Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte at Fondens erhvervelse af ejerlejlighed beliggende i x-by kan anses for en fradragsberettiget intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Fonden H1 har til formål at administrere en række legater, der siden Fondens stiftelse er ydet til fonden. Fonden har desuden til formål at varetage ejerskab og eventuelt salg af ejendommen beliggende x-by (herefter Ejendommen). Ejendommen anvendes til daginstitution for H2 (herefter Daginstitutionen).

Fonden skal i henhold til vedtægterne varetage ejerskabet og eventuelt salg til fordel for og i overensstemmelse med Daginstitutionens ønsker.

Såfremt ovenstående formål ikke er muligt, skal varetagelse af legaterne og Ejendommen anvendes til almenvelgørende formål inden for børneforsorgen efter bestyrelsens frie skøn.

Fonden ønsker at sælge Ejendommen til G1. G1 opfører et nyt byggeri på Ejendommen, der derefter opdeles i ejerlejligheder. Ejerlejligheden på øverste etage (herefter Ejerlejligheden) laves til et nyt og tidssvarende dagtilbud til Daginstitutionen med tilhørende udearealer i form af brugsret til en del [], hvor der etableres legeplads. Daginstitutionen får dermed et dagtilbud med helt nye faciliteter. Når byggeriet er opført, køber Fonden Ejerlejligheden. Fonden og G1 er enige om en identisk overdragelsessum for begge overdragelser, hvorfor de to overdragelsessummer udligner hinanden.

Fonden ønsker med denne anmodning at opnå sikkerhed for, at det påtænkte køb af Ejerlejligheden fra G1 kan anses for en fradragsberettiget intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Af vedtægterne for Fonden fremgår det, at formålet med Fonden er at administrere en række legater, der siden Fondens stiftelse er ydet til fonden. Fonden har desuden til formål at varetage ejerskab og eventuelt salg af Ejendommen. Ifølge Fonden er varetagelse af Ejendommen og Daginstitutionen i praksis hovedformålet for Fonden. Yderligere fremgår det af Fondens vedtægter, at såfremt Fondens formål ikke er mulig at opfylde, skal varetagelse af legaterne og Ejendommen anvendes til almenvelgørende formål inden for børneforsorgen efter bestyrelsens frie skøn.

Ejendommen anvendes til daginstitution for Daginstitutionen. Fonden skal i henhold til vedtægterne varetage ejerskabet og eventuelt salg til fordel for og i overensstemmelse med Daginstitutionens ønsker.

Daginstitutionen er et dagtilbud, som skal tilbyde pasning af børn, der er mellem 0-6 år. Daginstitutionens formål er i deres vedtægter i dag formuleret således:

"Dagtilbuddets formål er at supplere hjemmet og i samarbejde med forældrene give barnet mulighed for at udvikle sine evner gennem en vekselvirkning mellem leg og beskæftigelse. Det skal ske i et miljø præget af tryghed, mangfoldighed, ansvarlighed, forældreindflydelse og valgmuligheder."

Denne formålsbestemmelse er indsat i vedtægterne, således at forældrenes indflydelse på børnenes dagligdag tilgodeses i så høj en grad som muligt. Dette fremgår af en folder fra Daginstitutionen.

Ordlyden af formålsbestemmelsen, som ligger forinden ovenstående formålsbestemmelse, beskriver i højere grad Daginstitutionen formål. Der fremgår følgende af denne:

[]

Det ønskes bekræftes, at Fondens uddeling i form erhvervelse af Ejerlejligheden beliggende på øverste etage i det nyopståede byggeri i x-by kan anses for værende en fradragsberettiget intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Fonde kan ved opgørelse af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Uddelinger er ydelser, som Fonden afholder for at realisere og varetage de formål, der fremgår af vedtægterne. Dette følger af Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit C.D.9.9.1.1. Bestemmelsen gælder både for interne og eksterne uddelinger.

