Parter

A

(v/Adv. Erik Gravgaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Esben Ravnsbæk Johannsen)

Afsagt af byretsdommer

Hans J. Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører en del af SKATs forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010.

Sagsøgeren, A, har nedlagte følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte dømmes til, at anerkende, at der i sagsøgers skattemæssige årsopgørelse for årene 2009 og 2010 ikke skal ske beskatning i henhold til den af SKAT foretagne og af Landsskatteretten ved afgørelse af 11. april 2016, tiltrådte skønsmæssige ansættelse af "Anden personlig indkomst" med henholdsvis kr. 121.150 for indkomståret 2009 og kr. 198.475 for indkomståret 2010.

Subsidiært

Sagsøgte dømmes til, at anerkende at den af SKAT foretagne og af Landsskatteretten tiltrådte forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indtægt for årene 2009 og 2010 skal ske nedsættelse med kr. 68.000 for indkomståret 2009 og kr. 33.900 for 2010.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Redegørelse for A’s principale påstand

A’s påstand fremkommer som følge af, at han bestrider, at følgende indsætninger på eller overførsler til hans konti kan anses som skattepligtig indkomst som bestemt af skattemyndighederne:

1.  Indbetalinger oplyst at være foretaget af forældrene 

2009	Beløb	Tekst på indbetaling
06.02.	30.000 kr.	"Kundekort xxxx04" (bilag B, side 3)
06.04.	11.000 kr.	"Posthus xxxx73" (bilag B, side 8)
05.08.	10.000 kr.	"Kundekort xxxxx3" (bilag B, side 16)
06.08.	3.000 kr.	"Indb. kontant, kortnr. Xxxx97 (bilag C, side 13)
10.08.	5.000 kr.	"Kundekort xxxx61" (bilag B, side 16)
11.09.	5.000 kr.	"Indbetalt kontant" (bilag C, side 15)
05.11.	4.000 kr.	"Indbetalt kontant" (bilag C, side 16)
I alt	68.000 kr.
2010
05.08.	2.500 kr.	"Kundekort xxxx21" (bilag D, side 18)
06.09.	1.500 kr.	"Indbetalt kontant" (bilag E, side 14)
10.09.	5.600 kr.	"Indb. kontant, kortnr. xxxx09 (bilag E, side 14)
27.09.	13.000 kr.	"Indb. kontant, kortnr. xxxx09 (bilag E, side 15)
05.11.	7.000 kr.	"Indbetalt kontant" (bilag E, side 17)
07.12.	4.300 kr.	"Indbetaling" (bilag D, side 25)
I alt	33.900 kr.

2.  Overførsler fra broderen IN

2009	Beløb	Tekst på indbetaling
06.02.	25.000 kr.	"Bgs IN" (bilag C, side 2)
18.12	1.350 kr.	"Bgs IN" (bilag C, side 19)
I alt	26.350 kr.
2010
19.05.	1.600 kr.	"Bgs IN" (bilag E, side 9)
22.07.	126.475 kr.	"Betal X1" (bilag D, side 14)
16.09.	16.000 kr.	"Bgs IN" (bilag E, side 14)
10.12.	1.500 kr.	"IN" (bilag D, side 25)
20.12.	10.000 kr.	"Bgs. IN" (bilag E, side 18)
I alt	155.575 kr.

3.  Overførsler fra tredjemand

2010	Beløb	Tekst på indbetaling
27.07.	2.000 kr.	"PA, Y1-adresse"
I alt	2.000 kr.

4.  Indbetalinger på egne konti oplyst at være foretaget af A selv

2009	Beløb	Tekst på indbetaling
06.05.	6.300 kr.	"Indb. kontant, kortnr. xxxx97" (bilag C, side 7)
14.05.	6.000 kr.	"Indb. kontant, kortnr. xxxx97" (bilag C, side 9)
14.05.	6.500 kr.	"Bgs. A" (bilag C, side 9)
30.06.	8.000 kr.	"Indb. kontant, kortnr. xxxx97" (bilag C, side 12)
I alt	26.800 kr.
2010
01.10.	7.000 kr.	"Indbetalt kontant, kortnr. xxxx09" (bilag E, side 15)
I alt	7.000 kr.

Beløbene i den principale påstand fremkommer herefter således:

Punkt	2009	2010
1.	68.000 kr.	33.900 kr.
2.	26.300 kr.	155.575 kr.
3.		2.000 kr.
4.	26.800 kr.	7.000 kr.
I alt	121.150 kr.	198.475 kr.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen og om en række andre klagepunkter, der ikke er inddraget i denne sag, den 11. april 2016. Det fremgår af afgørelsen:

"...

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2009 Forhøjelse af skattepligtig indkomst	620.681 kr.	102.757 kr.	304.062 kr.
Indkomståret 2010 Forhøjelse af skattepligtig indkomst	296.590 kr.	83.115 kr.	281.590 kr.

...

Faktiske oplysninger

...

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til 22.984 kr. i 2009. SKAT har derfor indkaldt redegørelse for privatforbruget samt diverse kontoudtog.

Ved gennemgang af kontoudskrifter har SKAT konstateret, at der er indgået beløb på klagerens konti uden nærmere redegørelse og dokumentation.

SKAT har opgjort indsætningerne således:

Indsat på konto X2 i 2009:

Dato	Art	Beløb
6. februar	Kundekort	30.000 kr.
5. marts	Overførsel	16.887 kr.
16. marts	Overførsel	13.506 kr.
6. april	Overførsel	18.653 kr.
6. april	Posthus	11.000 kr.
6. maj	Overførsel	15.573 kr.
15. juni	Lån ?	80.155 kr.
26. juni	Kundekort	100.000 kr.
5. august	Kundekort	10.000 kr.
10. august	kundekort	5.000 kr.
23. september	LB	132.000 kr.
I alt		432.774 kr.

Indsat på konto X3 i 2009:

Dato	Art	Beløb
6. februar	IN	25.000 kr.
6. februar	Kontant	6.300 kr.	Den korrekte dato for indsætningen er den 6. maj 2009
14. maj	Kontant	6.000 kr.
14. maj	Egen betaling	6.500 kr.
26. juni	Lån	20.000 kr.
30. juni	Kontant	8.000 kr.
6. august	Kontant	3.000 kr.
11. september	Kontant	5.000 kr.
5. november	Kontant	4.000 kr.
18. december	IN	1.350 kr.
I alt		85.150 kr.

Indsat på konto X2 i 2010:

Dato	Art	Beløb
22. juni	IN	126.475 kr.	Den korrekte dato for indsætningen er den 22. juli 2010
27. juni	A	2.000 kr.	Den korrekte dato for indsætningen er den 27. juli 2010
5. august	Kundekort	2.500 kr.
7. december	Indbetaling	4.300 kr.
10. december	IN	1.500 kr.
21. december	Lån	15.000 kr.
I alt		151.775 kr.

Indsat på konto X3 i 2010:

Dato	Art	Beløb
19. maj	IN	1.600 kr.
6. september	Kontant	1.500 kr.
10. september	Kontant	5.600 kr.
16. september	IN	16.000 kr.
27. september	Kontant	13.000 kr.
1.oktober	Kontant	7.000 kr.
5. november	Kontant	7.000 kr.
20. december	IN	10.000 kr.
I alt		61.700 kr.

SKAT har i afgørelsen foretaget følgende ændringer af klagerens indkomst:

2009
Overskud ved udlejning af Y2-adresse og Y3-adresse.	102.757 kr.
Anden personlig indkomst	517.924 kr.
I alt	620.681 kr.
2010
Overskud ved udlejning af Y2-adresse og Y3-adresse	83.115 kr.
Anden personlig indkomst	213.475 kr.
I alt	296.590 kr.

Det er alene forhøjelsen af anden personlig indkomst, der er påklaget.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende:

• Privatforbrugsberegninger/kapitalforklaringer for 2009 og 2010. Privatforbruget er opgjort til henholdsvis 187.545 kr. og 205.766 kr.
• Ansættelseskontrakt fra G1, lønsedler fra februar 2009 til juni 2009 samt udskrift fra F1-bank, hvor det fremgår, at indsætningerne den 3. marts 2009, 16. marts 2009, 6. april 2009 og 6. maj 2009 stammer fra arbejdsgiveren.
• Gældsbrev dateret den 1. marts 2006, hvor klagerens bror, IN, erkender at skylde klageren 180.000 kr. Klageren er blevet anmodet om at fremlægge dokumentation for, at lånet er udbetalt til broderen. Dette er ikke fremlagt.
• Kopi af ejerpantebrev på 260.000 kr. hvoraf det fremgår, at klageren og hans bror, IW, har udstedt et ejerpantebrev med pant i ejendom, der skal tjene til sikkerhed for, hvad deres bror, IN, eventuelt måtte være F2-bank skyldig. Dokumentet er ikke dateret eller underskrevet af hverken klageren eller hans bror. Klageren har oplyst, at dette skyldes, at F2-bank ikke har kunnet fremskaffe det underskrevne pantsætningsdokument.
• Tillæg til ejerpantebrevet hvoraf det fremgår, at ejerpantebrevet frem over med oprykkende panteret respekterer yderligere 800.000 kr.
• Låneansøgning til F3-bank samt to lånetilbud fra F2-bank dateret henholdsvis den 8. januar 2003 og den 20. februar 2006.
• Gældsbrev underskrevet den 20. juni 2009, hvor klageren erkender at skylde en person, JH, 20.000 kr. Ifølge gældsbrevet er beløbet udbetalt den 26. juni 2009, og det skal tilbagebetales senest den 31. juli 2009.
• Regning fra …, bopælsattest vedrørende klagerens far og klageren selv, oversigt over moderens skatteoplysninger, dokumentation for hvilken læge klageren har, og hvilken læge hans mor har.
• Mail sendt fra F1-bank til …@...com hvor det bekræftes, at der den 23. september er modtaget 132.000 kr. på klagerens konto, som er anvendt til indfrielse af billån, og at ejerpantebrev er sendt til aflysning.
• Interne print fra F1-bank. Det ene viser en overførsel på 80.155 kr. fra IH den 15. juni 2009. Den anden udskrift viser, at der er indsat 100.000 kr. på klagerens konto den 26. juni 2009, som få sekunder efter bliver tilbageført for derefter at blive overført til en anden person, JA.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 620.681 kr. i indkomståret 2009 og 296.590 kr. i indkomståret 2010.

