Parter
A
(Selvmøder)
mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Kirsten-Marie Fog Pedersen)
Afsagt af byretsdommer
Karsten Henriksen
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 12. februar 2016 har A nedlagt følgende endelige påstande:
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans indkomst for skatteåret 2009 nedsættes med 658.125 kr. til 1.585.308 kr., subsidiært at indkomsten nedsættes med et lavere beløb, fastsat af retten, og til en højere indkomst.
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans indkomst for skatteåret 2010 nedsættes med 3.485.031 kr. til 552.750 kr., subsidiært at indkomsten nedsættes med et lavere beløb, fastsat af retten, og til en højere indkomst.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at A’s indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 4.400 kr., subsidiært at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2009 og/eller 2010 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a.
Oplysningerne i sagen
Landsskatteretten forhøjede ved kendelse af 13. november 2015 A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 2.243.433 kr. og 4.037.781 kr.
For retten angår sagen alene, hvorvidt A for skatteåret 2009 skal beskattes af værdien af fri sommerbolig med et beløb på 658.125 kr.
For skatteåret 2010 angår sagen alene, om A skal beskattes af et beløb på 200.000 kr., der den 15. november 2010 er indsat på hans konto, eller om beløbet er et skattefrit lån, om A skal beskattes af værdien af fri sommerbolig med et beløb på 373.783 kr., og om A skal beskattes af et samlet beløb på 2.911.248 kr., der løbende er indsat på hans klientkonto.
Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet:
"...
Generelle oplysninger
Klageren er advokat og hovedanpartshaver samt ulønnet direktør i G1. Herudover er han ifølge oplysninger fra BIQ ApS direktør i 19 selskaber, som alle er registreret på G1’s adresse i Y1-gade. Via sit ejerskab af G1 er klageren pr. 3. september 2012 medejer af 12 af disse selskaber.
Hverken G1 eller nogle af de andre selskaber har efter det oplyste i indkomståret 2009 indberettet løn, direktionshonorarer eller lignende.
Selskabets revisor har i revisionspåtegningen for G1 i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 taget forbehold for værdiansættelser.
For indkomståret 2009 har SKAT den 31. januar 2011 modtaget en selvangivelse. Det medfølgende brev er dateret den 24. januar 2010. Klageren har selvangivet en personlig indkomst på 200.000 kr., som ikke er nærmere dokumenteret.
For indkomståret 2010 har klageren oplyst, at han har haft indtægter på i alt 242.245 kr., men det er ikke oplyst, hvorfra beløbet stammer, og der er ikke indsendt selvangivelse.
Klageren har igennem årene købt og solgt fast ejendom, dels personligt ejede sommerhuse men også ejendomme ejet i interessentskaber.
Af de fremkomne oplysninger i forbindelse med gennemgangen af klagerens bankkonti fremgår det, at han har drevet virksomhed ved "pengeudlån" til blandt andet SL, G2 m.fl. Det fremgår ikke af alle selskabers regnskaber, i hvilket omfang klageren har gæld eller tilgodehavende i det enkelte selskab. Det fremgår af regnskaberne for blandt andet G3, at klageren har et tilgodehavende i interessentskabet, mens G1 har en gæld.
SKAT har ved brev af 15. marts 2012 meddelt klageren, at de anser ham for at drive selvstændig virksomhed, og har anmodet ham om at lade virksomheden registrere. SKAT har endvidere anmodet om regnskaber for virksomheden for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.
Klageren mener ikke, at han har drevet selvstændig virksomhed, men der er i indkomståret 2009 selvangivet indkomst på 200.000 kr. SKAT har ikke modtaget regnskaber mv. for virksomheden.
SKAT har i forbindelse med projekt Money Transfer modtaget oplysninger om overførsel af store beløb til klageren fra SL/G4 Ltd i England, og har derfor foretaget kontrol af klagerens indkomst-og formueforhold.
Konto i F1-bank
Faktiske oplysninger
...
Der er ud over ovenstående beløb påklaget forhøjelser vedrørende beløb overført fra klientkonto/lån fra selskabet G5 Ltd. med henholdsvis 200.000 kr. og 35.000 kr.
...
SKATs afgørelse
...
For indkomståret 2010 har SKAT forhøjet indkomsten vedrørende udeholdte indtægter på denne bankkonto med 307.141 kr.
...
Lån fra G5 Ltd.
Klageren har som dokumentation for et lån på 200.000 kr., som er optaget den 15. november 2010, indsendt kreditoroplysninger, som ifølge gældsbrev er G6 Ltd., Y2-adresse. Han har desuden indsendt et gældsbrev, som kun er underskrevet af klageren, ikke af kreditor, ligesom han har indsendt dokumentation for, at beløbet er hævet på hans klientkonto i F1-bank den 15. november 2010.
Det er ikke dokumenteret, at der reelt er tale om et lån i G6 Ltd., og der er ikke stillet sikkerhed.
Gældsbrevet er ikke omfattet af kreditaftaleloven, og klageren har ikke selvangivet, at han har optaget lån i udlandet.
På det foreliggende grundlag har SKAT anset, at indholdet i den fremsendte gældsbrevskopi er så usædvanligt, at man ikke kan tillægge det nogen værdi som dokumentation for, at beløbet på 200.000 kr. reelt er et lån, som klageren har optaget i England.
SKAT har derfor anset beløbet for at udgøre skattepligtig indkomst for klageren.
...
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0.
....
16. Klientkontomidler den 20. august
Der er tale om et lån på 200.000 kr. fra G5 Ltd til klageren, som naturligvis ikke er skattepligtigt. Dokumentation herfor i form af gældsbrev er fremsendt til Skatteankestyrelsen.
...
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts-og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens 1, 6 og 6 B.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabslove) (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens 5.
...
Nr. 16, beløb overført fra klientkonto/lån fra G5 Ltd.
Der er indsendt dokumentation i form af klientkontokort for G5 Ltd. UK for dep. konto X1 for indkomståret 2010, hvoraf den 15. november 2010 fremgår 200.000 kr. med teksten "Lån A.".
Beløbet er indsat på konto X2 den 15. november 2010 med teksten "klientkontomidler G5 Ltd", og der er fremlagt et gældsbrev på 200.000 kr. dateret den 15. november 2010 med klageren som debitor og G6 Ltd. som kreditor, hvor det udelukkende er klageren, som har underskrevet gældsbrevet.
Gældsbrevet er dermed indgået mellem klageren og G6 Ltd. og ikke G5 Ltd., i hvilket selskab klientkontoen er debiteret de 200.000 kr.
Det er på den baggrund ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har lånt 200.000 kr. af G5 Ltd. eller G6 Ltd., og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.
....
Klientkonto, F1-bank konto nr. X1, øvrige indsætninger
Faktiske oplysninger
Ud over ændringerne på klientkontoen i F1-bank med konto nr. X1 vedrørende SL har der været en række andre indsætninger, som ikke er dokumenteret. SKAT har på den baggrund forhøjet indkomsten med 2.898.360 kr. for indkomståret 2009 og 3.153.244 kr. for indkomståret 2010.
Klageren har efter det oplyste ikke indsendt bemærkninger til SKAT vedrørende ændringerne for indkomståret 2009.
For begge indkomstår har SKAT opgjort ændringerne på en separat liste, og har for visse ændringer tillige anført bemærkninger i sagsfremstillingen. Punkterne er ikke alle behandlet enkeltvis nedenfor, idet en række punkter ikke er påklaget eller påtalt af klageren.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet indkomsten med 2.898.360 kr. for indkomståret 2009 og 3.153.244 kr. for indkomståret 2010 på baggrund af indsætninger på konto X1, som er anset for at være skattepligtige for klageren.
SKAT har opgjort ændringerne på en liste, hvor følgende skal fremhæves:
Ref. ….
Klageren har som advokat for ML modtaget 132.942,86 kr. den 26. januar 2010. Den 27. januar 2010 er beløbet hævet kontant. Klageren har ikke fremsendt dokumentation for hævningen, men alene kopi af klientkontokort for ML. Der er ikke indsendt dokumentation for, at beløbet reelt er udbetalt til ML, og der foreligger ingen oplysninger om klagerens honorar i forbindelse med sagen.
Beløbet er anset for hævet af klageren personligt og anses derfor som skattepligtig indkomst.
Y3-lands konsulat
Klageren har indsendt klientkontokort for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 vedrørende Y3-lands Konsulat.
Ifølge denne konto er der tale om indsætninger, der udgør betalinger for visa á 400 kr. pr. stk.
Indbetalingerne er afregnet 4 gange om året, hvor klageren fra klientkontoen i F1-bank har udskrevet check til Y3-lands konsulat.
Der er den 25. august 2010 indsat 84.400 kr. på klientkontoen i F1-bank. Klageren har krediteret klientkontokortet med 4.400 kr., men har ikke noteret antallet af visa. Der er ikke redegjort for beløbet på 84.400 kr. i øvrigt.
Den 22. oktober 2010 har klageren krediteret kontoen 800 kr. som ikke ses at være indbetalt på klagerens klientkonto i F1-bank.
Der er totalt afregnet et større beløb end de modtagne beløb. Differencen på 1.000 kr. er ifølge det fremsendte klientkontokort bogført på klagerens mellemregningskonto. SKAT kan ikke umiddelbart se, at beløbet er krediteret mellemregningskontoen.
SKAT har ikke modtaget nogen form for reel dokumentation for, at der er tale om betaling for Visa til Y3-land, og klageren har ikke oplyst, at han har en samarbejdsaftale med Y3-lands konsulat. Da klageren personligt har indbetalt den opståede difference, anser SKAT, at klageren har udført arbejde for Y3-lands konsulat. Klageren har ikke oplyst, at han har indtægter i forbindelse med dette samarbejde.
SKAT har endvidere konstateret, at klagerens konto i F1-bank indeholder en del indsætninger på 400 kr. og 800 kr., som klageren har betegnet som honorarer, men som han ikke har dokumenteret yderligere.
I mangel af behørig dokumentation anses klageren for skattepligtig af 80.000 kr., der er indsat på klientkontoen den 25. august 2010. Klageren har alene oplyst, at 4.400 kr. vedrører visa.
Personlig indkomst vedrørende arbejde for Y3-lands konsul anses at udgøre 80.000 kr.
G7
Der er den 18. februar 2010 indbetalt 250.000 kr. med check, og som dokumentation har klageren fremsendt klientkontokort for G7. Indbetalingen er ikke yderligere dokumenteret.
Indtil den 28. juni 2010 har G7 heddet G8, hvorfor SKAT anser, at posteringerne på klientkontokortet er sket efterfølgende og ikke samtidig med eventuelle transaktioner.
Ifølge kontoen og klagerens anmodning til F1-bank af 31. marts 2010 er der overført 206.000 kr. til G8, mærket "G1".
Den 1. september 2010 er der udskrevet en check på 650 kr. til G9, og ifølge fakturaer er der tale om 2 transporter af dokumenter til Y3-lands myndigheder. Fakturaerne er udskrevet til G10, som umiddelbart er G7 uvedkommende.
G10 har ifølge det fremsendte materiale sit eget klientkontokort, som ikke indeholder de ovennævnte posteringer.
Herudover er der den 12. oktober 2010 og den 12. november 2010 udskrevet 2 checks på henholdsvis 42.500 kr. og 431,46 kr., som ifølge det på kontoen noterede er udskrevet PV af G7. Beløbene er ikke dokumenteret.
