Dato for udgivelse
16 Aug 2018 13:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Jun 2018 12:37
SKM-nummer
SKM2018.423.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
18-0022968
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Registreringsafgift - afgiftspligtig værdi
Resumé

Skatterådet bekræftede ud fra en konkret vurdering, at det vederlag, som spørger (bilforhandler) i forbindelse med salg af køretøjer opkrævede hos sine kunder på vegne af tredjemand for tredjemands medvirken til aftalens tilblivelse, ikke skulle indgå i registreringsafgiftsgrundlaget.

Hjemmel

Registreringsafgiftsloven § 8

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 8

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit I.A.1.5.1 Regel for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at det vederlag, som spørger opkræver hos sine kunder på vegne af A A/S for B A/S’ medvirken ved aftalens tilblivelse, ikke skal indgå i registreringsafgiftsgrundlaget?

Svar:

  1. Ja

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger A A/S (herefter "Spørger") er en bilforhandler, der har indgået aftale med B A/S (herefter "B") om, at B’s abonnementskunder kan købe biler hos Spørger på vilkår, som er defineret af abonnementskunden inden for rammerne af et indkøbssystem, som er udbudt af B.

Bilforhandlerne - herunder Spørger - skal efterleve en række ufravigelige vilkår indgået med B (kaldet aftalevilkår) for at deltage i indkøbssystemet. Spørger står for indregistreringen og dermed afgiftsberigtigelsen af de biler, der er solgt under ordningen.

B’s forretningsmodel fungerer på den måde, at B udbyder rammeaftaler om varer, tjenesteydelser og it, som B’s abonnementskunder kan købe sig ind på.

B’s virksomhed finansieres via to indtægtskilder:

  1. B’s kunder betaler et årligt abonnement for at kunne gøre brug af B’s rammeaftaler, og
  2. B’s kunder betaler derudover en procentsats (kaldet B’s andel) af deres omsætning på en konkret aftale, når de køber ind på en af B’s aftaler.

B’s andel under pkt. 2 ovenfor skal dække B’s omkostninger til at udbyde og drive den konkrete aftale. De abonnementskunder, der gør brug af aftalen mellem Spørger og B, afholder således omkostningen til at drive aftalen. Størrelsen på B’s andel er fastlagt på baggrund af den forventede omsætning på aftalen. B’s andel opgøres til X % af aftaleleverandørens omsætning ekskl. moms og registreringsafgift. B har mulighed for at nedregulere satsen i systemets løbetid.

Ud fra et administrativt hensyn er det ønskeligt, at Spørger fakturerer og opkræver B’s andel hos abonnementskunderne i forbindelse med kundernes indkøb.

Abonnementskunderne modtager således kun én faktura på brugen af B’s indkøbssystem, når de gør brug af en aftale indgået med en aftaleleverandør. Alternativt ville abonnementskunderne modtage dels faktura på bil fra aftaleleverandøren og dels faktura på B’s andel fra B.

B vil efterfølgende opkræve sin andel hos aftaleleverandøren. Der er dermed i B’s indkøbssystem for biler en 1:1-sammenhæng mellem det beløb, som aftaleleverandøren fakturerer abonnementskunderne som B’s andel, og det beløb, som B efterfølgende opkræver hos aftaleleverandøren.

Spørgers dækningsbidrag er helt uafhængigt af B’s andel. Aftaleleverandørerne har budt konkrete priser ind i systemet, hvortil de er forpligtede til at levere bilerne. B’s andel bliver tillagt denne pris. Der er således tale om en slags brugerbetaling, hvor abonnementskunderne afregnes alt efter deres forbrug på aftalen. B’s andel er dermed alene (når der bortses fra aftaleleverandørens opkrævning heraf) et anliggende mellem B og B’s kunder til dækning for B’s omkostninger ved at udbyde og drive aftalen. Omkostninger, som abonnementskunderne alternativt selv skulle afholde ved gennemførelse af eget udbud.

Det fremgår af fremsendt eksempel på en faktura fra Spørger af salg til en abonnementskunde, som har benyttet sig af B’s dynamiske indkøbssystem, at honoraret til B er udspecificeret som et særskilt beløb med teksten "B’s andel (X % af fakturabeløbet ekskl. moms og registreringsafgift.)"

