Sagens parter

A

(v/advokat Kirsten Bordinggaard)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat David Staun)

Afgørelsen er truffet af Byretsdommer

Jakob Friis Nolsø.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 27. august 2021, som angår forhøjelse af A skattepligtige indkomst for 2017 og 2018.

A har nedlagt påstand, om at hendes personlige indkomst for 2017 ikke skal forhøjes med 128.200 kr., og at hendes personlige indkomst for 2018 ikke skal forhøjes med 10.000 kr.

Skatteministeriet påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Ifølge As skatteoplysninger for indkomstårene 2017 og 2018 havde hun en lønindkomst på 380.127 kr. i 2017 og 407.372 kr. i 2018.

Om de omstridte indbetalinger fremgår følgende af As bankkontoudtog:

Af As bankkontoudtog fremgår endvidere blandt andet, at hun har foretaget et antal overførsler til (red. navn på konto fjernet), og at hun den 15. maj 2017 overførte 100.000 kr. til UC, samt at hun den 4. juni 2018 indbetalte 10.000 kr. til sin JS via mobilepay.

Endelig fremgår det blandt andet af As bankkontoudtog, at hun 27. oktober 2017 foretog to kontante hævninger på hhv. 10.000 og 15.000 kr., og at hun den 30. oktober 2017 modtog 25.000 kr. fra "G1".

Der er fremlagt ekstraheret kontoudtog for en konto tilhørende IM, hvoraf ses et antal kontanthævninger.

Skatteankestyrelsen traf den 17. april 2020 afgørelse om at forhøje As skattepligtige indkomst med i alt 145.097 kr. i indkomstårene 2017 og 2018. Skatteankestyrelsens begrundelse er sålydende:

" Når du ikke har selvangivet fyldestgørende, kan vi ansætte din indkomst skønsmæssig. Reglerne står i den hidtil gældende skattekontrollovens § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264), som er gældende til og med indkomståret 2017. For indkomståret 2018 står reglerne i den nugældende skattekontrollovens § 74 (lovbekendtgørelse 2017-12-19 nr. 1535). Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af kontoudskrifter for konto X1-kontonummer i F1-bank, at der er indbetalt kontant pengebeløb svarende til 128.200 kr. samt at du har modtaget overførelse på 25.000 kr. for 2017. For 2018 er der indbetalt kontant pengebeløb på 10.000 kr.

Retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvorledes opsparingen over år er sket og hvor kommer bankoverførslen fra) skal understøttes af objektiv dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR.

Når du ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengestrømmen stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som ikke skal beskattes hos dig, anser vi de kontante indsatte pengebeløb svarende til 128.200 kr. og modtaget bankoverførelse på 25 .000 kr., i alt 153.200 kr. for at være skattepligtig indkomst for dig for indkomståret 2017. For indkomståret 2018 anser vi det kontante indsatte pengebeløb på 10.000 kr. for at være skattepligtig indkomst for dig.

Beløbene er skattepligtige efter reglerne i statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i personskattelovens § 3.

Vores bemærkninger til din indsigelse

Vi har modtaget dokumentation på, at bankoverførslen på 25.000 kr. den 30. oktober 2017 kommer fra G1, Y1-adresse. Ifølge cvr.dk har din søster JS været ejer af dette bageri. Det er sandsynliggjort, at modtaget bankoverførslen på 25.000 kr. den 30. oktober 2017 fra din søsters bagerforretning er tilbagebetaling af de 25 .000 kr., som du har hævet den 27. oktober 2017. Beløbet skal således ikke beskattes hos dig.

Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengestrømmene på de kontante indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som ikke skal beskattes hos dig. Vi fastholder derfor at de kontante indsatte pengebeløb svarende til 128.200 kr. for 2017 og 10.000 kr. for 2018 for at være skattepligtig indkomst for dig.

Beløbene er skattepligtige efter reglerne i statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i personskattelovens § 3."

Skatteankenævnet stadfæstede den 27. maj 2021 Skatteankestyrelsens afgørelse med sålydende begrundelse:

"…

Kontante indsætninger

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) og skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at dokumentere, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byrettens dom af 18. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.363.BR.

I Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Af byrettens dom af 16. december 2015 offentliggjort i SKM2016.70.BR, kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation.

Det almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2009.37.HR.

Udgangspunktet er herefter, at klageren er skattepligtig af de foretagne kontante indsætninger. Det er således klageren, der har bevisbyrden for, at indsætningerne foretaget i indkomståret 2017 og 2018 ikke udgør skattepligtig indkomst for klageren.

