Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at legatet, der skal uddeles af foreningen (H1) i 2022 er omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt. og derved skattefrit for de modtagende personer?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 er, ifølge de medsendte vedtægter, en forening, der har som formål at varetage og forbedre medlemmernes vilkår. H1 blev stiftet i 1991. H1 har ca. 230 medlemmer.

H1 har tidligere uddelt et hæderslegat til modtagere med en bestemt betegnelse.

I 2022 ønsker H1 endnu engang at uddele legatet. Legatet er et hæderslegat, der uddeles til en række nærmere angivne modtagere. Legatet tildeles alene modtagere, der opfylder et bestemt kriterie. Det forventes, at legatet uddeles i november 2022.

En faglig jury, der består af tre personer, som er udpeget af bestyrelsen for H1, forestår uddelingen af legatet. Den faglige jury er uafhængig af bestyrelsen for H1. Bestyrelsen i H1 har således ikke indflydelse på, hvem de enkelte legatportioner uddeles til. Bestyrelsen har alene indflydelse på, hvor stor den samlede uddelingssum er og hvor store de enkelte legatportioner skal være. Det forventes, at legatportionerne i 2022 vil udgøre xx-tusind kr.

Bestyrelsen for H1 udpeger hvert år en ny legatjury.

En legatmodtager kan ikke modtage legatet to år i træk. Der er intet til hinder for, at en legatmodtager, der i 2022 modtager et legat i 2024 eller senere år igen kan modtage et nyt legat. Dette afhænger helt og holdent af, hvilken modtagergruppe den faglige jury udpeger som modtagere. I en periode op til uddelingen af legatet inviteres personkredsen for modtagergruppen til at indstille kollegaer til legatet. En person kan ikke indstille sig selv. Det er ikke en betingelse for indstilling af legatet, at den pågældende indstillede modtager, er medlem af H1. Tildelingen af et legat er tilsvarende heller ikke betinget af, at modtageren af et legat er medlem af H1. Ved tidligere uddelinger af legatet har 60 pct. af de modtagende personer ikke været medlemmer af H1.

Det eneste kriterie for tildelingen af legatet er en nærmere angiven kvalitet.

Den faglige jury giver en skriftlig og individuel begrundelse for alle tildelinger.

Legatet er alene en hæderspris for hidtidige kunstneriske meritter og omfatter ikke nogen form for modydelse. Legatet udbetales derfor udelukkende til modtagerne som en anerkendelse af modtagernes udarbejdelse af hidtidige bedrifter, der efter juryens vurdering har været af betydelig værdi for den danske arv på området.

Legatet er udelukkende finansieret af midler, der af H1 modtages via G1. Disse midler er overskydende midler fra samarbejdspartneren G1. Der er begrænsninger på, hvad H1 kan anvende disse midler til. Endelig er de anvendt som tilskud til honorar på Kulturnatten og til afklaring af nogle forskellige principielle juridiske spørgsmål for H1.

H1 uddeler også en hæderspris, som er den største hæderspris, som H1, uddeler. Den tildeles en modtager, hvis virke fortjener hæder og større opmærksomhed. Denne hæderspris er på kr. xxx-tusind. Kollegaer inden for det givne område i Danmark kan indstille en anden kollega til denne pris. Den endelige afgørelse om tildeling af prisen foretages af en jury bestående af tre personer.

I 2022 uddeler H1 også et anden legat, som alene er et trangslegat. Dette legat uddeles til professionelle, men økonomiske trængte, modtagere inden for det nærmere angivne område. Legatet uddeles alene efter ansøgning. Modtagere, der ønsker at komme i betragtning til legatet, skal ansøge herom, hvor der i ansøgningen skal være en beskrivelse af modtagerens økonomiske situation mv. Ansøgeren skal tillige beskrive sit hidtidige virke.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., er hæderslegater skattefri for modtageren.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

[…]

Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb".

Bestemmelsen blev indsat i ligningsloven ved lov nr. 391 af 6. juni 2002.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 188 af 4. april 2002 fremgår følgende:

"1: Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af regeringsgrundlaget. Formålet med lovforslaget er at […] fritage hæderspriser til kunstnere for beskatning.

[…]

3. Lovforslagets indhold

[…]

Hæderspriser

Endvidere foreslås hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere helt fritaget for beskatning. Derved udvides fritagelsen til at omfatte alle sådanne kulturelle priser, og ikke som i dag blot visse internationale priser. I forhold til gældende ret svarer det til, at skattefritagelsen i ligningslovens § 7, litra v, videreføres, men fremover også omfatter hæderspriser til kunstnere, som i dag beskattes efter ligningslovens § 7 O. I overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et uansøgt engangsbeløb og udelukkende have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Prisen må således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f.eks. for en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for fritagelsesbestemmelsen.

Hæderspriser, der ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil som hidtil kunne beskattes lempeligt efter ligningslovens § 7 O.

Forslaget ændrer således ikke hovedreglen om, at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke.

[…]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelse

[…]

Til §2

Til nr. 1.

Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere fritages for beskatning. I dag er kun visse internationale priser fritaget. Forslaget omfatter såvel skabende som udøvende kunstnere. Det er imidlertid en betingelse, at prisen udelukkende ydes som en påskønnelse af den pågældendes kunstneriske virke, og at prisen ydes som et uansøgt engangsbeløb (spørgers understregninger)

Ved lov nr. 538 af 6. juni 2007, blev anvendelsesområdet for bestemmelsen i ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., yderligere udvidet, idet der blev skabt mulighed for, at erhvervsvirksomheder også kunne give skattefrie hæderspriser.

Efter lovens ordlyd skal en række betingelser være opfyldt, hvis et legat skal være skattefrit.

For det første skal den uddelende enhed være en af de former, som opregnes i bestemmelsen. H1 må efter spørgers opfattelse betragtes som en erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 7, nr. 19, idet H1’s formål er at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser. Den første betingelse er derfor opfyldt.

For det andet skal der være tale om en hæderspris, der udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Også denne betingelse er efter spørgers opfattelse opfyldt, da legatet tildeles på baggrund af modtagerens hidtidige kunstneriske meritter. Legatet er ikke en modydelse for fremtidigt arbejde og omfatter således ingen form for modydelse fra modtagerens side. Modsætningen til hæderspriser er f.eks. arbejdslegater fra Statens Kunstfond, hvor det af tildelingssagnet specifikt fremgår, at legatet ydes med henblik på fortsat kunstnerisk arbejde. Legatet indeholder ingen forudsætninger om, at legatmodtageren skal fortsætte med sit kunstneriske virke, da uddelingskriteriet netop er bagudrettet og ikke fremadrettet.