B har oplyst, at de har rettet skriftligt henvendelse til SKAT den 30. oktober 2017 og spurgt til, hvorvidt der skal betales registreringsafgift af B’s andel, når en aftaleleverandør opkræver B’s andel sammen med bilens pris. SKAT har svaret herpå den 7. november 2017, hvor SKAT har anført, at der ikke skal betales registreringsafgift af B’s andel, idet følgende fremgår:

"Jf. Registreringsafgiftsloven er der afgiftspligt på motorkøretøjer og fabriksmonteret ekstraudstyr. Det betyder, at eksempelvis serviceaftaler, vejhjælp og ydelser, der ikke kan betegnes som ekstraudstyr, og som anføres særskilt på fakturaen, ikke er en del af afgiftspligten."

Spørger er enig i SKATs vejledende udtalelse, men da afgiftspligten påhviler Spørger som forhandler af bilerne, skal Spørger formelt bede SKAT bekræfte ved dette bindende svar, at det beløb, som Spørger opkræver hos abonnementskunderne på vegne af B som deres vederlag for administration af aftalen, ikke skal indgå i den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1.

Rammeaftale

Spørger har fremsendt en kopi af den rammeaftale, som er indgået mellem Spørger og B samt rammeaftalens bilag II om "Leverandørens rapportering til B. Om B’s andel fremgår følgende af rammeaftalens punkt 8:

"8 B’s andel i Leverandørens omsætning

[…]

8.4 B’s andel

[…]

Leverandøren indrapporterer omsætningen i Systemet til B. Når B efterfølgende opkræver andelen hos Leverandøren, vil B opkræve andelen på baggrund af Leverandørens omsætning i Systemet.

Leverandøren skal til B betale en andel på X % af den samlede omsætning Leverandøren genererer hos Kunderne, når Leverandøren tildeles kontrakter i Systemet.

Leverandørens omsætning skal beregnes på en af to følgende måder:

[…]

Det betyder, at de priser Leverandøren tilbyder i forbindelse med et konkret indkøb i systemet og efterfølgende måtte skulle fakturere til Kunden skal indeholde B’s andel på X %, idet B vil opkræve sin andel direkte hos Leverandøren på baggrund af dennes indrapportering til B.

Den samlede fakturerede omsætning skal opgøres eksklusiv moms og registreringsafgift i DKK, jf. bilag II.

B’s andel skal opgøres og rapporteres, som angivet i punkt 8.5.

8.5 Periodevis opgørelse og rapportering

Leverandøren skal for hver kalendermåned foretage en opgørelse af Leverandørens samlede omsætning til B’s Kunder, jf. bilag II. Opgørelsen skal være B i hænde senest 10 Dage efter udgangen af den kalendermåned, der rapporteres for, jf. bilag II. B vil på baggrund af Leverandørens rapportering beregne sin andel, jf. punkt 8.4, og udstede en faktura herfor.

8.7 Fakturerings- og betalingsbetingelser.

B fremsender på baggrund af beregning af B’s andel, jf. punkt 8.4-8.5, faktura på beløbet til Leverandøren.

Fakturaen forfalder til betaling senest 30 Dage efter afslutning af den kalendermåned, der rapporteres for. En rapportering for marts måned skal således rapporteres senest d. 10. april, og den faktura, som B vil udstede kort tid herefter, skal betales senest d. 30. april."

Af rammeaftalens bilag II med titlen "Leverandørens rapportering til B" fremgår bl.a.:

"2 Indrapportering af omsætning til B mv.

[…]

2.2 Beregning af omsætning

[…]

B’s andel […] udgør en indirekte betaling mellem Kunden og B, som opkræves af Leverandøren i forbindelse med fakturering af Kunden. B’s andel indgår dermed ikke i bilens udsalgspris, hvorfor der ikke betales moms og registreringsafgift af B’s andel."

Endvidere fremgår følgende af rammeaftalens punkt 10:

"10 Vederlag

Leverandøren opnår ikke krav på noget vederlag, godtgørelse el. lign. fra B for opfyldelse af Aftalevilkårene, idet Leverandørens optjening af vederlag i det hele beror på de tildelinger af Konkrete indkøb i Systemet og efterfølgende indgåelse af Leveringsaftale mellem Leverandøren og Kunderne.

Leverandøren er over for Kunderne berettiget til at opkræve vederlag i overensstemmelse med Leveringsaftalen for levering af de i Leveringsaftalen omfattede Produkter og Ydelser.

