Dato for udgivelse
28 Oct 2022 11:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Sep 2022 11:15
SKM-nummer
SKM2022.519.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-0024717
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Salg, ejendom, byggegrund, momspligt, økonomisk virksomhed
Resumé

Sagen angik, om et selskabs salg af en ejendom i 2016 var sket i selskabets egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, og om det solgte var en byggegrund, der var momspligtig i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Selskabet gjorde gældende, at ejendommen havde indgået som lager i selskabets drift, inden ejendommens bygninger blev nedrevet i 2013. Grunden havde isoleret set aldrig indgået i selskabets drift. Endvidere gjorde selskabet gældende, at der ikke var tale om salg af en byggegrund, idet der på overdragelsestidspunktet ikke var vedtaget en endelig lokalplan. Landsskatteretten anførte, at ejendommen i selskabets ejertid havde været anvendt som led i selskabets momspligtige aktivitet, og at selskabet havde angivet fradrag for den indgående moms indtil den 30. juni 2017, hvor selskabet blev afmeldt for moms. Derfor udgjorde salget af ejendommen en momspligtig transaktion, hvor selskabet handlede i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. Landsskatteretten fandt videre, at ejendommen på overdragelsestidspunktet var en byggegrund, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1. Retten henså til, at ejendommen var et ubebygget areal, som lå i byzone i et allerede bebygget område. Ejendommen var derfor allerede udlagt til formål, som muliggjorde opførelse af bygninger. Det forhold, at der på overdragelsestidspunktet ikke var vedtaget en endelig lokalplan, kunne således ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter salget af ejendommen var momspligtigt.

Reference(r)

Momslovens § 3, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 13, stk. 1, nr. 9, § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, § 47, stk. 6
Momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1
Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 om planlægning (planloven) § 34

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-2, D.A.3.1.4.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-2, D.A.4.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-2, D.A.5.9.5

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 540.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juli 2017, da SKAT har anset salget af ejendommen beliggende Adresse Y1, By Y1, for momspligtigt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 A. M. B. A. (herefter selskabet) blev stiftet den [dato] 19xx. Selskabet er, ifølge oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister, registreret under "521000 Oplagrings- og pakhusvirksomhed", og dets formål er oplagring, sortering og salg af frugt og på anden måde at varetage medlemmernes erhvervsøkonomiske interesser. Selskabet har været momsregistreret i perioden fra den 3. juli 1967 til den 30. juni 2017.

Selskabets frugtlager var beliggende på adressen Adresse Y1, By Y1 (herefter ejendommen), hvorfra virksomheden blev drevet.

Selskabets aktiviteter har været under afvikling siden 2008, og fra 2015 ophørte selskabet med at angive udgående moms. Selskabet har angivet fradrag for indgående moms frem til den 30. juni 2017, hvor selskabet blev afmeldt for moms. 

Selskabets frugtlager, som var beliggende på ejendommen, blev nedrevet i 2013 for puljemidler til nedrivning af private erhvervsejendomme, jf. byfornyelseslovens § 38 c. Repræsentanten har fremlagt en aftale af 30. august 2013 om nedrivning af bebyggelse og om tilsagn om nedrivningsstøtte. Aftalen er indgået mellem selskabet og X Kommune.

Følgende fremgår af aftalen:

"1. Bygningerne 

Bygninger på ejendommen nedrives efter kommunens beslutning i henhold til § 22, stk. 1 nr. 2 i lov om Byfornyelse og Udvikling af byer (lovbekendtgørelse nr. 132 af 5. februar 2010), som led i kommunens indsats for oprydning og forskønnelse i landdistrikterne.

2. Bygherre 

Nedrivningen gennemføres af X Kommune ved en af kommunen valgt entreprenør. Kommunen fører tilsyn med nedrivningsarbejdet og dækker samtlige udgifter ved nedrivningen og bortskaffelsen af bygningsaffaldet.
Evt. beskadigelse pa bygninger som er sammenbygget med den bygning som er planlagt nedrevet samt afdækning/sikring af den blivende bygninger påhviler ejeren.

