrag for kilometerstand, uagtet at de sammenlignelige annoncer har en gennemsnitlig lavere kilometerstand end det i sagen omhandlede køretøj.
4.2.1. Ad annoncer - antallet, gamle annoncer og annoncer efter anmeldelsestidspunktet
Skatteministeriet påstår, at der kan inddrages annoncer, der ligger tidsmæssigt efter anmeldelsestidspunktet, herunder at disse annoncer underbygger en materielt korrekte værdiansættelse.
H1 har i den supplerende stævning gjort gældende, at H1´s udøvelse af et skøn med inddragelse af annoncer, der ligger efter anmeldelsestidspunktet, ikke kan anses som en fejl fra H1´s side, der kan begrunde, at der kan ske genoptagelse og tilsidesættelse af H1´s oprindelige værdiansættelse.
Det skal fremhæves, at selve vurderingen af, om en annonce for et køretøj er sammenlignelig, også er en vurdering og dermed et skønspræget element, som der ikke er noget matematisk facit på.
Hvis der er grundlag for at tilsidesætte den oprindelige værdiansættelse pga. fejl ved skønsudøvelsen - så kan alle relevante oplysninger - nye som gamle annoncer - inddrages, hvis de er retvisende, og hvis de kunne være inddraget på tidspunktet for værdiansættelsen. Det er i denne henseende væsentligt at påpege, at hvis der inddrages annoncer, som først er opstået efterfølgende, så kan der være en risiko for, at man ikke finder den daværende markedsværdi, da markedspriserne på køretøjer også påvirkes af konjunkturer. Derudover må det stå helt klart, at det ikke er oplysninger der kunne være inddraget på tidspunktet for den oprindelige værdiansættelse.
Hvis Motorankenævnet skulle have værdiansat køretøjet på tidspunktet for indregistreringen, kunne de heller ikke have inddraget de to annoncer, som først er offentliggjort 1-3 måneder efter værdiansættelsen af nærværende køretøj fandt sted.
Det er markedsprisen på anmeldelsestidspunktet, som findes med de annoncer, der er tilgængelige lige netop på anmeldelsestidspunktet. Markedspriser, der ligger efter anmeldelsestidspunktet, siger jo ret beset ikke noget om markedsprisen på anmeldelsestidspunktet, men alene noget om markedsprisen på dette senere tidspunkt.
Det kan dermed konkluderes, at der igen sker en skævvridning af datagrundlaget, idet sagsbehandlingstiden og det konkrete kontroltidspunkt derved bliver afgørende for antallet af efterfølgende annoncer, der kan inddrages.
Skatteministeriet har i duplikken side 5 bemærket, at Motorankenævnets skøn er baseret på et bredere og mere retvisende sammenligningsgrundlag end H1´s, da Motorankenævnets skøn er baseret på otte annoncer modsat H1´s fire annoncer. Det bestrides ikke, at otte er mere end fire, men det relevante er ikke antallet af annoncer, ligesom der ikke tages højde for de forskellige konjunkturer, som er i løbet af et år.
Som fremhævet i replikken er der ikke et minimumskrav til, hvor mange annoncer der skal anvendes. Motorstyrelsens praksis har dog været, at der som udgangspunkt skulle inddrages minimum 3 annoncer, hvilket H1 har sikret, er sket. Når der ikke er udmeldt et krav om et vis antal annoncer, så kan det ikke anses som et relevant forhold, hvorvidt næste instans inddrager endnu flere annoncer. Skulle man følge Skatteministeriets argument til dørs, så skulle der inddrages nye annoncer helt op til dato for at få et endnu bredere og mere retvisende billede.
Det er også forkert at antage, at inddragelse af annoncer på køretøjer, som ikke var udbudt til salg på tidspunktet for værdiansættelsen, automatisk medfører et mere retvisende billede. Som anført ovenfor sker der derimod en fordrejning af faktum, da der ikke er tale om retvisende annoncer.
Det samme gør sig gældende for annoncer, der er af ældre dato, idet disse heller ikke skal inddrages, da de ikke viser markedsprisen på anmeldelsestidspunktet. Der henvises til vejledningen for selvanmeldere bilag 3, hvoraf det på side 5 fremgår, at det skal søges i forhandlerannoncer (dvs. aktive annoncer fra forhandlere) og at mange liggedage kan betyde, at den udbudte pris ikke er udtryk for markedsprisen.
Rettens opmærksomhed henledes på, at H1 alene kan søge i aktive annoncer, og dermed slet ikke har haft adgang til at fremfinde annoncer for køretøjer, der ikke længere er til salg. De to annoncer der ligger langt tilbage i tid, har H1 således heller ikke haft adgang til, hvorfor det heller ikke kan anses som en fejl at disse ikke er inddraget i skønsgrundlaget.
1.1. Ad anvendelse af udsøgningsmateriale fra standarpriser.dk og nyvognsprisen
Motorankenævnet har lagt afgørende vægt på oplysninger fra standardpriser.dk til brug for nyprisen. Skatteministeriet har i duplikken anført, at dette er "... i fuld overensstemmelse med ankenævnets faste praksis. Det er endvidere i overensstemmelse med lovens ordlyd, forarbejder og formål at tage udgangspunkt i de indberettede importørpriser, der fremgår af standardpriser.dk." ...
Som det er fremhævet tidligere, er standardpriser.dk et lukket system, som selvanmeldere ikke kan tilgå. Systemet indeholder de anmeldte standardpriser fra importørerne af fabriksnye køretøjer. Parallelimporterede køretøjer anmeldes ikke. H1 og andre ikke autoriserede forhandlere har ikke og kan ikke få adgang til standardpriser.dk.
Der er således tale om oplysninger, der slet ikke er tilgængelig for selvanmeldere som H1. Det gøres i denne henseende gældende, at datagrundlaget for skønsudøvelse skal og bør være det samme. Én myndighed er således ikke berettiget til i sin skønsudøvelse at lægge afgørende vægt på oplysninger som på ingen måde kan blive tilgængelige for H1. Det er derfor forkert ikke at inddrage andre oplysninger end oplysninger fra standardpriser.dk, hvilket accentueres, når de andre oplysninger klart indikerer, at den markedsdannende pris er en anden end den, der fremgår af standardpriser.dk.
Som det også er fremhævet i replikken, er der en væsentlig skævvridning i det datagrundlag, der lægges til grund for fastsættelse af nyvognsprisen hos henholdsvis Motorstyrelsen, Motorankenævnet og selvanmelderen. I denne sammenhæng er det uden betydning, at selvanmelderen efterfølgende bliver bekendt med de konkrete oplysninger, som Skatteministeriet skriver i det indstregede, da dette først kommer til selvanmelderens kundskab, når og hvis der klages. Selvanmelderne har således ikke adgang til oplysningerne i "standardpriser.dk" på tidspunktet for værdiansættelsen.
Derudover bestrides det, at nyprisen efter lovens ordlyd, forarbejder og formål skal tage sit udgangspunkt i de indberettede importørpriser.
I U.2014.2755.H fandt Højesteret, at et køretøjs handelsværdi som nyt skulle fastsættes med udgangspunkt i den handelspris, der ville have været gældende her i landet for tilsvarende nye køretøjer på det tidspunkt, hvor det pågældende køretøj blev indregistreret eller ibrugtaget som nyt i udlandet, inklusive den registreringsafgift, der i givet fald skulle have været betalt efter de dagældende danske afgiftsregler.
På baggrund af ovenstående højesteretsdom gør H1 således gældende, at Motorstyrelsen og Motorankenævnets praksis vedrørende nypris er i strid med lovens ordlyd, forarbejderne og formålet med loven, da de indberettede importørpriser er højere end de faktiske priser, som sammenlignelige køretøjer bliver indregistreret til fra ny. Der gennemføres herved en beskatning på et forhøjet (og forkert) grundlag.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, som vedrører nyprisen:
"Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse..." ...
Af den juridiske vejledning (version 3.3), der var gældende i perioden 31. juli 2019 til 31. januar 2020, fremgår følgende af I.A.1.5.3.1.2 Personbiler og motorcykler: "... Den markedsdannende pris er typisk en gennemsnitspris mellem standardprisen og mindstebeskatningsprisen, eller en pris, der ligger mellem mindsteprisen og standardprisen." (H1´s understregning)
Det anførte i juridisk vejledning kan alene forstås på den måde, at der skal skønnes over, hvad den oprindelige faktiske nypris for et sammenligneligt brugt køretøj blev solgt til og dermed afgiftsberigtiget til i Danmark som nyt.
At det forholder sig sådan, underbygges tillige af det svar på spørgsmål 20, som Skatteministeren afgav til Folketingets Skatteudvalg i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007, hvor Skatteministeren skrev følgende:
"...Den nypris, der skal indgå i beregningen, skal ramme så tæt som muligt på den nypris, der kan siges at have været markedsdannende for den pågældende bil på det tidspunkt, bilen var ny..."
Det bestrides, at nyprisen efter standardpriser.dk skal anvendes. Ligeledes bestrides det, at der kan opsættes et krav om, at der skal være særlige holdepunkter for at afvige den anmeldte standardpris. En sådan tolkning af lovbestemmelserne om nyprisen er i direkte strid med lovens ordlyd og forarbejderne til loven, jf. nedenfor.
Registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9 indeholder reglerne for fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer. Selve afgiftsberegningen fremgår af registreringsafgiftslovens § 4.
Ordlyden af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., er følgende og angiver, hvad den afgiftspligtige værdi er for nye køretøjer:
"Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse..." ...
Af registreringsafgiftslovens § 9 stk. 1 og 2, fremgår følgende:
"Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.
Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance. Forhandlere underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris. ..." ...
Den nuværende ordlyd af registreringsafgiftsloven blev indført i 1996. Inden ændringen fremgik det direkte af loven, at den anmeldte standardpris skulle lægges til grund for afgiftsberigtigelsen. Helt op til lovændringen i 1996 havde man i Danmark et standardprissystem, hvorefter der i registreringsafgiftsloven (og i den tidligere lov om omsætningsafgift på motorkøretøjer) var en regel om, at nye køretøjer skulle afgiftsberigtiges på baggrund af den anmeldte standardpris.
