En dansk koncern har for nogle år siden opkøbt en udenlandsk teknologivirksomhed i land X, som ejer flere patenter. Patenterne i den udenlandske virksomhed har endnu ikke været udnyttet kommercielt, men der har været gjort så store fremskridt under videreudviklingen frem til i dag, at de vurderes at være klar til dette af koncernen. Koncernen påtænker samtidig at centralisere sine aktiviteter i Danmark og ønsker i den forbindelse at finde ud af, om det skattemæssigt vil være mere effektivt at placere den udenlandske virksomheds patenter i Danmark eller eventuelt lade den danske del af virksomheden stå for den videre udvikling af patenterne uden at selve ejerskabet flyttes.

Koncernen identificerer derfor to scenarier, som de beder deres skatterådgivningsfirma om at analysere de skattemæssige konsekvenser af.

1) Den udenlandske virksomhed sælger sine patenter til det danske moderselskab til en estimeret handelsværdi.

2) Den udenlandske virksomhed tildeler det danske moderselskab en licens til i eget navn at videreudvikle og udnytte datterselskabets patenter kommercielt. Licensindtægterne vil blive beskattet efter patentboksreglerne i land X.

Skatterådgivningsfirmaet i Danmark kontakter undervejs sin afdeling i land X for at få deres bidrag til den samlede rådgivning.

Efter modtagelsen af rådgivningen beslutter koncernen at implementere scenarie 1 (salg af patenterne til det danske moderselskab), og hyrer et advokatfirma i Danmark og i land X med speciale i patenter til at udarbejde de nødvendige aftaler og foretage de nødvendige registreringer.

Er der tale om en grænseoverskridende ordning?

Der er i princippet tale om to grænseoverskridende ordninger.

Hvert foreslået scenarie kan således betragtes som en individuel ordning, da der er tale om alternative scenarier. Selv om en planlagt ordning ikke gennemføres, kan den godt være indberetningspligtig alligevel.

Skal ordningen indberettes?

Scenarie 1 skal formentlig indberettes, da der er tale om koncernintern overdragelse af immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte (HTVI). Se kendetegn E 2 nærmere omtalt i afsnit A.B.1.2.9.4.10.2. Hvis overdragelsen var sket umiddelbart efter opkøbet, så ville den eksterne købspris muligvis kunne anvendes som sammenligningsgrundlag, og så ville aktivet ikke nødvendigvis være svært at værdiansætte. I eksemplet forudsættes imidlertid, at bidraget fra videreudviklingen til den samlede værdi af patenterne, som er sket i den mellemliggende periode, er så signifikant, at der ikke med udgangspunkt i den oprindelige købspris kan foretages en pålidelig opgørelse af handelsværdien.

Scenarie 2 er formentlig omfattet af kendetegn C 1 d, som omhandler fradragsberettigede betalinger, hvor betalingerne er genstand for en præferentiel skatteordning i den jurisdiktion, hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende. Kriteriet om det primære formål skal dog også være opfyldt. Da licensbetalingerne vil blive beskattet efter den udenlandske patentboksordning, er der tale om en præferentiel skatteordning. Da det desuden er oplyst, at formålet er at finde en mere skatteeffektiv placering af ejerskabet til patenterne, vil kriteriet om det primære formål formentlig også være opfyldt, da et de vigtigste formål er at opnå en skattefordel.

Scenarie 2 er formentlig også omfattet af kendetegn E 2, da der er tale om en koncernintern overførsel af rettigheder i et immaterielt aktiv, der er svært at værdiansætte. Ved tildelingen af licensen får moderselskabet således ret til at udnytte aktivet, så selv om der ikke sker en overdragelse af ejendomsretten til patentet, så er der i kendetegnets forstand tale om en overførsel af et HTVI, da selve rettigheden udgør et selvstændigt HTVI.

Scenarie 2 skal derfor indberettes, også selv om scenariet ikke implementeres.

Hvem skal indberette og til hvilket land?

For scenarie 1 vil både de danske og udenlandske rådgivere være indberetningspligtige, da de alle yder assistance eller rådgivning vedrørende udformningen eller gennemførelsen af en indberetningspligtig ordning, og de må antages at være bekendt hermed. Hvis de kan dokumentere, at alle oplysninger, som de har kendskab til, allerede er blevet indberettet af en af de andre mellemmænd, kan de dog undlade at indberette.

De danske og udenlandske advokater vil som udgangspunkt være indberetningspligtige, da de yder assistance vedrørende gennemførelsen af en indberetningspligtig ordning. Da der er tale om advokater med speciale i patenter, som ikke nødvendigvis har nogen skattemæssige forudsætninger, kan de ikke nødvendigvis forventes at være bekendt med, at de medvirker til en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning, og i så fald vil de ikke være indberetningspligtige.

Hvis de danske advokater er bekendt med, at de medvirker til en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning, har de ansvaret for at indberetning foretages enten af den relevante skatteyder eller - hvis skatteyderen ikke dokumenterer over for advokaten, at indberetning er foretaget - af advokaten selv. Se afsnit A.B.1.2.9.5.4.1.

For scenarie 2 vil kun de danske og udenlandske rådgivere være indberetningspligtige, men ikke advokaterne, da de ikke medvirker ved dette scenarie.

Hvornår skal indberetningen ske?

Da alle de involverede mellemmænd er tjenesteydere, skal indberetningen ske senest 30 dage efter den dag, hvor rådgivningen eller assistancen vedrørende ordningen er ydet. Dette kan medføre, at de enkelte mellemmænd ikke har den samme indberetningsfrist, da rådgivningen eller assistancen vil være ydet på forskellige datoer.