Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at en nedsættelse af den registrerede grundkapital med 36.293.977 kr., der er gennemført i 20xx ikke skal indgå i den skattepligtige indkomst for 20xx eller noget andet indkomstår?

 Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

I forbindelse med registrering af en fusion hos Erhvervsstyrelsen i december 20xx mellem A Almene Fond (som er erhvervsdrivende fond og registreret hos Erhvervsstyrelsen) og B´s Legatfond (som var en ikke-erhvervsdrivende fond og registreret hos Civilstyrelsen) blev der anmeldt en fejlagtig kapitalforhøjelse. Hensigten var at kun den prohiberede kapital fra B´s Legatfond på 13.949.015 kr., som anført i fusionsbalancen skulle tilgå grundkapitalen i den fortsættende enhed A Almene Fond.

At indberetter tillagde regnskabsmæssige værdireguleringer i den fortsættende enhed As Almene Fond på samlet 36.293.977 kr. i kapitalforhøjelsen gav ingen mening, når der henses til opfyldelse af fondens formål (uddelinger) og overholdelse af såvel regnskabsregler som fondsretten fremadrettet. At værdireguleringerne havde separate regnskabslinjer i såvel fusionsbalancen som i årsrapporterne skyldtes overholdelse af regnskabsregler om hvilke reserver (overført resultat mv.) som må uddeles.

Da det konstateres, at der er sket en fejlregistrering, kontaktes indberetter om anmodning af korrektion/berigtigelse af forholdet over for Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har efterfølgende i 20xx givet tilladelse til tilbageførsel (kapitalnedsættelse) af den for meget foretagne kapitalforhøjelse på 36.293.977 kr.

A Almene Fond (i det følgende A) blev i 20xx fusioneret med B´s Legatfond med A som den fortsættende fond. Sammenlægningen skete ved en skattepligtig fusion.

A, der var registreret i Erhvervsstyrelsen som en erhvervsdrivende fond, havde inden sammenlægningen en registreret grundkapital på 4.000.000 kr.

B´s Legatfond, der var registreret i Civilstyrelsen, havde inden sammenlægningen en prohiberet kapital (svarende til grundkapital) på 13.949.015 kr.

Det var intentionen, at den prohiberede kapital i B´s Legatfond - 13.949.015 kr. - skulle tilføres grundkapitalen i A, således, at den sammenlagte grundkapital skulle udgøre 17.949.015 kr.

A havde inden fusionen en egenkapital primo 1. januar 20xx på DKK 39.733.078, som bestod af følgende:

	DKK
Grundkapital	4.000.000
Fondskapital (værdireguleringer værdipapirer)	6.845.700
Opskrivning (ejendomme)	29.448.277
Disponibel kapital	-560.899
Egenkapital i alt	39.733.078

Ved en fejltagelse har den advokat, der har udarbejdet fusionsdokumenterne, indberettet og registreret en kapitalforhøjelse på 50.242.992 kr. i december 20xx (svarende til værdien af B’s legat fonds grundkapital på 13.949.015 kr. tillagt A’s værdiregulering af værdipapirer på 6.845.700 kr. og opskrivning på ejendomme på 29.448.277 kr.) Der er således indberettet en kapitalforhøjelse, der er 36.293.977 kr. for stor, da alene værdien på 13.949.015 kr. skulle have været indberettet som kapitalforhøjelse.

A har efterfølgende ansøgt om og opnået Erhvervsstyrelsens tilladelse til at nedsætte grundkapitalen med 36.293.977 kr. således, at den sammenlagte grundkapital for de to sammenlagte enheder er blevet nedbragt til det beløb på 17.949.015 kr. (4.000.000 + 13.949.015), som det hele tiden har været hensigten at videreføre som A´s grundkapital.