Kontoen er den 12. november 2010 krediteret et rentebeløb på 172,33 kr. Kontoen indeholder ikke oplysninger om klagerens og/eller G1’s honorar.
Klageren benytter også sin personlige konto i forbindelse med transaktioner med G7. På kontoen har klageren den 26. oktober 2010 modtaget 28.400 kr., som er modtaget fra G7 og vedrører betaling af en tinglysningsafgift på 28.800 kr.
Klageren er derfor herefter for personlig skattepligtig af det modtagne beløb på 250.000 kr.
G10
Klageren har fremsendt kopi af et klientkontokort for G10. Dette kort indeholder alene 2 posteringer vedrørende belægningssten leveret af G11.
Den første postering vedrører en indbetaling den 14. december 2010 på 12.500 kr. Denne indbetaling har klageren dokumenteret ved kontoudskrift for G10’s konto i F2-bank, hvoraf fremgår, at der er sket en udbetaling vedrørende belægningssten.
Den anden postering er dateret den 10. december 2010 og vedrører en udbetaling på check til G11 på 12.500 kr. Dette beløb er ikke yderligere dokumenteret. Der er ikke fremsendt klientkontokort for G11.
Klageren er ulønnet direktør i G10, og via ejerskabet af G12 anpartshaver i G10, som umiddelbart ikke har noget fællesskab med G7.
SKAT har på grund af mangelfuld dokumentation anset klageren for skattepligtig af beløbet på 12.500 kr.
G13
Klageren har fremsendt kopi af klientkontokort for G13 samt diverse bilag. Der fremgår 3 posteringer på klientkontokortet.
En postering den 17. juni 2010, hvor klageren har modtaget 125.000 kr. til stiftelse af et selskab. Som dokumentation for beløbet har klageren fremsendt kopi af grundkonto nr. X3 i F3-bank, hvorfra beløbet er overført den 16. juni 2010. Ifølge den medfølgende e-mail fra LM/G13, tilhører denne konto SV.
Der er endvidere fremsendt en e-mail fra G14, KM, der oplyser, at firmaet G15 har indbetalt 125.000 kr. til klagerens klientkonto i F1-bank den 16. juni 2010. Ved en skrivelse af 22. juni 2010 til G15, c/o G14 har klageren bekræftet, at dette beløb er modtaget.
En anden postering vedrører den 10. august 2010, hvor klageren har udbetalt 80.000 kr. ved check, som er aconto udbetalt selskabskapital. Som dokumentation herfor er vedlagt side 2 og 3 af mails fra KM.
G14.
Ved en postering den 30. juli 2010 har KM anmodet klageren om at benytte 83.000 kr. til stiftelsen af G16 og herefter overføre det resterende beløb til konto X4.
Der foreligger endvidere en udateret e-mail fra KM, hvor hun anmoder om, at der udskrives en check på 80.000 på klientkontoen for G16 til brug for køb af en lastbil.
Endelig har klageren fremsendt kopi af G13’s konto i F3-bank for indkomståret 2010. Check xx fremgår ikke af denne konto.
Den 31. januar 2011 har klageren udbetalt restbeløbet på 45.000 kr. ved check hævet på konto nr. X5 i F1-bank, som tilhører G1 og ikke på klagerens klientkonto.
Klageren har fremsendt kopi af "afregning af anpartskapital" fremsendt til G13 den 31. januar 2011 af G1. Ifølge denne skrivelse er ovennævnte check vedlagt.
SKAT har anset G13, G16, G14 og G15 for at være selvstændige juridiske personer. Hverken G13 eller dennes anpartshaver, SV er anpartshaver i de nævnte selskaber. Det fremsendte klientkontokort for G13 kan ikke anses for et udtryk for de faktiske handlinger.
I mangel af behørig dokumentation for betalingerne omkring ovennævnte selskab har SKAT anset klageren for personlig skattepligtig af check xx, som er udstedt den 10. august 2010 på 10.000 kr.
G16
Der er fremsendt kopi af klientkontokort mv., hvoraf det fremgår, at klageren den 8. juni 2010 har udskrevet check til advokat NS. Denne har imidlertid ved skrivelse af 7. juni 2010 kvitteret for modtagelsen og samtidig returneret en check på 80.000 kr. som værende selskabets kontantbeholdning.
Klageren har således købt selskabet G17, cvr-nr. …11 af advokat NS.
Ifølge bemærkningerne ovenfor vedrørende G13 har KM i en e-mail af 30. juni 2010 anmodet om, at klageren benytter 83.000 kr. fra G13 konto, ligesom hun har anmodet om udbetaling af 80.000 kr. til køb af en bil til G16. Disse posteringer fremgår hverken af klientkontokortet for G16 eller for G13.
Klageren har endvidere indsendt vedtægter for G16. Vedtægterne er besluttet på en ekstraordinær generalforsamling den 26. september 2010, og de er underskrevet af JM.
Den 13. august 2010 er der på klientkontoen i F1-bank indsat en check på 80.000 kr. Denne er ifølge den fremsendte klientkontokort angivet at stamme fra G18. Der er ikke reel dokumentation for, at denne check er udskrevet af G18.
Den 6. oktober 2010 har klageren fremsendt en "afregning af selskabsstiftelse" til G16. Det fremgår af denne afregning og af klientkontokortet, at klageren har fremsendt en check på 65.032,33 kr., samt at klageren har modregnet arbejdet udført på sit sommerhus Y4-adresse, på i alt 11.967,67 kr.
Der er ingen oplysninger om honorar eller lignende. Beløbet på 11.967,67 kr. fremgår ikke af klagerens mellemregningskonto.
G16 har ikke haft ansatte i 2010 og selskabet har ikke ifølge det til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremsendte regnskab haft nogen omsætning.
SKAT har anset klageren for personlig skattepligtig af beløbet på 11.967 kr.
G19 (G20)
Som dokumentation for klagerens mellemværende med “G20" har klageren fremsendt klientkontokort for virksomheden samt enkelte bilag.
Den 27. august 2010 er der sendt en e-mail fra G14/KM, der fremsender kopi af overførsel af 83.000 kr. fra polske G19 v/KA.
Den 1. september 2010 meddelte G14, at selskabet skal være ejet af KA og at PJ skal være direktør.
Den 1. september 2010 er ovennævnte beløb indgået på klagerens mellemregningskonto, og han har registreret beløbet på klientkontokortet den 1. september 2010.
Den 26. august 2010 har klageren debiteret klientkontokortet med 85.000 kr. Beløbet er dokumenteret med check dateret den 3. september 2010 til advokat NS. Checken er hævet på klagerens klientkonto den 7. september 2010.
Den 3. september 2010 har klageren krediteret klientkontokortet med 80.000 kr., som ifølge et brev af 3. september fra advokat NS udgør selskabets kontantbeholdning. Checken er indsat på klagerens klientkonto.
Den 17. september 2010 har klageren udskrevet en check på 74.750 kr. Beløbet er debiteret klientkontokortet. Han har imidlertid fremsendt et afregningsbilag dateret den 13. september 2010 fra G1, hvoraf fremgår, at 74.750 kr. vil blive overført til konto X6. Klageren har endvidere vedlagt en faktura fra G1, hvor han har anmodet G20 om at indbetale honoraret på 3.250 kr. på konto X5, som tilhører G1.
Der er ikke overensstemmelse mellem posteringerne på klientkontokortet og de faktiske betalinger. Checken til advokat NS er dateret flere dage efter posteringen på klientkontokortet, og klageren har modregnet honoraret i afregningen med G20.
Honoraret ses ikke afregnet med G1. Advokat NS har returneret aktiekapitalen samme dato, som klageren har udskrevet checken til ham.
Det er ikke dokumenteret, at beløbet på 3.250 kr. reelt er afregnet med G1, og SKAT har anset beløbet for skattepligtigt for klageren.
G21 v/G22
Klageren har fremsendt klientkontokort for ovenstående, hvoraf det fremgår, at han den 25. juni 2010 har udskrevet en check på 158.996,75 kr. fra klientkontoen i F1-bank, som ifølge en e-mail fra G22 den 72. april 2010 skulle have været overført til F4-bank. Beløbet vedrører en refusionsopgørelse.
Den 5. juli 2010 er beløbet indsat med bemærkningen "Ejd. SkatreturG22". Ifølge klientkontokortet har klageren modtaget beløbet fra G23.
Klageren har ikke dokumenteret eller redegjort for beløbets modtagelse, og han har ikke redegjort for sit honorar i den anledning.
I mangel af fyldestgørende dokumentation har SKAT anset beløbet på 158.996 kr. for skattepligtigt for klageren.
G24
Klageren har fremsendt kopi af klientkontokort, hvoraf fremgår, at G24 har overført 10.642,37 kr. til klagerens klientkonto i F1-bank den 19. august 2010. Beløbet er overført til klagerens konto den 20. august 2010.
Klageren har oplyst, at han ikke kan erindre beløbets oprindelse, og at han derfor indtil videre har accepteret, at der er tale om et skattepligtigt beløb.
NM
Klageren har fremsendt klientkontokort for NM. Ifølge dette har klageren den 31. marts 2010 modtaget depositum på 60.000 kr., som er indsat på klientkontoen i F1-bank. Klageren har bekræftet i skrivelse af samme dato under j. nr. …, at han har modtaget deponeringen.
Herefter har klageren udskrevet en check den 25. juni 2010 på 50.250 kr. og den 2. juli 2010 på 9.587,50 kr. Differencen mellem disse beløb og 60.000 kr. udgør 162,50 kr., som ifølge klagerens oplysninger vedrører kopier. Der er ikke fremsendt dokumentation for disse beløb.
Den 8. december 2010 er der indsat 45.145,25 kr. som ifølge klagerens oplysninger er indsat af NM, mens det ifølge bankens kontoudskrift er indbetalt af G25, som klageren ejer 100 pct. via G1.
Samme dag har klageren udskrevet en check på 45.145,25 kr. til advokat SH, som vedrører køb af aktiverne i NM’s konkursbo.
Klageren har ikke dokumenteret sit engagement med NM.
Posteringerne vedrørende køb af konkursboet af NM’s advokat ser umiddelbart ud til at være klagerens engagement med NM uvedkommende.
Posteringerne vedrører alene G25’s overtagelse af en fordring på 1.640.698,38 kr., som klageren/G1 har købt af NM’s konkursbo for i alt 45.156,25 kr.
Klagerens/G1’s køb af cvr-nr. …12 G25 fremgår ikke af klientkontoen, og i mangel af behørig dokumentation har SKAT anset klageren for personlig skattepligtig af 60.000 kr.
G26 v/IM
Klageren har indsendt kopi af klientkontokort for G26, hvoraf det fremgår, at klageren den 25. juni 2010 har modtaget 31.250 kr. fra G10.
Den 20. august 2010 har klageren debiteret klientkontokortet med 31.250 kr., og samme dag har han udskrevet en check fra klientkontoen i F1-bank på beløbet.
Klageren har fremsendt kopi af G10’s erhvervskonto i F2-bank, og det fremgår heraf, at G10 har betalt "DBT. a/c IM kælderre" den 24. juni 2010, 31.250 kr. Det fremgår ikke, at beløbet er overført til klagerens konto.
Posteringen/overførslen fremgår ikke af klientkontokortet for G10.
