Klagen vedrører Skatterådets bindende svar på følgende spørgsmål:

1. Det ønskes bekræftet, at der skal betales dækningsafgift efter chokoladeafgiftslovens § 22 af kakaoindholdet i selskabets produkt Bar1.

Skatterådet har besvaret spørgsmålet med "nej".

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar af 5. marts 2020.

Faktiske oplysninger
Klageren har over for Skattestyrelsen og Skatterådet fremlagt følgende oplysninger, som er lagt til grund for det bindende svar:

"H1 A/S importerer og sælger produktet Bar1 i Danmark.
Bar1 er en bar, der indeholder 1,5% kakaopulver og 0,9% fedtreduceret kakaopulver, og fremtræder som en bar med en hvid bund med små kugler af majs/ris, der har et indhold af kakao. Kuglerne bindes sammen ved hjælp af kakao, sukker og sirup. Mest af alt kan laget af små kugler sammenlignes med morgenmadsprodukterne af Pops-typen. Den hvide bund er fremstillet af en mælkefedtblanding.

Bar1 indeholder endvidere mel, glukosesirup, sukker, sødet kondenseret mælk, invertsukkersirup, skummetmælkspulver, fugtighedsbevarende middel (glycerol, sorbitolsirup), solsikkeolie, kokosfedt, vitaminer og mineraler (kalcium, niacin, pantothensyre, folsyre, B6, riboflavin), maltodextrin, salt, solsikkelecitin, dextrose, surhedsregulerende middel (trinatriumfosfat), naturlig aroma, antioxidationsmiddel (tocoferolriga/tokoferolrigt ekstrakt).

Baren sælges i Danmark i supermarkeder, hvor Bar1 er placeret sammen med andre müsli-lignende barer og ikke sammen med chokolade og slik.
Bar1 er tænkt som et morgenmadsprodukt, der kan spises alene eller i tilknytning til morgenmaden, evt. som supplement til eller i stedet for morgenmadsprodukter af Pops-typen.

H1 A/S har den [dato] 2017 fået en bindende tariferingsoplysning (BTO). Ifølge denne skal Bar1 tariferes i position 1904 10 90 00, som er bagværk og andre tilberedte varer af korn, mel m.m., og altså ikke som en chokoladevare i HS position 1806.

Det er supplerende oplyst, at indholdet i varen i % er:

Kornsorter [udeladt]
Glukosesirup [udeladt]
Sødet kondenseret mælk [udeladt]
Sukker [udeladt]
Invertsukkersirup [udeladt]
Skummetmælkspulver [udeladt]
[Udeladt]
Kakaopulver 1,5 % [udeladt]
Fedtreduceret kakaopulver 0,9 %
Kakaosmør 0,5 %
[Udeladt]

Det er supplerende oplyst, at varen er placeret sammen med enten morgenmadsprodukter, herunder andre morgenmadsbarer eller müslibarer. Varen er ikke placeret sammen med andre chokoladevarer og slik. Pålægschokolade og chokoladesmørpålæg er i butikker placeret sammen med kolonialvarer, fx marmelade.

Det eneste officielle markedsføringsmateriale er "bars"-displayet, som tydeligt forbindes med X-morgenmadsproduktet.

I kommunikationsmateriale omtales baren enten "Bar1", "Breakfast/morgenmadsbar" eller "müsli bar"."

Klageren har fremsendt en vareprøve på produktet, Bar1, til Skattestyrelsen, som har anført, at produktet smager meget sødt og mildt af chokolade, og herunder at bunden smager af hvid chokolade. Herudover har klageren indgivet en vareprøve til Skatteankestyrelsen.

Klageren har herudover fremlagt en BTO fra SKAT dateret den [dato] 2017 vedrørende Bar2.

Skatterådets afgørelse
I det bindende svar af 5. marts 2020 er klagerens spørgsmål blevet besvaret med et "nej", idet varen, Bar1, er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Skatterådet har lagt vægt på, at sukker er karaktergivende for varen, da indholdet af tilsat sukker i varen udgør 34 %, da varen smager sødt, og da varen fremtræder som en traditionel slikvare.

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at det bindende svar af 5. marts 2020 ændres fra "nej" til "ja", således der alene skal svares dækningsafgift af indholdet af kakao i Bar1 ved import af varen her til landet, jf. chokoladeafgiftslovens § 22.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

"Det er vores påstand, at Bar1 ikke er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, og der alene skal betales dækningsafgift af barens indhold af kakao efter chokoladeafgiftslovens § 22.

Det afgiftspligtige vareområde efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve samt i øvrige sukkervarer af enhver art.

Indledningsvist skal vi gøre opmærksom på, at det er vores opfattelse, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" skal ses i sammenhæng med første del af bestemmelsen. Efter første del omfatter afgiftspligten efter sin ordlyd alene konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve. For at en vare kan være omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art" skal der således være tale om varer, der ligner eller er sammenlignelige med konfekt, bolsjer mv.

Var det tilfældet, at varer alene af den årsag, at de indeholder sukker skulle betragtes som en "sukkervarer af enhver art", ville det have den konsekvens, at rækkevidden af varer omfattet af bestemmelsen ville blive meget bredere end lovgiver oprindeligt havde tiltænk. Med andre ord ville det betyde, at alle varer indeholdende en vis mængde sukker er "sukkervarer" i chokoladeafgiftslovens forstand.

Endvidere kunne Skattestyrelsen med en så "løselig" definition af sukkervarebegrebet frit beslutte, om et produkt var afgiftspligtigt eller ej. Hvis det var hensigten, at en vis mængde sukker kunne gøre en vare til en "sukkervare", burde lovgiver havde indsat en klar hjemmel i chokoladeafgiftsloven, der tydeliggjorde, hvor meget sukker en given vare skulle indeholde for afgiftsmæssigt at blive betragtes som en "sukkervare".