Skattestyrens har anmodet om yderligere oplysninger

Skattestyrelsen har gennemgået Erhvervsstyrelsens afgørelse af xx. juli 20xx hvoraf det blandet andet fremgår, at Erhvervsstyrelsen er positivt indstillet over for en kapitalnedsættelse, hvis erhvervsfondslovens § § 81-86 iagttages. Det fremgår endvidere, at det først er muligt for styrelsen at tage endelig stilling til kapitalnedsættelsen, når den er blevet besluttet af bestyrelsen og anmeldt til registrering.

Skattestyrelsen har anmodet om at få tilsendt Erhvervsstyrelsens endelige stillingentagen til kapitalnedsættelsen.

Rådgiver har fremsendt en e-mail fra Erhvervsstyrelsen, hvor det oplyses, at:

"Bestyrelsen beslutning af xxxx om at gennemføre kapitalnedsættelsen til uddeling og henlæggelse til særlig reserver er på baggrund af styrelsens tilladelse af xxxx, blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen, jf. erhvervsfondslovens § 86."

Skattestyrelsen har endvidere fået fremsendt tre anmeldelser til registrering hos Erhvervsstyrelsen vedrørende kapitalnedsættelsen i A. Heraf fremgår, at nedsættelsen er ønsket gennemført ved udbetaling af 6.799.652 kr. til dækning af underskud, udbetaling af 2.000.000 kr. til uddeling af samt udbetaling af 27.494.325 kr. til henlæggelse til særlig reserve, i alt 36.293.977 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

En almennyttig / almenvelgørende fond er fritaget for indkomstbeskatning af gaver og andre donationer, der er bestemt til at indgå i fondens grundkapital, medens gaver og donationer mv., der er bestemt til uddeling skal indkomstbeskattes, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6.

Arv, der tilfalder en almennyttig / almenvelgørende fond, er fritaget for boafgift (og indkomstbeskatning), jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1 g). Dette gælder uanset, om arven indgår i fondens grundkapital, eller arven er bestemt til uddeling.

Der er ikke i fondsbeskatningsloven eller nogen anden lovgivning hjemmel til at gennemføre en indkomstbeskatning i den situation, hvor en fond opnår tilladelse til at nedsætte grundkapitalen.

I praksis har Skatterådet og Landsskatteretten i en række konkrete tilfælde statueret en indkomstbeskatning i situationer, hvor en fond har fået tilladelse til at nedsætte grundkapitalen, og hvor det beløb, som grundkapitalen nedsættes med, er anvendt til:

1) En fradragsberettiget uddeling til et almennyttigt/almenvelgørende formål
2) En fradragsberettiget hensættelse til brug for en almenvelgørende/almennyttig uddeling
3) Dækning af et fradragsberettiget tab eller underskud, der er opstået som et led i opfyldelsen af fondens almennyttige/almenvelgørende formål

I Skattestyrelsens Juridiske Vejledning C.D.9.5.5.1 anføres følgende:

"Uddeling af den bundne kapital med fondsmyndighedens samtykke indebærer, at der uddeles af gaver, der i sin tid var skattefri, fordi de ikke skulle uddeles. Uddelingen af den bundne kapital (grundkapitalen) indebærer, at forudsætningen for skattefrihed ikke længere er til stede. Der må derfor ske beskatning af den del af den bundne kapital, som uddeles."

Det anførte, der dækker de ovenfor under 1) og 2) nævnte situationer, bygger antageligt på den opfattelse, at det beløb, der tillades uddelt, ikke burde være behandlet som en skattefri gave til den pågældende fonds grundkapital, når det efterfølgende konstateres, at beløbet rent faktisk bliver uddelt.

Den i Juridisk Vejledning omtalte praksis tager således afsæt i en efterfølgende konstatering af, at de oprindelige forudsætninger for skattefrihed er bristet.