Der foreligger ikke oplysninger om øvrige betalinger til IM, og klageren har ikke fremsendt dokumentation for, at det er ham, og ikke G10, der har foretage den faktiske betaling.
På klientkontoen i F1-bank er der den 6. juli 2010 indsat 37.500 kr. under ref. …. a-c IM mangler. Dette beløb fremgår ikke af det fremsendte klientkontokort for IM, og SKAT har anset klageren for personligt skattepligtig af 31.250 kr.
OM
Klageren har indsendt klientkontokort for OM samt kopi af e-mail korrespondance mellem OM og G27 dateret den 30. november 2010 og 3. december 2010.
Det fremgår af korrespondancen, at OM har lånt 150.000 Euro af G27. Den 6. december 2010 får klageren som mellemmand overført et aconto beløb på 30.000 kr. fra G27, og den 7. december 2010 har klageren hævet beløbet kontant og noteret på bankkontoen, at der er tale om "OM". Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet reelt er udbetalt til OM, og SKAT har anset klageren for personligt skattepligtig af beløbet.
G29
Klageren har fremsendt kopi af klientkontokort for G29, e-mail korrespondance med NO samt vedtægter og diverse stiftelsespapirer vedrørende G29.
Klientkontokortet indeholder flere posteringer, og den 3. november 2010 er der debiteret et beløb på 10.000 kr., som ifølge klientkontokortet er honorarnota G1. Klageren har ikke fremsendt dokumentation for denne postering.
De i sagen værende dokumenter bærer kun klagerens navn og ikke G1.
SKAT har på det foreliggende grundlag anset, at honoraret på 10.000 kr. udgør skattepligtig indkomst for klageren.
Sammenfattende har SKAT foretaget ændringer af klagerens indkomst vedrørende øvrige indsætninger på konto X1 med 2.898.360 kr. for indkomståret 2009 og 3.153.244 kr. i indkomståret 2010.
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen for indkomstårene 2009 og 2010 skal nedsættes til 0.
Han har under sagens behandling frafaldet en lang række klagepunkter for at skære sagen til.
Indkomståret 2009
...
Landsskatterettens afgørelse
Der henvises til statsskattelovens §§ 4 og 6a samt skattekontrollovens §§ 1, 6, og 6B, og ligningslovens § 9, stk. 4, jf. ovenfor.
Indkomståret 2009
...
Indkomståret 2010
Der er indsendt dokumentation for bevægelserne på klientkontoen for (G20), og Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 83.000 kr. vedrørende dette punkt.
Der er indsendt dokumentation for refusion af for meget betalt ejendomsskat i indkomståret 2008 for G21 v/G22, og Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 158.996 kr. vedrørende dette punkt.
Der er indsendt klientkontokort for NM, hvoraf blandt andet fremgår, at der er modtaget 60.000 kr. og betalt 45.145 kr. til Konkurser.dk. De 45.156,25 kr. vedrører G1 Ejendoms- og Administrationskontors køb af en fordring på 1.640.698,38 kr. af NM under konkurs. Ifølge kontoudskriften på konto X1 vedrører indbetalingen på 45.156,25 kr. den 9. december 2010 "Ref. …. G25". Da beløbet dermed ikke umiddelbart kan henføres til NM’s sag, er det korrekt, at SKAT har anset indbetalingen for at være skattepligtig for klageren, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.
OM
Det er ikke dokumenteret, at beløbet på 30.000 kr., som er hævet på kontoen den 7. december 2010 med teksten "OM" vedrører en reel betaling til OM. Landsskatteretten kan derfor tiltræde, at beløbet er tilgået klageren, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.
Værdi af fri sommerbolig
Faktiske oplysninger
Selskabet G1 ejer 100 pct. af G3 ifølge interessentskabets regnskab for 2009 og ejer dermed også ejendommen Y5-adresse, som er et sommerhus.
Klageren har den 5. juni 2010 underskrevet interessentskabets årsrapport for indkomståret 2009. Ifølge rapporten udgør den samlede anskaffelsessum 2.512.865 kr. pr. 1. januar 2008 og 2.576.887 kr. pr. 1. januar 2009.
Ejendommen er ifølge vurderingsoplysningerne vurderet til 4.050.000 kr. pr. 1. oktober 2007 og til 2.300.000 kr. pr. 1. oktober 2009.
Interessentskabet havde ved udgangen af 2009 en negativ egenkapital på 59.924 kr. G1 havde pr. 31. december 2009 et tilgodehavende i interessentskabet, mens klageren personligt havde en gæld til interessentskabet på 188.569 kr. Klageren har ifølge SKAT ikke oplyst, at han havde gæld til selskabet.
SKAT har anset klageren for at have rådighed over ejendommen i både 2009 og 2010, og har beskattet ham af denne rådighed.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende sommerbolig til rådighed med 648.000 kr. i indkomståret 2009 og 373.750 kr. i indkomståret 2010.
Som direktør i både G1 og interessentskabet må klageren anses for at have væsentlig indflydelse på sin aflønningsform, hvorfor klageren anses for at have ejendommen til rådighed i hele indkomståret 2009. Klageren har ikke dokumenteret, at ejendommen har været udlejet.
Selv om interessentskabet er ophørt pr. 10. maj 2010 ejer det ifølge oplysningerne i vurderingssystemet fortsat ejendommen pr. 12. september 2012. Da G1 var eneste interessent har SKAT anset, at klageren som hovedanpartshaver og direktør også i indkomståret 2010 er skattepligtig af sin fulde rådighed over ejendommen.
Klageren har oplyst, at G1 har fraskrevet sig retten til benyttelse af ejendommen Y5-adresse.
Han har endvidere fremsendt en interessentskabskontrakt, hvoraf det fremgår, at der den 28. oktober 2008 er stiftet et nyt interessentskab med navnet Interessentskabet G30. Ifølge kontrakten ejer dette interessentskab ejendommen Y5-adresse. Det fremgår af kontrakten, at G1 fortsat ejer 33 pct. af andelene og dermed fortsat er medejer af sommerhuset Y5-adresse. Ifølge kontrakten er klageren ulønnet direktør i interessentskabet.
Interessentskabet har ikke selvangivet udlejning af sommerhuset eller salg af sommerhuset eller andele heraf. Ifølge interessentskabets regnskaber for indkomstårene 2008 og 2009 er dette ejet 100 pct. af klagerens selskab G1.
Klageren er ud over at være hovedanpartshaver i G1 også direktør i interessentskabet G3. SKAT har derfor anset klageren for omfattet af reglerne om beskatning af hovedaktionærers frie rådighed over sommerhuset.
G1 har i indkomståret 2008 fratrukket det fulde driftsunderskud på 317.667 kr. til trods for, at det af den nye interessentskabskontrakt fremgår, at der er sket ændringer i ejerforholdet den 25. oktober, således at G1 kun ejer 33 pct.
Ifølge regnskabet for indkomståret 2009 har G1 fratrukket 35,76 pct. af driftsunderskuddet i Interessentskabet G3, cvr-nr. …13. G1 har ikke umiddelbart selvangivet over-/underskud ved udlejning af en del af ejendommen.
G1 har i regnskabet for indkomståret 2010 fratrukket resultatandel af interessentskab med 257.011 kr. Beløbet er ikke yderligere specificeret.
Panthaverne i ejendommen Y5-adresse har ved udgangen af 2010 indberettet gælden og renteudgifter vedrørende interessentskabet G3 til SKAT på G1s cvr-nr.
Det fremgår ikke umiddelbart af regnskaberne for G1 for indkomstårene 2008, 2009 eller 2010, at Interessentskabet G3 er opløst, og at der er sket salg af ejendommen Y5-adresse.
Ifølge oplysningerne i SKATs vurderingssystem er ejendommen fortsat den 12. september 2012 ejet af Interessentskabet G3. Der er ikke i SKATs systemer oplyst nye ejere.
SKAT har derfor anset klageren for at have rådighed over ejendommen i både indkomståret 2009 og 2010.
Værdien af rådighedsbeskatningen er fastsat således:
|
Tekst
|
Beløb
|
|
Indkomståret 2009
|
|
|
16,25 pct. af ejd. værdi pr. 01-10-2008 (4.050.000 kr.)
|
*648.000 kr.
|
|
Indkomståret 2010
|
|
|
16,25 pct. af ejd. værdi pr. 01-10-2009 (2.300.000 kr.)
|
373.750 kr.
|
*Skal være 658.000 kr. (Skatteankestyrelsen).
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal bortfalde.
Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klageren accepteret, at der for indkomståret 2009 kan ske beskatning med 131.635 kr. og i indkomståret 2010 kan ske beskatning i 13 uger beregnet på grundlag af den offentlige vurdering på 2.300.000 kr. Beløbet vil derfor være mindre end i indkomståret 2009. Dette er begrundet i, at Landsskatteretten for tidligere indkomstår har behandlet denne problemstilling og har stadfæstet beskatning af klagerens rådighed over sommerhuset.
Klageren har supplerende anført, at han ikke har haft fri benyttelse af sommerhuset i Y5-adresse i indkomstårene 2009 og 2010.
Ejendommen ejes i 2009 og 2010 af G30 og interessenter i G30 er ifølge interessentskabskontrakten:
|
Interessen
|
Ejerandel
|
|
G1
|
33 pct.
|
|
IH
|
42 pct.
|
|
LL og JS
|
25 pct.
|
Klageren har i interessentskabsaftalen fraskrevet sig benyttelsen af ejendommen og skal derfor ikke beskattes af fri rådighed over ejendommen, ligesom han i øvrigt ikke har haft bestemmende indflydelse i interessentskabet, hvor hans selskab alene ejede 33 pct. af andelene. De øvrige medejere ejede 67 pct. af andelene.
Klageren har aldrig benyttet ejendommen og har aldrig haft inventar eller andre genstande på ejendommen, ligesom han aldrig har haft nøgle til ejendommen eller koden på den alarm, der er installeret på ejendommen. Det havde alene de øvrige interessenter, for netop at afskære klageren også effektivt og ikke bare kontraktmæssigt, fra at benytte ejendommen.
Der er fremlagt tro og love erklæring underskrevet af de to tidligere medinteressenter, idet bemærkes, at klageren ikke er nogen af parterne nærstillet overhovedet.
Interessenterne har fået godkendt egne andele af interessentskabets renteudgifter som fradrag i de omhandlede indkomstår. Dette viser, at SKAT har lagt interessentskabsaftalen til grund for godkendelsen af rentefradraget.
Når SKAT har gjort det, så skal man også lægge interessentskabsaftalens bestemmelse i pkt. 7, stk. 11, til grund. Det fremgår heraf, at:
"G1 og advokat A fraskriver sig retten til at benytte ejendommen for den ejerandel, som G1 har i interessentskabet. Ejendommen kan således kun benyttes af de 3 øvrige interessenter"
Yderligere fremgår det af pkt. 8, stk. 2, at:
"Brugsretten til G1’s 1/3 af ejendommen fordeles ligeligt mellem de øvrige interessenter"
Og af pkt. 8, stk. 5, at:
"Brugskalender udarbejdes af interessenterne (excl. G1) i fællesskab og administreres af IH"
Klageren har endvidere fremlagt tro og love erklæringer fra IH, som bekræfter, at klageren fraskrev sig retten til at benytte ejendommen, og at klageren aldrig har benyttet ejendommen, endsige overnattet i ejendommen, heller ikke som gæst.