Med ændringen i 1996 blev lovbestemmelsen i § 9 ændret, således at den anmeldte standardpris frit kunne fraviges i såvel opadgående som nedadgående retning. Begrundelsen herfor var i henhold til lovbemærkningerne til lovforslag nr. 248/1995 bl.a., at den af Europa-Kommissionen udstedte gruppefritagelse for motorkøretøjer forudsatte, at importøren ikke fastlægger bindende avancer.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget:
"...Ændring af registreringsafgiftslovens bestemmelse om faste priser
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens bestemmelser om anmeldelse af faste priser, der ikke må overskrides, ændres, så der i stedet kan anmeldes priser, der kan anvendes som køretøjets afgiftspligtige værdi, men som kan fraviges. Det foreslås samtidig, at såfremt et køretøj sælges til en højere pris end den anmeldte, er det den højere pris, der skal anvendes som afgiftspligtig værdi. Sådanne forhøjelser af prisen skal forhandleren meddele til told og skattemyndighederne.
Med hensyn til prisafvigelser i nedadgående retning lovfæstes kravet om, at den nedsatte pris skal indeholde positiv avance, såfremt den nedsatte pris skal danne grundlag for afgiftsberigtigelsen. Dette krav, som også har været gældende efter hidtidig praksis, skyldes, at registreringsafgiftens marginale afgiftsbelastning i henseende til værdien varierer fra 0 for visse varebiler til 180 pct. for almindelige personbiler. Der kan således være en kraftig tilskyndelse til at flytte avancen væk fra køretøjer med høj marginal sats. Avancebestemmelsen er dermed et meget vigtigt element i sikkerheden for, at der ikke sker afgiftsunddragelser.
Det vil med ændringen være muligt fortsat at anvende et system med landsdækkende importøranmeldte priser, som imidlertid alene er af vejledende karakter. Hermed bliver forhandleren ikke bundet af de anmeldte priser og rammes således ikke af den skærpede betingelse i Kommissionens nye forordning.
..." ...
Derudover fremgår det af bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, som vedrørte ændringen i registreringsafgiftslovens § 9, at:
"Til nr. 1Med den nye formulering kan bilimportørerne fortsat anmelde priser til told- og skattemyndighederne med den virkning, at de anmeldte priser som udgangspunkt anvendes som afgiftspligtig værdi. Forskellen i forhold til hidtil er, at der ikke længere er tale om priser, der i praksis er faste, men alene vejledende priser. Det er en betingelse for godkendelse af en anmeldt pris, at den indeholder en positiv bruttoavance, der er sædvanlig for branchen. Dette skal bl.a. forstås ud fra den baggrund, at forhandleren - som selv kan fastsætte sin salgspris - kan have mindre interesse i at afgiftsberigtige på grundlag af en anmeldt pris, som ikke indeholder en sædvanlig avance.
Endelig fastholdes princippet om, at der kun kan anmeldes en pris ad gangen for det samme køretøj...." ...
Det fremgår således direkte af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 9 og forarbejderne, at der er valgfrihed. Der er ikke i lovens forarbejder opstillet noget krav om, at der kun kan ske en fravigelse, såfremt der er særlige holdepunkter herfor. Det er også direkte fremhævet, at der alene er tale om vejledende priser. Det fremgår derimod direkte, at man ikke må binde forhandleren af de anmeldte priser, da dette vil stride mod EU-rettens konkurrenceregler. Når dette var tilfældet i 1996, så er det så meget desto mere gældende i dag.
4.2.2. Vedrørende faktiske nypriser på tilsvarende køretøjer
Det er kendt i såvel branchen som hos Motorstyrelsen, at nye køretøjer ikke bliver solgt til den anmeldte standardpris efter det blev muligt at afgiftsberigtige køretøjer til lavere priser end den anmeldte standardpris. Nye køretøjer bliver solgt til priser tæt på mindstebeskatningsprisen (dvs. importørens anskaffelsespris med tillæg af 9 % avance), hvilket også fremgår af det tidligere fremhævede afsnit i Den Juridiske Vejledning afsnit I.A.1.5.3.1, hvoraf der fremgår følgende:
"...Oprindelig nyprisUdgangspunktet for den oprindelige nypris er standardprisen, eller den pris der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt, dvs. køretøjets oprindelige nypris inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift. Den markedsdannende pris er typisk en gennemsnitspris mellem standardprisen og mindstebeskatningsprisen, eller en pris, der ligger mellem mindsteprisen og standardprisen.
..." ...
Det kan dermed også lægges til grund, at de priser, der fremgår af www.standardpriser.dk, er kalkulerede priser på nye køretøjer og ekstraudstyr. En kalkuleret pris er ikke det samme som den faktiske nyvognspris, der er den pris, som nye køretøjer sælges til i forbindelse med salg til brugere i Danmark. Den faktiske nyvognspris er derfor identisk med markedsprisen. De kalkulerede nyvognspriser, der kan findes på www.standardpriser.dk, er derimod ikke et udtryk for de faktiske nyvognspriser, men vejledende priser, hvorfor disse ikke alene kan lægges til grund for afgiftsberigtigelsen, når Motorstyrelsen er i besiddelse af oplysninger om de faktiske priser, som tilsvarende køretøjer er blevet indregistreret til fra ny i Danmark.
Ordlyd, forarbejder og formål tilsiger, at der skal tages udgangspunkt i de faktiske nyvognspriser, hvilket såvel bemærkningerne til § 2, nr. 1, i lovforslag nr. L 211 af 25. marts 1999 som Skatteministerens svar på spørgsmål 20 til Folketingets Skatteudvalg bekræfter fuldt ud.
Det bestrides også, at det har været sagligt berettiget af Motorstyrelsen at anvende www.standardpriser.dk, blot fordi der fortrinsvis var tale om køretøjer, der ikke havde været indregistreret i Danmark fra nye. H1 har anmodet om, og fået aktindsigt i de faktiske nyvognspriser. Retten kan derfor utvivlsomt lægge til grund, at Motorstyrelsen har været i besiddelse af disse oplysninger om faktiske nyvognspriser også på det tidspunkt, hvor Motorstyrelsen traf afgørelse. Det var derfor hverken sagligt eller velbegrundet, at både Motorstyrelsen og Motorankenævnet alene anvendte importørens vejledende pris, der for alle køretøjerne var højere end de faktiske nyvognspriser, som de sammenlignelige køretøjer var indregistreret til fra ny i Danmark. Officialprincippet gælder for både Motorstyrelsen og Motorankenævnet, hvorfor de har været forpligtet til at inddrage alt relevant information, der kunne give grundlag for en korrekt afgørelse.
Det fremlagte dataudtræk i bilag 5, er et udsnit af en aktindsigt i de faktiske nypriser på køretøjer, der er indregistreret i Danmark fra nyt. Bilag 5 er bearbejdet i bilag 12, som forklares uddybende nedenfor.
Når et køretøj indregistreres i Danmark fra nyt, indregistreres det som altovervejende hovedregel til fakturaprisen, dvs. den pris som køretøjet har kostet med fabriksmonteret udstyr. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med reglerne, så længe mindstebeskatningsprisen er overholdt. Det er derfor ikke korrekt, at dataudtrækket i bilag 5 indeholder nypriser fra standardpriser.dk, eller fra en af Motorstyrelsens afgørelser eller afgørelser truffet af et Motorankenævn, som Skatteministeriet skriver på side 6 i processkrift A. Det underbygges heller ikke af dataudtrækket, som netop vidner om at de faktiske nypriser ligger væsentligt under standardprisen for det i sagen omhandlede køretøj.
Det må anses for usagligt, at hverken Motorstyrelsen eller Motorankenævnet har inddraget materialet om faktiske nyvognspriser.
Det er korrekt, at det ikke var de markerede køretøjer med gult i bilag 5, som var relevante, men derimod de nederste 5 BMW’er, som ikke var markeret med gult.
Det drejede sig om indsigt i følgende:
Aktindsigten vedrørte således 5 køretøjer, hvor H1 anmodede om indsigt i de 5 stelnumre, således at udstyrsniveauet kunne efterprøves og sammenlignes. H1 fik alene aktindsigt i stelnumret på 3 af køretøjerne, mens H1, for så vidt angår de 2 øvrige køretøjer, alene har fået indsigt i vognkortet, således at udstyrsniveauet kan sammenlignes med det konkrete køretøj i sagen.
H1 har selv indhentet vognkortet på de køretøjer, som der var oplyst stelnumre på.
For det første har H1 fået bekræftet, at der var sket en fejl fra Motorstyrelsens side ved udlæsningen af dataene, idet der var sket en sammenlægning af 2 tal for så vidt angår køretøj i række nr. 86623.
MP fra Motorstyrelsen skriver således følgende:
"...
Under henvisning til vores telefonsamtale vil jeg besvare din henvendelse.
Det er er min opfattelse at ved udsøgningen er sket en fejl, for så vidt angår den afgiftspligtige værdi på 1.199.440 kr. og registreringsafgiften på 1.882436 kr. Disse tal er udtryk for en sammenlægning af 2 tal, som ikke er korrekt.
Køretøjet blev indregistreret den 29.12.2015 med en bruttoafgiftspligtig værdi på 612.090 kr. Denne bruttoafgiftspligtige værdi blev reduceret med 12.370 kr. (Fradrag for ESP, ABS, Radio og Airbags), så den afgiftspligtige værdi blev 599.720 kr., som "udløste" en fuld registreringsafgift på 1.018.921 kr. (efter 180% afgift)
Dette køretøj er den 13.2.2016 er køretøjet omberegnet efter en sats på 150%, hvilet medførte en registreringsafgift på 863.515 kr...." ...
Mailen vedlægges som bilag 10.
H1 har på baggrund af de indhentede vognkort konkluderet, at de faktiske indregistrerede køretøjer udstyrsmæssigt ligger forholdsvis tæt på det konkrete køretøj.
Oversigt over udstyr og tilhørende vognkort vedlægges som bilag 11 og bilag 14.
