SKAT (nu Skattestyrelsen) har givet afslag på anmodning om fritagelse for betaling af renter og gebyr tilskrevet Skattekontoen.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende betaling af gebyr, således at rykkergebyret på 65 kr. pålagt som følge af rykkerskrivelsen udsendt den 25. juli 2017 bortfalder. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rykkergebyret pålagt som følge af rykkerskrivelsen udsendt den 21. september 2017.

Landsskatteretten stadfæster den del af Skattestyrelsens afgørelse, som vedrører, at der ikke kan ske fritagelse for betaling eller eftergivelse af de renter, der er en følge af H1 ApS’ manglende indbetaling af moms den 1. september 2017, men Landsskatteretten hjemviser renteberegningen med henblik på, at Skattestyrelsen foretager en ny renteberegning, når det lægges til grund, at H1 ApS’ negative angivelser af moms skal registreres fra modtagelsestidspunktet heraf.

Faktiske oplysninger
H1 ApS (herefter benævnt som selskabet) indberettede den 26. juni 2017 A-skat og AM-bidrag for juni måned 2017 på i alt 131.760 kr.

R1 ApS (herefter selskabets repræsentant) har oplyst, at selskabet den 5. juli 2017 indberettede negativ moms for 1. halvår 2017 på 131.860 kr. Det fremgår af et udtræk fra SKATs Debitor-/Restancesystem (D/R-systemet), at indberetningen af negativ moms blev modtaget den 5. juli 2017 i SKAT.

Den 10. juli 2017 opkrævede SKAT den indberettede A-skat og AM-bidrag for juni måned 2017 på i alt 131.760 kr. på selskabets skattekonto. Der opstod herefter en debetsaldo på 131.759,51 kr.

SKAT sendte den 25. juli 2017 en rykkerskrivelse for manglende betaling af A-skat mv. og AM-bidrag. Rykkerskrivelsen var pålagt et rykkergebyr på 65 kr.

Den 25. juli 2017 blev det negative momstilsvar på 131.860 kr. krediteret selskabets skattekonto, hvorefter selskabets skattekonto udviste en kreditsaldo på 35,49 kr.

Selskabet skrev den 4. august 2017 følgende e-mail til SKAT:

"Som drøftet telefonisk for lidt siden er der fejl i angivet moms for 1 halvår 2017 - der er ved en fejl kommet et minus foran salgsmomsen.

De korrekte tal er:

Salgsmoms kr. 85.279
Købsmoms kr. 46.581

Du bedes som aftalt rette det i systemet - og lige bekræfte pr. mail, når det er sket."

Det fremgår af et udtræk fra D/R-systemet, at anmodningen om ændring af selskabets moms blev modtaget den 4. august 2017 i SKAT.

SKAT oplyste den 4. august 2017 selskabet, at SKAT havde foretaget den anmodede korrektion af momsangivelsen.

Den 1. september 2017 blev moms på 170.558 kr. debiteret på selskabet skattekonto som en efterangivelse af halvårlig moms. Herefter udviste selskabets skattekonto en debetsaldo på 171.046,27 kr.

SKAT rykkede den 21. september 2017 selskabet for betaling af selskabets gæld, der bestod af halvårlig moms og renter, og pålagde i den forbindelse selskabet et rykkergebyr på 65 kr.

Ved e-mail af 11. oktober 2017 oplyste selskabet SKAT, at den oprindelige momsangivelse havde været korrekt, og selskabet ønskede, at SKAT tilrettede momsangivelsen i overensstemmelse hermed.

Den 11. oktober 2017 oplyste SKAT, at momskorrektionen ikke kunne foretages, da der var tale om en negativ momsindberetning. SKAT anførte, at selskabet skulle sende rettelserne med en underskrift til en af SKAT angivet e-mailadresse eller via SKATs digitale platform.

Selskabet indsendte den 13. november 2017 et brev til SKAT vedlagt blanket nr. 31.009 til efterangivelse af moms. Af brevet fremgik følgende:

"Det er flere gange blevet forsøgt at få ændret momsangivelse for 1 halvår 2017, og de korrekte momstal er som følger:

Salgsmoms kr. -85.279
Købsmoms  kr.  46.581
Negativ moms kr. 131.860

Først troede vi at det var en fejl, at der var angivet kr. -85.279, salgsmoms med SKATs bistand blev ændret til at være kr. 170.558.

Det har vist sig, at det er korrekt, at salgsmoms er kr. -85.279, idet der i første halvår bl.a. har været debitorer, som har været i fogedretten og afgivet insolvenserklæring. Det er tilsyneladende ikke muligt at få korrigeret fejlen / ændringen tilbage til det oprindelige og det korrekte.

Da momsangivelsen først var negativ, så er det ikke muligt at ændre den online - heller ikke efterfølgende.

Vi har flere gange forsøgt at få SKAT til at ændre / rette op, men det oplyser SKAT, at SKAT ikke kan.

SKAT har henvist til, at der skal indsendes en blanket med underskrift, hvilket vi så forsøger at gøre nu, og der vedlægges blanket med angivelse af salgsmoms til kr. -225.827, så salgsmoms bliver kr. -85.279.

Venligst få ændret moms for 1 halvår 2017, så denne bliver korrekt. Vi kan se, at der tilskrives en masse renter, selvom det er forsøgt at få ændret momsen. Vi beder derfor om, at renter og gebyrer mv. krediteres. "

Det fremgår af et udtræk fra D/R-systemet, at selskabets efterangivelse af negativ moms blev modtaget den 22. november 2017 i SKAT.