Klageren har henvist til ligningsvejledningens afsnit C,A.5.16.2.2, hvoraf blandt andet fremgår, at hvis der i forbindelse med udlejning bliver indgået en aftale, der afskærer ejeren råderet over ejendommen, skal han ikke beskattes efter formodningsreglen, jf. også SKM2010.859.LSR, SKM2009.558.HR og SKM2010.525.BR.
Da klageren har fraskrevet sig rådigheden over ejendommen, skal han ikke beskattes heraf.
Hertil kommer, at klagerens familie og han selv benyttede hans ægtefælles sommerhus, som ligger ca. 600 meter fra Y6-vej i Y7-by, og som hun har ejet siden 1998, beliggende Y8-adresse, og nogle perioder i klagerens sommerhus på Y4-adresse. Klageren har derfor ikke overhovedet haft brug for at skulle benytte ejendommen Y5-adresse, og det har således formodningen imod sig, at han skulle have rådighed over ejendommen.
Klageren henviser desuden til afgørelsen fra LSR, j. nr. 12-0198776, hvor Landsskatteretten har udtalt sig om en tilsvarende situation, hvor en skatteyder havde sommerboliger på Y9, at
"Det har formodningen imod sig, at hovedanpartshaverne skulle anvende landejendommen privat"
Det er desuden ubestridt af SKAT, at klageren aldrig har betalt for vand, el eller varme til Y5-adresse.
Klageren fastholder med støtte i Landsskatterettens praksis og ovennævnte Højesterets dom, at han ikke skal beskattes af fri rådighed over ejendommen Y5-adresse.
Landsskatterettens afgørelse
Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 9, skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter reglerne i § 16, stk. 5.
Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og ¼ pct. for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.
I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.
Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.
Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligen, beror på en samlet konkret vurdering.
Klageren har over for Skatteankestyrelsen i et brev dateret den 12. august 2013 tilkendegivet, at der for at få sagen skåret til, kan ske beskatning af rådigheden over ejendommen beliggende Y5-adresse i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 8. oktober 2013 med 131.635 kr., jf. j. nr. 12-0192128.
Det fremgår af den fremlagte interessentskabskontrakt, at den vedrører et interessentskab, hvis navn er "G30" og vedrører ejendommen Y5-adresse.
Ifølge oplysninger fra tinglysning.dk er ejendommen Y5-adresse ejet af G3". Oplysningerne fra interessentskabskontrakten vedrørende interessentskabet "G30" kan på den baggrund ikke lægges til grund i nærværende sag.
De fremlagde tro og love erklæringer, vedrører interessentskabet med navnet "G3" og vedrører umiddelbart den samme ejendom.
Det fremgår af erklæringerne, at JS, LL og IH alle var medinteressenter i "G3", og at såvel klageren som hans selskab havde fraskrevet sig retten til at benytte ejendommen Y5-adresse. Tro og loveerklæringerne er dateret den 30. juni 2013, og er således udfyldt efter udløbet af de omhandlede indkomstår. De kan dermed ikke anses at udgøre tilstrækkelig dokumentation for klagerens fraskrivelse af brugsretten til ejendommen Y5-adresse.
Da ejendommen Y5-adresse i indkomstårene 2009 og 2010 må anses for ejet af G3, der var helt eller delvist ejet af G1, og da det ikke er godtgjort, at der har været begrænsninger i selskabet og klagers rådighed over sommerhuset, stadfæstes beskatningen af fri sommerbolig i de nævnte indkomstår.
Landsskatteretten stadfæster herefter forhøjelsen vedrørende fri rådighed over ejendommen Y5-adresse for perioden 1. januar 2009 31. december 2010.
For indkomståret 2009 kan rådighedsbeskatningen herefter opgøres således:
Rådigheden udgør for ugerne 22-34 i alt 13 uger á 20.250 kr., i alt 263.250 kr., og 39 uger á 10.125 kr., i alt 394.875 kr. for de øvrige uger. Det samlede beskatningsgrundlag udgør herefter (263.250 kr. + 394.875 kr.) i alt 658.125 kr.
Den påklagede ansættelse for indkomståret 2009 forhøjes således yderligere med (658.125 kr. 648.000 kr.) i alt 10.125 kr.
For indkomståret 2010 opgøres rådighedsbeskatningen af den lavere ejendomsværdi pr. 01-10-2009, 2.300.000 kr. således:
Rådigheden udgør for ugerne 22-34 i alt 13 uger á 11.500 kr., i alt 149.500 kr., og 39 uger á 5.750 kr., i alt 224.250 kr. for de øvrige uger. Det samlede beskatningsgrundlag udgør herefter (149.500 kr. + 224.250 kr.) i alt 373.750 kr.
Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen vedrørende fri sommerbolig i indkomståret 2010.
..."
Af brev af 20. januar 2017 fra G5 Ltd. til A fremgår følgende:
"...
RE Loan from G5 Ltd in 2010
We, G5 Ltd., hereby confirm that we have provided a loan for you as per 15.11.2010 DKK 200.000 and transferred the amount of DKK 200.000 to your account no. X1, transferred by IBAN/BIC on that date with the ref. of "G5 Ltd".
Balance of the loan as per 31.12.2010 was DKK 200.000.
..."
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A og IH.
A har ad overførslen af 200.000 kr. den 15. november 2010 forklaret, at han har lånt beløbet af G5 Ltd. G5 Ltd. er en engelsk virksomhed, der foretager forskellige investeringer. Virksomheden ejes af en gammel ven, SL, og dennes kone. SL har ydet ham flere lån, bl.a. et lån på 2,5 mio. kr., som er godkendt af Landsskatteretten, og som efterfølgende er betalt tilbage. I efteråret 2010 havde han behov for at låne penge, da 2009/2010 havde været en svær tid for ejendomsbranchen. SL overførte på vegne selskabet 500.000 kr. til hans klientkontoen. Ud af de 500.000 kr. overførte han 200.000 kr. til sig selv. I lighed med tidligere lån, oprettede han samme dag et gældsbrev, som han underskrev. SL og G5 Ltd. fik kopi af gældsbrevet. I følge aftalen med SL var der tale om et stående lån indtil udgangen af 2014. Renten er som ved tidligere lån mellem parterne. Lånet er ikke indfriet. Der er tale om et "vennelån", der skal afvikles inden den 31. december 2017. Lånet skal tilbagebetales med renter. Han bad SL og hans kone om en bekræftelse på, at han havde lånt pengene. Bekræftelsen (bilag 11) er udarbejdet til brug for skattesagen. Den er ikke formuleret helt præcis, idet der ikke blev overført 200.000 kr., men som forklaret ovenfor 500.000 kr., hvoraf han overførte 200.000 kr. til sig selv.
Ad sommerhuset har han forklaret, at det gik godt i ejendomsbranchen i 2005, og det var nemt at låne penge til ejendomsinvesteringer. Han blev kontaktet af en håndværker, ST, der havde fundet en grund i Y7-by, hvor han gerne ville opføre et sommerhus. ST kontaktede ham, da ST ikke selv kunne stå for finansieringen af opførelsen af huset. Grunden blev erhvervet af hans selskab G1, der beskæftiger sig med ejendomsadministration og køb og salg af ejendomme, herunder sommerhuse, og G2. Grunden ligger på Y5-adresse. Da grunden blev købt, troede de, at grunden ville få adressen Y10-adresse, da de havde fået dette at vide af amtet. Derfor kom interessentskabet til at hedde G3.
Huset blev opført i 2006/2007 og stod færdigt i midt/slutningen af 2007. På det tidspunkt gik det ikke så godt på ejendomsmarkedet. De forsøgte at sælger huset, med huset kunne ikke sælges til restgælden, og medinteressenten G2 gik konkurs. På et tidspunkt fik han mulighed for at leje huset ud til IH, som han kender fra et tidligere samarbejde i ejendomsbranchen. IH havde haft et hus i Y7-by og ville gerne leje huset. Der blev i slutningen af 2007 oprettet en lejekontrakt, hvorefter huset blev udlejet fra den 1. januar 2008, hvilket også fremgår af Landsskatterettens kendelse af 8. oktober 2013, side 29 (bilag C).
I sommeren 2008 ønskede IH ikke længere at leje huset alene, da det var for dyrt. IH rettede sammen med et vennepar, JS og LL, henvendelse til ham vedrørende huset. De tre ville gerne i en eller anden form være medejere af huset. De aftalte herefter, at de tre skulle indtræde som medinteressenter, og at IH skulle eje 42 procent og JS og LL i alt 25 procent af andelene i interessentskabet. Han valgte selv at beholde 33 procent af andelene i interessentskabet i sit anpartsselskab. De underskrev interessentskabskontrakten, som han har udarbejdet, den 28. oktober 2008 (bilag N). Det var tanken, at interessentskabet skulle hedde G30, men det blev aldrig gennemført.
Fra slutningen af oktober 2008 delte IH og JS og LL huset mellem sig. Han havde ikke selv adgang til at bruge huset. Det havde han heller ikke behov for, da både han selv og hans kone har et sommerhus i nærheden. Han havde ikke noget problem med at eje 33 procent af andelene, selv om han ikke kunne bruge huset. Der blev lavet en brugskalender, hvor de tre andre kunne reservere huset. Han har aldrig haft en nøgle til huset, og han kender ikke koden til alarmen. Han har aldrig overnattet i huset, men har besøgt de tre andre for at se, hvordan det stod til med huset. Han har ikke taget del i indretningen eller vedligeholdelsen af huset.
Ifølge interessentskabskontrakten skulle JS og LL inden den 15. oktober 2010 tage stilling til, om de ville erhverve 50 procent af andelene i interessentskabet. I slutningen af 2009 opstod der imidlertid nogle uoverensstemmelser mellem de to og IH, og i midten af 2010 meddelte JS og LL, at de forlod Y7-by, og at de ville udtræde af interessentskabet. IH havde fået nyt job, og han ville nu godt overtage hele ejendommen, hvilket han gjorde i slutningen af 2010. Han husker ikke det præcise tidspunkt. Der blev udarbejdet en ny interessentskabskontrakt mellem IH og dennes selskab G31. Andelene blev forinden overdraget til IH, der efterfølgende via en tinglysningsmæssig konstruktion fik tinglyst adkomst på ejendommen, idet han nu ejede 100 procent af andelene i interessentskabet. Den tinglysningsmæssige konstruktion gør, at det ser ud som om, IH har været eneejer af huset med tilbagevirkende kraft fra 2006. IH overtog i samme forbindelse lånene i huset. Købsaftalen blev ikke tinglyst. Konstruktionen bestod i, at IH overtog alle andelene i interessentskabet, hvorved han sparede tinglysningsafgiften.
Han fik i 2008 selv opført et sommerhus på Y4-adresse. Huset har været lånt og lejet ud en del af tiden. Hans kone har i 19 år haft et sommerhus på Y8-adesse. Det er normalt det hus, de bruger, når de er i sommerhus.
IH fik tinglyst adkomst på huset til sig selv i slutningen af 2010. Interessentskabskontrakten mellem IH og dennes selskab er fejlagtigt dateret den 31. december 2009, idet den burde have været dateret den 31. december 2010. Han mener, at IH har udarbejdet kontrakten på grundlag af et paradigma, som IH har fået af ham. Før tinglysningen havde IH’s selskab overdraget den ene procent af andelene i interessentskabet til IH, hvorefter IH ejede alle andelene.
