Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at den del af en retserhvervet aktieaflønning (i form af gratisaktier), i en ordning oprettet i henhold til ligningslovens § 7 P, som overstiger 10 % af den ansattes årsløn, og som dermed bliver skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, vil indgå i den årsløn, som danner grundlaget for beregningen af 10 %-grænsen i henhold til ligningslovens § 7 P?

2. Kan det bekræftes, at en aktieaflønning (i form af gratisaktier), som beskattes i henhold til ligningslovens § 16, hvorved værdien af de tildelte aktier medtages ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst, indgår i den årsløn, som danner grundlaget for beregningen af 10 %-grænsen i henhold til ligningslovens § 7 P?

Svar

1. Nej

2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I forbindelse med strukturering af gratisaktieordning ønskes spørgsmålene afklaret. Selskabet påtænker at oprette en aktieaflønningsordning for to vigtige medarbejdere ved tildeling til disse af anparter i selskabet fra en post egne anparter, som etableres til formålet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

For at kunne beregne, om favørelementet opfylder betingelsen om ikke at overstige 10% af årslønnen, er det vigtigt at kunne opgøre årslønnen.

Beregningen af årslønnen skal foretages efter objektive kriterier, der sikrer en realistisk opgørelse af lønnen for det år, hvori medarbejderaktieordningen tilbydes.

I SKM2006.725.SR bekræftede Skatterådet, at den økonomiske ramme på 10 % af årslønnen skulle opgøres på baggrund af den forventede samlede faste årsløn og den forventede samlede variable årslønsdel.

Følgende fremgår af juridisk vejledning (2018) C.A.5.17.3.3.4.4:

"Ved årslønnen forstås indkomstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige aktier og købe- og tegningsretter, dog før arbejdsmarkedsbidrag, tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved personalegodebeskatningen, og eventuelt pensionsbidrag, som indbetales af selskabet."

Som det fremgår, nævnes det, at "indkomstskattepligtige aktier" indgår i opgørelsen af årslønnen, som danner grundlag for beregning af 10%-grænsen.

Da den del, der overstiger 10 %-grænsen, dermed bliver en gratis tildelt aktie, som bliver indkomst-skattepligtig, formodes denne del at kunne indgå i årslønnen.

Det er spørgerens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2:

Med henvisning til den ovenfor gengivne ordlyd i juridisk vejledning (2018) C.A.5.17.3.3.4.4 er det spørgerens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den del af en retserhvervet aktieaflønning (i form af gratisaktier), i en ordning oprettet i henhold til ligningslovens § 7 P, som overstiger 10 % af den ansattes årsløn, og som dermed bliver skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, vil indgå i den årsløn, som danner grundlaget for beregningen af 10 %-grænsen i henhold til ligningslovens § 7 P.

Begrundelse

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes blandt andet vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Det følger dog af ligningslovens § 7 P, stk. 1, at værdien af aktier, køberetter eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattefriheden er blandt andet betinget af, at den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse, og at værdien af vederlaget i samme år, ikke må overstige 10 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1-2.

Af forarbejderne til genindførelsen af ligningslovens § 7 P (LFF nr. 149 af 30. marts 2016), fremgår det at, der ved begrebet aktier forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Dette er forudsat opfyldt ved besvarelsen af anmodningen om bindende svar.

Af forarbejderne fremgår ligeledes, at det efter § 7 P, stk. 2, nr. 2, er en betingelse, at værdien af vederlaget efter stk. 1 ikke overstiger en nærmere fastsat grænse. Grænsen er, at den ansatte i et givent år højst kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 10 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås (det såkaldte favørelement). Ved opgørelsen af de 10 % af årslønnen medregnes ikke vederlag omfattet af den foreslåede ordning.

Det er den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter og tegningsretter, der maksimalt må udgøre 10 % af årslønnen.

Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en entydig opgørelse af lønnen. Årsløn opgøres som indkomstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige aktier og købe- og tegningsretter, dog før arbejdsmarkedsbidrag tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved personalegodebeskatningen, og eventuelt pensionsbidrag, som indbetales af selskabet. Dette fremgår også af Den juridiske vejledning, 2018-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.4.

Hvis 10 %-grænsen overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier m.v. op til de 10 % af årslønnen omfattes af den foreslåede ordning, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, mens den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i ligningslovens § 16, eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne er opfyldt, i begge tilfælde med fradragsret for selskabets modsvarende udgift hertil efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. Den juridiske vejledning, 2018-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.6.

