Dato for udgivelse
11 mar 2022 09:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 feb 2022 14:42
SKM-nummer
SKM2022.115.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-49559/2020-ALB
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk arbejdskraft + Indeholdelses- og registreringspligt
Emneord
Enkeltmandsvirksomhed, overdragelsesaftale, indeholdelsespligtige, faktura
Resumé

Der var mellem sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed og et selskab, som sagsøgeren ejede og var direktør i, indgået en overdragelsesaftale om selskabets overtagelse af enkeltmandsvirksomheden. Overdragelsesaftalen blev grundet misligholdelse ophævet af enkeltmandsvirksomheden med virkning fra den 1. januar 2015. Sagen udsprang af en faktura udstedt af selskabet til sagsøgeren for bl.a. udlejning af personale i perioden 1. januar til 30. juni 2015.

Retten fandt, at sagsøgeren var rette omkostningsbærer af lønudgiften og derfor også den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Retten lagde bl.a. vægt på, at det ikke var dokumenteret, at sagsøgeren havde betalt fakturaen til selskabet, og at al drift i virksomheden fra den 1. januar 2015 foregik i sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed. Retten fandt desuden, at sagsøgeren var ansvarlig for betaling af de manglende beløb efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, da han ikke havde godtgjort, at han ikke havde udvist forsømmelighed. Endelig fandt retten, at sagsøgeren ikke havde ret til fradrag for momsen af fakturaen, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, da det ikke var godtgjort, at der var sket en levering af en momspligtig vare eller ydelse mod vederlag.

På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet.   

Reference(r)

Kildeskattelovens § 46, stk. 1

Kildeskattelovens § 69, stk. 1

Momslovens § 37, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-1, C.F.3.1.4.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-1, C.A.4.3.3.3.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-1, D.A.11.3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, A.B.4.1.1.1.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr. nr. 16-1742859 og 16-1743292

Senere instans Vestre Landsret: SKM2022.611.VLR.

Appelliste

Parter

A

(v/advokat Svend Harbo)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Alexander Rosendal Boisen)

Afgørelse truffet af landsdommer

Lars Krunderup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 17. december 2020.

Sagen drejer sig om en faktura af 24. juni 2015 udstedt af G1-ApS (senere G2-ApS) til G1-ApS ved A for løn fra januar til juni og fast bidrag på i alt 2.000.636,96 kr. incl. moms. Spørgsmålet er dels om A skal anses som arbejdsgiver og derfor er indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, samt om han i givet fald er ansvarlig for betaling efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Sagen angår herved prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2020. Spørgsmålet er dernæst, om A med rette har foretaget fradrag for købsmoms af fakturaen med 400.127 kr. Sagen angår herved også prøvelse af Landsskatterettens afgørelse vedrørende moms af 2. november 2020.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

• Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen på 477.666 kr. vedrørende manglende indeholdelse og betaling af A-skat og AM-bidrag for 2015 nedsættes til 0 kr.

• Sagsøgte tilpligtes at anerkende at forhøjelsen af sagsøgers momstilsvar for 2015 nedsættes med 400.127 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har heroverfor påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Den afgivne forklaring er dog medtaget i dommen.

A har forklaret blandt andet, at han påbegyndte driften af restauranten G1-ApS i 1997 under samme cvr-nummer som i dag. Han har tillige i perioder siden da drevet restaurant i G3-virksomhed, i forretningscenteret G5-virksomhed. De sidste restauranter gik knap så godt og måtte lukke. I perioden fra 2004 til 2006 blev virksomheden drevet som et interessentskab. Restaurant G1-ApS er en profilvirksomhed hvilket, giver tryghed blandt andet over for leverandørerne.