(…)

7.   Økonomi

Ejerens krav på erstatning for bygningernes værdi dækkes fuldt og helt ved at kommunen afholder samtlige omkostninger ved nedrivningen. Ejeren giver hermed afkald på enhver erstatning eller godtgørelse herudover.

8.   Godkendelse og tilsagn 

Med underskrivelsen af denne aftale godkender X Kommune projekt om nedrivning af bygningerne i henhold til § 22 i Lov om Byfornyelse og meddeler samtidig tilsagn om støtte efter §§ 24 og 26 i samme lov til de forventede samlede nedrivningsudgifter inkl. lukning af kloakledning og sløjfning af evt. gammel drikkevandsbrønd. Afbrydelse af El og vandinstallation forandredes af ejeren som også afholder udgiften hertil. Ejeren skal garantere, at disse er afbrudt inden nedrivningen påbegyndes.
Støttebeløbet reguleres, når den endelige nedrivningsudgift kendes. Nedrivningsstøtten betales af kommunen direkte til den eller de entreprenører, der forestår nedrivningen.
afbrydelse af el, vand

9.   Nedrivningens omfang

Nedrivningen omfatter fjernelse af bygningerne med fundamenter. Nedrivningen omfatter desuden afpropning af forsynings- og afløbsledninger efter nærmere aftale med ejer og forsyningsselskaber. Overflødiggjorte ledninger og tilhørende brønde og lignende overflødige installationer herunder evt. gamle septiktanke og olietanke, som ikke skal genanvendes, opgraves og fjernes. Hvis der konstateres en gammel drikkevandsbrønd pi ejendommen, vil den blive sløjfet i forbindelse med nedrivningen.
Grunden afleveres med fundamentsrender og andre udgravninger opfyldt med jord fra grunden og efterlades grovplaneret med jævn overgang til eksisterende terræn.

(…)

11. Nybyggeri og anden anvendelse.

Der er ikke med denne aftale taget stilling til fremtidige udnyttelses- eller byggemuligheder. Et evt. nybyggeri forudsætter både en alm. bygetilladelse og en tilladelse i h. t. planlovens landzonebestemmelser. Andre tilladelser kan blive nødvendige, alt efter de nærmere omstændigheder og arten af det, der ønskes opført.

(…)."

Herefter lå ejendommen ubebygget hen. Ejendommen lå i et fuldt bebygget område, jf. fremlagt luftfoto fra 2012.

Den 1. august 2016 solgte selskabet ejendommen til andelshaverne for 2.700.000 kr.

Følgende fremgår af købsaftalens § 6 mellem selskabet og andelshaverne:

"Der er ikke pålagt moms på købesummen. Der er i stedet beregnet udtagningsmoms vedr. dette salg.

Parterne er orienteret omkring, at SKAT kan ændre ovenstående til et salg med moms. Parterne orienteret omkring effekten af denne ændring."

Selskabets repræsentant har oplyst, at der ikke er beregnet udtagningsmoms i forbindelse med salget af ejendommen.

Repræsentanten har oplyst, at ejendommen blev solgt til andelshaverne, da disse ønskede en hurtig afvikling af selskabet.  Umiddelbart efter selskabet salg af ejendommen til andelshaverne, videresolgte disse ejendommen til G1 ApS for 2.700.000 kr.

I februar 2017 blev der vedtaget en lokalplan for grunden, der muliggjorde opførelse af boligbebyggelse. 

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 540.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

"(…)

Selskabet sælger i 2016 den grund hvorfra den tidligere momsregistrerede virksomhed har været beliggende. Selskabet har ikke betalt moms af grundsalget.

I mener ikke, at selskabet skal betale moms af grundsalget. Det begrunder I med, 1) at selskabet ikke handler som en afgiftspligtig person i forbindelse med salget, og 2) at det solgte grundareal ikke er at anse som en byggegrund.

Ad 1) Handler selskabet som en afgiftspligtig person ved grundsalget?
I mener ikke at selskabet handler som en afgiftspligtig person ved salg af grundarealet, fordi det er jeres opfattelse, at det grundareal der sælges, ikke har været anvendt aktivt i den tidligere økonomiske virksomhed, men udelukkende har været ejet passivt af virksomheden.