Det eneste kriterium for juryens tildeling af legatet til en modtager er, at modtagerens værker har haft en nærmere angiven kvalitet. Dette begrunder juryen tillige i en skriftlig og individuel begrundelse. Kriterier om trang eller andre økonomiske kriterier indgår ikke ved juryens vurdering. H1 har et andet legat, der netop er baseret på et trangskriterium. Dette legat uddeles i øvrigt alene efter ansøgning.

For det tredje skal modtageren være omfattet af den personkreds, som ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., retter sig imod. Efter praksis anses journalister ikke for omfattet af personkredsen, jf. SKM2004.77. Det er spørgers opfattelse, at modtagergruppen helt utvivlsomt er omfattet af den personkreds, som ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., retter sig imod. Modtagerne er skabende kunstnere på linje med f.eks. billedkunstnere, komponister, fotografer og tegnere.

For det fjerde må legatet alene ydes som et uansøgt engangsbeløb. Denne betingelse er også opfyldt, da det dels ikke er muligt at søge legatet, dels ikke er muligt at indstille sig selv til legatet. Selv hvis der er tale om, at en modtager bliver indstillet, er det langt fra sikkert, at vedkommende modtager et legat, da det netop er juryen, der på baggrund af en vurdering af den indstilledes kunstneriske meritter, som afgør, om et legat skal ydes eller ej.

Formålet med bestemmelsen i ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., er således klart og entydigt at fritage hæderspriser som det omhandlede legat for beskatning, når prisen ydes til en række skabende og udøvende kunstnere, som har gjort sig fortjent til en særlig anerkendelse for sit kunstneriske virke. Det er netop denne påskønnelse af de modtagende personers kunstneriske virke, som det omhandlede legat udelukkende tilgodeser, idet der ikke er betingelser eller forudsætning om en modydelse fra de modtagende personers side.

På den baggrund er det spørgers opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med "ja".

Spørger har indsendt følgende høringssvar:

"H1 har efter foreningens vedtægter som formål at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser. Dette skal forstås på den måde, at foreningen har et erhvervsmæssigt virke, idet det netop er medlemmernes faglige og økonomiske interesser, der skal varetages. Det er normalt, at personer og selskaber mv., der driver erhvervsvirksomhed, er medlemmer af foreninger, der varetager medlemmernes erhvervsinteresser.

Vedtægterne indeholder også en bestemmelse om, at foreningens bestyrelse på medlemmernes vegne og med bindende virkning for medlemmerne kan indgå kollektive aftaler samt overenskomster med offentlige organer og brugere eller sammenslutning af brugere om udnyttelse af værker, som medlemmerne i henhold til ophavsretslovgivningen eller på andet grundlag har rettigheder til, samt om vilkårene herfor. Denne bestemmelse taler også meget klart for, at foreningen har et virke af erhvervsmæssig karakter, idet det netop er medlemmernes erhvervsinteresser, der skal varetages.

Endelig indeholder vedtægterne en bestemmelse om, at foreningen kan yde bistand til foreningens medlemmer omkring forhold, der har relation til medlemmernes produktion, herunder ophavsretsspørgsmål, kontraktforhold, skattemæssige problemer. Disse bistandsydelser relaterer sig netop til medlemmernes erhvervsmæssige forhold, hvilket også indikerer, at foreningen har et erhvervsmæssigt sigte.

Som Skattestyrelsen anfører, er H1 registreret som skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen har ikke indtægter, der skal selvangives og der udarbejdes ikke selvangivelse for foreningen.

Foreningens indtægter består primært af kontingentindbetalinger. Foreningen har også kursusaktiviteter, der imidlertid i den seneste årsrapport for 2020 reelt udviste et negativt resultat på grund af tilskud til disse aktiviteter. Herudover modtager foreningen overskydende midler fra en samarbejdspartner.

Det forhold, at ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., omtaler "erhvervsvirksomheder her i landet" giver ikke grundlag for at fortolke bestemmelsen på en sådan måde, at H1 ikke skulle være omfattet af bestemmelsen, sådan som Skattestyrelsen anfører i sin indstilling til Skatterådet.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 1.pkt., er en bestemmelse om subjektiv skattepligt. Bestemmelsen kaldes populært skraldespandsbestemmelsen. Efter bestemmelsen er bl.a. "andre foreninger" skattepligtige. Omfattet af bestemmelsen er også "legater", der også nævnes i ligningslovens § 7, nr. 19. Bestemmelsens andet punktum omtaler den objektive skattepligt for de enheder, der er omfattet af skraldespandbestemmelsen. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed mv. Hvad der nærmere skal forstås ved erhvervsmæssig virksomhed, fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

"Legater", der er omfattet af 1. pkt., behøver ikke nødvendigvis at have indtægter, der er omfattet af den objektive skattepligt. Med Skattestyrelsens fortolkning må det imidlertid nødvendigvis også være sådan, at Skattestyrelsen vil anse "legater" for ikke at være omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19, uanset af denne bestemmelse udtrykkeligt omtaler "legater". En sådan fortolkning, hvor der lægges vægt på, om der erhverves skattepligtige indtægter, har ingen holdepunkter for sig.

Der er intet grundlag i ordlyden af ligningslovens § 7, nr. 19, bestemmelsens forarbejder, Skattestyrelsens juridiske vejledning eller praksis belæg for at sætte lighedstegn ved begrebet "erhvervsvirksomheder her i landet" i ligningslovens § 7, nr. 19, og "erhvervsmæssig virksomhed" i Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det første begreb beskriver navnlig en række virksomhedstyper, der har et virke, hvor sigtet er at opnå en økonomiske fortjeneste, hvilket er et almindeligt kendetegn for erhvervsvirksomheder. Men begrebet kan ikke alene afgrænses til sådanne virksomheder, men må også udstrækkes til brancheorganisationer og andre lignende foreninger - herunder H1 - der ikke har som formål at opnå overskud, men har som formål at varetage medlemmernes økonomiske interesser mv., for at netop disse kan opnå overskud ved den virksomhed, de driver.

Det andet begreb definerer de indtægter, der er omfattet af den objektive skattepligt. Det bemærkes, at H1 i 2019 havde indtægter fra "erhvervsmæssig virksomhed", idet foreningen modtog betaling fra kursister. Den af H1 drevne kursusvirksomhed har imidlertid udvist et underskud og der har derfor ikke været et resultat at beskatte.

