Parter

H1 v/A

(v./ advokat Bilal Andersen Khatib)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v./ advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Eva Hammerum.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 3. juli 2020. Sagen drejer sig om fastsættelse af sagsøgers momstilsvar.

Sagsøgeren, H1 v/A, har fremsat følgende påstand:

Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar skal nedsættes med kr. 822.520 kr. for indkomstårene 2014-2015.

Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar for indkomstårene 2014-2015 nedsættes med et nærmere beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 3. april 2020 fremgår:

"…

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 822.520 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015. SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem virksomhedens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

H1, cvr-nr. ...11, herefter virksomheden, blev registreret den 1. juni 2007 under branchekoden 812100 "almindelig rengøring i bygninger". Virksomheden har i perioden været registreret med bibranche 561010 "restauranter". Virksomheden er ejet og drevet af A, herefter indehaveren.

Virksomheden blev registreret for moms den 1. juni 2007, og har siden haft skiftevis halvårlig og kvartals afregningsperiode. Virksomheden blev registreret for A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 9. juni 2009. I 1. kvartal af 2014 har virksomheden haft 10-19 ansatte medarbejdere. 1 2. kvartal af 2014 til 4. kvartal af 2014 har virksomheden haft 5-9 ansatte medarbejdere. 1 2. kvartal af 2015 til 4. kvartal af 2015 har virksomheden haft 10-19 ansatte medarbejdere.

SKAT har oplyst, at virksomheden udfører rengøringsopgaver hovedsageligt som underleverandør for G1. Virksomheden har benyttet egne ansatte medarbejder og underleverandører til at udføre rengøringsopgaver.

SKAT har oplyst, at der på bogføringskonto X1 "fremmed arbejde", er bogført følgende udgifter til yderligere en underleverandør anført som G2:

Fakturanr.	Dato	Dækker ydelse	Beløb inkl. moms	Moms	Bilagsnr.
?	?	?	106.250 kr.	21.250 kr.	257
?	?	?	93.750 kr.	18.750 kr.	258
I alt			200.000 kr.	40.000 kr.

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 40.000 kr. for underleverandøren G2. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation vedrørende ydelserne fra underleverandøren G2. SKAT har ikke har kunne identificere underleverandøren G2.

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms på 782.520 kr. for underleverandørerne G3 ApS, G4 ApS, G5, G6 ApS samt G7 A/S.

SKAT har samlet nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører på i alt 822.520 kr.

Skat har nægtet fradrag for følgende fakturaer fra de angivne underleverandører.

Underleverandør	Fakturadato	Faktura nr.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. moms	Faktura tekst
G3 ApS	26-02- 2014	1327	63.840 kr.	15.960 kr.	79.800 kr.	Fest vindues polering Rengøring efter håndværker efter håndværker G8 G9
G3 ApS	26-02- 2014	1328	117.800 kr.	29.450 kr.	147.250 kr.	Polish behandling Polish fjernelse G10 Y1-by Polish fjernelse G10 Y2-by Polish fjernelse G10 Y3-by Foto sne rydning Håndværker rengøring
G4 ApS	20-03- 2014	105	73.730 kr.	18.432,50 kr.	92.162,50 kr.	Arbejde udført Februar 2014 Polish Behandling G10 Y2-by Polish behandling G10 Y4-by Vinduespolering Rengøring efter håndværkere
G4 ApS	20-03- 2014	106	70.220 kr.	17.555 kr.	87.725 kr.	Arbejde udført Februar 2014 Rengøring G11 Y5-by Trappevask Periodisk rengøring G11 Y6-by Vinduspolering
G4 ApS	11-04- 2014	115	74.700 kr.	18.675 kr.	93.375 kr.	Arbejde udført 01-03-14 til 14-03-14 Fest butikker jobs Efter Håndværker rengøring Hoved regnøring Vindue pulering Trappe vask
G4 ApS	11-04- 2014	116	86.650 kr.	21.662,50 kr.	108.312,50 kr.	Arbejde udført 15-03-14 til 3103-14    Polish behandling    i Y7-by G10 Polish behandling i Y2-by G10    Vindue pulering Y6-by Vindue pulering Y8-by Polish behandling Y3-by G10 fest butikker efter aftale
G4 ApS	03-06- 2014	142	79.700 kr.	19.925 kr.	99.625 kr.	Arbejde udført 1/4-14/4 2014 Fest      butikker jobs Aften: håndværkerarbejde samt rengøring Vinduespolering Fjernelse af polish Polish behandling
G4 ApS	03-06- 2014	143	77.700 kr.	19.425 kr.	97.125 kr.	Arbejde udført 15/4-30/4 2014 Trappevaske Efter Håndværkere Vinduespolerig Have Arbejde Periodisk rengøring
G4 ApS	16-06- 2014	221	62.900 kr.	15.725 kr.	78.625 kr.	Arbejde udført 01-06-14 til 14-06-14 Ferie
G4 ApS	17-07- 2014	177	62.380 kr.	15.595 kr.	77.975 kr.	Arbejde udført 01-05-14 til 1405-14 Fast arbejde Vindus polering Fjern. Af polish polish behandling Hovedrengøring
G4 ApS	17-07- 2014	178	76.860 kr.	19.215 kr.	96.075 kr.	Arbejde udført 15-05-14 til 3105-14 Faste Arbejdssteder Afløser arbejde Hovedrengøring polish behandling
G4 ApS	01-07- 2014	222	67.700 kr.	16.925 kr.	84.625 kr.	Arbejde udført 15-06-14 til 31-06-14            Oprydning    efter håndværker Fjernelse af polish Vindues polering Polish Behandling
G4 ApS	01-10- 2014	253	66-480 kr.	16.620 kr.	83.100 kr.	Arbejde udført 01-07-14 til 15-07-14 Efter håndvørker Polish plajen Cindue pulering Hoved rengøring Polish behandling
G4 ApS	01-10- 2014	254	66.214 kr.	16.553,50 kr.	82.767,50 kr.	Vindue pulering Fast arbejdes  steder Tranppe vask rengøring
G5	31-10- 2014	2014- 01	176.720 kr.	44.180 kr.	220.900 kr.	Udført arbejde i Oktober Måned 01-10-2014 til 31-10-2014 Faste arbejdspladser Vinduspolering Trappevask G8 rengøring Efter håndværker rengøring Hovedrengøring Polish Behandling Ekstra hoved rengøring
G5	30-11- 2014	2014- 10	171.725 kr.	42.931,25 kr.	214.656,25 kr.	Udført arbejde i November Måned 01-11-2014 til 31-11-2014           Vinduespolering Trappevask Efter Håndværker Polish Behandling   Polish rengøring Fjern af polish Ejendoms Gomes afløsser
G5	31-12- 2014	2014- 12	158.465 kr.	39.616,25 kr.	198.081,25 kr.	Udført arbejde i December Måned 01-12-2014 til 31-112014 Fast Arbejdspladser Trappevask Polish Behandling Hovedrengøring af fast steder  Snefejning
G5 *****	31-12- 2014	2015- 14	172.200 kr.	43.050 kr.	215.250 kr.	Udført arbejde i Januar Måned 01-01-2014 Hoved rengøring Y5-by 340 x 220 Efter håndværker 78 x 220 Trappevask Y9-by og Y10-by Polishbehandling Y3-by 68 x 220 Alm. Rengøring fast aftal
G5	01-04- 2015	2015- 19	92.620 kr.	23.155 kr.	115.775 kr.	Udført arbejde i Marts Måned Polish Behandling Hoved Rengøring Y6-by G11                       Almendelig rengøring G8 grundig rengøring
G5	18-05-2015	2015-20	95.340 kr.	23.835 kr.	119.175 kr.	Udført arbejde i Maj måned 01-05-2015   til 14-05-2015 Efter håndværker Hoved Rengøring Polish Behandling   Y3-by Almendelig rengøring G11 Vinduespolering Y16-by Søndag opgave
G6 ApS*	15-03- 2015	2015- 107	88.050	22.012,50 kr.	110.062,50 kr.	Polish behanmlimg Vimdns pmsnimh Huol.rengøring Efter hamdveraer Fariode fra 01-022015 til 15-02-2015
G6 ApS*	30-03- 2015	2015- 16 ***	88.287 kr.	22.071,75 kr.	110.358,75 kr.	Vindous polering Hoved rengøring Efter handverker Polish behanolling Periode fra 01-03-2015 til 31-03-2015
G6 ApS*	30-04- 2015 ****	2015- 190 ***	88.100 kr.	22.025 kr.	110.125 kr.	Polish behandling Vidus Plishing         Hovedrengøring Efter håndverker alm rengøring
G6 ApS*	30-05- 2015	2015- 206	88.700 kr.	22.175 kr.	110.875 kr.	Hovedrengøring G11 Y11-by Hovedrengøring G11 Koling G8 Polich behandling Almindelige rnegøring + Rengørong efter aftaler Vindus polering
G6 ApS*	31-05- 2015 ****	2015- 612 ***	82.380 kr.	20.595 kr.	102.975 kr.	Efter handwerker Hovedrengøring Vindus Pølering Gulve behandling Udført arbade i maj månder fra 01-05 til 31-05-2015
Jens Petersen &    Søn A/S	17-08- 2015	570	110.000 kr.	27.500 kr.	137.500 kr.	Hovedrengøring juni Trappe          vask juni Polish Behandling Juni Vindus   Polering Juni
Jens Petersen &    Søn A/S	08-09- 2015	593	97.440 kr.	24.360 kr.	121.800 kr.	G11 Y6-by Arbejde udført i August Periodisk rengøring OPskuring af gulve Vindues polering Brandskade vægge samt loft Afstøvning Udstilling hylder Hovedrengøring Toilet ter + Slager Polish behandling Y3-by
Jens Petersen &    Søn A/S	25-09- 2015	606	90.720 kr.	22.680 kr.	113.400 kr.	Arbejde udført i August Hovedrengøring G11 Y6-by Hovedrengøring G11 Y8-by Hovedrengøring G11 Ishøj Hovedrengøring G12 Y3-by Hovedrengøring G12               Y13-by Vindues polering samlet på alle           adresser Efter              Håndværker-rengøring Bar 7.
Jens Petersen &    Søn A/S	23-10- 2015	639	125.580 kr.	31.395 kr.	156.975 kr.	Udført arbejde i september Trappe                       vaske Y9-by Hoved rengøring Trappe Polish 3 lag Y1-by Fjerne polish på G12 Hovedrengøring G11 Y6-by Polish behandling Y3-by G12 Flytte arbejde samt på alle adresser Vindues polering samlet på alle adresser Efter Håndværkerrengøring G11 Y12-by Periodisk rengøring G11 Y6-by Periodisk rengøring G11 Y8-by
Jens Petersen &    Søn A/S	16-11- 2015	672	116.760 kr.	29.190 kr.	145.950 kr.	Udført arbejde i Oktober Hovedrengøring G8 Y14-by Hovedrengøring G8 Y5-by Hovedrengøring G8 G9 Hovedrengøring G8 Y15-by Polish behandling G12 Y3-by                       Rengøring G11 Hovedrengøring G11 G11 Y6-by    Vindus Polering Hovedrengøring G11 Jylland
Jens Petersen &    Søn A/S	07-12- 2015	697	119.810 kr.	29.952,50 kr.	149.762,50 kr.	Udført arbejde for November fra 01.11-30.11-15 Hovedrengøring G8 Y8-by Rengøring                       efter Håndværkere Y9-by Polish behandling G12 Y3-by Vindues polering Y6-by, Y5-by & Y12-by Vindues polering Y16-by & Jylland
Jens Petersen &    Søn A/S	Mang- ler**	723	120.310 kr.	30.077,50 kr.	150.387,50 kr.	Mandskabsudlejning December Faste arbejdspladser G11 Y6-by periodisk rengøring G11 Y6-by Hovedrengøring G8 G9 G8 Y8-by G8           Y5-by Vindues polering Trappe vask Y2-by
I alt			3.130.081 kr.	782.520,25 kr.	3.912.601,2 5 kr.