Det kan samtidig konstateres, at det - såfremt man ikke anlagde dette synspunkt i praksis - ville være muligt at opnå en form for dobbelt fradrag/skattefrihed ved først at henføre beløb, der var beregnet til uddeling til den skattefri grundkapital, for derpå efterfølgende at søge de samme beløb overført fra grundkapitalen til uddelingskapitalen med det formål at foretage fradragsberettigede uddelinger eller hensættelser til brug for senere uddelinger.

Det anføres videre i Juridisk Vejledning C.D.9.5.5.1:

"Det følger af praksis, at ikke kun egentlige uddelinger medfører beskatning. Se SKM2012.192.SR om tab på udlån, SKM2017.699.LSR om kapitalnedsættelse til dækning af underskud.

I det år hvor fonden forbruger af reservefonden/de bundne midler som konsekvens af, at fonden lider tab, vil fonden således kunne få fradrag for tabet som en uddeling efter reglen i FBL § 4, samtidig med at fonden skal indtægtsføre et tilsvarende beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er ikke afgørende for skattepligten af forbruget, om forbruget af de bundne midler skyldes et tab som følge af fondens frivillige gældseftergivelse eller som følge af forhold, som fonden tvinges til at acceptere, fx en låntagers konkurs. Se SKM2012.192.SR.

Beskatning i ovennævnte situation sker på uddelingstidspunktet, så der er symmetri mellem fradraget for uddelingen og beskatningen af den frigivne bundne kapital."

Den anførte praksis vedrørende tab på udlån og tab på egenkapitalinvesteringer bygger på samme princip, som den ovenfor omtalte praksis vedrørende uddeling af grundkapital, idet nedsættelse/forbrug af grundkapital til brug for dækning af tab på udlån mv. i de omtalte afgørelser sker til dækning af tab, der er indtrådt som et led i de pågældende fondes efterlevelse af deres vedtægtsbestemte almennyttige/almenvelgørende formål.

Dette synspunkt understøttes af, at det i Juridisk Vejledning direkte anføres, at beskatning af grundkapitalen sker på uddelingstidspunktet "så der er symmetri mellem fradraget for uddelingen og beskatningen af den frigivne bundne kapital".

Endelig anføres følgende i Juridisk Vejledning C.D.9.5.5.1:

Såfremt nedsættelsen af grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond sker med henblik på at dække et underskud, skal fonden også i dette tilfælde beskattes af nedsættelsen. Se SKM2017.699.LSR.

Hertil bemærkes, at de ovenfor anførte synspunkter vedrørende symmetri mellem fradrag for uddelinger og beskatning af den frigivne bundne kapital fører til det samme resultat i de situationer, hvor den frigivne grundkapital anvendes til dækning af underskud, der er opstået qua løbende fradrag for driftsudgifter, afskrivninger og avancer mv.

I den omtalte afgørelse SKM2017.699.LSR statuerede Landsskatteretten, at en frigivelse til dækning af underskud skulle indkomstbeskattes i fonden. De pågældende underskud var opstået qua løbende regnskabsmæssige afskrivninger på kollegieejendomme, hvorfor der tilsyneladende ikke var tale om en frigivelse af grundkapital til brug for anvendelse til dækning af en fradragsberettiget uddeling/udgift.

I den pågældende sag ønskede man at fusionere to fonde H1 og H2. Den ene fond H1 var oprindeligt stiftet ved en skattefri gaveoverførsel fra H2 til den bundne grundkapital i den nystiftede fond H1. De to fonde skulle fusioneres ved en skattefri fusion, og det var i den forbindelse, at fondene ønskede tilladelse til uden beskatning at nedskrive grundkapitalen i H1. Forhistorien har således været, at H2 har opnået uddelingsfradrag og antageligt konsolideringsfradrag ved indskud af den skattefri grundkapital til H1, hvorpå man efterfølgende ved en fusion har ønsket at nedskrive grundkapitalen i H1 uden beskatning.