Det bestrides derfor, at de stillede spørgsmål skal besvares med "nej", sådan som Skattestyrelsens har anført i sit forslag til afgørelse.

Skattestyrelsens fortolkning af ligningslovens § 7, nr. 19, strider mod de hensyn, som ligger bag bestemmelsen. Lovgivers hensigt var netop at udvide anvendelsesområdet for skattefri legater, jf. den nuværende formulering af ligningslovens § 7, nr. 19. Den af Skattestyrelsen anlagte fortolkning indebærer reelt, at bestemmelsen fortolkes indskrænkende og i strid med lovgivers hensigt, idet der ikke er nogen som helst holdepunkter for den af Skattestyrelsen anlagte fortolkning.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at legatet, der skal uddeles af H1 i 2022, er omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt. og derved skattefrit for de modtagende personer.

Begrundelse

I medfør af statsskattelovens § 4 anses som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten disse hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi. Hæderspriser er således i almindelighed indkomstskattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Hæderspriser kan dog være indkomstskattefri, jf. ligningslovens § 7, nr. 19 eller beskattes lempeligere efter ligningslovens § 7 O.

Efter ligningslovens § 7 O er visse priser og legater således underlagt en særlig beskatning, og hvis betingelserne i ligningslovens § 7, nr. 19 er opfyldt, kan hæderspriser og legater helt undtages for beskatning.

Spørgsmålet er om den omhandlede pris kan tildeles skattefrit i henhold til ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., der er affattet således:

"Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb".

Ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., (daværende § 7, litra v, 2. pkt.) blev indsat ved lov af 24. maj 2002 nr. 188 (afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser). Ved denne lov blev bestemmelsen udvidet til også at omfatte hæderspriser til kunstnere, såvel skabende som udøvende kunstnere.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 188 af 4. april 2002, at

 (…) i overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et uansøgt engangsbeløb og udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjeneste. Prisen må således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f.eks. en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for fritagelsesbestemmelsen (…)

Ifølge LFF 190 af 21. marts 2007 (lovforslag 190), fremsatte Skatteministeren den 21. marts 2007, forslag til lov om ændring af bl.a. ligningsloven med en udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere. Den efterfølgende vedtagelse af forslaget resulterede i, at formuleringen i ligningslovens § 7, nr. 19, 2.pkt., blev ændret fra “samt kulturelle fonde og lignende" til: “kulturelle fonde og lignende samt af erhvervsvirksomheder".

Formålet med lovforslaget var, at "ved at skabe mulighed for, at erhvervsvirksomheder også kan give skattefrie hæderspriser, kan virksomhederne forventes i højere grad end hidtil at inddrage kulturen i deres virke, da det kan have reklamemæssig værdi for erhvervsvirksomhederne at tildele en hæderspris til en kendt skabende eller udøvende kunstner"

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det vil være en indikation af, at hædersprisen ikke udelukkende er en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske arbejde, hvis familiemæssige eller økonomiske relationer må antages at have spillet ind ved uddelingen.

Forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 1/6 2007, som lov nr. 538 af 6. juni 2007.

Spørger har i anmodning om bindende svar tilkendegivet, at foreningen må betragtes som en erhvervsvirksomhed som omhandlet i ligningslovens § 7, nr. 19, idet H1’s formål ifølge § 2 i foreningens vedtægt er at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser.

Det er ikke nærmere defineret i lovforslag nr. 190 af 21. marts 2007, hvad "erhvervsvirksomheder" omfatter.

Skattemæssigt er erhvervsmæssig virksomhed karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.1.1.

Det fremgår videre af Den juridiske vejledning, afsnit C.D.8.9.1.2.3, at hvis en forening alene har indkomst ved leverancer til medlemmerne herunder medlemmernes betaling af kontingent er der ikke tale om erhvervsmæssig indkomst.

Ligeledes fremgår det af Den juridiske vejledning, afsnit C.D.8.9.1.2.2, at "For de foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, betragtes overskud fra leverancer til medlemmerne ikke som erhvervsmæssig indkomst. Se SEL § 1, stk. 5.  Overskuddet er derfor skattefrit. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Af de skattesubjekter, der er nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er det begrebsmæssigt kun foreninger, der anses for at have medlemmer. Selvejende institutioner, legater og stiftelser vil normalt ikke have indkomster, som kan sidestilles med leverancer til medlemmer af en forening.

Som eksempler på indtægter, der er skattefrie efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kan nævnes kontingentindtægter, entreindtægter fra medlemmerne, indtægter ved salg af varer til medlemmerne mv. Se også TfS 1985, 549 LSR, der handler om en rejseforenings overskud og SKM2007.867.SR om en boligforenings kaution for medlemmerne".

Ifølge Skattestyrelsens registreringer er H1 registreret som en forening efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og uden erhvervsmæssige indtægter.

Dertil kommer, at det tillige fremgår af revisionspåtegningen for årsregnskabet 2019, at regnskabet er udarbejdet efter fondslovens regler om god regnskabsskik for ikke-erhvervsdrivende foreninger.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse at H1 ikke kan anses som en erhvervsvirksomhed, men en form for brancheforening der varetager medlemmernes interesser, også selvom H1 uddeler den omhandlede hæderspris til ikke-medlemmer af H1. Af den grund kan H1 derfor ikke uddele en skattefri hæderspris i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt.

I ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., er imidlertid også anført, at en hæderspris kan ydes skattefrit af "kulturelle fonde og lign. "

Da H1 ikke er en kulturel fond, er spørgsmålet om H1 kan falde ind under "og lign." i ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt.

Det bemærkes i den forbindelse, at ligningslovens § 7 O, stk. 1, har enslydende ordlyd med ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt.

"Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:

1) Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr. 19"

(…)  

Tilsvarende fremgik af den nu ophævede lov om særlig indkomst § 2, stk. 1, nr. 16:

"Gave- og legatbeløb, der er ydet én gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds o. lign. her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester."

Skattestyrelsen har derfor søgt fortolkningsbidrag i lovforarbejderne til ligningslovens § 7, nr. 19 og § 7 O samt lov om særlig indkomst.

Det har imidlertid ikke været muligt heri at finde fortolkningsbidrag i forhold til, hvad lovgivers hensigt har været med at indsætte "og lignende", og hvad det dækker.

Skattestyrelsen har derfor undersøgt, hvordan "og lignende" er blevet fortolket i praksis i forhold til de nævnte bestemmelser.