For nærværende Fond vil der være tale om en intern uddeling, da interne uddelinger er karakteriseret ved, at Fonden får en modydelse, jf. Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit C.D.9.9.1.1. En modydelse kan i denne henseende være en udvidelse eller anskaffelse af aktiver, herunder bygninger. Dette er tilfældet da Fonden køber Ejerlejligheden fra G1.

For at der kan være tale om en fradragsberettiget uddeling, er der nogle betingelser som skal være opfyldt. Disse følger af Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit C.D.9.9.1.3 og af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, punkt 55.

Uddeling med hjemmel i vedtægterne

For at der kan være tale om en fradragsberettiget uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, er der krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af Fondens vedtægter.

Fondens formål er som tidligere nævnt blandt andet at varetage Ejendommen og Daginstitutionen. Ejendommen, hvori Daginstitutionen drives fra, kræver omfattende vedligeholdelse, istandsættelse og renovering for at kunne leve op til gældende standarder for drift af dagtilbud. Dette er uden for Fondens almindelige virke og kompetencer.

Da Fonden ikke har kompetencer til at renovere Ejendommen, sælger de Ejendommen til G1. For at kunne varetage Fondens formål om at varetage Ejendommen til fordel for Daginstitutionen ønsker Fonden at købe Ejerlejligheden tilbage, således at Ejerlejligheden kan stilles til rådighed for Daginstitutionen. Købet af Ejerlejligheden er en varetagelse af Fondens formål, da Daginstitutionen mangler lokaler til at drive daginstitution i, såfremt de ikke får stillet Ejerlejligheden til rådighed af Fonden.

Købet af Ejerlejligheden til Daginstitutionen kan dermed anses for at ske med hjemmel i vedtægterne, da både renoveringen og købet er nødvendigt, for at Fonden kan realisere det formål, der fremgår af vedtægterne.

Almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål

For at uddelingen kan anses som fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, skal formålet med uddelingen kunne anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

En uddeling er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål foreligger såfremt:

"[..] formålet kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige."

Uddelingen i form af købet af Ejerlejligheden må anses at være almennyttig, idet uddelingen medfører, at Daginstitutionen får adgang til nye lokaler i renoveret tilstand, hvilket er til gavn for alle de børn, som benytter sig af Daginstitutionen. Daginstitutionen har historisk ydet velgørende arbejde[]I dag er Daginstitutionen stadig almennyttigt, da de stadig tager sig af mange forskellige børn.

Uddelingen må dermed anses at have et almennyttigt formål, idet uddelingen kommer til at gavne mange forskellige børn og idet Daginstitutionen er en institution, der tilgodeser både sociale og humanitære formål.

Videre kreds

For at formålet kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, kræver det, at en vis kreds skal komme i betragtning til uddelingen. Det kræver dermed, at formålet med uddelingen kommer en større kreds til gode.

Formålet med uddelingen (købet) er, at Daginstitutionen får adgang til renoverede lokaler til brug for deres dagtilbud. Dette kommer en større kreds til gode, da dagtilbuddet ligger i x-kommune, hvorfor dagtilbuddet er tilgængelig for alle familier i hele x-kommune. Der er yderligere løbende udskiftning i et dagtilbud, hvorfor mange børnefamilier i x-kommune får gavn af Daginstitutionen. Derudover bliver der i forbindelse med renoveringen etableret en udendørs legeplads, som kan benyttes af offentligheden, hvorfor også børn, som ikke bliver passet i Daginstitutionen, også får gavn af den renoverede Ejerlejlighed.

På baggrund heraf, er det vores opfattelse at kravet om Videre kreds er opfyldt.

Praksis

SKM1219.117.SR

I et bindende svar fra Skattestyrelsen, SKM2019.117.SR, bekræftede Skattestyrelsen at en almennyttig fond, kunne foretage fradrag for omkostninger som en intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom til brug for fondens almennyttige formål.