I foråret 2014 fik han besked fra sin bankforbindelse, F1-bank, om at de ville opsige engagementet. Han tog til møde med banken i Y1-by sammen med advokat IF. Konklusionen på mødet var, at banken ønskede, selve restaurant G1-ApS skulle afgrænses over for resten af virksomheden, samt at de hvis det ikke skete ville opsige engagementet. Banken havde virksomhedspant i G1-ApS.  Dette var baggrunden for, at ApS’et, som først hed G1-ApS, blev stiftet. Det var lige op til sommerferien 2014. Det hele var ikke klar til overtagelsesdagen den 1. juli. Det var en større proces at få det hele i mål, blandt andet skulle udlejer acceptere ApS’et som lejer. Indhentelse af spiritusbevilling måtte tages efterfølgende. Virksomhedspantet skulle tillige flyttes. Banken ville ikke forlænge kassekreditten før de havde 2014-regnskabet og der var problemer med at få lavet budget til brug for at søge ny spiritusbevilling. De kom derfor ikke videre i 2014. De ansatte blev flyttet over i ApS’et og der blev etableret nye betalingsterminaler. Overdragelsen blev ophævet pr. 1. januar 2015, blandt andet fordi de ikke kunne komme videre vedrørende spiritusbevillingen. Han har i forløbet lænet sig op af sine rådgivere. Han har et tilgodehavende i ApS’et, idet selskabet fik pengene fra ham til at betale de ansatte. Mellemværendet fremgik af mellemregningskontoen. De ansatte blev rullet tilbage pr. 1. august 2015. Deres løn blev indtil da alene betalt af ApS’et. Kurator (først advokat JN og senere advokat ML) har fået alt materiale vedrørende selskabet. Kravet mellem ham og selskabet fremgik af mellemregningskontoen. Beløbene som blev indbetalt til Skat den 11. maj 2015 i AM-bidrag og A-skat (ekstrakten side 270) kommer således fra ham selv personligt. Kurator har været bekendt med fakturaen af 24. juni 2015 fra anpartsselskabet til ham personligt. Den 1. september 2015, hvor der skulle indberettes moms var selskabet gået konkurs, så han har ikke haft nogen mulighed for at påvirke momsregnskabet i det konkursramte selskab.

Det er sandt, at det fremlagte eksemplar af overdragelsesaftalen ikke er underskrevet. Han ved ikke hvorfor og kan ikke sige nøjagtig hvornår aftalen blev indgået, men det var efter mødet med banken. Det kan godt passe, at den blev underskrevet samtidig med tillægget den 16. september 2014 (ekstrakten side 134).

Tillæg til elevaftaler blev alle underskrevet som anført i det fremlagte det vil sige omkring den 11. august 2014. Disse aftaler blev indgået før overdragelsesaftalen, men de var i gang med at forberede overdragelsen. Der skulle også laves optælling af varelager og inventar mv. Det med eleverne var nemt at gå til for ham, idet han kendte processen, mens han vedrørende flere af de andre forhold måtte læne sig op af sine rådgivere.  For så vidt angår de øvrige ansatte (det vil sige de ansatte udover eleverne) i G1-ApS blev der lavet nye kontrakter. Virksomheden er organiseret og har indgået overenskomst, så der skal være orden på ansættelsesforholdene og -kontrakterne. Han ved ikke hvorfor de kontrakter ikke er fremlagt. Han mener ikke, at han længere er i besiddelse af disse gamle kontrakter. De nye kontrakter ligger han nok inde med, idet alle kontrakterne nu er digitale. De opgav at søge spiritusbevillingen på grund af problemer med at stille budget. Banken gik herefter baglæns, men de skiftede ikke bank. Der skete desuden det at restauranten på Y2-område gik konkurs, hvorefter det sidste særskilte anpartsselskab forsvandt. Hele årsagen til øvelsen forsvandt herved også og banken var igen trygge ved situationen. Når han i erklæringen af 1. januar 2015 (ekstrakten side 133) taler om misligholdelse, mener han det forhold, at man ikke kunne betale.

