Parter 

A 

(v/advokat Khuram Riaz Ahmed) 

mod 

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Per Lunde Nielsen) 

Afsagt af retsassessor 

Annette Elmer 

Sagens baggrund 

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt A ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for 2012 skal medregne beløb på i alt 186.623 kr., som blev overført til hans konto med posteringsteksten "Løn" og lignende fra selskaber, hvortil han var knyttet. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om det har betydning for besvarelsen af spørgsmålet, at indeholdelsespligtige, der har undladt at foretage indeholdelse af kildeskat og AM-bidrag, i givet fald hæfter for de ikke indeholdte beløb.

Til konto nr. X1 tilhørende A blev der i indkomståret 2012 overført i alt 87.158 kr. fra konto nr. X2 tilhørende G1, CVR.nr. ...11 (i det følgende: G1), og i alt 99.465 kr. fra konto nr. X3 tilhørende G2 (CVR. nr. ...12) (i det følgende: G2). Overførslerne af det samlede beløb på 186.623 kr. skete nærmere således: 

Fra G1	2012-02-29	16.627 kr.
	2012-04-02	20.675 kr.
	2012-04-30	24.088 kr.
	2012-05-31	25.768 kr.
Fra G2	2012-06-29	23.913 kr.
	2012-07-30	23.820 kr.
	2012-09-03	25.820 kr.
	2012-09-26	26.452 kr.
I alt overført		186.623 kr.

 

Posteringsteksten på den første og de to sidste overførsler fra G1 var: LønG1, og på overførsel nr. 2: Netbank overførsel. Alle 4 overførsler fra G2 havde posteringsteksten: "Løn".

G1 var ifølge CVR-registret stiftet den 20. august 1999 af G3. A var fra 1999 til 2001 medlem af selskabets bestyrelse og fra den 10. oktober 2000 direktør for selskabet, indtil han pr.1. februar 2012 overlod sin direktørpost til HS. Samtidig fik G1 nyt navn: G4, med samme CVR.nr. ...11.

Pr. 23. marts 2012 solgte G1 sine aktiver (specificeret som: goodwill, ordrebog, "udstyr", domæne og hjemmeside med webhotel, telefonnumre, lejemål mv.) til et nyligt stiftet selskab ved navn G5, CVR.nr. ...13. Det købende selskab var kort tid forinden, den 1. februar 2012, blevet stiftet af IM og IS, der efter det oplyste er gift med A. I det købende selskabs årsrapport for 1. februar 2012 - 30. juni 2013, side 13, har A under overskriften "Oplysning om ejerskab" erklæret at være nærtstående part til og hovedanpartshaver i det købende selskab.

Købesummen for aktiverne var aftalt til 58.000 kr. ex. moms, der ifølge aftalen skulle berigtiges kontant ved bankoverførsel.

Efter at have solgt de nævnte aktiver med overtagelsesdag den 23. marts 2012 blev G1 den 19. december 2012 erklæret konkurs. Konkursbehandlingen blev afsluttet med Selskabets opløsning den 14. juni 2013.

G2 var den 30. januar 2012 blevet stiftet af HS, som tillige blev registreret i CVR som direktør for G2, indtil dette selskab blev taget under opløsning den 3. marts 2014 og var opløst efter konkurs pr. 5. april 2017.

Skatteministeriet har under sagen fremsat processuel opfordring til A om at oplyse, om han ejede anparter i eller på anden måde var selskabsdeltager i eller i øvrigt havde nogen tilknytning til G2. I sit påstandsdokument har A besvaret denne opfordring med en oplysning om, at han "ikke har nogen nærmere tilknytning til dette selskab, hverken som ejer eller ledelse mv." 

Efter at Skat ved afgørelse af 6. marts 2014 havde forhøjet As indkomst for 2012, indbragte A sagen for Landsskatteretten, der ved afgørelse af 5. juni 2018 stadfæstede Skats afgørelse om at for høje As indkomst for 2012 med de ovenfor nævnte beløb på 87.158 kr., henholdsvis 99.465 kr.