Klageren har ikke redegjort for og dokumenteret, hvordan han har dækket sine leveomkostninger, herunder finansieret sit privatforbrug. Ifølge kontoudskrifter er der indgået beløb uden nærmere dokumentation. SKAT kan derfor ikke konstatere, om disse beløb stammer fra allerede beskattede midler. Beløbene er derfor skattepligtige.

Klagerens anden personlige indkomst forhøjes således med 517.924 kr. i 2009 og 213.475 kr. i 2010.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 517.924 kr. i indkomståret 2009 og med 213.475 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har anset flere indsætninger som udeholdte indtægter. Klageren er lønmodtager, men har dog haft udlejet sin lejlighed og erhvervet lejeindtægter fra denne. Derudover har klageren ikke nogen bibeskæftigelse, hvor han har erhvervet indtægter.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden vedrørende manglende indtægtsførelse. SKATs forhøjelse er således sket uden grundlag.

SKAT har godkendt klagerens udlejningsregnskaber for begge år, hvorfor grundlaget for en skønsmæssig forhøjelse ikke har været til stede. Der er desuden ikke udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for klageren. Det er således ikke korrekt, når det anføres, at SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til 22.984 kr. i 2009. SKAT har ikke beregnet klagerens privatforbrug, idet der aldrig har været fremsendt en privatforbrugsberegning til hverken klageren eller repræsentanten.

Der kan desuden henvises til SKM2014.612.BR, hvor byretten fandt, at SKATs skøn over privatforbruget var udøvet på et forkert grundlag, idet det afveg markant fra det privatforbrug, der kunne konstateres i årene før og efter forhøjelsen. Grundlaget for forhøjelsen var derfor ikke til stede.

SKAT har i nærværende sag ikke udarbejdet privatforbrugsberegninger for 2008 eller 2010.

I de fremlagte privatforbrugsopgørelser, udarbejdet af klagerens repræsentant, er klagerens privatforbrug beregnet til 187.000 kr. i indkomståret 2009 og 205.000 kr. i indkomståret 2010. Privatforbruget er yderst rimeligt og sammenholdt med tidligere år passende for klageren. SKAT henviser normalt til Danmarks Statistiks opgørelser for privatforbrug, som ligger på ca. 190.000 kr. for en person. Sammenlignet med dette er klagerens privatforbrug således passende.

Vedrørende indsætningerne har klageren oplyst følgende:

2009 Konto X2

6. februar	Kontant	30.000 kr.	Modtaget fra forældre og overført til udlandet den 12. februar 2009
5. marts	Overførsel	16.887 kr.	Udlæg efter rejse fra arbejdsgiver
16. marts	Overførsel	13.506 kr.	Udlæg efter rejse fra arbejdsgiver
6. april	Overførsel	18.653 kr.	Udlæg efter rejse fra arbejdsgiver
6. april	Posthus	11.000 kr.	Beløb modtaget af forældre til at betale regninger
6. maj	Overførsel	15.573 kr.	Udlæg efter rejse fra arbejdsgiver
15. juni	Lån	80.155 kr.	Lån fra ven, IH
26. juni	Kundekort	100.000 kr.	Banken har lavet en fejl og indsat beløbet på klagerens konto og hævet dem igen efter 30 sek
5. august	Kundekort	10.000 kr.	Beløb modtaget fra forældre og overført til udlandet
10. august	Kundekort	5.000 kr.	Beløb modtaget fra forældre og overført til udlandet. I alt er der overført 16.241 kr. den 5. august 2009
23. september	LB	132.000 kr.	Salg af bil

2009 Konto X3

6. februar	IN	25.000 kr.	Tilbagebetaling af lån
6. februar	Kontant	6.300 kr.	Dette er en fejl fra SKATs side. Indsætningen findes ikke på kontoudtoget
14. maj	Kontant	6.000 kr.	Hævet 5.000 kr. fra egen konto (se 13. maj 2009) og indsat pga. overtræk
14. maj	Egen betaling	6.500 kr.	Hævet 10.000 kr. fra egen konto X2 den 13. maj 2009 og indsat i F2-bank
26. juni	Lån	20.000 kr.	Lån af ven, JH betalt tilbage 2. juli 2009
30. juni	Kontant	8.000 kr.	Hævet fra egen konto den 26. juni og indsat den 30. juni
6. august	Kontant	3.000 kr.
11. september	Kontant	5.000 kr.
5. november	Kontant	4.000 kr.
18. december	IN	1.350 kr.	Tilbagebetaling af lån

2010 Konto X2

22. juni	IN	126.475 kr.	Tilbagebetaling af lån: SKAT har lavet fejl vedr. datoen. Det er den 22. juli 2010
27. juni	A	2.000 kr.	Udlæg retur fra ven, KA
5. august	Kundekort	2.500 kr.	… indsat penge modtaget fra forældre betalt regninger
7. december	Indbetaling	4.300 kr.	… indsat penge modtaget fra forældre betalt regninger
10. december	IN	1.500 kr.	Tilbagebetaling af lån
21. december	Lån ?	15.000 kr.	Lån fra F1-bank

2010 Konto X3

19. maj	IN	1.600 kr.	Tilbagebetaling af lån
6. september	Kontant	1.500 kr.	Indsat for forældre betalt regninger
10. september	Kontant	5.600 kr.	Indsat for forældre betalt regninger
16. september	IN	16.000 kr.	Tilbagebetaling af lån
27. september	Kontant	13.000 kr.	Betalt regninger for forældre
1.oktober	Kontant	7.000 kr.	Hævet af egne midler
5. november	Kontant	7.000 kr.	Indsat for forældre betalt regninger
20. december	IN	10.000 kr.	Tilbagebetaling af lån

Kundekort/posthus:

Klageren har hjulpet sine forældre med at betale deres regninger. Han modtog kontanter fra forældrene, som han satte ind i banken, og herefter betalte han regningerne fra sin egen konto. Det er foregået på denne måde for at spare gebyr, da det ville koste ca. 30 kr., hvis regningerne blev betalt i banken eller på posthuset.

Eksempel:

Den 6. april 2009 er der indsat 11.000 kr. på klagerens konto. Han har herefter betalt følgende regninger på vegne af forældrene:

...	1.100 kr.	… vedrører forældrene
…	2.688 kr.	Klagerens mor er medlem i …. Klageren er medlem af … a-kasse og ikke ….
…	5.100 kr.	… står for …. Klagerens forældre har boet på adressen siden 1981. Klageren boede på daværende tidspunkt i ejerlejlighed på Y2-adresse
KI	2.105 kr.	Klagerens mors læge. Klagerens egen læge er en anden

I alt er der betalt regninger for 11.003 kr.

Klageren har desuden modtaget kontanter fra sine forældre, som han efterfølgende skulle overføre til udlandet. Se overførsel til udlandet den 12. februar 2009. Klagerens forældre rejser til Y4-land hvert år, og de vil gerne have overført nogle lommepenge, således at de ikke skal have kontanter med. Enkelte gange har overførslen været til familiemedlemmer i Y4-land, som havde brug for økonomisk hjælp. Indsætningerne skal derfor ikke anses som skattepligtig indkomst. Klagerens forældre har deres egne indtægter, som er beskattet og udbetalt til deres respektive konti. For eksempel har klagerens far modtaget indtægter på 141.119 kr. i indkomståret 2009.

Udlæg fra arbejdsgiver:

Klageren har i 2009 været ansat i G1. Der er fremlagt ansættelseskontrakt og lønsedler. I forbindelse med klagerens arbejde har der været en del rejser og udlæg. Arbejdsgiveren har dækket udlæggene ved at overføre pengene til klagerens bankkonto.

Lån til bror:

Klagerens bror har i 2006 lånt penge af klageren, som han efter aftale har afdraget i 2009 og 2010. Da der således er tale om tilbagebetaling af lån, er indsætningerne ikke skattepligtige. Klageren har fremlagt gældsbrev samt en pantsætningserklæring fra F2-bank. I sagsfremstillingen er det anført, at erklæringen ikke er underskrevet, hvilket skyldes, at F2-bank ikke har kunnet fremskaffe det underskrevne dokument.

Lånet er overført fra klagerens boligkonto til broderens danske F2-bank konto, hvilket er grunden til, at det ikke er angivet til SKAT eller deklareret i Nationalbanken.