Den 24. november 2017 fremgik selskabets efterangivelse af negativ moms på 170.558 kr. på skattekontoen. Selskabets skattekonto udviste herefter en debetsaldo på 3.263,97 kr.

Den 9. december 2017 sendte selskabet en mail til SKAT med følgende indhold:

"Siden juli 2017 er det forsøgt - og særligt med SKATs bistand - at få en momsangivelse hvilket for 1. halvår 2017 på plads, hvilket nu endelig er sket.

I samme forbindelse er der anmodet om eftergivelse af gebyrer og renter mv., da disse alene er tilskrevet som følge af, at det har taget så lang tid at få momsangivelsen for 1. halvår 2017 på plads.

Der verserer en sag vedrørende eftergivelse af renter mv, så det virker lidt drastisk at disse renter nu sendes til inddrivelse jf. vedhæftede brev.

Venligst koordiner forholdet mellem relevante afdelinger hos SKAT.

Modtagelsen af denne henvendelse bedes venligst bekræftet - herunder at SKAT koordinerer sager / forholdet mellem forskellige afdelinger hos SKAT."

Der blev tilskrevet renter på selskabets skattekonto ultimo, juli, august, september, oktober, november og december 2017 med i alt 4.345,81 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om at blive fritaget for at betale renter og rykkergebyrer tilskrevet skattekontoen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"SKATs afgørelse og begrundelse
Dit selskab kan ikke blive fri for at betale renter. Det er der flere grunde til:

1. Det siger reglerne: Dit selskab kan få fritagelse, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- og/eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og selskabet straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning og/eller indbetaler tilsvaret.

Din situation: Du opfylder ikke betingelserne, fordi du ikke har indberettet og betalt for sent på grund af en pludselig opstået hændelse.

2. Det siger reglerne: Dit selskab kan få fritagelse, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger undskyldelige forhold.

Din situation: Du opfylder ikke betingelserne, fordi vi ikke fik din indberetning og betaling efter få dage.

Fristen for at betale A-skat/Ambidrag var den 10.07.2017, men vi fik først din betaling den 25.07.2017 fra den negative indberetning.

Selskabet bærer selv ansvaret for, at der sker rettidig indberetning og indbetaling af de pligter, selskabet er registreret med.

SKAT finder på baggrund heraf, at selskabet ikke kan være uvidende om, at Skattekontoens saldo vil blive negativ, samt at der vil blive tilskrevet renter, og selv må bære ansvaret herfor.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at du har overtrådt fristen på grund af et undskyldeligt forhold.
[…]"

Skattestyrelsen har i udtalelse af 15. maj 2020 afslået, at der kan ske eftergivelse af renter og rykkergebyrer tilskrevet selskabets skattekonto. Af udtalelsen fremgår følgende:

"Skattestyrelsen har revurderet sagen, og kommet frem til, at renter og gebyr fastholdes efter § 13, stk. 6 [i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige].

I § 13, stk. 6 fremgår myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende forhold som fritagelseskriterier.

Fastholdelsen af renter og rykkergebyr begrundes med:

-         Der er ikke sket myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende forhold i sagsforløbet.
-         Selskabet anmoder selv om at få foretaget rettelserne til indberetningen af moms 1. halvår 2017.
-         Selskabet bliver rykket for betaling, men alligevel går der næsten 2 måneder før de igen retter henvendelse.
-         Det er selskabets ansvar, at der sker korrekt og rettidig indberetning og betaling til Skattestyrelsen.

Sagen kort:
Selskabet foretager den 5. juli 2017 en angivelse af moms for 1. kvartal 2017 med en salgsmoms på -85.279 kr., købsmoms på 46.581 kr. Momstilsvaret bliver således -131.860 kr. Beløbet er ikke udbetalt, men anvendt til dækning af A-skat og AM-bidrag for juni 2017.

Når der foretages en ordinær negativ angivelse, låses perioden, og selskabet har ikke mulighed for selv at foretage rettelser dertil.

Selskabet anmoder den 4. august 2017 om at få ændret salgsmomsen for 1. halvår 2017 til en salgsmoms på 85.279 kr.

En medarbejder taster en efterangivelse vedrørende salgsmoms på 170.558 kr. Købsmomsen er uændret. Når der foretages en positiv angivelse, betyder det, at selskabet skal betale beløbet til Skattekontoen. Betalingsfristen var den 01.09.2017. Denne frist fremgik af Skattekontoen, samt på kvitteringsskrivelsen under tidligere indberettet moms på TastSelv Erhverv.

Selskabet betaler ikke denne efterangivelse på -170.558 kr., og Skattestyrelsen udsender den 21. september 2017 en rykkerskrivelse pålagt et rykkergebyr på 65 kr.

Selskabet anmoder den 13. november 2017 endnu engang om at få foretaget en ændring til salgsmomsen. Idet selskabet ønsker at indberetningen skal føres tilbage til det oprindelige beløb på -89.279 kr., taster en skattemedarbejder ikke den medsendte negative efterangivelse på -255.837 kr.

I stedet foretog skattemedarbejderen af egen drift en efterangivelse af -170.558 kr., således de to efterangivelser endte med 0,00 kr., og salgsmomsen igen var -89.279 kr. som virksomheden anmodede om.

