Parter

A

(v/adv. Elisabeth Aagaard Lund)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af Byretsdommerne

Dan Bjerring, Jesper Jarnit og dm.fm. Kasper Madsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt ved Retten på Frederiksberg den 10. november 2017, drejer sig om prøvelse af en afgørelse, der blev truffet af Landsskatteretten den 27. juli 2017, hvorefter en række pengeindsættelser på i alt 457.901 kr. på en bankkonto tilhørende sagsøger, A, blev anset for skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at nedsætte den af SKAT foretagne forhøjelse af hans skattepligtige indkomst med 457.901 kr., subsidiært med 430.000 kr. og mere subsidiært med et efter rettens skøn fastsat mindre beløb for indkomståret 2014.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

På baggrund af en af SKAT foretaget kontrolindsats, kom SKAT i besiddelse af en faktura dateret den 6. juni 2014 udstedt af G1 ApS til G2 lydende på betaling af 124.875 kr. inkl. moms. Det fremgik af fakturaen, at betaling skulle ske til konto X1, som er A’s private bankkonto.

På tilsvarende måde kom SKAT i besiddelse af en faktura dateret den 20. juni 2014 udstedt af G1 ApS til G3 ApS lydende på betaling af 110.000 kr. inkl. moms. Det fremgik ikke af fakturaen, hvortil betaling skulle finde sted, men det er ubestridt, at betalingen faktisk skete til A’s private bankkonto.

Det er ligeledes ubestridt, at der den 21. august 2014 blev foretaget en tredje pengeoverførsel fra G3 ApS på 223.026 kr. til A’s private bankkonto.

Det fremgår af et kontoudtog fra A’s private bankkonto, at der fra kontoen den 30. juni 2014 blev udbetalt 110.000 kr., den 9. juli 2014 blev udbetalt 120.000 kr. og den 25. august 2014 blev udbetalt 200.000 kr. De to førstnævnte udbetalinger fandt sted samme dag, som indbetalingerne var foretaget, og den sidstnævnte udbetaling fandt sted fire dage efter, at indbetalingen havde fundet sted.

SKAT anmodede den 9. juli 2015 A om at indsende regnskabsmateriale, bankkontoudtog mv. for sin virksomhed for årene 2012 - 2014.

SKAT anmodede den 12. oktober 2015 G2 v/ MC om at få tilsendt yderligere oplysninger om virksomhedens samhandel med G4 v/A, herunder fakturaen vedrørende indbetalingen på 124.875 kr. inkl. moms.

MC besvarede den 4. november 2015 SKATs henvendelse og oplyste, at han intet kendskab havde til G4 v/A, og at den omhandlede overførsel af 124.875 kr. inkl. moms var betaling af en faktura fra G1 ApS, i hvilket selskab, han alene havde været i kontakt med en person ved navn IJ.

A oplyste ved e-mail af 7. januar 2016 SKAT om, at der for så vidt angik de foretagne indbetalinger på hans bankkonto var tale om et lån udstedt til ham af G1 ApS. A vedhæftede et underskrevet lånedokument dateret den 1. juni 2014, hvorefter han skyldte G1 ApS 457.900 kr.

På SKATs foranledning fremsendte A efterfølgende til SKAT et dokument dateret den 1. oktober 2014, hvoraf det, med underskrift fra en ikke nærmere angiven person på vegne af G1 ApS, fremgår, at lånet var blevet indfriet, idet selskabet havde modtaget de 457.900 kr.

Det fremgår af en selskabsrapport for G1 ApS, at IJ var direktør i perioden fra den 1. september 2013 til den 1. december 2013.

SKAT traf ved afgørelse dateret den 26. januar 2016 bestemmelse om, at A’s skattepligtige indkomst blev forhøjet med 457.901 kr., idet SKAT betragtede de indsatte beløb som løn.

A påklagede SKATs afgørelse og fastholdt under et møde hos Skatteankestyrelsen den 27. oktober 2016, hvori også IJ deltog, at der var tale om lånte beløb og ikke løn.

Ifølge referatet fra mødet oplyste IJ til Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at han deltog, fordi det var ham, der havde lånt A pengene, og at lånene var udstedt, fordi A i forbindelse med udførelse af arbejde havde forårsaget skader på bygninger og biler, og at der i den forbindelse var "folk på motorcykler", som forlangte penge af A.

Landsskatteretten traf den 27. juli 2017 afgørelse i sagen, hvorved SKATs afgørelse af 26. januar 2016 blev stadfæstet. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet:

"SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 457.901 kr. vedr. indsætninger på klagerens bankkonto.

Til støtte for ændringen har SKAT anført:

"[…]

Du har den 7. januar 2016 ved mail oplyst at der ikke er tale om løn, men derimod et lån, samt indsendt et lånedokument.

Du har den 20. januar 2016 ved mail indsendt et dokument, indfrielse af lån.

…

SKATs bemærkninger og begrundelse

Modtagne salgsfakturaer er udstedt i G1 ApS’s navn og cvr.nr. De modtagne fakturaer er påført dine bankoplysninger.

Ved fastlæggelse af virksomhedens afgiftspligtige person har SKAT lagt vægt på, at alle indbetalingerne, fra de modtagne fakturaer, fra kunder er indsat på bankkonto X1 tilhørende dig.

Det er kun dig der har hæveadgang til denne konto.

SKAT anser de ovenstående indsætninger som skattepligtig indkomst for dig.

Det anses for godtgjort af SKAT, at indbetalingerne fra kunder, G3 ApS og MC, er indsat på bankkonto tilhørende dig.

Det anses ikke for godtgjort at bankkontoen har været anvendt som transitkonto, da beløbene ikke er sendt videre til anden konto.

