Parter

A

(v./ advokat Jakob Iuel Lunøe)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Mette Halmø Rasmussen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Anders Martin Jensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 2. marts 2018 og drejer sig om prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 4. december 2017, der stadfæstede SKATs afgørelse om nulstilling af A-skat og AM-bidrag på i alt 106.750 kr.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke kan ske nulstilling af A-skat og AMBI for kr. 106.750 for G1 ApS som anført i SKATs afgørelse af 10. marts 2016, subsidiært nulstilling for et mindre beløb.

Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

I Skatteankestyrelsens afgørelse af 4. december 2017, der stadfæstede SKATs afgørelse af 10. marts 2016, står følgende:

SKAT har nulstillet indeholdt, men ikke afregnet, A-skat og AM-bidrag for direktør i selskabet G1 ApS. SKAT har nulstillet A-skat og AM-bidrag med i alt 106.750 kr. for perioden fra april 2014 til november 2014.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

G1 ApS, CVR ...11 blev stiftet den 3. april 2014 af klageren. Klageren var registreret direktør for G1 ApS fra den 3. april 2014. Klageren kunne ifølge oplysninger fra (red. link fjernet) tegne G1 ApS alene.

G1 ApS stiftede den 4. april 2014 selskabet G1 City ApS, CVR ...12. Klageren var registreret direktør for G1 City ApS fra den 8. april 2014. Klageren kunne ifølge oplysninger fra (red. link fjernet) tegne G1 City ApS alene.

G1 ApS’ formål var kombineret administrationsservice og -ydelser samt andre formål. G1 City ApS’ formål var kombineret administrationsservice og -ydelser samt andre formål.

Klageren udtrådte den 1. december 2014 af G1 City ApS’ direktion. Klageren udtrådte den 3. december 2014 af G1 ApS’ direktion.

G1 ApS har ikke angivet moms for 2014. Selskabets moms-tilsvar er derfor foreløbigt fastsat for samtlige perioder i 2014.

G1 ApS har ikke indsendt årsrapport for 2014.

Erhvervsstyrelsen indgav den 11. februar 2015 anmodning om opløsning af G1 ApS og G1 City ApS, da det konstateredes, at ingen af selskaberne kunne kontaktes på den registrerede adresse.

Både G1 ApS og G1 City ApS blev tvangsopløst ved afslutning af skifteretsbehandling den 11. november 2015.

G1 ApS’ registrerede konto, Arbejdernes Landsbank X1, er registreret med oprettelsesdato den 15. april 2014.

Kontoen udviste ifølge selskabets skatteoplysninger ikke noget indestående den 23. januar 2015.

G1 ApS har indberettet A-indkomst for klageren for perioden fra april 2014 til december 2014 på 372.281 kr. Heraf har selskabet indeholdt A-skat på 76.926 kr., AM-bidrag på 29.824 kr. og ATP på 2.160 kr.

G1 ApS har ikke indbetalt de indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

Repræsentanten har den 28. august 2017 fremsendt kontoudskrifter og overførselsposteringer. Vedrørende perioden fra april 2014 til november 2014 fremgår overførsler på i alt 103.133 kr. fra G1 ApS til klageren som følger:

Dato	Fra	Posteringstekst	Beløb
4. august 2014	G1 ApS	"Løn juli"	29.711,00 kr.
29. september 2014	G1 ApS	"Restløn"	14.000,00 kr.
29. oktober 2014	G1 ApS	"Løn okt."	29.711,00 kr.
10. september 2014	G1 ApS	"Løn"	29.711,00 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har nulstillet indeholdt, men ikke afregnet, A-skat og AM-bidrag for perioden fra april 2014 til november 2014. Den nulstillede A-skat udgør 76.926 kr. og det nulstillede AM-bidrag udgør 29.824 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

“Betingelser og praksis for at nulstille A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er beskrevet i Den Juridiske vejledning afsnit G.A.3.3,8. Følgende betingelser skal være opfyldt for at der kan ske nulstilling:

1. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktieeller anpartsselskab.

2. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs, betalingsstandsning, akkord eller lignende.

3. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og/eller AM-bidrag og SP-bidrag mv. vedrørende den/de periode(r), hvor der er sket bogføring af disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4 nævnte personer. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.

4.  Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse forudsætninger samtidig opfyldes af flere personer, ligesom bogført A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag mv. for de nævnte personers ægtefæller, registrerede partnere, samlevere og børn (se VLD af 6. jan. 1998 10. afd. B-1350) kan nulstilles. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejer virksomhedens kapital.

5. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at selskabet ikke ville kunne afregne de indeholdte A-skatter med videre til forfaldstid.

Det er SKATs opfattelse, at du som anpartshaver og direktør har haft en væsentlig økonomisk interesse/indflydelse i selskabet, hvormed du har kunnet disponere over selskabets økonomiske anliggender.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, at vi kan tilsidesætte den A-skat og AM-bidrag, som selskabet har angivet, men ikke betalt, med den virkning, at indkomstmodtageren ikke bliver godskrevet skatten og bidraget på årsopgørelsen.

SKAT vurderer, at du har vidst eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag indeholdelse af AM-bidrag og A-skat.

Det er SKATs vurdering, på baggrund af ovennævnte, at alle 5 betingelser for at kunne nulstille AM-bidrag og A-skat er opfyldt.

Det fremgår endvidere af SKATs vejledning, at nulstilling betyder, at vi ser bort fra det af selskabet bogførte og oplyste beløb på Askat og AM-bidrag med den virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene i sin årsopgørelse.

Nulstillingen hindrer således, at man gennem indeholdelsesreglerne hos SKAT opnår en fyldestgørelse, som ikke ville kunne opnås i selskabet eller dets bo.

Praksis vedrørende nulstilling er dannet på grundlag af en højesteretsdom, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1981.473 HO. En nyere afgørelse fra Vestre Landsret er gengivet SKM2011.261.VLR. Denne praksis er suppleret af bestemmelsen i Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, som bestemmer, at AM-bidrag reguleres ved årsopgørelsen på samme made som personskatter. (...)

Det fremgår af skattekontoen, at der fra selskabets stiftelse i april 2014 til og med november 2014 er foretaget månedlige indberetninger til SKAT af løn, AM-bidrag og A-skat. Der er imidlertid i perioden overhovedet ikke indbetalt AM-bidrag og A-skat. Der er i perioden ikke foretaget momsindberetninger, hvorfor SKAT har foretaget foreløbige fastsættelser. Der er i perioden beregnet rente og rykkergebyrer på skattekontoen.

Du har som direktør og anpartshaver haft ansvaret for selskabets dispositioner og midler. Det er SKATs opfattelse, at du i kraft af din tilknytning til selskabet vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser. Der er herved også henset til, at selskabet ingen momsmæssig indtjening havde og at du ikke har forholdt dig til de skyldige AM-bidrag og A-skatter. Du har ikke reageret pa rykkere. Selskabet er herved blevet drænet for kapital.

Konklusion:

Det er fortsat SKATs vurdering, at der skal ske nulstilling fra og med april 2014 af den del af AM-bidraget og A-skatten, som er indeholdt for dig, men som ikke er betalt. Det betyder, at du ikke bliver godskrevet AM-bidraget og A-skatten pa årsopgørelsen, men hæfter personligt, jf. kildeskattelovens § 68. Du har ikke fradrag for de nulstillede beløb ved indkomstopgørelsen."

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at klagerens årsopgørelse for indkomståret 2014 skal godskrives A-skat med 76.926 kr., og AM-bidrag med 29.824 kr., hvorfor A-skat og AM bidraget for indkomståret 2014 ikke kan nulstilles.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

“I anledning af SKATs forslag til ændring af 3. december 2015 skal jeg herved fremkomme med følgende indsigelser:

A har ikke modtaget de i SKATs brev anførte beløb. Vedlagt denne skrivelse fremsendes kontoudtog for min klients konto fra april 2014 til november 2014. På kontoudtogene har jeg afmærket de beløb, som er relevante at kontrollere. Beløbene er indsat i det ligeledes vedhæftede regneark.

Som det ses, er der alene modtaget løn eller delvis løn i månederne august til og med oktober 2014 med i alt kr. 103.133. De andre beløb, som er af større karakter, er alle lån fra forskellige kreditinstitutter, og i er enkelt tilfælde en overførsel fra As fraseparerede mand. Dokumentation er vedheftet.

Hvis der skal ske nulstilling af a-skat og ambi, kan det således højst være på grundlag af kr. 103.133.

Men det er min opfattelse, at der slet ikke er grundlag for at nulstille. Selskabet er blevet oprettet i hendes navn, og hun er blevet indsat som direktør, men hun har reelt intet haft med selskabet at gøre, og hun har på ingen måde vidst, hvad der foregik i selskabet.

Nulstilling forudsætter, at A vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de indsendte indeholdelser, samt at der faktuelt har været udbetalt løn svarende til de angivne indeholdelser.