Ifølge Ligningsvejledningen 1978-1, afsnit E.4.4.3 "Fonds, legater mv." fremgår følgende om forståelsen af "offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende i ligningsloven § 7 O:

"Om den nærmere forståelse af udtrykket "offentlige midler, legater og kulturelle fonde o. lign." henvises til LSR 1969.109, hvorefter landsforeningen til bekæmpelse af kredsløbssygdommes hædersgaver til en læge, blev anset omfattet af § 2, nr. 16, idet der blev lagt vægt på, at foreningen, der er landsomfattende med et stort antal medlemmer, har et klart almennyttigt formål (selvom beløbet altså her ikke var ydet fra en egentlig fond eller lign.). Ligeledes er en hæderspris fra foreningen til hjertesygdomme bekæmpelse anset omfattet af § 2, nr. 16. Omvendt vil "hædersgaver", der udredes af foreninger uden almennyttigt formål, og som hidrører fra foreningens almindelige midler, ikke være omfattet af § 2, nr. 16. Således kunne Hygiejneprisen, der var ydet af en brancheforening, ikke antages at have en sådan honorær baggrund, at den kunne beskattes som særlig indkomst, LSR 1976.118."

I forbindelse med at uansøgte legater (hæderspriser) ved lov nr. 391 af 6. juni 2002 blev overført fra ligningslovens § 7 O til ligningslovens § 7, litra v, 2. pkt. (nu § 7, nr. 19, 2. pkt.), og dermed blev skattefrie, anførtes bl.a. følgende i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 188 af 4. april 2002:

"2. Gældende regler

. . .

Hæderspriser

Udgangspunktet i statsskatteloven er, at hæderspriser og legater mv. er skattepligtige. Som en undtagelse herfor er nogle internationale hæderspriser dog blevet gjort skattefrie. Det drejer sig om Nobelprisen, samt priser fra internationale organisationer, som Danmark er medlem af, herunder Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris, jf. ligningslovens § 7 v [nu § 7, nr. 19]. Samtidig sker der i dag en lempelig beskatning af andre hæderslegater. Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, beskattes kun 85 pct. af den del af legatet, der overstiger et skattefrit grundbeløb på 11.900 kr. (2002).

. . .

3. Lovforslagets indhold

. . .

Hæderspriser

Endvidere foreslås hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere helt fritaget for beskatning. Derved udvides fritagelsen til at omfatte alle sådanne kulturelle priser, og ikke som i dag blot visse internationale priser. I forhold til gældende ret svarer det til, at skattefritagelsen i ligningslovens § 7, litra v [nu § 7, nr. 19], videreføres, men fremover også omfatter hæderspriser til kunstnere, som i dag beskattes efter ligningslovens § 7 O. I overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et uansøgt engangsbeløb og udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Prisen må således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f.eks. en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for fritagelsesbestemmelsen.

Hæderspriser, der ikke er omfattet af den forslåede bestemmelse, vil som hidtil kunne beskattes lempeligt efter ligningslovens § 7 O.

Forslaget ændrer således ikke hovedreglen om, at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke".

Ifølge Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.3.3 fremgår det om ligningslovens § 7 O:

"Der er ikke krav om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål. Hvis beløbet bliver udbetalt af en forening, er det dog ifølge praksis en betingelse, at foreningen skal have et almennyttigt formål".

Af Landsskatterettens kendelse 1969.109, af den 20. maj 1969, der er gengivet i Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.3.3 fremgår det, at en gave, ydet af en landsforening til bekæmpelse af kredsløbssygdomme til en læge for hans indsats i bekæmpelsen af kredsløbssygdomme, var omfattet af ligningslovens regel om skattefrihed, idet foreningens formål var klart almennyttigt, og da dens struktur kunne anses for omfattet af bestemmelserne i ligningslovens regel. De øvrige betingelser for indkomstskattefrihed ansås også for at være opfyldt.

I Landsskatterettens kendelse LSR 1976.118, af den 3. juni 1976, der også er gengivet i Den juridiske vejledning, fandt Landsskatteretten ikke, at en hæderspris uddelt af en brancheforening var at anse som en hæderspris ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonde eller lignende, idet den pågældende brancheforening ikke kunne anses at have en sådan honorær baggrund, at den kunne henføres under bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat § 2, stk. 1, nr. 16.

Derudover kom Landsskatteretten i SKM2003.448.LSR frem til, at en prisuddeling fra en lægeforening ikke var omfattet af ligningslovens § 7 O, da det bl.a. ikke var godtgjort, at prisen var uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål.

Landsskatteretten anfører således:

"Uddelinger fra en forening er omfattet af bestemmelsen, hvis foreningen har et almennyttigt formål, hvorimod uddelinger fra en forening uden almennyttigt formål, og som hidrører fra foreningens almindelige midler, ikke er omfattet af bestemmelsen, jf. afgørelsen LSR 1976.118 og ligningsvejledningen 1999, afsnit A.B.7.4.1. Har foreningen et almenvelgørende formål, er det ikke en yderligere betingelse, at uddelingen hidrører fra offentlige midler."

Endelig blev det ligeledes i Skatterådets afgørelse SKM.2019.317.SR, bemærket, at der for skattefrihed for legater fra foreninger, er et krav om, at foreninger skal have et almennyttigt formål.

Spørgsmålet er ligeledes berørt i den skatteretlige litteratur.

I artikel af Lars Emde Poulsen i TfS2007,810 om Skattefrie hæderspriser efter ligningslovens § 7, nr. 19 anføres i relation til ligningslovens § 7 O, at "Udbetales beløbet af en forening, er det en betingelse, at foreningen skal have et almennyttigt formål. Der skal være tale om et engangsbeløb. Og der skal være tale om en anerkendelse af modtagerens fortjenester".

Det anføres videre, at "Forskellen mellem den lempeligere beskatning i § 7 O og skattefritagelsen i § 7, nr. 19, 2. og 3. pkt., er alene, at der i sidstnævnte bestemmelse skal være tale om kunstneriske fortjenester, og at beløbet skal være uansøgt."

I artiklen konkluderes det således, at det bl.a. er en betingelse for hæderspriser uddelt af en forening, at foreningen har et almennyttigt formål, for at hædersprisen kan være omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7, nr. 19. Der henvises i den forbindelse til praksis på området.