Efterangivelsen på -170.558 kr. blev tastet den 22. november 2017. Beløbet er udlignet den 24. november 2017.

Der vurderes ikke, at der er tale om en myndighedsfejl i forbindelse med tastning af angivelserne den 4. august 2017 og den 22. november 2017.

Det anses stadig at være med rette, at der er tilskrevet renter fra den 02.09.2017 til og med 24.11.2017 af 170.558 kr. "

Skattestyrelsen har supplerende anført:

"[…]
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en negativ angivelse skal krediteret skattekontoen den dag denne blev fremsendt til Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, hvoraf fremgår:

"Tilgodehavender til virksomheder omfattet af dette kapitel påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12."

Det fremgår herudover af note 144 til bestemmelsen i Karnovs lovsamling fremgår følgende:

"Dvs. at saldoen påvirkes (krediteres) den dag, hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndighederne, eller for så vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning el.lign. fra den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at der foreligger en fejlindbetaling".

Det fremgår af bemærkningerne til skattekontoloven, at:

"Stk. 6 og 7 fastlægger tidspunktet for, hvornår henholdsvis et krav på udbetaling til virksomheden (et tilgodehavende) og den hermed forbundne faktiske udbetaling i praksis påvirker (henholdsvis krediteres og debiteres) saldoopgørelsen.
En virksomheds tilgodehavende, som følger af en negativ angivelse eller som skyldes tilbagebetaling af et for meget indbetalt beløb følger - jf. det foreslåede stk. 6 - de eksisterende regler herom i opkrævningslovens § 12. Dvs., at saldoen påvirkes (krediteres) den dag, hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndighederne, eller for så vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller lignende fra den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at der foreligger en fejlindbetaling."

Spørgsmålet er herefter, hvorledes der skal forholdes, hvis en negativ angivelse efterfølgende ikke kan godkendes af Skatteforvaltningen.

Det fremgår af opkrævningslovens § 12, stk. 2 og 3, at:

"Stk. 2. Såfremt angivelsen henholdsvis indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode. Såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller told- og skatteforvaltningen har konstateret fejlen.

Stk. 3.  Kan told- og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af angivelsen eller indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, kan forvaltningen ligeledes afbryde udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt."

Skatteforvaltningen er således berettiget til at tilbageholde en udbetaling til virksomheden af et negativt tilsvar i 21 dage fra modtagelsen af angivelsen af dette tilsvar, med henblik på at gennemføre kontrol af, om det negative tilsvar kan godkendes.

Der skrives således i bemærkningerne til skattekontoloven (2005/1 LSF 205):

"For at sikre overholdelsen af den i opkrævningslovens § 12, stk. 2, indeholdte bestemmelse om, at udbetalinger som følger af negative angivelser skal udbetales inden for 3 uger, foreslås som § 16 c, stk. 5, 2. pkt., indsat en bestemmelse om, at hvor en kreditsaldo opstår som følge af krediteringen af et negativt tilsvar, dvs. f.eks. en udbetaling fra SKAT til virksomheden af negativ moms, så udbetales kreditsaldoen - eller den del heraf der hidrører fra den negative angivelse - indenfor den 21 dages frist, der er indeholdt i opkrævningslovens § 12, stk. 2. Denne regel gennembryder således den i § 16 c, stk. 4, 1. pkt., foreslåede 5-dages regel."

Hvis det negative tilsvar ikke kan godkendes af Skatteforvaltningen, vil den tidligere kreditering skulle tilbageføres, således at allerede inddækkede krav herefter vil tilbagestå udækkede, ligesom der vil skulle beregnes morarente efter skattekontoreglerne af en debetsaldo tilbage fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen krediterede den negative angivelse på Skattekontoen. I modsat fald ville virksomheden kunne opnå en rentefordel ved at indsende en negativ angivelse, som efterfølgende blev afvist af Skatteforvaltningen, hvis denne afvisning rentemæssigt først skulle have effekt fra afvisningstidspunktet, og ikke tilbage fra tidspunktet, hvor krediteringen på kontoen blev foretaget.

Krediteringen af et negativt tilsvar vil således med andre ord skulle "rulles tilbage", både i form af tilbagerulning af tidligere inddækninger, og i forhold til forrentningen af tidligere inddækkede krav, der herefter vil skulle forrentes fra krediteringstidspunktet af den senere afviste kreditering."

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT skal imødekomme, at der skal ske eftergivelse af tilskrevne renter og rykkergebyrer.

Af klagen fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Sagsfremstilling:

Som bilag 1 fremlægges SKATs afgørelse af 5/2 2018, hvoraf side 1, første afsnit under faktiske forhold, kan udledes, at det er SKATs opfattelse, at moms for 1 halvår 2017 først er angivet og indtastet i tastselv den 25/7 2017.

Som bilag 2 fremlægges en fra SKAT indhentet dokumentation for, hvornår der er indberettet moms, og som det fremgår af venstre kolonne, så blev negativ moms indberettet den 5/7 2017.

Som bilag 3 fremlægges udskrift af E-indkomst, hvoraf fremgår, at A-skat mv. blev indberettet den 26/6 2017.

Som bilag 4 fremlægges udskrift fra E-indkomst, der viser, at forfaldsdato for A-skat mv. var den 10/7 2017.