SKAT anser anvendelsen af selskabets navn, G1 ApS, til fakturering af kunder er sket proforma med det formål at undgå indkomstbeskatning og momsbeskatning af dig.

Det bemærkes hertil, at SKAT ikke er blevet gjort bekendt med at der skulle foreligge nogen aftale om at bruge din konto som transitkonto, endvidere ses der ikke at være gennemført overførsler som kan understøtte eksistensen af en sådan aftale.

Umiddelbart efter indsætningerne er beløbene hævet kontant. SKAT gør opmærksom på at det ikke er muligt at få fradrag i indkomsten såfremt beløbet efterfølgende er anvendt som kontant betaling af varer og ydelser, jf. ligningslovens § 8Y.

Jf. statsskattelovens § 4 forhøjes din skattepligtige indkomst med værdien af de skattepligtige indsætninger der er tilgået din private bankkonto.

Dato	Tekst	Beløb
27.06.2014	Overførsel G3 ApS	110.000
09.07.2014	MC	124.875
21.08.2014	Overførsel G3 ApS	223.026
		457.901

Din skattepligtige indkomst forhøjes med 457.901 kr. for indkomstår 2014. SKATs endelige afgørelse

SKAT modtager den 7. januar 2016 mail fra dig hvori du oplyser at der ikke er tale om løn, men derimod et lån, samt indsendt et lånedokument.

SKAT anmoder den 8. januar 2016 ved mail dig om at fremsende dokumentation for indfrielse af lånet.

SKAT modtager den 20. januar 2016 mail fra dig med et dokument, indfrielse af lån. SKAT har nedenstående bemærkninger til det modtagne.

Det bemærkes følgende:

At indfrielsen af lånet er sket kontant og udokumenteret.

At ingen af transaktionerne indgår i regnskabet for G1 ApS

At kurator for G1 ApS ikke har kendskab til de indsendte dokumenter, lånedokument og indfrielse af lån.

At der er tale om unormale forretningsmæssige transaktioner - jf. diagrammet, se side 2.

Det skal her samtidig bemærkes, at der ikke blot er tale om en transaktion men derimod flere.

Ud fra ovenstående bemærkninger anser SKAT lånet for værende fiktivt.

Forslag til afgørelse dateret den 17. december 2015 fastholdes med ovenstående begrundelser.

Din skattepligtige indkomst forhøjes med 457.901 kr. for indkomstår 2014." I udtalelsen til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

"I klagen anføres det at overførslerne er et lån ydet af G1 ApS v/IJ. Der anføres endvidere at der er udfærdiget lånedokument og dokument for indfrielse af lån, begge underskrevet af A og IJ, på vegne af G1 ApS.

Lånedokumenterne

Endvidere er det IJ der har underskrevet både lånedokumentet og dokumentet for indfrielse af lånet.

Der fremgår følgende af BiQ for G1 ApS cvr.nr. …11:

Direktionsmedlemmer NJ		Indtrådt 01-12-2013	Udtrådt 18-08-2014
IJ NJ	Adm. dir Adm.	01-09-2013 19-01-2013	01-12-2013 06-09-2013
	dir
Stiftere G5 ApS under konkurs, 02-02-2016)		Stiftelsesdato 19-01-2013	Opløsningsdato
Likvidatorer WN		Tiltrådt 06-10-2014	Fratrådt

Det ses at IJ ikke er administrerende direktør efter den 1. december 2013. Lånedokumentet er dateret 01.06.2014 og dokumentet for indfrielse af lånet er dateret 01.10.2014.

Det ses ikke at være i overensstemmelse med tegningsreglerne at IJ kan underskrive på vegne af G1 ApS.

Overførslerne

Det ses påfaldende at der er indbetalt beløb på A’s konto, og efterfølgende, endog samme dag (i det ene tilfælde), er der udbetalt bestilte sedler kontant i banken. SKAT formoder at der må være en vis behandlingstid hos banken ved en sådan bestilling.

Det bemærkes endvidere, at det ikke er G1 ApS der overfører pengene til A’s konto, ej heller IJ personligt.

Det ses endvidere, at pengene er overført fra følgende 2 selskaber, G3 ApS cvr.nr. …12 og G2 cvr.nr. …13. Disse overførsler er sket på grundlag af fakturaer udstedt fra G1 ApS, hvoraf A’s konto nr. er påført fakturaen udstedt til G2.

SKAT afviser rådgivers anførsel af, at der er tale om låneforhold. Det er ikke normal forretningsmæssig praksis i relation til låneforhold:

• At lån udbetales af 3. part (G3 ApS og G2 ApS)
• At lån indfries indenfor 3 dage efter beløbet er indsat på låntagers konto
• At indfrielsen sker ved kontant betaling til långiver

A har endvidere ikke overfor SKAT redegjort for formål og/anvendelse af de "lånte" beløb.

Kædesvig

Om G1 ApS kan SKAT oplyse:

G1 ApS har udført diverse entrepriseopgaver iht. udstedte fakturaer. G1 ApS har ingen ansatte.

Kurator i konkursboet G1 ApS skriver i sin redegørelse nr. 3:

"For selskabet er ikke aflagt årsrapport. Udskrifter af eventuel bogføring, råbalancer og/ eller regnskabsbilag er ikke udleveret til konkursboet. Pligter til at foretage bogføring og opbevare regnskabsmateriale må anses at være tilsidesatte.

Undladelse af at foretage bogføring, at foretage angivelser overfor SKAT, at udlevere regnskabsmateriale til konkursboet og at videregive oplysninger om selskabets forhold har hindret boet i at opnå nødvendige oplysninger om dispositioner i regi af selskabet og dermed i at varetage kreditorernes interesser.

Omstændigheder ved drift og ophør af aktiviteter har kun kunnet belyses delvist af de undersøgelser, der har kunnet foretages i boets regi. Det har blandt andet ikke kunnet klarlægges, hvordan der blev disponeret over de midler, der blev genereret ved drift of virksomhed.