Ifølge de fremlagte kontoudskrifter for indkomstårene 2017 og 2018 fremgår det, at der er indbetalt kontant beløb på i alt 128.200 kr. i 2017 og 10.000 kr. i 2018 på klagers konto.

Klagerens repræsentant har oplyst, at kontante indsætninger den 15. maj 2017 på henholdsvis 57.500 kr. og 41.500 kr. udgør lån, samt at de øvrige kontante indsætninger er penge som klageren har fået af sin samlevende, IM. Der er i den forbindelse ikke fremlagt nogen dokumentation. Der er alene fremlagt en erklæring, dateret den 12. september 2019, hvoraf det fremgår, at klageren udlåner 100.000 kr. den 15. maj 2017 til UC.

Skatteankenævnet finder, at indsætningerne er skattepligtig indkomst for klageren.

Skatteankenævnet har herved lagt vægt på, at kontantindsætningerne som klageren selv har foretaget, vides ikke hvorfra beløbene stammer. Klageren har ikke på anden vis fremlagt dokumentation, som kan godtgøre, at der reelt er tale om lånte beløb eller penge der er modtaget af samlevende.

Der er således ikke fremlagt dokumentation, som gør det muligt at følge pengestrømmen.

Skatteankenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at beløbene ikke udgør skattepligtige indkomst for hende. Der er herved særlig lagt vægt på, at der er foretaget kontante indsætninger på klagerens konto, hvor det ikke er muligt at følge en pengestrøm, og at klageren ikke i øvrigt har fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at der reelt er tale om lån.

Skatteankenævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse."

Der er under sagen fremlagt Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2020 vedrørende UC, som er As søster.

Forklaring

A har forklaret, at hun de seneste 9 år har arbejdet fuld tid i en vuggestue på Y2-bydel. Inden da arbejdede hun i 9 år i en vuggestue på Y3-bydel. Hun har altid forsørget sig selv. Hun har ikke haft andre jobs.

Hun bor i Y4-by i et hus, hun selv har købt. Hun havde i mange år drømt om at købe et hus og havde sparet op til det. Hun vidste, at hun skulle have penge til udbetalingen, og hun fik et lånebevis i banken.  Det tog mange år, før hun havde sparet op og fundet det, hun ville købe. Hun havde sparet 1,1 mio. kr. op og lagde 1 mio. kr. i udbetaling. Hun købte huset i begyndelsen af 2016 og flyttede ind den første juni 2016. Hun havde gennem mange år sparet op til huset. Hun havde pengene på flere konti og havde også investeret penge i aktier. Derudover havde hun penge liggende derhjemme, hvilket er normalt i hendes kultur. Hun var ikke bekymret for, at pengene blev stjålet. Hun havde hævet pengene fra sin konto og lagt dem derhjemme.

Den konto, der er fremlagt udskrifter fra, brugte hun til hverdag. Der er ikke fremlagt udskrifter fra hendes andre konti.

Hun har haft formue i mange år og havde også penge tilovers efter huskøbet. Skattestyrelsen har ikke bedt hende dokumentere, at hun havde formue.

Hun er samlevende med en mand ved navn IM. De er ikke gift. De har 4 børn sammen. De havde tre børn, da hun købte huset. I dag er børnene hhv. 2½ år, 13 år, 20 år og 22 år. Hun har forsørget børnene.

Det kan godt være, at det er atypisk, at hun ejer huset alene, men IM er økonomisk uansvarlig, og derfor var det vigtigt for hende, at huset var i hendes navn.

Hun og IM er fælles om at betale regningerne, men har ikke fælles økonomi. De har heller ikke en fælleskonto, da hun er bange for, at han bruger pengene. Han giver hende penge kontant, og så betaler hun regningerne.

Man kan se udgifterne i bilag 2. Man kan også se, at IM har indbetalt kontante beløb løbende. Han betaler ca. halvdelen af regningerne. Nogle gange overfører han penge ved bankoverførsel, andre gange over mobilepay og nogle gange er det kontant. I dag er det mest bankoverførsler.

Hun udlånte 100.000 kr. til sin søster, UC. Hun havde pengene liggende derhjemme. Det var opsparede midler, som hun havde hævet. Det fremgår af hendes kontoudtog, at hun hævede penge. Disse kontoudtog er ikke fremlagt. Hun indbetalte pengene kontant på sin konto og overførte dem til UC, da dette fungerede bedst, da UC boede langt væk. UC boede i Y5-område. Overførslen tjente også som dokumentation over for hende selv.

Hun udlånte 10.000 kr. til sin anden søster, JS, da JS havde brug for pengene. JS ejer G1 og lånte pengene for at betale regninger. Hun overførte pengene til JS den 4. juni 2018 via mobilepay og fik dem tilbage igen den 12. juni 2018. JS bor i Y6-by.