I nærværende anmodning om bindende svar ønsker Spørger at oprette en aktieaflønningsordning og tildele to medarbejdere anparter. I den forbindelse spørges til, hvorledes 10 %-grænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, beregnes, og om den del der overstiger 10 %-grænsen kan medregnes i beregningsgrundlaget for den ansattes årsløn, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, har følgende ordlyd: "Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås (…)". (Skattestyrelsens fremhævelse)

Efter en ordlydsfortolkning, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ses på årslønnen på det tidspunkt hvor den konkrete aftale indgås. Der skal således ikke tages højde for aftaler, om løntillæg m.m., som ikke allerede er indgået på det tidspunkt, hvor aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P indgås.

Årsløn opgøres som den indkomstskattepligtige løn, herunder indkomstskattepligtige aktier, eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder m.v., jf. statsskattelovens § 4 og Den juridiske vejledning, 2018-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.4.

Repræsentanten anfører, at den økonomiske ramme på 10 % af årslønnen skal opgøres på baggrund af den forventede samlede faste årsløn og den forventede samlede variable årsløndel, jf. SKM2006.725.SR.

Skattestyrelsen er ikke enig med repræsentanten, samt om anvendeligheden af afgørelsen for nærværende anmodning om bindende svar.

I SKM2006.725.SR bekræftede Skatterådet, at den økonomiske ramme på 10 pct. af årslønnen ved indgåelse af aktieaflønningsaftale omfattet af ligningslovens § 7 A og § 7 H, skal opgøres på baggrund af den forventede samlede faste årsløn og den forventede samlede variable årslønsdel.

I SKM2006.725.SR var spørgsmålet hvorledes den variable del af en allerede indgået aftale, skulle indgå ved beregningen af 10 %-grænsen for tildeling af aktieløn efter ligningslovens § 7 A. I afgørelsen skulle der således opgøres en realistisk årsløn på grund af den foreliggende aftale. Denne afgørelse indebærer ikke at nye aftaler om løntillæg/aktieløn mv. skal indgå i fastsættelsen af 10 %-grænsen efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. havde følgende ordlyd: "Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn". Denne formulering er væsentlig anderledes end den nugældende i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.: "Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås". (Skattestyrelsens fremhævelse)

I henhold til ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, skal 10 %-grænsen fastsættes på baggrund af årslønnen, som den vil se ud for det pågældende år, uden indgåelse af yderligere aftaler vedrørende løntillæg eller lignende.

Som nævnt fremgår det af forarbejderne, at der ved opgørelsen af de 10 % af årslønnen ikke medregnes vederlag omfattet af ligningslovens § 7 P.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der i beregningsgrundlaget af årslønnen for den konkrete 7 P-ordning ikke skal medregnes indkomst, som aftalen giver ret til.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der ved beregningen af 10 %-grænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, skal ses på årslønnen på det tidspunkt hvor aftalen indgås, og ikke på årslønnen som den ville se ud efter aftalens indgåelse, hvor skattepligtige goder således ville kunne medregnes.

Den del af 7 P-ordningen der ikke overstiger 10 %-grænsen, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. samme bestemmelses stk. 1, hvorimod den del der overstiger 10 %-grænsen, og som derfor ikke kan indeholdes i ligningslovens § 7 P, skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 1.

Gratisaktier eller -anparter, der overstiger 10 %-grænsen, er i nærværende anmodning om bindende svar omfattet af ligningslovens § 16, jf. § 7 P, stk. 10, modsætningsvis, og er derfor et personalegode.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ""Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en aktieaflønning (i form af gratisaktier), som beskattes i henhold til ligningslovens § 16, hvorved værdien af de tildelte aktier medtages ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst, indgår i den årsløn, som danner grundlaget for beregningen af 10 %-grænsen i henhold til ligningslovens § 7 P.

Begrundelse

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes blandt andet vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Personalegoder skal som udgangspunkt beskattes på det tidspunkt hvor en skattepligtig får et formuegode. Dette udgangspunkt modificeres, såfremt der er betingelser i en aftale, der udskyder retserhvervelsen jf. Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.1.2.1 og C.C.2.5.3.4. Der ses ikke at være betingelser, der udskyder retserhvervelsen i nærværende anmodning om bindende svar.

Det følger dog af ligningslovens § 7 P, stk. 1, at værdien af aktier, køberetter eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattefriheden er blandt andet betinget af, at den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse, og at værdien af vederlaget i samme år, ikke må overstige 10 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1-2.