* Fakturaerne fra samme underleverandør har forskellige fakturalayout. ** Mangler fakturadato

*** Forkert angivelse af underleverandørens adresse

**** Underleverandørens virksomhedsnavn er angivet forkert på fakturaen. Der er angivet forskellige bankkontonumre på fakturaerne.

***** Fakturaer er dateret før arbejdet er blevet udført

Virksomhedens udgifter til fremmed arbejde for afgiftsåret 2014 er bogført med 1.742.089,82 kr. på konto X1 "fremmed arbejde".

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation til yderligere specifikation af de fakturerede ydelser.

Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt virksomhedens kontoudtog for perioden 1. marts 2014 til 16. februar 2015 vedrørende konto nr. X2. Der er overensstemmelse mellem kontoudtoget og størstedelen af beløbene i de fremlagte fakturaer. Beløbene på fakturaerne for underleverandørerne G6 ApS, G7 A/S samt to af fakturaerne fra G5 kan ikke genfindes på virksomhedens kontoudtog.

Virksomheden har fremlagt posteringsdetaljer vedrørende betaling af fakturaerne fra underleverandørerne G7 A/S, G6 ApS samt for to af fakturaerne fra G5. G6 ApS's virksomhedsnavn er ukorrekt angivet på betalingsposteringerne.

Virksomheden har yderligere fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og underleverandørerne G3 ApS, G4 ApS, G5, G6 ApS samt G7 A/S. Kontrakterne er underskrevet af parterne. Det fremgår af samarbejdskontrakterne indgået mellem virksomheden og underleverandørerne G3 ApS, G4 ApS, G5 samt G6 ApS, at der er indgået aftale om rengøring og relaterede serviceydelser.

Det fremgår af kontrakten indgået mellem virksomheden og G7 A/S, at afregningen for mandskabsudlejning sker i henhold til den aftalte sats på 175 kr./time ekskl. moms. De fremlagte kontrakter indeholder ikke en beskrivelse af arbejdsopgaverne, eller oplysninger om leveringssted og leveringsdato for samarbejdet.

Virksomhedens repræsentant har yderligere fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og G1. Det fremgår af kontrakten, at virksomheden skal udføre rengøringsydelser i henhold til rengøringsinstruktion. Virksomheden har ikke fremlagt rengøringsinstruktionen. Det fremgår af samarbejdskontrakten, at vederlaget afregnes på timebasis. Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

G3 ApS, cvr-nr. ...12

G3 ApS, herefter PL, blev registreret den 27. oktober 2011 under branchekoden 811000 "kombinerede serviceydelser". PL har i perioden været registreret med følgende bibranche 619000 "anden telekommunikation".

PL var ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere i den konkrete periode. PL er blevet taget under konkursbehandling den 15. juli 2014, og blev opløst den 7. september 2015.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med PL fremlagt 2 fakturaer. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af hvornår arbejdet er blevet udført.

Virksomhedens indehaver har overfor SKAT oplyst, at indehaveren ikke kan huske hvem der var kontaktperson for PL. SKAT har yderligere oplyst, at indehaveren ikke er bekendt med, hvorvidt antal enheder på faktura nr. 1327 og 1328 er udtryk for faktiske timer, der er arbejdet eller om der er tale om normtimer. SKAT har endvidere oplyst, at indehaveren ikke har kunnet redegøre for, hvad han fik udført for beløbet på 22.300 kr. i faktura nr. 1327. Virksomheden indehaveren har ikke kunne redegøre for, hvorfor fakturaerne fra PL er blevet betalt til advokat SH. SKAT har oplyst, at PL ikke har angivet moms i samhandelsperioden, og ikke har angivet Askat i år 2014. SKAT har yderligere oplyst, at det ikke har været muligt for dem at komme i kontakt med PL.

G4 ApS. cvr-nr. ...13

G4 ApS, herefter G4, blev registreret den 8. januar 2014 under branchekoden 811000 "kombinerede serviceydelser". G4's formål var at drive servicevirksomhed inden for byggesektor og rengøring. G4 har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft 20-49 ansatte medarbejdere i 2. kvartal af 2014, og ingen ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2014. G4 er blevet taget under konkursbehandling den 21. januar 2016, og blev opløst den 12. marts 2019.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med

G4 fremlagt 12 fakturaer for perioden 1. januar til 31. december 2014. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af hvornår arbejdet er blevet udført. SKAT har oplyst, at kontaktpersonen for G4 hed MS. SKAT har yderligere oplyst, at G4 ikke har angivet moms i samhandelsperioden, og ikke har angivet A-indkomst for en person ved navn MS. Samarbejdskontrakten mellem virksomheden og G4 var ikke underskrevet, men først blev det efter, at SKAT gjorde virksomhedens indehaver opmærksom herpå.