Skatterådet har netop også i det bindende svar SKM2019.165.SR fastslået, at for at et produkt skal være omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art", skal produktet havde et karaktergivende indhold af sukker.

Dette forstår vi som, at produktet ikke blot skal være sødt, men at sukkeret er det karaktergivende altså det "beskrivende for produktet".

De i sagen omhandlede dekorationer indeholdt forskellige sukkerarter (sukker og sirup) på mellem 45 og 65 %, hvilket er langt højere end i Bar1. Alligevel når Skatterådet frem til, at sukkeret ikke er karaktergivende for produktet, og at produktet alene var dækningsafgiftspligtigt.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at med sukkervarer i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal forstås varer, hvor sukkeret er beskrivende for produktet, og således ikke produkter, der indeholder sukker i større eller mindre grad. Produkter med et sukkerindhold på op til 65 % skal således ikke som udgangspunkt karakteriseres som sukkervarer i chokoladeafgiftsgiftslovens forstand, hvis selve produktet ikke i sig selv kan betragtes som en "sukkervare".

Der skal derimod ses på selve produktet, og om dette kan betragtes som en "sukkervare". En Bar1 kan ikke betragtes som en "sukkervare" men derimod som en morgenmadsbar, og der er ingen sammenligning med slik og den slags sukkervarer, som der er tænkt på i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Sukkervarer - det karaktergivende for en Bar1
I forhold til Bar1 konkret er det vores klare opfattelse, at det karaktergivende for Bar1 er de små kugler af majs/ris der ligger oven på baren, idet de små kugler er helt sammenlignelige med de "kugler", der findes i morgenmadsprodukter af pops-typen.

Der er således på ingen måde belæg for, at Skatterådets opfattelse om, at en sød smag og et sukkerindhold på 34% medfører, at det er sukkeret, der er karaktergivende for baren. Der findes en lang række produkter, der har et lige så stort indhold af sukker og som smager sødt, uden at dette gør, at produkterne karakteriseres som sukkervarer i henhold til chokoladeafgiftsloven. Her tænkes på fx yoghurt til børn, forskellige desserter og barer af mælkesnitte typen. Disse produkter bliver ikke anset som sukkervarer i chokoladeafgiftsloven på samme måde, som at kager og kiks i almindelighed ikke er omfattet.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at holde sig for øje, at chokoladeafgiftsloven ikke er en afgift på sukker, men mere en afgift på chokolade og slik.

Hertil kommer, at Bar1 på ingen måde kan sammenlignes eller ligner konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant eller sukrede korn o.l., som er de varer, som er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Dette understøttes af, at baren er tiltænkt som et "an the go" morgenmadsprodukt.

Som nævnt ovenfor skal "sukkervarer af enhver art" fortolkes i sammenhæng med "konfekt. bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant eller sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve". Med andre ord, så er "sukkervarer af enhver art" varer, der ligner eller er direkte sammenlignelig med konfekt, bolsjer mv., som fx vingummier og andet slik. Bar1 kan på ingen måde betragtes som hverken konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant eller sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve.

Der er efter vores opfattelse derfor ikke belæg for at antage, at sukkerindholdet i Bar1 medfører, at produktet skal betragtes som en sukkervare, der er omfattet af formuleringen "samt i øvrige sukkervarer af enhver art". I SKM2009.816.LSR har Landsskatteretten vurderet, at for at en bar kan være omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skulle den være fremstillet af druesukker, glukosesukker eller lignende, altså alene af sukker eller sukkerarter. Bar1 er ikke fremstillet af druesukker, glukosesukker eller lignende, men af ingredienser som også findes i andre typer af müsli- og proteinbarer

Det er således vores opfattelse, at sukkerindholdet ikke er karaktergivende for Bar1, men derimod de små kugler af majs og ris, der gør baren sammenlignelig med morgenmadsprodukter af Popstypen og andre typer af müslibarer, der ikke er fuldt afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven men derimod omfattet af dækningsafgiften.

Morgenmadsprodukt
Bar1 er et morgenmadsprodukt - i fagsprog kaldet Breakfast Cereal - og ikke et slikprodukt De små kugler af majs og ris i Bar1 er helt sammenlignelige med indholdet i morgenmadsprodukter af Pops-typen, f.eks. X, som indtages med mælk.

Det er ikke muligt at lave en bar med flydende mælk, hvorfor der er lavet en hvid bund af en mælkeforbindelse. Baren er også fremstillet med henblik på at ligne denne type af morgenmadsprodukter, og den hvide bund af en mælkeforbindelse skal give association til mælk. Baren skal indtages - som morgenmad eller supplement til morgenmad - på samme måde som pops med mælk. Bar1 er således et morgenmadsprodukt to go, der f.eks. kan indtages, hvis der ikke er mulighed for eller tid til at spise traditionelle morgenmadsprodukter af pops-typen.

Vi har ikke kendskab til morgenmadsprodukter af pops-typen, der er blevet anset som fuldt afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, hvorfor det synes urimeligt, hvis dette morgenmadsprodukt afgiftsmæssigt skal behandles anderledes end tilsvarende morgenmadsprodukter, blot fordi den sælges i barform. Dette produkt indeholder en mælkeforbindelse for at give brugeren den fulde oplevelse af et "normalt" morgenmåltid og bør derfor efter vores klare opfattelse behandles afgiftsmæssigt ens.

Bar1 er i øvrigt helt sammenlignelig med andre müslibarer, der også anvendes "on the go". Det ses bl.a. af, at energiindholdet i Bar1 er det samme som i andre müslibarer. Ingen müslibarer er os bekendt blevet anset som fuldt afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Endvidere står Bar1 på hylden ved siden af andre müslibarer i butikker og kan endvidere ses som et alternativ til en müslibar.

