Parter 

A

(advokat Henrik Haldbo)

mod

Skatteministeriet

(advokat Josefine Farver Kronborg)

Afgørelse truffet af byretsdommer 

Uffe Habekost Sørensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 20. december 2018.

Sagen angår den skattemæssige behandling af et beløb på 425.340 kr., som er medregnet i As personlige indkomst for 2012, herunder om beløbet skal anses for at være et lån eller løn.

Sagsøgeren, A, har fremsat påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Landsskatteretten, subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at hans personlige indkomst for 2012 nedsættes med 425.340 kr., mere subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at hans personlige indkomst for 2012 nedsættes med 305.340 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 21. september 2018 i sagen fremgår:

"… Sagsnr. 15-2963507

I afgørelsen har deltaget: IJ, IK og JK

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 07-08-2015

Cpr-nr.: 000000-0001

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
2011 Personlig indkomst Yderligere løn	340.403 kr.	0 kr.	0 kr.
2012 Personlig indkomst Yderligere løn	425.340 kr.	0 kr.	425.340 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig på et retsmøde over for Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Klageren har været direktør i G1 ApS fra den 14. april 2003 til den 23. november 2012 og fra den 22. juli 2013 til den 25. august 2014. Selskabet er stiftet den 19. marts 2003 af LK, som efter det oplyste er klagerens tidligere samlever. Gennem datterselskabet, G2 ApS, har klageren og hans tidligere samlever drevet en café. Der er afsagt konkursdekret over G1 ApS den 24. oktober 2014, og selskabet er den 8. marts 2016 tvangsopløst efter konkurs.

Det fremgår af årsrapporterne for G1 ApS for 2010-2012, at klageren har haft en mellemregning med selskabet. Der er ikke udarbejdet årsrapport for 2013.

Mellemregningen mellem klageren og selskabet har udgjort følgende:

2010	0 kr.
2011	340.403 kr.
2012	765.743 kr.

Ifølge R75 har klageren i 2011 haft en formue på 1.253 kr. som udelukkende har bestået af et bankindestående. Derudover har han modtaget pensionsudbetalinger på samlet 95.421 kr.

Ifølge R75 har klageren i 2012 haft en formue på 4.472 kr. som udelukkende har bestået af et bankindestående. Derudover har han modtaget pensionsudbetalinger på samlet 131.769 kr.

Ifølge R75 er der i 2012 beregnet ejendomsværdiskat af en ejendom i Y1-land tilhørende klageren. Beregningsgrundlaget er anført til 686.000 kr.

Der er efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i sagen fremlagt yderligere materiale.

Det er oplyst, at klageren ejer et sommerhus i Y1-land. Der er fremlagt købsaftale af 21. maj 2004, hvoraf fremgår, at købesummen for sommerhuset har været 725.000 SEKK. Det fremgår af udskrifter fra klagerens konto i F1-bank af 13. oktober 2011 og 15. januar 2012, at der har været en gæld i sommerhuset på 543.750 SEKK.

Der er desuden fremlagt vurdering af 20. januar 2014 foretaget af G3, hvor sommerhuset er vurderet til at have en handelsværdi på 1.450.000 SEKK. Det fremgår desuden af vurderingen, at den Y1-landske offentlige ejendomsvurdering fra 2014 udgjorde 677.000 SEKK (575.179 DKK). Der er fremlagt endnu en vurdering fra samme mægler af 18. maj 2018, hvor sommerhuset er vurderet til at have en handelsværdi i 2012 mellem 1.600.000 SEKK og 1.700.000 SEKK.

Det er oplyst, at klageren har pensionsmidler i F2-bank og F3-bank . Der er fremlagt mail af 7. marts 2018, hvoraf fremgår, at klageren pr. 1. januar 2011 har haft en ratepension på 131.414 DKK og en kapitalpension på 42.671 DKK i F2-bank. Der er fremlagt totaloversigt over klagerens pensionsdepoter i F2-bank pr. 28. december 2012, hvoraf fremgår, at det samlede depot i F2-bank udgjorde 241.986 kr.

Der er fremlagt udskrift fra F3-bank, hvor det fremgår, at klageren herudover har haft et pensionsdepot pr. 1. januar 2013 på 67.824 DKK.

Det er desuden oplyst, at klageren i 2015 har solgt en andel af sine anparter i G4 ApS, som han ejer indirekte gennem G5 ApS. G5 ApS og G4 ApS er stiftet henholdsvis den 30. april 8. 2015 og den 8. maj 2015. Der er fremlagt overdragelsesaftale af 5. maj 2015. Det fremgår af aftalen, at G5 ApS har solgt 50 % af anpartskapitalen til LM og ML for 2.800.000 kr.

Det er oplyst af klagerens repræsentant, at mellemregningen er nedbragt i 2013 ved aftale mellem klageren og hans tidligere samlever. Der er fremlagt aftale af 13. februar 2013 mellem klageren og hans tidligere samlever, der efter det oplyste er udarbejdet i forbindelse med parternes samlivsophævelse og vedrører opdeling af aktiver mv. mellem parterne. Det fremgår af aftalen, at klageren får overdraget alle anparterne i G1 ApS mod samtidig overdragelse af datterselskabsaktierne til hans tidligere samlever. Det fremgår desuden, at hans tidligere samlever skal overtage en gæld på 750.000 kr., som er optaget i F4-bank mod sikkerhed i anparterne i G2 ApS.

Der er fremlagt afslutningsbalance af 30. juni 2014 for G1 ApS, hvoraf fremgår at mellemregningen med klageren er nedbragt til 4.539 kr. Afslutningsbalancen er udskrevet den 11. marts 2015. SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 14. april 2015 og 7. juli 2015, mens afgørelsen er truffet den 7. august 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 340.403 kr. og 425.340 kr. for indkomstårene 2011 og 2012.

Som begrundelse, er anført:

"Lånet til dig har udviklet sig således:

2010 - saldo	0 kr.
2011 - saldo	340.403 kr.
2012 - saldo	765.743 kr.

                                       

                                        

                                        

SKAT har i skrivelse dateret den 18. marts 2015 bedt dig om at dokumentere indfrielse af restgælden på 765.743 kr. til selskabet, ligesom forholdet også har været drøftet i telefonsamtaler med dig den 12. februar 2015 og den 25. februar 2015. Dette har indtil nu været forgæves.

SKAT har flere gange bedt dig eller din revisor dokumentere, hvem der har fået udbetalt 150.000 kr. i B-indkomst jf. afslutningsbalance pr. 30. juni 2014 ligesom SKAT gerne vil have tilsendt afslutningsbalance for 2013. Dette har indtil nu været forgæves.

SKAT er herefter af den opfattelse, at du er almindelig indkomstskattepligtig af de 765.743 kr. hvoraf de 340.403 kr. beskattes i 2011 og de 425.340 kr. beskattes i 2012, efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c som løn til dig. Løn beskattes som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3.

SKAT er af den opfattelse, at du er omfattet af personkredsen nævnt i skattekontrollovens § 3 B, idet du har været kæreste med hovedanpartshaver samt boet sammen med hende i perioden fra den 28. juli 2006 til den l. december 2013.

Der henvises til RR.2014.08.0016 punkt 3 hvoraf blandt andet følgende fremgår: Kredsen af personer, som selskabet ikke må låne til, udvides yderligere, idet ægtefæller, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn og andre, der står aktionærer og ledelsesmedlemmer særligt nær, også vil være omfattet af aktionærlånsforbuddet. Særligt nærtstående vil typisk omfatte samlevere og søskende, men kan efter omstændighederne også omfatte andre, hvis lånet netop ydes som følge af relationer.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 kan SKAT ikke foretage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Da du er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3B, og der således i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Se også afgørelse fra Højesteret SKM2012.92.HR.

Derfor agter SKAT at forhøje din skattepligtige indkomst således:

Indkomståret 2011: Modtaget løn fra G1 ApS	340.403 kr.
Indkomståret 2012: Modtaget løn fra G1 ApS	425.340 kr.

1.5. SKATs endelige afgørelse

Af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2012 fremgår det, at der er et ulovligt lån til selskabets direktør A på 765.743 kr. hvoraf 120.000 kr. er afsat som skyldig løn.

SKAT har konstateret, at selskabet ikke har indberettet lønnen til eindkomst, hvorved beløbet aldrig er kommet med på din årsopgørelse.

SKAT har ved flere lejligheder bedt dig om at dokumentere påstanden om, at beløbet i alt væsentlighed er tilbagebetalt til selskabet. Ligeledes har SKAT bedt om at tå dokumenteret, hvem der har fået de 150.000 kr. i B-indkomst som er bogført i 2014 regnskabet, og om der er bogført tilsvarende beløb i regnskabsåret 2013.

SKAT har aldrig modtaget denne dokumentation.

Herfor er SKAT af den opfattelse, at du er almindelig indkomstskattepligtig af de hævede beløb på i alt 765.743 kr. fordelt med 340.403 kr. i 2011 og 425.340 i 2012 og at beløbene beskattes som lønindtægt for dig med ovenstående begrundelser. "

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst skal nedsættes med 340.403 kr. og 425.340 kr. for indkomståret 2011 og 2012.