Landsskatterettens afgørelse indeholder følgende begrundelse for afgørelsen på de punkter, som er indbragt for retten til prøvelse: 

"Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1.

En skatteyder der modtager større pengebeløb på sin bankkonto, har bevisbyrden for, at beløb, som er indsat på klagerens konto, ikke er skattepligtig indkomst.

Modtagne beløb fra G1. cvr.nr. ...11 benævnt løn m.v. 

Når en arbejdsgiver ikke har indbetalt A-skat, påhviler det lønmodtageren at godtgøre, at den udbetalte løn er et nettobeløb, hvor af A-skat allerede er indeholdt, jf. SKM2004.458.VLR.

Erhververe af A-indkomst, hvori der ikke er sket indeholdelse af A-skat eller hvori indeholdelse er sket med et for lavt beløb, skal straks indbetale det manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 68.

Den indeholdelsespligtige kan ifalde solidarisk hæftelse for manglende A-skat og AM-bidrag, såfremt den indeholdelsespligtige ikke kan godtgøre, at den manglende indeholdelse ikke skyldes den indeholdelsespligtiges forsømmelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det er ubestridt, at overførsler til klageren fra G1, cvr.nr. ...11, benævnt "løn", vedrører løn. De overførte beløb udgør i alt 87.158 kr.

G1, cvr.nr. ...11 har herved været forpligtede til at indeholde A-skat og AM-bidrag af klagerens løn. G1, cvr.nr. ...11 har ikke indberettet eller indbetalt A-skat og AM-bidrag for klageren.

Der er ikke fremlagt en ansættelseskontrakt, og der er ikke fremlagt materiale, der sandsynliggør, at arbejdsgiveren har lavet en beregning af, hvilken skat der skulle indeholdes forud for udbetaling af løn. Der er ikke fremlagt anden objektiv dokumentation, der kan fastlægge klagerens bruttoløn.

Det er derfor ikke muligt, ud fra det af klageren fremlagte, at fastslå at der skulle være indeholdt korrekt A-skat og AM-bidrag af klagerens løn.

Da det herved ikke anses tilstrækkeligt godtgjort, at G1, cvr.nr. ...11, har indeholdt A-skat og AM-bidrag af klagerens løn, er klageren ikke frigjort af hæftelse for den ikke indbetalte A-skat og AM-bidrag.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Modtagne beløb fra G2 benævnt løn 

Det er ubestridt, at overførsler til klageren fra G2, cvr.nr. ...12, benævnt "løn", vedrører løn. De overførte beløb udgør i alt 99.465 kr.

G2, cvr.nr. ...12 har herved været forpligtede til at indeholde A-skat og AM-bidrag af klagerens løn. G2, cvr.nr. ...12 har ikke indberettet eller indbetalt A-skat og AM-bidrag.

Der er ikke fremlagt en ansættelseskontrakt, og der er ikke fremlagt materiale, der sandsynliggør, at arbejdsgiveren har lavet en beregning af, hvilken skat der skulle indeholdes forud for udbetaling af løn. Der er ikke fremlagt anden objektiv dokumentation, der kan fastlægge klagerens bruttoløn.

Det er derfor ikke muligt, ud fra det af klageren fremlagte, at fastslå at der skulle være indeholdt A-skat og AM-bidrag af klagerens løn forud for udbetaling.

Da det herved ikke anses tilstrækkeligt godtgjort, at G2, cvr.nr. ...12 har indeholdt A-skat og AM-bidrag af klagerens løn, er klageren ikke frigjort af hæftelse for den ikke indbetalte A-skat og AM-bidrag.

SKATs afgørelse stadfæstes." 

Påstande 

A har ved stævning af 5. september 2018 indbragt Landsskatterettens afgørelse af 5. juni 2018 for Retten i Y1 til prøvelse med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 186.523 kr., subsidiært med et mindre beløb efter rettens skøn.