For selskabet blev ikke foretaget angivelser af momstilsvar for nogen periode. Det kan konstateres, at der var omfattende momspligtige aktiviteter.

Størrelsen af selskabets momspligtige omsætning kan imidlertid ikke fastlægges af de for konkursboet foreliggende oplysninger, da kun en andel heraf kan konstateres at være krediteret på den for selskabet oprettede bankkonto, og da tidspunkt og/eller omstændigheder ved ophør ikke har kunnet fastlægges.

For selskabet blev ikke foretaget indberetning af lønninger, A-skat og/eller AM-bidrag, men driften i regi af selskabet må anses at have forudsat udførelse af arbejde, svarende til, at der må anses at være udbetalt lønninger uden indeholdelse, indberetning og/eller afregning af A-skat og AM-bidrag."

SKAT anser aktiviteten i G1 ApS som led i kædesvig, hvor der i G1 ApS er anvendt "sort" aflønning.

SKAT har fulgt pengestrømmene og A har ikke overfor SKAT dokumenteret, at beløb indsat på hans konto ikke er tilgået ham.

Klageren nævner dommen SKM2011.81.BR, denne dom ses ikke at være sammenligning med denne sag.

Retten har vægtet følgende i dommen:

"Det er ubestridt, at sagsøgeren regelmæssigt har overført beløb til D, og at hun samlet har tilbageført meget betydelige beløb til denne. Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at der tillige forud for bankoverførslerne, af sagsøgeren, er erlagt kontante beløb til D, og at sagsøgerens betalinger til D, i det væsentlige, er foretaget i overensstemmelse med den afdragsprofil, der fremgår af lånedokumentet.

Navnlig under disse omstændigheder og henset til at der foreligger et lånedokument, derefter sit udvisende statuerer et låneforhold, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte det af D forklarede om, at han ønskede at understøtte sagsøgerens uddannelse, og at han ønskede, at dette skulle ske i form af et lån, der skulle tilbagebetales. "

I nærværende sag er der ikke tale om tilbagebetaling via konto men derimod at lånet skulle være tilbagebetalt kontant. Endvidere er der i nærværende sag ikke tale om overførsler fra G1 ApS ej heller fra IJ, som er underskriver på dokumenterne.

Siden dommen SKM2011.81.BR er der kommet krav for dokumentation for betaling, som anført i SKATs afgørelse i nærværende sag."

Af SKATs udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg fremgår:

"G1 ApS

Af faktuelle informationer om selskabet kan oplyses:

• At selskabet iflg. CVR.dk tegnes af den direktør.
• At IJ alene har været adm. direktør i selskabet i perioden 06/09-2013 02/12-2013.
• At selskabet den 13/09-2013 opretter bankkonto i F1-bank (konto X2).
• At alene IJ havde fuldmagt til konto X2.
• At der efter 31/12-2013 alene er 2 indbetalinger på selskabets bankkonto, hvoraf den seneste er 19/02-2014.
• At der umiddelbart efter en indsætning af beløb på bankkonto foretages kontant hævning af beløbet.
• At hævningerne er foretaget af IJ
• At afregning for alle konstaterede faktureringer efter 31/12-2013 er sket ved overførsler til 3 private konti tilhørende 3 forskellige personer
• At der samlet efter 31/12-2013 er sket overførsel af mere end 1 kr. til private konti, heraf udgør A’s andel 457.901 kr.
• At SKAT den 26/08-2015 har truffet afgørelse i relation til selskabets afregning af moms, A-skat mv.
• At eneste regnskabsmateriale som forefindes er selskabets bankkontoudtog
• At der ikke er aflagt nogen form for regnskab

IJ

Af faktuelle informationer om IJ kan oplyses:

• At han har været direktør i flere selskaber
• At alle selskaber hvori han deltaget i er erklæret konkurs og/eller tvangsopløst
• At der i flere af selskaberne har været konstateret "kædesvig"
• At han den 08/02-2016 kontakter SKAT telefonisk, hvor han oplyser

"... Han kan ikke forstå A skal betale skat af et lån. IJ fortæller at han har lavet et lånedokument og at A har betalt ham lånet tilbage ". SKAT afviser at udtale sig om sagen.

• At han referat af 27/10-2016 fra Skatteankestyrelsen deltog i kontormødet som følge af ".. at han havde lånt klageren pengene". Endvidere oplyste han:
• At klageren havde lavet noget arbejde og i den forbindelse havde ramt nogle biler og Det var "folk på motorcykler", som forlangte pengene fra klageren. De fik det dog ordnet på en anden måde.
• At klageren ikke skulle bruge pengene til en bil, men til at betale rockere. IJ havde lånt klageren pengene og han havde fået dem tilbage igen

A

• Af faktuelle informationer om A kan oplyses:
• At han er gift 16/12-2013 med SN, der er Thailands [sic] statsborger
• At SN indrejser til Danmark og tager bopæl hos A på adressen Y1-adresse
• At der konto X1 pr. måned betales 3.746 kr. til G6. Samlet er det i 2004 indbetalt 47.236,99 kr.
• At han 28/08-2014 får indregistreret køb af 1 Land Rover, Årgang 2000, som ejer. Vognens [sic] har reg.nr …Q1. Km-stand er iflg. foreliggende synsrapporter:

09/08-2003 203.000 km

08/09-2015 247.000 km

• At tidligere ejer af …Q1 er KJ og at der den 30/07-2014 overføres 100.000 kr. til bankkonto, som tilhører KJ. Beløbet er hævet på erhvervskonto X3.
• At han ikke anvender virksomhedsskatteordningen

