Den digitale økonomi - "the Sharing and Gig Economy" - har givet skatteydere verden over nye muligheder for at opnå skattepligtige indtægter, som ikke nødvendigvis er kendt for skattemyndighederne. Platformøkonomien er i høj grad grænseoverskridende: Det er meget let at benytte en platform i et andet land.
De digitale platforme får i nogle forretningsmodeller en indsigt, som skattemyndighederne ellers kun kunne få fra skatteyderne selv. Derfor har både EU og OECD udviklet modeller for, hvordan man kan pålægge de virksomheder, der driver digitale platforme, en indberetningspligt. Se afsnit A.B.1.2.8.6.1.1 og afsnit A.B.1.2.8.6.1.2 om den juridiske baggrund for de to ordninger. EU-landene er ved DAC7 blevet forpligtet til at indføre indberetningspligt.
Indberetningspligten ændrer ikke på de materielle beskatningsregler i medlemslandene. At privates salg af varer i et vist omfang vil blive indberettet, betyder fx ikke, at fortjeneste ved varesalg er blevet gjort skattepligtig i højere grad end hidtil.
Indberetningspligten er tilrettelagt sådan, at skattemyndighederne vil få oplysninger om indtægter,
- som typisk vil være indkomstskattepligtige, og
- som skattemyndighederne typisk ikke ville få indsigt i ad andre kanaler som fx arbejdsgiverforpligtelser eller større erhvervsvirksomheders regnskabsaflæggelse.
DAC7-ordningen indeholder to hovedelementer:
- Indberetningsregler, som alle medlemslande skal indføre og håndhæve over for de indberetningspligtige, der befinder sig på deres territorium
- En informationsudvekslingsordning, som sikrer, at oplysninger om brugere af digitale platforme, der er hjemmehørende i et andet land end der, hvor indberetningen er sket, tilgår skattemyndighederne i hjemlandet. Ved udlejning af fast ejendom får også det land, hvor ejendommen er beliggende, oplysningerne.
Indberetningspligten påhviler de virksomheder, der driver digitale platforme, hvor udefrakommende kan udbyde aktiviteter. Disse virksomheder kaldes i ordningen "Platformsoperatører". Se afsnit A.B.1.2.8.6.3.3.
De aktiviteter, der er indberetningspligtige, kaldes i ordningen "Relevante Aktiviteter". Se afsnit A.B.1.2.8.6.4.1.
Relevante Aktiviteter er:
- Udlejning af fast ejendom, herunder både beboelses- og erhvervsejendom, samt enhver anden fast ejendom og parkeringspladser
- En Personlig Tjeneste
- Salg af Varer
- Udlejning af et hvilket som helst transportmiddel.
Kategorierne er valgt efter økonomisk volumen, skattemæssig betydning og risiko for, at der ikke sker behørig beskatning. Samme kategorier og samme vilkår gælder i alle EU-lande.
Der skal indberettes om den person eller virksomhed, der udbyder aktiviteter på platformen. Denne kaldes i ordningen "Sælgeren", uanset hvad aktiviteten består i. Der indberettes også om selve aktiviteterne på aggregeret niveau. Der skal ikke indberettes om de kunder, der aftager aktiviteterne, fx folk, der køber de udbudte varer.
Der er kun indberetningspligt, hvis den digitale platform stilles til rådighed for udefrakommende brugere. Det betyder fx, at der ikke er indberetningspligt, hvis
- en fremstillingsvirksomhed har etableret en webshop, hvor kunder kan købe (kun) denne virksomheds produkter online, eller
- et liberalt erhverv, fx en frisør, har en on-line booking service på sin website.
Det afgørende er, at virksomheden i begge tilfælde kun udbyder egne ydelser. Der er ingen eksterne brugere. De kunder, der aftager ydelserne, er ikke brugere og bliver ikke indberettet.