Skatteministeriet har i svarskrift af 17. oktober 2018 påstået frifindelse.

I replik af 14. december 2018 har A korrigeret sin på stand, således at Skatteministeriet påstås tilpligtet at anerkende, at han ikke hæfter for manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2012 vedrørende løn udgørende et beløb på 186.623 kr., subsidiært at han ikke hæfter herfor vedrørende løn med et nærmere beløb efter Rettens skøn.

I sin duplik af 15. januar 2019 har Skatteministeriet fastholdt sin påstand om frifindelse. Påstandsdokumenterne indeholder de samme påstande og anbringender som replikken og duplikken.

Parternes synspunkter 

A har bl.a. anført, følgende: 

Ad modtagne beløb fra G1 benævnt løn m.v.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige, jf. kildeskattelovens § 68.

A har ikke indeholdt eller i øvrigt indbetalt A-skat, og det må herefter afgøres, hvorvidt A er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i relation til de modtagne beløb fra G1 benævnt "løn" m.v.

Afgrænsningen mellem selvstændige erhvervsdrivende m.v. og lønmodtagere skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er an givet i Den juridiske vejledning 20182, C.C.1.2.1 "Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere" og C.A.3.1.1.1 "Begrebet løn". Som udgangspunkt anses en person herefter for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Selvstændig erhvervsvirksomhed er som udgangspunkt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager.

Arbejdet vedrører tolkeopgaver, hvorved arbejdet kan karakteriseres som personligt arbejde. Arbejdet er udført efter instruks fra G1 og under G1’s administration af arbejdet, arbejdsforholdene i øvrigt, ligesom G1 af holdt udgifterne i forbindelse med det udførte arbejde. Ligeledes er arbejdet udført for G1’s risiko og regning ved periodisk udbetaling af løn, som sker 1 gang per måned.

A har ligeledes ikke faktureret G1 for de modtagne beløb såvel som, at beløbene er benævnt "løn".

Ud fra en samlet vurdering må A således i skattemæssig henseende stå i et tjenesteforhold til G1 som lønmodtager.

A skulle som udgangspunkt indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 68, eftersom Selskabet ikke har indeholdt A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. … 

Skatteministeriets rationale vedrørende en generel retsregel om, at en skatteyder ikke kan støtte ret på hvordan andre skatteydere er blevet behandlet, ville ligeledes stride mod princippet om formel retfærdighed såvel som princippet om præjudikatværdi. A er dog bekendt, med at forholdene omkring de andre ansatte i G1 ikke kan antages at være præjudikater, hvilket dog ikke ændrer på, at rationalet, Skatteministeriet vil gøre gældende, er stridende mod princippet om præjudikatværdi. Herefter står det klart, at UfR 2003.150 H må fortolkes særdeles indskrænkende til blot at omfatte de i UfR 2003.150 H angivne faktiske såvel som retlige omstændigheder.

Der skal således foreligge en mere tungtvejende juridisk argumentation end henvisning til en enkelt dom for at bryde med grundlæggende juridiske principper i form af formel retfærdighed og præjudikatværdi.

En sådan juridisk argumentation er ikke foreliggende ved sagsøgtes svarskrift af den 17. oktober 2018.

A skal dermed ikke betale A-skat. … 

Årsrapport af den 1. februar 2012 - 30. juni 2013 for G1 (tidligere G5) angiver på s. 13, note 3 IM og A som hovedanpartshavere. Det var IM sammen med JM, som havde det overordnede ledelsesansvar, på trods af at A ligeledes var anpartshaver. A var således blot at betragte som passiv investor og havde … intet kendskab til de formelle og faktiske indeholdelser af A-skat og AM-bidrag.

Ad lønoverførsler fra G1 

Det kan oplyses, at A ikke har nogen nærmere tilknytning til G2, hverken som ejer eller ledelse mv. (opfordring A opfyldt).