Som yderligere fortolkningsbidrag kan henvises til artikel i Juridiske Emner 2009, hvor Lektor ph.d. i skatteret Jane Fernis om Skatterettens hædersgavebegreb i afsnit 3.3.2.2 side 22, har anført at:

"Hæderspriser, der tildeles kunstnere, skal være ydet enten af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. eller af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, jf. ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt. Til brug ved en nærmere fortolkning heraf kan der hentes støtte i den praksis, der knytter sig til § 7 O, stk. 1, nr. 1, idet denne bestemmelse også tidligere omfattede kunstnere."

Jane Ferniss anfører videre i afsnit 3.3.3, side 23ff:

"En særlig betingelse, der er knyttet til den lempeligere beskatning i ligningslovens § 7O, stk. 1, nr. 1, er, at de gave- og legatbeløb, der er ydet, skal være ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet. Ifølge administrativ praksis er det en betingelse, at den fond eller det legat mv., der uddeler midler, er et selvstændigt retssubjekt. Foreninger kan også være omfattet af bestemmelsen, selvom de ikke direkte er nævnt i lovteksten. Det er dog en betingelse, at foreningen har et almennyttigt formål".

Det i administrativ praksis fastsatte krav om, at foreninger skal have et almennyttigt formål, for at hædersgaven kan være omfattet af § 7O, stk. 1, nr. 1, er således fortsat gældende på trods af, at bestemmelsen - hvilket landsskatteretten også kom frem til i TfS 1984, 29 - ikke indeholder noget krav herom vedrørende fonde."

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at det må lægges til grund, at ligningslovens § 7, nr. 19, 2, pkt. også omfatter hæderspriser ydet af foreninger, der har et almennyttigt formål. Har en forening derimod ikke et almennyttigt formål er den ikke omfattet, som det bl.a. fremgår af SKM2003.448.LSR der vedrørte prisuddeling fra en lægeforening.

Som det fremgår af de faktiske oplysninger, er H1 en forening, der har til formål at varetage og forbedre de professionelle, medlemmers vilkår.

Der er således ikke tale om en forening med et almennyttigt formål, idet foreningen, som anført ovenfor, må anses som en form for brancheforening for dets medlemmer, og dermed ikke en forening, der har en alment formål i sit virke, tilsvarende afgørelsen SKM2004.488.LSR, hvor den heri nævnte forening heller ikke havde et almennyttigt formå. H1 vil derfor ikke kunne uddele de omhandlede hæderspriser skattefrit efter ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt.

Herudover fremgår det, af anmodningen, at den omhandlede pris kan modtages flere gange, dog ikke to år i træk.

Af ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt. fremgår imidlertid at en hæderspris kun kan modtages som et "uansøgt engangsbeløb".

I afgørelse fra Vestre Landsret af 18. februar 1980, U1980.625.V, fandt Landsretten, at den legatportion en forfatter modtog i 1974 på 5.000 kr., ikke kunne anses omfattet af den lempeligere beskatning i ligningslovens § 7 O, da forfatteren i 1973 havde modtaget en legatportion på 2.000 kr. fra samme legat. Landsretten bemærkede, at den legatportion, som forfatteren fik tildelt i 1974, blev givet til hende for den samme indsats som begrundede hendes legatportion i 1973. Under disse omstændigheder fandt Landsretten, at det beløb, der var blevet tildelt forfatteren i 1974, ikke kunne anses for ydet hende en gang for alle, og det var således ikke omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7 O.

Af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.3.4, fremgår endvidere, at "Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Det fremgår yderligere af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.2.5.2 1., at der er skattefrihed for sådanne hæderspriser, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

Ifølge det oplyste er det eneste kriterie for tildelingen en nærmere angiven kvalitet. Hædersprisen kan således også gives til andre end personer, der gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren, hvilket efter praksis er en betingelse for skattefrihed for legater i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan bekræftes, at det omhandlede legat, der skal uddeles af H1, kan ydes som en skattefri hæderspris i henhold til ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt.

Det bemærkes i den forbindelse, at prisen ikke kan anses at være ydet af G1, idet de overskydende midler er givet til H1.

Til spørgers høringssvar om, hvorvidt H1 skal anses som en erhvervsvirksomhed om omhandlet i ligningslovens § 7, nr. 19, om hædersgaver, skal Skattestyrelsen bemærke følgende:

Det er fortsat Skattestyrelens opfattelse, at H1 ikke kan anses som en erhvervsvirksomhed, sådan som man normalt forstår dette begreb. En erhvervsvirksomhed er skatteretligt karakteriseret ved, at der udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

I høringssvaret anfører spørger netop, at foreningen ikke har som formål at opnå overskud, men derimod har som formål at varetage medlemmernes interesser.

Foreningens revisor har endvidere ved revisorpåtegningen i regnskabet for 2019 tilkendegivet, at regnskabet er udarbejdet efter fondsbeskatningslovens regler for ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Såfremt H1 måtte have indtægter ved kursusvirksomhed for ikke medlemmer, vil sådanne indtægter følgelig skulle beskattes, men det betyder ikke, at H1 dermed skal anses som en erhvervsvirksomhed

Spørger bemærker, at Skattestyrelsens fortolkning af ligningslovens § 7, nr. 19, strider mod de hensyn, som ligger bag bestemmelsen. Lovgivers hensigt var netop at udvide anvendelsesområdet for skattefri legater, jf. den nuværende formulering af ligningslovens § 7, nr. 19. Ifølge spørger indebærer den af Skattestyrelsen anlagte fortolkning reelt, at bestemmelsen fortolkes indskrænkende og i strid med lovgivers hensigt, idet der ikke er nogen som helst holdepunkter for den af Skattestyrelsen anlagte fortolkning.

Skattestyrelsen er enig i, at udvidelsen af ligningslovens § 7, nr. 19, i 2007, bevirker, at også erhvervsvirksomheder kan udbetale skattefrie hæderspriser. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen ikke ved indføjelsen af "erhvervsvirksomheder" skulle udvides til også at omfatte de mange foreninger, der måtte have en erhvervsmæssig indtægt i tilknytning til foreningen, fx fra afholdelse af banko eller kurser med deltagelse af andre end medlemmer af foreningen.

Konsekvensen vil i givet fald være, at alle foreninger, der udøver en eller anden form for økonomisk aktivitet med andre end medlemmerne vil kunne udbetale skattefrie hæderspriser, hvilket der ikke findes belæg for, hverken i loven eller forarbejder eller den administrative praksis.