G5 cvr-nr. ...14

G5, herefter KA, blev registreret den 15. november 2014 under branchekoden 782000 "vikarbureauer". KA har i perioden været registreret med følgende bibranche 532000 "andre post- og kurertjenester". KA var ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke registreret med ansatte medarbejdere. KA ophørte den 24. januar 2016.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med KA fremlagt 6 fakturaer. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af hvornår arbejdet er blevet udført. Faktura fra KA af den 31. december 2014 er dateret før arbejdet er blevet udført.

Virksomhedens indehaver har overfor SKAT oplyst, at indehaveren ikke kan huske hvem der var kontaktperson for KA. SKAT har yderligere oplyst, at virksomhedens indehaver ikke er bekendt med, hvorfor faktura nr. 2015-14 fra KA blev betalt til bankkonto, som tilhører IJ. Virksomhedens indehaver har endvidere oplyst, at han ikke er bekendt med, hvorvidt antal enheder på faktura nr. 2015-14 fra KA er udtryk for faktiske timer, der er arbejdet, eller om der er tale om normtimer. SKAT har oplyst, at KA ikke har angivet moms og A-skat i afgiftsperioden.

G6 A S cvr-nr. ...15

G6 ApS, herefter BE, blev registreret den 27. august 2013 under branchekoden 811000 "kombinerede serviceydelser". BE har i perioden været registreret med følgende bibrancher 474200 "detailhandel med telekommunikationsudstyr", 463890 "specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n." samt 661900 "andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling". BE' formål var at udgive aviser og dagblade. BE har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft 1 ansat medarbejder i 2. kvartal af 2015 og 2-4 ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2015. BE er blevet taget under konkursbehandling den 31. marts 2016, og blev opløst den 7. marts 2017.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med BE fremlagt 5 fakturaer. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af hvornår arbejdet er blevet udført. På de fremlagte fakturaer fra BE er beskrivelsen af det udførte arbejde ikke forståeligt. De fremlagte fakturaer fra BE har ikke samme fakturalayout. Fakturaerne fra BE af den 30. marts 2015, 30. april 2015, 30. maj 2015 og 31. maj 2015, er angivet med ukorrekt underleverandørnavn, ukorrekt underleverandøradresse og angivet med forskellige bankkontonumre.

SKAT har oplyst, at BE's kontaktperson hed LA. SKAT har yderligere oplyst, at BE's bankkonto var skiftet flere gange. SKAT har endvidere oplyst, at BE ikke har angivet moms eller angivet A-indkomst for en person ved navn LA. SKAT har oplyst, at de ikke har kunne komme i kontakt med BE.

G7 A/S, cvr-nr.,...16

G7, herefter JPS, blev registreret den 12. januar 2015 under branchekoden 811000 "kombinerede serviceydelser". JPS har i perioden været registreret med følgende bibrancher 463900 "ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer" samt 561010 "restauranter". Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har JPS haft 2-4 ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2015 og ingen ansatte medarbejdere i 4. kvartal af 2015. JPS er blevet taget under konkursbehandling den 4. maj 2018.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med JPS fremlagt 7 fakturaer for afgiftsåret 2015. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af hvornår arbejdet er blevet udført. SKAT har oplyst, at kontaktpersonen for JPS hed JA. SKAT har yderligere oplyst, at JPS ikke har angivet A-indkomst i den konkrete periode.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 822.520 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):"

(…)

Virksomheden har i perioden 1/1 2014 til 31/12 2015 anvendt 5 forskellige underleverandører i forlængelse af hinanden samt 1 underleverandør benævnt G2, som ikke har kunnet identificeres.

I forbindelse med gennemgangen har SKAT afholdt møde med virksomhedens ejer A den 23/8 2016. SKAT har fremsendt referat af det afholdte møde den 29/9 2016 og har ikke modtaget nogen bemærkninger hertil.

Generelle bemærkninger til de anvendte underleverandører oplyst af A:

•        Kontakten til underleverandørerne var skabt via venner og bekendte, som anbefalede den pågældende underleverandør.

•        En del af underleverandørerne er forsvundet og A kan ikke mere få kontakt til dem telefonisk, hvorfor samarbejdet er stoppet.

•        Hyppige skift af underleverandører skyldtes, at der blev leveret ustabilt personale, der ikke kunne levere det stykke arbejde det kræver at udføre polish.

•        Ingen personer havde været ansat hos mere end 1 af underleverandørerne.

•        A havde selv tilsynet med såvel eget personale som underleverandørens ansatte.

•        A foretager instruktion af underleverandørens ansatte.

•        A kan ikke huske nogle navne på ansatte hos underleverandørerne, men det kunne han finde ud af.

•        Kontrakter med underleverandører med undtagelse af G7 A/S, var udarbejdet af A.

•        Af kontrakter med underleverandører med undtagelse af G7 A/S fremgår, at der skal sendes kopi af straffeattest til H1. A oplyser, at han ikke ved hvor straffeattesterne er, men at han måske kan finde dem.

SKAT har ikke efterfølgende modtaget oplysninger fra A, hverken straffeattesterne eller navne på ansatte hos underleverandørerne.

Specifikt omkring den enkelte underleverandør:

Ad 1 - G3 ApS, cvr. nr. ...12 A oplyser:

•        Kontaktpersonen var JA. Dette ændres dog efterfølgende til, at det kan A ikke længere huske.

•        Det vides ikke, hvorfra der drives virksomhed.

•        A har aldrig besøgt virksomheden.

•        A oplyser, hvad han kan betale for et givent stykke arbejde. Hvordan denne pris blev udtrykt på fakturaen var A uvedkommende. Han er derfor ikke bekendt med, hvorvidt antal enheder på faktura nr. 1327 og 1328 er udtryk for faktiske timer, der er arbejdet eller der er tale om normtimer.

•        På faktura 1327 fremgår fast vinduespolering på 22.300 kr. A kunne ikke redegøre for, hvad arbejde han fik udført for beløbet på 22.300 kr.

•        Fakturaer betales til advokat SH. Der kunne ikke nærmere redegøres for, hvorfor der blev betalt til SH.

SKAT kan yderligere tilføje:

•        Der angives ikke A-indkomst i år 2014.

•        Der angives ikke moms i samhandelsperioden

•        Det har ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet.

•        Selskabet er konkurs

Ad 2 - G4 ApS, cvr nr. ...13 A oplyser:

•        G4 ApS var kommet til A og havde søgt arbejde. Dette korrigeres efterfølgende til, at kontakten var opstået via venner og bekendte.

•        Kontaktpersonen ed MS.

•        Der blev drevet virksomhed fra Y17-adresse, 1., men A har aldrig besøgt underleverandøren.

•        Kontrakten var ikke underskrevet. Dette bliver A først opmærksom på, da SKAT påpeger dette.

•        Der findes ikke underbilag eller et aftalegrundlag for, hvad der skal leveres for de på fakturaerne angivne beløb. Aftalegrundlaget for de fleste fakturaer er mundtligt.

•        A oplyst, hvad han kunne betale. Prisen afhang af, hvad han selv fik fra sin kunde, som typisk var G1.

SKAT kan yderligere tilføje:

•        Der angives ikke moms i samhandelsperioden.

•        Selskabet har angivet A-indkomst, men har ikke angivet nogen A-indkomst for en person ved navn MS.

•        Der har ikke været nogen person ved navn MS i direktionen eller som stifter af selskabet.  Selskabet er under konkurs.

Ad 3 — G5, cvr. nr. ...14

A oplyser:

•        En person var kommet til et af hans pizzarier for at købe mad og de havde fundet ud af, at G5 skulle arbejde som underleverandør for H1. Dette korrigeres efterfølgende tilj at kontakten var opstået via venner og bekendte.

•        Kan ikke huske navnet på kontaktpersonen.

•        Ved ikke hvorfra der drives virksomhed.

•        Aer ikke bekendt med, hvorfor faktura 201514 skal betales til bankkonto med X3, som tilhører IJ.

•        A oplyser, hvad han kan betale for et givent stykke arbejde. Hvordan denne pris blev udtrykt på fakturaen var A uvedkommende. Han er derfor ikke bekendt med, hvorvidt antal enheder på faktura nr. 2015-14 er udtryk for faktiske.timer, der er arbejdet eller der er tale om normtimer.