Efter Skattestyrelsens praksis, skal virksomheden betale moms ved salg af et grundareal, som har været anvendt til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter. Det forhold at bygningen, der blev anvendt i virksomheden er nedrevet, ændrer ikke på, at grundarealet hvorpå bygningen var beliggende, har været anvendt i forbindelse med virksomhedens momspligtig leverancer.

I henviser til SKM2014.72.SR, hvor Skatterådet fandt, at nedrivning af gamle bygninger, ikke udgjorde aktive skridt. Skattestyrelsen bemærker hertil, at det i sagen blev lagt til grund, at der var tale om arealer, der var anskaffet som led passiv investering.

Det er kun relevant at vurdere om en virksomheds salg af en grund sker som led i økonomisk virksomhed eller som led i udøvelse den pågældendes ejendomsret, hvis der er tale om en grund, som enten tilhører en virksomhedsindehavers privatsfære, eller som virksomheden har erhvervet som led i passiv investering, på samme måde som investering i eksempelvis værdipapirer. Et salg af en sådan grund, vil kun ændre status til at udgøre økonomisk virksomhed, hvis der foretages aktive skridt i forbindelse med salget, jf. SKM2012.297.SKAT.

Når virksomheden sælger et aktiv, der har været anvendt i den momsregistrerede virksomhed, sker salget som udgangspunkt som led i udøvelse af økonomisk virksomhed, og kan ikke ændre karakter til at være salg af en passiv investering. Det forhold at virksomhedens aktiviteter er nedtrappet siden 2008, ændrer ikke herpå. Se SKM2017.475.SR, hvor salg af byggegrunde blev anset for at være momspligtige, selv om der i en periode på 9 år havde været stagnation i salget.

Skattestyrelsen anser selskabets salg af grundarealet, for at udgøre en del af afviklingen af selskabets tidligere momspligtige aktiviteter. En sådan afvikling af selskabet udgør en del af den økonomiske virksomhed, hvilket også betyder, at selskabet i afviklingsperioden fortsat har fradragsret for den moms, der kan knyttes til aktiviteten med afvikling af selskabet, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.3.1.4.3.

Ad 2) Er det solgte areal en byggegrund?
Der har på den solgte ejendom tidligere været erhvervs bygninger, som blev anvendt i forbindelse med selskabets momspligtige aktiviteter. I 2013 nedrives de på grunden værende bygninger, og ejendommen fremstår herefter som et ubebygget areal. Arealet er registreret som byzone, og dermed udlagt til arealer der muliggør opførelse af bygninger, f.eks. til erhverv. Det ændrer ikke på vurderingen af hvorvidt der er tale om en byggegrund, om opførelse at bygninger kun kan ske efter forudgående godkendelse eller eventuel vedtagelse af en lokalplan.

I er ikke enig med Skattestyrelsen i, at der er tale om en byggegrund. I mener der skal lægges afgørende vægt på, at der på tidspunktet for salg af grunden, ikke er godkendt en lokalplan. I henviser i den forbindelse til SKM2010.807.SR

Skattestyrelsen bemærker hertil, at spm 3 - 5 i SKM2010.807.SR, omhandler landbrugsjord, der sælges før arealerne endeligt har ændret status til byzone. Det fremgår af afsnittet ’Ad spørgsmål 3-7’, at overførsel fra land- til byzone, først sker i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen. Derfor er det i dette bindende svar af afgørende betydning, om lokalplanen er vedtaget.

Det samme gør sig imidlertid ikke gældende, når der tale om et areal, som allerede er beliggende i byzone. Der har tidligere været opført erhvervsbygninger på arealet, og arealet har opnået status som en byggegrund, jævnfør momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, og momsbekendtgørelsens § 56. Vedtagelse af lokalplanen i efteråret 2016, er alene retningsgivende for, hvilket byggeri der kan opføres på grunden.