Spørger anfører videre, at legater, der er omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt., ikke nødvendigvis behøver at have indtægter, der er omfattet af den objektive skattepligt, og at Skattestyrelsens fortolkning nødvendigvis må betyde, at Skattestyrelsen vil anse "legater" for ikke at være omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19, uanset af denne bestemmelse udtrykkeligt omtaler "legater".

Skattestyrelsen skal hertil bemærkes, at legater eksplicit er nævnt i ligningslovens § 7, nr. 19., 2 pkt., og således omfattet af denne bestemmelse. Skatteforvaltningens fortolkning medfører således på ingen måde, at de undtages. Skattestyrelens fortolkning vedrører alene forståelsen af ordet "erhvervsvirksomheder". Det forhold at en forening måtte have erhvervsmæssig indkomst i forbindelse med afholdelse af kurser medfører ikke, at foreningen dermed kan anses for en erhvervsvirksomhed, jf. også ovenfor.

Da H1 således efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan anses for en "erhvervsvirksomhed", og heller ikke kan anses som en forening med et almennyttigt formål vil hæderspriserne ikke kunne udbetales skattefrit efter ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt.

Dertil kommer at hædersprisen heller ikke tildeles som et éngangsbeløb, da hædersprisen i princippet kan tildeles samme person hvert andet år, jf. ovenfor i Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Ifølge det oplyste er det eneste kriterie for tildelingen en nærmere angiven kvalitet.

Skattestyrelsen fastholder dermed sin indstilling og begrundelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi.

(…)

Uddrag af bekendtgørelse nr. 1735 af 17/08/2021 af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

Ligningslovens § 7, nr. 19

Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Ligningslovens § 7 O

§ 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:

1) Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr. 19.

(…)

Uddrag af lovbekendtgørelse nr. LBK nr. 251 af 22/02/2021. Bekendtgørelse af selskabsskatteloven

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 5

Stk. 5. Overskud, som de i stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Forarbejder

Forarbejder til lov nr. 1101 af 29. december 1997 (skattefritagelse for mellemstatslige hæderspriser)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, foretages følgende ændring:

1. § 7, litra v, affattes således:

1)       Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som et uansøgt engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.«.

2)      (…)

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at skattefritage priser ydet af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af.

Priser, som eventuelt uddeles af f.eks. EU, OECD, FN-organisationer, eksempelvis UNESCO og FAO, og lignende organisationer og institutioner foreslås skattefritaget i lighed med hæderspriser, der uddeles af Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der sker en udvidelse af den gældende skattefritagelsesbestemmelse i ligningslovens § 7, litra v. Efter forslaget skal hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som et uansøgt engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af, ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

For de sidstnævnte hæderspriser er det en betingelse, at hædersprisen alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

(…)

Hæderspriser, der ikke er omfattede af den foreslåede bestemmelse, vil som hidtil være lempeligt beskattet efter ligningslovens § 7 O. Det vil sige, at kun 85 pct. af den del af de af den skattepligtige i årets løb modtagne priser m.v., der overstiger et grundbeløb på 10.200 kr. (1996/97 niveau), medregnes til den skattepligtige indkomst.

Forarbejder til lov nr. 391 af 6. juni 2002 (afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser) (LFF 188).

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som senest ændret ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages følgende ændring:

1. § 7, litra v, affattes således:

"v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Almindelige bemærkninger

1.      Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget fremsættes som et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget. Formålet med lovforslaget er at udvide afskrivningsretten for kunstnerisk udsmykning samt at fritage hæderspriser til kunstnere for beskatning.

2.      Gældende regler

(…)

Hæderspriser

Udgangspunktet i statsskatteloven er, at hæderspriser og legater mv. er skattepligtige. Som en undtagelse herfor er nogle internationale hæderspriser dog blevet gjort skattefrie. Det drejer sig om Nobelprisen, samt priser fra internationale organisationer, som Danmark er medlem af, herunder Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris, jf. ligningslovens §7 v. Samtidig sker der i dag en lempelig beskatning af andre hæderslegater. Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, beskattes kun 85 pct. af den del af legatet, der overstiger et skattefrit grundbeløb på 11.900 kr. (2002).

3.      Lovforslagets indhold

Hæderspriser

Endvidere foreslås hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere helt fritaget for beskatning. Derved udvides fritagelsen til at omfatte alle sådanne kulturelle priser, og ikke som i dag blot visse internationale priser. I forhold til gældende ret svarer det til, at skattefritagelsen i ligningslovens § 7, litra v, videreføres, men fremover også omfatter hæderspriser til kunstnere, som i dag beskattes efter ligningslovens § 7 O. I overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et uansøgt engangsbeløb og udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Prisen må således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f.eks. en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for fritagelsesbestemmelsen.

Hæderspriser, der ikke er omfattet af den forslåede bestemmelse, vil som hidtil kunne beskattes lempeligt efter ligningslovens § 7 O.

Forslaget ændrer således ikke hovedreglen om, at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere fritages for beskatning. I dag er kun visse internationale priser fritaget. Forslaget omfatter såvel skabende som udøvende kunstnere. Det er imidlertid en betingelse, at prisen udelukkende ydes som en påskønnelse af den pågældendes kunstneriske virke, og at prisen ydes som et uansøgt engangsbeløb.

Forarbejder til lov nr. 538 af 6. juni 2007 (Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere) (LFF 190).

(…)

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 19, 2. pkt., ændres "samt kulturelle fonde og lignende" til: ", kulturelle fonde og lignende samt af erhvervsvirksomheder"

(…)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets formål er at forbedre vilkårene for kunstnere og forfattere m.fl.

Kunstnere skal skattefrit kunne modtage en hæderspris fra en erhvervsvirksomhed, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

(…)

2. Gældende regler

(…)

2.2. Hæderspriser til kunstnere

Efter gældende regler er det skatteretlige udgangspunkt, at enhver indkomst er skattepligtig.

Efter ligningslovens § 7, nr. 19, er hæderspriser til kunstnere imidlertid skattefri, hvis hædersprisen er ydet af offentlige midler, legater, fonde og lignende her i landet eller i udlandet, og den udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er endvidere en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Hæderspriser til kunstnere, som er ydet af en erhvervsvirksomhed, er ikke skattefrie i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19.

3. Lovforslagets indhold

(…)

3.2. Udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere

Lovforslaget udvider skattefriheden for kunstnere. I øjeblikket er kunstnere skattefri af hæderspriser, der er ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende. Ifølge lovforslaget skal kunstnere også være skattefri af hæderspriser, der er ydet af erhvervsvirksomheder. Ved at skabe mulighed for, at erhvervsvirksomheder også kan give skattefrie hæderspriser, kan virksomhederne forventes i højere grad end hidtil at inddrage kulturen i deres virke, da det kan have reklamemæssig værdi for erhvervsvirksomhederne at tildele en hæderspris til en kendt skabende eller udøvende kunstner.