•        Af faktura 2015-14 fremgår, at der er udført arbejde i januar måned 2015 med et bestemt antal timer. Fakturaen er dateret den 31/12 2014 altså før arbejdet er udført. A oplyser, at der må være tale om en fejl i dateringen.

•        Der kan ikke gives nogen nærmere angivelse af, hvor det af underleverandøren købte arbejde er udført ud over, hvad der fremgår af fakturaerne.

SKAT kan yderligere tilføje:

•        Virksomheden angiver ikke A-indkomst.

•        Virksomheden angiver ikke moms.

•        Virksomheden har afmeldt sig fra moms, men lader sig momsregistrere igen fra 15/11 2014.

Ad 4 — G6 ApS, cvr. nr. ...15

A oplyser:

•        Kontaktpersonen hed LA og var enten fra Y18-land eller Y19-land.

•        Ved ikke hvem der har underskrevet samarbejdskontrakten, men det kunne godt være JA, men det kunne A finde ud af. Oplyser efterfølgende, at han ikke ved hvem der har underskrevet kontrakten, men at det måske var en person fra Y20-land, Y21-land eller Y22-land.

•        Selskabet havde haft kontor i måske Y23-gade i indre Y16-by, men var flyttet til Y24-område. Mere kunne A ikke huske om selskabets adresse. Der sad 4 til 5 personer på kontoret i Y23-gade.

•        G6 ApS var repræsenteret ved ustabile mennesker, hvilket kunne være forklaringen på, at der blev skiftet bankkonto flere gange.

•        Aer ikke i stand til at fremvise underbilag eller andet aftalegrundlag, der kan dokumentere, hvad der leveres for de på fakturaerne angivne beløb. Det kunne ikke udelukkes, at underbilagene havde ligget i den bil, der nu var udskiftet.

SKAT kan yderligere tilføje:

•        Selskabet har angivet A-indkomst, men har ikke angivet nogen A-indkomst for en person ved navn LA eller JA.

•        Der har ikke været nogle personer ved navn LA eller JA i direktionen eller som stifter af selskabet. Der angives ikke moms.

•        Det har ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet.

•        Selskabet angiver på faktura 2015-16 sin adresse til Y25-adresse th, Y26-by, men på tidspunktet for dateringen af fakturaen den 30/3 2015 var selskabets officielle adresse Y2-by Y27-adresse, Y28-by.

•        Selskabet angiver på faktura 2015-190, 2015-206, 2015-612 sin adresse til Y25-adresse th, Y26-by, men på tidspunktet for dateringen af fakturaerne henholdsvis den 30/4 2015, 30/5 2015 og 31/5 2015 var selskabets officielle adresse Y29-adresse, Y30-by.

•        På faktura 2015-16, 2015-190, 2015-206 og 2015-612 er selskabets navn stavet G13 Aps men dets officielle navn er G6 ApS.

•        Faktura 2015-107 betales til X4 uagtet det af fakturaen fremgår, at der skal betales til X5.

•        På selskabets fakturaer er angivet 3 forskellige bankkontonumre, men ingen af kontiene tilhører selskabet.

•        Selskabet er under konkurs.

Ad 5 —G7 A/S, cvr. nr. ...16

A oplyser:

•        Samarbejdet fungerede perfekt.

•        Kontaktpersonen hed JA.

•        Virksomheden har kontor i Y5-by, hvor A har besøgt dem.

•        Der udarbejdes ingen opgørelse, som grundlag for faktura, som anført i indgået kontrakt.

•        Der findes ingen underbilag til modtagne fakturaer.

•        A oplyser, hvad han kan betale for et givent stykke arbejde. Hvordan denne pris blev udtrykt på fakturaen var A uvedkommende. Han er derfor ikke bekendt med, hvorvidt antal på faktura nr. 593, 606, 639, 672, 697 og 723 er udtryk for faktiske timer, der er arbejdet eller der er tale om normtimer.

•        Der findes ikke underbilag eller andet der kan sandsynliggøre eller dokumentere, hvor, hvad og hvornår, der er sket levering af ydelser faktureret på faktura nr. 570. Det styres af G1.

SKAT kan yderligere tilføje:

•        Selskabet angiver ikke A-indkomst i et omfang i samhandelsperioden, der kan dokumentere/sandsynliggøre, at selskabet har haft arbejdskraft ansat til at udføre opgaver for H1 i det omfang, der fremgår af fakturaer fra G7 A/S til H1.

•        Selskabet har ikke angivet A-indkomst til en person ved navn JA.

•        Selskabets officielle adresse på samhandelstidspunktet var Y31-adresse, Y32-by.

Konklusion:

Det er SKATs opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovenstående virksomheder.

Der er særligt henset til:

•        at der har været hyppige skift af underleverandører,

•        at der ikke findes arbejdssedler, timesedler eller andet materiale, der kan underbygge de af underleverandørerne udstedte fakturaer,

•        at de af A oplyste navne på kontaktpersoner ikke ses at have relation til underleverandøren,

•        at der indgås samarbejdsaftaler, der ikke i praksis regulerer samarbejdet,

•        at A havde tilsynet med og udførte instruktion af underleverandørens personale, udleverede identifikationskort, men ikke kan huske nogen navne på underleverandørernes personale,

•        at A ikke er i besiddelse af en eneste straffeattest på personale ansat hos underleverandører, uagtet det af samarbejdsaftaler fremgår, at kopi skal sendes til H1,

•        at A tilbyder underleverandøren en pris, der er afhængig af, hvad han selv modtager fra sin kunde og ikke bestemmes af arbejdets karakter og tidsforbrug.

Der henvises til SKM 2009. 325 ØLR, hvor der blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Der var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.

Der henvises også til EU-dommen C-268/83 Rompelmann, hvoraf det fremgår, at bevisbyrden for at opnå fradrag påhviler køberen, hvilket vil sige H1 ved A.

(…)

Det er SKATs opfattelse, at samtlige fakturaer fra underleverandører er samlefakturaer, idet de indeholder flere særskilte salg.

Som det fremgår ovenfor er kravene til en samlefaktura de samme som til en almindelig faktura. Det er dog tilstrækkeligt* at leveringsdatoen, leverancens art og omfang mv. fremgår af underbilag, f.eks. følgesedler, forudsat at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaer.

Fakturaerne modtaget fra underleverandører indeholder ikke oplysning om leveringsdatoen. Oplysning om leveringsdatoen fremgår ligeledes ikke af underbilag. Fakturaerne opfylder dermed ikke betingelsen i momsbekendtgørelsens § 58, stk. I nr. 6 om oplysning af leveringsdato. Typisk indeholder fakturaerne kun oplysning om den måned eller periode, hvor arbejdet er udført. Der henvi ses til oversigten i bilag 38.

For hovedparten af fakturaerne mangler der ligeledes oplysning om arten og/eller mængden. Der henvises til SKATs gennemgang i bilag 38.

Det er herefter SKATS opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter afholdt til underleverandører, da de fremlagte fakturaer ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Der kan henvises til EU-domstolens dom C-438/09 Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret. Omvendt kan det sluttes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakravene, ikke er fradragsberettiget.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

SKATs bemærkninger til klage fra R1 SKAT modtager den 6/1 2017 mail fra R1, hvori der klages over den af SKAT foretagne ændring af H1's moms for perioden 1/1 2014 til 31/12 2015.

Af klagen fremgår, at SKAT ikke kan nægte fradrag for moms af fakturaer udstedt af H1's underleverandører, idet A ikke var bekendt med underleverandørernes forhold og dermed ikke i ond tro. Der henvises til LSR2009.0700062. Denne dom omhandler fiktive fakturaer. Hvorvidt A har været i ond tro eller ej er jf. SKATs opfattelse ikke afgørende for at nægte fradrag for moms af fakturaer udstedt af underleverandører.

Det er fortsat SKAT's opfattelse, at alene tvivl om fakturaernes realitet bevirker, at der kan nægtes fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Dette fremgår af SKM 2009.325 ØLR.

SKAT skal desuden henvise til EU-dommen C-268/83 Rompelmann præmis 24, hvoraf det fremgår, at bevisbyrden for at opnå fradrag påhviler køberen, hvilket vil sige H1 ved A. A har jf. SKATs opfattelse ikke på objektivt grundlag løftet bevisbyrden for, at der reelt er sket levering af den af underleverandørerne fakturerede ydelse.