Privatforbrugsopgørelse

R1 anfører den 13/11-2016 i supplerende indlæg "Derudover gøres det gældende, at SKAT som minimum skal kunne tilsidesætte regnskabsgrundlaget eller privatforbruget for at kunne foretage en skønsmæssig ansættelse, hvor en skatteyders indtægt forhøjes med så stort et beløb, især henset til, at der ikke foreligger anden dokumentation for, at indtægten skulle udgøre lønindkomst"

 Med henvisning til SKM2015.38.BR afvises, at der i forbindelse med en indkomstforhøjelse er krav om, at der skal udarbejdes en privatforbrugsopgørelse. Byretten udtaler således: "Retten fandt således ikke, at den omstændighed, at der ikke var udarbejdet en privatforbrugsopgørelse eller en formueopgørelse, kunne føre til, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes. "

SKAT har efterfølgende på grundlag af foreliggende oplysninger udarbejdet privatforbrugsopgørelse for 2013-2015. Opgørelserne vedlagt som bilag viser at privatforbrug kan opgøres til:

• 2013 11.806
• 2014 -11.993
• 2015 475.172

I beregningen for 2014 skal bemærkes:

• At denne tager udgangspunkt i rådgivers oplysning om, at der er tale om et lån, der er fuldt afviklet og som følge heraf ikke påvirker privatforbruget
• At anskaffelse af Land Rover den 28/08-2014 ikke indgår i opgørelsen med 000 kr., der er det beløb som den 30/07-2014 er overført til tidligere ejer KJ.
• At der i 2014 er betalt 47.237 i husleje. Hertil kommer yderligere beløb til el, licens, kabel-tv mv.
• At det af 831.SKAT fremgår, at rådighedsbeløb for 2014 iflg. inddrivelsesbekendtgørelse 922 af 24/08-2011 § 21 fastsættes til 5.850 kr. pr. måned. Dette beløb forhøjes med 4.070 kr. såfremt skyldner har en ægtefælle/samlever.

Samlet set viser privatforbrugsberegningen, at der er et ikke ubetydeligt negativt privatforbrug for 2014.

Korrigeres privatforbrugsberegningen med forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med 457.901 kr. vil det korrigerede privatforbrug kunne opgøres til 445.908 kr. og er dermed på niveau med det beregnede privatforbrug for 2015.

Låneforhold

Der er i 2014 foretaget indsættelse af beløb på den private bankkonto X1:

• 21/08-2014 223.026,00
• 09/07-2014 124.875,00
• 30/06-2014 110.000,00
• I alt 457.901 00 kr.

En gennemgang af samtlige bankkonti for A viser at der forud for indsætning af ovenstående beløb er følgende beløb til rådighed:

Dato	Indsætning	X1	X4	X5	X3	I alt
21-08-2014	223.026,00	265.456,45
		42.430,45	3.161,25	50.800,00	335.350,71	431.742,41
09-07-2014	124.875,00	125.813,98
		938,98	1.581,00	50.800,00	394.267,84	447.587,82
30-06-2014	110.000,00	124.931,48
		14.931,48	0,00	50.800,00	340.525,69	406.257,17
	457.901,00

SKAT må på det foreliggende grundlag afvise, at der er tale om et låneforhold. Der henvises i den forbindelse til SKATs fremsendte bemærkninger af 18/03-2016.

Supplerende skal dog bemærkes:

1. Der er ikke basis / begrundelse for, at A skulle have behov for at optage et lån på 457.901 kr.
2. Gennemgangen af de private konti viser, at der på intet tidspunkt har været et samlet indestående på mindre end 400.000 kr. og det endda efter, at der 30/072014 er sket betaling af 100.000 kr. for køb af Land Rover.
3. Der er modstridende forklaringer mht. hvem der skulle have udlånt beløbet, idet:
   1. det på et tidspunkt hævdes, at det er IJ
   2. det på et andet tidspunkt hævdes at långiver er G1 ApS.
4. at IJ iflg. SKATs oplysninger ikke kan have været långiver, idet hverken lån og/eller tilbagebetaling af lånet fremgår af hans bankkonti
5. at IJ ikke i 2014 kan tegne selskabet G1 ApS, idet han ikke er administrerende direktør
6. at selskabet G1 ApS ikke har udarbejdet nogen form for regnskab
7. at det ikke forekommer logisk/forretningsmæssigt begrundet:
   1. at et udlån eksakt skulle svare til det fulde beløb af 3 fakturaer, der er sendt til 2 forskellige eksterne kunder hos G1 ApS
   2. at der samme dag som beløb indsættes på privatkonto foretages kontant hævning af beløb
   3. at de kontant hævede beløb blot skulle "ligge ubrugt hen" indtil tilbagebetaling skulle finde sted
8. at A’s bankkontonr. alene fremgår af 1 faktura fra G1 ApS er uden betydning, når det faktuelt kan konstateres, at der er overført beløb til hans konto og det ikke i den forbindelse er dokumenteret, at der var tale om "fejloverførsler".
9. at kurator for konkursboet G1 ApS konkluderer: "De på kontoen Krediterede beløb blev modsvaret af udbetalinger af kontante beløb med runde beløb. På kontoen kan ikke konstateres debiteringer vedrørende ordinære driftsudgifter. Da udførelse af byggeopgaver ikke kan gennemføres uden arbejdskraft, må det antages, at i hvert fald en andel af de kontant udbetalte beløb blev anvendt til "sorte lønninger". Der er ikke oplysninger til identifikation af de personer, som har udført "
10. at praksis iflg. pkt. 8 efter 19/2-2014 fortsættes uændret, nu blot med den ændring, at fakturabeløb overføres til 3 private konti, hvorefter de samme dag hæves kontant

Samlet anser SKAT lånedokumentet som "fiktivt" og dækkende over de arbejder som A har udført som ansat og/eller underentreprenør for G1 ApS."