Skattestyrelsen udtaler i SKM.2019.117.SR:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende udgifter til anskaffelse af fast ejendom, der direkte skal anvendes til at varetage fondens almennyttige formål, kan anses for fradragsberettigede uddelinger i form af interne uddelinger i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Det er herved henset til, at der er tale om uddelinger af almennyttig karakter til anskaffelse af en ejendom, der direkte relaterer sig til fondens almennyttige formål."

Heraf fremgår det, at udgifter til erhvervelse af fast ejendom, som skal anvendes til at varetage fondens almennyttige formål, kan fradrages som en intern uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Fonden køber netop Ejerlejligheden for at kunne varetage Fondens formål, som blandt andet er at varetage ejerskab af Ejendommen til fordel for Daginstitutionen. Efter vores opfattelse er erhvervelsen af Ejerlejligheden dermed i overensstemmelse med gældende praksis, idet nærværende Fond anses for værende almennyttig, jf. Ad spørgsmål 1.

Fonden kan dermed efter vores opfattelse få fradrag for erhvervelse af Ejerlejligheden i overensstemmelse med fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Afsluttende bemærkninger

Da alle betingelserne, for at der er tale om fradragsberettigede uddelinger, er til stede, og idet der er overensstemmelse med gældende praksis, er det vores opfattelse, at købet af Ejerlejligheden kan anses for at være en fradragsberettiget intern uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Fondens erhvervelse af øverste ejerlejlighed beliggende i x-by, kan anses for en fradragsberettiget intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Begrundelse

Fonde mv. kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i den skattepligtige indkomst, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Uddelinger er ydelser, som fonden mv. afholder for at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne. Der skelnes mellem eksterne og interne uddelinger. Se Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.9.9.1.1.

Eksterne uddelinger er uddelinger, som udgør fondes mv. vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, og de uddeles uden forventning om en modydelse. Eksterne uddelinger er uddelinger til personer, selskaber mv. uden for fonden.

Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden selv får en modydelse for uddelingen. 

Der er kun fradragsret for interne uddelinger, hvis formålet med uddelingerne anses at være almenvelgørende eller almennyttige.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Det er oplyst, at Daginstitutionen historisk har ydet velgørende arbejde[].

I dag tager Daginstitutionen sig dog primært af børn af ressourcestærke forældre, hvilket fremgår af institutionens hjemmeside.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan en uddeling til Daginstitutionen derfor ikke anses for at være almenvelgørende.

For at uddelinger fra en fond kan anses for almennyttige, skal kredsen af modtagere, der kan komme i betragtning ved uddelinger fra fonden, være afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Uddelingerne skal komme en vis videre kreds til gode, og formålet med uddelingerne skal ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kunne karakteriseres som nyttig. Blandt sådanne almennyttige formål kan blandt andre nævnes sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle formål, se forarbejderne til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

En fond mv., som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Se Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.D.9.9.1.3.

Efter praksis kan udgifter til at forbedre eller udvide en fonds bygninger anses for at være en intern uddeling. Se fx SKM2019.117.SR, SKM2016.17.SR og TfS 1987, 11.

I SKM2019.117.SR bekræftede Skatterådet, at en erhvervsdrivende fond kunne fratrække udgifterne til erhvervelsen af fast ejendom som en intern uddeling. Der var tale om en institution, der tilgodeså sociale og religiøse formål, og som i fornødent omfang måtte anses for åben for en videre kreds Skatterådet anså formålet med anskaffelsen af den faste ejendom for af være direkte relateret til fondens almennyttige formål. Skatterådet anså derfor udgiften for at være en fradragsberettiget uddeling af almennyttig karakter efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

I SKM2016.17.SR bekræftede Skatterådet, at en erhvervsdrivende fond efter det oplyste måtte anses for at have et almennyttigt virke, idet der var tale om en institution (en højskole), der tilgodeså kulturelle- og undervisningsformål, og som var åben for en videre kreds. Eftersom fonden havde som sit primære og subsidiære formål at anlægge og opføre mv. bygninger til X samt fortrinsvist at støtte den pågældende højskole, og som mere subsidiært formål at støtte almennyttige og kulturelle formål i kommunen, måtte fonden siges at være almennyttig i relation til fondsbeskatningslovens bestemmelser.