Som bilag 5 fremlægges mailkorrespondance med SKAT af 4/8 2017 vedrørende mulig fejl i momsindberetning, som SKAT ændrede den 4/8 2017.

Som bilag 6 fremlægges mail af 11/10 2017 med SKAT vedrørende oplysning om, at den oprindelige negative momsangivelse var korrekt, hvorfor den den 4/8 2017 af SKAT foretagne ændring skulle ændres, da den var forkert.

Det kan oplyses, at i perioden fra den 4/8 2017 er der taget telefonisk kontakt til SKAT flere gange uden at dette medførte ændringer i momsangivelsen. Det er af SKAT oplyst, at da den første momsindberetning var negativ, er der ikke adgang til for virksomhed selv at foretage ændringer i form af efterangivelser, og det blev konstateret at mange ansatte hos SKAT ikke kender til dette forhold.

Som af manglende vilje hos SKAT til at ændre en forkert angivelse valgte klager den 13/11 2017 at foretage en skriftlig efterangivelse, bilag 7, hvori også de konstaterede udfordringer med SKATs system også oplyses til SKAT.

Som bilag 8 fremlægges mail af 9/12 2017 til SKAT vedrørende mange forsøg siden juli 2017 på at få rettet op på en af SKAT den 4/8 2017 forkert momsangivelse.

Det er uomtvistet, at moms blev angivet via tastselv den 5/7 2017. Fristen for angivelse af moms for 1 halvår først var den 1/9 2017.

Det er uomtvistet, at A-skat mv. blev angivet via tastselv den 26/6 2017 og at forfaldsdato først var den 10/7 2017.

Som følge af de faktiske angivelser og den tidsmæssige indbyrdes sammenhæng har selskabet haft en fordring mod SKAT siden 5/7 2017 på kr. 100, og derfor kan der ikke opkræves renter og rykkergebyrer, idet det alene beror på SKATs fejl/forhold, at negativ moms først tilsyneladende fremgår af skattemappen den 25/7 2017. Det er ikke virksomheden, der skal bøde rentemæssigt for SKATs fejl og manglende evne til at foretage rettelser / korrektioner af egne tidligere forudgående indberetninger.

Ændringer i moms skal ske pr. den oprindelige dato og ikke med rentemæssig virkning fra den dag, hvor SKAT foretage ændringer. Der er således uretmæssigt opkrævet renter og sendt rykkergebyrer, idet SKAT har været vidende om, at der var fejl som skulle rettes.

Som følge af de rettidige angivelser og som følge af at klager har en fordring mod SKAT siden 5/7 2017 på kr. 100, skal SKAT pålægges at nulstille de tilskrevne renter og gebyrer.

Det følger af EMD praksis, at SKAT også kan forårsage krænkelser efter EMRK art. 6 art. 1 og protokol 1 art. 1, og dette følger af Case of Rousk vs Sweden, (vedhæftet) hvor den nationale skattemyndighed fandtes at have forårsaget krænkelser efter EMRK art. 6-1, art. 8 og protokol 1 art. 1.

Ovenstående praksis er fulgt op af EMD i spritnye afgørelse fra 21/12 2017 i sagen Feldman m.fl. vs. Ukraine (vedhæftet).

Protokol 1 art. 1 lyder som følger

"Artikel 1

Beskyttelse af ejendom
1. Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyrret nydelse af sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de ved lov og folkerettens almindelige principper fastsatte betingelser.
2. Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre indgreb i statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder."

Det antages, at SKAT er bekendt med EMD-praksis, men for god ordens skyld opridses grundessensen i forhold rækkevidden af særligt EMRK art. 6-1 jf. art 13:

I U1999.495ØLK har Østre Landsret udtalt, at det påhviler enhver på embeds vegne at påse, at bestemmelserne i menneskerettighedskonventionen, herunder dennes artikel 6, ikke krænkes i forbindelse med rettens sagsbehandling.

Højesteret har flere gange fastslået, at nationale lovregler skal fortolkes i lyset af EMRK art. 6, og den hertil relaterede praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

I sagen Ruiz Torija vs. Spanien (medsendt) fandt EMD, at der var sket en krænkelse af EMRK art. 6, stk. 1, da retten ikke havde forhold sig til de anbringender, en part havde gjort gældende og uden at forholde sig til dette i dommen, og EMD udtaler i præmis 30 følgende:

"In the absence of such a reply, it is impossible to ascertain whether the Audiencia Provincial simply neglected to deal with the submission that the action was out of time or whether it intended to dismiss it and, if that were its intention, what its reasons were for so deciding. There has therefore been a violation of Article 6 para. 1."

EMRK art. 6, stk. 1, gælder for samtlige processer som er afgørende for et menneske borgerlige rettigheder og pligter, hvilket EMD så tidligt som i 1971 slog fast i Ringeisen vs. Østrig (no. 2614/ 65), (medsendt) hvor retten i præmis 94 udtalte:

"94... The wording of Article 6, paragraph (1) (art. 6-1), is far wider; the French expression "contestations sur (des) droits et obligations de caractère civil" covers all proceedings the result of which is decisive for private rights and obligations. The English text "determination of ... civil rights and obligations", confirms this interpretation."