Sagsøgeren har videre forklaret, at han mener, at mødet i banken var i maj 2014. Det var et krav fra banken, at der skulle ske en overdragelse. Aftalen var indgået tidligere end 1. juli 2014.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for de nedlagte påstande:

"…

Ad. manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag

Det gøres gældende;

- at G2-ApS er rette arbejdsgiver for personalet, hvilket følger af, at der er realitet i samarbejdet i forhold til  udlejning af mandskab i og med, at folkene er flyttet over til selskabet og det kan man ikke blot skatteretligt neutralisere, idet;

- Der er lavet nye kontrakter

- Der er lavet nye lønafregninger

- Der er overenskomst

- Der er elever med elevaftaler

- Der er lovpligtige arbejdsskadeforsikringer

- Der er indeholdt, angivet og betalt skat af lønudgifterne i selskabet

- Der er faktureret for den leverede ydelse

- Indtægterne for udlejningen er bogført og indgår i regnskabet for 2014

Det skal i den forbindelse yderligere bemærkes, at sagen savner alle de karakteristika, der kendetegner praksis om underkendelse af realitet i ansættelsesforhold, ligesom de ansatte jo, hvilket ikke ses underkendt, har været ansat i G2-ApS i andet halvår 2014. Praksis om underkendelse af realitet i ansættelsesforhold viser, at dette sker i de tilfælde, hvor udbetalingen af løn f.eks. kommer fra andre selskaber, den formelle arbejdsgiver er et tomt selskab uden økonomisk mulighed for at betale løn og hvor den reelle bagmand bag arbejdsgiverselskabet ikke er kendt / selskabet er et skraldespandsselskab oprettet til formålet. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, idet medarbejderne netop blev ansat / virksomhedsoverdraget i forbindelse med omdannelsen af den personligt ejede virksomhed i 2014, og det er endvidere et faktum, at det er dokumenteret, at der er sket indeholdelse, angivelse og afregning af A-skat og AM-bidrag fra G2-ApS, hvilket Skattestyrelsen i øvrigt er ganske vidende om.

- at det klart fremgår af skattekontoen og lønafregningerne fra G4-virksomhed, at der har været ansatte, og at der er sket afregning,

- at beregnede a skatter mv. er betalt af selskabet,

- at der således ikke er skyggen af tvivl om, at der er sket afregning til Skattestyrelsen,

- at der er således sket indeholdelse af A-skat af den "for hvis regning udbetalingen foretages" i henhold til kildeskattelovens § 46.

Det fremgår klart af kildeskattelovens § 69 stk. 2, at den der indeholder skatterne, hæfter for betalingen, og G2-ApS, har både indeholdt, angivet og betalt skatterne, hvorfor der er gjort op med forpligtelserne efter Kildeskattelovens § 69 iht. afregning af A-skat (- og AM-bidrag) Det er herefter meget muligt, at Skattestyrelsen efterfølgende har truffet afgørelse om at neutralisere selskabets angivelse af Askatter og AM-bidrag, men dette ændrer dog ikke ved, at selskabet har betalt pengene til Skattestyrelsen, og at disse penge ikke er returneret til selskabet af Skattestyrelsen, idet der er modregnet i moms, som Skattestyrelsen selv træffer afgørelse om selskabet ikke skylder, uden at dette krediteres skattekontoen. I forbindelse med afsigelse af dekretet var der anmeldt et krav i boet på kr. 548.889 jf. vedlagte oversigt over fordringslisten, hvilket harmonerer med redegørelsen efter konkurslovens § 125 stk. 1 og § 124. I forbindelse med afslutningen af boets behandling er de samlede § 97 krav, hvori gæld til Skattestyrelsen / Gældsstyrelsen alene indgår ca. 40.000. Heraf kan udledes, at kurator / Skattestyrelsen / Gældsstyrelsen har modregnet selskabets tilbagesøgningskrav på allerede betalt A-skatter og AM-bidrag i skyldig moms og renter.

