Parter

A

(v/advokat Andreas Salmony)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Gitte Arildsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 3. marts 2021. Sagen vedrører, hvorvidt Sagsøger skal beskattes af overførelser, som er indsat på Sagsøgers private bankkonto fra Selskabet G1 A/S, eller om overførelserne skal anses som refusion af udlæg afholdt af Sagsøger på vegne af Selskabet G1 A/S, og som følge deraf er skattefrie for Sagsøger.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers personlige indkomst i indkomståret 2013 ikke skal forhøjes med kr. 630.600 samt, at Sagsøgers personlige indkomst i indkomståret 2014 ikke skal forhøjes med kr. 1.471.600.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om:

Frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten træf den 8. december 2020 afgørelse med følgende begrundelse:

"…

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige indkomst omfatter den skattepligtiges samlede årsindtægter, med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger. Den skattepligtiges samlede årsindtægt kan optræde i form af penge eller formuegoder af pengeværdi, og kan både stamme her fra landet og fra udlandet. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

SKAT har konstateret, at der er overført beløb fra selskabet til klagerens private konto. Det påhviler herefter klageren, at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtige midler tilgået ham. Repræsentantens oplysninger om, at selskabets bogholder er politianmeldt for bedrageri, anses ikke at ændre herpå, da bevisbyrden fortsat anses at påhvile klageren.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de beløb, der er overført fra selskabet til klageren, vedrører betaling for ydelser i henhold til den fremlagte aftale mellem selskabet og G2. Der er henset til, at der hverken er en tids- eller beløbsmæssig sammenhæng imellem de fremlagte fakturaer og overførslerne til og fra klagerens konto. Der er endvidere henset til, at de beløb som er overført fra klagerens konto ikke ses bogført i selskabet. Beløbene som optræder på selskabets balance stemmer beløbsmæssigt overens med de fremlagte fakturaer, og må anses at vedrøre disse og dermed de beløb som selskabet har overført direkte til G2.

Det anses herudover ikke for dokumenteret, at klageren har haft et tilgodehavende i selskabet. Der er henset til, at mellemregningen først er udarbejdet efterfølgende, hvorfor den ikke kan lægges til grund, samt at der ikke ses at være oplysninger om tilgodehavendet i selskabets årsrapport. Det anses endvidere ikke for dokumenteret, at beløbene overført til G2, eller at de er behandlet som sådan i selskabets regnskab. Det anses endvidere ikke for dokumenteret, at de modtagne beløb udgør tilbagebetaling af lån til selskabet.

Det forhold, at kurator ikke har anset dispositionerne for omstødelige, kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angå overførslen på 100.000 kr.  til klagerens konto den 12. september 2013 anses det for dokumenteret, at der har været tale om en privat overførsel fra klagerens konto i F2-bank og ikke en overførsel fra selskabet.

De resterende overførsler anses at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

SKATs afgørelse nedsættes med i alt 100.000 kr.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og SD (nu SD).

A har forklaret, at han er ingeniør og i mere end 20 år har arbejdet med procesoptimering. Han ejede 50 % af G1 A/S og var direktør. G1 A/S blev stiftet, da han havde en ide til et nyt software, som blev udviklet hos G1 A/S. Han var administrerende direktør, konceptudvikler, udviklede værktøjer og stod for salgsmøder. NK stod for bogføring. De lavede en underleverandør i Y1-land - G2 - da han før har brugt programmører fra Y1-land. De har dygtige matematiske programmører og lave udgifter. Rekruttering er også nemmere i Y1-land.

Det var kun G1 A/S, der brugte G2 i Y1-land.

Der blev sendt penge fra G1 A/S til hans private konto og videre til Y1-land. De havde et anstrengt forhold til F1-bank på grund af en anstrengt likviditet, og det var ikke muligt at overføre penge fra G1 A/Ss konto til Y1-land. Derfor blev der overført penge til hans private konto og videre derfra til Y1-land.

Hans tidligere bankrådgiver er gået på pension og han har ikke kunne få fat på ham. Derfor kan han ikke dokumentere, at det var sådan de lavede overførslerne til Y1-land.

NK skrev til ham, når der skulle overføres penge. NK kunne lægge overførslen klar og han skulle så autorisere og overføre fra sin private konto og videre til Y1-land.