Ingen af de to ovennævnte forudsætninger er opfyldt, og derfor kan der ikke ske nulstilling."

Skatteankestyrelsens afgørelse

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende:

“Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb."

Efter kildeskatteloven er det således alene arbejdsgiveren, der hæfter for betalingen af A-skat, der er indeholdt i den ansattes løn.

I praksis er det imidlertid anerkendt, at personer under visse betingelser kan pålægges nulstilling af indeholdt, men ikke indbetalt A-skat m.v.

Praksis vedrørende nulstilling af A-skat er dannet på grundlag af Højesterets dom af 26. maj 1981, refereret i UfR 1981.473.

Praksis er gengivet i SKATs juridiske vejledning 2016-1 om Inddrivelse, afsnit G.A.3.3.8, og omfatter følgende betingelser for nulstilling:

“[…]

a. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktieeller anpartsselskab.

b. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.

c. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behøver ikke være sammenhængende.

d. Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.

e. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

[…]"

Betingelserne i pkt. a-c

Der er tale om et anpartsselskab, der blev tvangsopløst den 11. november 2015. Der var restancer til SKAT vedrørende A-skat og AM-bidrag.

Betingelserne i pkt. d

Klageren var direktør og ejer af G1 ApS. Hun må derfor anses for at have haft en væsentlig økonomisk interesse i selskabet.

Klageren må endvidere anses for at have kunnet disponere enerådende i G1 ApS’ anliggender da klageren som direktør kunne tegne G1 ApS, og da klageren var eneste registrerede medlem af selskabets ledelse i indkomståret 2014.

Klageren var derfor omfattet af den personkreds, for hvem der kan ske nulstilling af indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Betingelserne i pkt. e

Det anses for godtgjort, at klageren som G1 ApS’ direktør og ejer på tidspunktet for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for perioden fra april 2014 til november 2014 burde have haft kendskab til, at der ikke var økonomisk realitet bag den formelle indeholdelse, således at den bogførte A-skat og AM-bidrag ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

Der lægges vægt på, at G1 ApS ikke har indleveret årsrapport, at selskabet ikke har foretaget moms-angivelser, at restancerne med Askat og AM-bidrag er løbende oparbejdede og at selskabet ikke havde indestående på selskabets konto primo 2015. Sammenlagt ses G1 ApS ikke at have haft anden aktivitet end at stifte G1 City ApS dagen efter stiftelsen af G1 ApS.

Derved har selskabet ikke haft et omfang af erhvervsmæssig aktivitet, der har kunnet muliggøre, at de indeholdte A-skatter og AM-bidrag kunne afregnes til forfaldstid.

Betingelserne for nulstilling er således opfyldt.

At den indberettede løn ikke fremgår af de fremlagte kontoudtog kan ikke føre til, at den indberettede løn ikke lægges til grund. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 skal rettes til SKAT.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

Det gøres gældende, at der alene er modtaget løn i månederne august til og med oktober 2014 med i alt kr. 103.133, og at dette er bruttoløn, altså løn før a-skat og amb. De andre beløb, der optræder på kontoudskriften, og som er af større karakter, er alle lån fra forskellige kreditinstitutter, og i et enkelt tilfælde en overførsel fra As fraseparerede mand.

Hvis der skal ske nulstilling af a-skat og amb, kan det således højst være på grundlag af kr. 103.133, hvilket er den subsidiære påstand.

Men det er min opfattelse, at der slet ikke er grundlag for at nulstille. Selskabet er blevet oprettet i As navn af en anden person, og hun er blevet indsat som direktør, men hun har reelt intet haft med selskabet at gøre, og hun har på ingen måde vidst, hvad der foregik i selskabet.

Nulstilling forudsætter, at A vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de indsendte indeholdelser, samt at der faktuelt har været udbetalt løn svarende til de angivne indeholdelser.

Ingen af de to ovennævnte forudsætninger er opfyldt, og derfor kan der ikke ske nulstilling.

SKAT lægger i sit krav en fejlagtig registrering på kr. 372.281 til grund. Men realiteten er en anden, og der kan ikke ske beskatning på et faktuelt forkert grundlag.

At der er noget galt fremgår også tydeligt af sagens bilag C, hvor det står anført, at der er angivet bruttoløn på kr. 46.597,50. Fratrækkes indeholdt A-skat kr. 10.083 og indeholdt bidrag kr. 3.728 udgør det resterende beløb kr. 32.786,50. Men dette beløb stemmer ikke overens med det faktisk udbetalte beløb på kr. 29.711.