Der kan desuden henvises til SKM2004.309.ØLR, hvor Landsretten modsætningsvis konkluderede følgende:

"Der foreligger ikke kontoudskrifter, lånedokumenter eller anden lignende objektivt konstaterbar dokumentation for, at KA i 1997 har modtaget 347.750 kr. i private lån fra familie, ansatte og bekendte."

Lån fra ven (15. juni 2009):

Indsætningen på 80.155 kr. vedrører et lån, som klageren har fået fra en af sine venner, IH. Der er ikke udarbejdet gældsbrev, men der er fremsendt dokumentation fra banken om låneforholdet, og beløbet er betalt tilbage.

Lån fra ven (26. juni 2009):

Der er tale om lån på 20.000 kr. fra en ven, JH. Lånet blev tilbagebetalt den 2. juli 2009. Der er fremlagt gældsbrev for låneforholdet, ligesom beløbet er modtaget og tilbagebetalt via banken.

Fejlagtig indsætning:

Banken har lavet en fejl og indsat penge på klagerens konto, som klageren ikke har noget at gøre med. Det fremgår af bankens interne udskrifter, at pengene tilhører en anden. Banken har hurtigt opdaget fejlen og korrigeret den inden for 30 sekunder. Efterfølgende er beløbet, som tilhørte næste kunde, indsat på dennes konto. Klageren har ikke kendskab til personen, JA.

Salg af bil:

Klageren solgte sin bil den 23. september 2009 og modtog beløbet på 132.000 kr. fra køberen, LB. Klagerens bil er afgangsført på R75, og SKAT har endvidere haft mulighed for at kunne se, hvem der har afmeldt registreringen på klagerens bil. Banken har bekræftet, at billånet er afmeldt samtidig med, at bilen er afmeldt hos SKAT. Klageren har desuden modtaget vægtafgift retur fra SKAT den 28. december 2009, hvilket sandsynliggør salg af bil.

Overførsler mellem egne konti:

Klageren har hævet penge fra en konto (F1-bank X3) og indsat på en anden konto. Overførsler mellem egne konti skal ikke anses som indkomst eller udeholdt omsætning.

Udlæg (27. juli 2010):

Klageren har lagt ud for sin ven, A. Der er ikke udarbejdet gældsbrev for udlægget på 2.000 kr., da det er almindeligt blandt venner at lægge ud og efterfølgende betale tilbage. Det anses lidt overdrevet, såfremt der skal udarbejdes gældsbrev for et udlæg, når man er ude i byen med venner.

Banklån (21. december 2010)

Klageren har lånt 15.000 kr. af banken. Der er fremlagt gældsbrev for lånet.

Klagerens repræsentant har på retsmødet anført, at indsætningen på 6.300 kr. på konto X3 den 6. februar 2009 og indsætningerne på konto X2 den 22. juni 2010 på 126.475 kr. og den 27. juni 2010 på 2.000 kr. ikke kan genfindes på kontoudtogene.

SKATs udtalelse

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende bemærkninger:

Klageren har nu sandsynliggjort, hvor følgende beløb stammer fra, og forhøjelsen frafaldes derfor:

2009 Konto X2

5. februar	16.887 kr.
16. marts	13.506 kr.
6. april	18.653 kr.
6. april	11.000 kr.
6. maj	15.573 kr.
26 juni	100.000 kr.
23. september	132.000 kr.
I alt	307.619 kr.

2010 Konto X2

7. december	4.300 kr.
21. december	15.000 kr.
I alt	19.300 kr.

2010 Konto X3

10. september	5.600 kr.
5. november	7.000 kr.
I alt	12.600 kr.

Det fastholdes, at de øvrige indsætninger er skattepligtig indkomst.

Vedrørende lånet til broderen har repræsentanten nu indsendt en låneaftale mellem klageren og hans bror. Klageren har i 2006 udlånt 180.000 kr. til sin bror i Y5-land. Låneaftalen er ikke tidligere sendt til SKAT. SKAT har tidligere anmodet om redegørelse for beløb, der er indgået på kontoen. Tidligere var det blot meddelt, at beløbene vedrørte tilbagebetaling af lån. Der var heller ikke indsendt låneaftale med den oprindelige klage til skatteankenævnet.

Låneforholdet er ikke sandsynliggjort ved pengeoverførsel. Låntager bor desuden i Y5-land, men beløbet er ikke angivet til SKAT eller deklareret i Nationalbanken.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 16. april 2009, at lånedokument alene ikke er tilstrækkelig dokumentation for private lån.

I forbindelse med at sagen har været sendt til erklæring i SKAT, har SKAT udtalt, at de ikke finder det tilstrækkelig godtgjort, at der er tale om en fejl i forhold til indsætningen den 26. juni 2009 på 100.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at der er indsat pengebeløb svarende til 517.924 kr. i indkomståret 2009 og 213.475 kr. i indkomståret 2010.

Landsskatteretten bemærker hertil, at SKAT har angivet forkert dato vedrørende indsætningen på 6.300 kr. på konto X3 den 6. februar 2009 og indsætningerne på konto X2 den 22. juni 2010 på 126.475 kr. og den 27. juni 2010 på 2.000 kr. De korrekte datoer er henholdsvis 6. maj 2009, 22. juli 2010 og 27. juli 2010.

Kundekort/posthus

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene indsat på hans bankkonto stammer fra forældrene. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om kontante indsætninger, og det kan derfor ikke kontrolleres, hvor indsætningerne stammer fra. Det er ikke tilstrækkeligt, at klageren kan dokumentere, at han har betalt regninger for forældrene eller overført penge til udlandet på vegne af dem.

Udlæg fra arbejdsgiver

Det anses for dokumenteret, at indsætningerne stammer fra skattefrie refusioner af udlæg til erhvervsmæssige rejser. Der er lagt vægt på, at klageren har dokumenteret ansættelsesforholdet ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, ligesom der er fremlagt udskrifter fra F1-bank, hvoraf det fremgår, at beløbene er indsat af klagerens arbejdsgiver.

Lån til bror

Det anses ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at indsætningerne stammer fra tilbagebetaling af lån. Der er lagt vægt på, at det fremlagte gældsbrev dateret den 2. marts 2006 ikke er tilstrækkelig til at sandsynliggøre låneforholdet, idet der ikke foreligger dokumentation for udbetaling af lånet i form af bankkvitteringer, kontoudtog eller lignende, ligesom gældsbrevet ikke indeholder vilkår om udbetaling af lånet. Pengestrømmen mellem långiver og låntager kan således ikke følges.

Lån fra ven (15. juni 2009)

Klageren har oplyst, at indsætningen på 80.155 kr. stammer fra lån. Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Der er ved afgørelsen lagt vægt på at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling.

Lån fra ven (26. juni 2009)

Det anses for godtgjort, at indsætningen på 20.000 kr. stammer fra lån, og derfor ikke skal henføres til den skattepligtige indkomst. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af lånedokumentet dateret den 20. juni 2009, at klageren har modtaget 20.000 kr. den 26. juni, hvilket tidsmæssigt kan sammenholdes med indsætningen på klagerens konto. Der er desuden lagt vægt på, at lånedokumentet er udformet med underskrift, dato samt vilkår om tilbagebetaling, og at klageren har godtgjort, at han har tilbagebetalt det lånte beløb i henhold til vilkårene i aftalen. Endelig er der lagt vægt på, at pengestrømmen fra långiver til klageren kan følges på det fremlagte kontoudtog.

Fejlagtig indsætning

Det anses for tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbet på 100.000 kr. er indsat ved en fejl. Der er lagt vægt på, at der er fremlagt en intern udskrift fra F1-bank, hvoraf det fremgår, at beløbet på 100.000 kr. er hævet fra klagerens konto umiddelbart efter, de er indsat. Der er desuden lagt vægt på, at det ud fra udskriften kan konstateres, at personen JA er blevet ekspederet både før og efter indsætningen, og at dette er sket inden for en meget kort tidsmæssig ramme.

Salg af bil

Det anses for godtgjort, at den konstaterede indsætning på 132.000 kr. stammer fra salg af bil, og derfor ikke skal henføres til den skattepligtige indkomst. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af kontoudskriften, at beløbet er indsat af LB, og at banken har bekræftet aflysning af ejerpantebrev i bilen overfor en person, JC, som må formodes at have tilknytning til indbetaleren.

Overførsler mellem egne konti

Det anses ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, som klageren har hævet på sin egen konto. Der er lagt vægt på, at der er tale om kontante indsætninger, som beløbsmæssigt ikke stemmer med de hævninger, der er foretaget.

Udlæg (27. juli 2010)

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra refusion af udlæg. Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Der er ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udgifter på vegne af A.

Banklån

Det anses for godtgjort, at indsætningen på 15.000 kr. på klagerens bankkonto stammer fra lån, og derfor ikke skal henføres til den skattepligtige indkomst. Der er lagt vægt på, at der er fremlagt gældsbrev fra F1-bank med udskriftdato den 21. december 2010, hvoraf det fremgår, at klageren har optaget et lån, som beløbsmæssigt svarer til indsætningen foretaget samme dato som udskriftsdatoen.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, og som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

På baggrund af ovenstående nedsættes SKATs forhøjelse med følgende beløb:

Indkomstår 2009

5. marts	16.887 kr.
16. marts	13.506 kr.
6. april	18.653 kr.
6. maj	15.573 kr.
26. juni	20.000 kr.
26. juni	100.000 kr.
23. september	132.000 kr.
I alt	316.619 kr.