Skatterådet har i andre sammenhænge - bl. a. ved afgørelsen SKM2017.79.SR - anset det for en afgørende forudsætning for gennemførelsen af en beskatning ved nedsættelse af en fonds grundkapital, at den frigivne del af grundkapitalen skulle anvendes til (fradragsberettigede) uddelinger, jf. herved Rådets begrundelse i sagen:

"Skatterådet er af den opfattelse, at der ikke er tale om en uddeling af midler indskudt til den bundne kapital, men alene en overførsel til dækning af underskud. Den pågældende nedsættelse af grundkapitalen udløser efter Skatterådets opfattelse ikke skattepligt for de pågældende erhvervsdrivende fonde."

Der findes tilsyneladende ikke andre offentliggjorte afgørelser, hvor en fond er blevet pålagt beskatning ved en hel eller delvis overførsel af bunden grundkapital, uden at det frigivne beløb har skullet anvendes til fradragsberettigede uddelinger eller til dækning af fradragsberettigede tab eller underskud, der er opstået som led i opfyldelsen af fondens vedtægtsbestemte almennyttige / almenvelgørende formål.

Skatteministeriet har i lovbemærkningerne til den nyligt vedtagne lov om skattemæssig succession ved overdragelse af virksomhed til en fond, Lov nr. 1836 af 8. december 2020 (L 29/2020), anført følgende:

"2.2.11. Nedsættelse af fondens grundkapital Det er efter den foreslåede beskatningsmodel et krav, at gavens eller arvens værdi (aktiernes værdi) tilfalder grundkapitalen, og der udløses hverken indkomstskat eller boafgift for fonden ved overdragelsen.

Senere nedsættelser af grundkapitalen vil udløse skat i fonden med aktuelt 22 pct. Efter gældende praksis sker der beskatning af overførsler fra grundkapital til frie midler, når tilførslen til grundkapitalen har været skattefri, og der ikke er tale om en nedsættelse med henblik på dækning af kapitaltab, som efter erhvervsfondslovens § 67 kræver nedsættelse af grundkapitalen eller fondens opløsning.

Nedsættelse af fondens grundkapital og overførsel fra fondens grundkapital vil kræve fondsmyndighedens samtykke, jf. erhvervsfondslovens § 81, stk. 1."

Udtalelserne i lovbemærkningerne bygger på følgende forudsætninger:

1) Der kan efter praksis kun gennemføres en beskatning ved overførsel af grundkapital til frie midler, såfremt overførslen til grundkapital har været skattefri.
2) Der kan efter praksis ikke gennemføres en beskatning ved overførsel af grundkapital, såfremt overførslen sker til dækning af kapitaltab.

Det kan ud fra det under 1) anførte udledes, at praksis om beskatning af overførsel af grundkapital til fri midler ikke omfatter overførsler af grundkapital, som fonden frivilligt har båndlagt, dvs. grundkapital, som ikke er fremkommet ved en skattefri overførsel af midler til grundkapitalen fra andre.

Der er således isoleret set tiltænkt en symmetri i beskatningen, hvormed uddelingen af skattefri gaver ikke kan udløse et "uddelingsfradrag", medmindre der finder en korresponderende indkomstbeskatning af den frigjorte del af den skattefri gave sted. Dermed rettes op på det forhold, at gaven oprindeligt ikke var tiltænkt til uddeling.

Til støtte for dette synspunkt kan henvises til afgørelsen SKM2013.78.SR, hvor Skatterådet nåede frem til, at der ikke var grundlag for beskatning af en nedsættelse af grundkapitalen, idet den omhandlede nedsættelse kunne rummes i de af fonden frivilligt båndlagte midler. Der var således ikke tale om en tidligere skattefritaget gave.

I Spørgerens tilfælde, har Erhvervsstyrelsen givet tilladelse til at nedsætte grundkapitalen med et beløb, der fejlagtigt var blevet registreret som grundkapital. Det havde aldrig været hensigten at foretage en selvbåndlæggelse af det omhandlede beløb på 36.293.977 kr. Beløbet hidrører fra den fortsættende fonds egne opskrivninger af egenkapitalen, og det har ikke på et tidligere tidspunkt været overdraget til Spørgeren fra den indskydende fond B´s Legatfond eller andre.