Med hensyn til Skatterådets bemærkning om, at Bar1 fremtræder som en slikvare, skal vi bemærke, at Bar1 fremtræder som alle andre barer fx. proteinbarer og müslibarer.

Nogle af disse barer smager sødt og ligner Bar1, men dette gør ikke, at de bliver anset som en sukkervare i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Det eneste denne bar har til fælles med sukkervarer er, at den har samme form som en chokoladebar - men det har müslibarer og proteinbarer også, uden at det nødvendigvis gør dem fuldt afgiftspligtige."

Skattestyrelsens udtalelse til klagesagen
I forbindelse med klagesagens indbringelse har Skattestyrelsen den 28. august 2020 fremsendt følgende udtalelse:

"Chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018 med senere ændringer, kap. 1, § 1, stk. 1, nr. 1 - 9, oplister en række produkter, hvoraf der skal svares afgift til statskassen. Det drejer sig bl.a. om:

1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakao-præparater af enhver art.

4. Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.

9. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-7.

Overgangen fra den ene vareart til den anden er dog flydende inden for chokolade- og sukkervareområdet, hvilket fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 45 af 20. november 1968 til chokoladeafgiftsloven.

Til og med 31. december 2019 omfattede chokoladeafgiftsloven i kap. 2 tillige en råstofafgift af mandler, nødder, kerner og lignende, men denne blev ophævet 1. januar 2020.

Hvis et produkt ikke er afgiftspligtigt i sin helhed efter chokoladeafgiftslovens kap. 1, kan det ved indførsel fra udlandet være dækningsafgiftspligtigt efter chokoladeafgiftsafgiftslovens kap. 3, § 22. Det forudsætter, at produktet dels er omfattet af det dækningsafgiftspligtige vareområde, som er defineret af en række konkret nævnte toldpositioner, og dels at produktet indeholder afgiftspligtige bestanddele omfattet af chokoladeafgiftslovens kap. 1. Til og med 31. december 2019 omfattede afgiftspligtige bestanddele tillige varer omfattet af kap. 2 - råstofafgiften.

Kriterierne for hvorvidt et produkt er omfattet af afgiftspligten har bl.a. udviklet sig på baggrund af en række domstols- og Landsskatteretsafgørelser.

Således udtalte Østre Landsret i SKM2015.654.ØLR, at chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er tilsigtet et bredt anvendelsesområde, og at "chokoladevarer" omfatter varer, hvor chokoladen er karaktergivende for produktet. I den forbindelse lagde Østre Landsret vægt på bl.a. den relative mængde af chokolade i varen, hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade. Landsretten udtalte videre, at der ikke er holdepunkter for, at varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper indgår i afgrænsningen af begrebet "chokoladevarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår varegrupperne i chokoladeafgiftslovens i § 1, stk. 1, nr. 1 og i nr. 4, er der tale om forholdsvis ensartede bestemmelser for forskellige varegrupper, som efter Skattestyrelsens opfattelse kan bedømmes ud fra ensartede kriterier. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2015.654.ØLR vil kunne anvendes analogt i forbindelse med vurdering af, om et produkt anses som en afgiftspligtig sukkervare efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

I en kendelse fra Landsskatteretten, SKM2009.816.LSR, udtalte Landsskatteretten bl.a. om en proteinbar, som efter det foreliggende indeholdt 34 pct. sukker, at for så vidt angår en vare uden kakao kan denne efter en samlet vurdering anses for at være en sukkervare omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 og nr. 10 (i dag nr. 4 og nr. 9).

I forbindelse med behandlingen af anmodningen om bindende svar i Skatterådet i nærværende sag blev der fremlagt prøver af Bar1. Skatterådet fandt i den anledning, at Bar1 ikke smagte af chokolade, men det var Skatterådets opfattelse, at Bar1 var omfattet af varegruppen sukkervarer af enhver art, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Der blev som nævnt ovenfor herved lagt vægt på, at sukker var karaktergivende for varen, henset til indholdet af tilsat sukker på 34 pct. af varen, den søde smag samt, at varen fremtrådte som en traditionel slik-vare.

Nedenfor har Skattestyrelsen mere konkret kommenteret en række punkter i Klagers påstand.

Sukkervarer af enhver art

Klager gør bl.a. gældende, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" i chokolade-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, kun kan omfatte varer, der ligner eller er sammenlignelige med de varer, som er konkret nævnt i bestemmelsen, fx konfekt, bolsjer mv. Ellers ville rækkevidden af bestemmelsen ifølge Klager blive meget bredere, end lovgiver oprindelig havde tiltænkt, idet et vist indhold af sukker så ville gøre varer til "sukkervarer" i chokoladeafgiftslovens forstand. Med en så "løselig" definition kunne Skattestyrelsen ifølge Klager frit beslutte, om et produkt var afgiftspligtigt eller ej. Hvis det var hensigten, at en vis mængde sukker kunne gøre en vare til en "sukkervare", burde lovgiver ifølge Klager have indsat en klar hjemmel i chokolade-afgiftsloven, der tydeliggjorde, hvor meget sukker en given vare skulle indeholde for afgiftsmæssigt at blive betragtet som en "sukkervare".

Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at afgiften af chokolade- og sukkervarer m.m. blev oprindelig gennemført ved lov nr. 254 af 12. juni 1922. Den nugældende chokoladeafgiftslov er lov nr. 414 af 18. december 1968, som siden er ændret et antal gange.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tilsigtet et bredt anvendelsesområde for chokoladeafgiftsloven. Det følger således af definitionen af det afgiftspligtige vareområde i den oprindelige chokoladeafgiftslov fra 1922, at afgiftspligten omfattede "Chokolade og chokoladevarer af enhver art, kakaopulver og kakaopræparater af enhver art, lakrids og lakridsvarer af enhver art, marcipanmasse, marcipan og marcipanvarer af enhver art, masser, til hvis fremstilling der helt eller delvis anvendes mandler, nødder eller kærner af enhver art samt sukkervarer af enhver art (Skattestyrelsens understregning), herunder også kandiserede sager".