Interessentskabsandelene kostede 0 kr., da de købte dem i oktober 2008. Interessentskabet havde en gæld på ca. 2,9 mio. kr. Der var ikke nogen normal lånesagsbehandling. Han har bekræftet, at han har underskrevet interessentskabets årsrapport for 2009 (bilag K), hvoraf fremgår, at hans selskab ejer interessentskabet med 100 procent, men det var ikke rigtigt.
Foreholdt, at han i 2008 har fratrukket interessentskabets underskud på 317.667 for hele året 2008 i sit anpartsselskab har han forklaret, at der burde have været foretaget en periodisering.
Foreholdt, at der i regnskabet for hans anpartsselskab (bilag M) side 10 er fratrukket et beløb på 257.011 kr. "Resultatandel interessentskab" har han forklaret, at en del sikkert vedrører G3, men han ved ikke, om beløbet kan vedrøre andre interessentskaber. Han ejede på daværende tidspunkt også en tredjedel af et interessentskab på Y11. Måske har selskabet trukket for meget fra. Der kan være ting, der ikke er gjort rigtigt.
Foreholdt, at det af regnskabet for hans anpartsselskab for 2009 fremgår, at selskabet pr. 1. januar 2010 har afhændet sine interessentskabsandele i en udlejningsejendom uden tab for selskabet, hvorved balancen tilsvarende er nedbragt med ca. 2,8 mio. kr. har han forklaret, at andelen blev overdraget ultimo oktober 2010. Foreholdt, at han har underskrevet regnskabet den 12. juli 2010, har han forklaret, at det ikke hænger sammen, men han husker ikke hvorfor. Anpartsselskabet hæftede for gælden i huset på ca. 2,8-2,9 mio. kr. Hæftelsen bortfaldt ved salget, hvorved balancen var slanket med 2,8 mio. kr.
Vedrørende klientkontoen har han forklaret, at indbetalingerne på klientkontoen er bogført, som de skal. Landsskatteretten har givet medhold i en række af indsættelserne. Han har fremlagt 4 forskellige eksempler på transaktioner, som viser, at han har forholdt sig i overensstemmelse med reglerne. Beløbet på 11.967 kr. vedrører en faktura vedrørende lægning af nogle brosten på Y4-adresse.
IH har forklaret, at han og A kender hinanden, idet de har arbejdet sammen i ejendomsbranchen. I 2007 gik han fra sin kæreste, der boede i Y7-by. Han ville gerne blive boende i Y7-by. Han vidste, at huset på Y5-adresse stod tomt, og han spurgte A, om han kunne leje huset. Han havde på daværende tidspunkt ikke råd til at købe huset. De indgik en aftale om, at han skulle leje huset i 1 år. Han brugte ikke huset nok til, at han ville købe det alene. I 2008 var han til et middagsselskab. Han spurgte en gammel gymnasiekammerat JS og dennes kone LL, om de var interesserede i, at købe huset sammen med ham. De blev enige om at kontakte A, og det endte med, at der blev oprettet en interessentskabskontrakt, hvor han ejede 42 procent, JS og LL ejede 25 procent, og A ejede 33 procent. Det var meningen, at han og JS og LL på sigt skulle købe huset, men de havde ikke råd på det tidspunkt. Det var krisetider i 2008, og A kunne ikke slippe fri af pantet.
Forevist interessentskabskontrakt af 28. oktober 2008 (bilag N) har han forklaret, at han ikke var bekendt med, at han havde lejet huset af G3, og han kender ikke baggrunden herfor. Huset lå Y5-adresse. Efter indgåelsen af interessentskabskontrakten oprettede han og JS og LL en elektronisk brugskalender, hvor de tre delte ejendommen mellem sig, således at han disponerede over halvdelen af tiden og JS og LL disponerede over den anden halvdel. I aftalen mellem parterne havde A fraskrevet sig retten til at bruge huset. A kunne heller ikke rent fysisk benytte huset, da han ikke havde nøgle til huset eller kode til alarmsystemet. A har været på besøg i huset, men han har aldrig brugt det. Brugskalenderen var oprettet som et elektronisk regneark, hvor de kunne booke.
Vidnet har et eksempel med fra 2009, hvor henholdsvis han og JS har sat krydser. Der er ikke foretaget reservationer af A.
På et tidspunkt blev han og JS og LL enige om at gå hver til sit. JS ville gerne have, at de skulle være fælles om flere ting. Det var han ikke interesseret i, da han ikke havde det så godt med LL, der blandt andet var hysterisk med rengøring. Han havde på det tidspunkt fået job som direktør i et administrationsselskab og havde nu råd til at overtage hele huset. Det blev derfor aftalt, at han skulle overtage JS og LL’s og A’s andele af interessentskabet.
Forevist udateret og ikke underskrevet interessentskabskontrakt (bilag O) har han forklaret, at han og JS og LL på det tidspunkt stadig var på talefod. Interessentskabskontrakten blev dog aldrig underskrevet, da den ikke blev godkendt af banken.
Forevist interessentskabskontrakt af 31. december 2009 (bilag P) har han forklaret, at han har udarbejdet kontrakten ud fra et udkast, han havde fået af A. G31 er hans selskab. Kontrakten er fejlagtigt dateret den 31. december 2009, idet kontrakten retteligt blev oprettet den 31. december 2010.
Mens han og JS og LL brugte huset sammen, blev udgifterne til el, vand, møbler, vedligeholdelse m.v. delt mellem de tre som aftalt i interessentskabskontrakten. De betalte også renterne på realkreditlånet. Han tror, at A var direktør i interessenstskabet. Kreditforeningen ville på det tidspunkt ikke have, at A trådte ud af interessentskabet, idet han hæftede for pantet. Huset lå Y5-adresse, og det var derfor det nummer, der blev brugt i interessentskabskontrakten (bilag N).
Fra den 31. december 2010 var han eneejer af huset. Der blev udarbejdet en købsaftale i forbindelse med, at han personligt skulle være eneejer. Banken og Kreditforeningen skulle godkende dette. I dag ejer han huset 100 procent. Han har ikke forestået det tinglysningsmæssige og har intet kendskab hertil. Adressen Y10-adresse findes ikke. Han har ikke haft noget med interessentskabets regnskaber at gøre. Revisor fik bilagene og udarbejdede regskabet. Han kan ikke svare på, hvorfor G1 i årsrapporten for 2009 (bilag K) står anført som eneejer af Interessentskabet. Han har et regnskab for 2010.
Tro og love erklæringen af 30. juni 2013 (bilag 7) blev til, idet A rettede henvendelse til ham i anledning af, at han var blevet beskattet af sommerhuset. Han kan vedstå erklæringen. Der blev samtidigt oprettet en tilsvarende tro og love erklæring af JS og LL.
Parternes synspunkter
A har i påstandsdokument af 10. februar 2017 anført følgende:
"...
Vedr. Indkomståret 2010 beløb kr. 200.000 indsat den 15/10 2010
Sagsøger gør gældende, at der er tale om et lån, som ikke skal indregnes i sagsøgers skattepligtige indkomst for 2010.
Til støtte herfor gøres gældende
- At der er tale om et lån, ydet af G5 Ltd. til sagsøger
- At der er fremlagt lånedokument til dokumentation herfor
- At der foreligger bekræftelse fra kreditor på lånet og dets eksistens den 31/12 2010, fremlagt som bilag 11.
- At der er oprettet klientkontokort med kreditor og at beløbet er over ført derfra til sagsøger med tekst "Lån A."
- At beløbet ikke fremgår af mellemregningskontoen mellem G6 Ltd og G5 Ltd., der er underbygget af det engelske selskabs revisor opgørelse, bilag 5
- At sagsøgte på ingen vis har imødegået, at der ikke skulle være tale om et lån og at det ikke har formodningen imod sig, at der er tale om et lån.
Vedr. Indkomståret 2009 og 2010 beskatning af fri benyttelse af sommerhuset Y5-adresse
Sagsøger gør gældende, at sagsøger ikke skal beskattes af fri benyttelse af sommerhuset Y5-adresse.
Til støtte herfor gøres det gældende
- At ejendommen Y5-adresse (herefter Ejendommen) i 2009 og 2010 var ejet af følgende personer med følgende ejerandele:
G1 med 33 %
IH med 42 %
LL og JS med 25 %
- At ejerforholdet fremgår af interessentskabskontrakten mellem parterne, bilag 6
- At ejendommen oprindeligt blev opført med henblik på salg som et led i sagsøgers selskabs forretningsområde
- At sagsøgers selskab, da sommerhusmarkedet stagnerede og faldt i 2007/2008 og Ejendommen ikke kunne sælges valgte en anden midlertidig ejerkonstruktion som et led i dette selskabs drift og for at begrænse tab
- At sagsøger i interessentskabsaftalen har fraskrevet sig benyttelsen af Ejendommen. Sagsøger var derfor kontraktmæssigt/legalt afskåret fra at benytte ejendommen
- At sagsøger aldrig har benyttet ejendommen
- At sagsøger var afskåret fra at kunne benytte ejendommen, idet sagsøger hverken havde nøgle eller alarmkode til ejendommen. Sagsøger var derfor effektivt afskåret fra fysisk at benytte ejendommen
- At sagsøger ikke har deltaget i ejendommen vedligeholdelse eller møblering mv.
- At sagsøger aldrig direkte eller indirekte har haft bestemmende indflydelse i interessentskabet
- At de tidligere medinteressenter LL og JS har fratrukket renteudgifter i deres selvangivne indkomst efter deres ejerandel, hvilket dokumenterer medejerskabet
- At dette ikke er bestridt af sagsøgte
- At de tidligere medinteressenter har afgivet tro-og loveerklæringer herom, som er fremlagt under sagen understøtter sagsøgers anbringender og forklaring om ejerskabet
- At der blev ført en brugskalender mellem interessenterne, som blev ført af IH
- At såvel sagsøger som dennes selskab havde fraskrevet sig brugen af Ejendommen
- At sagsøger selv ejer et sommerhus i umiddelbar nærhed af Ejendommen og at sagsøger derfor må formodes ikke at have haft behov for at benytte Ejendommen heller
- At sagsøgers ægtefælle ejer et sommerhus i umiddelbar nærhed af Ejendommen og at sagsøger derfor også af den årsag ikke må formodes at have haft behov for at benytte Ejendommen heller
- At der efter den gældende retspraksis derfor ikke bør ske beskatning af sagsøger efter reglerne om fri rådighed over en sommerbolig
- At sagsøger faktisk ikke har benyttet ejendommen på noget tidspunkt
- At Ejendommen oprindeligt blev opført som et led i sagsøgers selskabs drift der henvises til den sammen med Processkrift I fremlagte praksis fra Afgørelsesdatabasen.
- At sagsøgers selskab, der var medinteressent, G1, siden 1999 har beskæftiget sig med køb, salg, administration, ombygning, nybyg og udvikling af fast ejendom og af såvel sommerhuse som udlejningsejendommen i forskellige ejerregi’er og at opførelsen af Ejendommen oprindeligt var et led heri
- At situationen i denne sag er parallel til sagen fra Afgørelsesdatabasen J.nr. 12-0198802, fremlagt sammen med Processkrift I
- At Retten ud fra en konkret vurdering bør komme frem til, at sagsøger ikke har haft ejendommen til rådighed og bør beskattes af den
- At sagsøger hvis Retten mod forventning måtte komme frem til, at sagsøger har haft Ejendommen til rådighed kun bør beskattes forholdsmæssigt efter ejerandelen på 33 % og ikke ud fra en ejerandel på 100%
- At afgørelsen fra Afgørelsesdatabasen J.nr. 10-203717 af 22.03.2011, fremlagt som bilag 17, fastslår, at der i et sameje som der også er tale om i denne sag og hvor sommerhuset skal anvendes af en flerhed af personer ikke skal ske beskatning af den ene ejers medarbejdere, idet Ejendommen ikke anses for at væres stillet til rådighed for disse.