På baggrund af Motorstyrelsens oplysninger kan det konkluderes, at den gennemsnitlige faktiske nyvognspris for de 5 køretøjer, som de facto er indregistreret i Danmark fra ny, er kr. 1.304.157,80.
Derudover har H1 en prøveadgang til Estimatic, og H1 har i denne henseende indtastet de 3 køretøjer, som H1 har fået stelnummeret på, i Estimatic.
Estimatic tager udgangspunkt i standardpriser.dk, og ved at indtaste de 3 køretøjer i Estimatic får man dermed den værdi, som Motorstyrelsen ville være kommet frem til, når der tages udgangspunkt i standardpriser.dk.
H1 har samlet tallene i et oversigtsark, som fremlægges som bilag 12.
Det fremgår heraf bl.a.:
Ovenstående i bilag 12 dokumenterer i øvrigt, at de kalkulerede nyvognspriser er for høje i forhold til de faktiske nyvognspriser, idet de faktiske nyvognspriser i alle tilfælde er væsentlig lavere end de kalkulerede nyvognspriser.
Derudover fremgår det af det modtagne aktindsigtsmateriale til sagens bilag 5 med alt tydelighed, at priserne på standarpriser.dk ikke er i overensstemmelse de almindelige priser, som en bruger skal betale for et tilsvarende nyt køretøj.
H1 er helt enig i, at det er relevant at kende niveauet af ekstraudstyr, hvis det skal vurderes, om et køretøj er sammenligneligt, idet der selvsagt er forskel på, om ekstraudstyret består af læderinteriør eller gulvmåtter. Det skal dog i denne sammenhæng fremhæves, at den manglende adgang for H1 til standardpriser.dk, og det forhold, at Motorstyrelsen ikke vil udlevere stelnumre på to af køretøjerne, gør, at det ikke er muligt at lave en fuldstændig beregning af ekstraudstyret for de enkelte køretøjer på baggrund den adgang, som H1 har. H1 kan derfor alene forsøge at angive et udstyrsniveau på baggrund af de tilgængelige data i sagen.
På baggrund af det tilgængelige datagrundlag på sagen og Motorstyrelsens prisliste/niveauliste for ekstraudstyr, jf. Motorstyrelsens afgørelse af 7. april 2020, (sagens bilag 2), side 6-9, er der foretaget en forsimplet beregning af det totale ekstraudstyr for køretøjer 86621 og 86634. Denne beregning viser, at køretøjerne har ekstraudstyr for henholdsvis kr. 178.160 og kr. 460.096 ifølge de vejledende priser. Det er dog væsentligt at bemærke, at der alene er fundet prisen for en begrænset mængde af ekstraudstyr for disse to køretøjer, jf. bilag 14, som indeholder beregningen stillet op efter krydserne sat i bilag 12. Trods den umiddelbare forskel i udstyr, er bilerne solgt og indregistreret til en nyvognspris på henholdsvis kr. 1.263.389,00 og kr. 1.166.211,00.
Det fastholdes således, at det er forkert alene at lægge vægt på standardpriser.dk, da der er tale om fiktive/kalkulerede priser, som afviger fra de dokumenterede faktiske nyvognspriser, der må anses for at have været markedsdannende, jf. skatteministerens svar citeret ovenfor.
Et skøn, som alene er baseret på standardspriser.dk, må anses for et fejlagtigt skøn, når det er kendt af myndigheden, at de oplyste priser ikke svarer til de faktiske priser, som sammenlignelige køretøjer er blevet indregistreret til fra ny i Danmark.
4.2.3. Ad kilometerstand
Det er en fejl, at Motorankenævnet har nægtet regulering for køretøjets kilometerstand ud fra en henvisning til normkilometerstanden for kørsel, jf. registreringsbekendtgørelsens § 29, når de køretøjer, som værdien er fastsat ud fra, har en km-stand, der væsentligt afviger fra km-standen for køretøjet, som skal værdiansættes. Registreringsafgiftslovens § 29 lyder som følger:
"Kilometerstand§ 29. Der beregnes et standardtillæg eller standardfradrag til den afgiftspligtige værdi af en person- eller varebil, hvis det antal kilometer, bilen har kørt, fraviger fra det normale antal som angivet i stk. 3 med mere end 10 pct., jf. dog stk. 2. En eventuel regulering sker med hele fravigelsen. Skatteforvaltningen offentliggør satser for kilometertillægget/-fradraget.
Stk. 2. Der beregnes ikke et standardtillæg eller standardfradrag efter stk. 1, hvis bilens ejer eller Skatteforvaltningen modsætter sig brug af standarden med henvisning til, at tillægget/fradraget vil føre til et afgiftsgrundlag, der strider mod § 26.
Stk. 3. Normal kørsel er:
..." ...
Bestemmelsen i § 29 relaterer sig til brugen af niveaulister, hvor priserne oprindeligt blev fastsat ud fra en normkilometerstand. Oplysningerne i niveaulisterne har dog udviklet sig over tid, således at der ved oplysninger i de seneste niveaulister er oplyst en gennemsnitskilometerstand for de køretøjer, som danner handelsprisen for køretøjerne i niveaulisterne. Når den gennemsnitlige kilometerstand kendes for de køretøjer, som værdifastsættelsen skal tage udgangspunkt i, skal nedslag for kilometerstand således vurderes ud fra de annoncerede køretøjer og ikke ud fra normkilometerstanden, da dette ikke vil give et retvisende prisniveau.
H1 modsætter sig brugen af standarden, da det vil stride imod bekendtgørelsens § 26, som angiver, at den afgiftspligtige værdi er køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter registreringsafgiftsloven, ved salg til bruger her i landet.
Dette er også i fuld overensstemmelse med Motorstyrelsens praksis.
I den juridiske vejledning version 3.7 30.07.21 afsnit I.A.1.5.3.1.2 Personbiler og motorcykler fremgår følgende:
"...
Kilometerstand
Efter registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26, stk. 2, skal den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj. Et køretøjs handelspris fastsættes derfor som udgangspunkt konkret ud fra køretøjer, der udbydes til salg ved annoncer. De annoncerede køretøjers handelspris er fastsat blandt andet ud fra deres kilometerstand. En højere kilometerstand medfører typisk en lavere handelspris og omvendt.Motorstyrelsen modsætter sig på den baggrund regulering ud fra standardnormkilometeren i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, stk. 3, jf. § 29, stk. 2. Reguleringen for kilometerstand foretages i stedet ud fra registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 28, stk. 1.
Ved den skønsmæssige regulering for kilometerstand tager Motorstyrelsen udgangspunkt i annoncerede handelspriser for tilsvarende køretøjer og kilometerstanden for disse køretøjer. Det betyder, at Motorstyrelsen anvender et gennemsnit af kilometerstanden for de annoncerede køretøjer. Gennemsnittet af handelspriserne for de annoncerede køretøjer kaldes handelsprisniveauet og udgør sammenligningsgrundlaget ved værdifastsættelsen.
Der foretages en regulering ud fra afvigelsen mellem kilometerstanden for det køretøj, der skal værdifastsættes, og den gennemsnitlige kilometerstand for de annoncerede køretøjer.
...
Vedrørende niveaulister og kilometerstand
Motorstyrelsen har suspenderet brugen af niveaulister til fastsættelse af den afgiftspligtige værdi. Et køretøjs handelspris fastsættes ikke længere ud fra en standardiseret niveaulistepris, hvorfor en standardregulering for kilometerstand vil føre til en afgiftspligtig værdi, der vil stride mod registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26." ...
Motorankenævnets anvendelse af standarden strider således imod registreringsbekendtgørelsens § 26, og dette er tillige medvirkende til, at Motorankenævnets skøn hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat. Det siger sig selv, at et køretøj, der har kørt langt flere kilometer, end de køretøjer som det sammenlignes med, isoleret set er mindre værd, hvilket der skal tages højde for. Enhver der køber et køretøj vil se på de kørte kilometer, idet kørte kilometer er et væsentligt udtryk for nedskrivningen af køretøjets oprindelige værdi. Et større kilometerantal vil helt naturligt have betydning for værdiansættelsen.
Derudover strider Skatteministeriets udsagn i nærværende sag imod Motorstyrelsen egen juridiske vurdering.
I relation til køretøjets kilometerstand og dokumentation herfor er der i kontrolsagen fremlagt køretøjets elektroniske kørebog, og de 125.000 km er således sat ud fra en gennemsnitsbetragtning. Den elektroniske kørebog fremgår i sagens bilag 13.
Skatteministeriet har anført følgende:
"Det bemærkes i øvrigt, at hvis kilometerstanden rent faktisk var lavere end, hvad der blev lagt til grund af Motorankenævnet, ville dette alt andet lige have ført til en højere afgiftspligtig værdi."
H1 er enig i udsagnet. Det skal påpeges, at H1 således blot påpeger, at den kilometerstand, som Motorankenævnet har lagt til grund, er fejlbehæftet i modsætning til den kilometerstand, som H1 har anvendt.
Slutteligt gøres det gældende at Motorankenævnet ikke konkret har begrundet og underbygget, hvorledes nævnet kommer frem til en handelsværdi på kr. 630.000, der er således ikke konkret angivet hvorledes der er taget højde for forskellen i udstyrsniveau, og afgørelsen fremstår dermed ikke begrundet i tilstrækkeligt omfang. H1 har således ikke mulighed for at komme med indsigelser til de forhold, som Motorankenævnet har lagt vægt på ved udvælgelsen af de pågældende annoncer.
..."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
"...
3. SKATTEMINISTERIETS ANBRINGENDER
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse, hvorved ankenævnet har foretaget en skønsmæssig værdiansættelse af køretøjet, da skønnet hverken er udøvet på et urigtigt grundlag eller har ført til et urimeligt resultat for sagsøgeren.
Motorstyrelsen og Motorankenævnet har til opgave at foretage den skønsmæssige værdiansættelse af brugte biler efter registreringsafgiftslovens § 10. Værdiansættelsen af brugte motorkøretøjer er nærmere reguleret i bl.a. registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 26 og 28, hvoraf fremgår, at køretøjet skal værdiansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand, og at køretøjet skal værdiansættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer eller forringelser som følge af ombygning og øvrige beskaffenhed.