I TfS 1987, 11 spurgte Kommunernes Landsforening skattedepartementet, om tilskudsberettigede fonde, såsom teatre, landsdelsorkestre, museer, zoologiske haver og klostre m.v. ved indkomstopgørelsen kan fradrage udgifter til bygningsforbedringer, til vedligeholdelse eller til anskaffelse af inventar m.v. Skattedepartementet bekræftede, at det er uden betydning, om en fonds opfyldelse af sit formål varetages ved egentlige uddelinger til subjekter uden for fonden, eller om fonden varetager formålet i eget regi. Et museums anskaffelser med henblik på dels udstilling eller en stiftelses vedligeholdelses- og forbedringsudgifter vil således kunne anses for uddelinger.

Se også SKM2019.396.SKTST og SKM2012.682.LSR.

Skattestyrelsen anser uddelingen for at være en intern, da Spørger forventer en modydelse for uddelingen i form af forbedrede lokaler til daginstitutionen.

Formålet med Spørgers køb af den pågældende lejlighed er at varetage ejerskab af lejligheden i overensstemmelse med Daginstitutionens ønsker og i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i Spørgers vedtægter. Skattestyrelsen forstår, at formålet med købet af lejligheden er at stille nye faciliteter til rådighed for Daginstitutionen, hvorfra Daginstitutionen vil kunne tilbyde et nyt og tidssvarende dagtilbud. Skattestyrelsen anser på denne baggrund købet af lejligheden for omfattet af formålsbestemmelsen i Spørgers vedtægter.

Skattestyrelsen lægger til grund, at lejligheden erhverves til handelsværdien.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at det ikke efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, er en betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er i stedet, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, jf. Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.9.9.1.3.

Der skal således foretages en vurdering af, om Daginstitutionens anvendelse af lejligheden kan anses for at have et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

Spørger har oplyst, at formålet med købet af lejligheden er, at Daginstitutionen får adgang til renoverede lokaler til brug for driften af daginstitutionen.

Daginstitutionen tilbyder som selvejende daginstitution pasning af børn i alderen 0-6 år. Institutionen ligger i x-kommune og er åben for pasning af børn inden for kommunen. Pasningstilbuddet udbydes på lige vilkår med andre af kommunens daginstitutioner.

Det fremgår af x-kommunes hjemmeside, at anvisningsreglerne for de selvejende dagtilbud er de samme som for kommunale dagtilbud. Børnene skrives op til pasning via Digital Pladsanvisning. Pladserne til dagtilbud fordeles efter Byrådets anvisningsregler. Skattestyrelsen lægger således til grund, at hverken Spørger eller Daginstitutionen har indflydelse på, hvilke børn, der kan blive passet i institutionen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør de børn, der kan komme i betragtning til en plads i Daginstitutionen, en på forhånd ubestemt kreds, som er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Da institutionen er åben for alle familier inden for kommunen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de nye faciliteter må anses for at komme en vis videre kreds til gode. Se også Se SKM2016.305.SR og SKM2006.504.SR.

Som daginstitution for børn indtil skolealderen varetager Daginstitutionen efter Skattestyrelsens opfattelse et socialt og uddannelsesmæssigt formål, som ud fra en almindelig fremherskende opfattelse må anses for at være nyttigt, idet der er tale om rammerne for en institution, der tilgodeser sociale formål og er åben for en videre kreds.

Skattestyrelsen henser også til, at det fremgår af Daginstitutionens vedtægter, at - tilfælde af institutionens nedlæggelse - dens egenkapital/formue med tilslutning fra mindst 4/5 af bestyrelsesmedlemmerne skal anvendes til et andet af bestyrelsen vedtaget lignende socialt eller sundhedsmæssigt formål for børn og unge. Formålet skal godkendes af x-kommune.