R1 anfører ligeledes, at SKAT støtter sin påstand på, at der er sket hyppige skift af underleverandører. SKAT skal bemærke, at dette punkt alene er 1 af 7 punkter nævnt i SKATs konklusion side 18.

R1 oplyser, at A har drevet virksomheden H1 i næsten 10 år. SKAT finder ikke denne oplysning relevant i forhold til vurdering af den rejste problemstilling.

SKAT har subsidiært anført, at fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 og stk. 6. Af mail fra R1 fremgår, at det er klagers klare overbevisning, at han har gjort hvad han kunne for at kontrollere de modtagne fakturaer og A kunne sagtens se, hvilken ydelse fakturaen dækkede.

Af momsbekendtgørelsens § 58 stk. I og stk. 6 fremgår præcis, hvilke krav der stilles til en faktura. Som grundlag for en faktura er det ikke tilstrækkeligt, at A selv vidste, hvilken ydelse fakturaen dækkede over. Dette skal også fremgå af fakturaen.

På baggrund af ovenstående kan SKAT fortsat ikke komme til et andet resultat, hvorfor den foretagne ansættelse fastholdes.

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 1. maj 2017 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: R1 anfører i klagen side 5:

•        at underleverandørers mangelfulde fakturaer ikke skal komme klager til skade,

•        at fakturaer er betalt via bank, hvorfor pengestrømme kan følges,

•        at såfremt arbejdet ikke var udført af H1's underleverandører, ville H1's kun- der ikke have betalt for den leverede ydelse, hvorfor det er utvivlsomt og ubestridt, at der er udført arbejde hos slutkunden.

SKAT er enig i, at der utvivlsomt er udført rengøringsarbejde hos den endelige slutkunde. H1 har dog ikke ved det fremlagte materiale sandsynliggjort eller yderligere dokumenteret, hvem der reelt har udført arbejdet for den endelige slutaftager. Det er fortsat SKAT’ s opfattelse, at der er tvivl om, hvorvidt underleverandørerne har været i stand til at levere de på fakturaerne anførte ydelser.

Det kan ikke udelukkes, at de af underleverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet med henblik på, at H1 enten selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til underleverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af den uregistrererede arbejdskraft.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 822.520 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Til støtte herfor er følgende (uddrag):

(…)

Det fremgår af sagen, at klagers virksomhed er en rengøringsvirksomhed, der forestår rengøring mv. ude hos sine kunder.

Der er imidlertid tale om klagers underleverandørers fakturaer - ikke klagers egne fakturaer og uanset, at klager ikke er uenig med SKAT i, at nogle af underleverandørerne kunne have været mere udførlige i sine fakturaer, kan det umuligt være klagers ansvar, at hans underleverandører ikke har udspecificeret sine fakturaer yderligere.

Det er klagers klare overbevisning, at han har gjort hvad han kunne for at sikre sig i forhold til sine underleverandører. Ud over, at samtlige fakturaer fremstår med det pågældende selskabs navn og cvr. nr., som klager naturligvis ved indgåelse af aftalen kontrollerede via cvr registeret er der på hver faktura anført fakturanr., samt angivet moms og afgiftsbeløb mv. Henset til, at klager sagtens kunne se af fakturaen, hvilken ydelse, det pågældende selskab opkrævede betaling for samt at denne svarede overens med, hvad klager mente at have modtaget og skulle betale for, er det klagers opfattelse at, man ikke med rimelighed kan forvente mere af ham.

Klager skal i forlængelse af ovenstående henvise til Landsskatterettens afgørelse af 15. maj 2009, som er fremlagt som sagens bilag 9.

Landsskatteretten stadfæster i denne sag godt nok SKATs afgørelse i sagen og anerkender i den specifikke sag således ikke fradrag.

Sagen er imidlertid interessant for nærværende sag, da det i sagen uddybes, hvilke omstændigheder, der lægges vægt på i forhold til, at der ikke godkendes fradrag.

Af sagen fremgår følgende:

"De omhandlede fakturaer er angiveligt udstedt af en virksomhed med navnet G3 beliggende YI vej/Y2 vej, YI by. Momsbeløbet på disse 7 fakturaer udgør i alt 203.590 kr. Fradrag for moms af disse fakturaer er nægtet med henvisning til momslovens § 37, da virksomheden ikke kan dokumentere, at der er købt ydelser af en momsregistreret underleverandør. Fakturaerne anses derfor for fiktive. Begrundelsen herfor er, at:

Der ikke findes en virksomhed med navnet G3 registreret i Danmark Adressen YI vej/Y2 vej, YI by ikke findes Virksomhedens indehaver kan ikke identificeres Sælgers CVRnr ikke er anført. Der ikke er dokumentation for betaling af fakturabeløbene

Der ikke er kvitteret for modtagelse af eventuel kontakt betaling Det udførte arbejde er ikke specificeret 2 af fakturaerne er udaterede. Der ikke foreligger arbejdssedler, kontrakt eller aftale vedr. det udførte arbejde, selv om der ifølge fakturaerne er udført arbejde til en værdi af 942.000 kr. ekskl. moms. Virksomheden ikke har haft tilstrækkelige midler til at afholde omkostninger til de fremlagte fakturaer.

B har således forklaret, at han kun kender fornavnet på ejeren af G3 og ikke navnene på de ansatte, at han ikke kender ejerens telefonnummer, og at han aldrig har besøgt G3. Faktura- er fra G3 har han modtaget i en skurvogn på arbejdspladsen. hvorefter de er blevet betalt kontant. "

Det fremgår med al tydelighed, at de faktiske omstændigheder i nærværende sag var anderledes end anført i afgørelsen ovenfor.

Af underleverandørernes fakturaer i nærværende sag fremgår derimod underleverandørernes adresse, cvr. nr. ligesom det er udspecificeret, hvilken ydelse der faktureres for samt angivet forfaldsdato for betaling af faktura til den enkelte underleverandørs anførte bankkonto.

Dertil skal yderligere bemærkes, at det afgørende i en virksomhed og således også for klager ved modtagelsen af fakturaer fra sine underleverandører er helt grundlæggende, at de fakturerede beløb er i overensstemmelse med det faktisk udførte arbejde.

Hvis man som virksomhed skulle have en udvidet pligt til at sikre, at ens underleverandørers fakturering er udspecificeret og detaljeret nok i skattemæssig henseende, ville det pålægge virksomheder en uforholdsmæssig tidsmæssig byrde. En sådan kontrol kan således ikke kræves af klager og ej heller være hans ansvar i tilfælde, hvor klager altså på baggrund af de faktiske omstændigheder ikke har haft grund til at betvivle de fremsendte fakturaer. Underleverandørers mangelfulde fakturaer skal derfor ikke komme klager til skade.

For at klager i sagen har løftet sin bevisbyrde, skal han jvf. ovenfor under afsnittet vedrørende bevisbyrden kunne sandsynliggøre, at arbejdet er udført af underleverandører. Den mest nærliggende måde at sandsynliggøre dette på er ved at fremlægge fakturaer fra sine underleverandører. Klager har fremlagt flere fakturaer vedrørende betaling for det udført rengøringsarbejde af forskellig art, herunder vinduespolering, rengøring, trappevask mv. og det er ligeledes uomtvistet, at disse fakturaer er betalt.

Endvidere kan pengestrømmen følges idet disse fakturaer er betalt ved bankoverførsler. Herudover skal det yderligere bemærkes, at klager netop har indgået skriftlige kontrakter med sine underleverandører jf. bilag 4-8. inden parternes samarbejde påbegyndes.

I det tilfælde, at arbejdet ikke var udført af klagers underleverandører, ville klagers kunder ikke have betalt til klager for den leverede ydelse, hvorfor det er utvivlsomt og ubestridt* at der er udført arbejde hos slutkunden.

Afslutningsvist bemærkes det, at det i rengøringsbranchen er ganske almindeligt forekommende at man anvender underleverandører til at udføre arbejde. Dette skyldes især, at det er en særdeles omskiftelig branche, der påvirkes straks og typisk hårdt af høj/lavkonjunktur i samfundet.

Henset til den fremlagte dokumentation, har klager dermed løftet bevisbyrden og sandsynliggjort, at arbejdet er udført af underleverandører, hvorfor klager er berettiget til fradrag for købsmoms i forhold til de leverede ydelser.

På baggrund af ovenstående, fastholdes det, at klager er berettiget til fradrag for købsmoms og der følgelig skal ske nedsættelse af klagers momstilsvar for perioden 2014-2015 i overensstemmelse med klagers påstand.