Realiteten er, at bruttolønnen udgjorde kr. 29.711 i 3 måneder, og kr. 103.133 over hele perioden, og at det er dette beløb, der i givet fald kan nulstilles. Dog kun hvis retten finder, at betingelserne for nulstilling er opfyldt.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

Det gøres overordnet gældende, at samtlige betingelser for at nulstille indeholdt, men ikke afregnet, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for A er opfyldt. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 4. december 2017 (bilag 1).

Det følger af fast højesteretspraksis, at skattemyndighederne kan nulstille og dermed nægte godskrivning af bl.a. A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. UfR 1981.473 H og UfR 2013.1843 H.

Praksis omkring nulstilling skal ses i lyset af, at der påhviler ledelsen i et selskab en særlig pligt til at sikre, at det offentliges krav på skatter m.v. kan betales til forfaldstidspunkt, idet Skatteforvaltningen (tidligere SKAT) ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt Skatteforvaltningen bliver kreditor i et selskab. Skatteforvaltningen er såkaldt "tvangskreditor". Der påhviler derfor også i særlig grad ledelsen (og ejer) i selskabet en pligt til ikke at udbetale løn til sig selv, når der er usikkerhed om, hvorvidt de afledte krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag kan betales til forfaldstid, idet man herved risikerer at påføre det offentlige et tab.

Betingelserne for nulstilling er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning (2019-1), afsnit G.A.3.3.8, hvoraf det fremgår:

"Betingelser for nulstilling

Der er følgende betingelser for nulstilling:

a. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktieeller anpartsselskab.

b. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.

c. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behøver ikke være sammenhængende.

d. Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.

e. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid."

Der er tale om kumulative betingelser. Der er enighed om, at betingelserne a-c er opfyldt.

Sagens spørgsmål er således, dels i hvilket omfang A har modtaget lønninger fra selskabet, og dels om betingelserne i punkterne d-e er opfyldt.

Indsigelse vedrørende lønninger

A har med henvisning til en udskrift fra hendes bankkonto (bilag 3) gjort gældende, at hun alene har modtaget nettoløn for 103.133 kr., og at der således alene kan ske nulstilling på baggrund af dette beløb (stævningen, side 1, 8. afsnit).

Det er ikke korrekt.

Praksis vedrørende nulstilling er en undtagelse til kildeskattelovens § 69, stk. 2, hvorefter det alene er arbejdsgiveren, som hæfter for betaling af indeholdt A-skat m.v. Indeholdelse af A-skat m.v. indebærer, at lønmodtagerens løn allerede ved udbetalingen er fratrukket A-skat og AM-bidrag. Lønmodtagerens skattebetaling sker med andre ord via arbejdsgiverens indeholdelse og betaling af de skyldige beløb, og lønmodtageren modtager alene nettolønnen.

Ved nulstilling bortses fra arbejdsgiverens indeholdelse, fordi der ikke er nogen økonomisk realitet i disse indeholdelser. Som konsekvens heraf hæfter lønmodtageren (skatteyderen) i stedet selv direkte over for Skatteforvaltningen for betaling af de skyldige skatter på baggrund af skatteyderens bruttoløn.

…………

A har i sin sagsfremstilling anført, at den indberettede bruttoløn på 372.281 kr. kan bero på fejlagtige registreringer fra den senere direktør i selskabet, eller bero på en fejl i SKATs systemer (stævningen, side 1, 3. afsnit).

Dette bestrides som udokumenteret.

Det fremlagte kontoudtog med underbilag (bilag 3 bilag 5) dokumenterer ikke, at de foretagne lønindberetninger til SKAT er behæftet med fejl.

Lønningerne er da også indberettet løbende i den periode, hvor A selv var registeret som tegningsberettiget direktør i selskabet, jf. bilag A samt bilag C.

Der er således heller ikke grundlag for at antage, at OM, som alene var registeret som direktør i én dag (den 1. december 2014, jf. bilag A, side 3), fejlagtigt skulle have indberettet løn vedrørende A i perioden april til november 2014.

Indsigelse vedrørende betingelse d

A har gjort gældende, at selskabet er oprettet af en anden person (hendes fraseparerede ægtefælle), og at hun reelt intet har haft med G1 ApS at gøre (stævningen, side 1, 9. afsnit).

Da A ubestridt har fået udbetalt løn fra selskabet, må det dog lægges til grund, at hun også var ansat i selskabet.

A var direktør i og ejer af G1 ApS. Hun var registeret som direktør i hele den periode, som sagen om nulstilling omhandler, og ifølge tegningsregelen i selskabet kunne A tegne selskabet alene, jf. bilag A, side 5. Selskabet er tilmed stiftet af hende, jf. bilag A, side 4.