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som er erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige, jf. kildeskattelovens § 68.

A har ikke indeholdt A-skat og det må herefter afgøres, om A er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i relation til de modtagne beløb fra G2, benævnt "løn" m.v.

Afgrænsningen mellem selvstændige erhvervsdrivende m.v. og lønmodtagere skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i Den juridiske vejledning 20182, C.C.1.2.1 "Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere" og C.A.3.1.1.1 "Begrebet løn". Som udgangspunkt anses en person herefter for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Selvstændig erhvervsvirksomhed er som udgangspunkt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager.

Arbejdet vedrørte salg og administration, hvorved arbejdet kan karakteriseres som personligt arbejde. Det af sagsøger udførte arbejde er blevet udført efter instruks fra G2 og under G2’s administration af arbejdet, arbejdsforholdene i øvrigt og dette selskabs afholdelse af udgifterne i forbindelse med det udførte arbejde. Ligeledes er arbejdet udført for G2’s risiko og regning ved periodisk udbetaling af løn, som sker 1 gang per måned.

A har … ikke faktureret G2 for de modtagne beløb såvel som, at beløbene er benævnt "løn".

Ud fra en samlet vurdering må A således i skattemæssig henseende stå i et tjenesteforhold til G2 som lønmodtager.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 20182, A.B.4.1.1.1.1 "Indeholdelsespligt", at hovedreglen er kildeskattelovens § 46, stk. 1 hvorefter den, for hvis regning udbetalingen foretages, skal indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst.

Fortolkningen i Den juridiske vejledning 20182, A.B.4.1.1.1.1 "Indeholdelsespligt" synes at være den rette fortolkning, eftersom arbejdsgiver betegnes som indeholdelsespligtig i kildeskattelovens § 46, stk. 1, og den ansatte ikke har denne betegnelse i kildeskattelovens § 68. Ligeledes kan fremhæves kildeskattebekendtgørelsens kap. 7-8, hvor det kun er den indeholdelsespligtige, som nævnes.

Herefter er det ikke A, men G2, som sagsøgte må rette kravet vedrørende indeholdt A-skat og AM-bidrag mod, eftersom arbejdsgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 12, også skal indeholde AM-bidraget, jf. kildeskattelovens § 49 B, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Nærmere om fortolkningen af kildeskattelovens §§ 46, stk. 1, 68 og 69 

... Af SKATs juridiske vejledning Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag; 20121, afsnit K.1. "Hæftelse generelt" fremgår, at der vedrørende kildeskattelovens §§ 68 og 69 ... henvises til den generelle hæftelsesbestemmelse i OPKL § 10, jf. lbkg. nr. 289 af 28. april 2003 med senere ændringer, samt til Inddrivelsesvejledningens afsnit M. Af Inddrivelsesvejledning 20121, afsnit M.1 "Lovreguleret hæftelse" fremgår: "OPKL § 10, jf. § 1, giver en generel regel om den indeholdelses pligtiges hæftelse for skatter og afgifter m.v. … Særlige bestemmelser om hæftelse for skatter, der opkræves efter kildeskatteloven, findes i kildeskattelovens afsnit VII. KSL § 68 omhandler indkomstmodtagerens hæftelse, hvis denne la der sig udbetale A-indkomst uden indeholdelse af A-skat, og § 69 den indeholdelsespligtiges hæftelse for skatter, som skal indeholdes efter kildeskatteloven." 

...

Heraf udleder A, at hovedreglen er den indeholdelsespligtiges hæftelse for skatter og afgifter. ...

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument bl.a. gjort gældende, at A skal betale A-skat og AM-bidrag af lønudbetalingerne på 186.623 kr., jf. kildeskattelovens §§ 68 og 69.