Den første forudsætning for at beskatte Spørgeren har således ikke været til stede.

Hertil kommer, at det beløb, som grundkapitalen nedsættes med, ikke i frigørelsesåret 20xx har været anvendt til fradragsberettigede uddelinger eller hensættelser, ligesom det ikke har været anvendt til dækning af fradragsberettigede vedtægtsbestemte tab eller underskud.

Der synes således ikke i den ovenfor omtalte og kommenterede praksis på området at være den fornødne støtte for en gennemførelse af en indkomstbeskatning af den kapitalnedsættelse på 36.293.977 kr., som Spørgeren har gennemført i 20xx.

Det skal afslutningsvist fremhæves, at det omhandlede beløb for størstedelens vedkommende (29.448.277 kr.) udgør opskrivning af værdien af Spørgernes faste ejendom.

Såfremt man gennemfører en beskatning af den nu gennemførte nedsættelse af grundkapitalen, vil der reelt over tid blive udløst en dobbeltbeskatning af værdiopskrivningen på 29.448.277 kr., idet det samme beløb vil blive genstand for en ejendomsavancebeskatning den dag, Spørgeren afhænder ejendommen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en nedsættelse af den registrerede grundkapital med 36.293.977 kr., der er gennemført i 20xx ikke skal indgå i den skattepligtige indkomst for 20xx eller noget andet indkomstår.

Begrundelse

Sagen angår, om en nedsættelse af den registrerede grundkapital i A Almene Fond skal indgå i den skattepligtige indkomst.

Det er oplyst, at A Almene Fond (i det følgende A) i 20xx blev fusioneret med B´s Legatfond med A som den fortsættende fond. Sammenlægningen skete ved en skattepligtig fusion, og fonden er i dag en erhvervsdrivende fond.

A, der var registreret i Erhvervsstyrelsen som en erhvervsdrivende fond, havde inden sammenlægningen en registreret grundkapital på 4.000.000 kr.

B´s Legatfond, der var registreret i Civilstyrelsen, havde inden sammenlægningen en prohiberet kapital (svarende til grundkapital) på 13.949.015 kr.

A havde inden fusionen en egenkapital primo 1. januar 20xx på DKK 39.733.078, som bestod af følgende:

	DKK
Grundkapital	4.000.000
Fondskapital (værdireguleringer værdipapirer)	6.845.700
Opskrivning (ejendomme)	29.448.277
Disponibel kapital	-560.899
Egenkapital i alt	39.733.078

Hos Erhvervsstyrelsen blev en kapitalforhøjelse på 50.242.992 kr. i december 20xx registreret (svarende til værdien af B’s legat fonds grundkapital på 13.949.015 kr. tillagt A’s værdiregulering af værdipapirer på 6.845.700 kr. og opskrivning på ejendomme på 29.448.277 kr.)

Den indberettede kapitalforhøjelse var dermed 36.293.977 kr. for stor, da alene værdien på 13.949.015 kr. skulle have været indberettet som kapitalforhøjelse.

A har efterfølgende ansøgt om, og opnået Erhvervsstyrelsens tilladelse til at nedsætte grundkapitalen med 36.293.977 kr. således, at den sammenlagte grundkapital for de to sammenlagte enheder er blevet nedbragt til det beløb på 17.949.015 kr. (4.000.000 + 13.949.015), som det hele tiden har været hensigten at videreføre som A´s grundkapital.

Skattestyrelsen bemærker, at der fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1 og 6, står:

"Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6.