(…)"

Virksomhedens repræsentant har til mødet med Skatteankestyrelsen den 24. januar 2020 oplyst, at de aftaler indehaveren indgik med potentielle underleverandører var mundtlige. Indehaveren oplyste, at han selv førte tilsyn med overholdelse af aftaler.

I forhold til underleverandøren G2 oplyste indehaveren, at han ikke kan huske hvem de er samt hvilke aftaler han har indgået med dem.

Indehaveren oplyste, at han ikke ved, hvorfor fakturaer til underleverandøren G3 blev betalt til advokat SH, og hvorfor underleverandøren G4 ApS har haft samme adresse som advokat SH.

Indehaveren oplyste yderligere, at alt i hans virksomhed er foregået i overensstemmelse med lovgivningen.

Repræsentanten oplyste, at lovgivningen på området er strammet væsentligt de seneste år, men at det ikke skal gå ud over indehaverens virksomheden, når de påklagede forhold vedrører afgiftsårene 2014 og 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for den af virksomheden angivne købsmoms for udgifter til underleverandører.

Af dagældende momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden (…)

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1)                               Udstedelsesdato (fakturadato).

2)                               Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer  fakturaen.

3)                               Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)                               Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)                               Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)                               Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)                               Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)                               Gældende afgiftssats.

9)                               Det afgiftsbeløb, der skal betales. "

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i dagældende momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person. (…)

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser være - i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(…)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(…)

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Virksomheden har for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 822.520 kr.

For så vidt angår de 40.000 kr. i købsmoms, som er bogført til underleverandøren G2, har virksomheden ikke fremlagt faktura eller andet afregningsbilag.

Som dokumentation for de øvrige leverancer har virksomheden fremlagt 2 fakturaer fra PL, 12 fakturaer fra G4, 6 fakturaer fra KA, 5 fakturaer fra BE samt 7 fakturaer fra JPS.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder oplysninger om leveringsdato, og at nogle af fakturaerne mangler oplysninger om arten og/eller mængden. Retten har yderligere lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt arbejdssedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden.

Retten bemærker yderligere, at der er flere overensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af ukorrekt angivelse af underleverandørers adresser, virksomhedsnavne samt kontonumre. Retten skal yderligere bemærke, at fakturaerne fra BE har forskellige layout. Retten bemærker endvidere, at en faktura fra KA af den 31. december 2014, er dateret før arbejdet er udført. Flere af de angivne underleverandører ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden, og har ikke været registreret inden for brancher, som er beslægtede til virksomheden. Af disse grunde, finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at der ikke kan anses for at være sket levering fra de angivne underleverandører.

De fremlagte samarbejdskontrakter angiver ikke et sædvanligt aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som sædvanligvis gør sig gældende i samhandelsforhold. Retten har tillige lagt vægt på, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med flere af underleverandørerne.

Retten bemærker, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger, ikke i sig selv kan udgøre et sikkert bevis for, at levering har fundet sted.

Der henvises i øvrigt til Retten i Y5-bys dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som

SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR,

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at ikke har nogen egentlig uddannelse. Han er en slags altmuligmand. Han har været i Danmark siden 1998. Han kommer fra Y33-land.

Før 2007 arbejdede han på en restaurant som tjener.

Han har drevet pizzeria og rengøringsfirma på samme tid. Forevist ekstrakten side 179 forklarede A, at han også drev transportfirma, der leverede aviser.

Han har haft møder med underleverandørerne. Det foregik på hans pizzeria, i klubben eller over telefonen. Han har i dag glemt deres navne. Han har ikke haft kontakt med dem i lang tid. De har udført rengøring, blandt andet polishbehandling, der foretages om natten. Han har selv mødt nogle af dem, der foretog arbejdet. Det var helt almindelige mennesker. Han fortalte dem, hvad de skulle lave. Når der står G2 selskabet, tror han, at der er tale om en stavefejl. Han har ikke hørt det navn før.

Han samarbejdede med forskellige. Han ved ikke, om der var flere underleverandører. Han kan ikke huske det.

Han stod for planlægningen af, hvordan arbejdet skulle udføres, og hvem der skulle lave det.

Hen kender ikke advokat SH. Han har aldrig mødt ham.

Forevist ekstrakten side 140, forklarede A, at han ikke har set noget referat af mødet med SKAT med mulighed for at komme med bemærkninger.

Forevist ekstrakten side 141, forklarede A, at der var tale om mange forskellige mennesker. Han ved ikke, hvad der skete med underleverandørerne. De kom ikke med dokumenterne. Han udarbejdede nogle af samarbejdsaftalerne. JA var kontaktperson - vist nok for flere af underleverandørerne. Han ved ikke, om navnet er korrekt stavet i SKATs afgørelse. Han kaldes selv for KJ.

Forevist ekstrakten side 31, forklarede A, at 22.300 kr. er et fast beløb for vinduespolering. Det vedrører G11. Det andet beløb på fakturaen afregnes efter timer. Han fik selv 220 kr. pr. time og gav underleverandøren 155 kr. pr. time. Han vidste, hvor mange timer arbejdet tog, når han gav en arbejdsopgave.

Forevist fra ekstrakten side 101, forklarede A, at G6 holdt ferie, når han selv holdt ferie. Nogle af samarbejdspartnerne kom med straffeattester. Han har haft indbrud, hvor blandt andet mapper med straffeattester blev stjålet. Det er ham selv, der har opsagt aftalerne. Det gjorde han mundtligt.

Forevist ekstrakten side 39 sammenholdt med side 41, forklarede A, at fakturaen nok først er blevet betalt efter 40 dage, fordi der ikke var penge før. Det er blevet aftalt mundtligt.   

Parternes synspunkter

H1 v/A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Ad Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar

Opkrævningslovens § 5, stk. 2 hjemler adgang til en skønsmæssig forhøjelse af et afgiftstilsvar, hvilket dog forudsætter, at opgørelsen ikke kan ske på baggrund af de foreliggende regnskaber.

I nærværende sag har sagsøger ikke forelagt en konkret begrundelse for, at sagsøger ikke helt overordnet har opfyldt regnskabskravene i momsbekendtgørelse, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Dette må hænge sammen med, at regnskabskravene grundlæggende må anses at være opfyldt af sagsøger.

Der er derfor ikke er grundlag for at foretage et skøn over afgiftstilsvaret.

Hertil skal det bemærkes, at mindre bogføringsfejl efter praksis ikke er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne er berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Ad Bevisbyrden

Der er i dansk retspraksis et fast antaget princip om, at den, der anser sig berettiget til noget, har bevisbyrden herfor.

SKAT har med henvisning til sag C-268/83, Rompelmann og sag C438/09, Boguslaw anført, at klager ikke har løftet bevisbyrden. Der kan ligeledes henvises til sag C-230/94, Renate Enkler, præmis 24.

Ifølge momslovens § 37, stk. 1 kan en virksomhed ved opgørelse af afgiftstilsvaret fradrage moms for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Det fremgår i denne sammenhæng af SKM 2009.325 ØLR, at der i konkrete tilfælde, såfremt skattemyndighederne kan dokumentere unormale forhold, kan opstilles et skærpet bevismæssigt krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms.

Der følger dermed af praksis, at det påhviler sagsøgte, at dokumentere, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for et skærpet beviskrav for, at de fakturerede leverancer de facto er leveret.

Afgørende for, om klager i nærværende sag har godtgjort, at klager er berettiget til fradrag for købsmoms og følgelig nedsættelse af momstilsvar, er om klager kan sandsynliggøre selskabets berettigelse til fradrag for købsmoms.

Sammenholdt med EU retspraksis på området, som henvist til af SKAT, skal der foreligge objektive momenter til støtte for klagers påstand, ligesom man af eventuelle fakturaer skal kunne identificere underleverandører, førend påstanden kan anses sandsynliggjort.

Det er klagers opfattelse, at der i nærværende sag utvivlsomt foreligger sådanne objektive momenter ligesom underleverandørerne er direkte identificerbare på baggrund af deres fakturaer til klager.

---oo0oo---

Sagsøgte har i svarskrift af den 8. september 2020, s. 4 fremhævet, at sagsøger har en skærpet bevisbyrde for at betingelserne for momsfradrag i momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er opfyldt, da der foreligger en række omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om de som bilag 3 fremlagte fakturaers realitet, jf. herved SKM2009.325.ØLR.