Når ejendommen efter nedrivningen, fremstår som et ubebygget areal, der muliggør opførelse af bygninger, bliver salget af ejendommen momspligtigt, jævnfør momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, og momsbekendtgørelsens § 56. Det har ingen betydning for momspligtens indtræden, om det er erhvervsbygninger eller boliger, der kan opføres på arealet, og det har heller ikke nogen betydning, at der forud for igangsætning af et eventuelt byggeri, skal indhentes tilladelse hertil.

Skattestyrelsens konklusion:
Det er på baggrund af ovenstående, Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet handler i egenskab af afgiftspligtig person ved salg af grundarealet, jf. momslovens § 3. Det er også Skattestyrelsens opfattelse, at det solgte grundareal har status som en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b).

Selskabet har ikke betalt moms af salget. Det fremgår af købsaftalen, at der beregnes udtagningsmoms i forbindelse med salget, men jeres rådgiver har meddelt Skattestyrelsen, at dette ikke er sket.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er det korrekt at der ikke er betalt udtagningsmoms, idet udtagningsreglerne i momslovens § 5, kun anvendes i tilfælde, hvor et gode udtages til ikke fradragsberettigede formål, uden at der i den forbindelse betales et vederlag.

Ved salget af selskabets ejendom, er der betalt et vederlag på 2.700.000 kr., og der er derfor tale om en leverance efter momslovens § 4, stk. 1.

Momsen beregnes som 20 % af den aftalte salgssum, idet vi vurderer, at selskabet ikke har mulighed for at efteropkræve momsen hos køberne. Se Den Juridiske Vejledning, Afsnit D.A.8.1.1.12. Hvis selskabet vælger at efteropkræve momsen, skal der betales moms af det ekstra vederlag selskabet opnår.

Skattestyrelsen træffer afgørelse om, at selskabets salgsmoms for juli kvartal 2016 forhøjes med 20 % moms af salgssummen på 2.700.000 kr. = 540.000 kr.

(…)".

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar skal bortfalde, da selskabet ved salget af ejendommen ikke har handlet i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

"(…)

Driver H1 Amba økonomisk virksomhed?
Frem til nedrivningen af frugtlagerets bygninger i 2013 har bygningerne på grunden været an- vendt i momspligtig virksomhed som frugtlager. Efter nedrivningen har selskabet ingen aktiviteter, ud over ejerskab af den pågældende grund.

Indtil nedrivningen i 2013, er der således ikke tale om en byggegrund, men en bebygget ejendom, hvor salget ville være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., forudsat at sælger agerede som en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1 ved salget og drev økonomisk virksomhed. Salg af en byggegrund er under samme forudsætning som udgangspunkt momspligtig efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. Der skelnes altså i denne relation omkring hvilket aktiv, der er tale om.

Det følger af momslovens § 8, stk. 1, at der påhviler momspligt på aktiver, som er indkøbt eller fremstillet til brug i momspligtig virksomhed.

Imidlertid er det aktiv der sælges i denne sag ikke det samme aktiv, som tidligere har været brugt i den momspligtige virksomhed. Byggegrunden, som er det aktiv der de facto sælges, har ikke i sig selv været anvendt i økonomisk virksomhed, men udelukkende været ejet passivt af virksomheden.

I 2013 nedrives bygningerne for puljemidler. Ordningen omkring puljemidler til nedrivning af private erhvervsbygninger er hjemlet i byfornyelseslovens § 38 c. Ordningen indebærer bl.a., at kun erhvervsbygninger, hvor erhvervet er nedlagt, og som skæmmer omgivelserne og derfor er til gene for byens fysiske miljø og omkringliggende beboelsesejendomme, er omfattet af støttemuligheden fra puljen.

Nedrivningen sker således med baggrund i, at der er tale om ældre bygninger, som skæmmer omgivelserne og med baggrund heri ansøger selskabets ejere om at få andel i nedrivningspuljen og ikke med baggrund i, at grunden klargøres til et salg. Der kan i denne forbindelse henvises til SKM2014.72.SR, hvor nedrivning af ældre bygninger ikke ansås som "aktive skridt imod økonomisk udnyttelse".

Jf. SKM2014.72.SR:
Aktive skridt mod økonomisk udnyttelse
Det fremgår af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, at besiddelse af grunde kan være økonomisk virksomhed, hvis der tages aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grundene gennem en mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder.