Skattestyrelsen anser således købet af lejligheden for at gå til et almennyttigt formål. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers erhvervelse af øverste ejerlejlighed beliggende i x-by, kan anses for en fradragsberettiget intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet bekræfter Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fondsbeskatningsloven - LBKG 2015-08-17 nr 961

§ 4

Stk. 1 I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Fonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for medarbejdere m.v., jf. ligningslovens § 14 F, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger til sådanne formål.

Forarbejder

LFF 1986-02-20 nr. 108

Bemærkninger til § 4

§ 4 indeholder reglerne om fondes og foreningers fradrag for uddelinger til og hensættelser til sikring af almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige formål. For arbejdsmarkedssammenslutninger findes reglerne herom dog i § 9.

Desuden indeholder bestemmelsen reglen om fondes og foreningers fradrag for vedtægtsmæssige uddelinger i øvrigt.

Fradraget foretages i den efter § 3 opgjorte indkomst, dvs. efter bl.a. reduktion af rente- og udbytteindtægter m.v. med bundfradraget på enten 25.000 kr. eller 200.000 kr. Uddeles eller hensættes beløb, der overstiger årets indkomst opgjort efter § 3, kan det herved fremkomne underskud ikke fremføres til modregning i de følgende års skattepligtige indkomst.

Det er således i visse tilfælde nødvendigt at sondre mellem driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter § 3, og uddelinger og hensættelser til senere uddelinger, der kan fradrages efter § 4. Driftsomkostninger vil normalt bestå af udgifter, der er nødvendige for foreningen at afholde for at opnå den skattepligtige indkomst, medens uddelinger normalt vil være de omkostninger, der afholdes til vedtægtsbestemte formål. Fonde og registreringspligtige foreninger - herunder arbejdsmarkedssammenslutninger - kan for det første fradrage uddelinger til almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige formål. Begrebet almennyttig eller almenvelgørende kendes bl.a. efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 3 og 5. For at anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes - som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det, at formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale øjemed. Derimod anses organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke for almennyttige eller almenvelgørende.

(…)

Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere fastsat pengebeløb.

Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver eller lignende. Et tilsagn om at afholde en udgift er at anse for en uddeling på det tidspunkt, hvor tilsagnet opfyldes. En uddeling kan derimod ikke bestå i et udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse m.v.

(Skattestyrelsens understregninger)

KBET 1982 nr 1970 - Betænkning 1982 nr. 970 om fonde, s. 172

(…) "I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område, og der kræves i almindelighed et befolkningsunderlag på mindst 50.000. Herudover kræves der som betingelse for godkendelse, at den pågældende forening eller institution har en indtægt af en vis størrelse (i almindelighed mindst 50.000 kr. årligt). Endelig lægges der vægt på antallet af medlemmer (i en forening) eller bidragydere (f.eks. til en fond) samt det antal personer, som foreningens eller institutionens formål tilgodeser".

(…)

Praksis

SKM2012.682.LSR

En almennyttig fond havde hensat beløb over tre år til almenvelgørende/almennyttige formål og i et senere år anvendt hensættelserne til erhvervelse af en ejendom, der skulle tjene som domicil for fondens virksomhed. Idet fondens anvendelse af hensættelserne til køb af ejdommen var sket med henblik på at realisere fondens formål, og idet der var tale om en domicilejendom, der var egnet til opfyldelse af fondens formål, anså Landsskatteretten investeringen for en uddeling til målgruppen, og de hensatte midler for anvendt til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten yderligere vægt på, at fonden var underlagt tilsyn fra en offentlig myndighed. Beløbene var dermed fradragsberettigede som en intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

SKM2019.396.SR

Anmodningen omhandlede den skattemæssige behandling af en fonds udgifter til køb af grund og byggeri af studieboliger og kontorer med trænings-/fitnesscenter, der bliver samlet i et bofællesskab, som X-fond opnår selvstændigt skøde på, hvor 25-50 % af boligerne og trænings-/fitnesscenteret vil være målrettet unge med bevægelseshandicap. X-fond ønskede bekræftet, at der er tale om en intern uddeling med et almennyttigt formål, som var fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. X-fond ønskede videre bekræftet, at det var valgfrit for X-fond at fratrække den interne uddeling på en gang, når den blev retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller, hvis den bliver flerårig, i takt med at udgifterne til køb og opførsel af ejendommen afholdes. Skatterådet bekræftede, at udgifterne var at anse for en intern uddeling omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Da uddelingen var omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, kunne Skatterådet bekræfte, at X-fond frit kunne vælge, om den skal fratrækkes i det indkomstår, hvor Spøger var retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfaldt.