Af SKATs bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:

"SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B.

I selvangivelseskravet ligger, at den skattepligtige overfor skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger. I selvangivelseskravet ligger således også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger. Det er således skatteyderen, der skal dokumentere sine formueforhold, og herunder kunne redegøre for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. for eksempel SKM2013.274.BR,

SKAT er enig i, at klager ikke har godtgjort, at de overførte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Skatteansættelsen kan derfor foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at det efter de foreliggende oplysninger ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har lånt det omhandlede beløb. Det er således ikke godtgjort, at beløbet er ydet af G1 ApS, som har udstedt gældsbrevet. Det er ikke via objektive kendsgerninger dokumenteret, at der er sket afdrag på gælden til G1 ApS. Den fremlagte erklæring om tilbagebetaling er udfærdiget af IJ, som på tidspunktet hvor tilbagebetaling skulle være sket, ikke var direktør i G1 ApS.

Om bevisbyrden bemærker SKAT, at der stilles strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, når der foreligger usædvanlige låneforhold, jf. retspraksis herom, eksempelvis SKM2010.500.BR, og denne bevisbyrde er efter SKATs opfattelse ikke løftet af klager.

Om privatforbrugsopgørelse bemærker SKAT, at der i forbindelse med en indkomstforhøjelse ikke er krav om, at der skal udarbejdes en privat-forbrugsopgørelse. Dette følger af SKM2015.38.BR, hvor Byretten udtalte, at: "Retten fandt således ikke, at den omstændighed, at der ikke var udarbejdet en privatforbrugsopgørelse eller en formueopgørelse, kunne føre til, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes."

Endelig bemærker SKAT, at uanset om klagerens privatforbrug er positivt, kan det ikke medføre en ændret vurdering, da forhøjelsen af klagers skattepligtige indkomst ikke udspringer af et skøn, men er baseret på konstaterede indsætninger af midler på klagers bankkonto, som klageren ikke har kunnet godtgøre er tilbagebetaling af lån."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af indsættelser på bankkonto.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

…

Repræsentanten har i supplerende sagsfremstilling blandt andet anført følgende:

"…

Min klient lånte penge af IJ, da min klient overvejede at købe en bil. Grundet efterfølgende forskellige omstændigheder gennemførte min klient ikke købet af en bil.

Min klient indfriede således lånet ved at tilbagebetale beløb til IJ personligt, da dette blev aftalt mellem dem.

…

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Der foreligger et gældsbrev mellem klageren og G1 ApS. Gældsbrevet er underskrevet af IJ, som på datoen for underskriften ikke var tegningsberettiget direktør i selskabet. Pengene er ikke overført fra G1 ApS til klagerens konto, men klageren har derimod fået overført tre beløb fra to andre virksomheder. Der foreligger en erklæring af 1. oktober 2014, hvoraf fremgår, at klageren har tilbagebetalt lånet. Erklæringen er underskrevet af IJ, som ikke var tegningsberettiget direktør i selskabet. Klageren har anført, at lånet er kontant tilbagebetalt, ligesom at IJ har oplyst, at pengene er tilbagebetalt til ham.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis SKM2010.500.BR.

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har lånt det omhandlede beløb. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at beløbet er ydet af G1 ApS, som har udstedt gældsbrevet, at det ikke via objektive kendsgerninger er dokumenteret, at der er sket afdrag på gælden til G1 ApS og at erklæring om tilbagebetaling er udfærdiget af IJ, som på tidspunktet hvor tilbagebetaling skulle være sket, ikke var direktør i G1 ApS.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at de overførte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet partsforklaring af A samt vidneforklaringer af LB, MC og PK.

A har forklaret blandt andet, at han har arbejdet som grafisk trykker, men blev fyret under finanskrisen. Han kom på understøttelse og arbejdede derefter forskellige steder, inden han startede sit eget træfældningsfirma op. I begyndelsen havde han også andet lønarbejde ved siden af indtægterne fra træfældningsfirmaet. Sådan var situationen ligeledes i 2014, hvor han arbejdede for G7 som vikar. Han blev senere uddannet militærvagt i flyvevåbnet, hvortil han blev godkendt af PET. Han ville miste det arbejde, hvis han havde udført "sort" arbejde. Han har en ren straffeattest.

Han er ordblind. Han har gået i skole med IJ.

Adspurgt om overførslerne til hans konto har han endvidere forklaret, at IJ skyldte ham 5.000 kr. fra deres lærlingetid. IJ havde også købt en bil af ham for 25.000 kr. IJ kom forbi en dag og ville have hans kontonummer oplyst. Han kan ikke huske præcist, hvornår det var, men han tror, det var nogle måneder før overførslerne fandt sted.

Han og LB lå og rodede med en bil, og IJ kom tilfældigt forbi. IJ var åbenbart kommet til penge og ville tilbagebetale sit lån, men mere talte de egentlig ikke om det. Han gav IJ sit kontonummer, og IJ gik igen. IJ ringede senere og sagde, at han havde sat penge ind. IJ spurgte ham, om han ikke ville hæve dem til ham. Han hævede så de godt 100.000 kr. Han havde ikke prøvet sådan noget før, og han var lidt nervøs for det. Pengene var forudbestilt, og han hævede dem til IJ, som ventede ude foran banken. Han gav IJ alle 110.000 kr. og glemte helt, at IJ skyldte ham penge. Han var stresset over det.

Det forhold, at det ikke fremgik af overførslerne, at beløbene stammede fra IJ, tænkte han ærligt talt ikke over. Det var først, da SKAT begyndte at interessere sig for forholdene, at det gik op for ham. Han læser måske ikke altid tingene så grundigt, som man bør. Han var dog klar over, at det var IJ, der på en eller anden måde fik foranlediget, at pengene blev overført til hans konto.