- At sagsøgte ikke, dersom Retten finder at G2-ApS ikke er rette arbejdsgiver, kan rette kravet mod sagsøger, idet dette ikke medfører, at der er udvist forsømmelighed fra sagsøgers side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven, jf. § 69 stk. 1.

Dette følger af, at G2-ApS har været registreret som arbejdsgiver, har indgået kontrakter med de ansatte, har indeholdt, angivet og betalt A-skat og AM-bidrag og har faktureret G1-ApS for levering af arbejdskraft, som G1-ApS har afregnet til selskabet. Det er således ikke korrekt, at denne udgift ikke vedrører G2-ApS idet dette selskab, netop har fungeret som et administrationsselskab og har stillet arbejdskraft til rådighed for G1-ApS, efter overdragelsen af sagsøgers personlige virksomhed, G1-ApS, ikke blev effektueret. Dette fremgår ligeledes af den personligt ejede virksomheds regnskab for 2014 jf. sagens bilag 17. Dette er præcis baggrunden for, at G2-ApS efterfølgende fakturerer G1-ApS, idet selskabet netop havde afholdt udgifterne til de ansatte for G1-ApS. Der er således intet odiøst i, at selskabet har fratrukket AM-bidrag og A-skatter for de ansatte, idet selskabet netop afholdt disse udgifter, der efterfølgende er faktureret til G1-ApS. Pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag påhviler arbejdsgiveren, der er G2-ApS. Dette er ikke anderledes end alle andre selskaber, der udlejer "hænder og fødder". Dette forhold har ej heller været skjult eller søgt skjult for SKAT, jf. sagens bilag 18 og 19, der er kopi af e-mailkorrespondance mellem A og SKAT, henholdsvis mellem As revisor og SKAT. Faktum i sagen er, at det ikke er korrekt, at det ikke er dokumenteret, at der er sket afregning af A-skat og AM-bidrag, hvilket Skattestyrelsen i øvrigt er ganske vidende om. A-skatterne og AM-bidraget er således betalt og dermed er der intet krav imod sagsøger. Skulle man i øvrigt følge Skattestyrelsens logik vil medarbejderne jo have fået løn af G1-ApS, uden indeholdelse af A-skat, hvorfor medarbejderne skulle hæfte umiddelbart for skatterne efter kildeskattelovens § 68. Dette savner enhver mening, i og med, at der allerede én gang er indeholdt og betalt skat. Der kan her i øvrigt henvises til L 170 svar på spørgsmål nr. 69 af 30. maj 2012, hvoraf fremgår, at "Betingelserne for at opkræve den ikke indeholdte A-skat og AM-bidrag hos den indeholdelsespligtige er, at denne har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for lave indeholdelse, og at indkomstmodtageren ikke allerede har betalt A-skat og AM-bidrag af indkomsten." Der kan videre henvises til, at G1-ApS ikke har udbetalt nogen løn til nogen ansatte i den pågældende periode, idet personalets løn er udbetalt fra G2-ApS, og G1-ApS kan dermed vanskeligt siges at have udvist nogen form for forsømmelighed i forbindelse med udbetaling af løn - ! Der kan her særligt henvises til den juridiske vejledning afsnit A.D.5.2.2 Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag. "Har den indeholdelsespligtige derimod været i undskyldelig uvidenhed om, at en udbetaling er A-indkomst, bør Skatteforvaltningen undlade at pålægge den indeholdelsespligtige hæftelse for de manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag i allerede foretagne udbetalinger. Dette kan være tilfældet, hvis det manglende A-skatte- og bidragstræk skyldes en indkodningsfejl eller lignende i virksomhedens lønsystem, under forudsætning af, at virksomheden i øvrigt administrerer skatte og bidragsordningen korrekt" Det forhold, at Skattestyrelsen finder, at G1-ApS i skattemæssig forstand er at anse for arbejdsgiver, medfører jo ikke at allerede udbetalt løn er udbetalt af G1-ApS. Der vil således alene kunne blive tale om hæftelse for fremtidig udbetalte lønninger efter Skattestyrelsens afgørelse, såfremt G1-ApS herefter udbetalte løn uden indeholdelse og angivelse af A-skatter. Dette er dog ikke tilfældet i nærværende sag.