NK kom ind i hans liv i 2000, hvor hans kone lige var død af kræft. Kim fungerede som reservefar for ham og tog sig af økonomien i selskabet.

I regnskaberne har han skrevet under på han ikke havde gæld i selskabet, fordi han ikke var opmærksom. De lavede typisk først regnskaber, når de havde fået rykker fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Det var NK og revisor, der lavede regnskaberne.

Overførsel til WW var fordi de var bagud med huslejebetaling og derfor valgte han privat at betale huslejerestance for G1 A/S.

På et tidspunkt kom NK kom pludselig og viste ham et brev fra SKAT om at de skyldte penge i skat. NK sagde det, som om det var naturligt. Han selv, deres revisor og NN fra bestyrelsen, mente at de havde betalt deres skat. Revisor og NN begyndte at undersøge, hvordan det hang sammen. De fik afdækket, at NK havde begået bedrageri. På første møde i Sø- og Handelsretten efter konkursbegæringen, fik de udsættelse til at fremskaffe dokumentation for deres betalinger. I mellemtiden fik de afdækket, at NK havde begået bedrageri. På næste møde i Sø- og Handelsretten erkendte de, at der ikke var betalt skat, og blev erklæret konkurs. Herefter kunne de se at regnskaberne ikke var retvisende. Bedrageriet var startet lige fra selskabets første år.

Han var til afhøring hos politiet i august måned. Politiet sagde, at de var klar til at overgive sagen til anklageren, så han tror sagen mod NK ligger hos anklagemyndigheden.

Foreholdt at han i 2013 og 2014 alene fik omkring 60.000 kr. i løn om året fra G1 A/S, bekræftede A dette og oplyste, at han levede af overskud fra en ejendomshandel og hans opsparing. Det ville være dumt, at tage penge ud af selskabet og betale skat af dem, for så at betale dem tilbage igen.

Den F1-bank konto, som pengene er indsat på, er en privat konto tilhørende ham, men det er ikke hans primære konto. Der er ingen private transaktioner på den konto.

Forespurgt supplerende af sagsøgtes advokat, bekræftede A, at han arbejdede meget for G1 A/S projektet, og de 60.000 kr. var hans eneste løn for det arbejde. Han var ikke en del af ledelsen i selskabet i Y1-land. De havde en bogholder og en advokat i selskabet i Y1-land. Han havde tæt samarbejde med udviklerne om softwaren, men deltog ikke i ledelsen.

Selskabet i Y1-land udviklede software fra bunden og havde ingen indtægt. Han skulle supplere selskabet i Y1-land med penge. Han overførte penge til Y1-land. Han fungerede som konsulent for G1 A/S. Han havde en aktiv rolle.

Det var både når G1 A/S og selskabet i Y1-land manglede penge, at han overførte til dem. Han var konsulent i G1 A/S. Der var også andre der indskød kapital i selskaberne. Forespurgt hvorfor de ikke fandt en anden løsning, end at overføre penge via hans private konto, forklarede A, at han havde flere møder med F1-bank, men selskabet var på bankens røde liste og deres med villighed var meget lille.

Han holdt hånden under selskabet i Y1-land. Der var også en anden medinvestor. Han holdt hånden under både det danske og det Y1-landske selskab. G1 A/S fik ydelserne. G1 A/S dækkede udgifter i Y1-land først, men han dækkede begge. Han så selskaberne som samlet.

SD - nu SD har forklaret, at hun arbejdede i G1 A/S siden 2011 hvor hun studerede. Efter hun var færdiguddannet, blev hun fuldtidsansat som projektleder indtil 2015. Hun arbejdede med deres it-udvikling og havde dialog med udviklerne i Y1-land. De havde 5-10 ansatte i Y1-land. De skrev deres koder i Y1-land. Selskabet i Y1-land havde ikke hende bekendt andre faste samarbejdspartnere. Hun havde ikke med økonomien at gøre. Hun estimerede timeantallet på de enkelte projekter. NK var CFO og økonomisk ansvarlig.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Tvisten i denne sag er, hvorvidt Sagsøger skal beskattes af de overførelser, som er indsat på Sagsøgers private bankkonto fra Selskabet G1 A/S, eller om overførelserne skal anses som refusion af udlæg afholdt af Sagsøger på vegne af Selskabet G1 A/S, og som følge deraf er skattefrie for Sagsøger.