Han indvilgede i at hæve beløbet til IJ, fordi han altid har følt, at han stod i gæld til ham. De har gået i specialklasse sammen, hvor de kun var 10 elever, og IJ har altid taget sig godt af ham. De stolede på hinanden. Det var også derfor, at han ikke blot insisterede på, at han kun ville videreoverføre pengene elektronisk.

Ved den anden overførsel ringede IJ igen og sagde, at der var blevet indsat penge på hans konto. Han sagde da til IJ, at han vel så kunne få sine penge tilbage nu. Han bestilte igen pengene i banken, hævede beløbet og gav med undtagelse af 5.000 kr. alle pengene til IJ, der ventede foran banken. IJ fortalte ham ved denne lejlighed, at han først kunne få sine resterende penge på et senere tidspunkt.

Ved den tredje overførsel var han blevet lidt gal på IJ. Nu var det blevet til mange penge, og det var ikke rart længere. Han spurgte derfor IJ, hvad han havde gang i og sagde, at han ikke ville være med til det længere. Det stoppede også efter det. Han hævede pengene i banken, trak det beløb fra, som IJ skyldte ham, og udleverede resten til IJ på samme måde som de forrige gange.

Når han i dag tænker tilbage på hændelsesforløbet, kan han godt se, at det fremstår noget usædvanligt, men sådan opfattede han det ikke dengang. Han mistænkte dog nok lidt IJ for noget kriminelt, for det var svært at få øje på, hvad IJ ellers ville få ud af de dispositioner, han foretog. Han troede dengang, at pengene kom fra IJ, men han kontrollerede det ikke.

Han tænkte i begyndelsen ikke på, at dispositionerne kunne give ham problemer med SKAT, men ved den tredje overførsel tænkte han over det.

Han ved ikke, hvorfor hans private kontonummer er påført den ene af de i sagen omhandlede fakturaer. Det har IJ ikke informeret ham om. Han kender slet ikke de to virksomheder, og han har ikke udført nogen former for arbejde for dem, heller ikke som underentreprenør. Han kender heller ikke det tredje selskab ved navn G1 ApS, og han ved heller ikke, hvad IJ’s rolle i det hele var.

Han var efterfølgende til møde med SKATs straffesagsenhed, hvor han afgav forklaring uden advokat. Efter mødet frikendte de ham fuldstændigt og oplyste ham på forespørgsel, at det handlede om selskaber, der var gået konkurs og om at undgå, at kurator fik pengene. Han kender godt IJ som en person, der har levet på den forkerte side af loven, så det tror han godt, at IJ kunne finde på at medvirke til. Han havde forinden bedt IJ om at kontakte SKAT, og da en telefonsamtale ikke var nok til at få sagen afsluttet, bad han IJ om at udarbejde noget på skrift. IJ udarbejdede da et lånedokument. Han var ligeglad med, at det blev kaldt et lån, for han var bare interesseret i at få noget på skrift. Han lod også bare IJ afgive sine forklaringer, som han ville. Det er også IJ, der har udarbejdet dokumentet om indfrielse af lånet. Begge dokumenter blev først udarbejdet efter, at SKAT var gået ind i sagen.

Når han overfor Landsskatteretten fastholdt, at der var tale om lån, var det fordi, han bare lod IJ om at løse problemet for sig. Det vigtigste for ham var at få IJ med ind og afgive forklaring om, at IJ havde fået pengene udbetalt kontant. Han brød heller ikke ind under IJ’s forklaring for Landsskatteretten om rockere og skader på biler og bygninger, selv om den ikke var korrekt.

Det ville slet ikke være muligt for ham at tjene så stort et beløb inden for så kort en periode. Det er nærmest en hel årsløn for hans vedkommende. Han har derudover to støttekrævende børn med autisme, som han har i weekender samt nogle hverdage, hvorfor han slet ikke ville kunne arbejde så meget.

LB har forklaret blandt andet, at han er kollega med A. De har for mange år siden arbejdet sammen på et trykkeri, og de blev efterfølgende venner.

Han kender kun IJ gennem A. Han har mødt IJ 5-6 gange ganske kortvarigt, hvor IJ er kommet forbi.

Han husker et konkret møde mellem IJ og A, hvor han selv og A som så ofte før lå og rodede med deres biler. Han kan ikke huske årstallet, men det har formentlig været om sommeren. Mens de rodede med bilerne, kom IJ forbi og ville have A’s kontonummer. Han hørte IJ efterspørge kontonummeret, og han hørte, at IJ sagde, at han havde penge til A. Han hørte ikke, om A oplyste kontonummeret, eller hvad A og IJ i øvrigt talte om. IJ var der højst i 10 minutter. Da IJ var gået, spurgte han A, hvad det drejede sig om. A fortalte ham så, at IJ skyldte ham 30.000 kr.

MC har forklaret blandt andet, at han er indehaver af G2, i regi af hvilket han laver byggepladsarbejde, viceværtarbejde og transporterer materialer etc.

Han kan godt huske at have betalt en faktura på 124.875 kr. udstedt af G1 ApS. Han troede, at han betalte til G1 ApS til en person ved navn IJ. Det navn er det eneste, han kender vedrørende denne sag. Han har ikke mødt IJ personligt.

Han og IJ indgik telefonisk en aftale om leje af noget mandskab. Idet han var gået ned med stress, kunne han ikke selv være til stede på byggepladsen, og han ved derfor ikke med sikkerhed, hvem der faktisk udførte arbejdet, men det må have været IJ eller nogle folk, IJ satte til at gøre det.

Han kender ikke A eller dennes firma. Han har aldrig mødt ham. Han hørte første gang om firmaet, da SKAT sendte ham brev herom. Han indbetalte bare den omhandlede faktura, idet arbejdet jo var blevet udført. Han kontrollerede ikke, om firmaet faktisk eksisterede.