Vedr. Indkomståret 2010 indsættelser på klientkonto i F1-bank
Det gøres gældende, at klientkontoen i F1-bank har været ført som et led i sagsøgers forretningsdrift i regi af sagsøgers forskellige selskaber og at sagsøger ikke skal beskattes heraf, idet indsættelserne ikke vedrører sagsøger privat med er et led i sagsøgers forretningsdrift.
Til støtte herfor gøres det gældende
- At Landsskatteretten tilsvarende har fundet at kontoen er ført i sagsøgers arbejdsøjemed og fritaget for beskatning, hvor dokumentation herfor har foreligget
- At sagsøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation vedr. 2010 for, at indsættelserne ikke vedrører sagsøgers private formuesfære men sagsøgers og sagsøgers selskabers forretningsmæssige sfære
- At alle indsættelser og hævninger er behørigt bogført på en hovedklientkonto og på separate klientkontokort
- At sagsøger har fremlagt dokumentation for en række af disse bevægelser med fuldstændige underbilag, som alle stemmer
- At retten som følge heraf bør lægge til grund, at indsættelserne på klientkontoen ikke er skattepligtige for sagsøger, men at de vedrører sagsøgers forretningssfære og er bogført der, som de skal være det
- At sagsøger ikke har haft skattepligtige indtægter derfra, som ikke er opgivet til SKAT
- At Landsskatteretten i øvrigt i sin afgørelse fra fritaget en række af disse indsættelser fra beskatning, idet man har anset den for bogført korrekt på klientkontokort og afregnet behørigt
- At det ikke kan kræves, at sagsøger fremlægger fuld dokumentation for alle bevægelser på klientkontoen, idet sagsøgers klienter har krav på diskretion og tavshedspligt fra sagsøgers side
- At de fremlagte eksempler er tilstrækkelige til, at Retten kan lægge til grund, at indsættelserne ikke vedrører sagsøger privat.
..."
Skatteministeriet har i påstandsdokument af 22. februar 2017 anført følgende:
"...
1. fri sommerbolig
I relation til beskatning af værdien af rådighed over fri sommerbolig er sagsøgerens indkomst forhøjet med kr. 658.125,- for indkomståret 2009 og med kr. 373.783,- for indkomståret 2010.
Det gøres gældende, at sagsøgeren i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, jf. § 16 A, stk. 9 skal beskattes af værdien af rådigheden over sommerboligen på Y5-adresse, ejet af G3, som sagsøgeren ejede via sit anpartsselskab G1.
Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 9, i den dagældende udgave, at en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af rådigheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 5. Det er værdien af rådigheden, der beskattes og ikke alene værdien af den faktiske brug, jf. U.2009.2883H (SKM2009.558.HR).
Sagsøgeren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet G1. Dette anpartsselskab ejede interessentskabet G3, som ejede den i sagen omhandlede sommerbolig beliggende på Y5-adresse.
Interessentskabet G3 (CVR.nr. …13) blev stiftet den 16. januar 2006, jf. udprint fra CVR-registret (bilag G). Der foreligger ikke i CVR-registret en årsrapport for 2006, men af årsrapporterne fra 2007, 2008 og 2009 (bilag H, J og K) fremgår, at interessentskabet er 100 % ejet af G1 (CVR.nr. …14), som er 100 % ejet af sagsøgeren.
Det fremgår af endeligt skøde tinglyst den 25. april 2006, at G3, c/o G1, Y12-adresse, købte en byggegrund beliggende på Y5-adresse, matr.nr. …21 (bilag E). Skødet er underskrevet af sagsøgeren den 10. februar 2006.
På denne byggegrund beliggende i Y13 ikke langt fra sagsøgerens bopæl i Y14-by har interessentskabet opført et sommerhus, jf. sagsøgerens oplysninger til Landsskatteretten under sagen vedrørende indkomståret 2008 (bilag C, side 32, sidste afsnit). Interessentskabet har ikke ejet andre sommerhuse end det i sagen omhandlede på Y5-adresse.
Der er herefter en formodning for, at sagsøgeren som hovedanpartshaver og direktør i G1 i hele 2009 og hele 2010 har haft rådighed over den sommerbolig, som anpartsselskabet ejede som eneste interessent i G3. Der kan i den forbindelse eksempelvis henvises til U.2009.2883H (SKM2009.558.HR) og SKM2016.265.BR.
En rådighed over sommerboligen er da også anerkendt af sagsøger under skriftvekslingen for Landsskatteretten (bilag D), hvoraf bl.a. følgende fremgår:
"I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 8. oktober 2013 vedr. skatteåret 2008 tiltræder jeg, at der for 2009 sker beskatning […]"
I den omtalte afgørelse fra Landsskatteretten fremlagt som bilag C blev sagsøgeren beskattet af værdien af rådighed over fri sommerbolig vedrørende sommerboligen på Y5-adresse i de måneder i indkomståret 2008, hvor sommerhuset ikke var dokumenteret udlejet.
Sagsøgeren har ikke afkræftet denne formodning om rådighed over sommerhuset hele året blot ved at oplyse, at han ikke har benyttet det privat, ligesom det heller ikke er tilstrækkeligt, at han og hans hustru har haft sommerhuse i privat regi, jf. eksempelvis SKM2007.522.VLR, der dog handlede om beskatning af værdien af rådighed over fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.
Sagsøgeren har heller ikke afkræftet formodningen for rådighed ved at anføre, at sommerhuset blev opført med henblik på salg og som led i sagsøgerens selskaber forretningsområde. G3’s aktiviteter var inden for byggevirksomhed, jf. årsrapporten i bilag K, og G1’s aktiviteter er inden for formidling af fast ejendom samt ejendomsadministration (bilag L).
Sommerhuset blev imidlertid ikke solgt efter opførelsen i 2006 og har ikke haft en driftsmæssig anvendelse inden for anpartsselskabets og interessentskabets aktiviteter. Sommerhuset har ikke været lejet ud i den relevante periode for nærværende sag, dvs. hverken i 2009 eller 2010. Der foreligger heller ikke dokumentation for salgsbestræbelser i perioden. Først i 2012 dvs. efter 6 års ejerskab sælges sommerhuset, jf. bilag F.
Den omstændighed, at sommerhuset eventuelt måtte have været tiltænkt til at indgå i den erhvervsmæssige virksomhed ændrer således ikke ved, at sagsøgeren har haft rådighed over sommerhuset i hele 2009 og hele 2010.
Det uden betydning, at sagsøgeren evt. ikke faktisk har benyttet sommerhuset, idet det er selve rådigheden der beskattes, jf. U.2009.2883H (SKM2009.558.HR).
Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at der i 2009 har været både vand-, varme- og elforbrug i sommerhuset, jf. udgiftsposten herom i interessentskabets årsrapport for 2009 (bilag J). Disse udgifter er afholdt af sagsøgerens selskab, G1, jf. bilag J. Sommerhuset har således været anvendt i 2009. Som nævnt har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for, at sommerhuset har været lejet ud i 2009, og at sagsøgeren dermed har været afskåret fra at råde over det. Forbrugsudgifterne i 2009 viser således, at sagsøgeren har anvendt sommerhuset.
Sagsøgerens indsigelser vedrørende rådighedsbeskatningen angår primært ejerforholdene til interessentskabet G3. Sagsøgeren har bl.a. gjort gældende, at der har været andre interessenter i interessentskabet. Kendetegnende ved disse indsigelser er dog, at sagsøgeren ikke har fremlagt nogen form for objektiv verificérbar dokumentation for indsigelsernes retvisende. Hertil kommer, at en række af sagsøgerens dokumenter i sagen ikke stemmer overens med reviderede årsrapporter og i øvrigt er indbyrdes modstridende, jf. herom nedenfor. Det er således overordnet Skatteministeriets opfattelse, at sagsøgerens oplysninger om andre ejere ikke kan lægges til grund.
Sagsøgeren har anført, at hans selskab, G1, udelukkende ejede 33 % af interessentskabet, og at selskabet havde fraskrevet sig retten til at benytte sommerboligen.
I sagen foreligger 3 forskellige interessentskabskontrakter (bilag N bilag O og bilag P), der angiver forskellige oplysninger om ejerforholdene til et interessentskab benævnt G30, og således ikke det interessentskab (G3), der ejer den i sagen omhandlede sommerbolig. Allerede af denne grund, kan disse interessentskabskontrakter ikke tillægges betydning i relation til ejerskabet til interessentskabet G3.
Hertil kommer som nævnt, at interessentskabskontrakternes oplysninger om ejerforholdene ikke stemmer overens med interessentskabets egne årsrapporter (bilag H, J og K), ligesom interessentskabskontrakterne er indbyrdes modstridende.
De fremlagte tro og love erklæringer fra de i interessentskabskontrakterne omtalte personer (bilag 6 og 7) kan heller ikke tillægges betydning. For det første omtales i erklæringerne ligeledes andre ejerforhold til interessentskabet G3, end hvad fremgår af interessentskabets årsrapporter. For det andet er erklæringerne udarbejdet til brug for skattesagen, hvilket i øvrigt er oplyst i erklæringerne, og har ens format, skrifttype, og på en række punkter har identisk ordlyd. Erklæringer indhentet til brug for skattesagen har ringe bevisværdi, jf. f.eks. U.2002.1172H. Sagsøgeren har i replikken oplyst, at disse tre personer ikke er nærtstående, men har trods opfordring hertil (opfordring nr. 7 i duplikken) ikke oplyst, hvilken relation sagsøgeren har til personerne.
Den omstændighed, at de pågældende personer eventuelt har selvangivet og fået rentefradrag af renter vedrørende interessentskabet, som anført i bilag 6, er udover, at det ikke er bevist ikke af betydning. I øvrigt bemærkes, at G1 i årsrapporten for 2008 har fratrukket interessentskabets underskud på 317.667 kr. fuldt ud, jf. bilag J, side 8, sammenholdt med bilag L, side 12, ligesom der er fratrukket et ganske stort underskud i 2010.
Det er således ikke dokumenteret, at dele af eller hele G3 skulle være afhændet til tredjemand forud for dets opløsning.
2. Påstået lån hos britisk selskab
...
For at en påstand om lån skal kunne lægges til grund i skattemæssig henseende skal påstanden være støttet af objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H.
Det bestrides, at sagsøgeren har dokumenteret et sådant låneforhold.
Sagsøgeren indsatte den 15. november 2010 kr. 200.000,- på sin private konto med posteringsteksten "Klientkontomidler G5 Ltd" (bilag Q). Beløbet blev overført fra sagsøgerens klientkonto (bilag 10). Posteringsteksten på kontoudtoget vedrørende klientkontoen var "Vedr. G5 Ltd" (bilag 10).
Samme dag den 15. november 2010 blev beløbet bogført som hævet på et klientkontokort tilhørende selskabet G5 Ltd. UK med teksten "Lån A." (bilag 3).