Stk. 6. Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. (…)"

I Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.5.5.1, står der om uddelinger af grundkapitalen:

"Uddeling af den bundne kapital med fondsmyndighedens samtykke indebærer, at der uddeles af gaver, der i sin tid var skattefri, fordi de ikke skulle uddeles. Uddelingen af den bundne kapital (grundkapitalen) indebærer, at forudsætningen for skattefrihed ikke længere er til stede. Der må derfor ske beskatning af den del af den bundne kapital, som uddeles.

Det følger af praksis, at ikke kun egentlige uddelinger medfører beskatning. Se SKM2012.192.SR om tab på udlån, SKM2017.699.LSR om kapitalnedsættelse til dækning af underskud."

Skatterådet har tidligere taget stilling til, at nedsættelse af grundkapitalen til dækning af tab skattemæssigt anses som forbrug af grundkapitalen, jf. fx SKM2007.693.SR, SKM2012.192.SR og SKM2019.254.SR.

Kapitalnedsættelserne i sagerne medførte en beskatning af fonden, fordi forudsætningen for, at fonden kunne modtage kapitalen skattefrit, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, ikke længere var opfyldt. I sagerne ønskede fonden at forbruge den del af grundkapitalen, som tidligere var modtaget som skattefrie gaver.

I denne sag er der tale om, at A ønsker at nedsætte den del af grundkapitalen, som er tilvejebragt via værdiregulering af værdipapirer på 6.845.700 kr. og opskrivning af ejendomme på 29.448.277 kr. Denne del af grundkapitalen stammer således ikke fra gaver, som fonden har modtaget skattefrit, jf.  fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6.

Dermed er denne sag ikke sammenlignelig med fx SKM2007.693.SR, SKM2012.192.SR og SKM2019.254.SR, fordi A ikke ønsker at nedsætte den del af grundkapitalen, som tidligere er modtaget skattefrit, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6.

Nedsættelse af den del af grundkapitalen som er tilvejebragt via frie midler, det vil sige midler som fonden ikke har modtaget skattefrit, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, var fremme i Skatterådets afgørelse i SKM2013.78.SR, hvor en familiefond ønskede at nedsætte grundkapitalen med 1,5 mio. kr. til dækning af underskud. Spørgsmålet var, om nedsættelsen var skattepligtig for fonden.

Skatterådet konstaterede, at differencen mellem den nuværende grundkapital på 46.281.000 kr., og den oprindelige grundkapital ved stiftelsen tilbage i 1964 på 8.446.960 kr. bestod af frie midler, som fonden frivilligt havde valgt at overføre til grundkapitalen tilbage i 1997. De frie midler stammede fra fondens tidligere aktiesalg.

Skatterådet bemærkede, at: "I øvrigt var fondsbeskatningsloven ikke trådt i kraft, da Fonden A blev stiftet."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det forhold at fonden var stiftet forud for lovens ikrafttræden ikke har haft afgørende betydning for om nedsættelsen på 1,5 mio. kr. var skattepligtig eller ej, allerede fordi nedsættelsen kunne rummes inden for den del af grundkapitalen, som var tilvejebragt via fondens frie midler.

Dermed tog Skatterådet ikke stilling til en situation, hvor der skete nedsættelse af den del af grundkapitalen, som tidligere var modtaget som gave, før fondsbeskatningslovens ikrafttræden, og som den gang var modtaget uden, at der skete beskatning af fonden.

Skatterådet bemærkede herefter, at: "FBL § 3, stk. 6, omhandler ikke den situation, hvor grundkapitalen i en familiefond nedsættes med et beløb til dækning af et underskud i fonden. SKAT finder heller ikke, at der andre steder i skattelovgivningen er hjemmel til beskatning heraf.

SKAT finder således ikke, at den påtænkte nedsættelse af Fonden A's grundkapital med 1,5 mio.kr. til dækning af underskud i fonden A vil medføre skattepligt for fonden."

Denne del af præmisserne må forstås således, at Skatterådet konstaterede to forhold om hjemmelsgrundlaget for beskatning.