I EMDs Storkammerafgørelse i sagen DE MOOR vs. Belgien (no. 16997/90) (medsendt) af 23 June 1994 blev fastslået følgende:

"A. Applicability of Article 6 para. 1 (art. 6-1)

43. It is clear that the question raised before the Hasselt Bar Council concerned the determination of a right."

Yderligere er det fastslået at en menneskeretskrænkelsen udøvet af førsteinstansen som hovedreglen ikke kan repareres af ankeinstansen, og en særlig grundig drøftelse af denne problemstilling findes i De Cubber vs. Belgien, (medsendt) Series A no. 86, præmis 31-33, hvori EMD konkluderede at der var sket en krænkelse fordi førsteinstansen ikke havde været uafhængig og upartisk. Spørgsmålet var dernæst, som dette forhold var blevet repareret i ankeinstansen, hvilket EMD afkræftede idet EMRK art. 6-1 isoleret skal opfyldes også ved førsteinstansbehandlingen, hvilket EMD begrundede som følger:

"Article 6 para. 1 (art. 6-1) concerns primarily courts of first instance; it does not require the existence of courts of further instance. It is true that its fundamental guarantees, including impartiality, must also be provided by any courts of appeal or courts of cassation which a Contracting State may have chosen to set up(see the above-mentioned Delcourt judgment, Series A no. 11, p. 14 in fine, and, as the most recent authority, the Sutter judgment of 22 February 1984, Series A no. 74, p. 13, para. 28). However, even when this is the case it does not follow that the lower courts do not have to provide the required guarantees……

Such a result would be at variance with the intention underlying the creation of several levels of courts, namely to reinforce the protection afforded to litigants. ……….

A restrictive interpretation of this kind would not be consonant with the object and purpose of Article 6 para. 1 (art. 6-1) (see paragraph 30 in fine above)."

Synspunkterne i De Cubber i 1984 er fulgt op af senere afgørelser, blandt andet i en række domme i engelske krigsretssager, hvoraf den første var Findlay vs. The United Kingdom, (medsendt) Reports 1997-I no. 30.

Dommene viser at domstolsbetegnelsen forpligter. Når man befinder sig på kerneområdet for den dømmende virksomhed i EMRK art. 6-1, løsning af privatretslige tvister, har parterne krav på en behandling ved den domstol som stilles til rådighed som den ordinære førsteinstans som fuld ud må opfylde kravene i EMRK art. 6-1, og som anført tidligere kan væsentlige svigt på dette punkt ikke repareres ved en ankebehandling.

Staten er dermed forpligtet til at organisere afgørelsesmyndigheden i førsteinstans på en måde, som fult ud opfylder konventionens krav. En retskraftig afgørelse er IKKE retskraftig, dersom den lider af alvorlige menneskeretsbrud som er sket under og i forbindelse med afgørelse af sagen, hvilket kan udledes af EDM afgørelsen i Zehentner v. Austria (medsendt) i præmis 64, der lyder:

"64. Turning to the Government's argument that the absolute time-limit served the general interest of preserving legal certainty, the Court reiterates its established case-law in the context of Article 6 § 1. It has repeatedly stated that one of the fundamental aspects of the rule of law is the principle of legal certainty, which requires, among other things, that where the courts have finally determined an issue their ruling should not be called into question (see, among many others, Brumărescu v. Romania, judgment of 28 October 1999, Reports 1999-VII, § 61). Nevertheless, the Court has held that departures from that principle may be justified when made necessary by circumstances of a substantial and compelling character (see Ryabykh v. Russia, no. 52854/99, § 52, ECHR 2003-IX). The Court has not considered Article 6 § 1 to have been violated where the quashing of a final and enforceable decision was aimed at correcting a fundamental defect (see, for instance, Protsenko v. Russia, no. 13151/04, §§ 30-34, 31 July 2008)."

Når der sker en krænkelse af EMRK og/eller en af de tilhørende protokoller, så følger det af EMRK art. 41, at der skal ske oprejsning. En delvis oprejsning kan ske ved at en national ankeinstans foretager en materielle korrekt prøvelse, som førsteinstansen har undladt at foretage, men ved konstatering af en krænkelse efter EMRK og/eller tilhørende protokoller medfører ikke, at krænkelsen er repareret. EMD kan og pålægger i den forbindelse den krænkende stat en pligt at sikre oprejsning, hvilken oprejsning også kan omfatte godtgørelse for konstaterede økonomisk tab og anden økonomisk godtgørelse for krænkelsen, som staten Danmark så skal betale til den krænkende part.

Den af SKAT foretagne forvredne fremstilling af, hvornår der er sket indberetning, er i strid med EMRK, idet SKAT bevidst har lagt forkerte data til grund for sin afgørelse, og også aktivt i flere måneder har afvist at ændre den til SKAT oplyste fejl, som SKAT selv havde tastet. Ejendomsretten efter Protokol 1 art. 1 omfatter også retten til ikke at skulle betale uretmæssigt opkrævede renter og gebyrer samtidig med, at der har været en fordring mod SKAT.
[…]"

Selskabets repræsentant har yderligere anført følgende:

"[…] 
Vedhæftet følger som bilag 10‐12 3 modregningsbreve som først nu er konstateret at være dannet elektronisk uden at der er sendt mailadvis eller brev derom.

Ved ikke at sende mailadvis eller brev omkring modregning sikrer Skattestyrelsen sig effektivt at der ikke indgives klager mod de af SKAT foretagne modregninger - selvom disse måtte være forkerte og/eller uretmæssigt opkræver gebyrer, renter mv. som indkræves via modregning.