Til støtte herfor, er gjort gældende:

"Det er dokumenteret via den vedlagte afslutningsbalance pr. 30/6 2014 for selskabet, at mellemværendet kun udgjorde 4.539, 11 kr. pr. 30. juni 2014. Endvidere er det dokumenteret via den vedlagte aftale indgået mellem LK og A, om opdeling af aktiver mv., at LK overtog 750.000 kr. af den i F4-bank optagne gæld. Det er derfor vores opfattelse, at det opståede mellemværende i al væsentlighed er indfriet via denne overførsel af gæld til privatregi. Endvidere har LK d. 1. oktober 2015 bekræftet, at hun har overtaget gælden til F4-banki forbindelse med den indgået aftale om bodeling.

Ved lov nr. 926 af 18. september 2012 er der indført beskatning af visse aktionærlån, der ydes fra og med den 14. august 2012. Aktionærlån, optaget før den 14. august 2012, er ikke omfattet af de nye regler. Det betyder imidlertid ikke, at et aktionærlån, der er optaget før den 14. august 2012 ikke kan blive udsat for beskatning. Efter gældende domstolspraksis kan et aktionærlån beskattes, hvis aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet eller stille betryggende sikkerhed. Bedømmelsen af hovedaktionærens "solvens" skal ske ud fra forholdene på lånetidspunktet. Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, uanset at aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikke tilbagebetales.

Det er derfor vores primære påstand, at A ikke skal beskattes af mellemværendet med selskabet G1 ApS, da det både anses for dokumenteret, at mellemværendet er indfriet, samt at der endvidere ikke ses at være hjemmel til at foretage en lønbeskatning heraf.

Det fremgår som anført ovenfor af en note til årsrapporten for 2012, at A har lånt 765.743 kr. af selskabet, hvoraf 120.000 kr. er afsat som skyldig løn. Under hensyntagen til det anførte i noten er det derfor vores SEKKundære påstand, at A ikke skal beskattes af noget beløb for indkomståret 2011 og kun beskattes af 120.000 kr. for indkomståret 2012."

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført:

"Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse, at lån, der er opstået ved, at direktøren løbende har hævet beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendes i skattemæssig henseende, når direktøren er solvent. Hvis det derimod efter en samlet bedømmelse af direktørens økonomiske forhold må antages, at direktøren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne anses for overgået til direktøren på hævetidspunktet som skattepligtig indkomst.

Skatteankestyrelsen anfører, at As formue opgjort på baggrund af R75 kan opgøres til henholdsvis 1.253 kr. i 2011 og 4.472 kr. i 2012. På dette grundlag anser Skatteankestyrelsen derfor ikke A for at være solvent, da hans formue baseret på oplysninger fra R75 ikke har haft en værdi, der kan modsvare gælden til selskabet, og han har efter Skatteankestyrelsens opfattelse herefter ikke været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne. Det er derfor Skatteankestyrelsens opfattelse, at hævningerne anses for tilgået A som yderligere løn.

Vi er ikke enige i, at A ikke var solvent på de angivne tidspunkter. Skatteankestyrelsen anfører, at de har opgjort As formue i 2011 og 2012 på baggrund af oplysninger, der fremgår af oplysninger fra hans R75. I de opgjorte formuer er derfor ikke taget højde for, at A ejede et sommerhus i Y1-land beliggende Y1-adresse i Y2-by. Sommerhuset blev købt i maj 2004 for 725.000 SEKK. (købsaftale vedlagt som bilag 1 ). I 2011 og 2012 var der en gæld i sommerhuset på 543.750 SEKK (Udskrifter fra F1-banken  vedlagt som bilag 2). A fik januar 2014 vurderet sommerhusets værdi til at være 1.450.000 kr. (kopi af salgsvurdering fra G3 vedlagt som bilag 3). I januar 2014 havde A derfor en friværdi i sommerhuset på cirka 1.000.000 SEKK. I beregningerne af As formue i henholdsvis 2011 og 2012 er der ikke taget højde for, at A derfor havde en væsentlig friværdi i sommerhuset, og alene af den grund var han derfor solvent og var derfor i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne.

Endvidere havde A i 2011 og 2012 et pensionsdepot i F2-bank på cirka 175.000 kr. (kopi af e-mail af 7. marts 2018 fra F2-bank er vedlagt som bilag 5) og et pensionsdepot i F3-Bank pension på cirka 70.000 kr. ultimo 2012 (kopi af depotregnskab fra F3-bank Pension er vedlagt som bilag 6). Disse er heller ikke medtaget i vurderingen af, om A var solvent på lånetidspunkterne.

Endelig er der i vurderingen af As solvens i 2011 og 2012 ikke taget højde for, at A havde værdier i virksomheden G4 ApS. Til illustration af virksomhedens værdi solgte A i 2015 via G5 ApS 50 % af anparterne i G4 ApS for 2.800.000 kr. (kopi af overdragelsesaftale vedlagt som bilag 4). G4 ApS havde således en samlet værdi på 5.600.000 kr. i 2015. I beregningerne af As formue i henholdsvis 2011 og 2012 er der heller ikke taget højde for, at A derfor havde en væsentlig værdi i virksomheden G4 ApS, og derfor også af denne grund var solvent på lånetidspunkterne.

Som anført af Skatteankestyrelsen skal bedømmelsen af hovedaktionærens solvens ske ud fra forholdene på lånetidspunktet. Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, uanset at aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikke tilbagebetales. Det er derfor vores opfattelse, at der med den nu fremlagte dokumentation er dokumenteret, at A var solvent på de angivne lånetidspunkter, og at der derfor ikke er hjemmel til at beskatte A.

Endvidere anfører Skatteankestyrelsen, at det ikke af den fremlagte aftale af 13. februar 2013 eller afslutningsbalance af 30. juni 2014 er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at mellemregningen efterfølgende er nedbragt ved den tidligere samlevers overtagelse af gælden. Det fremgår klart, at den tidligere fremsendte afslutningsbalance pr. 30/6-2014 for selskabet, at mellemværendet kun udgjorde 4.539, 11 kr. pr. 30. juni 2014. Endvidere er det dokumenteret via den vedlagte aftale indgået mellem LK og A, om opdeling af aktiver mv., at LK overtog 750.000 kr. af den i F4-bank optagne gæld.

Det er derfor vores opfattelse, at det opståede mellemværende i al væsentlighed er indfriet via denne overførsel af gæld til privatregi. Endvidere har LK d. 1. oktober 2015 bekræftet, at hun har overtaget gælden til F4-bank i forbindelse med den indgået aftale om bodeling. Vi er derfor heller ikke enig i, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at mellemregningen efterfølgende er nedbragt ved den tidligere samlevers overtagelse af gælden. Det er derfor fortsat vores påstand, at A ikke skal beskattes af mellemværendet med selskabet G1 ApS. Vi skal derfor bede Landsskatteretten om at revurdere Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse."

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

SKAT har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt "

Vedrørende indkomståret 2011 - forældelse

Skatteankestyrelsen indstiller, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 340.403 kr.

Som begrundelse anfører Skatteankestyrelsen, at klagerens ordinære ansættelsesfrist er overskredet for indkomståret 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Skatteankestyrelsen anfører endvidere, at klageren ikke er omfattet af den forlængede ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da klageren ikke kan anses for omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B.

SKAT Jura kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling for indkomståret 2011.

Vedrørende indkomståret 2012 - Hævninger på mellemregningskontoen

Skatteankestyrelsen indstiller, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med 425.340 kr.

Skatteankestyrelsens anfører som begrundelse, at klageren må anses for at have været solvent på lånetidspunkterne i 2012, idet klageren bl.a. har fremlagt dokumentation for at eje et sommerhus i Y1-land samt andre pensionsdepoter i F2-bank og F3-bank.

SKAT Jura er ikke enig heri. Det er SKATs opfattelse, at klageren var insolvent på lånetidspunktet.

SKAT Jura har følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

Efter praksis kan lån (optaget før 14. august 2012), der opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, alene anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det derimod må antages, at aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. Dette forudsætter dog, at aktionæren udfører arbejde for selskabet, og at det samlede vederlag kan anses for en rimelig aflønning, ellers må hævningerne betragtes som maskeret udbytte.

Det fremgår af retspraksis, at solvensbetragtningen kan overføres til tilfælde, hvor mellemværendet er opstået på baggrund af, at låntager har domineret selskabet på en sådan måde, og at der har været en sådan sammenblanding af låntagers og selskabets midler og interesser, at låntager reelt har haft en ejers råden over selskabet. Der henvises til SKM2009.523.BR

Henset til beløbenes størrelse, at selskabet var ejet af klagerens daværende kæreste og samlever samt det forhold, at klageren var enedirektør og havde optaget lån løbende over en årrække, er det SKAT Juras opfattelse, at klageren skal anses for at have haft en ejers råden over selskabet, jf. SKM2009.523.BR

Om hævningerne skal anses for at være overgået til klageren på hævetidspunktet som skattepligtig løn indkomst, jf. statsskattelovens § 4, skal herefter afgøres på baggrund af en konkret vurdering.

Ved skrivelse af 8. marts 2018 har klagerens repræsentant til støtte for påstanden om frifindelse redegjort for klagerens økonomi.