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

I det følgende redegøres for de oplysninger, som efter Sagsøgers opfattelse bør lægges til grund for sagens afgørelse.

Sagsøger var direktør i selskabet G1 A/S, og Sagsøger ejede indirekte halvdelen af selskabet.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om at forhøje Sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2013 med kr. 630.600 og med kr.

1.471.600 for indkomståret 2014, som dækker overførelser fra selskabet G1 A/S til Sagsøger.

Samtlige af disse overførelser dækker refusion af udgifter, som Sagsøger har afholdt på vegne af selskabet G1 A/S, hvilket blandt andet dokumenteres ved bilag 8.

G1 A/S indgik den 10. december 2012 en service aftale med det Y1-landske selskab G2, hvorefter G2 skulle udvikle software for G1 A/S, da omkostninger til IT udvikling var markant billigere i Y1-land end i Danmark, hvor lønningerne til programmører er væsentlige højere.

G2, som var ejet af Sagsøger, havde ingen andre kunder end G1 A/S, og G2 var dermed underleverandør til G1 A/S.

G2 var lovligt stiftet og registret hos selskabsmyndighederne i Y1-land, og der var real drift i selskabet, som gennemsnitligt havde ca. 10 ansatte i Y1-land.  

Det blev mellem G1 A/S og G2 aftalt, at arbejdet udført af G2 løbende skulle betales a conto, således at G2 havde likvider til sine driftsomkostninger - eksempelvis lønomkostninger til sine medarbejdere.

Da G1 A/S imidlertid ikke uden større vanskeligheder kunne foretage større udenlandske overførelser fra sin bankkonto, blev betalingerne foretaget af Sagsøger fra Sagsøgers konto i F1-bank, hvorefter G1 A/S refunderede udlæg afholdt af Sagsøger.

Det var NK, som var både direktør i G2 og bogholder i G1 A/S, som foranledigede, at a conto-betalinger anført i bilag 8 blev iværksat, hvilket eksempelvis dokumenteres i mailkorrespondancen fremlagt som bilag 9, 10 og 11.

Som bilag 8 er fremlagt en oversigt over alle transaktioner fra Sagsøger til G2 og fra G1 A/S til Sagsøger samt de dertilhørende underbilag, hvoraf det dokumenteres, at der er beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem overførslerne.

Eksempelvis fremgår det, at der den 8. januar 2014 overføres kr. 221.000 fra G1 A/S til Sagsøgers konto. Samme dag gennemføres fra Sagsøgers konto 3 overførsler til G2; 2 á kr. 90.000 og en á kr. 40.000, hvilket i alt beløber sig til kr. 220.000.

Herudover afholdes fra Sagsøgers konto 3 gange gebyrer af kr. 300, hvorfor det samlede gebyr andrager kr. 900, og de samlede overførsler inklusiv gebyrer fra Sagsøgers konto andrager kr. 220.900.

Tilsvarende sker den 6. februar 2014, hvilket ligeledes er dokumenteret af bilag 8.

At overførelserne er sket for at udligne mellemværendet mellem G2 og G1 A/S dokumenteres til dels af bogføringsmaterialet fremlagt som bilag 14 og 15.

Eksempelvis fremgår det af bilag 14, at der den 30. september 2013 er bogført kr. 160.000 dækkende "G2 Udvikling", hvilket er samme dag, hvor der overføres kr. 160.000 fra G1 A/S til Sagsøger (bilag 8.16.a). Samme dag er der fra Sagsøgers konto overført kr. 80.000 tillagt et gebyr på kr. 300 (bilag 8.16.b.1) og kr. 79.000 tillagt et gebyr på kr. 300 (bilag 8.16.b.2) andragende i alt kr. 159.600 inkl. gebyr til G2.

Udover overførelserne fra Sagsøger til G2 har Sagsøger også afholdt andre enkeltstående omkostninger på vegne af G1 A/S, som efterfølgende er blevet refunderet af G1 A/S.

 Disse fremgår også af oversigten fremlagt som bilag 8, og eksempelvis er der som bilag 12 fremlagt en mailkorrespondance, som dokumenterer, at overførelsen den 5. april 2013 på kr. 46.237,38 (bilag 8.5.d) dækkede leje af udstillingsstand på vegne af G1 A/S.