Ad. negativ momsangivelse for april kvartal 2015 Det gøres gældende;

- at momsfradraget vedrører en helt reel faktura,

- at det er uberettiget at underkende fradragsretten hertil, idet der er leveret mandskab af G2-ApS til G1-ApS i henhold til den udstedte faktura for 2015 og samarbejdsaftalen mellem parterne.

Som allerede anført ovenfor var det G2-ApS, der havde folkene ansat og dermed havde de menneskelige ressourcer der var nødvendige for at kunne levere den fakturerede ydelse. Dette følger allerede af, at personalet var ansat i G2-ApS, fik deres løn fra dette selskab, ligesom der blev indeholdt, angivet og betalt skat og AM-bidrag fra dette selskab i 2015. Det er i øvrigt uklart, hvorfor SKAT mener, at fakturaen er udstedt på et tidspunkt "hvor selskabet ikke er i stand til at betale". Hvilket selskab er det, som SKAT gør gældende ikke skulle være i stand til at betale? Det er det konkursramte selskab, der udsteder fakturaen og har pengene til gode i henhold til leveret arbejdskraft. Det er således ikke korrekt, at "driften" er overgået til sagsøger, da der netop er udlejet arbejdskraft fra G2-ApS til sagsøger personligt ejede virksomhed i henhold til den udstedte faktura for den pågældende periode. Selskabet går konkurs d. 24. august 2015 og fakturaerne er udstedt d. 24. juni 2015. Det beror altså ikke på A forhold, hvis denne faktura ikke har medført momsfradrag i selskabet, idet momsen først skulle angives efter konkursen. Håndtering af momsangivelsen i selskabet har således beroet hos kurator, ligesom afklaring af evt. nettoskyld mellem sagsøger og selskabet. Efter sagsøges opfattelse havde sagsøger et nettotilgodehavende hos selskabet.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sine påstande:

"…

4.    ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at indeholdelsespligten af A-skat og AM-bidrag vedrørende den udbetalte løn for arbejde udført i sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed påhviler sagsøgeren som arbejdsgiver, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, og sagsøgeren har været bekendt med de forhold, der begrunder indeholdelsespligten. Sagsøgeren er derfor ansvarlig for betaling af Askat med 363.623 kr. og AM-bidrag på 114.043 kr., jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Videre gør Skatteministeriet overordnet gældende, at betingelserne for momsfradrag for fakturaen af 24. juni 2015 på 2.000.636,96 kr. i henhold til momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, og SKAT derfor med rette har forhøjet sagsøgerens momstilsvar i 2015 med 400.127 kr.

4.1         Indeholdelsespligten påhviler sagsøgeren som arbejdsgiver

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig A-skat og AM-bidrag i det udbetalte beløb, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Det vil altså med andre ord sige, at forpligtelsen til at indeholde A-skat og AM-bidrag påhviler den person eller det selskab m. v., mod hvem den skattepligtige i påkommende fald vil kunne indtale sit krav ved domstolene, i sædvanlige tjenesteforhold altså den skattepligtiges arbejdsgiver.

Den, som undlader at iagttage denne indeholdelsesforpligtelse, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det må lægges til grund, at aktiviteten i virksomheden G1-ApS ikke på noget tidspunkt blev overdraget fra sagsøgerens enkeltmandvirksomhed til selskabet, G2-ApS, i henhold til den uunderskrevne overdragelsesaftale (bilag 1). Det bemærkes, at både omsætningen, anlægsaktiverne og omkostningerne i virksomheden G1-ApS i 2014 fremgår af enkeltmandsvirksomhedens årsregnskab for 2014 (bilag 17) og ikke af selskabets årsrapport for 2014 (bilag C). I overensstemmelse hermed skrev selskabets revisor selv til SKAT i email af 4. december 2015, at "Hele driften af restauranten ligger i G1-ApS - enkeltmandsvirksomhed - også i 2014…", jf. bilag 18.