Det fremgår af bilag 1 benævnt "købsaftale", at klager i 2004 erhvervede et sommerhus i Y1-land for SEKK 725.000. Repræsentanten henviser herefter til bilag 3 benævnt "kopi af salgsvurdering fra G3", hvoraf fremgår, at markedsværdien af sommerhuset i 2014 udgjorde SEKK 1.450.000 (DKK 1.268.750) (Kurs = 87,5 pr. 31/12/2012 jf. F5-bank.dk)

SKAT Jura gør i anledning heraf opmærksom på, at ensidigt indhentede vurderingserklæringer ikke kan tillægges betydning for sagens bedømmelse, jf. bl.a. SKM2003.477.VLR.

I øvrigt vedrører værdiansættelsen indkomståret 2014, og kan derfor heller ikke af denne grund bruges som dokumentation for klagerens formueopgørelse i 2012.

Af bilag 3 fremgår en offentlig ejendomsvurdering fra 2014 "Taxeringsvärde" fastsat til SEKK  677.000 (DKK 575.179) (Kurs = 84,96 pr. 20/01/2014 jf. F5-bank.dk)

Vedrørende brug af den offentlige ejendomsvurdering har Højesterets i SKM2013.841.HR fastslået, er der efter administrativ praksis som udgangspunkt kan lægges vægt på den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, men skattemyndighederne er ikke bundet af denne vurdering, hvis den ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi ved salget.

Da hævningerne er sket i 2012, er det værdien af ejendommen i 2012, der skal lægges til grund ved solvensbedømmelsen.

Ifølge klagers R75 for 2012, var den offentlige ejendomsvurdering af sommerhuset i 2012 fastsat til DKK 686.000.

Når den af R75 fastsatte offentlige ejendomsvurdering i 2012 lægges til grund, udgør friværdien i ejendommen DKK 210.219, når realkreditlånet, der fremgår af bilag 2 benævnt "udskrifter fra F1-bank", er blevet fratrukket. (DKK 686.000 Offentlig ejendomsvurdering - DKK 475.481 Gæld i ejendommen = SEKK 543.750 kurs = 87,5)

Klageren repræsentant henviser desuden til bilag 5 benævnt "Kopi af email af 7. marts 2018 fra F2-bank" og bilag 6 benævnt "kopi af depotregnskab fra F3-Bank Pension", hvoraf fremgår, at klageren ultimo 2012 havde et beløbsmæssigt indestående i F3-Bank pension på DKK 67.824 samt primo 2011 DKK 174.085 i et pensionsdepot i F2-bank.

Oplysningerne om pensionsdepotet i F2-bank værdi primo 2011 kan ikke bruges som dokumentation for klagerens formueopgørelse i 2012.

Det er SKATs opfattelse, at det vil være en formsag for klager at indhente en evt. depotoversigt for 2012.

Derudover bemærkes, at klageren ikke kan hæve pensionsmidlerne i F3-Bank pension, uden at blive beskattet af udbetalingerne. Såfremt det lægges til grund, at klageren beskattes med 40 pct. af hævninger, udgør nettobeløbet DKK 40.695.

Endeligt anfører klagerens repræsentant, at der tillige skal tages højde for, at klageren havde værdier i virksomheden G4 ApS, og der henvises som illustration for virksomheds værdi til bilag 4 benævnt "kopi af overdragelsesaftale".

Hertil bemærkes, at det påhviler klageren at dokumentere i henhold til skattekontrollovens § 1, at han havde yderligere værdier, der skal indregnes i 2012. En overdragelsesaftalen fra 2015 er ikke dokumentation for, at klageren havde en formue i virksomheden i 2012, og derfor er en evt. værdi heraf irrelevant for solvensbedømmelsen på hævetidspunktet i 2012. Af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår desuden, at G4 ApS har startdato d. 8 maj. 2015.

Dertil kommer, at SKAT gentagende gange har bedt om selskabets bogføringsmateriale, der kan dokumentere klagerens påstand om, at mellemværendet er indfriet.

Klagerens forklaring om, at mellemværendet i al væsentlighed er indfriet via LKs overtagelses af gæld til privat regi, bestrides at have forbindelse til klagerens eget mellemværendet med selskabet. Hvis mellemværende i denne forbindelse skulle være indfriet skyldes dette, at LK selv indfrier mellemværendet, og at der derfor er tale om en gaveoverførsel fra LK til klageren.

På det foreliggende grundlag, kan klagerens formue umiddelbart opgøres til:

År: 2012  R75 Friværdi i sommerhus: Indeståender i pensionsdepot:  I alt

DKK 4.472 210.219  40.695  255.386

Af årsrapporten for regnskabsåret 2012 fremgår, at klageren ved afslutning af indkomståret 2011 havde et mellemværende, der isoleret set udgjorde DKK 340.403 i selskabets favør. Hertil kommer, at klageren mellemregning med selskabet ved afslutning af indkomståret 2012 udgjorde DKK 765.743, dvs. en samlet hævning i 2012 på DKK 425.340.

Det skal videre tages i betragtning, at klageren ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for, at der faktisk er indgået låneaftaler mellem selskabet og klageren. Henset til mellemværendets samlede størrelse, er dette i sig selv usædvanligt, og må derfor i alle andre tilfælde anses for tvivlsomt, om et sådan type låneforhold ville kunne etableres mellem uafhængige parter.

Ovenstående opgørelse viser med tydelighed, at klagerens økonomiske forhold på lånetidspunktet ikke gør ham i stand til indfri hævningerne i 2012 på DKK 425.340. Henset til klagerens økonomiske formueforhold, herunder at klageren har andre gældsforpligtelser, og at klageren samtidig skal have plads til et rimeligt privatforbrug, kan klageren derfor ikke anses for at have været solvent på hævetidspunktet, og SKAT afgørelse skal derfor fastholdes.

Klageren er derfor skattepligtig af beløbet på hævetidspunktet i henhold til statsskattelovens § 4.

Det bemærkes, at såfremt klageren kunne anses for solvent på lånetidspunktet - hvilket ikke er tilfældet - er klageren fortsat skattepligtig efter statsskattelovens § 4, af de DKK 120.000, der jf. note 8 i årsrapporten for 2012, fremgår som skyldig løn."

Til det på retsmødet fremlagte prisindeks vedrørende priserne på Y1-landske fritidshuse anførte Skattestyrelsen, at de ikke på det foreliggende grundlag kunne forholde sig til prisindekset, som repræsentanten henviste til. Skattestyrelsen var fortsat af den opfattelse, at klageren var insolvent i indkomståret 2012, når klagerens lån blev sammenholdt med klagerens øvrige formueforhold.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentantens har til SKATs udtalelse anført:

"Indledningsvis skal vi anføre, at vi er enige i Skatteankestyrelsens nye fremsendte forslag til afgørelse hvor SKA Ts afgørelse indstilles ændret for begge indkomstår (2011 og 2012) således, at As personlige indkomst nedsættes med henholdsvis 340.403 kr. for indkomståret 2011 og 425.340 kr. for indkomståret 2012, da Skatteankestyrelsen efter vores indsendelse af yderligere materiale vurderer, at A var solvent i 2012.

SKAT anfører imidlertid i deres udtalelse, at de ikke er enige i, at A var solvent i 2012, da de bl.a. anfører, at det fremsendte bi- lag 3 i vores brev af 8. marts 2018 vedrører en værdiansættelse af sommerhuset i 2014, og at det derfor ikke kan bruges som dokumentation for As formueopgørelse for 2012. Vi har derfor fået en tilsvarende vurdering for 2012. Denne vedlægges som bilag 1. Som det fremgår af bilaget, vurderes ejendommens værdi i 2012 at ligge mellem 1.600.000 SEKK og 1.700.000 SEKK. Dette understøtter yderligere, at der i beregningerne af As formue i 2012 ikke er taget højde for, at A havde en væsentlig friværdi i sommerhuset, og alene af den grund var han derfor solvent og var derfor i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne.

Endvidere anfører SKAT, at det af det i vores brev af 8. marts 2018 vedlagte bilag 5 fremgår, at A havde et pensionsdepot i F2-bank på cirka 175.000 kr. pr. 1. januar 2011, og at dette ikke kan bruges som dokumentation for As formueopgørelse i 2012. Vi vedlægger derfor som bilag 2 en årsoversigt pr. 28. december 2012, der viser, at pensionsdepotet udgjorde 241.986,20 kr.

Det er derfor fortsat vores påstand, at A ikke skal beskattes af mellemværendet med selskabet G1 ApS."

Repræsentanten fremlagde på retsmødet udskrift af et prisindeks, som var udarbejdet af de Y1-landske myndigheder og viste de gennemsnitlige stigninger for fritidshuse i Y1-land. Når købstidspunkt og -pris for sommerhuset blev sammenholdt med prisindekset ville handelsværdien for sommerhuset i 2012 svarer til vurderingerne fra de Y1-landske ejendomsmæglere, som var blevet fremlagt i sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT har fremsendt agterskrivelse til klageren for indkomstårene 2011 og 2012 den 14. april 2015 og 7. juli 2015 og har truffet endelig afgørelse om ændring af skatteansættelserne den 7. august 2015. Dermed er den ordinære ansættelsesfrist overskredet for indkomståret 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Idet klageren ikke anses for omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B, er ansættelsen ikke omfattet af den forlængede ordinære frist i skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3 B.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 340.403 kr.