Sagsøgeren har som bilag 11 fremlagt en skrivelse af 20. januar 2017 fra selskabet G5 Ltd., hvor selskabet oplyser at have lånt kr. 200.000,- til sagsøgeren.
En sådan skrivelse indhentet til brug for retssagen kan ikke tillægges afgørende bevismæssig betydning, jf. f.eks. U.2002.1172H. Hertil kommer, at skrivelsens indhold ikke er korrekt. Der er ikke som oplyst i skrivelsen indsat kr. 200.000,- på klientkontoen ("account no. X1") den 15. november 2010 med teksten "G5 Ltd". På denne dato har sagsøgeren derimod som omtalt ovenfor hævet kr. 200.000,- fra klientkontoen.
Hertil kommer, at sagsøgerens egne dispositioner over for det britiske selskab taler imod, at midler indbetalt fra selskabet skulle angå et lån til sagsøgeren. Sagsøgeren har nemlig for samtlige indsættelser på klientkontoen fremsendt bekræftelser til G5 Ltd. på modtagelsen af beløbene og angivet (bilag S):
"Beløbet vil efter jeres instruks blive overført til G6 Ltd."
Det er således ikke ved de omhandlede pengestrømme dokumenteret, at midler fra G5 Ltd. indsat på G1’s bankkonto og bogført på klientkontoen skulle være indsat med det formål at yde sagsøgeren et privat lån.
Sagsøgeren har som bilag 2 fremlagt et gældsbrev. I gældsbrevet er kreditor angivet som "G6 Ltd." og dermed ikke det selskab (G5 Ltd.), som har overført penge til klientkontoen (bilag 3). Det bemærkes i den forbindelse, at der i G5 Ltd’s årsrapport 2012 (bilag T) omtales et "G6 Ltd" og et "G32 Ltd." under G5 Ltd, men intet selskab benævnt G6 Ltd.
Det fremgår af det fremlagte gældsbrev (bilag 2), at lånet forfalder til tilbagebetaling den 1. januar 2014. Der fremgår imidlertid ingen langfristede tilgodehavender i 2011 i G5 Ltd.’s årsrapport for 2012 (bilag T). Herudover er der fortsat ikke fremlagt dokumentation for, at gældsbrevets vilkår er honoreret således, at der er sket tilbagebetaling af den påståede lånesum den 1. januar 2014 med tillæg af renter fra den 15. november 2010. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren har stillet en sikkerhed for det påståede lån.
På baggrund af ovenstående har sagsøgeren således ikke godtgjort, at de kr. 200.000,-, som han har indsat på sin private konto angår et ydet lån, og dermed er en skattefri indtægt.
3. Anvendelsen af klientkontomidler indkomståret 2010
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, ligesom det påhviler sagsøgeren at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 6 B.
I 2010 er der løbende indsat ganske store pengebeløb på en klientbankkonto i sagsøgerens navn. Sagsøgeren har ikke ført et behørigt regnskab vedrørende virksomheden tilknyttet klientbankkontoen, og har ikke fremsendt tilstrækkelig dokumentation for sine indkomstforhold i 2009 og 2010, jf. Landsskatterettens afgørelse side 2 bilag 1. Sagsøgeren har således udelukkende fremlagt sporadisk og mangelfuld dokumentation for, hvad indsættelser på klientbankkontoen skulle vedrøre.
SKAT har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2009 og 2010.
Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. eksempelvis U.2005.3167H (SKM2005.368.HR), U.2009.476/2H og U.2011.1458H (SKM2011.209.HR).
Det er således sagsøgeren, der skal dokumentere, at indsættelser på sagsøgerens bankkonto samt indbetalinger til sagsøgeren ikke skal beskattes hos sagsøgeren, jf. U.2010.415/2H (SKM2010.70.HR) og U.2009.163H. Herudover er det sagsøgeren, der skal dokumentere, at hævninger af klienters midler rent faktisk er anvendt til klienters dispositioner og ikke til private formål, jf. eksempelvis SKM2013.613.ØLR og SKM2007.719.VLR. De oplysninger, som sagsøgeren måtte fremlægge for at løfte sin bevisbyrde, skal være bestyrkede ved objektive kendsgerninger, jf. bl.a. SKM2009.37.HR og U.2011.1599H (SKM2011.208.HR).
I nærværende sag er der tale om bevægelser på sagsøgerens klientkonto, hvor der i medfør af Advokatsamfundets vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 725 af 27. maj 2015, stilles særlige krav til bogføring og dokumentation, jf. eksempelvis vedtægtens 1:
"Stk. 1. Enhver advokat og ethvert advokatselskab, som oppebærer penge for en klients eller tredjemands regning, skal have indrettet bogholderiet således, at det til enhver tid kan vise de enkelte mellemværender samt størrelsen af advokatens henholdsvis selskabets samlede tilsvar af betroede penge (klienttilsvaret).
[…]
Stk. 3. Klientbogholderiet skal føres hver arbejdsdag."
Sagsøgeren har imidlertid ikke holdt private midler adskilt fra klientmidler i relation til sagsøgerens advokatvirksomhed. Dette fremgår bl.a. ved, at der på sagsøgerens private konto er indsat klientmidler, jf. bilag Q samt kontoudskrift med sagsøgerens egen forklaring vedrørende visse indsættelser (bilag U).
En sådan sammenblanding af sagsøgerens privatøkonomi med virksomhedsdriften uden at der foreligger behørige bilag for, hvilke midler der er henholdsvis private henholdsvis tilhører klienter skærper sagsøgerens bevisbyrde og medfører, at der må føres et sikkert bevis og fremlægges objektiv dokumentation for, at beløbene tilgået klientmiddelkontoen som sagsøgeren har anvendt privat ikke er tilgået ham personligt og derfor ikke skal beskattes hos ham, jf. i denne retning U.2002.2633H (SKM2002.487.HR).
Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.
Tværtimod er sagen generelt kendetegnet ved, at sagsøgeren for størstedelen af indsættelserne på klientkontoen ikke har fremlagt nogen form dokumentation for, hvorfra indsættelserne stammer, og at disse skulle stamme fra klientrelaterede transaktioner. For en øvrig del af indsættelserne gør det sig gældende, at det ikke er dokumenteret, at disponeringen over indsatte midler skulle være sket på vegne af klienter.
Sagsøgeren har oplyst, at han vil redegøre nærmere for indsætningerne under hovedforhandlingen. En forklaring under hovedforhandlingen kan imidlertid ikke godtgøre, at indsatte midler ikke skal beskattes hos ham, jf. eksempelvis U.2011.1599H (SKM2011.208.HR) og U.2002.2633H (SKM2002.487.HR).
Sagsøgeren har således ikke fremlagt objektiv verificerbar dokumentation for, at sagsøgeren ikke skal beskattes vedrørende beløb fra klientkontoen.
De pågældende beløb på sagsøgerens klientkonto er af SKAT behandlet i afgørelsen (bilag A), side 21 og frem. SKAT forhøjede samlet sagsøgerens indkomst med kr. 3.153.244,-, jf. afgørelsens side 27. Herudover udarbejdede SKAT en oversigt over beløbene, vedlagt afgørelsen som bilag 2. Dette bilag fremlægges som bilag V.
Heraf har Landsskatteretten, som nævnt i svarskriftet, side 2, nedsat forhøjelsen med kr. 83.000,- og kr. 158.996,- (bilag 1, side 29). Den samlede forhøjelse udgør således kr. 2.911.248,-.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at samtlige beløb ikke behandles i afgørelsen, "… idet en række punkter ikke er påklaget eller påtalt af klageren" (bilag 1, side 19, 3. afsnit).
På samme vis har sagsøgeren heller ikke for retten behandlet samtlige indsættelser i sit processkrift, og han har heller ikke fremlagt dokumentation for samtlige bevægelser på klientkontoen. Det fremgår af sagsøgerens processkrift I af 1. februar 2017, side 4, at det udelukkende er visse angivne eksempler, der behandles i processkriftet. Sagsøgeren har således ikke som ellers varslet i replikken, side 5 fremlagt det fulde klientkontobogholderi vedrørende bevægelserne på klientkontoen.
Sagsøgeren kan ikke ved blot at fremdrage enkelte eksempler på dispositioner generelt løfte sin bevisbyrde for, at samtlige bevægelser på klientkontoen ikke er tilgået ham. Det skal derimod for hver enkelt transaktion dokumenteres, hvorledes beløbet er anvendt, og at beløbet ikke er tilgået ham.
For så vidt angår de indsættelser på klientmiddelkontoen, hvor sagsøgeren ikke har fremlagt nogen form for dokumentation har sagsøgeren således ikke dokumenteret, at disse ikke skal beskattes hos ham.
For så vidt angår de indsættelser, hvor sagsøgeren har fremlagt materiale anføres følgende:
ML (bilag 22)
Som anført i SKATs afgørelse af 19. februar 2013 (bilag A), side 21, øverste afsnit, er der den 26. januar 2010 indsat kr. 132.942,86,- på klientmiddelkontoen. Samme beløb hæves den 27. januar 2010 med posteringsteksten "Dep. ML". Transaktionerne fremgår af kontoudskrift for klientmiddelkontoen i bilag 10.
Sagsøgeren har oplyst, at beløbet er overført til en klient ved navn ML, og henviser i den forbindelse til bilag 22, indeholdende et klientkontokort for denne klient, oplysninger om en retssag, hvor sagsøgeren har repræsenteret den pågældende klient, og en e-mailkorrespondance. Intet af dette materiale udgør imidlertid et sikkert bevis for, at beløbet skulle være udbetalt til ML. Der ses således ikke ud af kontoudskrifterne, hvem der er modtageren af beløbet hævet den 27. januar 2010. Sagsøgeren har heller ikke fremlagt nogen form for afregningsbilag vedrørende arbejdet for klienten eller udbetalingen af beløbet på kr. 123.942,86,-. En e-mailkorrespondance om, at "mønt er overført" udgør heller ikke et sådant påkrævet sikkert bevis.
Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at det hævede beløb ikke er tilgået ham. Det er således med rette, at sagsøgeren er blevet beskattet af det hævede beløb på kr. 132.942,86,-, jf. statsskattelovens § 4.
G21 (bilag 23)
Sagsøgeren har som bilag 23 fremlagt klientkontokort for G21, samt materiale vedrørende dette klientkontokort. Det omhandlede beløb udgør kr. 158.996,-. Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse (bilag 1), side 29, nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen af sagsøgerens indkomst for 2010 med dette beløb. Dette er også nævnt ovenfor med henvisning til ministeriets svarskrift, side 2. Sagsøgeren har på baggrund af ministeriets opfordring i svarskriftet ændret sin påstand i overensstemmelse hermed.
Beløbet samt det af sagsøgeren fremlagte materiale i bilag 23 er således ikke omfattet af sagen.
Y3-lands Konsulat (bilag 24)
Sagsøgeren har endvidere fremlagt et klientkontokort vedrørende Y3-lands Konsulat (bilag 24). Klientkontokortet angår en række indsættelser på sagsøgerens klientkonto, som er bogført på klientkontokortet som betalinger, der skulle vedrøre visa à kr. 400, pr. stk.
Disse beløb bogført på klientkontokortet er ikke anfægtet af SKAT, og SKAT har således ikke forhøjet sagsøgerens indkomst med disse beløb.