Dels var der ikke hjemmel til at beskatte en nedsættelse af grundkapitalen i en familiefond, når kapitalen bestod af skattepligtige gaver, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6.

Dels var der ikke hjemmel til at beskatte en nedsættelse af grundkapitalen, allerede fordi kapitalnedsættelsen skete inden for den del af grundkapitalen, som var tilvejebragt via fondens frie midler.

Rækkevidden af SKM2013.78.SR ses også af Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.699.LSR, hvor en fond blandt andet påberåbte sig sagen til støtte for, at en nedsættelse af grundkapitalen - der var tilvejebragt via skattefrie gaver, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6 - ikke var skattepligtig for fonden. Landsskatteretten udtalte herom:

"Landsskatteretten finder ikke, at Skatterådets afgørelse, offentliggjort ved SKM2013.78.SR, kan medføre et andet resultat, idet der ikke er tale om sammenlignelige forhold. Fondens grundkapital udgjorde ved stiftelsen værdien af aktier i et datterselskab, og grundkapitalen var senere forhøjet som følge af fondens salg af aktierne i datterselskabet til en højere værdi. Der var således ikke tale om forbrug af midler, som af fonden var modtaget skattefrit efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6. (…)".

Landsskatteretten kom således frem til, at en forudsætning for resultatet i SKM2013.78.SR var, at nedsættelsen af grundkapitalen skete for de midler, som af fonden ikke tidligere var modtaget skattefrit efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6.

Landsskatteretten kom dermed frem til, at kapitalnedsættelsen ville medføre en beskatning af fonden, idet forudsætningen for, at fonden kunne modtage kapitalen skattefrit, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, ikke længere var opfyldt.

I denne sag ønsker A, der er en erhvervsdrivende fond at foretage en kapitalnedsættelse svarende til en tidligere forhøjelse af grundkapitalen på baggrund af værdiregulering af værdipapirer på 6.845.700 kr. og opskrivning af ejendomme på 29.448.277 kr. Nedsættelsen af grundkapitalen sker således ikke for midler, som A har modtaget skattefrit, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6.

Dermed er forudsætningen for at kunne beskatte fonden af kapitalnedsættelsen efter den foreliggende praksis til fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, således ikke til stede, fordi A ikke har modtaget beløbene som skattefrie gaver, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fondsbeskatningsloven § 3, stk. 1 og 6

Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6.

Stk. 6. Gaver til fonde m.v. omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde m.v., i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fonde og visse foreninger og § 28 i lov om erhvervsdrivende fonde, medregnes ved opgørelsen af fonden m.v.s skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en fond m.v.s grundkapital udvides. Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.

Praksis

SKM2017.699.LSR

I forbindelse med en fusion af to erhvervsdrivende fonde blev der i den ene fond foretaget en kapitalnedsættelse til dækning af regnskabsmæssige tab, herunder akkumulerede afskrivninger på fondens ejendomme. Skatterådet fandt, at dispositionerne måtte anses som forbrug af bundne midler, der ville medføre beskatning.

SKM2019.254.SR

Skatterådet bekræftede, at H1-fondens løbende forbrug af grundkapitalen til udlejning til studerende i kollegieejendomme var at anse som værende løbende, almennyttige uddelinger, der var fradragsberettigede. Endvidere bekræftede Skatterådet, at fusionen mellem H1-fonden og H2-fonden ikke udløste beskatning hos hverken H1-fonden eller den modtagende fond, da grundkapitalerne skattemæssigt svarede til hinanden på tidspunktet for fusionen.

SKM2013.78.SR

Skatterådet bekræftede, at en påtænkt nedsættelse af Fonden A's grundkapital med 1,5 mio. kr. til dækning af underskud i fonden ikke ville medføre skattepligt for fonden. Endvidere ville en påtænkt nedsættelse af Fonden A's grundkapital med 10 mio. kr. med henblik på efterfølgende uddeling heraf ikke medføre skattepligt for fonden. Til slut ville en uddeling af Fonden A's frigjorte midler hidrørende fra en påtænkt nedsættelse af grundkapitalen med 10 mio. kr. ikke medføre skattepligt for fonden.