Indkomståret 2012

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Lån, som er opstået ved, at direktøren løbende har hævet beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendes i skattemæssig henseende, når direktøren er solvent. Hvis det derimod efter en samlet bedømmelse af direktørens økonomiske forhold må antages, at direktøren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne anses for overgået til direktøren på hævetidspunktet som skattepligtig indkomst.

Der er på mellemregningen mellem klageren og G1 ApS foretaget hævninger i indkomstårene 2012, der er bogført som lån i selskabets årsrapporter. Hævningerne anses derfor som udgangspunkt som et lån. Der er lånt 425.340 kr. i 2012.

Klagerens formue er af SKAT opgjort til 255.386 kr. for indkomståret 2012 på baggrund af R75 og den seneste offentlige ejendomsvurdering for det Y1-landske sommerhus. Det bemærkes vedrørende sommerhuset, at den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt anvendes ved værdiansættelsen. Der anses ikke at foreligge omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. De af klageren ensidigt indhentede erklæringer kan ikke tillægges afgørende vægt. SKATs opgørelse af klagerens formue tiltrædes herefter.

Klagerens formue har herefter ikke haft en værdi, der kan modsvare gælden til selskabet. Klageren anses ikke at have været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne i indkomståret 2012.

Det er heller ikke med den fremlagte aftale af 13. februar 2013 eller afslutningsbalance af 30. juni 2014 dokumenteret eller tilstrækkelige sandsynliggjort, at klageren var i stand til at indfri gælden. Der er henset til, at dokumenterne ikke dokumenterer, at mellemregningen efterfølgende er nedbragt ved den tidligere samlevers overtagelse af gælden, idet det ikke fremgår af aftalen, hvilken gæld, der er er overtaget af den tidligere samlever. Vedrørende afslutningsbalancen er der henset til, at det ikke fremgår af balancen, hvordan mellemregningen er nedbragt.

Hævningerne anses herefter for tilgået klageren som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4.

SKATs afgørelse for indkomståret 2012 stadfæstes.

…"

I aftalen af 13. februar 2013 mellem LK (LK) og A er anført:

"…

Mellem A og LK, som er samlevende og begge boende Y2-adresse, Y1-by K. har d.d. indgået følgende aftale

I forbindelse med rekonstruktion af parternes virksomhed, som er under stort økonomisk pres, er parterne blevet enige om at opdele aktiverne som følger.

Værdien af de enkelte aktiver vurderes ikke som overstigende den på disse aktiver hvilende gæld.

LK er tinglyst adkomsthaver til Ejendommen Y2-adresse, Dk-Y1-by IC ("Ejendommen"). Parterne er enige om, at A eller en af ham anvist køber kan erhverve Ejendommen for en kontant købesum stor DKK 5.300,000 (danske kroner fem millioner tre hundrede tusinde 00/100) Købesummen kan berigtiges ved overtagelse af eksisterende hæftelser. Der udarbejdes ikke refusionsopgørelse.

LK er ejer af samtlige anparter i selskabet G1 ApS (CVR. nr. ... 11) nom. DKK 125.000 ("Holdingselskabet")

Holdingselskabet ejer 100% af anpartskapitalen i G2 ApS (CVR. nr. ... 12 ("G2 ApS") som gennem dette driftsselskab driver cafeen "G1 ApS" fra adressen Y3-adresse, Y1-by.

LK overdrager samtlige anparter i Holdingselskabet til A for DKK 1,00 (en krone) mod Holdingselskabet samtidige overdragelse af G2 ApS til LK mod betaling af DKK 1,00 (en krone) begge parter er bekendt med selskabernes økonomiske status-.

LK beholder rettighederne til G1 ApS i Danmark.

A overtager bil med tilhørende billån.

LK private tilgodehavende hos A kr. 297.441 kvitteres mod betaling af 1,00 (en krone)

LK overtager DKK 750.000 kroner (syvhundredefemtitusinde) af den i F4-bank optagne gæld mod sikkerhed I anparterne i G2 ApS.

Det er en betingelse for nærværende aftale at F4-bank acceptere aftalen med en finansiering af DKK 750.000 på rimelige vilkår. …"

I en mail af 17. marts 2015 fra advokat NJ, R1, til MN, SKAT, er anført følgende vedrørende G1 ApS under konkurs:

"…

Som kurator i ovennævnte konkursbo skal jeg vende tilbage overfor Dem i anledning af telefonisk henvendelse den 25. februar 2015.

De har forespurgt til spørgsmål om mellemregning i selskabet med virksomhedsdeltager. Denne er anført i seneste aflagte årsrapport, 2012, med kr. 765.743.

Jeg har været i forbindelse med selskabets tidligere revisor, som oplyser, at mellemregningen er udlignet. Dette skulle fremgå af balance fra selskabet pr. 30. juni 2014, som jeg sender vedhæftet til orientering. Revisor henviser til Konto ...1.

Revisor har henvist til, at saldoen herpå pr. 30. juni 2014 andrager kr. 4.539,11 i selskabsdeltagerens favør.

Jeg er ikke i besiddelse af yderligere oplysninger, og jeg er heller ikke i besiddelse af indfrielseskvitteringer eller andet.

…"

I en mail 26. maj 2015 fra MN , SKAT, til statsautoriseret revisor NK, R2, er anført følgende:

"…

Jeg ønsker at få tilsendt følgende vedr. G1 ApS:

…

Endvidere ønskes:

…

Kopi af mellemregningskonto fra den 1. januar 2010 til og med ultimo 2014 på følgende konti:

Mellemregning med: LK, A, G6, Personalelån, TRC og G5 ApS.

…"

I en mail af 9. juni 2015 fra MK, R3, til MN, SKAT, er anført følgende vedrørende blandt andet G1 ApS:

"…

Jeg skrive gerne til dig igen, ovennævnte selskaber er under konkurs og varetages af Advokat NJ R1, vi har intet med A at gøre mere, har er smidt ud som kunde herfra, alt bilags materiale, og øvrigt regnskabs materiale

Balance, kontospecifikationer, bogføringsjournaler har A modtaget.

Såfremt SKAT ønsker at vi skal genudskrive, balancer, kontospecifikationer, fra vores backup, må du kontakte Advokat NJ, vi kan ikke udlevere materiale eller påbegynde opgaver uden hans godkendelse.

…"

I SKATs afgørelse af 7. august 2015 er anført:

"…

Den 12. februar 2015 har selskabets anpartshaver i telefonsamtale oplyst, at hun i en periode havde været kæreste med dig. Derfor var hun blevet hovedanpartshaver i selskabet. Hun oplyste, at hun aldrig havde deltaget i den daglige drift, i hvert fald ikke nævneværdig. At det var dig der stod for virksomheden. Hun oplyste endvidere, at hun ikke var klar over, at selskabet havde ovenstående tilgodehavende, og kunne intet sige omkring dette.

SKAT har konstateret, at I har haft samme folkeregisteradresse i perioden fra den 28. juli 2006 til den 1. december 2013 hvor LK er fraflyttet adressen Y2-adresse.

…"

Der er under retssagen foretaget syn og skøn vedrørende værdien af As sommerhus i Y1-land. Det fremgår af erklæring af 19. november 2019, at skønsmanden har vurderet, at sommerhuset i 2012 havde en markedsværdi på 1.550.000 SEKK +/- 5 pct., og at der fra dette beløb skal trækkes udgifter til mægler mv. på i alt ca. 80.000 SEKK.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er autodidakt. Han har siden 1970’erne beskæftiget sig meget med kaffe og te. Han har desuden beskæftiget sig med import af italienske fødevarer.

LK var hans kæreste og samlever i en periode på omkring otte år fra 2005 og frem. Han har i dag ikke nogen kontakt med hende.

G1 ApS hed i 2008 G7 APS, og selskabet var på det tidspunkt ejet af G8 ApS, der var et selskab, som han ejede. Det fremgår af årsrapporten for G1 ApS for 2009, at selskabet var ejet af LK. Årsagen til ejerskiftet var udelukkende store økonomiske problemer med F6-bank, hvor han havde haft nogle investeringer. Det var under finanskrisen. På baggrund af råd fra hans daværende advokat blev det besluttet at sikre aktiverne ved at overdrage selskabet til LK. I G1 ApS har der fra 2009 og frem primært været drift i form af salg af te og kaffe samt to-tre cafeer. Driften i selskabet har således omfattet G4 ApS, som har ligget på Y1-sted, i Y2-sted, på Y3-sted og ved Y4-sted. Selskabets udgifter til løn var lavere i 2010 og 2012, fordi omkring 70 pct. af driften af G4 ApSi Y2-sted i disse to år blev overtaget af LN. Han stod ikke selv og lavede kaffe i cafeerne. Han var der højst to gange om måneden i kort tid. Han havde mange andre ting at se til, herunder opstart af G2 ApS  i Y2-land.