For at der er tale om en skattefri hæderspris, skal prisen udelukkende være en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjenester.

(…)

Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Dette er samtidig med til at sikre en vis kvalitet og faglighed. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de f.eks. vil fremhæve en bestemt bog, som det sker ved BG Banks Litteraturpris. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en skattefri hæderspris.

Ligesom for hæderspriser, der er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende, er det for hæderspriser, der er ydet af en erhvervsvirksomhed, en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere ydet af en erhvervsvirksomhed fritages for beskatning, således at der gælder de samme betingelser for hæderspriser til kunstnere ydet af erhvervsvirksomheder som for hæderspriser ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende.

Praksis

LSR 1969.109

Læge A klagede over, at de stedlige ligningsmyndigheder havde anset ham for indkomstskattepligtig af en hædersgave på 50.000 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren havde modtaget en hædersgave på 50.000 kr. fra Landsforeningen til Bekæmpelse af kredsløbssygdomme som en anerkendelse for hans indsats i bekæmpelsen af kredsløbssygdomme.

Gaven var ydet som et engangsbeløb og uden ansøgning fra klagerens side.

I henhold til landsforeningens love § 2 var foreningens formål i almennyttigt øjemed at hjælpe patienter med kredsløbssygdomme, dels med støtte til patienter, dels og navnlig ved at yde støtte til den videnskabelige, kliniske forskning af kredsløbslidelser.

Da foreningens formål var klart almennyttigt, da dens struktur kunne anses for omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 7, og da gaven i øvrigt opfyldte de i nævnte lovbestemmelse indeholdte betingelser for indkomstskattefrihed, fandt landsskatteretten ikke, at klageren var indkomstskattepligtig af det omhandlede gavebeløb, hvorfor den påklagede ansættelse blev nedsat med 50.000 kr.

LSR 1976.118

En hæderspris fra en brancheforening ikke anset for at være ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fond eller lignende.

Civilingeniør A klagede over, at skatterådet havde anset ham for skattepligtig af en modtaget hæderspris på 5.000 kr.

Klageren påstod over for landsskatteretten den pågældende gave beskattet efter bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat m.v., § 2, stk. 1, nr. 16, idet han bl.a. henviste til, at gaven var ydet en gang for alle, at gaven havde karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, samt at beløbet var ydet af midler, der kunne henføres til de i lovbestemmelsen nævnte offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende.

Det var under sagens behandling oplyst, at hygiejneprisen var indstiftet i 1972 af B Brancheforening, og at formålet med denne hæderspris var at opmuntre til fremme af hygiejnen i alle samfundsmæssige forhold, at inspirere til undgåelse af forurening, og at støtte bestræbelser for bekæmpelse af eksisterende forurening. Prisen uddeltes en gang om året, og en komite, bestående af tre repræsentanter for henholdsvis Forbrugerrådet, Industrirådet og B Brancheforening, udpegede prismodtageren. Midlerne til udbetalingen af den nævnte pris hidrørte fra brancheforeningens medlemskontingenter.

Efter det således oplyste, fandt landsskatteretten, at den pågældende hædersgave, som hidrørte fra en brancheforening, ikke kunne antages at have en sådan honorær baggrund, at den kunne henføres under bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 16, i lov om særlig indkomstskat m.v., og det måtte følgelig have sit forblivende ved den påklagede ansættelse

U1980,625 V

A modtog i 1973 og 1974 fra samme legat legatportioner på henholdsvis 2.000 kr. og 5.000 kr. Efter det foreliggende var den i 1974 tildelte legatportion ydet A for samme indsats som den, for hvilken hun i 1973 havde modtaget en legatportion. I hvert fald under disse omstændigheder fandtes det i 1974 tildelte beløb ikke at kunne anses for ydet A én gang for alle og dermed omfattet af bestemmelsen i § 2, nr. 16, i loven om særlig indkomstskat m.v., der fremtræder som en undtagelsesbestemmelse fra bestemmelsen i statsskattelovens § 4 c om bl.a. gavers beskatning som almindelig indkomst. A blev derfor anset indkomstskattepligtig af beløbet. ((Dissens)

SKM2019.317.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om en hæderspris var skattefri, eller delvis skattefri efter henholdsvis ligningslovens §§ 7, nr. 19 og 7 O.

Efter ligningslovens § 7 O er gave- eller legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, kulturelle fonds og lignende, delvis skattepligtige, når gaven udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Spørger var af den opfattelse, at Hædersprisen opfyldte betingelserne i ligningslovens § 7, nr. 19 og § 7 O.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Hædersprisen opfyldte betingelserne i ligningslovens § 7, nr. 19, da hverken Fonden, der havde ydet beløbet, eller Fagforeningen, der havde udbetalt beløbet, var at anse for at være en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltog i eller var medlem af.

Hædersprisen havde heller ikke karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Hædersprisen blev givet for modtagerens bedrifter indenfor det videnskabelige- og forskningsmæssige område.

Skatterådet bekræftede dog, at Hædersprisen var delvis skattefri efter ligningslovens § 7 O.

Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal der lægges vægt på, om beløbet er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende.

Da beløbet var ydet af Fonden, der er en almennyttig fond, var beløbet delvis skattefri efter ligningslovens § 7 O.

SKM2003.448.LSR

Prisuddeling fra Lægeforeningen ikke omfattet af ligningslovens § 7 0, da det ikke var godtgjort, at prisen var uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål.

Uddelinger fra en forening er omfattet af bestemmelsen, hvis foreningen har et almennyttigt formål, hvorimod uddelinger fra en forening uden almennyttigt formål, og som hidrører fra foreningens almindelige midler, ikke er omfattet af bestemmelsen, jf. afgørelsen LSR 1976.118 og ligningsvejledningen 1999, afsnit A.B.7.4.1. Har foreningen et almenvelgørende formål, er det ikke en yderligere betingelse, at uddelingen hidrører fra offentlige midler

Det er ikke godtgjort, at den omhandlede pris uddelt af lægeforeningen, der repræsenterer lægerne bredt, er uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål. Endvidere bemærkes, at uddelinger vedrørende besvarelse af egentlige prisopgaver falder uden for bestemmelsen i ligningslovens § 7 O, stk. 1

SKM2012.620.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Weekendavisens Litteraturpris er skattefri for modtageren, idet prisen udbetales som led i en konkurrence og dermed gives for et bestemt værk. Der er således ikke tale om en anerkendelse af modtagerens samlede forfatterskab

Uddrag af Ligningsvejledningen 1978-1, afsnit E.4.4.3 "Fonds, legater mv."