Indkomstår 2010

21. december	15.000 kr.
I alt	15.000 kr.

Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst udgør herefter 304.062 kr. i indkomståret 2009 og 281.590 kr. i indkomståret 2010.

..."

Der er som bilag 3 fremlagt et gældsbrev vedrørende et rentefrit familielån, hvorved IN erkender at skylde A 180.000 kr.. Gældsbrevet fremstår underskrevet den 1. marts 2006 herunder af MA og OA som vidner.

Det fremgår af "Omprioriteringsaftale", bilag 10, at IW og A ved omprioritering af ejendommen Y3-adresse ønskede at optage et F2-bank afdragsfrit rentetilpasningslån med en hovedstol på 800.000 kr. Det fremgår under bemærkninger, "...Provenuet anvendes til indfrielse af boliglån nr. xxxx10 tilhørende IN (xxxxxx-xxxx). Restprovenuet overføres til IN.)..." Omkostningerne ved omprioriteringen var anslået til 19.700 kr.

Det fremgår af bilag 14, pantebrev, at der den 3. marts 2006 blev lyst et pantebrev på 800.000 kr. i ejendommen Y3-adresse, og at A og IW er anført som debitorer.

Det fremgår af lånespecifikation af 15. marts 2016 fra F2-bank, bilag 11, vedrørende låntagerne A og IW og ejendommen Y3-adresse, at der den 17. marts 2006 var afregnet et lån med et obligationsbeløb på 807.542,45 kr. og et kontantbeløb på 800.000 kr.

Der er som bilag B og D fremlagt kontoudtog vedrørende A’s konto i F1-bank, konto X2 for 2009 og 2010

Der er som bilag C og E fremlagt kontoudtog vedrørende A’s konto i F2-bank, konto X3 for 2009 og 2010.

A har som hjælpebilag B, C, D og E fremlagt oversigter over, hvilke køb og transaktioner, der fremgår af kontoudtogene for 2009 og 2010 for så vidt angår hans ovennævnte konti i F1-bank og F2-bank, der er foretaget for hans forældre. Det fremgår heraf, at der på kontoudtoget for kontoen i F1-bank i 2009 var transaktioner for 68.677,31 kr., der vedrørte forældrene, herunder indkøb i …, betalinger til …, …, …, …, …, … og KI. Det fremgår, at der på kontoudtoget for kontoen i F1-bank i 2010 var transaktioner for 16.629,55 kr., der vedrørte forældrene, herunder til …, … og …. Det fremgår, at der på kontoudtoget for kontoen i F2-bank i 2009 var transaktioner for 19.410,55 kr., der vedrørte forældrene, herunder indkøb i …, …, …, …, … og …. Det fremgår videre, at der på kontoudtoget for kontoen i F2-bank i 2010 var transaktioner for 25.366,95 kr., der vedrørte forældrene, herunder indkøb i …, …, …, …, … og ….

Det fremgår af A’s kapitalforklaringer for 2009, 2010 og 2011, at han havde aktiver i form af indeståender i banker og ejede fast ejendom.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaringer af hans bror, IN, og hans far, IM.

Sagsøgeren, A, har forklaret, at han er 38 år og uddannet cand. merc. fra Y6. Han arbejder nu som Director i en afdeling hos G2.

I 2006 arbejdede han for G3. Derefter skiftede han i 2009 til G1. I 2010 var han i G4. Han blev sikkerhedsgodkendt hos G3 og G4 på grund af arbejdsopgaverne. Stillingerne har været IT arbejde med ...systemet, og de seneste år har det været ledelse.

Han er gift og har været det i 7 år. Han og hans hustru har to børn på 4 ½ og 1 ½ år.

KI er hans forældres læge. Hans forældre har været patienter hos hende i mange år.

Han er selv medlem af … og er eller har ikke været medlem af … eller ….

I 2009 og 2010 boede han i en ejerlighed. Han har ikke boet i en lejebolig administreret af ….

I 2006 ejede han og hans bror IW en ejerlejlighed på Y3-adresse. I 2006 optog de et lån i lejligheden for at udnytte friværdien. Vist bilag 10, omprioriteringsaftale, og bilag 11, lånespecifikation, blev låneprovenuet på omkring 800.000 kr. udbetalt til deres bror IN. Der blev således ikke udbetalt noget af låneprovenuet til hverken ham selv eller IW.

Vist bilag 3, lånedokument, om et lån på 180.000 kr. fra ham selv til broderen IN forklarede han, at da han og IW købte lejligheden på Y3-adresse i 2001, lånte de omkring 560.000 kr. af IN. Ellers havde de ikke haft råd til at købe lejligheden. I årene efter betalte sagsøgeren omkring 70.000 kr. tilbage til IN af de omkring 280.000 kr. af lånet, der vedrørte sagsøgeren. I begyndelsen af 2006 skyldte sagsøgeren således IN omkring 280.000, hvoraf der var betalt omkring 70.000, således at restgælden til IN var omkring 210.000 kr. Halvdelen af låneprovenuet på 800.000 kr. vedrørte sagsøgeren, således at sagsøgeren ved overførslen af låneprovenuet betalte IN 400.000 kr. IN kom derved og efter fradrag af omkostningerne til optagelsen af lånet, til at skylde sagsøgeren omkring 180.000 kr. Låneprovenuet blev derfor i det hele overført til IN, der havde brug for penge, og IN kom derved til at skylde sagsøgeren penge. Vist bilag 3 er det sagsøgeren og IN’s underskrifter samt to af deres fælles venner, der skrev under som vidner.

Lånedokumentet er dateret den 1. marts 2006, selvom provenuet først blev udbetalt omkring den 17. marts 2006, fordi de var på forkant med at underskrive dokumenterne, da de vidste hvilket beløb, det drejede sig om, og da lånet var godkendt. Det var også fordi, de var brødre og stolede på hinanden.

Vist bilag C posteringerne den 6. februar 2009 på 25.000 kr. og den 18. december 2019 på 1.350 kr. var det afdrag fra IN på lånet på de 180.000 kr. Vist bilag D posteringerne den 22. juli og den 10. december 2010 på 126.475,30 kr. og 1.500 kr. var det afdrag fra IN på lånet på 180.000 kr. Vist bilag E posteringerne den 19. maj 2010 på 1.600 kr., den 16. september 2010 på 16.000 kr. og den 20. december 2010 på 10.000 kr. var det ligeledes afdrag fra IN på lånet på de 180.000 kr.

Det, at IN’s her nævnte indbetalinger var afdrag på gælden på 180.000 kr., bekræftes af sagsøgerens personlige notater i et hæfte, han har fundet. Hæftet har ikke været fremlagt i sagen.

Foreholdt, at IN har tilbagebetalt lidt over 180.000 kr., kan det godt være, at han har betalt lidt for meget, eller at sagsøgeren har haft et mindre udlæg, som der ikke er taget højde for, men han husker det ikke nærmere.

Vist bilag D en postering den 27. juli 2010 på 2.000 kr. fra Y7-by "PA" er det en person, han kender godt, der arbejdede på den Y4-lands Ambassade i Y6-by. Han var sammen med PA en dag, hvor PA’s hævekort ikke virkede. Sagsøgeren hævede derfor 2.000 kr. og gav til PA, hvorefter PA samme dag overførte samme beløb til sagsøgerens konto. Det var for at hjælpe PA.

Vist bilag B postering den 6. februar 2009 på 30.000 kr. er det en indbetaling fra sagsøgerens far. Det var et beløb, der skulle overføres til Y4-land til farbroderen, der var syg. Den 12. februar 2009 overførte sagsøgeren 30.200 kr. til udlandet. Faderen indbetalte således de 30.000 kr. til sagsøgeren for, at sagsøgeren kunne overføre beløbet til Y4-land. Det var fordi, hans forældre ikke havde internetbank, og da de ikke selv kunne finde ud af det og for at spare gebyrer.

A forklarede videre, at han havde givet sin far sit kort til kontoen, så faderen kunne vise kortet i banken og indsætte pengene på sagsøgerens konto tilhørende kortet.

Vedrørende bilag B indbetaling den 6. april 2009 på 11.000 kr. med en tekst om "På posthus", var det ligeledes en indbetaling fra sagsøgerens far. Det var fordi, sagsøgeren samme dag fra egen konto betalte en række regninger for forældrene fra …, …, … og KI, der er forældrenes læge. Det er sagsøgerens mor, der er medlem af …. Regningen fra KI var for vaccinationer til forældrene.

Det var normalt, at faderen indsatte penge på sagsøgerens konto, da sagsøgeren løbende betalte regningerne for forældrene, ligesom han handlede ind for dem i …. Han køber og købte meget ofte ind for forældrene.

Vist bilag B posteringerne den 5. og 10. august 2009 på 10.000 kr. og 5.000 kr. og bilag C posteringen den 6. august 2009 på 3.000 kr. var det ligeledes indbetalinger fra sagsøgerens far. Det var fordi, sagsøgeren skulle overføre 16.000 kr. til farbroderen for faderen, hvilket skete den 5. august 2009. Det var faderen, der indsatte penge på sagsøgerens konto, fordi sagsøgeren kunne foretage overførslen via netbank og derved spare gebyr. Det var lettere for faderen at få sagsøgeren til at overføre pengene.