Som det fremgår af bilag 10 er der modregnet et gebyr på kr. 65, men det er ikke anført hvorfor der opkræves et gebyr på kr. 65 og slet ikke for hvilken periode, da der uomtvisteligt er indberettet moms den 5/7 2017 og ikke den 25/7 2017 jf. bilag 2.

Tilgodehavende moms er således indberettet før fristen for indberetning af A‐skat den 10/7 2017.

Dermed har klager haft et tilgodehavende hos SKAT, og det er ganske i strid med legalitetsprincippet at der opkræve gebyr og renter for perioder, hvor klager har tilgodehavende hos SKAT.

Af bilag 10 fremgår yderligere, at klager havde kr. 35,49 til gode hos skat efter modregning - herunder gebyr på kr. 65.

Som bilag 11 er fremlagt yderligere modregningsbrev af 18/7 2018 og der opkræves uretmæssigt / modregnes renter for 2017 selvom det via bilag 2 er dokumenteret, at klager har haft et tilgodehavende hos skat på kr. 131.860 i perioden 5/7 til 10/7 2017.

Som bilag 12 fremlægges yderligere modregningsbrev af 18/7 2018, hvorved der på ny modregnes renter for 2017 ‐ og der henvises til det ovenfor anførte om at klager har haft tilgodehavende hos SKAT, hvorfor klager skulle tilskrives renter og ikke opkræves renter.

Der er tale om et klart eksempel på magtmisbrug og en grov tilsidesættelse af officialmaximen.

Det fastholdes, at klager skal godskrives renter og gebyrer, hvorfor SKATs afgørelse skal ophæves. "

Selskabets repræsentant har endvidere anført følgende:

"Vedhæftet følger som bilag 11 Skattestyrelsens svar af 20/2 2019 vedrørende rykker for afgørelse på begæring om ligningsmæssig henstand, og som det fremgår, er svaret blot, at henvendelsen er lagt på henstandssagen og at der i øvrigt er travlhed.

Som bilag 12 fremlægges ny modregningsbrev af 14/3 2019, der ikke er sendt pr. post, men kun genereret elektronisk i tast‐selv. Som det fremgår af bilag 12, foretages der modregning af de renter, som er påklaget til Skatteankestyrelsen.

Hvad er formålet med at kunne indgive en klage og anmode om henstand, når der så blot foretages modregning?

Henset til den langvarige sagsbehandlingstid der er hos Skattestyrelsen risikere klager, at et tilbagebetalingskrav på renter forældes før der foreligger en afgørelse, og hvis dette er tilfældet, vil Skattestyrelsen begrunde afvisning af tilbagebetaling med forældelse.

Der er tale om en grov tilsidesættelse af de retssikkerhedsgarantier, som borgere og virksomheder er tillagt ved lov, men som ikke iagttages af Skattestyrelsen, og dette udgør en klar krænkelse af EMRK art. 6 og 14, idet der ikke sker en fair trial med anvendelse af effektive retsmidler. Yderligere er der tale om en krænkelse af Tillægsprotokol 1 art. 1, idet der uretmæssigt er foretaget modregning for renter, der er påklaget og dermed bestridt.

Der vedhæftes uddrag af Sten Brønsings bog, der er baseret på hans PHD-afhandling, Brancheregler og branche proces, hvoraf side 277 kan udledes, at offentlige myndigheder skal holde sig inden for forvaltningslovens regler om hjemmel for afgørelser, saglighed mv., og at forvaltningens mandat er et "bundet mandat", idet forvaltningen ikke kan nedlægge - og få medhold i - en påstand, som gældende ret ikke giver grundlag for og forvaltningen skal frafalde en påstand, hvis den under fx forberedelsen bliver af den opfattelse af borgeren har ret - og endda undlade at fuldbryde en afgørelse - eller anke til frifindelse.

Ovenstående betyder, at Skatteforvaltningens afgørelse og fortolkninger af retsregler og domstolspraksis ikke kan rummes inden for de forvaltningsretlige principper eller EMRK praksis om at skulle have en fair trail. Der vedhæftes også EMRK afgørelse i sagen Rousk vs. Sweden, hvorefter EMD fandt, at Sverige havde krænket ikke alene EMRK art. 6-1, men også art. 8 og Protokol 1-1. Endvidere vedhæftets kopi af Case of the Estate of Nitschke v. Sweden, hvori EMD fandt, at Sverige havde krænket EMRK art. 6-1. Den danske Skatteforvaltning er således ikke urørlig i forhold til at skulle påse, at grundlæggende menneskerettigheder ikke krænkes.

Af begge de vedhæftede afgørelser kan ses, at der efter EMRK art. 41 ifm. krænkelser skal ske oprejsning, og i begge ovennævnte afgørelser blev Sverige pålagt at betale økonomisk erstatning til de pågældende borgere.

Ad krav om oprejsning - just satisfaction - efter EMRK art. 41:

Det følger af EMRK art. 41, at der skal ske oprejsning, og EMD kan pålægge Danmark at genoptage sager, hvis disse er fundet at indeholde en arbitrær fortolkning af national ret. Yderligere kan den krænkende tilkende økonomisk kompensation for det tab, der er lidt, og godtgørelse for psykiske mén grundet den behandling, man har været udsat, for blandt andre forhold, hvor der er sket skade.

Det, som formentlig vil komme bag på mange, er, at det af forarbejderne til EMRK art. 41 (tidl. art 50) fremgår, at også de personer, som har truffet og/eller været med til at træffe afgørelser, der har medført menneskeretskrænkelser, kan stilles personligt til ansvar.