SKM2019.117.SR

Skatterådet bekræftede, at en erhvervsdrivende fond kunne fratrække udgifterne til erhvervelsen af fast ejendom som en intern uddeling. Der var tale om en institution, der tilgodeså sociale og religiøse formål, og som i fornødent omfang måtte anses for åben for en videre kreds. Skatterådet anså formålet med anskaffelsen af den faste ejendom for af være direkte relateret til fondens almennyttige formål. Skatterådet anså derfor udgiften for at være en fradragsberettiget uddeling af almennyttig karakter efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

SKM2016.17.SR

Skatterådet bekræftede, at en erhvervsdrivende fond efter det oplyste måtte anses for at have et almennyttigt virke, idet der var tale om en institution (en højskole), der tilgodeså kulturelle- og undervisningsformål, og som var åben for en videre kreds. Eftersom bygningsfonden havde som sit primære og subsidiære formål at anlægge og opføre mv. bygninger til X samt fortrinsvist at støtte den pågældende højskole, og som mere subsidiært formål at støtte almennyttige og kulturelle formål i kommunen, måtte fonden siges at være almennyttig i relation til fondsbeskatningslovens bestemmelser.

SKM2011.232.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond kunne fratrække en intern uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, skt. 1, til køb og etablering af et privat boligprojekt, hvor yngre personer med cerebral parese skulle kunne leje en bolig. Fonden var erhvervsdrivende med udleje af boliger. Der blev lagt vægt på, at hele formålet med byggekonceptet var at forbedre livskvaliteten for yngre personer med cerebral parese. Den del af konceptet, der ikke var særligt rettet til disse personer, måtte ligeledes ligge inden for fondens formål ved at være støtte til projekter, der tager sigte på eller kan være af betydning for spastisk lammede. Skatterådet lagde særligt vægt på ideen med konceptet, hvor alle lejere skal indgå i en social og arbejdsmæssig sammenhæng til fordel for mennesker med nedsatte ressourcer. Formålet med X-konceptet måtte dermed anses for nyttigt ud fra en almindelig fremherskende opfattelse og dermed for at være almennyttigt.

TfS 1987,11

Kommunernes Landsforening spurgte skattedepartementet, om tilskudsberettigede fonde, såsom teatre, landsdelsorkestre, museer, zoologiske haver og klostre m.v. ved indkomstopgørelsen kan fradrage udgifter til bygningsforbedringer, til vedligeholdelse eller til anskaffelse af inventar m.v. Skattedepartementet bekræftede, at det er uden betydning, om en fonds opfyldelse af sit formål varetages ved egentlige uddelinger til subjekter uden for fonden, eller om fonden varetager formålet i eget regi. Et museums anskaffelser med henblik på dels udstilling eller en stiftelses vedligeholdelses- og forbedringsudgifter vil således kunne anses for uddelinger.

SKM2010.329.SR

Skatterådet bekræftede, at det forhold, at der er tale om et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000, ikke udelukker, at en udlodning kan anses for almennyttig. Der er herved henset til, at der er tale om en afgrænsning efter objektive kriterier og at det må anses for at være en uvis kreds, der vil kunne komme i betragtning.