Vist bilag C indbetalinger den 11. september 2009 på 5.000 kr. og den 5. november 2009 på 4.000 kr. Vist bilag D indbetaling den 5. august 2010 på 2.500 kr. og den 7. december 2010 på 4.300 kr. var det ligeledes indbetalinger fra faderen.

Vist bilag E indbetalinger den 6. september og den 10. september 2010 på 1.500 kr. og 5.600 kr. var det indbetalinger fra faderen til udligning af udlæg vedrørende forældrenes regninger og indkøb. Samme dag betalte han forældrenes regninger fra … og …, ligeledes jf. bilag E.

Vist bilag E indbetalinger den 27. september 2010 på 13.000 kr. og den 5. november 2010 på 7.00 kr. var det ligeledes fra forældrene til udligning af indkøb og betaling af regninger.

Adspurgt om sammenhængen mellem indbetalingerne og de udgifter, han afholdt for forældrene, betalte forældrene, når de havde penge. Adspurgt, hvordan de fandt ud af, hvor meget han skulle have, var det rundt regnet i store tal, herunder da det var hans forældre. Der blev ikke ført et præcist regnskab. Han har fået penge af forældrene indsat på sin konto til udligning af de udgifter, han har afholdt for dem, men forældrene har også givet ham kontanter.

Vist uddrag af bilag B er betalingen til … for faderens fagforeningsmedlemskab. … er moderens fagforening. Når han købte ind i …, var det altid til forældrene. Sagsøgeren og hans familie bor på Y3-adresse, hvor der ligger en … tæt på, og hvor han og hans hustru handlede ind. De handlede aldrig ind til sig selv i …. Hans forældre bor ved siden af …, så derfor ved han, at indkøbene i … var til forældrene. … vedrører heller ikke ham eller hans hustru. Det var betaling for forældrenes mobil telefoni. Hans far ringede en del til Y4-land, og … havde tilbud på telefoni til Y4-land. Sagsøgeren havde selv firmatelefon, så han er sikker på, at betalingerne til vedrører forældrene. Køb på … Apotek vedrører forældrene. Apoteket ligger omkring 300 meter fra forældrenes bopæl. Der var et andet apotek tættere på sagsøgerens bopæl, så han anvendte aldrig … Apotek til sine egne indkøb.

Vist hjælpebilagene B - E er det oversigter over alle de indkøb og betalinger, der vedrører forældrene. Foreholdt, at der på kontoudtogene er yderligere indkøb i …, der ikke fremgår af oversigterne i hjælpebilagene B - E, forklarede han, at det i givet fald er en fejl. Alle de indkøb, han foretog i …, var for forældrene og ikke til ham selv eller hans kone.

Vedrørende hans egne indbetalinger og vist bilag C indbetalinger den 6. maj 2009 på 6.500 kr., den 14. maj 2009 på 6.000 kr. og den 30. juni 2009 på 8.000 kr. kan det være fordi, han havde fået kontanter af sine forældre for udligning af indkøb eller betaling for regninger, eller fordi han havde hævet penge på sin anden konto i F1-bank. Han husker ikke længere indbetalingerne præcist, men han er ret sikker på, at indbetalingerne var hans egne og fordi, han havde fået penge af sin far. Adspurgt, hvorfor han ved, det var ham selv og ikke faderen, kan han ikke svare på det. Det kan også være faderen, der har indbetalt beløbene på kontoen.

Vist bilag E indbetaling den 1. oktober 2010 på 7.000 kr. kan det være penge, han havde i behold, efter han havde hævet 85.000 kr. den 22. juli 2010, jf. bilag D. De 7.000 kr. var til rest efter hævningen den 22. juli 2010, som han indbetalte på kontoen for at dække kommende betalinger.

Adspurgt af SKATs advokat forklarede han vedrørende mellemværendet med forældrene, at det var ham, der stod for forældrenes bankforretninger og betalinger af regninger. Han er sikker på, at betalingerne til … og indkøbene i … vedrørte forældrene. Det er ham selv, der har udarbejdet oversigterne over, hvilke betalinger og transaktioner, der vedrørte forældrene. Når ikke alle indkøb i … er medtaget i oversigterne over indkøb, der vedrører forældrene, er det en fejl.

Foreholdt, at der ellers ikke er indkøb i dagligvareforretninger til sagsøgeren og hans egen familie, forklarede han, at det er og var hans hustru, der købte ind med kontanter, de hævede fra en budgetkonto.

Foreholdt, at der i perioden 5. november 2009 til den 5. august 2010 ikke er registreret indsætninger på sagsøgerens konto fra forældrene, og hvem der i givet fald betalte forældrenes regninger, forklarede han, at forældrene selv kan have betalt deres regninger på posthuset eller fået hjælp af en af sagsøgerens brødre. IW har også adgang til forældrenes netbank. Det kan derfor godt passe, at der var nogle måneder, hvor det ikke var sagsøgeren, der hjalp forældrene med betalingerne. Foreholdt, at han tidligere har forklaret, at forældrene ikke har netbank, og at han nu har forklaret det modsatte, uddybede han, at hans forældre har fået netbank for omkring 2 år siden, men det havde de ikke dengang. Det er nu sagsøgeren og hans brødre, der administrerer forældrenes netbank.

Selvom der var en længere periode fra november 2009 til august 2010, hvor han ikke fik indbetalinger på sin konto fra forældrene, fortsatte han med at købe ind til forældrene. Han husker ikke, om de gav ham penge i kontanter i den periode.

Han havde to hævekort hos dels F2-bank og dels hos F1-bank. Engang imellem, når faderen skulle sætte penge ind på sagsøgerens konto, gav han et af kortene til faderen, der tog det med ned i banken og satte penge ind på kontoen. Adspurgt, om han bestemte, hvilken konto forældrene satte penge ind på, forklarede han, at der ikke var noget særligt mønster. Nogle gange gav han dem kortet fra F2-bank, der dengang havde en afdeling, der lå tæt på forældrenes bopæl, og andre gange gav han dem kortet fra F1-bank, når de skulle sætte penge ind på hans konto for at udligne udlæg. Nogle gange var det også bestemt af, hvilken af hans konti han havde overtræk på.

Vist bilag E indbetaling den 27. september 2010 på 13.000 kr. er den fra hans far. Adspurgt, hvad den udlignede, forklarede han, at der ikke var et bestemt system i forældrenes betalinger. De betalte, hvad de havde, og hvis de ikke havde penge nok, købte han alligevel ind for dem. Det kan derfor godt passe, at der ikke var regninger, der blev betalt i umiddelbar forlængelse af indbetalingen.

Vedrørende indbetalingen på 2.000 kr. var det fra PA, der dengang arbejdede på den Y4-lands ambassade i Y7-by. Han er nu rokeret til en anden ambassade.

Vedrørende lånet til broderen IN har han angivet 7 betalinger, der udlignede lånet. Han har afstemt oplysningerne med et regnskabshæfte, han er i besiddelse af, hvor han dengang skrev ned, hvornår og med hvor meget, IN afdragede gælden. Han har ikke fremlagt regnskabshæftet for Skat, da der er fremlagt så meget andet.

Adspurgt, om sammenhængen mellem et lån fra IN i 2001, lånet i 2006 på 800.000 kr. og gældsbrevet på 180.000 uddybede han, at han selv og IW i 2001 lånte omkring 560.000 af IN til køb af lejligheden på Y3-adresse. Resten af købesummen blev finansieret gennem banken. Der blev oprettet et gældsbrev på de 560.000 kr. til IN. Da de overførte låneprovenuet på 800.000 kr. til IN, var gældsbrevet fra 2001 ikke længere relevant og blev smidt ud. Når de låner hinanden større beløb, opretter de et gældsbrev.

Fra 2001 til 2006 havde han afdraget omkring 60-70.000 kr. til IN. Der var ikke noget fast mønster i betalingerne, men det var, når sagsøgeren havde penge til overs eksempelvis fra feriepenge, at han betalte. Han og IN havde ikke forretninger eller andre økonomiske anliggender sammen ud over lånet fra 2001 og derefter lånet fra 2006.

Gældsbrevet blev oprettet den 1. marts 2006, fordi de på det tidspunkt kunne skønne beløbene ud fra de oplysninger, de havde fået fra banken. Låneprovenuet på ca. 800.000 kr. blev udbetalt til IN.

Vist bilag 10 side 4, hvor det fremgår, "provenuet anvendes til indfrielse af boliglån nr. xxxx10 tilhørende IN (xxxxxx-xxxx). Restprovenuet overføres til IN". Sagsøgeren forklarede hertil, at IN ikke har haft et boliglån. Det anførte boliglåne nummer må vedrøre sagsøgerens og IW’s boliglån. Adspurgt, om der var et lån, der blev indfriet ved optagelsen af lånet på 800.000 kr., forklarede han, at der blev udbetalt omkring 800.000 kr. af lånet.

Renterne på lånet på 800.000 kr. blev betalt af sagsøgeren og IW, der således havde en omkostning til at låne IN penge. Denne omkostning var imidlertid peanuts i forhold til, at han og IW i årene forinden havde lånt penge af IN og derved var blevet i stand til at købe lejligheden.

Vist bilag D og indsætningen den 22. juli 2010 på 126.475,30 kr. og en hævning samme dag på 85.000 kr. forklarede han, at han og hans hustru lige var blevet gift. De skulle købe mange møbler og ting. Det var også meget godt at have nogle kontanter. De brugte nok 30-35.000 kr. på møbler. Han husker dog ikke helt, hvad han brugte pengene til.

