Parter

A

(v/advokat Noaman Abdeslem Azzouzi)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mette Halmø Rasmussen)

Retten i Roskilde har den 26. juni 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS-7683/2018- ROS).

Landsdommerne Ulla Staal, Julie Arnth Jørgensen og Christian Wenzel (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, principalt at hans skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 1.429.674 kr., subsidiært at skatteansættelsen for det pågældende indkomstår hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået principalt stadfæstelse, subsidiært at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling

Supplerende sagsfremstilling

Af SKAT’s rapport om den rutinemæssige kontrol i G1-havn den 8. august 2010 fremgår bl.a.:

"I forbindelse med færgeankomst i G1-havn søndag den 08.08.2010 indrejste kl. 22.15 A … i det efterfølgende benævnt A, som fører af dansk indregistreret Varebil … A var alene i bilen. Specialkonsulent LB, i det efterfølgende benævnt LB, spurgte A, hvor han havde været. Til dette svarede A, at han havde været i G2-land og G3-land dels forretningsrejse og ferie. LB spurgte A om det var hans egen bil, hvilket A bekræftede. LB spurgte efter bilens registreringsattest. På denne fremgik det, at bilen alene måtte anvendes erhvervsmæssigt. LB forklarede A at han havde anvendt bilen til privat formål, nemlig ferie, hvilket ikke var tilladt ifølge bilens registreringsattest. Til dette svarede A nu, at han alene have været på forretningsrejse i G2-land og G3-land. A forklarede at han ejede en blomsterbutik i G4-by (G1 ApS …). LB spurgte om A kunne dokumentere at han havde været på forretningsrejse i form af hotelregninger, benzinkvitteringer el. lign. A forklarede, at han netop havde smidt diverse papirer væk, da han ikke skulle bruge disse papirer til noget. A oplyste endvidere, at han havde overnattet hos nogle af sine forretningsforbindelser og derfor ikke kunne fremvise eks.vis hotelregninger. A blev nu bedt om at tage sin taske med ind på smuglerkontrollens .. kontor. Konsulent SS, i det efterfølgende benævnt SS, foretog en visitering af A. I forbindelse med visiteringen fandt SS bl.a. 3 bankbøger til den G5-landske bank F1-bank, samt et hævekort til disse bankbøger. A forklarede at det var hans fars bankbøger. LB forespurgte A hvorfor hans navn stod på de 3 bankbøger, hvis det var hans fars bankbøger. Til dette svarede A, at hans far var pensionist i G5-land og ikke kunne have sådanne bankbøger som pensionist i G5-land. På den ene af disse bankbøger var der den 19.07.2010 indsat 112.000 euro og den 04.08.2010 var der indsat 36.500 euro. A forklarede, at det var hans far der havde indsat disse penge. SS spurgte nu A om han ikke også have været i G5-land, hvilket A nu bekræftede. I A’s taske fandt SS en færgebillet fra G6-by i G5-land til G7-by i G3-land. … SS undersøgte herefter bilen indvendigt og fandt adskillige private indkøb fra G5-land. …"

Af kontoudskrift fra F1-bank dateret 21. september 2010 og vedrørende konto X1 fremgår bl.a., at der den 21. november 2009 med posteringsteksten "A XX UDBETALING" blev hævet 500 G5-landsk valuta, at der den 21. januar 2010 med posteringsteksten "POS SHOPPING INDENRIGS KORT … ERHVERVSSTED: G2 A/S/G3" blev hævet to beløb, at der den 2. april 2010 med posteringsteksten "POS SHOPPING INDENRIGSKORT" blev hævet tre beløb, hvoraf der om den ene hævning er angivet "ERHVERVSSTED: G4", og at der i april 2010 med posteringsteksten "HÆVET - UDBETALING A" blev hævet 300 G5-landsk valuta.

I en udateret erklæring fra ZS hedder det i dansk oversættelse bl.a.:

"Til min søn A

Forstår at du er fornærmet på mig, fordi du tror, at jeg ikke har været hos skattemyndighederne i G8-by. Du er mistænkt, fordi danske myndigheder ikke har modtaget oplysninger fra G5-land. Men jeg kan oplyse, at jeg i december 2017, på anmodning fra Danske skattemyndigheder, blev indkaldt til en samtale hos skat i G8-by. Her blev jeg antaget til kontrol og forespurgt om disse forhold og forhørt af to skattemedarbejdere.

…

5) Om, hvad der var blevet af de penge, indsat på konti vi oprette[de] i dit navn i perioden 2009-2010, og hvem pengene tilhørte?