LK var meget dygtig til og involveret i regnskab og bogholderi. Hun tog sig af det praktiske med hensyn til penge i G1 ApS. Han havde fra starten indrømmet, at det ikke var hans stærke side. Han tog sig af den kreative del, herunder markedsføring og indretning. Han har dog som direktør skrevet under på regnskaber, når revisoren har bedt ham om det.

LK tog sig af bogføring og havde kontakten til MK, der var hendes ven og fungerede som revisor for selskabet. MK påstod, at han var revisor, men det var han ikke. MK bad derfor KN om at skrive under på årsrapporter. LK afleverede månedsvis selskabets bogføringsmateriale til MK, der således havde dette materiale. A har aldrig modtaget bogføringsmaterialet fra MK. Revisor JN modtog nogle ringbind med bogføring, men kunne se, at der flere steder var taget bilag og sider ud. På et tidspunkt opdagede A, at der foregik nogle underlige ting, herunder at MK drænede hans konto i F7-bank og lavede odiøse faktureringer. A har efterfølgende vundet to sager mod MK. Det fremgår af årsrapporten for 2011 for G1 ApS, at A havde lånt omkring 340.000 kr. af selskabet, og at lånet var forrentet.

Det fremgår desuden af årsrapporten for 2012, at han modtog yderligere omkring 425.000 kr. fra selskabet. En del af pengene gik dog til LK og ikke til ham. Han tilegnede sig penge fra selskabet ved at tage penge kontant i kassen. Selskabet har desuden betalt regninger for ham. Selskabet har således betalt leveomkostninger for ham, herunder restaurantbesøg, samt udgifter vedrørende hans rejse til Y2-land. Han havde til hensigt at betale pengene tilbage inden årets udgang. Han havde mulighed for at betale pengene tilbage, idet han ejede blandt andet aktier og kunstværker. Han betragtede pengene som et lån. Pengene havde på intet tidspunkt karakter af løn. Han har ingen anelse om, hvor mange penge han tog.

Han indgik ikke en skriftlig låneaftale med selskabet. Der forelå kun en verbal aftale. Der blev ikke indgået en aftale om rentebetaling. Han spekulerede ikke over renter. I hans selvangivelse for 2012 har han selvangivet udgifter til renter af en mellemregning med selskabet. Han betalte ikke disse renter. Han havde indkomst ud over det, som han modtog fra selskabet, idet han modtog royalty fra blandt andet Y2-land. Desuden havde han formue.

I selskabets årsrapport for 2012 står der, at 120.000 kr. er afsat som skyldig løn til ham. Han så ikke årsrapporten, da de blev udarbejdet. Han kan ikke svare på, hvorfor der står, at beløbet er afsat som løn. Han har aldrig fået 120.000 kr. som løn fra selskabet. Han har heller ikke modtaget 150.000 kr. i B-indkomst fra selskabet.

LK erstattede ham som direktør i G1 ApS den 23. november 2012. Da han kom hjem fra sin rejse til Y2-land, opdagede han, at LK selv havde foretaget denne ændring. Det skete på et tidspunkt, hvor det knagede i deres forhold.

Han indgik den 13. februar 2013 en aftale med LK. Med aftalen prøvede de at finde frem til en løsning, hvor de begge kunne overleve. Baggrunden for aftalen var, at han opdagede, at LK tilegnede sig penge og værdigenstande. De havde desuden et problem, fordi LK var meget jaloux på ham, herunder i forbindelse med interviews med journalister. Det hele gik galt i deres forhold. De blev enige om, at de måtte afslutte forholdet. Da hun havde råderet over det hele, prøvede han at appellere til hendes samvittighed.

Aftalen af 13. februar 2013 blev udfærdiget af advokat OJ. Med aftalen fik LK G2 ApS for 1 kr., og han overtog G1 ApS for 1 kr. LK overtog desuden en bankgæld. Samtidig overtog hun selskabets fordring mod ham, og de slog derefter en streg over denne fordring. Aftalen indebar således, at LK fik G2 ApS, som havde kostet ham 7-8 mio. kr. at etablere, og at de herefter ikke skyldte hinanden noget.

Selvom der i aftalen ikke direkte står, at hun overtog selskabets fordring mod ham, så opfattede han det sådan, hvilket svarer til den samtale, de havde på advokat OJs kontor. Men der mangler åbenbart nogle sætninger i aftalen. Hverken LK eller selskabets konkursbo har efterfølgende bedt ham om at indfri fordringen. Han gjorde ikke noget for at sikre sig, at LK ikke senere skulle kræve fordringen indfriet. Han troede ikke, at det var et problem. Det skyldes måske sløseri, at han først den 22. juli 2013 erstattede LK som direktør i G1 ApS.

I afslutningsbalance pr. 30. juni 2014 er hans mellemregning med selskabet angivet til 4.539,11 kr. Afslutningsbalancen er lavet af MK, som havde selskabets bilag. Han går ud fra, at LK har nedbragt mellemregningen. LK overtog som nævnt selskabets fordring mod ham, og det lå i aftalen af 13. februar 2013, at LK og han ikke længere skyldte hinanden noget.

SKAT citerer LK for at have sagt, at hun ikke i nævneværdigt omfang har deltaget i den daglige drift af selskabet, og at hun ikke var klar over, at selskabet havde et tilgodehavende hos ham. LK har talt usandt over for SKAT. Han tror, at hun har frygtet, at man vil drage hende til ansvar for ting, der er gået galt i firmaet.

Det har fra starten været hans opfattelse, at skattesagen handlede om, hvorvidt han var solvent. Hvis skattemyndighederne fra starten havde sagt, at sagen handlede om, hvorvidt der var tale om lån eller løn, tror han, at han ville have haft bedre mulighed for at bevise, at der var tale om et lån.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Påstande:

Principalt:

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Landsskatteretten.

Subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med kr. 425.340.

Mere subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med kr. 305.340.

Anbringender

Hjemvisning

Til støtte for den principale påstand om hjemvisning gøres det gældende, at sagen for Landsskatteretten først og fremmest handlede om, hvorvidt A var solvent, da han modtog udbetalingen fra G1 ApS, hvilket A under nærværende sag har dokumenteret, var tilfældet.

For byretten handler sagen således nu om, hvorvidt A har modtaget et lån fra G1 ApS, samt hvordan lånet er opstået og hvorvidt lånet er nedbragt. Dette var ikke temaet for sagen i Landsskatteretten. Landsskatteretten bør derfor få mulighed for at tage stilling til dette spørgsmål, hvorfor sagen bør hjemvises.

Hvis ikke A får medhold i den principale påstand om hjemvisning, gøres følgende gældende til støtte for de nedlagte subsidiære påstande:

Solvens

Det gøres gældende, at de beløb, G1 ApS har udbetalt til A i 2011 og 2012 på i alt kr. 765.743 udgør et lån.

Det gøres gældende, at A var solvent på tidspunktet for modtagelsen af låneudbetalingerne i 2011 og 2012, og at han dermed var i stand til at tilbagebetale lånene. På den baggrund skal A ikke beskattes af lånene på udbetalingstidspunktet.

Til støtte for at A var solvent gøres det gældende, at han, udover en værdi af pensionsdepot på kr. 145.190 og bankindeståender på kr. 4.472, havde friværdi i sin ejendom i Y1-land.

Det fremgår af den fremlagte skønserklæring udarbejdet af fastighetsmäklare ON, at As sommerhus i Y1-land i 2012 havde en realistisk markedsværdi på SEKK 1.550.000 +/- 5%. Fra dette beløb skal trække sædvanlige mægleromkostninger ved salg af huset på ca. SEKK 70.000 og øvrige udgifter på ca. SEKK 10.000.

Det fremgår af sagsfremstillingen i den som bilag 1 fremlagte afgørelse fra Landsskatteretten, at A i 2012 havde en gæld i sommerhuset på SEKK 543.750. Dermed udgjorde friværdien af sommerhuset i 2012, jf. vurderingen, ca. SEKK 926.250, hvilket med en kurs SEKK/DKK pr. 31/12 2012 på 87,5 (jf. side 7 midt i Landsskatterettens afgørelse) svarede til DKK 810.468,75.

SKAT har opgjort As formue i 2012 til DKK 255.386, jf. side 8 i Landsskatterettens afgørelse. I dette beløb indgår friværdien af sommerhuset med kr. 210.219. Formuen kan således forhøjes med ca. DKK 600.000, jf. ovenstående. Dermed udgjorde As formue i 2012, når der bortses fra lånet fra G1 ApS, ca. DKK 855.385.

As mellemregning med G1 ApS udgjorde i efteråret 2012 DKK 765.743. Dermed var A utvivlsomt solvent ved afslutningen af indkomståret 2012.

Sagsøger forstår Skatteministeriets duplik således, at SKAT ikke længere bestrider dette, og at det således kan lægges til grund, at A var solvent ved udgangen af 2012.

Det svarer til, hvad A hele tiden har gjort gældende, og det fremgår således også af Landsskatterettens afgørelse, at A i Landsskatteretten havde fremlagt 2 mæglervurderinger, som viste, at værdien af sommerhuset i 2012 lå mellem SEKK 1,6 og 1,7 mio. Landsskatteretten valgte imidlertid i sin afgørelse, jf. side 10, tredjesidste afsnit, at se bort fra disse erklæringer som ensidigt indhentede.