Adspurgt af advokatfuldmægtig LM har A forklaret, at størrelsen af indbetalingerne fra IM afhang af størrelsen af regningerne. Det var noget, de talte om. Nogle gange gav han hende pengene kontant, og så indsatte hun dem i banken. Hun beholdt ikke disse penge, da regningerne skulle betales.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

"Anbringender:

For så vidt angår lånet til UC i 2017 gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at beskatte beløbet hos såvel sagsøger, som søsteren UC med begrundelsen at der er tale om et ubeskattet beløb. Enten kan beløbet beskattes hos sagsøger med begrundelsen at kontantindsætningen stammer fra ubeskattede midler, men i så fald kan det lån der ydes søsteren UC ikke også anses for at stamme fra ubeskattede midler, idet disse i så fald er beskattet hos sagsøger, og vice versa.

I søsteren UCs sag er agterskrivelse udarbejdet den 20. januar 2020 og afgørelsen er udarbejdet den 18. marts 2020. I sagsøgers sag udarbejdes agter den 6. februar 2020 og afgørelse den 17. april 2020. Det gøres på baggrund heraf gældende, at Skattestyrelsen allerede har rejst et krav overfor UC på tidspunktet, hvor de rejser det tilsvarende krav overfor A. Kravet om beskatning af DKK 57.500 og DKK 41.500, i alt DKK 99.000, skal Skattestyrelsen således frafalde.

For så vidt angår de øvrige indsætninger i 2017 gøres gældende, at der er tale om betaling fra sagsøgers samlever IM for dennes andel af de faste udgifter, svarende til knap 7.000 om måneden.

Endeligt gøres gældende, at kontantindsætningen på DKK 10.000 den 12. juni 2018 er tilbagebetaling af et lån fra sagsøgers søster JS, hvorfor beløbet ikke er indkomstskattepligtigt. Dette understøttes af afgørelsen i LSR af 13.11.2019, journalnr. 16 - 0125544, hvoraf kan udledes, at hævninger der genindsættes 3 måneder efter ikke skal beskattes."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

"3. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Skattestyrelsen var berettiget til at forhøje As skattepligtige indkomst med samlet 128.200 kr. i indkomståret 2017 og 10.000 kr. i indkomståret 2018, idet A er skattepligtig af indsætningerne på sin bankkonto.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler hende at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1, 6 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

A har modtaget en række indsætninger på sin bankkonto. Indsætningerne beløber sig til samlet 128.200 kr. i indkomståret 2017 og 10.000 kr. i indkomståret 2018.

A har over en længere periode fået indsat en række kontantbeløb på sin bankkonto, uden at det på baggrund af bankkontoudtogene er muligt at identificere, hvad beløbene dækker over, og hvorfra de hidrører. Henset til omstændighederne, hvorunder indsætningerne er foretaget, herunder As økonomi og indsætningernes hyppighed samt beløbsmæssige størrelser, er det efter fast retspraksis A, der har bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke skal indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 HR, UfR 2010.415/2 HR, UfR 2009.163 HR og SKM2018.14.ØLR.

Der er tale om indsætninger, som alle er sket kontant, og som med deres hyppighed og frekvens fremstår som en løbende indkomst for A. De indsatte beløb har såvel enkeltvis som samlet set en betydelig størrelse set i forhold til As øvrige indkomst (bilag 1, side 2, 1. afsnit). For nogle indsætningers vedkommende er der tale om endog ganske betydelige beløb - ikke mindst henset til, at der er tale om indsætninger af kontanter (og altså ikke bankoverførsler).

As forklaring om, hvorfra indsætningerne stammer, skal være tilstrækkeligt bestyrkede ved objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 HR, UfR 2009.163 HR og UfR 2008.2177 HR. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

3.1 Indsætningerne af 57.500 kr. og 41.500 kr. modtaget den 15. maj 2017

Det fremgår ikke af bankkontoudtoget, hvorfra indsætningerne hidrører (bilag A, side 12), ligesom der ikke er fremlagt nogen objektive oplysninger om, hvor pengene stammer fra. Det er derfor ikke godtgjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler og midler, som er undtaget fra beskatning.

A har i stævningen ikke entydigt oplyst, hvor midlerne efter hendes opfattelse hidrører fra. A har heller ikke - trods Skatteministeriets opfordring (1), jf. svarskriftet, side 3, 6. afsnit - efterfølgende oplyst og dokumenteret, hvorfra kontanterne, som blev indsat på hendes konto den 15. maj 2017, stammer.