Af forarbejderne til genindførelsen af ligningslovens § 7 P (LFF nr. 149 af 30. marts 2016), fremgår det at, der ved begrebet aktier forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Dette er forudsat opfyldt ved besvarelsen af anmodningen om bindende svar.

Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmål 2 forudsat, at faktum er identisk med spørgsmål 1, dog således at der som led i aftale om tildeling af aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, også bliver tildelt yderligere aktier, der er aftalt omfattet af ligningslovens § 16.

Efter ordlyden i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, skal der i forhold til værdien af medarbejderanparterne ses på den ansattes løn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

I henhold til ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, skal 10 %-grænsen fastsættes på baggrund af årslønnen, som den vil se ud for det pågældende år, uden indgåelse af yderligere aftaler vedrørende løntillæg eller lignende.

Som nævnt fremgår det af forarbejderne, at der ved opgørelsen af de 10 % af årslønnen ikke medregnes vederlag omfattet af 7 P.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der i beregningsgrundlaget af årslønnen for den konkrete 7 P-ordning ikke skal medregnes indkomst, som aftalen giver ret til.

Der henvises i øvrigt til begrundelsen under spørgsmål 1, vedrørende beregningen af årslønnen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at gratisaktier, omfattet af ligningslovens § 16, der er tildelt samtidig med en medarbejderaktielønsordning efter ligningslovens § 7 P, ikke skal medregnes i beregningen af 10 %-grænsen i den konkrete aftale efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ""Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Stk. 1. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi (…)

(…)

Ligningslovens § 7 P

Stk. 1.  Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1. 1. Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.
   2. Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte
   3. (…)

(…)

Stk. 10. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-9, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 11 og 12.

Stk. 11. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-9, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse

(…)

Ligningslovens § 16

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

(…)

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. (…)

(…)

Ligningslovens § 28

Stk. 1. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. (…)

(…)

Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 11 og 12.

Forarbejder

LFF nr. 149, af 30. marts 2016, Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger og skattefrihed for godtgørelse til visse asbestofre)

(…)

Bemærkninger til lovforslaget

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(…)

Til nr. 2

Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse, at værdien af vederlaget efter stk. 1 ikke overstiger en nærmere fastsat grænse. Grænsen er, at den ansatte i et givet år højst kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås (det såkaldte favørelement). Ved opgørelsen af de 10 pct. af årslønnen medregnes ikke vederlag omfattet af den foreslåede ordning. Det er den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter og tegningsretter, der maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen.

(…)

 Praksis

Den juridiske vejledning, 2018-2, afsnit C.A.1.2.1 Beskatningstidspunktet

(…)

Hovedregel - retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincip

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. (…)

(…)

Den juridiske vejledning, 2018-2, afsnit C.C.2.5.3.4. Resolutive og suspensive betingelser

(…)

Regel

Hvis retten til en indtægt er betinget, er beskatningstidspunktet afhængigt af betingelsens indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold.

I skatteretten sondres mellem:

• • Resolutive betingelser, og
  • Suspensive betingelser.

Resolutive betingelser

Inden for skatteretten betegnes betingelser som resolutive, når de ikke udskyder beskatningstidspunktet.

Der vil typisk være tale om betingelser, der nærmest har karakter af en formssag, og situationer, hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt.

(…)

Suspensive betingelser

Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.

(…)

Den juridiske vejledning, 2018-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.4. Opgørelse af årslønnen

Det er en betingelse, at værdien af vederlaget efter LL § 7 P ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Dog kan værdien udgøre op til 20 pct. af den ansattes årsløn, hvis adgangen til at erhverve samme type medarbejderaktier er åben for mindst 80 pct. af selskabets ansatte. Se LL § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en entydig opgørelse af lønnen. Udgangspunktet er den skattepligtige bruttoårsløn, der modtages fra arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, jf. KGL § 4, stk. 2.

Ved årslønnen forstås indkomstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige aktier og købe- og tegningsretter, dog før arbejdsmarkedsbidrag, tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved personalegodebeskatningen, og eventuelt pensionsbidrag, som indbetales af selskabet.

Den juridiske vejledning, 2018-2, afsnit C.A.5.17.3.3.4.6. Konsekvensen ved overskridelse af beløbsgrænsen

Hvis betingelsen vedrørende grænsen på de 10 eller 20 pct. overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier mv. op til beløbsgrænsen kan omfattes af LL § 7 P, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i LL § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter LL § 28, såfremt betingelserne er opfyldt. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Skatteansættelsen kan genoptages inden for fristerne for genoptagelse efter reglerne i SFL § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 1.

(…)