Indfrielse af As gæld til gæld G1 ApS

Det bemærkes at As lån hos G1 ApS ikke var et ulovligt aktionærlån omfattet af ligningslovens S 16E, idet A ikke var en fysisk person med bestemmende indflydelse i G1 ApS, jf. ligningslovens S 2, idet G1 ApS var ejet af As samlever, LK.

LK skal ikke betragtes som nærtstående til A i skatteretlig forstand, jf. at LK, jf. ligningslovens 5 16H, stk. 6, og S 33 i den daværende skattekontrollov hverken var As ægtefælle, forælder, bedsteforælder, barn, barnebarn, disses ægtefæller eller dødsbo efter de nævnte personer.

Det gøres principalt gældende, at LK, jf. den som bilag 4 fremlagte aftale mellem hende og A, har overtaget G1 ApS' tilgodehavende hos A i forbindelse med, at hun overtog anparterne i G2 ApS. Modstykket hertil var, at hun samtidig overtog G1 ApS' gæld til F4-bankpå kr. 750.000, dvs. svarende nogenlunde til selskabets fordring på A. Det gøres gældende, at det tilgodehavende hos A, som LK overtog, efterfølgende er indfriet, i forbindelse med at A og LK ophævede samlivet. Det bemærkes at kurator i G1 ApS har været af samme opfattelse, idet kurator ikke har forsøgt at inddrive et tilgodehavende hos A.

Subsidiært gøres det gældende, at den fordring imod A, som LK har overtaget, er gældseftergivet, og at A i så fald maksimalt skal betale en afgift på 15 % af den del af den eftergivne gæld, som oversteg et bundfradrag på kr. 58.700, idet A på tidspunktet for gældseftergivelsen havde været samlevende med LK i en periode på mere end 2 år.

Uanset om retten måtte finde at LK har overtaget G1 ApS' fordring på A eller ej gøres det gældende, at As gæld til G1 ApS er indfriet, eller i hvert fald nedbragt til kr. 4.539,11. Dette fremgår af den som bilag 5 fremlagte afslutningsbalance for G1 ApS, som viser at selskabets tilgodehavende hos A pr. 30/6 2014 kun udgjorde kr. 4.539,11. Det bemærkes at afslutningsbalancen ikke, som anført i duplikken, er udarbejdet af As egen revisor, men af selskabets revisor, MK.

Det gøres følgelig gældende, at A heller ikke på et tidspunkt der ligger efter udbetalingen i 2012 skal beskattes af det beløb, han har modtaget fra G1 ApS i 2012, idet gælden efterfølgende er indfriet. Subsidiært gøres det gældende, at A alene skal beskattes af et beløb på kr. 4.539,11, jf. afslutningsbalancen.

Skatteankestyrelsen har for Landsskatteretten gjort gældende, at A i 2012 som minimum skal beskattes af et beløb som løn på kr. 120.000, jf. at det i G1 ApS' årsrapport for 2012 fremgik, at der var et ulovligt lån til selskabets direktør A på kr. 765.743, hvoraf kr. 120.000 var afsat som skyldig løn.

Hertil bemærkes, at det af de som bilag 9-12 fremlagte skatteoplysninger for 2012-2015 fremgår, at A ikke på noget tidspunkt i disse år har modtaget løn fra G1 ApS. Det er muligt at A har haft et løntilgodehavende hos selskabet, men dette tilgodehavende er aldrig udbetalt. Det fastholdes derfor, at der har været tale om et lån, og at dette lån er indfriet.

Til støtte for den mest subsidiære påstand gøres det gældende, at A maksimalt skal beskattes af en yderligere løn på kr. 120.000 i 2012, svarende til det beløb, som i årsrapporten for G1 ApS for 2012 er omtalt som skyldig løn til A.

Bevisbyrde

As skattesag har i Landsskatteretten først og fremmest handlet om, hvorvidt A var solvent, da han modtog udbetalingen fra G1 ApS. Det fremgår således bl.a. af SKAT 's udtalelse, refereret på side 6 og frem i Landsskatterettens afgørelse, at SKAT bruger 3 sider på at argumentere for, at A ikke var i stand til at indfri hævningerne i selskabet, fordi SKAT mente, at der kun var en friværdi i sommerhuset på kr. 210.219. Der anføres således intet i SKAT's bemærkninger til Landsskatteretten om, at der ikke reelt var tale om et lån, eller at lånet ikke senere er udlignet, således som det nu anføres af Skatteministeriet.

Tilsvarende lægger Landsretten i sin afgørelse, jf. side 10, næstsidste afsnit, alene vægt på, at As formue ikke har haft en værdi, der kunne modsvare gælden til selskabet, og at han derfor ikke har været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne i indkomståret 2012.

I og med at det under denne retssag er dokumenteret, at A var solvent, da han modtog udbetalingerne fra selskabet, har Skatteministeriet under denne sag ændret argumentationen og gør nu gældende, at der ikke var tale om et lån, ligesom Skatteministeriet har anmodet om yderligere dokumentation for, at lånet senere er udlignet. Skatteministeriet er i den forbindelse i duplikken fremkommet med en lang række provokationer vedrørende fremlæggelse af låneaftale, dokumentation for betaling af renter, dokumentation for underliggende regnskabs- og bilagsmateriale vedrørende den som bilag 5 fremlagte balance etc.

Der er tale om et lån, A modtog i 2012, dvs. for over 8 år siden, fra et selskab, som gik konkurs den 24/10 2014, og hvor konkursbehandlingen blev afsluttet den 8/3 2016.

A er ikke længere i besiddelse af den dokumentation, som Skatteministeriet efterspørger, og han har heller ikke haft grund til at fremskaffe eller gemme denne dokumentation, idet det har været As opfattelse, sådan som SKAT har ført sagen i Landsskatteretten, at det var tilstrækkeligt for ham at dokumentere, at han var solvent, da han modtog lånet, hvilket kunne ske gennem syn og skøn på sommerhuset, sådan som det er sket under den verserende sag.

A har rettet henvendelse til tidligere kurator i G1 ApS, advokat NJ, og forespurgt, om NJ lå inde med de fremprovokerede oplysninger.

Som bilag 25 er fremlagt svar fra NJ, hvoraf det fremgår, at han ikke længere ligger inde med den pågældende dokumentation.

Det er således ikke muligt for A at opfylde de stillede provokationer. Det skal imidlertid ikke komme A bevismæssigt til skade, idet det udelukkende er pga. SKAT's forhold, at dokumentationen ikke tidligere er fremskaffet.

På den baggrund må bevisbyrden vende, og A må således, med den dokumentation, der er fremlagt, anses for at have løftet sin bevisbyrde for at hans gæld til G1 ApS er indfriet, med mindre Skatteministeriet kan fremlægge dokumentation for at gælden ikke er indfriet, dvs. at Skatteministeriet kan dokumentere at den som bilag 5 fremlagte afslutningsbalance for selskabet er forkert. Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

1. SKATTEMINISTERIETS PÅSTAND

Frifindelse.

2. SAGENS TEMA OG FAKTUM

Sagen handler om, hvorvidt et beløb på i alt 425.340 kr., som sagsøgeren har modtaget fra selskabet G1 ApS i indkomståret 2012, skal anses som et lån eller som løn. Afgørende herfor er, om der reelt er tale om et tilbagebetalingspligtigt lån, herunder hvorvidt sagsøgeren på tidspunktet for mellemværendets opståen havde til hensigt at tilbagebetale lånet.

Sagsøgeren var direktør for selskabet G1 ApS (CVR-nr. ...11 ) i perioden fra den 14. april 2003 og til den 23. november 2012 og igen fra den 22. juli 2013 og frem til den 25. august 2014, hvor anmodning om opløsning af selskabet blev sendt til Sø- og Handelsretten på grund af manglende indsendelse af årsrapport for 2013, jf. bilag 1, side 1, og udskrift af CVR-registret, bilag A, side 2-3, og side 7.

Anparterne i G1 ApS var i det omhandlede indkomstår, 2012, ejet af sagsøgerens daværende samlever LK (bilag 3, side 14, og stævningen, side 2, næstsidste afsnit).

Det fremgår af de reviderede årsrapporter for G1 ApS, at selskabet i perioden 2011-2012 oparbejdede et tilgodehavende hos sagsøgeren på i alt 765.743 kr. (bilag 3, side 10).

I 2011 havde selskabet således et tilgodehavende hos sagsøgeren på 340.403 kr., og det fremgår af note 12 til årsrapporten, at: "Direktør A har lånt kr. 340.403 af selskabet. Lånet er forrentet", jf. bilag 2, side 8, og side 12-13.