SKM2012.192.SR

I forbindelse med stiftelsen, ville der blive indskudt et samlet beløb på 25 mio. kr., som ville udgøre hele kapitalen. Skatterådet fandt, at indskuddet ikke ville være skattepligtigt, da indskuddet ikke kunne anvendes til uddelinger.

Skatterådet fandt imidlertid, at hvis der som følge af tab på udlån mv. sker et forbrug af bundne midler, skal forbruget indtægtsføres/beskattes i det år, hvor forbruget sker. Det er uden betydning, hvad årsagen til tabet er. Fonden vil dog i samme år kunne få fradrag for tabet som en uddeling, hvorved beskatningen går i 0.

SKM2007.693.SR            

En fond ville få til formål at yde rentelettede lån til små og mellemstore virksomheder i deres etablerings-, begyndelse- eller ekspansionsfase. Både fondens disponible kapital og fondens grundkapital ville kunne anvendes til udlån.

I forbindelse med stiftelsen af fonden ville der blive indskudt et større beløb. Stifteren af fonden overvejede enten at indskyde det samlede beløb som formel grundkapital i fonden eller at lade en del af beløbet indskyde som grundkapital og lade resten af kapitalen indskyde som en reservefond, der ikke ville være grundkapital, men som dog ikke ville kunne gøres til genstand for uddeling. Hvis en del af indskuddet kunne registreres som ikke-grundkapital, men som dog ikke kunne gøres til genstand for uddeling, ville stifteren i vidt omfang have imødegået risikoen for kapitaltab.

Skatterådet lagde vægt på, at det af FBL § 3, stk. 3, fremgår, at det kun er gaver, som skal anvendes til uddeling, eller hvor det af fondens vedtægter fremgår, at kapitalen i løbet af et nærmere tidsrum skal anvendes til uddeling, som skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst.

Skatterådet bekræftede, at det var Rådets opfattelse, at tilskud/gaver, som tilfalder enten fondens grundkapital eller anden vedtægtsbestemt bunden kapital, ville være skattefri for fonden.

Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.5.5.1

Uddeling af grundkapitalen

Uddeling af den bundne kapital med fondsmyndighedens samtykke indebærer, at der uddeles af gaver, der i sin tid var skattefri, fordi de ikke skulle uddeles. Uddelingen af den bundne kapital (grundkapitalen) indebærer, at forudsætningen for skattefrihed ikke længere er til stede. Der må derfor ske beskatning af den del af den bundne kapital, som uddeles.

Det følger af praksis, at ikke kun egentlige uddelinger medfører beskatning. Se SKM2012.192.SR om tab på udlån, SKM2017.699.LSR om kapitalnedsættelse til dækning af underskud.

I det år hvor fonden forbruger af reservefonden/de bundne midler som konsekvens af, at fonden lider tab, vil fonden således kunne få fradrag for tabet som en uddeling efter reglen i FBL § 4, samtidig med at fonden skal indtægtsføre et tilsvarende beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er ikke afgørende for skattepligten af forbruget, om forbruget af de bundne midler skyldes et tab som følge af fondens frivillige gældseftergivelse eller som følge af forhold, som fonden tvinges til at acceptere, fx en låntagers konkurs. Se SKM2012.192.SR.

Beskatning i ovennævnte situation sker på uddelingstidspunktet, så der er symmetri mellem fradraget for uddelingen og beskatningen af den frigivne bundne kapital.

Såfremt nedsættelsen af grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond sker med henblik på at dække et underskud, skal fonden også i dette tilfælde beskattes af nedsættelsen. Se SKM2017.699.LSR.