Vist bilag E indbetaling den 16. september 2010 på 16.000, der ifølge ham var et afdrag fra IN og en hævning dagen efter på 10.000 kr., husker han ikke, hvad han skulle bruge de 10.000 kr. til. Det kan være penge, han gav til sine forældre.

Vist bilag C indbetaling den 26. juni 2009 på kr. 7.000 kr. med teksten "bgs IN", der ikke indgår i SKATs forhøjelse, var det ikke et afdrag på IN’s gæld. Når IN overførte afdrag på gælden, fik han en besked om, at det var afdrag. Sagsøgeren har derfor kunne udspecificere de betalinger, der var afdrag på lånet. De andre overførsler fra IN, husker han ikke, hvad vedrørte.

Vedrørende kapitalforklaringerne for 2009 til 2011 forklarede han, at han ikke ved, hvorfor revisoren ikke har anført lånet til IN som et aktiv i formueopgørelsen. Revisoren var i besiddelse af alle papirer herunder gældsbrevet.

IN har forklaret, at han er A’s bror. Vidnet er 43 år og uddannet ingeniør fra universitetet fra 1998. Han bor nu i Y4-land og arbejder for G5. I 2009 og 2010 arbejdede han for G6 og boede i Y7-land. Han har tidligere boet i Y8-land i 2005 til 2006, hvorefter han flyttede til Y8-land.

Vist bilag 3, gældsbrev, er det rigtigt, han i 2006 lånte 180.000 kr. af sin bror A. Det er ham selv, hans bror og to venner, der har underskrevet gældsbrevet.

Adspurgt, hvordan lånet på 180.000 kr. fremkom, forklarede han, at han modtog omkring 780.000 kr. i 2006. Forinden havde han i 2001 lånt A og IW hver 280.000, da de skulle købe en lejlighed. I 2006 havde vidnet brug for penge, og A og IW kunne betale gælden tilbage. A havde i mellemtiden betalt omkring 70.000 kr. tilbage og skyldte i 2006 vidnet omkring 210.000 kr. A og IW optog i 2006 et nyt lån i deres lejlighed, og provenuet omkring 780.000 kr. blev udbetalt til vidnet. Halvdelen heraf, 390.000 kr., vedrørte A, og den anden halvdel vedrørte IW. Efter indfrielse af de 210.000 kr., der var A’s restgæld, skyldte vidnet således A 180.000 kr.

Adspurgt, om det anførte i bilag 10 om et boliglån med et låne nummer, forklarede han, at han aldrig har haft noget boliglån i Danmark. Han har aldrig ejet en bolig. Det er rigtigt, at låneprovenuet blev overført til vidnet. Låneprovenuet blev overført til vidnets konto i Danmark hos F2-bank.

Lånet på de 180.000 kr. var rentefrit, og der var ikke fastlagt en afdragsprofil. Det var på samme vilkår, at vidnet havde lånt A og IW penge i 2001.

Vist bilag C indbetalinger på A’s konto den 6. februar 2009 på 25.000 kr. og den 18. december 2009 på 1.250 kr. var det afdrag på lånet på de 180.000 kr. Afdragene blev betalt, når A havde brug for penge, og når vidnet havde penge.

Vist bilag D indbetalinger på A’s konto den 22. juli 2010 på 126.475,30 og den 10. december 2010 på 1.500 kr. var det afdrag fra vidnet på lånet på de 180.000 kr. Hovedparten af gælden blev betalt tilbage medio og i slutningen af 2010.

Vist bilag E indbetalinger på A’s konto den 19. maj 2010 på 1.600 kr., den 16. september 2010 på 16.000 kr. og den 20. december 2010 på 10.000 kr. var det afdrag fra vidnet på det nævnte lån på 180.000 kr.

Foreholdt, at indbetalingerne samlet beløber sig til ca. 181.900 kr. forklarede han, at det godt kan være, der blev lagt lidt oveni. Han husker bare, at gælden var på 180.000 kr., og at gælden blev betalt tilbage i slutningen af 2010.

A er den yngste bror og har som sådan pligt til at hjælpe forældrene lidt mere end de andre brødre. Deres forældre har hjulpet dem og givet dem gode uddannelser, så derfor hjælper A og vidnet forældrene. Vidnet har hjulpet forældrene med penge, og A har hjulpet dem med indkøb. Hans forældre har ikke netbank.

Adspurgt af SKATs advokat forklarede han, at han i midten af 2010 boede i Y8-land, men hans familie boede i Y5-land.

Vedrørende betalingen af 126.000 kr. den 22. juli 2010 var det et afdrag på gælden. A havde brug for pengene, og vidnet kunne betale. Lånet blev tilbagebetalt med de 7 afdrag. Det kan godt være, at der har været andre betalinger til A’s konto, som var til forældrene.

Vist bilag C postering den 26. juli 2009 på 7.000 kr. på A’s konto med teksten "bgs IN", kan det være, at det var for at hjælpe forældrene med penge, da A havde brug for penge til forældrenes regninger og indkøb.

Da vidnet lånte A og IW penge i 2001, oprettede de et gældsbrev. Da gælden blev udlignet i 2006, var gældsbrevet uden betydning og blev smidt ud. Da han i 2010 betalte resten af gælden på oprindelig 180.000 kr. til A, var dette gældsbrev også uden betydning. Han beholdt ikke gældsbrevet og sikrede sig ikke, hvad der skete med gældsbrevet. Det kan godt være, at gældsbrevet lå et sted og samlede støv.

IM har forklaret, at han er A’s far. Han er 79 år og gift med A’s mor, der er 69 år. Han og hans hustru stammer fra Y4-land. De bor nu på Y9-vej i Y10-by i en lejebolig, de har lejet af … på Y11-vej. Han er pensionist.

I 2009 og 2010 havde hverken ham eller hans hustru netbank, men A hjalp dem med at betale regninger, da det var for dyrt på posthuset. Han havde mobiltelefon gennem …. Hans hustru var medlem af …, og han var selv medlem af … på et pensionistmedlemskab. Han var medlem af …, da han var på arbejdsmarkedet. KI er vidnets og hans hustrus læge gennem mange år.

Det er rigtigt, når A har forklaret, at A hjalp vidnet og hans hustru med at betale husleje, telefonregninger og fagforeninger. Når A ikke hjalp med det, sørgede vidnet selv for det.

Vist bilag B og posteringer på A’s konto den 6. februar 2009 med indsætning af 30.000 kr., var det penge, som vidnet indsatte på A’s konto ved at vise A’s kort i banken. Overførslen nogle dage senere på 30.000 kr. var til vidnets bror i Y4-land, og pengene var fra vidnet. A stod for overførslen.

Vist bilag B postering på A’s konto den 6. april 2009 var det vidnet, der havde været på posthuset og sat penge ind på A’s konto. Posteringerne samme dag til …, …, … og KI var betalinger fra A’s konto på vegne af vidnet og hans hustru, som A hjalp dem med.

A hjalp dem med at købe ind i …. A kom forbi og købte ind for dem. De skrev ikke nogen seddel til ham, men talte med ham om indkøbene.

Vist bilag B posteringer på A’s konto den 5. august 2009 med indsætning af 10.000 kr. og den 10. august 2009 med 5.000 kr. samt en indbetaling til F2-bank den 6. august 2009 på 3.000 kr. var det penge, som vidnet indbetalte på A’s konto, så han kunne sende penge fra vidnet til vidnets bror i Y4-land.

Vist bilag C posteringer på A’s konto den 11. september 2009 med indsætning af 5.000 kr. og den 5. november 2009 med indsætning af 4.000 kr., er det penge vidnet indbetalte på A’s konto til dækning af vidnets og hans hustrus udgifter.

Vist bilag D posteringer på A’s konto den 5. august 2010 med indsætning af 2.500 kr. og den 7. december 2010 med indsætning af 4.300 kr., og bilag E med posteringer den 6. september 2010 med indsætning af 1.500 kr., den 10. september 2009 med 5.600 kr., den 27. september 2009 med indsætning af 13.000 kr. samt den 5. november 2010 med indsætning af 7.000 kr., var det beløb, vidnet satte ind på A’s konto for det, A betalte for vidnet og hans hustru herunder indkøb af dagligvarer og husleje.

Posteringerne på A’s konto vedrørende … Apotek og … vedrørte vidnet og hans hustru.

Foreholdt, at A har opgjort, at vidnet har indbetalt omkring 101.000 kr. til A’s konto i 2009 og 2010, bekræftede han dette.

Adspurgt af SKATs advokat om, hvor han havde de penge fra, som han indbetalte på A’s konto, forklarede han, at han og hans hustru samlede penge sammen hjemme. Han havde hævet pengene på sin egen konto og samlede sammen derhjemme. Han og hans hustru handlede lidt ind selv, men for det meste var det A, der handlede for dem, da vidnet har problemer med sine arme. Hans hustru har sukkersyge og er ikke så god til at gå ud. Det er derfor, at A hjælper dem, og da deres anden søn er langt væk.

Vist bilag E postering på A’s konto den 27. september 2010 med indsætning af 13.000 kr., dækkede det regninger, men han husker ikke hvilke.

Parternes synspunkter 

Sagsøgeren, A, har i påstandsdokument af 6. september 2017 gjort gældende:

"...