SKAT har imidlertid forhøjet sagsøgerens indkomst med kr. 80.000, som er behandlet på side 21 i SKAT afgørelse (bilag A), side 21, med overskriften "Vedr. Y3-lands Konsulat".
Baggrunden herfor er, at der den 25. august 2010 indsættes kr. 84.400,- på klientkontoen, hvoraf de 4.400,- bogføres på klientkontokortet vedrørende Y3-lands Konsulat (bilag 24). For så vidt angår det resterende beløb på kr. 80.000,- foreligger der ingen dokumentation for hvad beløbet angår og der ses ikke i det fremlagte materiale i bilag 24 noget, der relaterer sig til en indsætning på kr. 80.000,-.
Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at beløbet ikke er tilgået ham, og at han ikke skal beskattes af beløbet.
G16 (bilag 25)
Sagsøgeren har som bilag 25 fremlagt et klientkontokort for G16. Sagsøgeren har oplyst, at klientforholdet har angået oprettelsen af et anpartsselskab. Det fremgår af klientkontokortet, at der den 13. august 2010 indsættes kr. 80.000,-, hvorefter der er en saldo på kr. 77.000,-.
Den 6. oktober 2010 debiteres først kr. 65.032,33,- med teksten "Afregntanp. Kap." og dernæst kr. 11.967,67,- med teksten "modregnet NKN til A", hvorefter klientkontokortets saldo er nul.
Sagsøgeren har fremlagt en afregning udstedt til G16 den 6. oktober 2010, hvoraf fremgår, at der sker afregning af selskabsstiftelse.
Af denne afregning fremgår, at der i klientens midler til udbetaling fratrækkes et beløb på kr. 11.967,67,-, som skulle angå en kreditnota vedr. Y4-adresse, hvor sagsøgeren efter sine egne oplysninger (bilag 15) har sommerhus.
Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for dokumentation, der understøtter, at sagsøgeren skulle have haft et privat tilgodehavende, som han kunne indskyde i klientforholdet, således, at kr. 11.967,67 ikke tilbagebetales til G16. Sagsøgeren har således hverken fremlagt kreditnotaen eller øvrig dokumentation, der understøtter hans forklaring.
Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at beløbet på kr. 11.967,67,- ikke er tilgået ham, og ikke skal beskattes hos ham.
..."
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Skatteministeriet har dog accepteret, at A’s skattepligtige indkomst for 2010 skal nedsættes med 4.400 kr., jf. rettens bemærkninger nedenfor.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad påstået lån på 200.000 kr. hos G5 Ltd.:
Efter bevisførelsen for retten har A ikke godtgjort, at han i 2010 lånte 200.000 kr. af G5 Ltd. Retten har herved lagt vægt på, at A’s forklaring om låneoptagelsen ikke er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Det lånedokument, som A har henvist til, er alene underskrevet af A, og kreditor er anført som G6 Ltd. Pengestrømmen dokumenterer heller ikke, at der er tale om et lån fra G5 Ltd. til A. Beløbet er indsat på A’s private konto med posteringsteksten "klientkontomidler G5 Ltd", og posteringsteksten på kontoudtoget vedrørende klientkontoen var "Vedr. G5 Ltd". A har endvidere over for G5 Ltd. sendt en bekræftelse på, at indsættelsen af de 500.000 kr. på klientkontoen den 15. november 2010 efter G5 Ltd.'s instruks ville blive overført til G6 Ltd. Lånet skulle i følge gældsbrevet tilbagebetales i 2014, men i G5 Ltd.'s årsrapport for 2012 fremgår ingen langfristede tilgodehavender i 2011. Den omstændighed, at G5 Ltd. i et brev af 20. januar 2017 har bekræftet, at der er tale om et lån, kan ikke tillægges afgørende betydning, da brevet er indhentet til brug for skattesagen, og da det i brevet anførte om overførslen ikke stemmer overens med den faktiske pengestrøm.
Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for 2010 med et beløb på 200.000 kr.
Ad værdi af fri sommerbolig:
Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 9, skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter reglerne i § 16, stk. 5.
I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.
Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.
Landsskatteretten har forhøjet A’s skattepligtige indkomst for skatteåret 2009 med 658.125 kr. og for skatteåret 2010 med 373.783 kr. med henvisning til værdien af fri sommerbolig vedrørende ejendommen beliggende Y5-adresse.
Afgørelsen af, om A har haft rådighed over sommerboligen, beror på en samlet konkret vurdering.
Det lægges til grund, at den ejendom som G3 har købt den 1. januar 2006, er beliggende Y5-adresse.
Det fremgår af regnskaberne for 2007, 2008 og 2009 for G3, at G1 ejer interessentskabet 100 procent. Regnskaberne er alle underskrevet af A som indehaver af G1
Der foreligger ikke noget regnskab for interessentskabet for 2010, men det fremgår af sagens oplysninger, at interessentskabet er ophørt den 10. maj 2010.
Der foreligger en købsaftale vedrørende salg af ejendommen Y5-adresse pr. 1. januar 2012 til IH. Købsaftalen er dateret den 29. december 2011 og fremstår som underskrevet af IH den 30. december 2012. A har underskrevet som sælger på vegne G3.
G1 har i årsregnskabet for 2008 fratrukket det fulde driftsunderskud på 317.667 kr. i G3.
I årsregnskabet for 2009 har G1 fratrukket 35,76 procent af driftsunderskuddet i G3.
I G1’ss årsregnskab for 2010 har selskabet fratrukket resultatandel af interessentskab med 257.011 kr. Beløbet er ikke yderligere specificeret, men det er ikke dokumenteret, at A har været interessent i andre interessentskaber end G3.
De under sagen fremlagte interessentskabskontrakter (bilag N og P) vedrører G30. Interessentskabskontrakterne og tro og love erklæringerne, der vedrører G3, er ikke overensstemmende og stemmer ikke overens med oplysningerne i årsregnskaberne for 2008 og 2009 for G3.
De anførte dokumenter stemmer heller ikke overens med oplysningen i G1’s årsregnskab for 2010, der er underskrevet af A den 15. juli 2010, og hvoraf fremgår, at selskabet pr. 1. januar 2010 har afhændet interessentskabsandele i en udlejningsejendom uden tab for selskabet, hvorved balancen tilsvarende er nedbragt med ca. 2,8 mio. kr.
Retten finder på den anførte baggrund, at ejendommen Y5-adresse i indkomstårene 2009 og 2010 må anses for ejet af G1.
Herefter, og da det heller ikke efter bevisførelsen for retten er tilstrækkeligt godtgjort, at der har været begrænsninger i selskabet og A’s rådighed over sommerhuset, tiltrædes det, at A’s skattepligtige indkomst for 2009 og 2010 er blevet forhøjet med de ovenfor anførte beløb, idet bemærkes, at der ikke er tvist om den beløbsmæssige opgørelse.
Ad indsættelser på klientkonto:
SKAT forhøjede A’s skattepligtige indkomst for skatteåret 2010 med 3.153.244 kr. på grund af manglende dokumentation vedrørende indsættelser på A’s klientkonto. Beløbene fremgik af en oversigt, som SKAT udarbejdede i forbindelse med SKATs afgørelse, jf. herved sagens bilag V. Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen med 83.000 kr. og 158.996 kr. til samlet 2.911.248 kr.
Skatteministeriet har under sagen erkendt, at der er en fejl i den talmæssige opgørelse af SKATs forhøjelse af A’s indkomst for 2010 vedrørende indsættelserne på klientkontoen. SKAT har i sin afgørelse side 21 (bilag A) således fundet, at A’s indkomst skal forhøjes med kr. 80.000,- vedrørende en indsættelse på klientkontoen på 84.400 kr. den 25. august 2010. I SKATs opgørelse over indsættelser på klientkontoen (bilag V), side 4, er forhøjelsen imidlertid opgjort til 84.400 kr. På baggrund heraf har Skatteministeriet anerkendt, at A’s indkomst for 2010 skal nedsættes med 4.400 kr., og Skatteministeriet har korrigeret den principale påstand i overensstemmelse hermed.
Det fremgår af sagen, at A for indkomståret 2010 har oplyst, at han har haft indtægter på i alt 242.245 kr., men det er ikke oplyst, hvorfra beløbet stammer, og der er ikke indsendt selvangivelse. Det fremgår endvidere, at der i 2010 løbende er indsat store pengebeløb på en klientkonto i A’s navn, og at A alene har fremlagt sporadisk og mangelfuld dokumentation for, hvad indsættelserne på klientkontoen skulle vedrøre. Af de af Skatteministeriet anførte grunde finder retten endvidere, at det kan lægges til grund, at A i strid med sine pligter som advokat har undladt at holde private midler adskilt fra klientmidler.
Retten finder, at skattemyndighederne på den anførte baggrund har været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans skattepligtige indkomst for 2010. Efter retspraksis påhviler det herefter A at føre et sikkert bevis for, at disse skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag.
Som anført af Skatteministeriet fremgår det af Landsskatterettens afgørelse, at samtlige indsættelser på klientkontoen ikke er behandlet i afgørelsen, "...idet en række punkter ikke er påklaget eller påtalt af klageren..." (bilag 1, side 19, 3. afsnit).
Heller ikke for retten er A fremkommet med konkrete indsigelser vedrørende de enkelte indsættelser, og han har heller ikke som varslet i stævningen og replikken fremlagt dokumentation for samtlige bevægelser på klientkontoen. A har i stedet til støtte for sin påstand henvist til 4 konkrete eksempler på indsættelser.
For så vidt angår de indsættelser, hvor A ikke har fremlagt nogen form for dokumentation, finder retten, at det ikke er godtgjort, at skattemyndighedernes ansættelse af A’s skattepligtige indkomst er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag.
For så vidt angår de 4 eksempler, som A har fremhævet til støtte for sin påstand bemærker retten følgende:
Indsættelsen på 158.996 kr. vedrørende G21 har Landsskatteretten godkendt ikke er skattepligtig, og indsættelsen er derfor ikke omfattet af sagen.
For så vidt angår indsættelsen på 132.942,86 vedrørende ML bemærker retten, at det fremgår af sagen, at A den 26. januar 2010 som advokat for ML modtog 132.942,86 kr. Beløbet er hævet kontant den 27. januar 2017. Der foreligger ikke oplysninger om A’s honorar og heller ikke afregningsbilag vedrørende beløbet, der dokumenterer, at beløbet reelt er udbetalt til ML. Det tiltrædes derfor, at A er blevet beskattet af det hævede beløb, jf. statsskattelovens § 4.
For så vidt angår indsættelsen på 80.000 kr. vedrørende Y3-lands Konsulat har A ikke fremlagt nogen dokumentation for, hvad beløbet vedrører, og det tiltrædes derfor, at A er blevet beskattet af det hævede beløb, jf. statsskattelovens § 4.
For så vidt angår beløbet på 11.967,67 kr. vedrørende G16 tiltrædes det af de af Skatteministeriet anførte grunde, at det ikke er dokumenteret, at beløbet ikke er tilgået A, og at A derfor er blevet beskattet af det hævede beløb, jf. statsskattelovens § 4.
Herefter, og i øvrigt af de af Skatteministeriet anførte grunde, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for 2010 med et beløb på 2.911.248 kr. med fradrag af 4.400 kr. jf. herved Skatteministeriets korrigerede påstand.
Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt Skatteministeriet 100.000 kr. inkl. moms i passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Skatteministeriet frifindes, dog således at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 4.400 kr.
A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr.
De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.