Dette følger endvidere af definitionen af det afgiftspligtige vareområde i den reviderede chokoladeafgiftslov fra 1955, hvor der bl.a. skete en opsplitning af vareområdet, således at lovens § 1, stk. 1, litra a, omfattede "chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art", mens lovens § 1, stk. 1, litra d, omfattede "konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skum-varer, fondant, sukrede korn o. lign, tilsat essenser eller farve, samt i øvrigt sukker-varer af enhver art (Skattestyrelsens understregning) (...).

Og det gentages i definitionen af det afgiftspligtige vareområde i § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, i den nugældende chokoladeafgiftslov fra 1968.

Efter Skattestyrelsens opfattelse ville udtrykket "samt i øvrigt sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, i vidt omfang miste sit indhold, hvis de omhandlede produkter skulle ligne eller være sammenlignelige med de produkter, som er konkret nævnt i bestemmelsen. Udtrykket "samt i øvrigt sukkervarer af enhver art" er efter Skattestyrelsens opfattelse derimod et udtryk for, at den nævnte oplistning af konkrete produkter ikke er udtømmende.

Skattestyrelsen mener ikke, at et produkt vil kunne betragtes som værende omfattet af begrebet "sukkervarer af enhver art", alene af den grund at det indeholder en vis mængde sukker. Skatterådet kom da også på baggrund af en vurdering af flere kriterier frem til, at sukkeret var karaktergivende for Bar1.

Hvis det i øvrigt havde været hensigten, at et indhold af en vis mængde sukker skulle kunne kvalificere et produkt til at falde ind under begrebet "sukkervarer af enhver art", skulle bestemmelsen efter Skattestyrelsens opfattelse have haft en anden ordlyd.

Karaktergivende indhold af sukker

Klager gør endvidere bl.a. gældende, at produktet ikke blot skal være sødt, men skal have et karaktergivende indhold af sukker, og henviser i den anledning til et bindende svar fra Skatterådet, SKM2019.165.SR, hvor et produkt, der indeholdt 45 - 65 pct. sukkerarter, alene blev anset for dækningsafgiftspligtigt. Klager kommer herved frem til, at ved "sukkervarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal forstås varer, hvor sukkeret er beskrivende for produktet, og således ikke produkter, der indeholder sukker i større eller mindre grad. Produkter med et sukkerindhold på op til 65 pct. skal ifølge Klager derfor som udgangspunkt ikke karakteriseres som sukkervarer i chokoladeafgiftslovens forstand, hvis produktet ikke i sig selv kan betragtes som en "sukkervare".

Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at vi er enige i, at et produkt skal have et karaktergivende indhold af sukker, for at kunne være omfattet af begrebet "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Produktet i SKM2019.165.SR er efter Skattestyrelsens opfattelse imidlertid ikke sammenligneligt med Bar1, da Bar1 er en færdigvare, der kan spises uden yderligere forarbejdning. SKM2019.165.SR handlede om, hvorvidt der skulle betales dækningsafgift af afgiftspligtige ingredienser (mandelflager) i en pulver-blanding, der skulle bruges som dekoration i forbindelse med bagning sammen med et bagværk. Ved den afgiftsmæssige vurdering blev det lagt til grund, at pulver-blandingen, der havde et højt indhold af sukker, var at betragte som et halvfabrikata, der ikke umiddelbart var egnet til at kunne spises, som det var, hvorfor pulver-blandingen efter praksis ikke var omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 (på daværende tidspunkt nr. 5).

Skattestyrelsen kan i øvrigt bemærke, at afgrænsningen af, hvad der forstås ved begrebet "sukkervarer af enhver art", efter Skattestyrelsens opfattelse er konkret. Kriterierne er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke håndfaste og eksakte, og der indgår således et skønsmæssigt element i vurderingen af, om indholdet af sukker i en vare skal anses for at være karaktergivende for denne.

Som nævnt ovenfor fandt Skatterådet, at Bar1 havde et karaktergivende indhold af sukker.

Karaktergivende anvendelse som morgenmadsprodukt

Klager gør desuden bl.a. gældende, at Bar1 ikke kan betragtes som en sukkervare, men som en morgenmadsbar, i fagsprog kaldet Breakfast Cereal, der er tiltænkt som et "on the go" morgenmadsprodukt, som ikke har nogen sammenligning med slik mv. Det karaktergivende for Bar1 er ifølge Klager de små kugler af majs/ris oven på baren, der gør baren helt sammenlignelig med tilsvarende på morgenmadsprodukter af pops-typen og andre produkter, som ikke anses som sukkervarer efter chokoladeafgiftsloven.

Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at det er vores opfattelse, at et produkts tiltænkte anvendelse ikke indgår i afgrænsningen af, om produktet er omfattet af begrebet "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder et produkts markedsføring, herunder placering i forretningen. Dette kan derimod tillægges betydning, når det efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, skal vurderes, om et produkt kan anses som en efterligning eller erstatning for produkter omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-7. I så fald skal dette ske efter en samlet bedømmelse af varens beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå varen markedsføres.

Sukkerindhold

Klager gør herudover bl.a. gældende, at der ikke er belæg for at antage, at sukkerindholdet i Bar1 medfører, at produktet skal betragtes for omfattet af begrebet "sukkervarer af enhver art", idet Landsskatteretten i SKM2009.816.LSR vurderede, at en bar, for at være omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skulle være fremstillet af druesukker, glukosesukker eller lignende, hvilket ikke er tilfældet for Bar1.

Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at efter vores opfattelse udtalte Landsskatteretten i SKM2009.816.LSR, at "for så vidt angår en vare uden kakao kan denne efter en samlet vurdering anses for at være en sukkervare omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. og nr. 10, når den er fremstillet af druesukker, glukosesukker eller lignende, eller (…)". Udtalelsen vedrørte efter det foreliggende en proteinbar (Proteinbar 8), som bl.a. indeholdt "glukose sirup, sukker mv.". Det samlede sukker-indhold var efter det foreliggende på 34 pct.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatteretten ikke herved udelukkede andre sukkerarter fra at kunne medvirke til at kvalificere et produkt til at være omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, men at Landsskatteretten udtalte, at druesukker, glukosesukker eller lignende kunne være med til at kvalificere et produkt til at være omfattet af bestemmelsen. Dette understøttes efter vores opfattelse af, at den omhandlede bar (Proteinbar 8) som nævnt ovenfor indeholdt "glukose sirup og sukker mv.".

Derimod er både glukosesirup, sukker og invertsukkersirup, som Bar1 bl.a. består af, omfattet af begreberne mono- og disaccharider, der efter praksis anses som sukker i relation til chokoladeafgiftsloven. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til Den juridiske vejledning, afsnit E.A.2.3.2 - Forskellige definitioner ved chokolade- og sukkervarer m.m.

[…]

Skattestyrelsen indstiller på baggrund af ovennævnte, at Skatterådets afgørelse i det bindende svar af 25. februar 2020 fastholdes."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klageren har den 18. september 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 28. august 2020:

"Sukkervarer af enhver art
Det er vores påstand, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med første del af bestemmelsen. Efter første del omfatter afgiftspligten efter sin ordlyd alene konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant. sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve. For at en vare kan være omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art" skal der således være tale om varer, der ligner eller er sammenlignelige med konfekt. bolsjer mv.

Skattestyrelsens anfører hertil, at der er tilsigtet et bredt anvendelsesområde for chokoladeafgiftsloven. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til både den oprindelige chokoladeafgiftsloven fra 1922 samt den reviderede lov fra 1955 og den nugældende lov fra 1968.

Vi skal hertil bemærke, at hverken lovbemærkningerne til loven tilbage fra 1922, fra 1955 eller 1968 indeholder en nærmere definitionen af betegnelsen af "sukkervarer af enhver art". Når lovgiver har valgt at medtage betegnelsen i den nugældende § 1, stk. 1, nr. 4 sammen med konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l. må det skyldes, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" kun finder anvendelse på produkter, der ligner eller er sammenlignelige med konfekt, bolsjer mv. Hvis lovgiver havde tiltænkt et bredere indhold af betegnelsen "sukkervarer af enhver art" er det vores opfattelse, at lovgiver ville have ladet det fremgår klart af chokoladeafgiftsloven.

Ifølge Det danske Sprog- og Litteraturselskabs "Ordbog over det danske sprog - historisk ordbog 1700-1950" defineres sukkervarer som "varer, der fornemmelig fremstilles af sukker (bolsjer olgn.), sukkersager".

Når der således i 1922 indføres en afgift på sukkervarer af en enhver art, har hensigten helt klart ikke været bredere end at afgiftspålægge varer, der er fremstillet af sukker såsom bolsjer.

Ovenstående definition af ordet sukkervarer er også i overensstemmelse med vores opfattelse af betegnelsen "sukkervarer" og er i tråd med, at betegnelsen sukkervarer skal ses i sammenhæng med de øvrige produkter, der er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 4. Vi skal også bemærke, at de produkter, som efter afsnit E.A.2.3 .3 i Skattestyrelsens juridiske vejledning anses for afgiftspligtige taler for, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" kun finder anvendelse på varer der ligner eller er sammenlignelige med konfekt, bolsjer mv. Det fremgår også af afsnittet, at produkter, der anvendes som morgenmad ikke er omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art".

Skattestyrelsens tolkning af sukkervarer er således et forsøg på at udvide det afgiftspligtige område udover, hvad lovgiver oprindelig havde tiltænkt ved indførelsen af loven samt ved de senere ændringer i 1955 og 1968, da det ikke har været hensigten, at varer skulle være omfattet af chokoladeafgiftsloven alene fordi de indeholder sukker.

I den udstrækning, at Skattestyrelsen havde ret i deres holdning om, at begrebet sukkervarer kan udvides til at omfatte alle tænkelige produkter, som af Skattestyrelsen anses for at have et tilpas højt indhold af sukker, herunder morgenmadsprodukter havde der på ingen måde været behov for alle de andre pinde under det afgiftspligtige vareområde. Med andre ord, lovgiver har i forbindelse med lovændringerne i 1955 og 1968 vurderet, at der var behov at præcisere og udvide det afgiftspligtige vareområde med adskillige pinde, således at dette kom til at omfatte en bredere kategori af "søde sager" end begrebet sukkervare alene omfatter. Var begrebet sukkervarer så bredt som Skattestyrelsen gerne vil gøre det til, var disse lovændringer helt overflødige.

Karaktergivende indhold af sukker
Vi noterer os, at Skattestyrelsens er enig med os i, at et produkt skal have et karaktergivende indhold af sukker for at være omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art".

Som anført i vores klage er det vores påstand, at det karaktergivende for Bar1 er de små kugler af majs/ris der ligger oven på baren. Den søde smag og et sukkerindhold på ca. 35% medfører ikke som anført af Skatterådet, at det er sukkeret, der er karaktergivende for baren. Der findes en lang række produkter, der har et lige så stort indhold af sukker og som smager sødt, uden at dette gør, at produkterne karakteriseres som sukkervarer i henhold til chokoladeafgiftsloven. Som eksempler herpå kan vi nævne yoghurt til børn, forskellige desserter og barer af mælkesnitte typen. Disse produkter bliver ikke anset som sukkervarer af enhver art i chokoladeafgiftsloven på samme måde, som at kager og kiks i almindelighed ikke er omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art".