Overførelsen fra Sagsøgers konto i F2-bank den 18. juni 2013 (bilag 8.11.d) med posteringsteksten G4 - Y2-adresse er betaling af husleje på vegne af G1 A/S til udlejer G4. Det bemærkes, at G1 A/S havde sin adresse på Y2-adresse, hvilket fremgår af bilag 3.

At overførslen den 18. juni 2013 andragende kr. 37.500 (bilag 8.11.d) er et udlæg afholdt af Sagsøger på vegne af G1 A/S dokumenteres yderligere af bilag 16, som er en mailkorrespondance med udlejer, hvoraf det fremgår, at der straks skulle indbetales kr.

37.500 dækkende G1 A/S’s gæld for husleje til G4.

  

Som det fremgår af bilag 8, har der således været en mellemregning mellem Sagsøger og G1 A/S, som altid har været i Sagsøgers favør.

Imidlertid fremgår denne mellemregning ikke af regnskaberne for G1 A/S.

Baggrunden herfor var, at NK, som var direktør i G2 A/S og bogholder i G1 A/S begik underslæb i G1 A/S.

NK har derfor foranlediget, at regnskabet og bogføringen for G1 A/S ikke var retvisende for at skjule sit underslæb.

Den 17. januar 2017 blev G1 A/S taget under konkursbehandling på baggrund af konkursbegæringer modtaget i skifteretten henholdsvis den 14. november 2016 fra SKAT og 30. december 2016 fra G1 A/S’s bankforbindelse.

Som bilag 13 er fremlagt redegørelse og regnskabet af 1. november 2017 for konkursboet, hvoraf det blandt andet fremgår, at:

•         Baggrunden for konkursen var, at selskabets bogholder uretmæssigt havde tilegnet sig ca. kr. 1.700.000

•         Kurator vurderede, at bogholderen havde handlet strafbart og kurator orienterede politiet om forholdet

•         Kurator har undersøgt, om der forelå andre omstødelige forhold, men at kurator vurderede, at dette ikke var tilfældet 

Som dokumentation, for at der stadig pågår politimæssig efterforskning med den tidligere bogholder, NK, er som bilag 17 fremlagt mailkorrespondance med Nordsjællands Politi.

ANBRINGENDER 

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at det er dokumenteret, at overførelserne fra G1 A/S til Sagsøger dækkede refusion af udlæg, som Sagsøger havde afholdt på vegne af G1 A/S, hvorfor der ikke skal ske beskatning.

Derudover gøres det gældende, at det har formodningen imod sig, at Sagsøger, som var direktør og indirekte ejede en del af G1 A/S, uberettiget skulle have tilegnet sig over kr. 2 mio. fra G1 A/S til sin private konto, uden at kurator ville have påtalt dette forhold som omstødeligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at kurator er udpeget af skifteretten på baggrund af konkursbegæringer fra SKAT samt selskabets bankforbindelse, hvorfor kurator må anses for fuldstændig uafhængig af Sagsøger.

Sagsøger har de facto haft en mellemregning med G1 A/S, som konstant har været positiv i Sagsøgers favør, hvilket klart er dokumenteret af det fremlagte materiale - herunder bilag 8.

Det er dokumenteret, at Sagsøger har afholdt udlæg på vegne af G1 A/S, og at mellemregningen altid har været i Sagsøgers favør selv efter refusion af visse udlæg.

De fremlagte regnskaber dokumenterer ikke, at der har været en mellemregning i G1 A/S’s favør.

Det bemærkes, at bevisværdien af de fremlagte regnskaber er meget ringe, idet selskabets bogholder begik underslæb mod selskabet, og derfor har foranlediget, at regnskabet og bogføringen ikke var retvisende for at skjule sin forbrydelse.

Dette er også baggrunden for, at mellemregningen mellem Sagsøger og G1 A/S ikke fremgik af regnskabet for G1 A/S.

Ved afgørelsen af, hvorvidt der skal ske beskatning af Sagsøger eller ej, er realiteten afgørende, og ikke de faktuelle forkerte regnskaber.

Af de fremlagte bilag er det dokumenteret, at Sagsøger har afholdt udlæg på vegne af G1 A/S, og at overførelserne fra G1 A/S til Sagsøger er refusion af disse udlæg.