I 2012 voksede tilgodehavendet med 425.340 kr., således at det samlede tilgodehavende ved årets udgang udgjorde 765.743 kr. Det fremgår af note 7 til årsrapporten (bilag 3, side 14), at:

"Direktør A har lånt kr. 765.743 af selskabet, hvoraf 120.000 er afsat som skyldig løn og vedrører hævninger 15/8 - 31/12 - 2012 Lånet er forrentet med 9,45 % p.a." (min understregning)

Ifølge årsregnskabet for 2012 blev lånet forrentet med 9,45% p.a. (bilag 3, side 14). Det fremgår af sagsøgerens personlige skatteoplysninger (R75), at han i 2012 har selvangivet renteudgifter til "anden gæld" på i alt kr. 51.087,- (bilag 11, side 1). I forbindelse med selvangivelsen er der som kommentar indberettet, at der er tale om "Rente af MR i G1 ApS" (bilag 11, side 2).

Det fremgår af årsrapporterne for G1 ApS, at der i perioden fra 2008 til 2012 har været følgende udvikling i selskabets udgifter til lønninger og gager, jf. bilag 2-3 og bilag B-D):

År	Udgifter til "Gager og lønninger"
2008	957.979 kr.
2009	936.551 kr.
2010	394.666 kr.
2011	938.359 kr
2012	371.111 kr.

Selskabet havde i samme periode ifølge CVR-registret følgende antal medarbejdere (bilag A, side 9-10):

År	Antal medarbejdere
2008	2-4
2009	2-9
2010	5-9
2011	2-4
2012	2-4

Ved en aftale af 13. februar 2013 overdrog sagsøgerens tidligere samlever, LK, samtlige anparter i selskabet til sagsøgeren for 1 kr. (bilag 4).

Der er afsagt konkursdekret over G1 ApS den 24. oktober 2014, og selskabet er tvangsopløst efter konkurs den 8. marts 2016 (bilag A, side 2-3, og bilag 1, side 1).

I forbindelse med den foreliggende retssag er der den 8. november 2019 afholdt skønsforretning om værdien af sagsøgerens sommerhus beliggende i Y1-land. Skønsmanden har vurderet, at sommerhusets værdi i 2012 udgjorde SEKK 1.550.000,- +/- 5% fratrukket sædvanlige udgifter til mægler m.v. på i alt ca. Y1- landske kroner 80.000,-. Efter Skatteministeriets opfattelse fører dette imidlertid ikke til, at sagsøgerens indkomst ikke skal forhøjes som sket, jf. herved ministeriets anbringender straks i det følgende.

3. ANBRINGENDER

3.1 Ad sagsøgerens subsidiære og mere subsidiære påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at hans mellemværende med G1 ApS i 2012 reelt udgjorde et tilbagebetalingspligtigt lån, herunder at han havde til hensigt at betale de 425.340 kr. tilbage til selskabet på tidspunktet for mellemværendets opståen. På denne baggrund skal beløbet anses som løn, jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt angår 120.000 kr. af selskabets udbetalinger til sagsøgeren fremgår det af note 7 til det reviderede årsregnskab for 2012, at der var tale om et beløb, der var "afsat som skyldig løn og vedrører hævninger 15/831.12-2012", jf. bilag 3, side 14. Det kan således lægges til grund, at i hvert fald de 120.000 kr. af selskabets udbetalinger til sagsøgeren var løn og allerede derfor skal beskattes, jf. statsskattelovens § 4.

Spørgsmålet om, hvorvidt de kr. 425.340,-, som sagsøgeren har modtaget fra G1 ApS i 2012, skal anses som et lån eller som løn, skal besvares ud fra en samlet bedømmelse af de faktiske omstændigheder i sagen. Det udbetalte beløb kan således alene kvalificeres som et lån, hvis det efter en konkret bevisbedømmelse er godtgjort, at der var realitet i låneforholdet, jf. herved f.eks. UfR 2009.2325 H, SKM2017.518.ØLR, SKM.2012.661.VLR og SKM2009.523.BR.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der reelt var tale om et lån.

Således er der en række omstændigheder i sagen, der understøtter, at der ikke var tale om et tilbagebetalingspligtigt lån, men om løn:

Sagsøgeren har ikke - på trods af opfordringer fra SKAT, Skatteankestyrelsen og Skatteministeriet - fremlagt dokumentation for det påståede mellemværendes opståen i form af en mellemregningskonto, låneaftaler, bogføringsmateriale, bankkontoudskrifter eller lignende. Det vides derfor ikke, hvornår selskabets udbetaling(er) til sagsøgeren nærmere bestemt er foretaget, eller hvad baggrunden herfor var.

Det fremgår af sagsøgerens personlige skatteoplysninger (R75), at han i 2012 har selvangivet renteudgifter til "anden gæld" med henvisning til en mellemregning med G1 ApS, men sagsøgeren har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (B) til at dokumentere, at der reelt er blevet opkrævet og betalt renter til selskabet, herunder i form af bankkontoudtog eller lignende.

Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at der er sket hel eller delvis tilbagebetaling af det påståede mellemværende med selskabet.

Sagsøgeren gør gældende, at selskabets tilgodehavende hos ham blev overført til hans tidligere samlever, LK, i forbindelse med en aftale indgået den 13. februar 2013 (bilag 4).

Det bestrides som udokumenteret.

Det fremgår således ikke af aftalen, at der herved skulle være sket et kreditorskifte, hvorved LK indtrådte i selskabets krav mod sagsøgeren. Tværtimod følger det af aftalen, at sagsøgeren overtog samtlige anparter i G1 ApS fra LK for kr. 1,-. (bilag 4, 7. afsnit). Dermed blev sagsøgeren i februar 2013 eneanpartshaver i det selskab, som i perioden 2011-2012 ifølge regnskaberne havde oparbejdet et tilgodehavende mod ham på i alt kr. 765.743,-. Det har formodningen imod sig, at den specifikke mellemregning mellem sagsøgeren og selskabet skulle være overført til LK ved denne lejlighed, når dette ikke nævnes noget sted i aftalen. Dette gør sig særligt gældende i lyset af, at der i aftalen eksplicit omtales to andre specifikke fordringer i form af LKs private tilgodehavende hos sagsøgeren på kr. 297.441,-, samt en gæld på kr. 750.000,- til F4-bank, som blev overtaget af LK.

Desuden fremgår det af SKATs afgørelse (bilag 15, side 2), at LK har oplyst følgende til SKAT:

"Den 12. februar 2015 har selskabets anpartshaver i telefonsamtale oplyst, at hun i en periode havde været kæreste med dig. Derfor var hun blevet hovedanpartshaver i selskabet. Hun oplyste, at hun aldrig havde deltaget i den daglige drift, i hvert fald ikke nævneværdig. At det var dig der stod for virksomheden. Hun oplyste endvidere, at hun ikke var klar over, at selskabet havde ovenstående tilgodehavende, og kunne intet sige omkring dette." (min understregning)

Oplysningen understøtter, at tilgodehavendet ikke er blevet overført til LK.

LKs udsagn stemmer i øvrigt ikke overens med det billede, som sagsøgeren har tegnet af hendes og sin egen rolle i virksomheden, nemlig at "LK stod for den daglige drift af G1 ApS , og […] LK stod for den løbende kontakt til selskabets revisor, som også forestod selskabernes bogholderi", jf. stævningen, side 2, sidste afsnit - side 3, 1. afsnit.

Sagsøgeren har fremlagt en såkaldt simuleret afslutningsbalance pr. 30. juni 2014, som er udarbejdet i forbindelse med anmodningen om tvangsopløsning af selskabet (bilag 5). Ifølge sagsøgeren fremgår det heraf, at hans mellemregning med selskabet på dette tidspunkt var nedbragt til kr. 4.539,11.

Dette bestrides som udokumenteret.

Sagsøgeren har - på trods af Skatteministeriets opfordring (E) og (F) - ikke fremlagt dokumentation for nedbringelsen af gælden, herunder har han ikke fremlagt det underliggende regnskabs- og bilagsmateriale, som ligger til grund for afslutningsbalancen. Der er eksempelvis ikke fremlagt en posteringsoversigt for kontonr. ... 1 , der i balancen bærer betegnelsen "mellemregning A".

Der er som nævnt ikke fremlagt nogen form for dokumentation fra sagsøgeren for betaling af afdrag til selskabet eller for, hvorledes nedbringelsen af tilgodehavendet ellers skulle være sket, herunder i form af bankkontoudtog eller lignende.

Sagsøgeren gør gældende, at gælden er nedbragt i forbindelse med ophævelsen af samlivet med LK den 1. december 2013. Nærmere bestemt skulle tilgodehavendet være indfriet "i forbindelse med deling af indbo, opgørelse af mellemregninger mv., som fandt sted i forbindelse med samlivsophøret", jf. stævningen, side 3, næstsidste afsnit.

Dette bestrides også som udokumenteret. Sagsøgeren har på trods af Skatteministeriets opfordring (G) ikke fremlagt dokumentation for den omtalte deling af indbo, opgørelse af mellemregninger m.v., herunder navnlig dokumentation for, at tilgodehavendet i denne forbindelse er nedbragt.

SKAT har allerede under den administrative behandling af sagen i 2015 - ad flere omgange - anmodet sagsøgeren og sagsøgerens repræsentanter om dokumentation for det påståede låns opståen, nedbringelse m.v., jf. SKATs afgørelse, bilag 15, side 2, 9.-10. afsnit, side 2, sidste afsnit, side 3, næstsidste afsnit, og side 4, fjerdesidste - tredjesidste afsnit. Det fremgår af sagsøgerens svar på SKATs materialeindkaldelser afsendt i perioden fra marts til august 2015, at sagsøgeren heller ikke på dette tidlige tidspunkt fremlagde dokumentation for, at der var tale om et reelt låneforhold, eller at mellemværendet var nedbragt, jf. bilag E - bilag K.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for hverken mellemværendets opståen, at der er opkrævet og betalt renter, at der er sket et kreditorskifte, eller at lånet er nedbragt som påstået.