Af forarbejderne til EMRK art. 41 fremgår følgende:

“The verdict of the [European] Court [of Human Rights] shall order the State concerned:
(1) to annul, suspend or amend the incriminating decision;
(2) to make reparation for damage caused;
(3) to require the appropriate penal, administrative or civil sanctions to be applied to the person or persons responsible."

Som det fremgår, kan oprejsning ske ved 1) annullering, suspension og/eller ændring af afgørelsen/kendelsen/dommen, 2) erstatning, herunder økonomisk, for skade forårsaget og 3) at kræve passende sanktioner, administrative eller civile sanktioner, der skal anvendes på den eller de ansvarlige personer.

Ved massive og vedvarende krænkelser, kan EMD således pålægge den nationale stat at sanktionere den eller de personer, som har været ansvarlige for de menneskeretskrænkelser - og dermed kan de enkelte individer, som har truffet og medvirket til forkerte afgørelser, forkert retsanvendelse mv. blive gjort personlig ansvarlig for de krænkelser en person eller virksomhed har lidt.

Nu er oplysningen om rækkevidden af EMRK art. 41 i det mindste videreformidlet til Skattestyrelsen og Skatteforvaltningen, som derved ikke kan forholde sig i bevidst uvidenhed omkring, hvad konsekvenserne af en arbitrær fortolkning af nationale retsregler og domstolspraksis kan være.

Det fastholdes at Skatteforvaltningen udøver arbitrær fortolkning af gældende ret og retsregler, som ej heller kan rummes i legalitetsprincippet og officialmaxien, og i øvrigt strider mod en myndigheds bundne mandat ikke alene i forhold til de skrevne, men særligt uskrevne forvaltningsretlige regler og principper jf. hertil FOB 2014-6."

Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 17. april 2020. Efter afholdelse af møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har selskabets repræsentant fremsendt følgende bemærkninger til det udsendte referat:

"[…]
Af bilag 9/10 kan ses, at skat bruger den 25/7 2019 som skæringsdato, men moms blev indberettet allerede den 5/7 2017 jf. bilag 2.

Af bilag 3 fremgår, at A‐skat mv. blev indberettet den 26/6 2017.

A‐skat mv. har sidste rettidige indberetnings‐ og indbetalingsdato 10/7 2017.

Moms har sidste rettidige indberetnings‐ og indbetalingsdato 1/9 2017.

Da A‐skat er indberettet 26/6 og da negativ moms er indberettet 5/7 2017, er begge krav udlignet ved modregning den 5/7 2017.

SKAT havde frem til den 5/7 2017 et krav på skyldig A‐skat mv. og virksomheden havde den 5/7 2017 et krav mod SKAT, som er udlignet ved modregning den 5/7 2017.

Skyldig A‐skat er betalt den 5/7 2017, hvilket er 5 dage før den 10/7 2017.

Tilgodehavende moms/negativ moms er indberettet den 5/7 2017 og har udlignet skyldig A‐skat mv. samme dato.

Det er ikke muligt for SKAT at bruge andre skæringsdatoer ende faktuelt indberettede. Hvis SKAT bruger andre datoer, så sker der en manipulation af reglerne for skattekontoen med det ene formål uberettiget økonomisk at berige SKAT på borgere og virksomheders bekostning.

Der er sket korrekt indberetning og forud for sidste rettidige indberetnings‐/indbetalingsdato ‐ og øvrige efterfølgende forhold som er oplyst at være en fejl, kan ikke medføre at der kan opkræves renter, når SKAT konkret ikke har villet medvirke til at få forholdet løst, og konkret direkte nægtet at ville medvirke.
[…]"

Landsskatterettens afgørelse
Dagældende opkrævningslov § 12 og § 16 a, stk. 1, 2, 4 og 6 (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016), havde følgende ordlyd:

"§ 12
Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret.

Stk. 2. Såfremt angivelsen henholdsvis indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode. Såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller told- og skatteforvaltningen har konstateret fejlen.

Stk. 3. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af angivelsen eller indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, kan forvaltningen ligeledes afbryde udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt.

Stk. 4. Beløb, der skulle have været udbetalt efter stk. 1, kan tilbageholdes, såfremt angivelser eller indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. vedrørende afsluttede afregningsperioder ikke er indgivet. Krav på tilsvar og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen af beløb efter stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent. Beløb efter stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes, såfremt virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin selvangivelse.

Stk. 5. Negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i denne lovs kapitel 5, kan alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16a, stk. 2, 2. pkt. "

[…]

§ 16 a

Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16, modregnes automatisk efter et saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen.

Stk. 2. Overstiger den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder told- og skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra told- og skatteforvaltningen.
[…]
Stk. 4. Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet
[…]
Stk. 6. Tilgodehavender til virksomheder omfattet af dette kapitel påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12.
[…]"

Dagældende opkrævningslovs § 16 a, stk. 6, blev indført ved lov nr. 513 af 7. juni 2006. Af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. 205 som fremsat den 29. marts 2006) fremgår blandt andet følgende:

"Stk. 6 og 7 fastlægger tidspunktet for, hvornår henholdsvis et krav på udbetaling til virksomheden (et tilgodehavende) og den hermed forbundne faktiske udbetaling i praksis påvirker (henholdsvis krediteres og debiteres) saldoopgørelsen.