Er der ikke sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige solidarisk for den A-skat og de bidrag, som ikke er blevet indeholdt af den indeholdelsespligtige, jf. kildeskattelovens §§ 68 og 69, jf. bemærkningerne til bestemmelserne i LFF1966-1967.2.26: 

"Selv om det i § 69, stk. 1, er foreslået, at der skabes hjemmel for at gøre den, som ikke opfylder den ham påhvilende pligt til at indeholde skat eller som indeholder denne med et for lavt beløb, umiddelbart ansvarlig over for det offentlige for betalingen af manglende beløb, må det anses for naturligt, at også den skatteyder, for hvem den rigtige indeholdelse skulle være sket, må hæfte for manglende beløb. Ved forslagets § 68 pålægges det derfor erhververe af A-indkomst ... straks at indbetale sådanne beløb til det offentlige. Finder indbetaling ikke sted, kan beløbet inddrives ..." 

Af betænkning af 31. maj 2012 (L 170), spørgsmål 69, følger: 

"Hovedreglen er således, at lønmodtagere hæfter primært i henhold til kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven for ikke indeholdt A-skat, m.v., mens arbejdsgiver hæfter for indeholdt A-skat m.v. Dette betyder, at SKAT ubetinget gør hæftelse gældende mod arbejdsgiveren for indeholdte ikke afregnede beløb, mens den solidariske hæftelse gøres gældende, hvis arbejdsgiveren har udvist den fornødne forsømmelighed, og det ikke umiddelbart er muligt at hente den ikke betalte skat hos lønmodtageren, f.eks. hvor modtageren af sort løn ikke kan identificeres." 

Af SKATs inddrivelsesvejledning 2012-1 af 23. januar 2012, afsnit M.1, "Lovreguleret hæftelse" følger: 

"Særlige bestemmelser om hæftelse for skatter, der opkræves efter kildeskatteloven, findes i kildeskattelovens afsnit VII. KSL § 68 omhandler indkomstmodtagerens hæftelse, hvis denne lader sig udbetale A-indkomst uden indeholdelse af A-skat, og § 69 den indeholdelsespligtiges hæftelse for skatter, som skal indeholdes efter kildeskatteloven." 

I det umiddelbart efterfølgende afsnit, afsnit M.1.1 "Hæftelse for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag", fremgår det: 

"Når A-skat og AM-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk for de ikke indeholdte A-skatter og bidrag. Beløbene kan enten opkræves hos indkomstmodtageren efter KSL § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter KSL § 69, stk. 1. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den indeholdelsespligtige alene hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed." 

Videre anføres i afsnit M.1.2.1 "Lønmodtagerens hæftelse, KSL § 69": 

"Lønmodtageren hæfter umiddelbart for ikke indeholdte A-skatter og bidrag. […] 

Hvis en arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse, hvad han har indeholdt, kan skattecenteret efter en konkret vurdering opkræve beløb, der burde have været/er indeholdt hos lønmodtageren, hvis denne ikke ved fremvisning af lønsedler eller på anden måde kan sandsynliggøre, at arbejdsgiveren rent faktisk har indeholdt korrekt jf. UfR 1998, 1538 HD." 

Det følger således af Inddrivelsesvejledningen, at indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige "som hovedregel [hæfter] solidarisk", jf. afsnit M.1.2, og det følger samme sted, at: "Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren". Endvidere følger det umiddelbart efter af afsnit M.1.2.1 angående den indeholdelsespligtiges hæftelse, at det er "lønmodtageren [som] hæfter umiddelbart for ikke indeholdte A-skatter og bidrag." 

Det følger heraf, at det ikke har betydning for As hæftelse for den ikke indeholdte skat, at G5 og G2 er indeholdelsespligtige for lønudbetalingerne i medfør af kildeskattelovens § 46. Dette ville da også gøre kildeskattelovens § 68 indholdsløs.

A har ikke selvangivet beløbene på samlet 186.623 kr., og hverken G4, G5 eller G2 har indberettet lønindbetalingerne og indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Det påhviler under disse omstændigheder A at føre et sikkert bevis for, at indbetalingerne på 186.623 kr. er nettobeløb.