Af Skatteministeriets meddelelse i SKM2012.297.SKAT fremgår, at det er Skatteministeriets opfattelse, at byggemodning bestående af etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak- og vand- og elektricitetsforsyning, er aktive skridt mod økonomisk udnyttelse af grundene, som derefter er omfattet af begrebet økonomisk virksomhed.

Det kan supplerende oplyses, at sælger ikke driver anden aktivitet med køb eller salg af fast ejendom.

Efter nedrivningen i 2013 er der ikke en lokalplan for området, hvorfor et salg igennem flere år i realiteten ikke er muligt og heller ikke har været forsøgt, idet en evt. køber ikke ville kunne se noget formål med et køb, idet en fremtidig anvendelse af grunden var uvis. Selskabet beholder derfor grunden i flere år, uden at have økonomiske aktiviteter af nogen form derpå i det håb. at grunden på sigt kan give et afkast, og det vil kun kunne opnås i tilfælde af, at der for hele området hvor grunden er beliggende sker ændring af den fremtidige benyttelse, så denne ændres fra anvendelse til hverv til anvendelse som boligområde.

Det kan i den forbindelse yderligere bemærkes, at nærmeste nabo til grunden er et lægehus ([…]), og at der endvidere på [adressen] også er en tandklinik ([…]). En ændring af området fra erhvervsmæssig anvendelse til anvendelse som boligområde var dermed ikke umiddelbart påregnelig, idet X Kommunes afdeling for Teknik & Miljø ikke har ville komme med en tilkendegivelse af områdets fremtidige benyttelse, og heller ikke havde planer om udarbejdelse af en lokalplan for området

Henset hertil, er det klagers opfattelse, at grunden sælges som led i passiv kapitalanbringelse, hvorfor klager ikke skal anses som en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1 ved salget, og heller ikke i årene før salget af drevet økonomisk virksomhed. Der kan også i denne forbindelse henvises til SKM2014.72.SR.

Det kan supplerende oplyses, at sælger ikke driver anden aktivitet med køb eller salg af fast ejendom.

Er klagers ejendom Adresse Y1, By Y1 en byggegrund?
En byggegrund er defineret som et ubebygget areal, der efter planloven m.v. er udlagt til formål, der muliggør opførelse af bygninger jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

SKAT anfører i sagsfremstillingen at der vedtages lokalplan i efteråret 2016. Handlen sker dog den 1. august 2016 - altså inden vedtagelse af lokalplan.

Det kan i den forbindelse præciseres, at Teknik- og Miljøudvalget i X kommune først på mødet den 1. februar 2017 vedtager en lokalplan for området (lokalplan […]) som herved udlægges til tæt-lav boligbebyggelse med 20 boliger.

I købsaftalen mellem sælger A / B og køber G1 ApS er der, jf. aftalens punkt 10 side 4 øverst, taget forbehold for købesummens betaling, idet restkøbesummen på 1.000.000 kr. først betales når ny lokalplan forligger.

Bindende svar SKM2010.807.SR nævner:

Som udgangspunkt er det først ved vedtagelse af en lokalplan, at opførelse af bygninger på et areal bliver muliggjort, og først på dette tidspunkt vil det pågældende areal blive anset som en byggegrund.

Spørgsmål 5 i SKM2010.807.SR, som omhandler områder der i kommuneplanen er udlagt til byudvikling med rammebestemmelser og er omfattet af et forslag til en lokalplan:

Spørgsmål 5. Skal der fra den 1. januar 2011 betales moms af salg af arealer, der i kommuneplanen er udlagt til byudvikling med rammebestemmelser og er omfattet af et forslag til en lokalplan?

Svar på spørgsmål 5:
Spørgsmål 5
Spørgsmålet vedrører det forhold, om der fra den 1. januar 2011 skal betales moms af salg af arealer, der i kommuneplanen er udlagt til byudvikling med rammebestemmelser og er omfattet af et forslag til en lokalplan.

Jf. ovenfor indstilles det, at spørgsmål 5 besvares med et "nej". 