Ud over fastsættelse af køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet (dvs. køretøjets handelspris som brugt), som registreringsafgiftslovens § 10 foreskriver, skal Motorstyrelsen og Motorankenævnet tillige fremfinde køretøjets nypris, idet både køretøjets aktuelle handelspris og dets nypris indgår i beregningen af den samlede registreringsafgift for et brugt køretøj efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6. Ved at sammenholde køretøjets nypris med dets handelsværdi som brugt beregnes et værditab på køretøjet, som har betydning for afgiftsberegningen, idet lovens skalaknæk mv. nedskrives med den beregnede værditabsprocent.
Skattemyndighederne har dermed til opgave både i relation til handelsprisen og nyprisen at opnå en materielt korrekt værdiansættelse, og myndighederne kan i den forbindelse inddrage alle forhold af relevans for værdiansættelsen.
Motorankenævnet har i den indbragte afgørelse fulgt den sædvanlige værdiansættelsesprocedure for brugte motorkøretøjer, der følger af registreringsloven og fast vurderingspraksis, og ankenævnet har ikke begået fejl ved skønsudøvelsen. Skønnet er endvidere udøvet på et sagligt grundlag, og ingen uvedkommende hensyn har påvirket værdiansættelsen.
Om det omhandlede køretøjs nypris anfører sagsøgeren i den supplerende stævning, side 6, 5. afsnit, at sagsøgeren fastsatte nyprisen til 1.226.000, "svarende til de oplyste nyvognspriser i de pågældende annoncer fremlagt i sagen". Der fremgår imidlertid ingen nyvognspriser af de af sagsøgeren fremlagte annoncer (bilag 6), og sagsøgeren har trods opfordret (C) hertil ikke fremlagt nogen dokumentation for den opgjorte nypris.
Motorankenævnet har derimod fastsat det omhandlede køretøjs nypris med udgangspunkt i oplysninger fra hjemmesiden standardpriser.dk, hvilket er i fuld overensstemmelse med ankenævnets faste praksis, lovens ordlyd, forarbejder og formål, jf. nærmere herom afsnit 4.1.3.
Køretøjets handelspris er fastsat med udgangspunkt i oplysninger om annoncepriser for tilsvarende brugte motorkøretøjer udbudt til salg, jf. herved bilag 1, side 15-17.
Sagsøgerens skøn over handelsprisen er alene baseret på fire annonceeksempler, hvoraf den ene annonce ikke er sammenlignelig med det omhandlede køretøj, da annonceperioden for køretøjet var usædvanlig lang. Det bemærkes da også, at sagsøgeren i den supplerende stævning, side 6, tredjesidste afsnit, anfører, at sagsøgeren alene "fandt 3 sammenlignelige køretøjer", da sagsøgeren skulle værdiansætte det omhandlede køretøj.
Motorankenævnets skøn er derimod baseret på otte annoncer for køretøjer, der alle er sammenlignelige med sagsøgerens køretøj, herunder de tre annoncer, som sagsøgeren anvendte. Ankenævnets skøn er dermed baseret på et bredere sammenligningsgrundlag end sagsøgerens.
Der er i fast retspraksis i sager om prøvelse af værdiansættelsen af brugte køretøjer foretaget af et motorankenævn lagt afgørende vægt på, at motorankenævnene efter deres sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger, som nævnene foretager hvert år, har en særlig sagkundskab og betydelig erfaring ved vurdering af køretøjer, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte værdiansættelsen, jf. f.eks. SKM2003.12.VLR, SKM2003.376.VLR, SKM2004.186.ØLR og SKM2016.549.VLR samt U.2009.1026 H (landsrettens dom).
Det er desuden - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skatte- og afgiftsmyndighedernes værdiskøn - en forudsætning for tilsidesættelsen af Motorankenævnets værdiansættelse, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. U.2009.476/2H, U.2016.191H, U.2014.2063 H og U.2009.1026 H (landsrettens dom).
Sagsøgeren har ikke påvist, at der er grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets værdiskøn, og de af sagsøgeren i den supplerende stævning fremsatte indsigelser fører hverken hver for sig eller tilsammen til et andet resultat, jf. nedenfor afsnit 4.1.
3.1 Sagsøgerens indsigelser kan ikke føre til en tilsidesættelse af Motorankenævnets afgørelse
Skatteministeriet forstår sagsøgerens processkrifter sådan, at sagsøgeren overordnet gør gældende, at Motorstyrelsen (og Motorankenævnet) ikke var berettiget til at tilsidesætte sagsøgerens skønsmæssige værdiansættelse, idet styrelsen ikke havde påvist fejl ved det udøvede skøn, jf. herved den supplerende stævning, side 9, 4. og 5. afsnit. Det er sagsøgerens hovedsynspunkt, at Motorstyrelsen og Motorankenævnet var afskåret fra overhovedet at tage skridt til at ændre den af sagsøgeren foretagne værdiansættelse, fordi sagsøgeren var selvanmelder.
Heroverfor gør Skatteministeriet bl.a. gældende, at Motorstyrelsen (og et Motorankenævn) som led i en iværksat kontrol af en selvanmelders værdiansættelse kan ændre en selvangiven værdi og på baggrund af denne kontrol sætte sit eget skøn i stedet, såfremt skattemyndighederne sandsynliggør, at en selvanmelders værdiansættelse er forkert, og at Skatteministeriet i den foreliggende sag har sandsynliggjort dette, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.1.
Hvis Skatteministeriet får medhold heri, forstår ministeriet sagsøgerens processkrifter sådan, at sagsøgeren gør en række konkrete indsigelser gældende over for det af skatteforvaltningen foretagne skøn.
Sagsøgeren gør bl.a. gældende, at Motorankenævnet ved værdiansættelsen af køretøjets handelspris ikke er berettiget til at anvende annoncer, der ikke var tilgængelige, da sagsøgeren foretog sin værdiansættelse af køretøjet (afsnit 3.1.2), at Motorankenævnet ved værdiansættelsen af køretøjets nypris ikke har været berettiget til at lægge afgørende vægt på oplysninger fra standardpriser.dk (afsnit 3.1.3), og at anvendelsen af normkilometerstanden i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, stk. 3, strider imod bekendtgørelsens § 26 (afsnit 3.1.3).
Heroverfor gør ministeriet overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at Motorankenævnets værdiskøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, og at der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets værdiansættelse.
3.1.1 Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets skøn - ikke sagsøgerens
Som nævnt forstår Skatteministeriet sagsøgerens hovedsynspunkt sådan, at sagsøgeren gør gældende, at der skal noget særligt til, og at der gælder en særlig (høj) ’tærskel’ for, at skattemyndighederne overhovedet kan ’genoptage’ en værdiansættelse foretaget af en selvanmelder, og at fordi sagsøgeren er selvanmelder, forudsætter en tilsidesættelse af sagsøgerens selvangivne skønsmæssige værdiansættelse, at skattemyndighederne påviser fejl ved det udøvede skøn, samt at skattemyndighederne ikke har påvist sådanne fejl, jf. herved den supplerende stævning, side 9, 4. og 5. afsnit. Ministeriet bemærker, at en sådan retsstilling ville kræve særlige holdepunkter i loven, og at sådanne holdepunkter hverken findes i registreringsafgiftsloven eller dens forarbejder.
Det er uklart for ministeriet, hvad sagsøgeren mener, når sagsøgeren anfører, at Motorstyrelsen og Motorankenævnet ikke har en videre kontrolbeføjelse, end hvad der følger af de almindelige regler om genoptagelse, jf. replikken, side 2, næstsidste afsnit.
Indledningsvis bemærkes, at de kriterier, der fremgår af retspraksis om tilsidesættelse af skattemyndighedernes værdiskøn, ikke angår den situation, hvor myndighederne kontrollerer en værdiansættelse, der som udgangspunkt er foretaget af en selvanmelder registreret efter registreringsafgiftslovens § 15. Det følger af registreringsafgiftslovens § 14, stk. 1, at en virksomhed registreret efter § 15 bl.a. kan angive afgiften af et køretøj og periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet afgiften af.
Videre følger det af § 14, stk. 2, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet ved registreringsafgiftsbekendtgørelsen.
Endelig følger det af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 3, at en registreret virksomheds (selv-)angivelse af værdien af et køretøj kan blive genstand for kontrol. En sådan kontrol var forudsat allerede ved indførelsen af selvanmelderordningen, jf. herved lov nr. 221 af 26. maj 1971, § 16, stk. 2, og kontrolbestemmelsen blev ligeledes videreført ved den efterfølgende udvidelse af selvanmelderordningen til at omfatte værdiansættelsen af brugte køretøjer ved ændringslov nr. 265 af 23. april 2008, § 1, nr. 10, jf. lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007.
Det er en naturlig følge af denne kontrolbestemmelse og af selve karakteren af selvanmelderordningen, at skattemyndighederne har adgang til - såfremt den gennemførte kontrol måtte give anledning hertil - at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af det pågældende køretøj i forbindelse med kontrollen, når skattemyndigheden sandsynliggør, at den angivne værdi er forkert, jf. herved bilag 17 til lovforslag nr. 42 af 14. december 2007, der indeholder skatteministerens kommentar til G1´s henvendelse af 22. januar 2008, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
"Hertil bemærkes for så vidt angår beregningsmetoden, at fastsættelsen af et brugt køretøjs handelsværdi efter loven og EU-retten skal bero på et skøn fra køretøj til køretøj. Ved skønnet tages der bl.a. udgangspunkt i køretøjets alder, stand, tilbehør og udstyr. Forvaltningens skøn kan prøves i det administrative klagesystem og af domstolene.
Hvis, som foreslået af G1, dette skøn skal standardiseres, vil der skulle fastlægges gennemsnitlige standarder. Det vil bevirke, at nogle køretøjer vil blive værdiansat for højt, medmindre staten skal bære et provenutab.