Sagsøger skal derfor ikke beskattes af overførelserne fra G1 A/S.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

           2.    SAGENS TEMA OG FAKTISKE OMSTÆDNIGHEDER

Sagen omhandler en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 8. december 2020 (bilag 2). Sagen angår, om sagsøgeren har godtgjort, at overførsler fra selskabet G1 A/S til sagsøgerens private konto på i alt 630.600 kr. i 2013 og 1.471.600 kr. i 2014 ikke er skattepligtige for sagsøgeren. Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse i sagen.

Sagsøgeren var i 2013 og 2014 direktør og bestyrelsesmedlem i G1 A/S og ejede endvidere gennem selskabet TBN Capital ApS 50 % af aktierne i G1 A/S, jf. herved bilag 3 samt Landsskatterettens afgørelse (bilag 1), side 2, øverst.

Det fremgår af de reviderede årsrapporter for G1 A/S for 2013 og 2014, at gæld til "selskabsdeltagere og ledelse" i 2013 udgjorde 0 kr., jf. bilag A, side 12, og i 2014 udgjorde 6.637 kr., jf. bilag B, side 14.

Årsrapporterne er underskrevet af sagsøgeren og har ikke givet anledning til forbehold eller supplerende bemærkninger fra revisor.

Ifølge G1 A/S’ indberetninger modtog sagsøgeren 63.671 kr. i 2013 og 63.626 kr. i 2014 i løn fra selskabet, jf. SKATs afgørelse (bilag 1), side 2, 3. afsnit.

Sagsøgeren var endvidere i 2013 og 2014 ejer af det Y1-landske selskab G2, jf. stævningen, side 2, under midten, samt udskrift fra selskabsregisteret i Y1-land (bilag 5), side 6.

SKAT traf den 6. februar 2017 afgørelse (bilag 1) om at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst med 740.600 kr. i indkomståret 2013 og med 1.471.600 kr. i indkomståret 2014 svarende til de beløb, der var overført til hans konto, jf. ovenfor.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse den 8. december 2020 (bilag 2) dog med den ændring, at forhøjelsen af sagsøgerens indkomst blev nedsat med 100.000 kr. i indkomståret 2013, idet én overførsel på 100.000 kr. til sagsøgerens private konto udgjorde en overførsel fra en anden af sagsøgerens private konti og ikke en overførsel fra G1 A/S.

 3. ANBRINGENDER 

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren korrekt er beskattet af overførslerne fra G1 A/S til hans private bankkonto.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1.

Det fremgår af sagsøgerens bankkontoudtog, at der i indkomstårene 2013 og 2014 løbende er overført adskillige større beløb, uden at det er muligt at identificere, hvad beløbene konkret vedrører. Da de omhandlede beløb er overført til sagsøgerens private bankkonto, skal overførslerne anses for skattepligtige indtægter for sagsøgeren, medmindre han løfter bevisbyrden for, at beløbene hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler eller vedrører beløb, der ikke tilkommer ham, jf. f.eks. U.2009.163H samt U.2010.415/2H.

Det følger videre af fast praksis, at sagsøgerens forklaringer om, hvorfra beløbene hidrører, skal være understøttet af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U.2011.1599H samt SKM2015.633.ØLR.

Overførslerne er foretaget af selskabet G1 A/S, hvor sagsøgeren i de relevante indkomstår var direktør, bestyrelsesmedlem samt reel ejer af halvdelen af selskabet. Der er således tale om overførsler inden for et snævert interessefællesskab, og der påhviler derfor sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at de omhandlede beløb - som tilgik hans konto - ikke skal beskattes som sket, jf. f.eks. U.2009.2325H.

Denne skærpede bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren gør gældende, at overførslerne fra G1 A/S til hans private bankkonto udgør refusion af udlæg, som han har afholdt på vegne af selskabet. "Udlæggene" angår ifølge sagsøgeren hovedsageligt betalinger til hans Y1-landske selskab G2 for ydelser leveret i henhold til en serviceaftale samt øvrige enkeltstående betalinger vedrørende en udstilling i London og én huslejebetaling.

Skatteministeriet bestrider, at overførslerne udgør refusion af udlæg. Sagsøgeren har ikke fremlagt den fornødne dokumentation for de påberåbte udgifter, og det er således ikke godtgjort, at sagsøgeren har afholdt udgifter på vegne af G1 A/S.

Sagsøgeren har fremlagt en serviceaftale mellem G1 A/S og G2 af 10. december 2012 (bilag 4) samt en række fakturaer (bilag 14 og 15), der også var fremlagt for Landsskatteretten.