SKM 2006.504.SR

Skatterådet bekræfter, at fondet A, der har til formål at støtte koret B's aktiviteter, herunder at erhverve og drive bygninger, der kan stilles til rådighed for koret, for det indkomstår hvori fondets ejendom sælges, med skattemæssig fradragsret kan foretage hensættelse af et beløb svarende til den skattepligtige avance opgjort efter EBL og AL, samt at en tidligere foretagen hensættelse kan anvendes af fondet i forbindelse med anskaffelse af en ny ejendom inden 5 år fra udløbet af hensættelsesåret. Skatterådet bekræfter endvidere, at fondets skattemæssige anskaffelsessum, i relation til EBL, for en ejendom, hvortil en tidligere hensættelse er anvendt i forbindelse med anskaffelsen, vil være den faktiske anskaffelsessum.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.9.9.1.1 Generelt om uddelinger

(…)

Fradragsret for uddelinger

Fonde, brancheforeninger mv. og i et vist omfang arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger. Se FBL § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1. Fradraget foretages i indkomsten, der er opgjort efter FBL § 3, dvs. det skattemæssige resultat af erhvervsmæssig indkomst og anden indkomst reduceret med bundfradraget.

Uddelinger er ydelser, som fonden mv. afholder for at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

Det kan være vanskeligt at sondre klart mellem omkostninger og uddelinger. I visse situationer, hvor en udgift kan være begge dele, kan fonden mv. selv vælge. Se en nærmere beskrivelse i afsnit C.D.9.6.2.

Reglerne i FBL § 4, der efter FBL § 9, stk. 1, til en vis grad også gælder for arbejdsmarkedssammenslutninger, har til formål at sikre, at fonde mv. og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, kan varetage de særlige formål og interesser, som vedtægterne pålægger dem.

Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere fastsat pengebeløb. Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver eller lignende.

Fradragsretten for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål omfatter både eksterne og interne uddelinger.

Eksterne uddelinger

Eksterne uddelinger er uddelinger, som udgør fondes mv. vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, og de uddeles uden forventning om en modydelse.

Eksterne uddelinger kan konkret bestå i

• ydelser af legater eller gaver
• afkald på indtægter, fx renteindtægter af et lån eller lejeindtægter ved ydelse af fri bolig, eller
• afholdelse af udgifter, der ikke kan henføres til driftsomkostningerne.

Eksterne uddelinger er uddelinger til personer, selskaber mv. uden for fonden.

Interne uddelinger

Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden selv får en modydelse for uddelingen. En intern uddeling er fx

• udgifter til at forbedre eller udvide en stiftelses bygninger
• en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller
• et museums indkøb til egne udstillinger.

En intern uddeling kan også bestå i, at fonden mv., i overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål, afholder udgifter til at erhverve et materielt eller immaterielt aktiv.

Desuden vil en fond mv.s afholdelse af udgifter fx lønudgifter, forskningsudgifter mv., efter omstændighederne kunne anses for en intern uddeling.

Det kan fx vedrørende en ejendom, der anvendes til almennyttige formål, være vanskeligt at sondre mellem vedligeholdelse og forbedringer. Se TfS 1988, 437 DEP, hvor udgifter til forbedringer ansås at være fradragsberettigede uddelinger, mens udgifter til vedligeholdelse skulle fradrages som driftsomkostninger.

Der er kun fradragsret for interne uddelinger, hvis formålet med uddelingerne anses at være almenvelgørende eller almennyttige. Se SKM2005.188.LSR.

(…)

Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål

(…)

Regel

Fonde mv. og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se FBL § 4, stk. 1 og FBL § 9, stk. 1. Prioriteringsreglen i FBL § 6 har betydning for størrelsen af fradraget. Se afsnit C.D.9.9.4 om prioriteringsreglen.

Fradrag finder sted i den indkomst, der er opgjort efter FBL §§ 3 og 8, dvs. efter bundfradrag, fradrag for driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år, fremført efter SEL § 12.

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond mv., som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis fremgår det, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1, i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab, ligesom Landsskatteretten i en ikke offentliggjort afgørelse har fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Landskatteretskendelsen, som ikke er offentliggjort, er refereret i SKM2006.533.SR. 

Økonomisk trang

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

(…)