Endvidere kan det fremhæves, at netop forholdet med manglende lokalplan i flere år gjorde, at området ikke kunne sælges, da det ikke kunne anvendes til boligbyggeri. I nærværende sag kan arealet fortsat ikke anvendes hertil på handelstidspunktet, idet der på dette tidspunkt ikke er vedtaget en lokalplan. I handlen er der heller ikke taget forbehold herfor, og køber løber således risikoen for, at området heller ikke efterfølgende vil kunne anvendes til boligbebyggelse.

Handelsprisen ville ganske givet have været højere, hvis der allerede på handelstidspunktet var vedtaget en lokalplan for området. Flere interesserede har gennem årene henvendt sig efter at frugtlageret var nedrevet men sprang fra, idet der ikke forelå eller eksisterede fremtidige indikationer for, om der kom og i givet fald hvilken form for lokalplan der kom for området.

Den opnåede handelspris på 2.700.000 kr. er derfor udtryk for et køb baseret på den værdi som grunden havde uden en sikker udsigt til en bestemt fremtidig anvendelse.

(…)".

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har fremført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(…)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsen indstilling om at stadfæste den påklagede afgørelse, hvorefter klagers salgsmoms forhøjes med 540.000 kr. for salg af byggegrund.

Klager har været registreret for moms indtil 30. juni 2017 under branchekoden oplagrings- og pakkevirksomhed, og har beskæftiget sig med oplagring, sortering og salg af frugt.

Ejendommen beliggende på Adresse Y1, By Y1, har i klagers ejertid været anvendt som led i klagers momspligtige aktiviteter. I 2013 blev bygningen på ejendommen nedrevet, hvorefter ejendommen henlå som en ubebygget grund.

Klager solgte den 1. august 2016 ejendommen til klagers ejere. Salget var ikke pålagt moms. Umiddelbart herefter sælges ejendommen videre til G2 ApS.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 6. september 2018, forhøjet klagers salgsmoms med 540.000 kr., da salget af ejendommen er anset for et salg af en momspligtig byggegrund. Klager har påklaget dette med påstand om, at der ikke skal betales moms af salget af ejendommen.

Afgiftspligtig person

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager har handlet i egenskab af afgiftspligtig person ved salg af ejendommen, jf. momslovens § 3.

Der henses til, at ejendommen har været anvendt som led i klagers momspligtige aktiviteter, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at salget af ejendommen er sket som naturligt led i afviklingen af klagers momspligtige aktiviteter, jf. retspraksis i C-32/03, Fini H og den juridiske vejledning D.A.3.1.4.3.

Nedrivningen af bygningen på ejendommen ændrer ikke på, at ejendommen har været anvendt som led i klagers momspligtige aktivitet.

Derudover finder Skattestyrelsen heller ikke, at det kan føre til et andet resultat, at ejendommen har ligget ubebygget hen i perioden 2013 til 2016, og afvikling af selskabet er foregået siden 2008.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at salget af ejendommen til klagers ejere udgør en momspligtig transaktion, jf. ML § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., da klager tidligere har haft fradragsret vedrørende ejendommen.

Byggegrund

Efter momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 forstås ved en byggegrund et ubebygget areal, der muliggør opførelse af bygninger, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

Skattestyrelsens fastholder, at ejendommen på tidspunktet for overdragelsen må anses for momspligtigt salg af en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, sammenholdt med § 56, stk. 1.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at arealet tidligere har været bebygget og ligger i en byzone. Ejendommen er derfor allerede egnet til bebyggelse.

Skattestyrelsen finder ikke, at den omstændighed at der på tidspunktet for salget ikke forelå en endelig lokalplan, ændrer på ovenstående vurdering.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at salget af ejendommen fra klager til klagers ejere var momspligtigt, jf. ML § 13. stk. 1, nr. 9, litra b, jf. ML § 4, stk. 1, hvorefter klagers salgsmoms forhøjes med 540.000 kr.

(…)."