A har dog tidligere oplyst til Skattestyrelsen, at midlerne stammede fra en opsparing på 70.000 kr., som A havde hævet fra sin bankkonto i løbet af 2016 og tidligere år, samt pengegaver på 50.000 kr. fra familie og venner, jf. bilag 1, side 3, midt på siden.

Dette er dog i det hele udokumenteret. A har hverken fremlagt kvitteringer eller anden dokumentation for, at hun løbende har foretaget sådanne hævninger fra sin bankkonto i 2016 og tidligere år. Hun har heller ikke fremlagt dokumentation for, at nogle af midlerne angiveligt hidrører fra pengegaver modtaget fra familiemedlemmer og venner.

Til støtte for at der ikke skal ske beskatning af de to indsætninger, har A i stævningen blot henvist til, at indsætningerne efterfølgende angiveligt blev anvendt til et lån til hendes søster, UC, jf. bilag 2, side 8.

Det er imidlertid indkomstbeskatningen uvedkommende, hvorledes A efterfølgende har disponeret over indsætningerne, eftersom dette ikke nærmere dokumenterer, hvorfra midlerne stammer A har i stævningen endvidere henvist til, at Skattestyrelsen ikke havde hjemmel til at beskatte indsætningerne, eftersom Skattestyrelsen derved gennemførte en dobbeltbeskatning, jf. bilag 3. Der er imidlertid ikke tale om dobbeltbeskatning.

Ved dobbeltbeskatning forstås normalt, at ét skattesubjekt beskattes flere gange af den samme indkomst. I det foreliggende tilfælde er der dog tale om, at der er sket beskatning af forskellige beløb hos to selvstændige skattesubjekter, på baggrund af at de hver især på deres konti har modtaget indsætninger af kontante midler, som skal henregnes til deres respektive skattepligtige indkomster.

Det er således uden betydning for beskatningen af A, at UC er anset for skattepligtig af det beløb, hun modtog fra A. Det fritager selvsagt ikke A fra beskatning, at hun har anvendt sin skattepligtige indkomst til et formål, som udløser beskatning hos et andet skattesubjekt.

3.2 Indsætningerne af samlet 29.200 kr. modtaget den 16. januar 2017, den 13. februar 2017, den 8. maj 2017, den 18. september 2017 og den 2. oktober 2017

Det fremgår ikke af bankkontoudtoget, hvorfra indsætningerne hidrører (bilag A, side 1, 4, 12, 21 og 22), ligesom der ingen objektive oplysninger er fremlagt til støtte herfor. Det er derfor ikke godtgjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er undtaget fra beskatning.

A har i stævningen henvist til, at indsætningerne hidrører fra IM som refusion af udlæg til boligen, varme, vand, mad samt børnene afholdt af A. Dette er i det hele udokumenteret.

Det bemærkes endvidere, at den omstændighed, at det af bankkontoudtogene fremgår, at IM i samme periode gennemførte overførsler til As bankkonto ved bankoverførsel og MobilePay, ikke dokumenterer, at de omtvistede indsætninger ligeledes hidrører fra IM. Endvidere er der hverken beløbs- eller tidsmæssig overensstemmelse mellem indsætningerne og IMs øvrige overførsler.

3.3 Indsætningen af 10.000 kr. modtaget den 12. juni 2018

Det fremgår ikke af bankkontoudtoget, hvorfra indsætningen hidrører (bilag B, side 1), ligesom der ingen objektive oplysninger er fremlagt til støtte herfor. Det er derfor ikke godtgjort, at indsætningen stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er undtaget fra beskatning.

A har i stævningen henvist til, at indsætningen vedrørte tilbagebetaling af et lån på 10.000 kr., som A havde ydet UC den 4. juni 2018, jf. bilag 2, side 27.

I en situation som den foreliggende, hvor der påstås at være tale om et lån mellem nærtstående parter, skærpes bevisbyrden yderligere som følge heraf. Fra retspraksis kan eksempelvis henvises til UfR 2009.2325 HR, SKM2012.586.ØLR og SKM2015.137.ØLR, hvor landsretten anførte, at der som udgangspunkt gælder et skærpet beviskrav for, at der foreligger et reelt gældsforhold med en retlig forpligtigelse til at betale renter, når der foreligger interessefællesskab mellem debitor og kreditor.

Det fremgår ikke af bankkontoudtogene, at indsætningen hidrører fra UC, ligesom der ingen objektive oplysninger er fremlagt til støtte herfor. Endvidere har A ikke fremlagt en låneaftale eller anden dokumentation for låneforholdets beståen.