Leverandøren har ikke herudover krav på nogen form for vederlag, godtgørelse, kompensation, gebyr eller lignende for opfyldelse af Aftalevilkårene eller tildelte Leveringsaftaler under Systemet, medmindre der eksplicit fremgår andet af Leveringsaftalerne."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi for en ny bil er bilens almindelige pris, inkl. moms, men uden registreringsafgift ved salg til bruger her i landet, idet følgende fremgår:

"§ 8, stk. 1. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften."

Ved den almindelige pris forstås brugerens købspris for bilen. Spørger ønsker bekræftet, at denne pris ikke påvirkes ved, at Spørger på vegne af B samtidig påtager sig den administrative opgave at opkræve det vederlag for administration af B’s indkøbssystem, som B er berettiget til at opkræve hos aftaleleverandørerne, som gør brug af systemet, på baggrund af aftalevilkårene, som B har indgået med os. Det opkrævede vederlag for administrationen af systemet afregnes fuldt ud til B. Spørgers omsætning på bilen svarer den til den pris, til hvilken Spørger i henhold til aftalen med kunden har forpligtet sig til at levere bilen. Spørger ønsker en bekræftelse af, at den almindelige pris alene udgør den indmeldte pris på bilen og således ikke B’s andel, uanset at B’s andel af praktiske grunde faktureres af Spørger sammen med aftalen om køb af bilen.

Som det fremgår fakturaen, er der tale om et tillæg som opkræves på vegne af B, hvorfor det opkræves efter opgørelse af prisen på bilen ekskl. moms og registreringsafgift.              

Spørger har eksempelvis indmeldt en udsalgspris på en bil til 100.000 kr. ekskl. moms og registreringsafgift. Dertil kan købes ydelser, eksempelvis serviceaftale for 4 år for 10.000 kr. ekskl. moms. B’s andel udgør, jf. Aftalevilkår for indkøbssystem for biler, X % af omsætningen ekskl. registreringsafgift og moms, her Y kr. Spørger opkræver i dette scenarie Y kr. på vegne af B hos aftaleleverandørerne. B opkræver efterfølgende det samme beløb hos Spørger. Ved opgørelse af den afgiftspligtige værdi ønsker Spørger nu bekræftet, at B’s andel (her Y kr.) ikke skal indgå som en del af bilens almindelige pris.

B’s andel er et vederlag til dækning af de udgifter, som B har haft i forbindelse med at udbyde og drive de konkrete aftaler. Denne vederlæggelse sker hos de kunder, der gør brug af aftalen, ved at disse skal betale en andel til B. Vederlaget udløses derfor kun hvis og først på det tidspunkt, hvor B’s abonnementskunde gør brug af en konkret aftale.

Den abonnementskunde, som ønsker at benytte systemet, tager selv kontakt til den aftaleleverandør, som abonnementskunden ønsker at benytte ved ordreafgivelsen. Kontakten sker uden B’s mellemkomst. B ville således ikke umiddelbart blive orienteret om abonnementskunden valg af leverandør, medmindre aftaleleverandøren var blevet pålagt en forpligtelse til at indmelde dette til B. Af praktiske årsager er det således mest hensigtsmæssigt at pålægge aftaleleverandøren at opkræve B’s betaling for at have forhandlet aftalevilkårene for aftalen med aftaleleverandørene hos abonnementskunden med henblik på at afregne denne til B efterfølgende. B’s andel vedrører ikke aftaleleverandørens omkostninger forbundet med anskaffelse og salg af biler, men er en omkostning, som B’s kunders skal afholde for at dække omkostninger forbundet at drive indkøbssystemet.

Aftaleleverandører, her Spørger, har meldt en pris ind i B’s indkøbssystem, til hvilken Spørger er forpligtet til at sælge bilen. Netop denne pris udgør prisen på bilen, og der skal derfor tages udgangspunkt heri ved opgørelse af den afgiftspligtige værdi. At aftaleleverandøren opkræver B’s andel hos abonnementskunden, ændrer efter Spørgers vurdering ikke på, at bilens afgiftspligtige værdi udgør prisen som aftalt med B. B’s andel er en omkostning, som skal afholdes af abonnementskunden, og som derfor ikke er omfattet af registreringsafgiftslovens bestemmelser som en del af den afgiftspligtige værdi.