Om den nærmere forståelse af udtrykket "offentlige midler, legater og kulturelle fonde o. lign." henvises til LSR 1969.109, hvorefter landsforeningen til bekæmpelse af kredsløbssygdommes hædersgaver til en læge, blev anset omfattet af § 2, nr. 16, idet der blev lagt vægt på, at foreningen, der er landsomfattende med et stort antal medlemmer, har et klart almennyttigt formål (selvom beløbet altså her ikke var ydet fra en egentlig fond eller lign.). Ligeledes er en hæderspris fra foreningen til hjertesygdomme bekæmpelse anset omfattet af § 2, nr. 16. Omvendt vil "hædersgaver", der udredes af foreninger uden almennyttigt formål, og som hidrører fra foreningens almindelige midler, ikke være omfattet af § 2, nr. 16. Således kunne Hygiejneprisen, der var ydet af en brancheforening, ikke antages at have en sådan honorær baggrund, at den kunne beskattes som særlig indkomst, LSR 1976.118.

Uddrag af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A. 2.5.2.1

Der er skattefrihed for hæderspriser, der udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, og som udbetales efter Nobelstiftelsens Grunstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem.

Det samme gælder hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

Det fremgår af bestemmelsen, at det er en betingelse for skattefriheden, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Landsskatteretten fandt i en konkret sag, at en hæderspris der var ydet til to danske arkitekter fra en dansk fond, var skattefri efter LL § 7, nr. 19, 2. pkt. En af arkitekterne måtte anses som værende en fremtrædende arkitekt, der har modtaget adskillige priser for bygningsværker frembragt i samarbejde med den anden arkitekt. I den relation måtte arkitekten kunne betragtes som kunstner. Se SKM2006.759.LSR.

Se også SKM2016.305.SR, hvor Skatterådet fandt, at der må foretages en konkret vurdering af hver enkelt uddeling fra den konkrete fond, for at kunne vurdere, hvorvidt denne udelukkende kan anses som værende en anerkendelse af den pågældende arkitekts kunstneriske fortjenester og dermed skattefri i medfør af LL § 7, nr. 19.

Se også SKM2019.203.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en hæderspris, der blev uddelt af et universitet i et EU-land, ikke kunne anses for omfattet af LL § 7, nr. 19. Landsskatteretten lagde vægt på, at bestemmelsen efter sin ordlyd alene omfatter Nobelprisen og hæderspriser, der ydes af mellemstatslige organisationer eller institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af, samt priser, der ydes som en anerkendelse af kunstnerisk virksomhed. Prisen kunne dermed ikke anses skattefri i medfør af LL § 7, nr. 19. Landsskatteretten stadfæstede således bindende svar fra Skatterådet, SKM2017.192.SR.

Prisen må ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, fx en prisopgave eller lignende.

Priser, som har karakter af studieunderstøttelse, falder uden for fritagelsesbestemmelsen. Se også afsnit C.A.6.3.3.

Uddrag af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.3.3

Gave- og legatbeløb, der overstiger et skattefrit grundbeløb på 25.000 kr. inden for et indkomstår, skal regnes med til den personlige indkomst med 85 pct. af den del af værdien, der overstiger 25.000 kr. (2010-niveau). Se LL § 7 O. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. Beløbet udgør i 2022 29.600 kr. (2021 29.300 kr.).

Gave- og legatbeløbet skal opfylde følgende betingelser for at være omfattet af LL § 7 O:

• Det skal være ydet en gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet.
• Det skal udelukkende have karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
• Det må ikke være ydet på grund af et specielt værk, men skal være ydet som en anerkendelse af modtagerens virke som sådan, som fx en anerkendelse af et helt forfatterskab.

Der er ikke krav om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål. Hvis beløbet bliver udbetalt af en forening, er det dog ifølge praksis en betingelse, at foreningen skal have et almennyttigt formål.

Enker eller enkemænd, der modtager hædersgaver på grund af deres afdøde ægtefælles indsats, er som hovedregel ikke omfattet af bestemmelsen i LL § 7 O, men kan være omfattet af LL § 7, stk. 1, nr. 1.

(…)

Uddrag af Den juridiske vejledning2022-1, afsnit C.A.6.3.4

Hæderspriser, der

• bliver udbetalt i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller
• gives af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem,

er skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Se LL § 7, stk. 1, nr. 19.

Hæderspriser, som

• gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende eller
• gives af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet,

er skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb. Se LL § 7, stk. 1, nr. 19.

Prisen skal, som anført, udelukkende være en anerkendelse af den pågældende kunstners fortjenester, og det er ikke en hæderspris i skattelovgivningens forstand, hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for at betale et skattepligtigt vederlag for udført arbejde.

Hvis en kunstner modtager en hæderspris fra en erhvervsvirksomhed, og kunstneren på tidspunktet for ydelsen af hædersprisen eller i nær tidsmæssig tilknytning hertil er ansat hos denne erhvervsvirksomhed eller udfører et kunstnerisk stykke arbejde for denne uden at have fået, hvad der svarer til normal løn eller betaling herfor, er det en indikation af, at hædersprisen ikke udelukkende er en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske arbejde. Det samme er tilfældet, hvis familiemæssige eller økonomiske relationer må antages at have spillet ind ved uddelingen.

Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de fx vil fremhæve en bestemt bog, som kulminationen af hans virke. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en skattefri hæderspris.

Udbetalinger fra Statens Kunstfond er normalt ikke omfattet af LL § 7, stk. 1, nr. 19. Kunstfonden udbetaler bl.a. engangsydelser for et værk fx en film og engangsydelser som arbejdslegat. Disse legater er ikke omfattet, fordi de ikke udelukkende er givet som en anerkendelse af kunstnerens fortjeneste.

Kunstfonden udbetaler også andre ydelser, som heller ikke er omfattet af bestemmelsen. Der udbetales fx 3-årige arbejdsstipendier og livsvarige ydelser, som ikke opfylder betingelsen om, at det skal være en engangsydelse. Fonden udbetaler også rejselegater, og de må bedømmes efter de generelle regler herom.