Hverken serviceaftalen eller fakturaerne dokumenterer, at sagsøgeren har afholdt udlæg på vegne af G1 A/S. Der foreligger således ikke tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem fakturaerne og de midler, der er indsat på sagsøgerens konto fra G1 A/S, eller de midler, der er overført af sagsøgeren til G2. Som eksempel kan nævnes faktura nr. 0005 (20130791) af 28. maj 2013, jf. bilag 14, side 2, på 28.000 LTL. Det fremgår ikke af sagsøgerens kontoudtog, at der den 28. maj 2013 - eller de omkring liggende dage - er foretaget en lignende betaling til eller fra sagsøgerens konto, jf. bilag 8. Det samme gør sig gældende for de øvrige fakturaer, jf. bilag 14 og 15. Det kan dermed ikke lægges til grund, at de i sagen omhandlede overførsler udgør betaling af bl.a. fakturaerne.

Det bemærkes i øvrigt, at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, hvordan G2 har håndteret de omhandlede betalinger, herunder om disse er indtægtsført i selskabet.

 De fremlagte e-mails (bilag 9-11) dokumenterer heller ikke, at sagsøgeren har foretaget betalinger på vegne af G1 A/S. Der fremgår således intet om, at de i e-mailsene omtalte betalinger skulle relatere sig til en indgået serviceaftale eller ydelser, som G2 har udført for G1 A/S. Derimod synes det at fremgå, at det Y1-landske selskab er i likviditetsproblemer, og det forekommer derfor naturligt, at sagsøgeren som ejer af det Y1-landske selskab personligt inddækker denne likviditetsmangel. At sagsøgeren i den forbindelse trækker midler ud af sit danske selskab, understøtter ikke, at pengestrømmen har karakter af refusion af udlæg.

Sagsøgeren har opgjort sit tilgodehavende hos G1 A/S i en "mellemregning" (bilag 8). Mellemregningen er udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen og har allerede derfor en begrænset bevisværdi. Mellemregningen er alene baseret på overførelsesmeddelelser samt kontoudtog, men der foreligger ikke underbilag eller anden specifikation af, hvad de konkrete overførsler dækker over.

De enkelte overførselsmeddelelser understøtter i øvrigt heller ikke sagsøgerens forklaring om, at der skulle være tale om betalinger for ydelser på vegne af G1 A/S. Tværtimod er flere af posteringerne ledsaget af posteringsteksten "Loan" eller "Lån", jf. f.eks. overførsel den 4. marts 2013 (bilag 8, side 8) samt overførsel den 5. april 2013 (bilag 8, side 10).

Mellemregningen (bilag 8) viser alene, at G1 A/S har overført midler til sagsøgeren, og at sagsøgeren har overført midler til G2. Mellemregningen indeholder ikke oplysninger om selve grundlaget for betalingerne, herunder at de skulle angå udgifter afholdt på vegne af G1 A/S, som har berettiget sagsøgeren til et tilgodehavende hos G1 A/S.

Hertil kommer, at oversigten (bilag 8) ikke er i overensstemmelse med de reviderede og godkendte årsrapporter for selskabet, jf. bilag A og B. Det fremgår således heraf, at selskabet ikke havde en gæld til virksomhedsdeltagere eller ledelsen udover 6.637 kr. i 2014.

Sagsøgeren har anført, at denne diskrepans skyldes, at G1 A/S’ bogholder (NK) begik underslæb, og at bogføringen derfor ikke var retvisende, jf. stævningen, side 4, øverst.

Hertil bemærkes det, at posten "gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse" med angivelse af de konkrete beløb fremgår klart og tydeligt af årsrapporterne under balancen. Såfremt sagsøgeren rent faktisk havde haft et (større) tilgodehavende hos selskabet, ville sagsøgeren selvsagt være vidende herom. Uanset om NK i øvrigt har forsømt sine forpligtelser som bogholder eller ej, ville det altså være tydeligt og lettilgængeligt for sagsøgeren at konstatere, om årsrapporterne var retvisende på dette punkt. Denne viden har således ikke været afhængig af NKs hævdede retsstridige dispositioner.

De reviderede årsrapporter er underskrevet af sagsøgeren på vegne af ledelsen, og sagsøgeren kan ikke nu - flere år senere - fragå sig oplysningerne heri, jf. f.eks. princippet i SKM2021.44.VLR.