Såfremt SKAT måtte komme frem til, at der skal afregnes registreringsafgift af B’s andel, vil konsekvensen være, at kunder i systemet skal betale registreringsafgift af omkostning, som de alternativt selv skulle betale direkte til B, og i så fald ville denne betaling under alle omstændigheder være indkøbsprisen på bilen uvedkommende.

Det er Spørgers vurdering, at spørgsmålet ikke er sammenligneligt med vurderingen af, hvorvidt handlingfee skal medregnes i den afgiftspligtige værdi. Landsskatteretten vurderede i SKM2015.754.LSR, at bilforhandlers vederlag for særskilt efterspurgte ydelser til leasingselskab skulle indgå ved opgørelse af den afgiftspligtige værdi.

I den konkrete sag var der tale om en virksomhed, der drev virksomhed med leasingfinansiering af nye biler. Leasingvirksomheden havde indgået aftale om køb af biler hos bilforhandlere og samtidig indgået aftale om, at bilforhandleren skulle levere en række varer og ydelser til leasingselskabet mod særskilt betaling (handling fee). SKAT fandt ikke, at leasingselskabet indkøbte administrative ydelser hos bilforhandleren til brug for udøvelse af leasingaktiviteten. Købet af ydelserne var knyttet til det enkelte køb af bil. Da der var en sammenhæng mellem indkøb af ydelser og den enkelte bil, skulle betaling for de enkelte ydelser indgå ved opgørelse af den afgiftspligtige værdi.

Det er endvidere vores vurdering, at spørgsmålet ikke er sammenligneligt med vurdering af, om forsikringspræmie der sælges sammen med en bil, skal indgå i den afgiftspligtige værdi. Skatterådet fandt i SKM2016.206.SR, at en forsikringspræmie, som bilimportøren betalte som led i en salgsfremmende foranstaltning, skulle indgå i bilens afgiftspligtige værdi.

I den konkrete sag var spørger en autoriseret importør af biler. Importøren havde indgået en rammeaftale med forsikringsselskab om formidling af forsikringer. Importøren ønskede at markedsføre biler med en samlet pris inkl. forsikring. SKAT lagde vægt på, at der var aftalt en samlet pris for bil og forsikringsydelse, og at ydelsen ikke kunne omfattes af undtagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3-5.

I nærværende anmodning om bindende svar er der ikke tale om, at Spørger sælger en ydelse, der knytter sig til salg af bilen, når Spørger opkræver B’s andel. Spørger har derimod indgået aftale med B om, at Spørger opkræver B’s andel på vegne af B, når en af B’s abonnementskunder køber bil hos Spørger. B’s andel er ikke en ekstrabetaling for køb af bilen, men et vederlag til B mod, at B udbyder og driver aftalerne.

Der er netop heller ikke tale om en samlet pris for bilen, som tilfældet var i SKM2016.206.SR, idet det fremgår af fakturaen, hvor stor en andel af betalingen fra abonnementskunden, der videreformidles til B som B’s andel.

Spørger finder således, at der ikke skal betales registreringsafgift af B’s andel i forbindelse med salg af en bil i systemet. Dette følger af, at B’s andel ikke indgår som en del af prisen på bilen, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1. Der skal derfor ikke foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om en ydelse, der kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi, jf. § 8, stk. 3-5, allerede fordi der ikke er tale om en ydelse omfattet af registreringslovens regler.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det vederlag som Spørger opkræver hos sine kunder på vegne af B, for B’s medvirken til aftalens tilblivelse, ikke skal indgå i registreringsafgiftsgrundlaget.

Indledningsvist bemærkes det, at svaret alene vedrører de registreringsafgiftsmæssige konsekvenser af den påtænkte disposition.

Begrundelse

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet. Ved "pris ved salg til bruger her i landet" forstås som altovervejende hovedregel brugerens købspris, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit I.A.1.5.1.

Som hovedregel skal der for nye biler beregnes afgift af den samlede pris. Dette omfatter således også alt udstyr og arbejdsydelser, som leveres i den forbindelse, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt. Hertil gælder dog visse undtagelser, idet det bl.a. er muligt at holde bestemte former for udstyr og arbejdsydelser uden for den afgiftspligtige værdi, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3-5.

Det fremgår af de faktiske forhold, at B’s virksomhed bl.a. finansieres ved, at B’s abonnementskunder betaler en procentsats af deres omsætning på en konkret aftale (B’s andel), når de køber ind på en af B’s aftaler. Andelen til B er betaling for en "udbudsomkostning"/"transaktionsomkostning", idet der er tale om en betaling for en ydelse fra B til abonnementskunden, der består i, at B udbyder og driver et indkøbssystem.