A fremhæver i stævningen en afgørelse fra Landsskatteretten af 13. november 2019 med sagsnummeret 16-0125544.

Landsskatterettens afgørelse er konkret begrundet og danner ikke grundlag for at fravige kravet om, at As forklaring om, hvorfra indsætningerne stammer, skal være tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 HR, UfR 2009.163 HR og SKM2008.611.HR."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Indledende bemærkninger

Retten lægger efter As skatteoplysninger for indkomstårene 2017 og 2018 til grund, at hun i 2017 havde en lønindkomst på 380.127 kr., og at hun i 2018 havde en lønindkomst på 407.372 kr. A har ikke fremlagt dokumentation i form af lønsedler eller lignende, som giver grundlag for at antage, at de nævnte lønoplysninger ikke er retvisende.

Sagen drejer sig om, hvorvidt As skattepligtige indkomst for 2017 skal forhøjes med 128.200 kr. som følge af, at der på hendes konto er indsat 6.200 kr. den 16. januar 2017, 8.000 kr. den 13. februar 2017, 8.500 kr. den 8. maj 2017, 57.500 kr. og 41.500 kr. den 15. maj 2017, 5.500 kr. den 18. september 2017 og 1.000 kr. den 2. oktober 2017.

Endvidere drejer sagen sig om, hvorvidt As skattepligtige indkomst for 2018 skal forhøjes med 10.000 som følge af, at der på hendes konto er indsat 10.000 kr. den 12. juni 2018

Efter statsskattelovens § 4 betragtes den skattepligtige indkomst som skattepligtiges samledes årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, og det påhviler efter skattekontrollovens bestemmelser A at kunne dokumentere sine indtægtsforhold.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på As konto, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om As indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det As at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler. En forklaring herom skal være bestyrket af objektive kendsgerninger.

Indbetalingerne i 2017

A har om indbetalingerne på 57.500 kr. og 41.500 kr., i alt 99.000 kr., den 15. maj 2017 forklaret, at hun selv indbetalte pengene, som hun havde liggende derhjemme, hvorefter hun overførte 100.000 kr. til sin søster UC som et lån.

As forklaring om, at hun havde de 99.000 kr. liggende derhjemme, og at det var hende, som indsatte dem i banken for at udlåne 100.000 kr. til sin søster, er ikke understøttet af objektive kendsgerninger.

A har derfor ikke godtgjort, at de omhandlede 99.000 kr. stammer fra allerede beskattede midler hidrørende fra hendes lønindtægt.

Det bemærkes, at det er uden betydning for bedømmelsen af sagen, hvorledes A efterfølgende måtte have disponeret over de indbetalte 99.000 kr., ligesom der heller ikke er tale om dobbeltbeskatning.

A har om de 5 indbetalinger på i alt 29.200 kr.  forklaret, at der er tale om indbetalinger foretaget af hendes samlever, IM, til betaling af regninger.

As forklaring er ikke understøttet af en forklaring fra IM eller af objektive kendsgerninger. Der er heller ingen tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne på IMs konto og indsætningerne på As konto.

A har derfor ikke godtgjort, at de omhandlede 29.200 kr. stammer fra allerede beskattede midler.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse for så vidt angår den skete forhøjelse af As skattepligtige indkomst for 2017.

Indbetalingen i 2018

A har om indbetalingen på 10.000 kr. den 12. juni 2018 forklaret, at pengene er indbetalt af hendes søster JS som tilbagebetaling af lån. A har forklaret, at JS ejer G1 og skulle bruge pengene til at betale regninger. Hun udlånte derfor den 4. juni 2018 10.000 kr. til JS, som JS herefter tilbagebetalte den 12. juni 2018.

Som følge af familieforholdet mellem A og JS, påhviler der A en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger et reelt gældsforhold.

As forklaring er ikke støttet af en forklaring fra JS eller af objektive kendsgerninger, og der er heller ikke nogen oplysninger om G1s økonomiske forhold eller om den eller de regninger, som ifølge As forklaring skulle betales. Dertil kommer, at det er uoplyst, hvorfor lånet skulle være blevet indfriet allerede efter 8 dage.

Det kan ikke føre til en anden bedømmelse, at skattemyndighederne tidligere måtte have accepteret, at indbetaling på 25.000 kr. på As var en tilbagebetaling af et lån ydet af A til JS.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse for så vidt angår den skete forhøjelse af As skattepligtige indkomst for 2018.

Konklusion og sagsomkostninger

På den ovenfor anførte baggrund finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af As skattepligtige indkomst for 2017 og 2018. Retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. inklusive moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

            

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.