Sagsøgte fremhæver i denne sammenhæng, at samarbejdsaftalerne ifølge Bilag 4 og 5 er meget kortfattede og har et usædvanligt indhold, fordi leveringssted og ydelse er uomtalt.

Af Bilag 4, s. 1 fremgår dog eksempelvis:

"Indgået aftale om levering af rengøringsydelser, for en ikke nærmere tidsbestemt periode, I overensstemmelse med aftalerne I nærværende kontrakt. Rengøringen udføres for H1 på de af H1 anviste lokaliteter, tilhørende H1 kundekreds."

Ligeledes bemærkes det, at der foreligger et løbende kontraktforhold, hvorved smidighed i aftaleforholdet har været afgørende og har medført særdeles bløde formuleringer.

Resten af sagsøgtes argumentation bygger herefter på følgende præmis, som fremgår af svarskrift af den 8. september 2020, s. 5:

"Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at G3 ApS, G4. ApS eller G5 har leveret momsbelagte ydelser til sagsøgeren."

Det fremgår i denne sammenhæng af SKM 2009.325 ØLR, at der i konkrete tilfælde, såfremt skattemyndighederne kan dokumentere unormale forhold, kan opstilles et skærpet bevismæssigt krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms.

Der følger dermed af praksis, at det påhviler sagsøgte, at dokumentere, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for et skærpet beviskrav for, at de fakturerede leverancer de facto er leveret.

Denne bevisbyrde påhviler altså ikke sagsøger.

Ad Objektive momenter i form af fakturaer og samarbejdsaftaler

Det fremgår af sagen, at klagers virksomhed er en rengøringsvirksomhed, der forestår rengøring mv. ude hos sine kunder.

Der er imidlertid tale om klagers underleverandørers fakturaer - ikke klagers egne fakturaer og uanset, at klager ikke er uenig med SKAT i, at nogle af underleverandørerne kunne have været mere udførlige i sine fakturaer, kan det umuligt være klagers ansvar, at hans underleverandører ikke har udspecificeret sine fakturaer yderligere.

Det er klagers klare overbevisning, at han har gjort hvad han kunne for at sikre sig i forhold til sine underleverandører. Ud over, at samtlige fakturaer fremstår med det pågældende selskabs navn og cvr. nr., som klager naturligvis ved indgåelse af aftalen kontrollerede via cvr registeret er der på hver faktura anført fakturanr., samt angivet moms og afgiftsbeløb mv. Henset til, at klager sagtens kunne se af fakturaen, hvilken ydelse, det pågældende selskab opkrævede betaling for samt at denne svarede overens med, hvad klager mente at have modtaget og skulle betale for, er det klagers opfattelse at, man ikke med rimelighed kan forvente mere af ham.

Hvis man som virksomhed skulle have en udvidet pligt til at sikre, at ens underleverandørers fakturering er udspecificeret og detaljeret nok i skattemæssig henseende, ville det pålægge virksomheder en uforholdsmæssig tidsmæssig byrde. En sådan kontrol kan således ikke kræves af klager og ej heller være hans ansvar i tilfælde, hvor klager altså på baggrund af de faktiske omstændigheder ikke har haft grund til at betvivle de fremsendte fakturaer. Underleverandørers mangelfulde fakturaer skal derfor ikke komme klager til skade.

For at klager i sagen har løftet sin bevisbyrde, skal han jvf. ovenfor under afsnittet vedrørende bevisbyrden kunne sandsynliggøre, at arbejdet er udført af underleverandører. Den mest nærliggende måde at sandsynliggøre dette på er ved at fremlægge fakturaer fra sine underleverandører. Klager har fremlagt flere fakturaer vedrørende betaling for det udført rengøringsarbejde af forskellig art, herunder vinduespolering, rengøring, trappevask mv. og det er ligeledes uomtvistet, at disse fakturaer er betalt.

Endvidere kan pengestrømmen følges idet disse fakturaer er betalt ved bankoverførsler.

Herudover skal det yderligere bemærkes, at klager netop har indgået skriftlige kontrakter med sine underleverandører jf. bilag 4-5. inden parternes samarbejde påbegyndes.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han er berettiget til at foretage fradrag for købsmoms i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Dette skyldes for det første, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der er leveret momspligtige ydelser til sagsøgeren.

For det andet har sagsøgeren ikke dokumenteret, at de fremlagte fakturaer opfylder kravene i momsbekendtgørelsen.

På den baggrund opfylder sagsøgeren ikke betingelserne for at foretage fradrag for købsmoms i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

3.1 Det er udokumenteret, at der er leveret momspligtige ydelser til sagsøgeren

Sagsøgeren har som momsregistreret virksomhed mulighed for at fradrage den indgående afgift af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens leverancer, jf. momslovens 37, stk. 1. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2016.27.ØLR og EU-Domstolens dom i sag C-230/94, Renate Enkler, præmis 24.

Denne bevisbyrde er skærpet, da der foreligger en række omstændigheder, som rejser væsentlig tvivl om de som bilag 3 fremlagte fakturaers realitet, jf. herved SKM2009.325.ØLR.

I den forbindelse skal det fremhæves, at sagsøgeren som bilag 4, 5 og 3, side 67, har fremlagt samarbejdsaftaler med underleverandørerne G6 ApS, G7 ApS samt G5. Disse samarbejdsaftaler er meget kortfattede og har et ganske usædvanligt indhold. Ingen af kontrakterne indeholder således en nærmere beskrivelse af omfanget af de ydelser der skal leveres, ligesom leveringsstedet er uomtalt.

Samarbejdsaftalerne er således reelt indholdsløse og ikke egnede til at regulere et samarbejde mellem en leverandør og en underleverandør. Særligt vedrørende samarbejdsaftalen med G6 ApS bemærkes det, at aftalen er udateret og at der ikke er angivet en repræsentant for virksomheden ved underskriften, dvs. aftalen er alene underskrevet af "G6 ApS", jf. bilag 4, side 5, sidste afsnit. Straks ovenfor underskriften angives "`Ved min, G6 ApS underskrift, erklærer jeg, at jeg har læst, forstået og accepteret rengøringskontrakten". Endvidere forpligter G6 ApS sig til at fremsende kopi til sagsøgeren af alle ansattes straffeattester, der har adgang til sagsøgerens kunder, jf. bilag 4, side 3. Sagsøgeren har dog ikke fremlagt disse straffeattester under sagens administrative behandling, jf. bilag 6, side 19, første afsnit.

I tillæg til de ovennævnte forhold bemærkes det endvidere:

at der har været hyppige skift af underleverandører

at det ikke har været muligt for skattemyndighederne at få kontakt til flere af de angivne underleverandører, jf. bilag 6, side 25, 4. sidste afsnit

at samtlige underleverandører og samarbejdspartnere har været registreret inden for brancher, som ikke er beslægtede med sagsøgeren

at alle underleverandører og samarbejdspartnere, der eksisterede i 2014, som minimum har haft perioder af 2014, hvor de har været registreret i CVR-registeret med 0 ansatte eller ikke haft registreret ansatte

at alle underleverandører og samarbejdspartnere er opløst, herunder som følge af konkurs

at en række af underleverandørerne ikke har angivet moms og A-indkomst i 2014, herunder for de af sagsøgeren angivne kontaktpersoner, jf. bilag 6, side 16, sidste afsnit og bilag 6, side 17, sidste afsnit

at sagsøgeren ikke har kunnet redegøre for, hvorfor advokat SH tilsyneladende både har modtaget betalinger for G3 ApS og delt adresse med selskabet G4 ApS.

Sagsøgeren har ikke ved fremlæggelsen af nogen af dokumenterne under sagen løftet sin bevisbyrde, endsige den skærpede bevisbyrde, som påhviler ham.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at G3 ApS, G4. ApS eller G5 har leveret momsbelagte ydelser til sagsøgeren, jf. f.eks. U 2019.2102 H.

Ingen af de fremlagte fakturaer indeholder oplysninger om antal timer, dato og sted for levering, ligesom beskrivelsen af det udførte arbejde på samtlige fakturaer er meget kortfattet. Det er således ikke på baggrund af de fremlagte fakturaer muligt at kontrollere omfanget af det leverede arbejde.

Sagsøgeren har heller ikke fremlagt underskrevne arbejdssedler eller andet materiale, der kan underbygge,

at arbejdet faktisk er udført af de hævdede underleverandører - til trods for, at sådanne arbejdssedler (planer) er omtalt i kontrakterne med underleverandørerne, jf. eksempelvis bilag 4, side 1, sidste afsnit.