PK har forklaret blandt andet, at han er tidligere direktør for G3 ApS. Han har ikke været indehaver af anpartskapitalen. Han har aldrig udstedt nogen af de i sagen omhandlede fakturaer. Det, som er foregået i den forbindelse, er sket uden bemyndigelse fra ham som selskabets direktør. Efter hans opfattelse er der tale om proformafakturaer for arbejde, der aldrig er udført. Han har først set fakturaerne i forbindelse med denne sag. Han tror, at faktureringen fandt sted for at få kassen tømt, så kreditorerne ikke fik nogen penge, da selskabet efterfølgende blev taget under konkursbehandling.

Han har aldrig tidligere mødt A eller hørt om dennes træfældningsfirma. Han har heller aldrig hørt om en IJ fra G1 ApS.

Procedure

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 8. august 2019, hvoraf fremgår blandt andet:

"Til støtte for den ovenfor nedlagte principale påstand, gøres det overordnet gældende, at den af SKAT foretagne forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst hviler på et fejlagtigt grundlag.

Det gøres herunder gældende, at de indsatte beløb på i alt kr. 457.901 ikke er indkomst, da de ikke er tilgået sagsøgeren, hvorfor han følgeligt ikke skal beskattes af beløbet.

Der er ikke tale om, at de indsatte beløb er indtægter eller anden indkomst, sagsøgeren har oppebåret. Der er derimod tale om beløb, sagsøgeren uden dennes accept har fået indsat på sin konto.

Sagsøgeren er blevet narret til at udlevere sine kontooplysninger til IJ under dække af, at han ville tilbagebetale sin gæld til sagsøgeren. IJ har således misbrugt sit venskab med sagsøgeren til at unddrage G1 ApS under konkurs dets fordringer.

Sagsøgeren har ikke været vidende om, at de indsatte beløb hidrørte fra G1 ApS´s debitorer, og at beløbene skulle være tilgået G1 ApS eller dettes konkursbo.

Sagsøgeren har efter hver indsætning hævet beløbet og overdraget pengene kontant til IJ.

Sagsøgtes opfattelse

Sagsøgte gør gældende, at indsætningerne udgør skattepligtig indkomst uden at ville præcisere nærmere, hvorledes sagsøgte mener indkomsten skal kvalificeres.

Sagsøgtes tilkendegivelse af, at det ikke er afgørende, om indsætningerne udgjorde løn, da al indkomst er skattepligtig, må således bestrides. Det er i høj grad afgørende for vurderingen af, hvorvidt de omstridte indsætninger skal anses for skattepligtig indkomst at fastslå hvilken slags indkomst, de indsatte beløb skal kvalificeres som herunder hvilket realistisk scenarium, der skal lægges til grund som faktum.

Det bemærkes hertil, at SKAT lader til at være af den opfattelse, at sagsøgeren har udført arbejde som ansat og/eller underentreprenør for G1 ApS, men anfører ikke for hvilken kunde arbejdet er udført […].

Ligeledes fremgår det af SKATs afgørelse […], at indsætningerne anses som løn.

Hvis de indsatte beløb udgjorde lønindkomst burde G2 og G3 ApS have bekræftet, at sagsøgeren havde udført arbejde for dem. Dette er ikke tilfældet, tværtimod har ejer af G2, MC, nægtet at have kendskab til sagsøgeren […].

Sagsøgte vil heller ikke forholde sig til, hvorvidt det er sagsøgtes opfattelse, at sagsøgeren har udført arbejde for en anden kunde end G2 og G3 ApS, og der er tilsyneladende heller ikke fundet materiale ved de foretagne kontroller eller i konkursboet efter G1 ApS, der kan understøtte, at dette skulle være tilfældet, […].

Ved statuering af lønindkomst bør sagsøgte kunne påvise, at indkomsten skulle være modtaget i anledning af noget udført arbejde, hvilket sagsøgte ikke har gjort.

Sagsøgerens mulighed for at "tjene" en "sort" lønindtægt på kr. 457.901

Hvis man måtte mene, at indsætningerne er lønindkomst, gøres det heroverfor yderligere gældende, at det vil være helt usandsynligt, at sagsøgeren ville kunne have arbejdet i et omfang, der gav ham mulighed for at "tjene" en "sort" lønindtægt på kr. 457.901 ved siden af sine daværende jobs som henholdsvis selvstændig erhvervsdrivende med træfældning og som trykker hos G7.

Dette illustreres ved sagsøgerens arbejdskalender for indkomståret 2014 […]

Arbejdskalenderen er udarbejdet til brug for denne sag og er udarbejdet på baggrund af sagsøgerens lønsedler fra G7 […] samt fakturaer udstedt af G4 v/A […].

Af arbejdskalenderen fremgår det således, at sagsøgeren umuligt vil have kunnet arbejde "sort" ved siden af i et omfang, der berettiger ham til en "sort" lønindkomst på kr. 457.901.

Det arbejde der fremgår af de fremlagte fakturaer […] vedrører blandt andet oprydning og rengøring af byggeplads. En "sort" timeløn for den slags arbejde vil højst udgøre ca. kr. 200 per time.

Det svarer således til, at sagsøgeren skulle have udført arbejde for i alt 2.289,505 (457.901/200) timer over en periode på ca. 2 måneder ved siden af sine andre jobs.

Selv hvis man fordeler disse timer ud på et helt år, er der stadig tale om, at sagsøgeren skulle have udført arbejde for ca. 47 timer per uge i samtlige uger på et helt år.

Allerede af denne grund må det således anses for godtgjort, at de omstridte indsætninger ikke er lønindkomst.