Jeg oplyste, at de penge, der var overført/indsat på konti tilhørende min søn A, var mine. Da drivhus-projektet ikke blev til noget, hævede jeg pengene fra din konto i sommeren 2010 og lånte pengene til min søn ZS."

Forklaringer

A har supplerende forklaret bl.a., at det rettelig var i 2009, at han planlagde at etablere et blomstergartneri i G5-land. Han rejser normalt til G5-land en gang årligt i sommerperioden, og som regel flyver han, men i 2010 kørte han i bil, da han inden ferien i G5-land skulle til G2-land og G3-land i forretningsmæssige sammenhænge.

De tre konti i F1-bank blev oprettet af hans far. Hans far fortalte ham om oprettelsen og om, at kontiene var oprettet i hans navn for ikke at risikere, at farens nye kone opdagede de mange penge. Af samme grund udleverede faren bankbøger og et hævekort til nævnte konti til ham. Han var ikke i G5-land fra efteråret 2009 til foråret 2010, da der blev indsat penge på kontiene, idet han både har familie og en virksomhed i Danmark at passe. Han gav sin far fuldmagt til de tre konti, og hævningen i april 2010 på 300 G5-landsk valuta med posteringsteksten "HÆVET - UDBETALING A" må således være foretaget af hans far ved brug af fuldmagten, således at det ser ud, som om det er ham, der har hævet pengene. Hans far må også have foretaget hævningen den 2. april 2010 med posteringsteksten "G4", da hans far på daværende tidspunkt fortsat havde hævekortet til de tre konti, idet han først fik hævekortet udleveret i sommeren 2010. Alle hævninger på kontiene er således foretaget af hans far.

Da han i august 2010 i forbindelse med indrejse i landet blev standset i tolden i G1-havn, troede tolderen ikke på hans oplysning om, at de tre konti ikke tilhørte ham. Han ringede derfor til sin far og fortalte, at han ville få problemer på grund af indeståenderne på de tre konti, og hans far besluttede herefter, at pengene skulle overføres til hans bror, idet faren fortsat ikke ønskede sit navn på de tre konti.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har til støtte for sin principale påstand yderligere anført, at Skattemyndighederne har foretaget kontrol af hans selskab, G1 ApS, uden at kunne konstatere overførsel af penge til ham i et omfang, der kan godtgøre indsættelserne på de tre konti.

Til støtte for sin subsidiære påstand har A anført, at såfremt han måtte blive anset for at være indehaver af indeståenderne på de tre konti, skal sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling med henblik på opgørelse af gaveafgift, idet beløbene i givet fald må anses for at være en gave fra hans far, som han har godtgjort har været i stand til at indbetale 191.000 euro på kontiene.

Skatteministeriet har til støtte for ministeriets principale påstand yderligere anført, at As synspunkt om, at indeståenderne på de tre konti ikke kan stamme fra ham, da der ikke fra hans selskab, G1 ApS, er overført penge til ham i et omfang, der kan godtgøre indsættelserne på kontiene, kan ikke føre til en modsætningsslutning om, at indsættelserne stammer fra hans far. Det må tværtimod lægges til grund, at beløbene hidrører fra skattepligtige midler, der ikke er selvangivet, idet A ikke har godtgjort, at indsættelserne på de tre konti stammer fra allerede beskattede midler eller fra ikke skattepligtige midler.

Landsrettens begrundelse og resultat

A blev i august 2010 i forbindelse med indrejse i Danmark ved en rutinemæssig kontrol fundet i besiddelse af tre bankbøger og et hævekort til tre nærmere angivne konti, som han var registreret som ejer af, i en G5-landsk bank.

Sagen angår, om A er indkomstskattepligtig af bankindeståenderne, som to dage efter indrejsen blev overført til hans bror, idet A principalt har gjort gældende, at hans far var den reelle ejer af kontiene, subsidiært at bankindeståenderne var en gave fra hans far.

Da A var registreret som ejer af de tre konti og i besiddelse af bankbøger og hævekort hertil, påhviler det ham at godtgøre, at han ikke var ejer af de beløb, der indestod på kontiene, eller at beløbene var en gave fra hans far.

De afgivne forklaringer og erklæringer om, at beløbene på kontiene tilhørte eller i hvert fald hidrørte fra As far er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af overførselskvitteringer eller anden tilsvarende dokumentation. Herefter, og da A ikke i øvrigt har godtgjort, at midlerne på kontiene stammede fra allerede beskattede midler eller ikke skattepligtige midler, finder landsretten, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2010. Landsretten finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som skattemyndighederne i den forbindelse har udøvet.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal i sagsomkostninger for landsretten betale 60.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgift til advokatbistand inkl. moms, hvorved er henset til sagens værdi, forløb og udfald.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 60.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.