Da sagsøgeren ikke har dokumenteret, at de tre underleverandører har udført arbejde for sagsøgeren, er fradrag udelukket efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, jf. eksempelvis SKM2019.332.ØLR og SKM2016.27.ØLR samt SKM2020.484.BR og SKM2017.210.BR.

Den omstændighed, at der måtte være sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, der beløbsmæssigt harmonerer med beløbene i de fremlagte fakturaer, dokumenterer ikke, at de pågældende underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til sagsøgeren.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i sagens natur er sagsøgeren selv, der har skrevet alle forklarende tekster i kontoudtogene.

Det bemærkes endvidere, at flere af de overførsler, der efter sagsøgerens opfattelse udgør betaling af de fremlagte fakturaer, tilsyneladende ikke er sket til den angivelige underleverandør G3 ApS, men derimod til en "advokat SH".

SH har også haft forbindelse til underleverandøren G4 ApS, der havde adresse hos SH fra 8. januar 2014 til 25. februar 2014 og, SHs mailadresse er angivet under G4 ApS’ oplysninger på CVR.dk, jf. bilag C.

Sagsøgeren har ikke kunnet redegøre nærmere for, hvem denne advokat er, samt hvad hans relation til sagsøgerens underleverandører har været, jf. herved bilag 6, side 21, 2. afsnit.

Dertil kommer, at der er en række uoverensstemmelser mellem betalingerne på sagsøgerens kontoudtog og betalingsbetingelserne på de fremlagte fakturaer.

Eksempelvis betales faktura nummer 1328 fra G3 ApS fem dage før fakturadatoen, jf. bilag 3, side 21. Endvidere skulle en række fakturaer være betalt væsentligt senere end aftalt, herunder

at Faktura nummer 105 fra G4 ApS med fakturadato den 20. marts 2014 betales den 30. april 2014, jf. bilag 3 side 11.

at Faktura nummer 221 fra G4. ApS med fakturadato den 16. juni 2014 betales den 19. august 2014, jf. bilag 3, side 33.

at Faktura nummer 222 fra G4 ApS med fakturadato den 1. juli 2014 betales den 10. september 2014, jf. bilag 3, side 45.

at Faktura nummer 254 fra G4. ApS med fakturadato den 1. oktober 2014 betales den 29. oktober 2014, jf. bilag 3, side 53.

at Faktura nummer 2014-01 fra G5 med fakturadato den 31. oktober 2014 betales den 8. december 2014, jf. bilag 3, side 57.

at Faktura nummer 2014-10 fra G5 med fakturadato den 30. november 2014 betales den 15. januar 2015, jf. bilag 3, side 61.

at Faktura nummer 2014-12 fra G5 med fakturadato den 31. december 2014 betales 10. februar 2014, jf. bilag 3, side 65

De sene betalinger harmonerer ikke med, at betalingsfristen i flertallet af de nævnte fakturaer er angivet som "straks".

Sagsøgeren har fremlagt et kontoudtog pr. faktura for alle fakturaer med undtagelse af G4 ApS’ faktura nummer 115.

Momsen på de fremlagte fakturaer udgør i alt kr. 388.449,-. Når momsen på G4 ApS’ faktura nummer 115 på 18.675 kr. fratrækkes ovennævnte 388.449 kr. udgør momsen af de fakturaer, der er fremlagt et kontoudtog for, 369.774 kr.

De fremlagte kontoudtog kan således under ingen omstændigheder føre til, at sagsøgerens momstilsvar som påstået skal nedsættes med kr. 822.520,-.

Skatteministeriet bemærkede derfor i svarskriftet, side 7, 4. afsnit, at sagsøgeren for Landsskatteretten havde fremlagt en række fakturaer for 2015, der ikke var fremlagt som bilag til stævningen. På den baggrund opfordrede (b) ministeriet sagsøgeren til at fremlægge disse fakturaerne under denne sag, hvis sagsøgeren ønskede at påberåbe sig dem. Opfordringen er ikke opfyldt af sagsøgeren.

3.2 De fremlagte fakturaer opfylder ikke kravene i momsbekendtgørelsen

Det følger af § 82 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015), at registrerede virksomheder som dokumentation for den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer. Kravene til disse fakturaer fremgår af bekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 1-9. Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, der er gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at de under denne sag fremlagte fakturaer opfylder momsbekendtgørelsens krav.

For det første følger det af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5, at fakturaer skal indeholde oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Med undtagelse af G3 ApS’ faktura nummer 1327 og 1328 indeholder ingen af de fremlagte fakturaer en angivelse af omfanget af de leverede ydelser, herunder navnlig antal timer og lokation. Dertil bemærkes, at G3 ApS’ i faktura nummer 1327 angiver opgaven "Fest vindues polering" med antallet "1" til enhedsprisen 22.300 kr.

For det andet følger det af bekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 6, at fakturaer skal indeholde den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes. Fakturaerne indeholder ikke præcise datoer for arbejdets udførsel, men angiver i stedet perioder af halve eller hele måneders varighed.

For det tredje følger det af bekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 7, at fakturaer skal indeholde bl.a. pris pr. enhed uden afgift. Størstedelen af fakturaerne indeholder ikke pris pr. enhed, da de ikke - som nævnt ovenfor - angiver det antal af timer, der ligger til grund for prisen for det angivne arbejde.

Det forhold, at de fremlagte fakturaer ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5, 6 og 7, understøtter yderligere, at sagsøgeren ikke er berettiget til fradrag for den på fakturaerne anførte moms, jf. eksempelvis SKM2017.117.ØLR eller SKM2017.461.ØLR.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. H1 v/ A har herunder gjort gældende, at i hvert fald fakturaerne vedrørende G3 må godkendes, idet betalingerne er sket til advokat SH, som har mulighed for formueforvaltning, og at der intet odiøst er herved.

Rettens begrundelse og resultat

Bevisbyrden for at betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, er opfyldt, påhviler H1 v/ A. H1 v/ A har således bevisbyrden for, at der er leveret momspligtige ydelser til virksomheden.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, at en faktura blandt andet skal indeholde omfanget og arten af de leverede ydelser, den dato, hvor levering af ydelserne blev foretaget eller afsluttet og afgiftsgrundlaget samt pris pr. enhed uden afgift. (Bestemmelsen er identisk med den dagældende bestemmelse i momsbekendtgørelsen).

De fremlagte fakturaer indeholder ikke oplysninger om dato for levering. Stort set alle fakturaer indeholder endvidere ikke oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom beskrivelsen af arbejdet er kortfattet. H1 v/ A har ikke fremlagt arbejdssedler eller andet, der kan dokumentere arbejdets omfang eller underbygge, at levering har fundet sted.

Det bemærkes i øvrigt, at der under retssagen alene er fremlagt fakturaer med et samlet momsbeløb på 388.446 kr.

H1 v/ A har fremlagt samarbejdsaftaler med nogle af underleverandørerne. Retten finder ikke, at disse kan godtgøre, at der er sket levering af momspligtige ydelser til virksomheden. Det bemærkes i den forbindelse, at samarbejdsaftalerne er upræcise, idet de blandt andet ikke beskriver leveringssted og omfang af ydelser, der skal leveres.

Det lægges desuden til grund, at de angivne underleverandører i 2014 har haft perioder med 0 ansatte eller ikke har haft en registrering af ansatte. En række af underleverandørerne har endvidere ikke angivet moms og A-indkomst i 2014. Samtlige underleverandører er efterfølgende opløst, herunder som følge af konkurs.

A har endelig ikke under hovedforhandlingen kunnet redegøre nærmere for forholdene.

Efter en samlet vurdering finder retten herefter ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse, hvorefter H1 v/ A blev nægtet fradrag for den angivne købsmoms.

Den omstændighed, at der måtte være sket pengeoverførsler fra H1 v/ As konto kan ikke føre til andet resultat, idet dette ikke i sig selv dokumenterer, at der er sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører, ligesom det af H1 v/ A i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat.

Skatteministeriet Departementets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Retten finder, at H1 v/ A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet. Disse fastsættes efter sagens værdi og beskaffenhed til 55.000 kr. til dækning af advokatudgift . Skatteministeriet Departementer er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1 v/A inden 14 dage betale 55.000 kr. til Skatteministeriet Departementet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.