Med forslaget om at udvide ordningen med registrerede virksomheder til også at omfatte værdiansættelsen af brugte biler, vil de registrerede virksomheder under strafansvar skulle "selvangive" den afgiftspligtige værdi.
Hvis forvaltningen ikke er enig i en angiven værdi af et køretøj, må forvaltning sandsynliggøre, at den angivne værdi er forkert. Dermed styrkes forhandlernes retsstilling ved afgiftsberigtigelsen af et køretøj." ...
Det er altså ikke korrekt, når sagsøgeren anfører (replikken, side 3, næstsidste afsnit), at "der slet ikke har været hjemmel til at genoptage og foretage et fornyet skøn", og det fremgår i øvrigt intetsteds af lovens bestemmelser, forarbejderne til bestemmelserne eller bekendtgørelsen om registreringsafgift, at der med ordningen om registrerede virksomheder (selvanmelderordningen) skulle være tale om, at Motorstyrelsens og Motorankenævnets (myndigheds-)kompetence til skønsmæssigt at værdifastsætte køretøjer blev overladt til de registrerede virksomheder uden mulighed for kontrol.
Tværtimod fremgår det direkte af lovmotiverne, at skatteforvaltningen kan ændre en selvangiven værdi og sætte sit eget skøn i stedet, såfremt skatteforvaltningen sandsynliggør, at en selvanmelders værdiansættelse er forkert. Det kræves altså ikke, at Motorstyrelsen eller Motorankenævnet godtgør, at selvanmelderen har begået "faktuelle fejl eller ikke har fulgt den praksis, der er sædvanlig for værdiansættelse af brugte køretøjer", cf. replikken, side 6, 2. afsnit.
Kompetencen til at træffe afgørelse om værdiansættelsen af et brugt motorkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 10 tilkommer dermed udelukkende skattemyndighederne og ikke en selvanmelder (en registreret virksomhed).
At skattemyndighederne kan ændre en selvangiven værdi og sætte sit eget skøn i stedet, er da også fornyeligt blevet bekræftet i den upåankede dom fra Retten i Næstved (SKM2022.32.BR), hvor retten udtalte følgende:
"Ifølge registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1, skal en registreret virksomhed til told- og skatteforvaltningen angive afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering i Køretøjsregisteret mod forevisning af bevis for virksomhedens registrering, jf. § 15, stk. 5. En angivelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne afgift, jf. bestemmelsens stk. 2 (tidligere stk. 3).
Det følger heraf, at skattemyndighederne har hjemmel til at foretage en kontrol, og herunder foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af det omhandlede køretøj i forbindelse med kontrollen, såfremt det sandsynliggøres, at den af selvanmelderen angivne værdi er forkert." ...
I den foreliggende sag førte den af Motorstyrelsen foretagne kontrol netop til en ændring af sagsøgerens afgiftstilsvar, da sagsøgerens værdiansættelse ikke var korrekt. Motorstyrelsen har hermed sandsynliggjort, at den af sagsøgeren angivne værdi var forkert, hvorfor Motorstyrelsen ved sin afgørelse af 7. april 2020 (bilag 2) og sidenhen Motorankenævnet ved sin afgørelse af 23. marts 2021 (bilag 1) var berettiget til at skønne over værdien af det omhandlede køretøj.
Da Motorstyrelsen (og efterfølgende Motorankenævnet) var berettiget til at skønne over værdien af det omhandlede køretøj, påhviler det herefter sagsøgeren - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skatte- og afgiftsmyndighedernes værdiskøn - at godtgøre, at Motorankenævnets værdiansættelse er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, førend værdiansættelsen kan tilsidesættes, jf. U.2009.476/2H, U.2016.191H, U.2014.2063 H og U.2009.1026H (landsrettens dom).
Dette er ligeledes blevet bekræftet ved SKM2022.32.BR, hvor byretten udtalte følgende:
"Det må antages, at Motorankenævnet i kraft af sin virksomhed har en særlig sagkundskab på dette område, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte motorankenævnets afgørelse.
Retten finder det ikke godtgjort, at motorankenævnets skøn - der er foretaget på baggrund af annonceeksempler over biler udbudt til salg i perioden fra den 13. juni 2015 til den 16. april 2016 - er foretaget på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for H1." ...
Sagsøgeren har ikke ført bevis for, at et sådant sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse skulle eksistere i den foreliggende sag.
Sagsøgeren har trods opfordret (C) hertil ikke fremlagt nogen dokumentation for den af sagsøgeren opgjorte nypris til 1.226.000 kr. Det bemærkes, at sagsøgeren følgelig ikke kan begrunde sin manglende opfyldelse heraf med fejl begået af sagsøgeren, der (ifølge sagsøgeren) skulle være blevet - men ikke blev - opdaget af hverken Motorstyrelsen eller Motorankenævnet, og som ikke senere kan berigtiges, da sagsøgeren af ikke nærmere forklarede årsager ikke har gemt dokumentationen, til trods for at sagsøgeren havde anledning hertil, da der verserede en administrativ klagesag og nu verserer en retssag om netop dette forhold, cf. replikken, side 9, tredje- og fjerdesidste afsnit.
Videre bemærkes det, at det ikke er korrekt, når sagsøgeren anfører (replikken, side 9, tredjesidste afsnit), at der "alene er en forskel i nyvognsprisen fra den oprindelige dokumentation til den i klagesagen fremsendte på kr. 3.395". Som ligeledes beskrevet i svarskriftet (side 2, 1. afsnit) og i duplikken (side 2, 3. afsnit) havde sagsøgeren oprindelig angivet, at køretøjets nypris udgjorde 1.226.000 kr. Da der ved beregningen af registreringsafgift for brugte køretøjer tages udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift, må det lægges til grund, at den af sagsøgeren oprindeligt angivne (men udokumenterede) nypris er inkl. ekstraudstyr, jf. herved Den juridiske vejledning, 2022-1, afsnit I.A.1.5.3.1.2.
I forbindelse med, at Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse blev sendt i høring til sagsøgeren, fremsendte sagsøgeren bl.a. en ny beregning af køretøjets nypris, jf. Motorankenævnets afgørelse (bilag 1, side 13, 1, og 3. afsnit). Af beregningen fremgik en pris uden ekstraudstyr på 1.229.395 kr. Med tillæg af ekstraudstyr på 333.500 kr. var nyprisen opgjort til 1.562.895 kr. Forskellen mellem den af sagsøgeren oprindeligt angivne nypris og den af sagsøgeren under klagesagen senere angivne nypris er altså rettelig 336.895 kr.
Sagsøgerens synspunkt (replikken, side 8, tredje afsnit) om, at en række nyere brugte køretøjer skulle være steget i værdi, bestrides i det hele som udokumenteret. Selv for det tilfælde, at enkelte nyere brugte køretøjer måtte være steget i værdi, må dette utvivlsomt være en undtagelse, og det bestrides derfor som udokumenteret, at dette skulle være tilfældet for det omhandlede køretøj.
3.1.2 Motorankenævnet kan inddrage annoncer, der ligger efter anmeldelsestidspunktet
Videre har sagsøgeren som nævnt gjort indsigelse mod, at Motorankenævnet i sin værdiansættelse af køretøjets handelspris har anvendt annoncer, der ikke var tilgængelige, da sagsøgeren foretog sin værdiansættelse af køretøjet, jf. herved den supplerende stævning, side 12, næstsidste afsnit.
Skattemyndighederne har til opgave at foretage en materielt korrekt værdiansættelse på baggrund af alle relevante forhold og dermed på baggrund af alt det materiale, som er tilgængeligt for skattemyndighederne.
Motorankenævnet kan derfor også inddrage relevant annoncemateriale, som sagsøgeren ikke var i besiddelse af på anmeldelsestidspunktet, herunder annoncer, som ligger før eller efter anmeldelsestidspunktet, så længe annoncerne kan siges at være relevante for prisdannelsen for sammenlignelige køretøjer.
3.1.3 Motorankenævnet er berettiget til at anvende nypriser fra standardpriser.dk
Sagsøgeren gør gældende, at Motorstyrelsen og Motorankenævnet ikke er berettiget til at "lægge afgørende vægt på oplysninger fra standardpriser.dk", da sagsøgeren ikke har haft adgang til oplysningerne, og da oplysningerne "ikke giver et retvisende billede af de reelle nypriser", jf. herved den supplerende stævning, side 9, sidste afsnit.
Hertil bemærkes indledningsvis, at Motorstyrelsen ikke anvendte standardpriser.dk ved fastsættelsen af det omhandlede køretøjs nypris. Derimod fremgår det af Motorstyrelsens uddybende begrundelse, at "nypris inkl. evt. ekstraudstyr er fundet via Niveauliste", jf. bilag 2, side 12, øverst.
For så vidt angår sagsøgerens bemærkning om, at sagsøgeren og andre selvanmeldere ikke har adgang til oplysningerne, bemærkes, at hjemmesiden standardpriser.dk indeholder officielle oplysninger fra importører om nypriser i Danmark på importerede køretøjsmodeller. Hver type køretøj har et specifikt modeltypenummer, som Motorstyrelsen anvender til at fremfinde nyprisen for det brugte køretøj, for hvilket der skal foretages en afgiftsberegning. Hjemmesiden standardpriser.dk indeholder importøranmeldte generelle standardpriser for et køretøj af det pågældende mærke og model. På standardpriser.dk findes også anmeldte standardpriser for konkrete køretøjer (på stelnummer), f.eks. et køretøj, som er blevet solgt som leasingkøretøj ved førstegangsindregistreringen og afgiftsberigtiget med forholdsmæssig afgift.
Sådanne standardprisanmeldelser for konkrete køretøjer (på stelnummer) findes alene for køretøjer, der er importeret her til landet som nye og førstegangsindregistreret og afgiftsberigtiget første gang som nye her i landet. Da sagsøgeren importerede det omhandlede køretøj som brugt, findes der ingen standardprisanmeldelse for det konkrete køretøj.