Hun kunne derfor også disponere enerådende over selskabets forhold, ligesom hun havde en væsentlig økonomisk interesse i selskabet, og betingelsen i punkt d er således opfyldt.

Det forhold, at A under sagen om nulstilling gør gældende, at hun ikke vidste, hvad der foregik i selskabet, forekommer usandsynligt og fremstår som en ren efterrationalisering. Under alle omstændigheder udgør det ikke et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte de officielle registreringer.

Det er A, der har bevisbyrden for, at de faktiske forhold forholder sig anderledes, end det tidligere er blevet indberettet til henholdsvis skattemyndighederne i form af lønoplysninger og til Erhvervsstyrelsen vedrørende ledelsesregistreringer. Den bevisbyrde har hun ikke løftet. Der foreligger således ingen objektiv dokumentation for, at selskabets egne indberetninger skulle være forkerte.

Det fremgår da også af Erhvervsstyrelsens hjemmeside (bilag H, side 1), at såfremt en person bliver registreret som indtrådt eller udtrådt af et selskab, vil Erhvervsstyrelsen automatisk fremsende en besked til vedkommendes personlige digitale postkasse. På den ene side bestrider A at have modtaget sådanne underretninger fra Erhvervsstyrelsen. På den anden side ønsker hun ikke at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen for at få dette verificeret, jf. ministeriets opfordring 1 i svarskriftet, side 5 samt replikken, side 2. Dette må tillægges processuel skadevirkning, således at det i sagen lægges til grund, at A har været direktør i selskabet, og at hun har været vidende herom, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt.

Indsigelse vedrørende betingelse e

A har gjort gældende, at hun ikke vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke kunne afregne de indeholdte beløb (stævningen, side 1, 2. sidste afsnit).

Det gøres heroverfor gældende, at A i kraft af sin tilknytning til selskabet som stifter, ejer og tegningsberettiget direktør, jf. ovenfor om betingelse d, vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke kunne opfylde forpligtelserne til at betale den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da den blev indberettet og skulle afregnes, ligesom hun vidste eller burde have vidst, at der heller ikke var udsigt til, at selskabet senere ville kunne dække forpligtelserne, jf. UfR 2013.1843 H.

G1 ApS blev taget under tvangsopløsning allerede i selskabets første leveår, jf. bilag A, og på dette tidspunkt havde selskabet løbende opbygget restancer til det offentlige, jf. bilag D, ligesom selskabet kontinuerligt ikke havde indberettet moms til SKAT. Selskabet har aldrig indleveret et årsregnskab, og det er i det hele uvist, i hvilket omfang selskabet har haft erhvervsmæssig aktivitet udover stiftelsen af G1 City ApS kort tid efter sin egen stiftelse. G1 City ApS er ligeledes opløst efter tvangsopløsning, jf. bilag B, side 1.

Selskabet ses således heller aldrig at have haft en økonomisk realitet eller kapacitet, hvorved indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag kunne have været afregnet til skattemyndighederne.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A stiftede G1 ApS i april 2014 og var herefter anpartshaver og direktør for selskabet i perioden frem til begyndelsen af december 2014, som denne sag vedrører. Der er ikke fremkommet oplysninger, der på nogen måde antageliggør, at hun ikke var bekendt hermed.

A må eller burde derfor have haft kendskab til de væsentligste aktiviteter i selskabet, herunder de formelle indberetninger af hendes løn og indeholdt A-skat og AM-bidrag, og at G1 ApS ikke havde vilje eller evne til at afregne over for SKAT.

Herefter er betingelserne for nulstilling, jf. UfR 1984.473 H, SKATs administrative praksis og kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a, og § 69, stk. 1 og 2, opfyldt.

As indsigelse om, at hendes bruttoløn alene udgjorde overførslerne til hendes konto på i alt 103.133 kr. - ikke den indberettede løn på 372.281 kr. - kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker i den forbindelse, at indsigelsen vedrører opgørelsen hendes skattepligtige indkomst og skatteansættelse i 2014, som retten ikke kan tage stilling, ikke nulstillingen af indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra 1, og § 69, stk. 1 og 2. Retten bemærker endvidere, at A, der som anført var anpartshaver og direktør, ikke har godtgjort, at hendes løn ikke udgjorde et større beløb end overførslerne til hendes konto.

Skatteministeriet skal derfor frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inkl. moms med 35.000 kr.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet skal frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 35.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.