Det er i denne sammenhæng vigtigt at holde sig for øje, at chokoladeafgiftsloven ikke er en afgift på sukker, men mere en afgift på chokolade og slik.

Hertil kommer, at Bar1 på ingen måde kan sammenlignes eller ligner konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant eller sukrede korn o.l., som er de varer som er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Dette understøttes af, at baren er tiltænkt som et "on the go" morgenmadsprodukt.

Det er korrekt, at produktet i SKM2019.165.SR er halvfabrikata og i modsætning til Bar1 ikke umiddelbart spiseligt. Vi skal hertil bemærke, at der findes flere afgørelser, hvor ikke-spiselige produkter er blevet anset for afgiftspligtige, bl.a. SKM2017.490.SR. Efter praksis er det afgørende således ikke om et produkt er spiselig eller ej.

Karaktergivende anvendelse som morgenmadsprodukt
Som nævnt ovenfor, er det vores opfattelse, at det karaktergivende for Bar1 er er de små kugler af majs/ris der ligger oven på baren. Det er ikke sukkerindholdet og den søde smag, der er karaktergivende for indholdet.

Det følger generelt af afgiftslovgivningen, at samme og sammenlignelige varer afgiftsmæssigt skal behandles ens, i modsat fald vil der være tale om konkurrenceforvridning. Det er derfor relevant at se på praksis omkring afgiftspligtig for morgenmadsprodukter. Her er praksis helt entydig. Morgenmadsprodukter er alene omfattet af dækningsafgiften, hvis produktet indeholder afgiftspligtige bestanddele.

Sukkerindhold
Når Landsskatteretten i SKM2009.186.LSR kommer frem til, at den pågældende proteinbar er omfattet af afgiftspligten, skyldes det efter vores opfattelse, at baren var fremstillet af druesukker, glukosesukker eller lignende, hvilket medførte, at det var sukkerindholdet, der er karaktergivende for baren.

Det er korrekt, at Bar1 indeholder glukosesirup, sukker og invertsukkersirup. Indholdet af disse ingredienser betyder imidlertid ikke, at det er indholdet af sukker, der er karaktergivende for Bar1. Det karaktergivende for Bar1 er, som nævnt i vores klage og ovenfor de små kugler af majs/ris der ligger oven på baren."

Herudover har klageren den 2. november 2020 fremsendt følgende bemærkninger:

"BTO på Bar2
Vi skal til BTO’en bemærke, at det er SKATs opfattelse, at baren skal tariferes i 1904 10, som omfatter "Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter". I BTO’en fremgår det, at baren er overtrukket med chokolade på sider og top. Dette er ikke korrekt, og det fremgår også af ingredienslisten oplistet i BTO’en, at produktet alene indeholder kakao og ikke chokolade.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at sukker og sukkervarer, skal tariferes i toldtariffens kap 17. Dog fremgår det af kapitelbestemmelserne til kap. 17, at sukkervarer med indhold af kakao, skal tariferes i 1806, som omfatter "chokolade og andre tilberedte fødevarer med indhold af kakao".

SKAT mener i BTO’en ikke, at der er tale om chokolade eller andre tilberedte fødevarer med indhold af kakao (sukkervarer med kakao), idet det er SKATs opfattelse, at der er tale om et kornprodukt, der er tilberedt ved ekstrudering i sammenblandede små kugler.

Når en vare tariferes, skal det på baggrund af de almindelige tariferingsbestemmelser blandt andet ske ud fra, hvad der er karaktergivende for varerne på baggrund af en objektiv vurdering af varerne. Henset til at SKAT når frem til en tarifering i 1904 som et kornprodukt, kan det derfor tages, som et klart udtryk for, at SKAT er af den opfattelse, at hverken chokoladen eller sukkeret er det karaktergivende i produktet. Tværtimod lægger SKAT vægt på, at der er tale om et kornprodukt, hvorfor det er kornet, der er det karaktergivende. En afgivet BTO skal offentliggøres på EU-Kommissionens BTO-hjemmeside, og kan således få betydning for tariferingen af lignende varer i andre EU-lande. Derfor afgiver toldmyndighederne også kun BTO’er på baggrund af et meget gennemarbejdet grundlag/detaljeret analyse.

Desuagtet denne klare konklusion om, at Bar2 er et kornprodukt og hverken er sukker- eller chokoladevarer, anlægger Skatterådet den tolkning, at der er tale om en sukkervare, når det kommer til definitionen af sukkervarer i chokoladeafgiftsloven.

Uanset hvordan sagen vendes og drejes, må en sukkervare i toldreglernes forstand (varekundskab som tarifering også refereres som) også være en sukkervare i chokoladeafgiftslovens forstand. Der kan ikke være forskellige forståelser af begrebet sukkervarer.

I den forbindelse skal vi bemærke, at vi finder det underligt, at Skattestyrelsen mener, at en BTO’en ikke kan anvendes til at vurdere, om en varer er en sukkervarer eller ej, når nu lovgiver ved udformningen af dækningsafgiften har lagt stor vægt på, hvordan en given varer er tariferet ved vurderingen af, om en varer er omfattet af afgiftspligten for dækningsafgift.

Sukrede korn
[..]
For at sukrede korn kan blive omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 skal sukrede korn være tilsat essenser og farve, jf. ordlyden "….,sukrede korn o.lign. tilsat essenser og farve,….".

Sukrede betyder, at et produkt har en sukkercoating, dvs. er overtrukket eller sprøjtet med en sukkeropløsning/sukkeropløsning indeholdende essenser eller farve.