Motorstyrelsen tager ved afgiftsberegningen for brugte køretøjer i henhold til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, udgangspunkt i den anmeldte generelle standardpris for et køretøj af tilsvarende mærke og model, der kan fremfindes ved opslag på standardpriser.dk. Derimod tages der ikke udgangspunkt i en eventuelt anmeldt standardpris for et konkret køretøj på stelnummer (der evt. er solgt som leasingkøretøj), som det tidligere måtte være afgiftsberigtiget til, da nyprisen efter loven skal afspejle den almindelige markedsdannende pris for et køretøj af tilsvarende mærke og model ved salg til bruger, jf. nærmere nedenfor.
Der er efter registreringsafgiftsloven ikke noget til hinder for, at skattemyndighederne (i dette tilfælde Motorankenævnet) inddrager oplysninger fra vurderingsværktøjer, som sagsøgeren ikke kan eller ikke ønsker at betale for at få adgang til. Udprint af de konkrete oplysninger fra standardpriser.dk, der er anvendt i Motorankenævnets vurdering af det omhandlede køretøj, er i øvrigt en del af ankenævnets sagsakter, som var sagsøgeren bekendt.
Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at det omhandlede køretøjs faktiske nypris er ukendt, jf. herved den supplerende stævning, side 6, 5. afsnit. Køretøjet havde som nævnt ikke tidligere været afgiftsberigtiget her i landet, da det blev importeret af sagsøgeren som brugt og anmeldt til førstegangsindregistrering og afgiftsberigtigelse som brugt. Det var både sagligt og berettiget, at Motorankenævnet fremfandt køretøjets nypris ved opslag på standardpriser.dk af den anmeldte generelle standardpris for et køretøj af tilsvarende mærke og model, og der er ikke grundlag for at fastslå, at Motorankenævnet ved fastsættelsen af nyprisen på det omhandlede køretøj generelt har været uberettiget til at inddrage oplysningerne om køretøjets nypris fra standardpriser.dk - heller ikke med henvisning til, at sagsøgeren ikke har adgang til oplysningerne.
For så vidt angår sagsøgerens synspunkt om, at oplysningerne fra standardpriser.dk ikke giver et retvisende billede af de reelle nypriser, bemærkes, at det er i overensstemmelse med lovens ordlyd, forarbejder og formål at tage udgangspunkt i de indberettede importørpriser, der fremgår af standardpriser.dk.
Det bemærkes, at nyprisen efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6’s ordlyd, forarbejder og formål fastsættes til den anmeldte generelle standardpris for et køretøj af tilsvarende mærke og model som det omhandlede køretøj, medmindre der foreligger holdepunkter for, at denne pris ikke måtte afspejle den markedsdannende pris for et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget her i landet som nyt. Sådanne holdepunkter foreligger ikke.
Af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1 og 6, som senest affattet ved lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022, følger:
"Stk. 1. Afgiften beregnes for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser: (...)
(...)
Stk. 6. Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt." ...
Ordlyden af § 4, stk. 6 - jf. brugen af den ubestemte entalsform "et" og det beskrivende ord "tilsvarende" køretøj - må naturligt forstås sådan, at beregningen af værditabet for det pågældende brugte køretøj skal ske med udgangspunkt i den generelle pris inkl. afgift for et tilsvarende køretøj som nyt, dvs. et køretøj af den pågældende type og model, som det køretøj, der skal værdiansættes.
En sådan fortolkning af § 4, stk. 6, støttes også af bestemmelsens forarbejder (lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007, Folketingstidende 200708 (2. samling), Tillæg A, side 1897 ff.), vedtaget som ændringslov nr. 265 af 23. april 2008. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, Folketingstidende, a.st. side 1902:
"Der er flere formål med lovforslaget.
For det første er formålet at sikre, at registreringsafgiftslovens bestemmelser om registreringsafgift af brugte biler og motorcykler er i overensstemmelse med EU-retten, og samtidig på en balanceret måde inddrage afgiftsberegningens mange fradrag for miljø- og trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, samt fradrag og tillæg vedrørende CO2-udledning.
EF-domstolen har afsagt flere domme vedrørende afgifter af biler. Disse domme har vedrørt afgifter, der er fastsat på grundlag af køretøjernes egenskaber, som f.eks. motorstørrelse. Dommene kan derfor ikke direkte overføres på værdiafgifter, som den danske registreringsafgift. Skalaknækket mellem 105 pct. og 180 pct., værdien af fradragene for trafiksikkerheds- og miljøfremmende foranstaltninger, værdien af fradrag eller tillæg for brændstoføkonomi mv. er imidlertid specifikke elementer, der afgiftsteknisk ligner motorvolumen, motoreffekt eller lignende.
Formålet med lovforslaget er at inddrage alle disse specifikke elementer i afgiftsberegningen for brugte biler, og således at de får samme relative betydning som for nye biler. Derved vil afgiften af en brugt bil eller motorcykel altid have samme andel af bilens eller motorcyklens værdi som gælder for tilsvarende nye biler og motorcykler.
Dette gøres ved at erstatte den hidtil gældende beregning efter faste skalaer for brugte biler og motorcykler med en konkret beregning køretøj for køretøj, der tager udgangspunkt i den afgiftsberegning, der gælder for nye biler, men hvor beløbet for hvert enkelt beregningskomponent nedsættes med samme procentdel som det konkrete værditab for selve bilen eller motorcyklen." ...
Af de specielle bemærkninger til § 4, stk. 7 (nu stk. 6), jf. lovforslagets § 1, nr. 5, fremgår, Folketingstidende, a.st., side 1910-11:
"Efter stk. 7-8 foreslås afgiften af brugte køretøjer fastsat efter det konkrete værditab for den enkelte bil.
De nugældende aldersbetingede skalaer for brugte indførte personbiler og motorcykler ophæves og erstattes af en regel, hvor skalaknækkene vil blive konkrete og afhænge af det værdifald, der har været på en tilsvarende dansk indregistreret bil eller motorcykel. Samtlige tillæg og fradrag, der gælder for nye biler tages med i beregningen, men med samme værdifald som selve bilen inklusiv registreringsafgift.
De fleste biler og motorcykler, der afgiftsberigtiges som brugte, vil have været registreret i udlandet. I de tilfælde vil det være enkelt at fastslå nyprisen inklusiv registreringsafgift for et tilsvarende køretøj registreret her i landet og dermed det konkrete værditab. Andre køretøjer kan have været taget i brug uden registrering og i de tilfælde må det anslås, hvilken nypris de ville have haft hvis de var blevet registreret her i landet på ibrugtagningstidspunktet." ...
Udgangspunktet for afgiftsberegningen er altså efter lovens ordlyd og forarbejder nyprisen inkl. afgift for et tilsvarende køretøj, som har været registreret og afgiftsberigtiget som nyt her i landet.
Under Folketingets Skatteudvalgs behandling af lovforslaget blev der af en medarbejder i det daværende SKAT ved en henvendelse af 15. februar 2008 til skatteministeren rejst spørgsmål om rigtigheden af lovforslagets beregningseksempler vedrørende konsekvenserne af loven for afgiftsberegningen for brugte biler.
Af skatteministerens svar af 31. marts 2008 på Folketingets Skatteudvalgs spørgsmål 20 fremgår (L 42 - svar på spm. 20 fra skatteministeren):
"Spørgsmål 20 vedr. synspunkterne i henvendelsen
I forlængelse af ministerens kommentar til henvendelsen af 15. februar 2008 fra ØT, SKAT, Kundeafd 1, L 42 - bilag 39, hvor ministeren alene har tilsendt udvalget kopi af sit svar af 13. marts 2008 til ØT, anmodes ministeren om konkret at forholde sig til og besvare de i henvendelsen af 15. februar 2008 rejste påstande og spørgsmål. Herunder bedes ministeren udførligt forholde sig til synspunkterne i henvendelsen om, at der er alvorlige regnefejl i lovforslaget, og at forslaget i stedet vurderes at medføre et tab for statskassen på næsten en mia. kr., ligesom ministeren konkret bedes forholde sig til synspunktet om, at der skal laves kontrol af dobbelt så mange priser som i dag, set i sammenhæng med lovforslagets bemærkninger om, at lovforslaget ikke ventes at have nogen administrative konsekvenser, og at der kan opnås en besparelse på 10 årsværk.
Svar:
Med hensyn til den nævnte alvorlige regnefejl bemærkes, at ØT ikke helt har forstået, hvad lovforslaget går ud på. Det er understreget i bemærkningerne til lovforslaget, at den nypris før afgift, der er anført i regneeksemplet er en teoretisk størrelse, og at det, der danner udgangspunkt for beregningen, alene er de regler, der gælder på det tidspunkt, bilen eller motorcyklen skal afgiftsberigtiges, og så selvfølgelig køretøjets markedspris som brugt. Nyprisen inkl. afgift har alene den funktion, at den sammen med handelsprisen for den brugte bil eller motorcykel bestemmer, med hvilken procentsats de mange fradrag, tillæg og skalaknækket skal nedsættes, når afgiften af den enkelte bil skal beregnes. Nyprisen før afgift har ingen funktion i beregningen, jf. at de beløb og beløbsgrænser, der indgår i regnereglerne, ændres mindst en gang om året.
Udgangspunktet for den nye måde at beregne registreringsafgiften er lige som i dag handelsprisen på det danske marked for den sammenlignelige bil eller motorcykel. Forskellen er først og fremmest, at skalaknækket ikke er fast givet alderen på bilen eller motorcyklen, men bestemmes af ovennævnte procentvise værdifald for værdien inkl. afgift.
I tabellerne nedenfor er foretaget afgiftsberegning for 4 forskellige biler. Én almindelig billigere personbil med et forholdsvist blidt værditab, en ret dyr bil, med et forholdsvist blidt værditab, en lidt dyrere almindelig personbil, med et nogenlunde gennemsnitligt værditab og en noget dyrere personbil, med et forholdsvist kraftigt værditab." ...
Om fastsættelsen af den nypris, der skal anvendes ved afgiftsberegningen, fremgår af skatteministerens svar:
"Når det gælder den administrative side af sagen, vil der ikke være tale om en nævneværdig merbelastning. Sagen er den, at der ved værdifastsættelsen, allerede efter gældende regler, skal skeles til nyprisen, når afgiften fastsættes, jf. bl.a., at den afgiftspligtige værdi ikke må overstige nyprisen. Det er således kun regnereglerne, der ændres. Alle brugtskalaer i registreringsafgiftsloven vil dog forsvinde.