Den 1. januar 2015 ophævede sagsøgeren overdragelsesaftalen med selskabet med virkning fra dags dato (dvs. den 1. januar 2015) som følge af selskabets misligholdelse af aftalen, jf. herved bilag 13. Det vil altså sige, at i hvert fald pr. 1. januar 2015 foregik al aktivitet i virksomheden G1-ApS utvivlsomt i sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed, og efter den 1. januar 2015 var selskabet således under alle omstændigheder uden nogen form for aktivitet og omsætning. Selskabet udøvede således ikke virksomhed af økonomisk karakter for egen regning og risiko med henblik på at opnå overskud - heller ikke ved det påståede udlån af arbejdskraft.

Den omstændighed, at selskabet har faktureret sagsøgeren for lønudgifterne i perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 (bilag 13), ændrer ikke på, at sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed var arbejdsgiver, da det var i enkeltmandsvirksomheden, det indtægtsgivende arbejde blev udført. Sagsøgeren har da heller ikke betalt fakturaen, ligesom selskabet hverken har bogført denne eller angivet og afregnet salgsmoms af fakturaen. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgerens revisor til SKAT alene har oplyst, at selskabet i 2. halvår 2014 udlejede personale til sagsøgeren, jf. herved bilag 18, side 3.

For sagens afgørelse må det således lægges til grund, at det var sagsøgeren, der havde ansvaret for og den økonomiske risiko ved det udførte arbejde, at det var sagsøgeren, der havde instruktionsbeføjelsen over de ansatte, at det var sagsøgeren, der førte tilsyn og kontrol med den måde, hvorpå tjenesteydelserne blev udført, at det var sagsøgeren, der afholdt omkostninger til og havde ansvaret for det sted, hvor arbejdet blev udført, og at det var sagsøgeren, der stillede de nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for de ansatte.

Forpligtelsen til at indeholde A-skat og AM-bidrag påhvilede derfor enkeltmandsvirksomheden (og dermed sagsøgeren) som arbejdsgiver, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens §7.

De af sagsøgeren fremlagte elevaftaler (bilag 24-28) ændrer ikke herpå, hvorved det i øvrigt bemærkes, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der som hævdet blev indgået nye kontrakter for så vidt angår de 24 øvrige medarbejdere i forbindelse med overdragelsen.

Da sagsøgeren var indeholdelsespligtig, bærer han bevisbyrden for, at den manglende indeholdelse ikke kan tilregnes ham som forsømmelig, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det må derimod have stået sagsøgeren klart, at al aktivitet og drift i virksomheden G1-ApS lå i enkeltmandsvirksomheden i hvert fald den 1. januar 2015, og at det således var sagsøgeren, der som arbejdsgiver var indeholdelsespligtig, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Højesteret har konsekvent pålagt ansvar for betaling af indeholdelsespligtige beløb, når den indeholdelsespligtige har været “bekendt med de forhold, der begrunder indeholdelsespligten", jf. UfR 2004.362 H, UfR 2008.2243 H, UfR 2009.2487 H og UfR 2012.2337 H.

Sagsøgeren ejede i sagens natur enkeltmandvirksomheden, mens han også var ejer af og direktør i G2-ApS. Han har dermed været bekendt med de forhold, der begrunder indeholdelsespligten.

På denne baggrund er sagsøgeren ansvarlig for betaling af de manglende beløb i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, som følge af at have udvist forsømmelighed.