Skatteministeriet bestrider på den baggrund, at den efterfølgende udarbejdede mellemregning (bilag 8) er udtryk for et retvisende mellemværende mellem sagsøgeren og selskabet, og det er dermed heller ikke dokumenteret, at sagsøgerens mellemregningskonto "konstant" var i hans favør, modsat det i replikken, side 3, øverst, anførte.

Der foreligger endvidere ikke en plausibel forklaring på, hvorfor sagsøgeren personligt skulle have betalt for ydelser vedrørende G1 A/S, når selskabet var i besiddelse af egen bankkonto. Det kan således ikke lægges til grund, at selskabet "ikke uden større vanskeligheder kunne foretage større udenlandske overførsler fra sin bankkonto", jf. stævningen, side 3, 3. afsnit.

Det forhold, at kurator i forbindelse med G1 A/S’ efterfølgende konkurs ikke har fundet grundlag for at påtale overførslerne fra selskabet til sagsøgeren, er uden betydning for den skattemæssige kvalifikation af overførslerne. Den foreliggende sag angår således ikke, hvorvidt selskabet har været berettiget til at overføre penge til sagsøgeren men derimod, hvordan de overførte midler skal behandles i skattemæssig henseende hos sagsøgeren. Dette har i sagens natur ikke været en del af kurators undersøgelse.

Med hensyn til overførslen den 18. juni 2013 på 37.500 kr., der ifølge sagsøgeren angår en huslejebetaling foretaget på vegne af G1 A/S, bemærkes det, at det ikke fremgår, hvem der har modtaget betalingen. Dette fremgår heller ikke af e-mailkorrespondancen (bilag 16).

Der er heller ikke fremlagt en lejekontrakt, der nærmere dokumenterer et lejeforhold og grundlaget for den forligsaftale, der tilsyneladende er indgået med mailen af 17. juni 2013, og som skulle danne baggrund for betalingen på 37.500 kr.

Derudover bemærkes det, at sagsøgeren er blevet beskattet af overførslerne fra G1 A/S til sagsøgerens konto. Selv hvis overførslen på 37.500 kr. udgjorde et udlæg foretaget på vegne af G1 A/S, er det ikke godtgjort, at der er en sammenhæng mellem det overførte beløb på 37.500 kr. og overførslerne fra G1 A/S, som sagsøgeren er beskattet af. Der fremgår således ikke en betaling på 37.500 kr. fra G1 A/S til sagsøgeren, der modsvarer overførslen.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Der er enighed om, at beløbene der danner grundlag for forhøjelsen af den skattepligtige indkomst er overført fra As selskab G1 A/S konto til As private bankkonto.

Beløbene, der ubestridt er indsat på As private bankkonto, er således skattepligtig indkomst, medmindre A kan løfte bevisbyrden for, at beløbene er skattefrie.

Efter praksis skal forklaringer herom understøttes af objektive kendsgerninger.

A gør gældende, at overførslerne dækker refusion af udgifter til hans Y1-landske selskab G2. A forklarer herom, at G1 A/S ikke kunne få en bankkonto, der kunne lave overførsler til Y1-land. A gør også gældende, at A hele tiden har haft en mellemregning i hans favør hos G1 A/S.

As forklaring eller anbringender er ikke tilstrækkeligt understøttet af objektive kendsgerninger, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at beløbene var til dækning af udlæg eller i øvrigt, at der skulle være et mellemværende i As favør.

De fremlagte fakturaer har ikke en sådan tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med de overførte beløb, at disse løfter bevisbyrden for, at indsættelserne ikke var skattepligtige, også fordi disse ikke understøttet af bogføring eller regnskaber.

Det forklarede om, at det danske selskab G1 A/S ikke havde en bankkonto, hvorfra der kunne overføres penge til underleverandøren i Y1-land, og pengene derfor blev overført via As private bankkonto, er ikke understøttet af objektive kendsgerninger og fremstår endvidere unormal.

På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger finder retten ikke, at A har godtgjort, at indsættelserne på hans private bankkonto var hverken konkret til dækning af udlæg eller en del af en mellemregning i øvrigt.

Der er efter det ovenfor anførte ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 og retten tager derfor Skatteministeriet Departementets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 60.000 kr., og af retsafgift med 4.000 kr., i alt 64.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

            

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 64.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.