At SKATs skønsmæssige skatteansættelser for årene 2009 og 2010 er ukorrekte.

De foretagne indsætninger på sagsøgers bankkonto, som sagsøgte henviser til i skatteansættelserne, bestrides ikke af sagsøger. Men det bestrides, at disse indsætninger udgør indtægter for sagsøger.

Det gøres således gældende, at sagsøger har redegjort for de opførte posteringer (indsætninger) at sagsøger har godtgjort baggrunden for disse indsætninger og at der oven i købet er fremlagt dokumentation som understøtter disse redegørelser.

Det gøres således yderligere gældende

At	de af SKAT foretagne og af Landskatteretten tiltrådte forhøjelser er sket uden tilstrækkeligt grundlag for dette, samt
At	SKATs manglende udarbejdelser hhv. indkaldelser af privatforbrugsopgørelser forud for de foretagne skatteansættelser udgør en væsentlig og afgørende fejl i sagsbehandlingen
At	SKAT ved ikke at have taget privatforbrugsopgørelser med i sit skøn i de skønsmæssige skatteansættelser har udøvet et utilstrækkeligt og derved fejlbehæftet skøn
At	sagsøgers fremlæggelse af privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 viser at sagsøgers beskattede indtægter levnede rigeligt plads til en rimelig privatforbrug og
At	sagsøger derfuldt ud har både redegjort for og dokumenteret, hvordan han har dækket sine leveomkostninger, herunder finansiereret sit privatforbrug
At	det utilstrækkelige grundlag for SKATS udøvelse af et skøn har ført til en for sagsøger særdeles belastende og ufordelagtig afgørelse og
At	dette derfor må føre til at der er tale om en ugyldig afgørelse
At	de kontante indsætninger der i 2009 og 2010 blev foretaget på sagsøgers bankkonto ikke er indtægter
At	sagsøger har redegjort for alle de kontante indsætninger
At	sagsøger har dokumenteret et pengeudlån, stort kr. 180.000 pr. 1/3 2006 til sin bror, IN
At	sagsøgers broders (IN’s) indsætninger på sagsøgers bankkonto er afdrag (tilbagebetalinger) på det ydede lån
At	sagsøger har godtgjort og sandsynliggjort at have haft økonomisk mulighed for at yde sin bror et lån, stort kr. 180.000 i 2006
At	sagsøgte ikke har blot antydningsvist godtgjort, at sagsøger ikke skulle have haft mulighed for at yder sin bror et lån, stort kr. 180.000 i 2006.
At	sagsøger ved fremlæggelse af bankkontoudtog, der viser broderens (IN’s) betalinger til sagsøger har bevist, at broderen har tilbagebetalt det ved den fremlagte låneaftale dokumenterede lån.
At	det er uden relevans for sagen hvorvidt broderens tilbagebetalinger af lånet er sket med samme engangsbeløb eller på samme tidspunkt på måneden.
At	de på broderens betalinger anførte posteringstekster først og fremmest har været påført med henblik på parternes (låntager og långivers) interesse og således gjort for, overfor beløbsmodtageren (sagsøger), at gøre klart at overførslen/indbetalingen kommer fra låntager og at påførslen af posteringstekst ikke er sket til benefice for SKAT ved deres eventuelle efterfølgende interesse og
At	det er uden betydning for bevisvurderingen i sagen hvorvidt der på låntagerens (broderens) tilbagebetalinger af lånet måtte være anført "Bgs IN" i posteringsteksten eller en eventuel anden tekst, der mellem parterne identificerer, at der er tale om tilbagebetaling.
At	sagsøger derved har sandsynliggjort og dokumenteret at indsætningerne foretaget af sagsøgers bror, IN, ikke hidrører fra udeholdte, ikke-selvangivne indtægter, men er indsætning af kontante, beskattede midler
At	de kontante indsætninger på sagsøgers bankkonto den 6/2 2009 med kr. 30.000, den 6/4 2009 med kr. 11.000, den 5/8 2009 med kr. 10.000, den 10/8 2009 med kr. 5.000, den 6/8 2009 med kr. 3.000, den 11/9 2009 med kr. 5.000, den 5/11 2009 med kr. 4.000, den 5/8 2010 med kr. 2.500 den 7. december med kr. 4.300, den 6/9 2010 med kr. 1.500, den 0/9 2010 med kr. 5.600, den 27/9 2010 med kr. 13.000 samt den 5/11 2010 med kr. 7.000 er indsat af sagsøgers forældre og
At	disse indsætninger ikke udgør en skattepligtig indtægt, men derimod er sket for at udligne sagsøgers betalinger af forældrenes udgifter til husleje, fagforeningskontingenter, læge, forsikring m.m.
At	sagsøger derved har sandsynliggjort og dokumenteret at disse indsætninger, ikke hidrører fra udeholdte, ikkeselvangivne indtægter, men er indsætning af beløb, som vedrører en løbende hjælp til forældrene, som ikke havde adgang til internetbank
At	sagsøger selv har foretaget indsætninger på sagsøgers egne bankkonti
At	disse indsætninger ikke udgør en skattepligtig indtægt, men derimod er sket for i nogle tilfælde at undgå overtræk på en bankkonto
At	sagsøger derved har sandsynliggjort og dokumenteret at disse indsætninger, ikke hidrører fra udeholdte, ikke-selvangivne indtægter, men er indsætning af egne kontantbeløb
At	SKATs skønsmæssige vurdering af at indsætninger på sagsøgers bankkonto udgør skattepligtige indtægter må tilsidesættes og omgøres, når der er redegjort og dokumenteret som i nærværende sag
At	det er uden relevans for sagen hvorvidt der måtte være et fast eller uensartet mønster for sagsøgers forældres indbetalinger til deres søn (sagsøger) som betaling for sønnens udlæg for betaling af forældrenes regninger.

For så vidt angår den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt retten ikke måtte finde det dokumenteret, at der er tale om indsætninger, der dækker udlæg hhv. sagsøgtes betalinger af regninger for forældrene, gøres det gældende, at de nævnte indsætninger er gaver fra forældrene til sagsøger, hvorefter der alene skal ske beskatning i henhold til Boafgiftsloven, hvorved der skal ske et fradrag på kr. 58.700 for indkomståret 2009 (det dagældende bundfradrag) og at der for 2010 er tale om betalingerne (på i alt kr. 33.900) er indeholdt i bundfradraget, i henhold til Boafgiftslovens § 22, stk. 1, jf. stk. 4.

..."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i påstandsdokument af 7. september 2017 gjort gældende:

"...

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal bevise, at indsætningerne på i alt 319.625 kr. er skattefrie indtægter, og at han ikke har løftet denne bevisbyrde. Landsskatterettens afgørelse er korrekt, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne.

....

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1. Det påhviler ligeledes den skattepligtige at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 6B.

A havde i den omhandlende periode en negativ formue. Det er er der enighed om (bilag 4, side 2 og bilag 5, side 2). Hans skattepligtige indkomst udgjorde i alt 241.356 kr. i 2009 (bilag G, side 1, øverst) og 337.644 kr. i 2010 (bilag H, side 1, øverst). Indsætningerne på i alt 319.625 kr. skal ses i sammenhæng med disse indkomst- og formueforhold.

I en situation som den foreliggende, hvor der løbende over en længere periode er indsat 26 beløb i den omhandlede størrelsesorden på A’s bankkonti påhviler det ham, også sammenholdt med oplysningerne om hans indkomst- og formueforhold, at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler, jf. f.eks. UfR 2009.163 H og lignende afgørelser i f.eks. UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR) og SKM2015.633.ØLR. Det er i den forbindelse uden betydning, hvorvidt SKAT har udarbejdet en privatforbrugsberegning, jf. ovenstående praksis.

De oplysninger, som skatteyderen måtte fremlægge i den forbindelse, skal være bestyrkede af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR). Bevisbyrden skærpes ved låneforhold mellem nærtbeslægtede familiemedlemmer, jf. f.eks. UfR 2007.1049 H (SKM2007.90.HR).

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Han har gjort gældende, at indsætningerne vedrører (1) sine forældre, (2) tilbagebetaling af et udlån ydet til hans bror, IN, (3) indbetaling fra tredjemand og (4) overførsel mellem egne konti/formue.

1.  Beløb modtaget fra forældre

A har anført, at 13 indsætninger på i alt 101.900 kr. er indsat af hans forældre til betaling af deres regninger eller er sendt videre til udlandet på deres vegne. Beløbene har A markeret med rødt på bilag 2.

Det drejer sig om følgende indsætninger:

2009	Beløb	Tekst på indbetaling
06.02.	30.000 kr.	"Kundekort xxxx04" (bilag B, side 3)
06.04.	11.000 kr.	"Posthus xxxx73" (bilag B, side 8)
05.08.	10.000 kr.	"Kundekort xxxx3" (bilag B, side 16)
06.08.	3.000 kr.	"Indb. kontant, kortnr. xxxx97 (bilag C, side
10.08.	5.000 kr.	"Kundekort xxx61" (bilag B, side 16)
11.09.	5.000 kr.	"Indbetalt kontant" (bilag C, side 15)
05.11.	4.000 kr.	"Indbetalt kontant" (bilag C, side 16)
2010
05.08.	2.500 kr.	"Kundekort xxxx21" (bilag D, side 18)
06.09.	1.500 kr.	"Indbetalt kontant" (bilag E, side 14)
10.09.	5.600 kr.	"Indb. kontant, kortnr. xxxx09 (bilag E, side 14)
27.09.	13.000 kr.	"Indb. kontant, kortnr. xxxx09 (bilag E, side 15)
05.11.	7.000 kr.	"Indbetalt kontant" (bilag E, side 17)
07.12.	4.300 kr.	"Indbetaling" (bilag D, side 25)

A har ikke fremlagt bevis for, at indsætningerne stammer fra hans forældre i form af kontoudtog fra forældrenes konto eller lignende.