Denne forståelse følger også af den praksis, der fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning, hvorfra vi kan nævne:

• Et produkt, der anvendes som morgenmad og fremtræder som orangefarvede kugler (1 cm i diameter), der består af formalet majs og havre, som efter extrudering er tørret. Kuglerne er derefter sprøjtet med orange juice (koncentreret) og endelig sprøjtet (douchet) med en sukkeropløsning. Melmassen er tilsat farve. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
• Et produkt anvendes som morgenmad og fremtræder som en brunlig blanding, der består af havregryn, Rice Krispies, kokosmel, farin, hærdet palmekerneolie, 0,94 % kakao, vanilje og ristet johannesbrød. Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde, men er dækningsafgiftspligtig.

Det produkt, som findes at være afgiftspligtig, er netop sprøjtet med både en essens og en sukkeropløsning, hvorved produktet bliver sukrede.

Det andet produkt indeholder alene smagsstoffer/aroma i form af kakao og vanilje og således ikke er sprøjtet med en sukkeropløsning, hvorfor det ikke bliver omfattet af en afgiftspligtig.

Bar1 er hverken sukkercoatede eller på anden måde sprøjtet med en sukkeropløsning/sukkeropløsning tilsat essenser eller farvestof, men alene - som stort alle produkter - tilsat aromastoffer. Bar1 kan derfor i forhold til vurderingen om sukrede korn direkte sammenlignes med det ikke afgiftspligtige, hvorfor det helt i tråd hermed ikke falder under begrebet sukrede korn. I konsekvens heraf kan Bar1 derfor ikke være omfattet af afgiftspligten for "sukrede korn, o.lign. tilsat essenser og farve"."

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 4. januar 2021
Ved skrivelse af 15. januar 2021 har Skattestyrelsen erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af Skatterådets afgørelse.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 4. januar 2021
Den 19. februar 2021 har klageren fremsendt følgende bemærkninger:

"Styrelsen indstiller, at Skatterådets svar stadfæstes.

Det fremgår af indstillingen, at styrelsen lægger afgørende vægt på produktets smag og visuelle fremtræden, og at produktet både smager og dufter sødt af sukker, samt at produktets udseende og fremtoning på grund af de sukker-/sirupsglaserede kugler i samspil med den hvide bund tydeligt signalerer indhold af sukker. Det er derfor styrelsens opfattelse, at Bar1 skal anses som en sukkervare, der er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, da indholdet af sukker er karaktergivende for produktet.

Vi har følgende bemærkninger til indstillingen.

Det er ikke korrekt, at Bar1 dufter sødt af sukker, da sukker på ingen måde dufter.

Det er heller ikke korrekt at den hvide bund signaler indhold af sukker. Den hvide bund er en mælkeforbindelse og signaler klart og tydeligt association til mælk.

Endvidere er det ikke korrekt, at sukkerindholdet er karaktergivende for Bar1. Det karaktergivende er de små kugler af majs/ris der ligger oven på baren.

Chokoladeafgiftens anvendelsesområde
Det er korrekt, at ifølge Østre Landsrets dom i SKM2015.654.ØLR er chokoladeafgiftsloven tiltænkt et bredt anvendelsesområde. Den pågældende sag vedrørte imidlertid en vurdering af forståelsen af begrebet "chokoladevarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og landsretten lægger i dommen også vægt på en naturlig sproglig forståelse af begrebet "chokoladevarer".

Landsretten vurderer og tager i dommen ikke stilling til begrebet "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Derfor kan dommen ikke umiddelbart anvendes i denne sag. Hertil kommer, at en naturlig sproglig forståelse af begrebet "sukkervarer af enhver art" alene medfører, at begrebet kun omfatter varer, der er fremstillet af sukker, såsom som bolsjer mv.

Dette støttes også af, at "sukkervarer af enhver art" i bestemmelsen nævnes sammen med konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l. tilsat essenser eller farve. Begrebet "sukkervarer af enhver art" skal således ses i sammenhæng med konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l., hvorfor betegnelsen "sukkervarer af enhver art" kun finder anvendelse på produkter, der ligner eller er sammenlignelige med konfekt, bolsjer mv.

Hvis lovgiver havde tiltænkt et bredere indhold af betegnelsen "sukkervarer af enhver art" end varer, der er sammenlignelig med bolsjer mv. er det vores opfattelse, at lovgiver ville have ladet det fremgår klart af chokoladeafgiftsloven.

Tarifering og chokoladeafgiftsloven
Styrelsen finder ikke, at SKATs BTO af [dato] 2017 kan føre til et andet resultat, idet der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem tariferingen efter Toldtariffen og rubriceringen efter chokoladeafgiftslovens regler. Vi skal hertil bemærke, at når lovgiver i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1 anfører Toldtarifs positioner som afgørende for hvilke varer, der er omfattet af dækningsafgiften må det naturligvis skyldes, at der er en sammenhæng mellem tariferingen efter Toldtariffen og rubriceringen efter chokoladeafgiftsloven. Vi henviser i øvrigt til vores bemærkninger i vores brev af 2. november 2020. Vi skal også bemærke, at styrelsen selv på kontormødet bad om at se BTO’en. Vi forventer derfor også, at styrelsen vil lade den indgå i sin vurdering af sagen.

Udvidelse af afgiftspligtigt vareområde
Med sin indstilling lægger Skatteankestyrelsen op til at udvide det afgiftspligtige område udover, hvad lovgiver oprindelig havde tiltænkt ved indførelsen af loven i 1922 samt ved de senere ændringer i 1955 og 1968. Det har på intet tidspunkt været hensigten, at varer er omfattet af chokoladeafgiftsloven alene fordi de indeholder en vis mængde sukker eller er formet som en bar.