Med hensyn til spørgsmålet om hvilken nypris, der skal danne udgangspunkt for beregningen af værdifaldet på fradrag, tillæg og knæk, kan der ganske rigtigt være forskelle fra bilmodel til bilmodel. Den nypris, der skal indgå i beregningen, skal ramme så tæt som muligt på den nypris, der kan siges at have været markedsdannende for den pågældende bil på det tidspunkt, bilen var ny.
Har en konkret bilmodel f.eks. næsten udelukkende været solgt via en parallelimportør til en lavere pris end dén, mærkeimportøren har anmeldt for en tilsvarende bil, kan det antages, at det er parallelimportørens pris, der har været den markedsdannende.
Konkrete bilmodeller kan også komme på tilbud i en kort periode, f.eks. fordi de er ved at blive introduceret på det danske marked. Dette oftest i så begrænset omfang, at det næppe er markedsdannende. Det samme kan ske, når konkrete bilmodeller er ved at udgå. Dette er næppe markedsdannende for andet end nyere brugte udgaver af samme bil.
Spørgsmålet om størrelsen af den nypris, der indgår i beregningen, vil næppe give anledning til større tvister mellem myndigheder og borgere. Sagen er nemlig den, at nyprisen kun har meget beskeden indflydelse på afgiftsberegningen. Nedsættes f.eks. nyprisen på den ovennævnte Opel Omega fra 580.000 kr. til 500.000 kr., vil afgiften kun falde med 521 kr. Kan den, der har indført bilen, omvendt få overbevist myndighederne om, at bilens handelsprisen ikke er 90.200 kr. men f.eks. 85.200 kr., bliver afgiften godt 3.000 kr. lavere.
Selv om lovforslaget grundlæggende bygger på de samme principper, som ligger til grund for det system, vi kender i dag, har der tydeligvis været nogen forståelsesmæssige problemer, når det gælder den praktiske anvendelse. Ved lovforslagets ikrafttræden, vil der imidlertid på SKAT’s hjemmeside ligge “regnemaskiner", hvor borgere og virksomheder med enkelte indtastninger kan beregne registreringsafgiften for den enkelte bil eller motorcykel." ...
Formålet med den ved 2008-loven indførte afgiftsberegningsregel for brugte køretøjer i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, er som beskrevet i forarbejderne at fastlægge værditabet for det konkrete brugte køretøj, og dette værditab skal efter loven beregnes på en ensartet måde for alle brugte køretøjer, nemlig med udgangspunkt i, hvad der var den almindelige markedsdannende pris for et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.
Udtrykket den "markedsdannende" pris i skatteministerens svar på Folketingets Skatteudvalgs spørgsmål 20 må - i konteksten og sammenholdt med ordlyd og forarbejder i øvrigt - forstås som den generelle/almindelige pris på markedet for et køretøj af den pågældende type (mærke og model) på det tidspunkt, da køretøjet var nyt.
Ministersvaret indebærer, at det ved bestemmelsens indførelse var forudsat, at den af (mærke-)importøren anmeldte generelle standardpris for et køretøj af tilsvarende mærke og model almindeligvis vil være udtryk for den markedsdannende pris, men at dette ikke er tilfældet, hvis det godtgøres, at en anden pris har været markedsdannende. Det nævnes i den forbindelse som eksempel i svaret, at en konkret bilmodel kan have været solgt udelukkende via en parallelimportør til en lavere pris end den af importøren anmeldte standardpris, hvorfor det kan antages, at det er parallelimportørens pris, der har været den markedsdannende.
Sagsøgeren har ikke med det fremlagte dataudtræk fra Motorregisteret (bilag 5) godtgjort, at den af Motorankenævnet anvendte nypris ikke afspejler den markedsdannende pris for et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget her i landet som nyt.
Det af sagsøgeren anførte om, at prisen for de fem nederste køretøjer, der ikke er fremhævet med gulmarkering i det fremlagte dataudtræk (bilag 5), skulle være udtryk for de "faktiske indregistrerede nyvognspriser", dvs. "den pris, som nye køretøjer er solgt for til brugere i Danmark", jf. replikken, side 12, 3. afsnit, og side 13, 2. afsnit, bestrides som et udokumenteret.
Det bemærkes i den forbindelse, at det intet sted af dataudtrækket (eller sagens bilag i øvrigt) fremgår, hvem der er ejer af køretøjerne eller har anmeldt disse til afgiftsberigtigelse. Det er således uklart, om det eksempelvis er en forhandler, der i forbindelse med et salg af køretøjet til en forbruger her i landet, der har anmeldt køretøjet til afgiftsberigtigelse, om det er importøren af køretøjet, der har anmeldt det til afgiftsberigtigelse (dvs. uden forhandleravance), om det er et leasingselskab eller en anden selvanmelder.
Det kan dermed ikke udledes af de priser, der fremgår af det fremlagte dataudtræk (bilag 5), at disse skulle være udtryk for "den pris, som nye køretøjer er solgt for til brugere i Danmark", og sagsøgeren har altså ikke dokumenteret nogen "faktiske nyvognspriser", der "må anses at have været markedsdannende", cf. processkrift 1, side 7, næstsidste afsnit.
Motorstyrelsen har om køretøjet, der blev førstegangsindregistreret som nyt den 14. september 2015, oplyst, at der er tale om et leasingkøretøj, der blev afgiftsberigtiget af leasingselskabet, der ligeledes ejer køretøjet. På tilsvarende vis er køretøjet med førstegangsindregistreringen den 1. september 2015 et leasingkøretøj, der blev afgiftsberigtiget af leasingselskabet, der ligeledes ejer køretøjet. Ligeledes er køretøjet med førstegangsindregistreringen den 29. december 2015 et leasingkøretøj, der blev afgiftsberigtiget af leasingselskabet, der ligeledes ejer køretøjet.
Om køretøjet, der blev førstegangsregistreret som nyt den 16. marts 2015, har Motorstyrelsen oplyst, at selv om køretøjet er solgt til en privat forbruger her i landet, er det importøren og ikke en forhandler, der har anmeldt køretøjet til afgiftsberigtigelse. Dette skyldes ifølge Motorstyrelsen antagelig, at forbrugeren var medlem af direktionen hos importøren.
Endelig har Motorstyrelsen om det femte køretøj, der blev førstegangsindregistreret den 24. februar 2015, oplyst, at der er tale om et køretøj, der er solgt direkte til en privat forbruger i Danmark, og hvor forhandleren har afgiftsberigtiget køretøjet.
Ud af de fem køretøjer, der ikke er fremhævet med gulmarkering i dataudtrækket (bilag 5), er det altså alene ét af køretøjerne, der er solgt til en forbruger i Danmark, og det bestrides altså, at sagsøgeren har dokumenteret de "dokumenterede faktiske nyvognspriser, der må anses for at have været markedsdannende", cf. processkrift 1, side 7, næstsidste afsnit.
Sagsøgeren anfører i replikken (side 14, andet- og tredjesidste afsnit), at sagsøgeren har fået en prøveadgang til Estimatic, og at Estimatic "tager udgangspunkt i standardpriser.dk", og at sagsøgeren ved at indtaste stelnummeret på de 3 køretøjer fra dataudtrækket, som er sagsøgeren bekendt, "får man dermed den værdi, som Motorstyrelsen ville være kommet frem til, når der tages udgangspunkt i standardpriser.dk."
Sagsøgeren har som bilag 12 fremlagt resultatet af sine opslag i Estimatic sammenholdt med nyprisen for de køretøjer, der ikke er fremhævet med gult i dataudtrækket. Sagsøgeren anfører i processkrift 1 (side 7, 1. afsnit), at det på den baggrund kan konkluderes, at "der for alle af de tre køretøjer i oversigten er en klar forskel mellem den faktiske nyvognspris og den kalkulerede nyvognspris." Dette bestrides.
For det første bemærkes, at som anført ovenfor har sagsøgeren ikke dokumenteret nogen "faktiske nyvognspriser", da sagsøgeren ikke har dokumenteret, at nogen af køretøjerne i det fremlagte dataudtræk faktisk er solgt til forbrugere i Danmark.
For det andet bygger sagsøgerens standpunkt på en forudsætning om, at der kan sættes lighedstegn mellem oplysninger fra standardpriser.dk og Estimatic. Det kan der ikke.
Motorstyrelsen har oplyst, at ejeren af systemet, udbyder systemet i flere versioner. Efter det oplyste udbyder ejeren dels en version af systemet til Motorstyrelsen, dels en version af systemet til private virksomheder, herunder eksempelvis til autobranchen. De to versioner af systemet er ikke identiske, og de opslag, som sagsøgeren har gjort i Estimatic, vil ikke nødvendigvis afføde samme resultat, hvis Motorstyrelsen slår samme bil op i deres version af Estimatic.
Motorstyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen ikke anvender Estimatic ved fastsættelse af et køretøjs nypris. Dette skyldes, at det ikke i systemet er muligt at identificere og efterprøve de underliggende parametre for den genererede nypris. Det er således ikke muligt i Estimatic at kontrollere, om den generede nypris reelt er udtryk den markedsdannende pris, som køretøjerne almindeligvis handles til i markedet. Estimatic kan altså med andre ord generere en nypris, der reelt afviger fra den markedsdannende pris - eksempelvis ved, at den pris, der genereres, er en anmeldt standardpris for et leasingkøretøj, der afgiftsberigtiges af et leasingselskab.
Derimod anvender Motorstyrelsen ved fastsættelsen af et brugt køretøjs nypris de anmeldte generelle standardpriser fra importørerne, der skønnes at afspejle den markedsdannende nypris for et tilsvarende køretøj, da den anmeldte generelle standardpris både indeholder importørens og forhandlerens avance. En anmeldt standardpris for et konkret køretøj, der er afgiftsberigtiget som leasingkøretøj, vil derimod bl.a. være kendetegnet ved, at forhandlerens avance ikke indgår i den anmeldte standardpris. Standardprisen for et leasingkøretøj vil derfor typisk være væsentlig lavere end for et køretøj, der eksempelvis er solgt til en forbruger.