En virksomheds tilgodehavende, som følger af en negativ angivelse eller som skyldes tilbagebetaling af et for meget indbetalt beløb følger - jf. det foreslåede stk. 6 - de eksisterende regler herom i opkrævningslovens § 12. Dvs., at saldoen påvirkes (krediteres) den dag, hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndighederne, eller for så vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller lignende fra den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at der foreligger en fejlindbetaling "

Det følger således af bestemmelsens ordlyd og forarbejder, at en negativ angivelse skal krediteres på skattekontoen, når Skattestyrelsen modtager virksomhedens negative angivelse og har mulighed for at opgøre angivelsen efter opkrævningslovens § 12.

Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at når der ikke er grundlag for at benytte kontrolforanstaltningerne i opkrævningslovens § 12, har Skattestyrelsen pligt til at kreditere en virksomheds negative angivelse på skattekontoen på modtagelsestidspunktet.

Selskabets første negative momsangivelse skulle således have været krediteret selskabets skattekonto den 5. juli 2017, mens selskabets anden negative momsangivelse skulle have været krediteret selskabets skattekonto den 22. november 2017.

Da tidspunktet for registreringen af de negative momsangivelser må anses for at have betydning for beregningsgrundlaget for forrentningen, skal der foretages en ny renteberegning.

Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at et ændret beregningsgrundlag ikke vil medføre, at der ikke vil være en debetsaldo på selskabets skattekonto fra den 1. september 2017. Der vil som følge af selskabets efterangivelse af moms den 4. august 2017 og den manglende rettidige betaling heraf fortsat bestå en debetsaldo på selskabets skattekonto fra den 1. september 2017.

Landsskatteretten behandler derfor i det følgende, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forrente debetsaldoen på selskabets skattekonto fra den 1. september 2017, og hvorvidt der kan ske fritagelse for betaling eller eftergivelse heraf.

Det fremgår af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, at en virksomheds debetsaldo på skattekontoen forrentes med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt.

Efter § 6 i opkrævningsloven skal der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter opkrævningsloven.

Da selskabets skattekonto var i debet fra den 1. september 2017 og fremefter, er det med rette, at selskabet er blevet pålagt en rente efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1 og 2.

Endvidere er det med rette, at selskabet er pålagt et gebyr på 65 kr. for rykkerskrivelsen af 21. september 2017.

Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 4, kan told- og skatteforvaltningen meddele fritagelse for betaling af gebyr pålagt efter opkrævningslovens § 6 og renter pålagt efter lovens § 16 c, stk. 1, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

I § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v., er der fastsat nærmere regler om anvendelsen af opkrævningslovens § 8. Bestemmelsen lyder således:

"SKAT kan fritage en virksomhed for betaling af afgift for foreløbige fastsættelser, gebyrer og renter som nævnt i opkrævningslovens § 8, stk. 1, såfremt

1) overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning eller indbetaling, eller

2) overskridelser af angivelses-, indberetnings- og/ eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger undskyldelige forhold."

Selskabet har ikke godtgjort, at selskabet ikke har angivet korrekt eller ikke har indbetalt rettidigt på grund af en pludseligt opstået hændelse, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse.

Det er selskabets ansvar, at der sker korrekt angivelse og rettidig indbetaling. Det forhold, at selskabet flere gange har ændret sin momsangivelse, kan ikke anses som en omstændighed, der kan begrunde fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1.

Der er heller ikke tale om en overskridelse af indbetalingsfristen på få dage.

På baggrund af formuleringen af forarbejderne til opkrævningslovens § 8, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der kan ske fritagelse, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, og at det herud­ over er en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig, må bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, forstås således, at der alene kan gives fritagelse i førstegangstilfælde, eller hvis der foreligger undskyldelige forhold, når betingelsen om kortvarig overskridelse er opfyldt.

Betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, er således heller ikke opfyldt.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har fundet betingelserne for fritagelse for betaling af gebyr og renter for opfyldt.

I særlige tilfælde kan der ske eftergivelse af renter efter bestemmelsen i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

§ 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (lovbekendtgørelse nr. 29. af 12 januar 2015) har følgende indhold:

"Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign."

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

"Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet."

SKAT har ikke fundet grundlag for at eftergive renter efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 6.

Ændringen af selskabets momsangivelse den 4. august 2017 er sket på foranledning af selskabets henvendelse til SKAT. Som følge heraf fremkom der en debetsaldo på selskabets skattekonto fra den 1. september 2017, der blev forrentet efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignede forhold, som i særlig grad taler for eftergivelse.

Det af selskabets repræsentant anførte vedrørende artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende betaling af gebyr, således at rykkergebyret på 65 kr. pålagt som følge af rykkerskrivelsen udsendt den 25. juli 2017 bortfalder. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rykkergebyret pålagt som følge af rykkerskrivelsen udsendt den 21. september 2017.

Landsskatteretten stadfæster endvidere den del af Skattestyrelsens afgørelse, som vedrører, at der ikke kan ske fritagelse for betaling eller eftergivelse af de renter, der er en følge af selskabets manglende indbetaling af moms den 1. september 2017, mens Landsskatteretten hjemviser renteberegningen med henblik på, at Skattestyrelsen foretager en ny renteberegning, når det lægges til grund, at selskabets negative angivelser af moms skal registreres fra modtagelsestidspunktet heraf.