Selskabets repræsentant har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling anført følgende:

"(…)

Vedr. byggegrund:

Det er fortsat vores opfattelse, at det omhandlede jordstykke ikke kan betragtes som en byggegrund jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1. På overdragelsestidspunktet var der ikke vedtaget en endelig lokalplan, hvorfor byggeri de facto ikke var muligt. Se hertil bl.a. besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 i SKM2010.807.SR. At området allerede er beliggende i byzone, og tidligere har været bebygget, kan ikke gøre en forskel, når byggeri på overdragelsestidspunktet de facto ikke var muligt på grund af den manglende lokalplan.

Om ejendommen er "egnet" til bebyggelse, kan heller ikke gøre en forskel. Det bemærkes hertil, at momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 bruger udtrykket "udlagt", hvilket efter praksis kræver en vedtaget lokalplan. Der kan i denne bedømmelse ikke heller lægges vægt på, om ejendommen tidligere har været bebygget.

Vedr. afgiftspligtig person:

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at det solgte aktiv udgør en byggegrund, er vi ikke enige i, at selskabet agerer som en afgiftspligtig person ved salget af grunden. Efter vores opfattelse er salget af grunden derfor ikke momspligtigt. Selskabet agerer således ikke som en afgiftspligtig person ved afståelsen.

Vi er enige i, at det fremgår af den dagældende § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. i momsloven, at:

"Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af aktivet. Det samme gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. (…)."

Imidlertid må man, ud fra bestemmelsens ordlyd, nødvendigvis se på forholdene omkring- og anvendelsen af det aktiv, der rent faktisk sælges. Dette understøttes også af, at både Landsskatteretten og Skatterådet i flere sager har konkluderet, at en ordlydsfortolkning af momslovens § 13, stk. 2, medfører at der, ved anvendelse af denne bestemmelse, udelukkende skal ses på anvendelsen af den "vare" der sælges. Der henvises i denne forbindelse bl.a. til SKM2015.627.LSR samt SKM2021.346.SR.

Momslovens § 8, stk. 1, bruger ganske vist udtrykket "aktiv", men dette kan ikke ændre på fortolkningen. Ud fra en ordlydsfortolkning af momslovens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., må bedømmelsen her nødvendigvis også ske på baggrund af netop det aktiv, der rent faktisk sælges.

Aktivet der sælges, er ikke den bebyggede ejendom, der har været anvendt i virksomhedens momspligtige aktiviteter (et sådant salg ville i øvrigt være momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt.), men derimod en byggegrund, der ikke har været anvendt i nogen form for økonomisk virksomhed.

Da byggegrunden aldrig har indgået i nogen form for økonomisk aktivitet i selskabet, men udelukkende været en passiv investering som led i andelshavernes placering af deres formue, og i øvrigt ligget uberørt hen siden nedrivningen og i en årrække frem til salget, kan selskabet ikke anses som en afgiftspligtig person ved afståelse af grunden. I relation til momslovens § 8, stk. 1, er der således ikke tale om "virksomhedens" aktiv, da dette begreb kun kan anses for at omfatte aktiver, som indgår i den økonomiske virksomhed.

Der er således kun tale om indehavers almindelige udøvelse af ejendomsret, der ikke i sig selv kan udgøre økonomisk virksomhed jf. EU-Domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby og Kuc.

Der henvises i denne retning også til Skatterådets bindende svar i SKM2012.338.SR, hvor der bl.a. fremgår følgende:

Ifølge retspraksis, se præmis 36 i EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 Slaby og Kuc, kan en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv betragtes som økonomisk virksomhed.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det ikke har nogen momsretlig betydning, at byggegrunden, nr. 5, er ejet af et selskab, når den faktiske anvendelse af byggegrunden ikke har indgået i nogen økonomisk virksomhed. Efter at vognmandsforretningen ophørte i 2004, har selskabet alene været anvendt til at bevare spørgers privatformue, som var placeret i selskabet.

Det er oplyst at spørger ikke har drevet økonomisk virksomhed med køb og salg af fast ejendom, og at byggegrunden ikke har været anvendt i vognmandsforretningen eller anden form for økonomisk virksomhed.