Spørger har oplyst, at B’s andel af praktiske og administrative grunde faktureres til abonnementskunden, idet B efterfølgende opkræver sin andel hos Spørger. Der er således tale om, at Spørger alene opkræver gebyret på vegne af B uden nogen form for modydelse. Derudover fremgår det, 

  • at der er en 1:1-sammenhæng mellem det beløb, som Spørger fakturerer abonnementskunderne som B’s andel, og det beløb, som B efterfølgende opkræver hos Spørger
  • at Spørgers dækningsbidrag er uafhængig af B’s andel,
  • at B’s andel bliver tillagt købsprisen for bilen, og købsprisen er dermed uafhængig af størrelsen på B’s andel, og at
  • beløbet er særskilt specificeret på fakturaen.

Der udveksles ingen varer eller ydelser mellem Spørger og abonnementskunden som modydelse for Spørgers opkrævning af B’s andel. Spørger modtager blot beløbet på vegne af B og viderebetaler beløbet til B, og der sker ingen tilbageførsel af beløbet. Det er B og ikke Spørger, som leverer den ydelse, som betalingen af B’s andel dækker over.

Derfor skal Spørgers opkrævning af B’s andel efter SKATs vurdering ikke betragtes som et vederlag, som abonnementskunden betaler til Spørger.  Beløbet tilkommer hverken helt eller delvist Spørger, men vil derimod i alle tilfælde og uden forbehold, tillæg eller indskrænkninger i beløbets størrelse blive viderebetalt til B.  

Det følger af rammeaftalens punkt 10, at B ikke betaler vederlag, gebyr eller lignende til Spørger, idet Spørgers indtjening i det hele beror på abonnementskundens betaling til Spørger i forbindelse med køb af konkrete biler ved brug af det dynamiske indkøbssystem. Der er derfor ikke grundlag for at anse abonnementskundens betaling af B’s andel for at være en direkte eller indirekte betaling for den købte bil eller for varer eller ydelser, som leveres i forbindelse hermed.

Det er således SKATs opfattelse på baggrund af en konkret vurdering, at Spørgers opkrævning af B’s andel hos køber ikke skal betragtes som en del af købsprisen for bilen. Da opkrævningen af B’s andel hos køber i øvrigt ikke skal betragtes som betaling for en vare eller ydelse, der leveres i forbindelse med bilen, finder SKAT, at opkrævningen af B’s andel ikke er omfattet af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1. Beløbet skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den afgiftspligtige værdi.

SKAT har herved særligt lagt vægt på,

  • at B’s andel grundlæggende ikke er en del af handelen mellem Spørger og abonnementskunden vedrørende købet af det omhandlede køretøj, idet Spørger blot modtager beløbet på vegne af B og i forholdet 1:1 viderebetaler beløbet til B,
  • at det er B og ikke Spørger, som leverer den ydelse, som betalingen af B’s andel dækker over,
  • at betalingen af B’s andel ikke kan anses for at være en indirekte betaling af det købte køretøj eller for varer eller ydelser, som leveres i forbindelse hermed,
  • at Spørger og B ikke er interesseforbundne,
  • at beløbet i øvrigt ikke er betaling for udstyr eller en ydelse, som "aflejrer sig" i køretøjet, fx ved at køretøjet får en værdiforøgelse som følge af modydelse for betalingen - når køretøjet er leveret, kan B’s andel ikke længere konstateres eller identificeres i relation til det konkrete køretøj, og
  • at beløbet er særskilt specificeret på fakturaen, dvs. at beløbet ikke indgår i den samlede pris for bilen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Registreringsafgiftslovens § 8

"Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.

(…)

Stk. 3. Til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet. Uden for afgiftsberegningen kan holdes ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, dog betinget af, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden. Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke betaling for sidevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til persontransport.

Stk. 4. Udgiften til særligt udstyr til hjælp for personer med varigt nedsat funktionsevne kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 5. Leverings- og finansieringsomkostninger kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren"

Praksis

Den Juridiske vejledning 2018-1, afsnit I.A.1.5.1

" (…)

Definition af afgiftspligtig værdi

Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, inklusiv moms, men eksklusiv registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet. (…) Ved køretøjets almindelige pris forstås som altovervejende hovedregel brugerens købspris.

(…)"