Der er en lang række produkter, der har samme sukkerindhold, som Bar1 eller et højere sukkerhold uden at produktet anses for "sukkervarer af enhver art". Eksempelvis er sukkerindholdet i syltetøj og marmelade ofte mellem 40 og 60%. Selv ketchup kan indeholde op til 30 % sukker.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at chokoladeafgiften er en afgift på chokolade og slik, og ikke en afgift på sukker eller på morgenmadsprodukter. Bar1 er et morgenmadsprodukt - i fagsprog kaldet Breakfast Cereal og ikke et slikprodukt De små kugler af majs og ris i Bar1 er helt sammenlignelig med indholdet i morgenmadsprodukter af Pops-typen, f.eks. X, som indtages med mælk.

Det er fast praksis, at morgenmadsprodukter, der indeholder afgiftspligtige bestanddele alene er omfattet af dækningsafgiften. Det kan efter vores opfattelse ikke have betydning om produktet er formet som en bar eller ej. Med andre ord alene det forhold, at produktet er formet som en bar, kan ikke tilsidesætte den praksis vi har for morgenmadsprodukter.

Hvis Landsskatteretten fastholder Skatteankestyrelsens indstilling vil der således være tale om en afgiftsmæssig forskelsbehandling."

Retsmøde
Repræsentanten udleverede på retsmødet vareprøver af Bar1 til rettens medlemmer samt Skattestyrelsens repræsentant.

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at Bar1 alene er dækningsafgiftspligtig i henhold til chokoladeafgiftslovens § 22 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at Skatterådets bindende svar stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse
Når der i det følgende henvises til chokoladeafgiftsloven, er dette henvisninger til den dagældende lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018, samt senere lovændringer frem til tidspunktet for Skatterådets bindende svar.

Chokoladeafgiftsloven bygger på den daværende Lov om Omsætningsafgift af Chokolade- og Sukkervarer m.m., som blev indført ved lov nr. 254 af 12. juni 1922. Af forarbejderne til loven følger det, at hensigten med indførslen af afgiften var en forøgelse af luksusbeskatningen. Det afgiftspligtige vareområde er efterfølgende blevet udvidet bl.a. ved lov nr. 22 af 11. februar 1955, men formålet er blevet opretholdt.

I henhold til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, omfatter det afgiftspligtige vareområde bl.a. følgende:

"1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art.
[…]
4. Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.
[…]
9. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-7."

Der skal betales dækningsafgift ved import af varer, som ikke i sig selv er afgiftspligtige i henhold til chokoladeafgiftslovens kapitel 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, jf. chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1-3:

"Af varer under toldtariffens pos. 1806, 1901, 1904, 1905, 2008, 2106 og 2202, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, svares ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 10 a tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Ved modtagelse af varer fra andre EU-lande svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 10 a finder tilsvarende anvendelse."

For sin afgørelse lægger Landsskatteretten de faktiske oplysninger vedrørende sammensætningen af produktet, Bar1, som klageren har fremsendt til Skattestyrelsen, til grund. Produktet består således primært af kornsorter (36,1 %), sukker/sukkerarter (34,55 %) og mælk/mælkepulver (11,22 %). Herudover består produktet af fugtighedsbevarende middel (glycerol, sorbitolsirup), solsikkeolie, kokosfedt, vitaminer og mineraler (kalcium, niacin, pantothensyre, folsyre, B6, riboflavin), maltodextrin, salt, solsikkelecitin, dextrose, surhedsregulerende middel (trinatriumfosfat), naturlig aroma, antioxidationsmiddel (tocoferolriga/tokoferolrigt ekstrakt).

Afgørende for, om der skal betales dækningsafgift af en vare i henhold til chokoladeafgiftslovens kapitel 3, er, at varen, der indføres her til landet, ikke i sig selv er afgiftspligtig efter lovens kapitel 1.

Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art. Retten finder, at det afgørende for vurderingen af, om det omhandlede produkt er omfattet af afgiftspligten i § 1, stk. 1, nr. 4, i nærværende sag er, om produktet kan anses som enten sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve, eller som en sukkervare af enhver art. Retten bemærker i den henseende, at chokoladeafgiftsloven er tilsigtet et bredt anvendelsesområde, og at der ved vurderingen af, om det omhandlede produkt kan anses som en sådan sukkervare omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal lægges vægt på, om sukkeret er karaktergivende for produktet. For den vurdering finder retten, at der bl.a. skal tages hensyn til den relative mængde af sukker i varen, hvor fremtrædende sukkersmagen er, og om produktet visuelt fremtræder som værende af sukker.

Produktet er tilsat i alt ca. 34 % sukkerarter. Sukkerarter er dermed en af produktets hovedingredienser, idet det alene overgås af indholdet af kornsorter, der udgør 36,1 %. Retten finder på den baggrund, at indholdet af sukker udgør en sådan relativ mængde, at det i hvert fald ikke uden videre kan føre til, at produktet ikke kan anses som en sukkervare. Retten lægger imidlertid afgørende vægt på produktets smag og visuelle fremtræden. Retten finder på baggrund af den fremlagte vareprøve i overensstemmelse med Skatterådet, at produktet både smager og dufter sødt af sukker, og at produktets udseende og fremtoning på grund af de sukker-/sirupsglaserede kugler i samspil med den hvide bund tydeligt signalerer indhold af sukker. Henset til disse forhold, finder retten, at Bar1 skal anses som en sukkervare, der er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, da indholdet af sukker er karaktergivende for produktet.

Retten finder i øvrigt ikke, at klagerens henvisning til SKATs BTO af [dato] 2017 kan føre til et andet resultat, idet der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem tariferingen efter Toldtariffen og rubriceringen efter chokoladeafgiftslovens regler. Retten bemærker i den henseende tillige, at en vare kan have flere forskellige karaktergivende egenskaber.

Henset til at produktet, Bar1, falder inden for det afgiftspligtige område i chokoladeafgiftslovens kapitel 1, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, vil der ikke skulle svares dækningsafgift efter chokoladeafgiftslovens § 22 ved import her til landet.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatterådets bindende svar af 5. marts 2020, hvorved det fremlagte spørgsmål besvares med "nej".