Derudover gøres det gældende, at SKAT som minimum skal kunne tilsidesætte regnskabsgrundlaget eller privatforbruget for at kunne foretage en skønsmæssig ansættelse, hvor en skatteyders indtægt forhøjes med så stort et beløb, især henset til, at der ikke foreligger anden dokumentation for, at indtægten skulle udgøre lønindkomst.

Det følger af Den Juridiske Vejledning, 2016-2, A,B.5.1, at

"Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Dette indebærer bl.a., at selvangivelsen ikke må fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse" (fremhævning tilføjet).

Det følger heraf, at SKAT ikke med henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3 kan foretage en urealistisk høj ansættelse. Sagsøgeren har sandsynliggjort ved arbejdskalender for 2014, at det er urealistisk, at denne kunne have arbejdet "sort" i et omfang, der ville have kunnet generere en "sort" lønindkomst på kr. 457.901.

På denne baggrund forekommer SKATs afgørelse om statuering af skattepligt efter statsskattelovens § 4 ikke tilstrækkelig begrundet eller dokumenteret.

Det må på baggrund af ovenstående således anses for godtgjort, at indsætningerne på i alt kr. 457.901 ikke er skattepligtig indkomst for sagsøgeren.

Subsidiær påstand

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at beløb på kr. 430.000 sagsøgeren har hævet fra dennes konto og afleveret til IJ ikke er skattepligtig indkomst.

Således at sagsøgerens skattepligtige indkomst kun forhøjes med beløb på kr. 27.901, som er det beløb sagsøgeren har fratrukket de indsatte beløb, og dermed selv beholdt som tilbagebetaling af gæld.

…"

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 7. august 2019, hvoraf fremgår blandt andet:

"Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han ikke er skattepligtig af pengeoverførslerne på i alt 457.901 kr. til hans bankkonto i 2014.

Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Det er derfor uden betydning for beskatningen af pengeoverførslerne til sagsøgernes bankkonto, om de kvalificeres som lønindtægt eller anden indtægt.

Efter fast højesteretspraksis påhviler det sagsøgeren at bevise, at han ikke er skattepligtig af de modtagne beløb, jf. eksempelvis UfR 2010.415/2 H, UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H.

Denne bevisbyrde skærpes som følge af, at han er kommet med skiftende og modstridende forklaringer, jf. eksempelvis UfR 2009.230 H og UfR 1998.898 H.

Sagsøgeren har ikke løftet denne - endog skærpede - bevisbyrde.

Sagsøgerens forklaring og oplysninger er ikke støttet af objektive kendsgerninger. Der forelægger ingen dokumentation for, hvorfor sagsøgeren modtog pengene, eller hvad der skete med pengene efterfølgende. Da pengene blev hævet kontant umiddelbart efter de blev indsat, er det i sagens natur heller ikke muligt at følge pengestrømmene.

Sagen bygger altså alene på udokumenterede oplysninger og forklaringer om, hvorfor pengene blev overført til sagsøgeren, og hvad der efterfølgende skete med dem. Forklaringerne er skiftet i løbet af sagen, alt efter hvad der er forekommet mest hensigtsmæssigt for at undgå beskatning m.v.

Sådanne udokumenterede forklaringer kan ikke alene danne grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H og SKM2016.327.ØLR.

Afgørelsen kan heller ikke tilsidesættes som følge af, at skattemyndighederne ikke har udarbejdet privatforbrugsopgørelser eller lignende "støtte" som grundlag for forhøjelsen, idet sagsøgeren netop er blevet beskattet af de beløb, der faktisk er tilgået ham, jf. f.eks. SKM2019.225.ØLR (med byrettens dom SKM2018.424.BR) og UfR 2010.415/2 H.

Afslutningsvis bemærkes, at den omstændighed, at SKAT har valgt at henlægge skattestraffesagen ikke er ensbetydende med, at skatteansættelsen er forkert, idet der gælder andre beviskrav i straffesager, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H, SKM2013.910.BR og SKM2017.144.BR."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Den 30. juni, 9. juli og 21. august 2014 blev der indsat i alt 457.901 kr. på A’s private bankkonto. Til indsættelserne var knyttet posteringsteksterne "OVERFØRSEL" (30. juni og 21. august) og "MC" (9. juli) uden at det i øvrigt nærmere var angivet, hvad beløbene vedrørte.

Det ene beløb var betaling foretaget af G2 på baggrund af en faktura, der var forsynet med A’s kontonummer, uagtet at fakturaen var udstedt af G1 ApS.

Beløbene blev hævet kontant af A umiddelbart efter, at de var blevet indsat på kontoen.

Det påhviler under disse omstændigheder A at godtgøre, at beløbene ikke tilkom ham, eller stammede fra ikke skattepligtige eller allerede beskattede midler.

A’s forklaring over for SKAT og Landsskatteretten om baggrunden for, at beløbene blev indsat på hans konto, er ikke overensstemmende og afviger endvidere fra den forklaring, han har afgivet under hovedforhandlingen.

A har således over for skattemyndighederne bl.a. oplyst, at der var tale om et lån og til lejligheden fremsendt et lånedokument samt et dokument vedrørende lånets senere indfrielse, mens han under hovedforhandlingen har forklaret, at han fik indsat pengebeløbene fra IJ med henblik på, at disse efterfølgende skulle hæves kontant og overdrages til IJ. Den under hovedforhandlingen afgivne forklaring er imidlertid ikke understøttet af objektive kendsgerninger.

På denne baggrund finder retten ikke, at A har godtgjort, at de indsatte beløb på i alt 457.901 kr. ikke tilkom ham, eller stammede fra ikke skattepligtige eller allerede beskattede midler.

Den omstændighed, at der ikke blev indledt en straffesag mod A, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for 2014, og retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. inkl. moms.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 50.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.