Parter
BS 21893/2018
A
(v/adv. Nicolai Bo Sørensen v/adv. Anne Marie Abrahamson)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Camilla Bjerg Nielsen)
Og
BS 21900/2018
B
(v/adv. Nicolai Bo Sørensen v/adv. Anne Marie Abrahamson)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Camilla Bjerg Nielsen)
Afsagt af Landsretsdommerne
Kaspar Linkis, Peter Thønnings og Diane Svanholm Kvist (kst.)
Københavns Byret har den 26. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS9242/2017-KBH, tidligere sag nr. 45C-1048/2017) (SKM2018.429.BR).
Påstande
Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at han ikke er skattepligtig til Danmark i perioden 2005-2011, subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at han ikke er skattepligtig til Danmark i perioden 2005-2007, og mere subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at han ikke er skattepligtig til Danmark i 2005.
Appellanten, B, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hun ikke anses for sambeskattet med A fra 1. januar 2005 og fremefter.
Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet vedrørende både A og B.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
For så vidt angår spørgsmålet om bopæl tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at A har haft B’s bolig i Danmark til sin rådighed, og at han har taget ophold i denne i hvert fald fra og med den 1. januar 2005.
Af de grunde byretten har anført, lægger landsretten til grund, at A har opholdt sig i Danmark i hvert fald i mere end 180 dage i 2005. Landsretten bemærker herved, at A heller ikke for landsretten har fremlagt oplysninger om, at han på nogen af de anførte mellemliggende dage har haft ophold i udlandet.
Herefter og af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at den fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, findes at være genindtrådt fra den 1. januar 2005, og at A derfor er skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2011.
Endvidere tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at B’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005-2011 skal ske efter reglerne om ægtefællebeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 5 og stk. 6, modsætningsvist.
Vedrørende genoptagelse af appellanternes skatteansættelse tiltræder landsretten det af byretten anførte om, at betingelserne for genoptagelse vedrørende både A og B findes at have været til stede, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og for B’s vedkommende tillige skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 200.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang.
Omkostningerne i sagen mellem B og Skatteministeriet ophæves. Landsretten bemærker herved, at sagerne i al væsentlighed har angået A’s skatteforhold i Danmark, at der efter det oplyste ikke er foretaget nogen beløbsmæssig skatteansættelse af B, og at afgørelsen vedrørende B’s skatteforhold er afledt af udfaldet af A’s sag.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 200.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagsomkostninger i sagen mellem B og Skatteministeriet ophæves.