Hertil kommer, at det fremgår af selskabets årsrapporter, at selskabet i perioden 2008-2011 har haft udgifter til gager og lønninger på i gennemsnit over kr. 800.000,-, hvorimod udgifterne i det omhandlede indkomstår, 2012, alene udgjorde kr. 371.111,- (bilag 2-3 og bilag B-D). Der ses ikke umiddelbart at være en forklaring herpå i udviklingen af antallet af medarbejdere, og det er bemærkelsesværdigt, at faldet skete sideløbende med, at der opstod et stort tilgodehavende mellem selskabet og selskabets direktør, sagsøgeren. Sagsøgeren har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (H) til at redegøre for faldet i udgifterne til lønninger i 2012.

Endelig bemærkes, at der ikke ses at være nogen forretningsmæssig begrundelse for det påståede lån fra G1 ApS til sagsøgeren. Særligt i lyset af, at selskabet efter sagsøgerens egne oplysninger allerede i februar 2013 var "under stort økonomisk pres" (bilag 4, 2. afsnit) og kort tid efter blev tvangsopløst ved konkurs, er der ikke noget, der tyder på, at selskabet har haft en økonomisk kapacitet til at foretage et udlån som det påståede.

På denne baggrund har sagsøgeren ikke godtgjort, at der med det udbetalte beløb fra G1 ApS var tale om et reelt gældsforhold med tilbagebetalingspligt. Der er derimod tale om en almindelig skattepligtig lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Efter fremkomsten af skønsrapporten af 19. november 2019 og skønsmandens vurdering af værdien af sagsøgerens sommerhus i Y1-land i indkomståret 2012, har Skatteministeriet ikke grundlag for at gøre gældende, at sagsøgeren var insolvent på tidspunktet for udbetalingerne fra selskabet. Hvorvidt sagsøgeren var solvent eller ej, har dog ikke betydning for afgørelsen af sagen, idet spørgsmålet om, hvorvidt udbetalingerne fra selskabet udgjorde lån eller løn, skal besvares ud fra en samlet bedømmelse af de faktiske omstændigheder i sagen. Som anført ovenfor har sagsøgeren ikke godtgjort, at der var tale om et reelt låneforhold.

3.2 Ad sagsøgerens principale påstand om hjemvisning

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand over for sagsøgerens principale påstand om hjemvisning til Landsskatteretten bemærkes, at der ikke er hverken anledning til eller grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Landsskatteretten.

Sagsøgeren har til støtte for hjemvisningspåstanden gjort gældende, at sagen for Landsskatteretten først og fremmest handlede om, hvorvidt han var solvent, da han modtog udbetalingerne fra selskabet, og derimod ikke om, hvorvidt han reelt har modtaget lån fra selskabet. Sagsøgeren mener derfor, at Landsskatteretten bør få mulighed for at tage stilling til dette spørgsmål, hvorfor sagen bør hjemvises.

Helt generelt bemærkes, at Skatteministeriet ikke er afskåret fra at nedlægge nye påstande eller anbringender under en retssag, og at dette i sagens natur kan medføre, at en sag både juridisk og faktuelt får et andet fokus og et andet omfang end for skattemyndighederne.

Lovgiver har i skatteforvaltningslovens § 48 valgt at begrænse den skattepligtiges mulighed for at få prøvet nye spørgsmål i forbindelse med en domstolsbehandling, men denne begrænsning gælder ikke for skattemyndighederne. Dette er også fastslået af Højesteret i eksempelvis UfR 2011.1616 H, hvori Skattemyndighederne endda kunne gå så vidt som til at nedlægge skærpende påstande og skærpende anbringender, hvilket der ikke er tale om i den foreliggende sag. Der henvises desuden til eksempelvis UfR 2017.3366 H, SKM2007.519.VLR og SKM2005.233.ØLR.

I den foreliggende sag er der (blot) tale om, at Skatteministeriet gør et anbringende gældende, som allerede indgik som en del af begrundelsen i SKATs afgørelse af 7. august 2015, nemlig at det ikke er godtgjort, at der er tale om et reelt låneforhold, jf. bilag 15, side 3, sidste afsnit - side 4. Der er tale om et anbringende til støtte for en frifindelsespåstand, det vil sige til støtte for, at kvalificeringen af de omhandlede udbetalinger som løn frem for lån, som er sket ved SKATs afgørelse og stadfæstet af Landsskatteretten, skal stå ved magt. Det er dermed det selvsamme resultat som ved skattemyndighedernes afgørelser, anbringendet tager sigte på at nå.

Hertil kommer, at domstolenes reaktionsmulighed i form af hjemvisning til fornyet behandling forudsætter, at domstolene konstaterer, at der er fejl i den pågældende forvaltningsafgørelse, og at afgørelsen af den grund er ugyldig, i den forstand at afgørelsen er tilsidesættelig, fordi de faktiske omstændigheder, der (rettelig) må lægges til grund, ikke kan føre til den retsfølge, som afgørelsen fastslår.

I den foreliggende sag har sagsøgeren ikke godtgjort, at den omhandlede afgørelse om forhøjelse af skatteansættelsen for 2012 er fejlbehæftet, endsige at der skulle være tale om fejl, som efter en konkret væsentlighedsbedømmelse fører til afgørelsens ugyldighed. Der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har forklaret, at han i 2008 gennem G8 ApS ejede det omhandlede selskab, som dengang hed G7 APS, og at selskabet i 2009 havde fået navnet G1 ApS og var blevet overdraget til LK. Han har videre forklaret, at årsagen til ejerskiftet var økonomiske problemer, og at det på baggrund af råd fra hans daværende advokat blev besluttet at sikre aktiverne ved at overdrage selskabet til LK. Ved aftalen af 13. februar 2013 overdrog LK selskabet til A.

A var direktør i G1 ApS fra den 14. april 2003 til den 23. november 2012 og igen fra den 22. juli 2013.

I selskabets årsrapport for 2011 er det anført, at A har lånt 340.403 kr. af selskabet. I selskabets årsrapport for 2012 er det anført, at han har lånt 765.743 kr. af selskabet. På den baggrund lægger retten til grund, at A i 2012 modtog 425.340 kr. fra selskabet. Det findes ikke godtgjort, at en del af beløbet skulle være tilgået LK i stedet for A.

A har efter det oplyste om hans tilknytning til selskabet, herunder som direktør, en skærpet bevisbyrde for, at han var retligt forpligtet til at tilbagebetale beløbet.

A har trods opfordringer fra Skatteministeriet ikke fremlagt dokumentation vedrørende det påståede låns opståen. Med hensyn til det, som A har anført om vanskeligheder ved på nuværende tidspunkt at fremskaffe dokumentation, bemærker retten, at SKAT i 2015 anmodede om dokumentation vedrørende G1 ApS, herunder kopi af konto for mellemregning med blandt andre ham.

A har forklaret, at han tilegnede sig penge fra selskabet ved at tage penge kontant i kassen, og at selskabet desuden har betalt regninger for ham. Han har endvidere forklaret, at der ikke foreligger en skriftlig låneaftale mellem ham og selskabet. Efter de foreliggende oplysninger, herunder As forklaring om, hvordan han modtog penge fra selskabet, lægger retten til grund, at det påståede lån ikke blev bogført på de tidspunkter, hvor A modtog pengene, men først flere måneder senere i forbindelse med regnskabets afslutning. Dette findes at være medvirkende til at rejse tvivl om realiteten af låneforholdet.

A har for 2012 selvangivet udgifter til rente af mellemregning i G1 ApS. Han har imidlertid for retten forklaret, at han ikke betalte rente af det påståede lån, og at der ikke var aftalt rentebetaling.

Det findes efter ordlyden af aftalen af 13. februar 2013 og det i øvrigt foreliggende ikke godtgjort, at der er sket indfrielse eller eftergivelse af det påståede lån.

Efter en samlet vurdering af det foreliggende finder retten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at han modtog de 425.340 kr. som et lån, herunder at han var retligt forpligtet til at tilbagebetale beløbet til selskabet. Beløbet er derfor skattepligtig indkomst, jf. statskattelovens § 4. Der findes ikke at være grundlag for at tilsidesætte, at beløbet er anset for at være løn.

Det, som A i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat. Der findes således ikke at være grundlag for at tage As påstand om hjemvisning til følge. Det bemærkes herved, at Skatteministeriet under en skattesags behandling ved domstolene kan påberåbe sig anbringender, der er nye i forhold til den administrative behandling, jf. Højesterets dom af 16. august 2017 (UfR 2017.3366).

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Parterne har under hovedforhandlingen oplyst, at de er enige om, at sagens værdi til brug for fastsættelse af sagsomkostninger kan opgøres til omkring halvdelen af 425.340 kr.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, omfang og forløb fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.  Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.