Dette indebærer, at sagsøgerens sondring mellem det, sagsøgeren kalder for "faktiske nyvognspriser" og "estimerede/kalkulerede nyvognspriser" hverken er korrekt eller giver mening.
I tillæg hertil bestrides det, at oplysningerne fra standardpriser.dk er "fiktive" som anført af sagsøgeren i processkrift 1 (side 7, næstsidste afsnit), eller at Motorstyrelsen (og Motorankenævnet) ville tillægge "fiktive" oplysninger vægt.
Ovenstående indebærer desuden, at det af sagsøgeren anførte i stævningen (side 14, 2. afsnit) og senest i processkrift 1 (side 6, 4. afsnit) om, at det "er almindelig kendt, at ingen forbrugere betaler den fulde pris for eks. udstyr som angivet i standardpriser, da mange udstyrs elementer bliver pakket ind i såkaldte udstyrspakker", fortsat blot er et udokumenteret udsagn, der bestrides.
Herudover bestrides det som udokumenteret, at det i sagen omhandlede køretøj "udstyrsmæssigt ligger forholdsvis tæt" på de køretøjer, der ikke er fremhævet med gul markering i dataudtrækket (bilag 5), cf. replikken, side 14, 3. afsnit.
Det bemærkes i den forbindelse, at selv om køretøjet i kolonnen, "86623" og køretøjet i kolonnen "86634" i bilag 11 har nogenlunde lige så mange enkelte udstyrselementer som det omhandlede køretøj, har køretøjerne langt fra det samme ekstraudstyr som det omhandlede køretøj. Forskellen i nypriserne kan altså skyldes, at de af sagsøgeren andre køretøjers samlede ekstraudstyr har en lavere udsalgspris end ekstraudstyret i det omhandlede køretøj (eller omvendt), hvilket da også fremgår af sagsøgerens bilag 12. Af bilag 12 fremgår det bl.a., at køretøjet i kolonne 86623 ifølge Estimatic havde en nypris på 1.775.966 kr. inkl. ekstraudstyr - dvs. at køretøjets nypris var 92.810 kr. højere end det omhandlede køretøjs nypris.
Det af sagsøgeren i processkrift 1 (side 5, fjerdesidste afsnit) anførte om, at "nye køretøjer bliver solgt til priser tæt på mindstebeskatningsprisen", bestrides som udokumenteret.
Om det af sagsøgeren citerede fra Den juridiske vejledning, 2022-2, afsnit I.A.1.5.3.1.2, om at den "markedsdannende pris er typisk en gennemsnitspris mellem standardprisen og mindstebeskatningsprisen", bemærkes, at der ikke er nogen holdepunkter i loven eller i forarbejderne for, at nyprisen udgør en pris mellem standardprisen og mindstebeskatningsprisen. Tværtimod fremgår det som anførte af forarbejderne, at den anmeldte standardpris som udgangspunkt kan anvendes som udtryk for den markedsdannende pris.
3.1.4 Det er ikke godtgjort, at Motorankenævnets anvendelse af en normkilometerstand opgjort efter registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, stk. 3, fører til et afgiftsgrundlag, der strider imod bekendtgørelsens § 26
Endelig gør sagsøgeren gældende, at anvendelsen af normkilometerstanden i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, stk. 3, strider imod bekendtgørelsens § 26, og at Motorankenævnets skøn derfor hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat, jf. den supplerende stævning, side 15, 2. afsnit, og side 16., 1. afsnit.
Hertil bemærkes, at udgangspunktet efter registreringsafgiftsbekendtgørelsen er, at der beregnes et standardtillæg eller -fradrag til den afgiftspligtige værdi af et køretøj, hvis det antal kørte kilometer, afviger med mere end 10 pct. fra det normale antal kilometer, som angivet i stk. 3, jf. herved § 29, stk. 1. Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at der ikke beregnes et standardtillæg eller standardfradrag efter stk. 1, hvis bilens ejer eller Skatteforvaltningen modsætter sig brug af standarden med henvisning til, at tillægget/fradraget vil føre til et afgiftsgrundlag, der strider mod § 26.
Udgangspunktet efter bekendtgørelsen er altså, at der beregnes et standardtillæg eller -fradrag ved anvendelse af normkilometerstanden efter bestemmelsens stk. 3, medmindre brugen af standarden vil føre til et afgiftsgrundlag, der strider mod § 26. Der er altså her tale om en "sikkerhedsventil", som sagsøgeren derfor ikke har noget retskrav på at få bragt i anvendelse.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen (Motorstyrelsen) ikke har modsat sig brugen af standarden i den foreliggende sag, og at både Motorstyrelsen og Motorankenævnet har anvendt normkilometerstanden efter bekendtgørelsens § 29, stk. 3. Da sagsøgeren har modsat sig brugen af standarden, må sagsøgeren derfor godtgøre, at anvendelsen af standarden har ført til et afgiftsgrundlag, der strider mod § 26. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.
Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at køretøjet havde en anden kilometerstand end den, som Motorankenævnet lagde til grund, da der ved toldsynet af 29. april 2020 konstateredes kilometerstand på 131.000 km., jf. herved køretøjets synsdata (bilag I). I mangel af dokumentation for andet må det derfor lægges til grund, at det omhandlede køretøjs kilometerstand var 131.000 km.
Det bemærkes, at uanset om normkilometerstanden efter bekendtgørelsens § 29, stk. 3, beregnes på årsbasis til 120.000 km, sådan som Motorstyrelsen har gjort, eller på månedsbasis til 138.333 km, sådan som Motorankenævnet har gjort, afviger det omhandlede køretøjs kilometerstand på 131.000 km mindre end 10 pct. fra normkilometerstanden efter bekendtgørelsens § 29, stk. 3, og der skal derfor hverken ydes et standardtillæg eller -fradrag, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, stk. 1. Det er således uden betydning for sagen, hvorvidt normkilometerstanden efter bekendtgørelsens § 29, stk. 3, skal beregnes på den ene eller på den anden måde.
3.2 Vedrørende sagsøgerens hjemvisningspåstand
Som redegjort for ovenfor har sagsøgeren ikke påvist, at der er grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse. Der er derfor heller ikke grundlag for at hjemvise værdiansættelsen af det omhandlede køretøj til Motorstyrelsen.
Ex tuto bemærkes, at Skatteministeriet er enig i, at hvis retten måtte finde, at der konkret er begået fejl ved værdiansættelsen af det omhandlede køretøj, må værdiansættelsen af køretøjet hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen. En sådan fornyet behandling af værdiansættelsen skal imidlertid fortages med virkning fra anmeldelsestidspunktet, dvs. den 29. januar 2020, hvor sagsøgeren anmeldte det omhandlede køretøj til afgiftsberigtigelse.
..."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Motorstyrelsen og Motorankenævnet har efter reglerne i lovgivningen om registreringsafgift af motorkøretøjer til opgave at foretage den skønsmæssige værdiansættelse af brugte biler efter registreringsafgiftslovens § 10, jf. herved bl.a. samme lovs § 4, stk. 7, og registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 26 og 28.
H1 har som selvanmelder eller registreret virksomhed efter samme lovgivning, jf. herved registreringsafgiftslovens §§ 14-17, ret til at foretage en række ekspeditioner, som ellers foretages af skattemyndighederne, herunder angive og periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering.
Efter registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1, skal en registreret virksomhed angive afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering. En angivelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne afgift, jf. bestemmelsens stk. 2 (tidligere stk. 3).
Det følger heraf, at skattemyndighederne har hjemmel til at foretage en kontrol af den afgift, som H1 har angivet, og herunder foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af køretøjet i forbindelse med kontrollen, såfremt det, jf. bestemmelsens forarbejder, sandsynliggøres, at den angivne værdi er forkert. Der er i denne forbindelse skatteretligt ikke tale om en genoptagelse af en allerede truffet afgørelse fra skattemyndighedernes side.
Efter oplysningerne om nyprisen og handelsprisen for køretøjet og oplysningerne om køretøjets ekstraudstyr sammenholdt med de foreliggende annoncer om salg af andre tilsvarende biler foreligger der et tilstrækkeligt grundlag til, at det er sandsynliggjort, at den værdi, som H1 som selvanmelder har angivet, er forkert. Skattemyndighederne har herefter hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af køretøjet i forbindelse med kontrollen.
Retten lægger til grund, at H1 forud for værdiansættelsen og afgiftsanmeldelsen af bilen var bekendt med bilen og oplysningerne om den fra selskabets oprindelige salg af den. Selskabet har endvidere haft mulighed for at slå annoncer for tilsvarende biler op og for at slå op i den da foreliggende og offentligt tilgængelige niveauliste.
Motorankenævnet har således lagt vægt på de samme oplysninger, som H1 var eller kunne være kommet i besiddelse af, samt yderligere oplysninger fra de nævnte annoncer fra tidsrummet omkring anmeldelsestidspunktet og standardpriser.dk, hvilke oplysninger Motorankenævnet efter officialmaksimen har været såvel berettiget som forpligtet til at inddrage.
Den omstændighed, at H1 ikke havde adgang til standardpriser.dk, kan ikke føre til en anden vurdering.
Motorankenævnet har i kraft af sin sammensætning og sin virksomhed en særlig sagkundskab og erfaring på dette område. Det kræver derfor et sikkert grundlag at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse.
Motorankenævnet har på den anførte baggrund i sit skøn inddraget og foretaget en afvejning af relevante hensyn, og der er ikke grundlag for at antage, at Motorankenævnet har undladt at inddrage relevante hensyn eller inddraget irrelevante eller usaglige hensyn.
Det er endvidere ikke godtgjort, at Motorankenævnets skøn er foretaget på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Herefter har H1 ikke godtgjort det fornødne grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse, og Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, karakter, omfang, forløb og udfald fastsat til dækning af udgifter til advokatbistand med 37.500 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Skatteministeriet frifindes.
H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 37.500 kr.
Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.