Aktindsigt – partsstatus


Dato for udgivelse	04 apr 2018 09:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	01 feb 2018 08:29
SKM-nummer	SKM2018.131.VLR
Myndighed	Vestre Landsret
Sagsnummer	B-0938-17
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Når man ønsker aktindsigt
Emneord	Advokatvirksomhed, dokumentoffentlighed, konkursbehandling, konkursboet, korrespondance, afslog, aktindsigtsanmodning, part, uvedkommende, offentlighedsloven
Resumé	Sagen handlede om, hvorvidt en tidligere advokat, der var gået konkurs, havde ret til aktindsigt i kurators korrespondance med SKAT vedrørende momsrefusion af kuratorsalær. Byretten fandt, at det alene var konkursboet, der var part i forvaltningslovens forstand, og fallenten havde derfor ikke ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Byretten fandt desuden, at fallenten skulle anses som uvedkommende efter skatteforvaltningslovens § 17, og han kunne derfor heller ikke få aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven. For landsretten gjorde fallenten supplerende gældende, at han skulle anses som part i forvaltningslovens forstand, fordi momsrefusionen til konkursboet havde direkte indflydelse på hans økonomiske situation, idet udbetalingen havde formindsket den gæld, som han fortsat hæftede for efter konkursen. Det var fallentens opfattelse, at konkursboet uberettiget havde fået momsrefusion, og at momsen derfor skulle tilbagebetales til SKAT. Hertil udtalte landsretten, at selv hvis momsrefusionen var sket med urette, ville fallenten ikke kunne forlange bobehandlingen genoptaget, fordi der ikke er hjemmel hertil i konkursloven. Landsretten udtalte endvidere, at der i konkursboet alene var dækning til krav omfattet af konkurslovens § 93, som fallenten ikke hæftede for, og momsrefusionen havde derfor ikke påvirket størrelsen af fallentens gæld efter konkursen. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at fallenten ikke kunne anses som part i forvaltningslovens forstand. Landsretten tiltrådte desuden af de grunde som byretten havde anført at fallenten heller ikke havde ret til aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven. Landsrettens stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2017.447.BR).
Reference(r)	Skatteforvaltningslovens § 17 Offentlighedslovens § 7
Henvisning	Den Juridiske Vejledning 2018-1, A.A.7.2

Parter

(v/Ad. Tage Siboni)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Tony Sabbah)

Afsagt af Landsretsdommerne

Hanne Kildal, Henrik Estrup og Thomas Tordal-Mortensen

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten i Aarhus har den 20. juni 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 8-596/2016) SKM2017.447.BR.

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Procedure

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere gjort gældende, at hans partsstatus bl.a. er begrundet i, at udbetaling af den negative moms har direkte indflydelse på hans økonomiske situation, idet udbetalingen har formindsket den gæld, som han fortsat hæfter for efter konkursen.

Han ønsker at forfølge spørgsmålet om, hvorvidt udbetalingen af momsbeløbet har været lovlig, og som den eneste, der har vist interesse for dette spørgsmål, bør han ikke afskæres fra at forfølge spørgsmålet ved nægtelse af aktindsigt af formelle grunde.

Skatteministeriet har yderligere gjort gældende, at der i konkursboet end ikke var fuld dækning til § 93-kravene. En tilbagebetaling af det negative momstilsvar ville blot føre til en forøgelse af kravene omfattet af konkurslovens § 93. Da A ikke hæfter for § 93-kravene, vil en tilbagebetaling af det negative momstilsvar slet ikke påvirke den gæld, som A hæfter for efter konkursen.

Da tilbagebetaling af det negative momstilsvar som nævnt ville forøge § 93-kravene, er der tale om et passiv, og fremkomsten af et nyt passiv kan ikke føre til genoptagelse af konkursbehandlingen. Det kan kun fremkomsten af et nyt aktiv, jf. konkurslovens § 154. Genoptagelse af konkursbehandlingen er således under alle omstændigheder udelukket.

Af begge de nævnte grunde har A ikke en sådan interesse i sagen, at han kan få aktindsigt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved afslutningen af A’s konkursbo fik boet 98.703 kr. i momsrefusion. Selv om dette måtte være sket med urette, ville A ikke kunne forlange bobehandlingen genoptaget, da der i konkursloven ikke er hjemmel hertil.

Konkursboet blev afsluttet uden, at der var dækning til krav omfattet af konkurslovens § 93. Hvis boet ikke havde fået momsrefusion, ville kravene omfattet af § 93 have været 98.703 kr. større, end de endte med at være. Da en skyldner imidlertid ikke hæfter for sådanne krav, har den momsrefusion, som boet fik, ikke påvirket størrelsen af A’s gæld efter konkursen.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at A ikke har den fornødne interesse i sagen til at blive anset for part, og at han derfor ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven.

Det tiltrædes ligeledes af de grunde, som byretten har anført, at A heller ikke har ret til aktindsigt efter offentlighedsloven.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr. Beløbet, der indeholder moms, vedrører udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang og forløb.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.