På samme måde har selskabet her, efter nedrivningen af bygningen, været anvendt til opbevaring af andelshavernes private formuer. Selskabet har i øvrigt heller ikke drevet økonomisk virksomhed med køb og salg af fast ejendom.

I øvrigt bemærkes, at bygningen er nedrevet via nedrivningspulje, efter aftale med X Kommune (vedhæftet). Der er i aftalen henvist til § 22, stk. 1, nr. 2 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, hvorefter der er tale om nedrivning begrundet i bygningens fysiske tilstand. X Kommune har således forestået nedrivning, samt afholdt alle omkostninger herved jf. aftalens pkt. 2. Selskabet har således ikke afholdt momsbelagte nedrivningsudgifter, eller i øvrigt foretaget aktive arbejder i forbindelse med frembringelsen af grunden.

(…)."

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at salget af ejendommen falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet selskabet ikke ved salget heraf handlede i egenskab af afgiftspligtig person. Ligeledes fastholdt repræsentanten påstanden om, at ejendommen ikke var en byggegrund, da der på overdragelsestidspunktet ikke var vedtaget en endelig lokalplan. Herudover gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om SKAT med rette har anset salget af ejendommen for momspligtigt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. momslovens § 4, stk. 1, eller om salget - som repræsentanten har anført - falder udenfor momslovens anvendelsesområde, da selskabet ikke herved har handlet i egenskab af afgiftspligtig person.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Følgende fremgår af artikel 9, stk. 1:

"Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3 er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgår af momslovens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt.:

"Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af aktivet. Det samme gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. (…)."

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, fritages følgende varer og ydelser for afgift:

"Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:
a)       Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.
b)       Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund."

Af momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, fremgår følgende:

"Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse".       

Det fremgår af momslovens § 47, stk. 6, at virksomheder, der ophører med at drive registreringspligtig virksomhed, skal underrette told- og skatteforvaltningen om virksomhedens ophør senest 8 dage efter ophøret.  

Det følger af EU-Domstolens praksis, at begrebet "økonomisk virksomhed" også omfatter transaktioner gennemført med henblik på at afvikle en virksomheds aktiviteter, jf. EU-Domstolens dom i sag C-32/03 (Fini H).

Følgende fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 om planlægning (planloven) § 34 (uddrag):

"Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner.
Stk. 2.
Byzoner er
1)       områder, som i en byudviklingsplan er udlagt til bymæssig bebyggelse,
2)       områder, som i en bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til bymæssig bebyggelse,
3)       områder, som i en byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål,
4)       områder, som i en lokalplan er overført til byzone, og
5)       områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1, nr. 2, har opretholdt zonestatus som byzone. (…)"

Ejendommen har i selskabets ejertid været anvendt som led i selskabets momspligtige aktivitet med oplagring, sortering og salg af frugt. Aktiviteten har været under afvikling siden 2008, og fra 2015 ophørte selskabet med at angive udgående moms. Selskabet har angivet fradrag af den indgående moms til og med den 30. juni 2017, hvor selskabet blev afmeldt for moms.

Bygningen på ejendommen blev nedrevet i 2013, hvorefter ejendommen har stået ubenyttet hen. Ejendommen blev den 1. august 2016 overdraget til andelshaverne som led i afvikling af selskabets momspligtige aktiviteter. Købesummen var ikke pålagt moms.

Under henvisning hertil finder Landsskatteretten, at selskabets salg af ejendommen til andelshaverne udgør en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., og at selskabet ved salget af ejendommen handlede i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, er levering af fast ejendom fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b).

Landsskatteretten finder, at ejendommen på overdragelsestidspunktet skal kvalificeres som en byggegrund, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1. Der er herved henset til, at ejendommen var et ubebygget areal, som lå i byzone i et allerede bebygget område. Ejendommen var derfor allerede udlagt til formål som muliggjorde opførelse af bygninger.

Selskabet har ikke dokumenteret eller på anden vis godtgjort, at den konkrete ejendom på trods heraf ikke kunne bebygges.

Det forhold, at der på overdragelsestidspunktet ikke var vedtaget en endelig lokalplan kan således ikke føre til et andet resultat.

Selskabets overdragelse af ejendommen til andelshaverne var derfor momspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.