Der foreligger ingen lønsedler, hvoraf det fremgår, at der er indeholdt skat. Der foreligger desuden ingen ansættelseskontrakt, der dokumenterer lønvilkårene. Trods opfordring hertil har A ikke fremlagt lønsedler for de omhandlede indbetalinger på samlet 186.623 kr.

Der er i øvrigt ingen dokumentation for, at de enkelte indbetalinger er baseret på beregninger af, hvilken skat der skulle indeholdes, ligesom der ikke foreligger anden objektiv dokumentation for, hvorledes As bruttoløn skal fastlægges.

A har dermed ikke dokumenteret, at indsætningerne på hans konto udgør nettoløn, hvoraf der allerede er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at betragte de indbetalte beløb som bruttoløn og at anse A som ansvarlig for betaling af A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2004.458.VLR og TfS 1998, 626H.

Landsskatteretten har i afgørelsen af 5. juni 2018 (bilag 1, side 1516) anført, at A var leder i G5, hvilket også understøtter, at han burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af A-skat og AM-bidrag.

SKATs afgørelser af 27. februar 2013 (bilag 5) samt 6. marts 2014 (bilag A) medfører endvidere ikke, at A udsættes for dobbeltbeskatning, idet G5 ikke har indeholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag for lønudbetalingerne til ham.

Sammenfattende hæfter A derfor for den manglende betaling af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 68.

A har i stævningen, side 4, og replikken, side 45, gjort gældende, at han udsættes for urimelig forskelsbehandling, hvis han skal beskattes af lønudbetalingerne fra G5, da de øvrige ansatte ikke er blevet beskattet af lønudbetalingerne. A kan imidlertid ikke støtte ret på, hvordan andre skatteydere er blevet behandlet, jf. f.eks. U.2003.150.H, U.2000.1509H, U.2007.1526H og U.2011.1458H.

Rettens begrundelse og resultat 

Det lægges ved sagens afgørelse som ubestridt til grund, at først G1 og derefter G2 ved overførsel af, hvad der i posteringsteksten angaves at være: "Løn G1", henholdsvis blot "Løn" betalte i alt 186.623 kr., fordelt på månedlige betalinger i en størrelsesorden på ca. 2025.000 kr. til A. Angivelsen af posteringsteksten: "Løn G1" måtte naturligt forstås som en angivelse af, at der var tale om løn fra G1, dvs. G1, cvr.nr. ...11. Angivelsen af posteringsteksten "Løn" i betalingerne fra G2 måtte på tilsvarende måde naturligt forstås som en angivelse af, at der var tale om løn fra G2, G2, CVR. nr. ...12. Det kan på baggrund af dette mønster i betalingerne ikke tillægges selvstændig betydning, at der ved den 2. overførsel fra G1 blot blev angivet "Netbank overførsel" i posteringsteksten.

På baggrund af disse angivelser i posteringsteksterne må der påhvile modtageren af den angivne "Løn" en tung bevisbyrde for, at beløbene ikke var løn, således som der stod i posteringsteksterne, og for, at der ved udbetalingen allerede var trukket kildeskat og AM-bidrag af de optjente beløb.

I mangel af fremlæggelse af nærmere dokumentation findes A ikke at have løftet sin bevisbyrde herfor, og retten tiltræder derfor, at der ikke er grundlag for at anse de pågældende beløb som udbetalt som netto beløb, dvs. beløb efter fradrag af kildeskat og AM-bidrag.

Allerede fordi A ikke har godtgjort, at der ved udbetalingen af de pågældende lønbeløb er trukket kildeskat og AM-bidrag, er A ikke frigjort for sin forpligtelse til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af de pågældende beløb.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som Landsskatteretten har anført, frifindes Skatteministeriet.

A skal betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af udgift til advokatbistand.

Thi kendes for ret: 

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage regnet fra denne doms afsigelse skal A betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.