Sagsøgeren anfører i stævningen, side 7, 6. afsnit, at "Det fremgår klart af kildeskattelovens § 69, stk. 2, at den der indeholder skatterne, hæfter for betalingen…", hvormed selskabet ved indeholdelsen, angivelsen og betalingen har gjort op med forpligtelserne efter kildeskattelovens § 69. Det af sagsøgeren anførte bestrides.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 69, stk. 2, angår derimod den situation, hvor den indeholdelsespligtige i henhold til loven har foretaget indeholdelse, men ikke afregnet det indeholdte beløb til statskassen, hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag, hvor sagsøgeren hverken har indeholdt A-skat eller AM-bidrag, men derimod har forsømt sin indeholdelsespligt.

Da SKAT ikke anså selskabet for arbejdsgiver og rette omkostningsbærer af lønudgiften og dermed ej heller som værende den indeholdelsespligtige med hensyn til den omhandlede A-skat og AM-bidrag, nedsatte SKAT ved afgørelse af 30. juni 2016 (bilag 6) selskabets skattekonto den angivne A-skat og AM-bidrag på henholdsvis 363.623 kr. og 114.043 kr.

Om selve tilbagebetalingen fremgår følgende af SKATs afgørelse (bilag 6, side 6, øverst):

"De opgjorte beløb vedrørende moms, A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag bliver overført til selskabets egen skattekonto. Betalinger til Skattekontoen dækker altid ældste krav først. Hvis der er overskud på saldoen, vil beløbet blive udbetalt til selskabets NemKonto. Vi kan dog modregne selskabets eventuelle gæld til andre offentlige myndigheder i beløbet."

Det er altså ikke korrekt, når sagsøgeren anfører, at der ikke er sket tilbagebetaling til selskabet, hvormed sagsøgeren synes at mene effektiv betaling, jf. modsat stævningen, side 5, 3. afsnit, da tilbagebetalingen netop er sket ved modregning.

I tillæg hertil bemærkes, at spørgsmålet om tilbagebetaling til selskabet

- under alle omstændigheder - er denne sag uvedkommende, da dette udelukkende er et forhold mellem Skattestyrelsen og selskabets konkursbo.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Skat

Retten tiltræder, at det er godtgjort, at Skat ved afgørelsen af 30. august 2016 nedsatte G2-ApS’ A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 363.623 kr. og 114.043 kr. og at beløbene derfor ikke skal anses for betalt af selskabet.

Det tiltrædes videre, at det ikke er dokumenteret, at A har betalt fakturaen til anpartsselskabet, hos hvem fakturaen ikke er bogført, ligesom moms ikke er afregnet eller angivet. Efter de foreliggende oplysninger, herunder ophævelsen af overdragelsesaftalen foregik al drift i virksomheden G1-ApS i hvert fald fra den 1. januar 2015 i den personligt drevne virksomhed. På den baggrund tiltræder retten, at A må anses for at være rette omkostningsbærer af lønudgiften og derfor også den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Retten tiltræder endelig, at det ikke er godtgjort, at A ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af disse regler, jf. herved kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet det stod ham klart, at enkeltmandsvirksomheden i hvert fald pr. 1. januar 2015 drev G1-ApS. Herefter og idet det øvrige, som A har anført, ikke kan føre til andet resultat, skal A betale de omhandlede beløb, hvorfor Skatteministeriet frifindes for påstanden vedrørende skat.

Moms

Retten tiltræder, at det ikke er godtgjort, at der med hensyn til fakturaen af 24. juni 2015 er sket en levering af en momspligtig vare eller ydelse mod vederlag, idet der herved er henset til, at fakturaen ikke er betalt eller bogført i anpartsselskabet, ligesom der ikke er indberettet eller betalt salgsmoms.

Herefter og idet det øvrige, som A har anført, ikke kan føre til andet resultat, har A ikke ret til fradrag for momsen af fakturaen, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Skatteministeriet frifindes således også for påstanden vedrørende moms.

Sagsomkostninger

Efter resultatet af sagen skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, forløb og udfald  til dækning af advokatudgift med 62.500 kr. Beløbet er med moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 62.500 kr. i sagsomkostninger.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.