Han har heller ikke bevist, at han har betalt regninger for forældrene og/eller på deres vegne at have sendt penge videre til udlandet.

Han bevisførelse består alene i hans subjektive forklaring. Det ikke er tilstrækkeligt, jf. eksempelvis UfR 2003.103/1 H (SKM2002.531.HR), hvor skatteyderen havde overført beløb til udlandet, som han påstod delvist tilhørte familiemedlemmer. Skatteyderens familiemedlemmer forklarede det samme under retssagen. Der var ikke fremlagt dokumentation, der underbyggede forklaringerne. Højesteret udtalte, at "Højesteret finder derfor, at [skatteyderen] ikke har ført bevis for, at pengeoverførslerne, der alle ubestridt blev foretaget af ham, delvis vedrørte midler, der tilhørte andre."

Det usædvanlige mønster i indbetalingerne taler endvidere imod, at beløbene stammer fra forældrene til betaling af regninger eller udlandsoverførsler.

Beløbene er indsat på forskellige tidspunkter på måneden, med varierende tidsintervaller og der er meget stor forskel på de indsatte beløb. Der er indsat alt i mellem 1.500 kr. og 30.000 kr. som engangsbeløb.

Der er heller ikke noget mønster i, hvilken konto indbetalingerne sker til. Der er for eksempel indsat 10.000 kr. den 5. august 2009 på kontonummer X2 (F1-bank), og 3.000 kr. den 6. august 2009 på kontonummer X3 (F2-bank).

Det forekommer endvidere bemærkelsesværdigt, at der er flere måneder, hvor der ingen indsætninger er. Almindeligvis vil en families regninger forfalde til betaling løbende. Ifølge A er der imidlertid ikke nogle indsætninger fra forældrene i januar, marts, maj, juni, juli, oktober og december i 2009. Tilsvarende er der ikke indsat penge i januar, februar, marts, april, maj, juni, juli og oktober i 2010. Hvordan A’s forældre har betalt regninger i denne periode er uoplyst, idet han dog har oplyst, at forældrene ikke havde adgang til netbank (stævningen, side 12).

Indsætningerne er desuden sket med fem forskellige kundekort og med kontante indsætninger. Det er kundekort "xxxx04" den 6. februar 2009, kundekort "xxxx3" den 5. august 2009, kortnr. "xxxx97" den 6.august 2009, kundekort "xxxx61" den 10. august 2009, kundekort "xxxx21" Den 5. august 2010 og kortnr."xxxx09" den 10. og 27. september 2010.

A har ikke oplyst endsige dokumenteret, hvem kundekortene tilhører.

Der er lavet kontantindbetalinger uden angivelse af, hvem der har sat penge ind den 6. april 2009, den 11. september 2009, 5. november 2009, 6. september 2010, 5. november 2010 og 7. december 2010.

Af de ovenfor anførte grunde, og fordi der ikke er fremlagt gavebreve eller lignende, er det heller ikke bevist, at pengene er gaver fra forældrene, hvorfor pengene heller ikke kan anses som boafgiftspligtige gaver, der, jf. statsskattelovens § 5 b, skal holdes ude af indkomstopgørelsen.

2.  Overførsler fra IN

A har anført, at syv indsætninger på i alt 181.925 kr. er indsat af hans bror, IN. Ifølge A er beløbet tilbagebetaling af et lån, som han har ydet sin bror. Han har markeret indsætningerne med orange på bilag 2.

Det drejer sig om følgende indsætninger:

2009	Beløb	Tekst på indbetalinger
06.02.	25.000 kr.	"Bgs IN" (bilag C, side 2)
18.12.	1.350 kr.	"Bgs IN" (bilag C, side 19)
2010
19.05.	1.600 kr.	"Bgs IN" (bilag E, side 9)
22.07.	126.475 kr.	"Betal X1" (bilag D, side 14)
16.09.	16.000 kr.	"Bgs IN" (bilag E, side 14)
10.12.	1.500 kr.	"IN" (bilag D, side 25)
20.12.	10.000 kr.	"Bgs. IN" (bilag E, side 18)

Spørgsmålet er, om A kan føre bevis for, at indsætningerne på i alt 181.925 kr. vedrører skattefrie tilbagebetalinger af lån.

A har fremlagt et gældsbrev mellem ham og hans bror (bilag 3). Gældsbrevet er dateret den 1. marts 2006. Ifølge gældsbrevet udlåner A 180.000 kr. til IN. Lånet er rentefrit og afdrages løbende. Gældsbrevet indgik i Landsskatterettens bedømmelsesgrundlag.

Gældsbrevet er ikke tilstrækkelig til at løfte A’s bevisbyrde. Oplysningerne skal være bestyrket af yderligere objektive omstændigheder, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H. Det gælder særligt, når lånet ifølge gældsbrevet er ydet på usædvanlige vilkår, idet lånet både er ydet rentefrit og uden en afdragsplan, ligesom der ingen sikkerhed er stillet for lånet, jf. f.eks. U 2011.1599 H (SKM2011.208.HR).

Der mangler kontoudtog, som gør det muligt at følge pengestrømmene for det påståede udlån, herunder udbetalingen til IN og tilbagebetalingen fra en konto tilhørende IN. Det fremgår heller ikke af posteringsteksterne i bankkontoudskriften, at indbetalingerne angår tilbagebetaling af lån.

Det er således udokumenteret, at der er sket en udbetaling til IN, at indsætningerne stammer fra IN, og at indsætningerne vedrører det påståede lån. Indsætningerne kan vedrøre hvad som helst.

De påståede afdrag på i alt 181.925 kr. er hverken betalt med samme engangsbeløb, på samme tidspunkt på måneden eller med et fast tidsinterval.

Der er endvidere afdraget mere (181.925 kr.) end det angiveligt lånte beløb (180.000 kr.).

Som dokumentation for udbetalingen af lånet i 2006 har A fremlagt en udateret omprioriteringsaftale og forsiden af et brev om "lånespecifikation" (bilag 10 og 11). Dokumenterne vedrører anvendelsen af et provenu fra omlægning af et lån i 2006.

Den fremlagte aftale vedrører A og hans anden brors, IW, ejendom Y3-adresse. Ifølge dokumentet optager de et lån på 800.000 kr. (bilag 10, side 1). Af side 4 fremgår, at provenuet anvendes til indfrielse af et boliglån tilhørende IN, og at restprovenuet overføres til ham. Samtlige 800.000 kr. tilgår altså IN.

A har ikke herved bevist, at IN skulle have lånt penge i 2006, endsige at de efterfølgende indsætninger på A’s konto er tilbagebetalinger heraf.

"Omprioriteringsaftalen" er hverken dateret eller underskrevet (bilag 10, side 4). Allerede derfor kan dokumentet ikke lægges til grund. Dokumentet kan heller ikke henføres til lånespecifikationen i bilag 11. Hverken lånenr., rentesats eller antal terminer er gengivet ens i dokumenterne.

Det kan med andre ord ikke lægges til grund, at det i bilag 10 omtalte lån rent faktisk er blevet udbetalt.

Selv hvis det var tilfældet, overstiger låneprovenuet væsentligt det beløb, som A påstår at have udlånt til IN. A’s andel af låneprovenuet udgjorde således 400.000 kr. I det fremlagte gældsbrev af 1. marts 2006 (bilag 3) er det imidlertid anført, at IN har lånt 180.000 kr.

Gældsbrevet er endvidere dateret til den 1. marts 2006 (bilag 3), hvorimod det er angivet i lånespecifikationen, at lånet først er udbetalt den 17. marts 2006. Tilsyneladende har IN altså erkendt at skylde 180.000 kr., selvom omprioriteringslånet ikke var udbetalt eller underskrevet.

Det er usædvanligt og forekommer usandsynligt, at A skulle have udlånt 180.000 kr. uden at sikre sig dokumentation for udbetalingen af lånet, at der tilsyneladende ikke er aftalt rente- eller betalingsvilkår, og endeligt at beløbene er indsat over flere omgange med varierende "skæve" beløb.

Låneforholdet er derfor ikke dokumenteret ved objektive kendsgerninger, som det kræves, jf. også UfR 2009.476/2 H.

3. Indsætning fra tredjemand

A har anført, at to indsætninger på henholdsvis 80.155 kr.den 15. juni 2009 (bilag B, side 12) og 2.000 kr. den 27. juli 2010 (bilag D, side 15) er indsætninger fra "venner". Ifølge A er beløbene henholdsvis et lån og tilbagebetaling af et udlæg.

I påstandsdokument af 6. september 2017 har han frafaldet sit anbringende om, at han ikke skal beskattes af indsætningen på 80.155 kr. Han har fortsat ikke oplyst, hvem "vennen" er, og om det er den samme "ven", som han har afholdt en udgift for.

Spørgsmålet er nu, om A har løftet sin bevisbyrde for, at indsætningen på 2.000 kr. er en skattefri indsætning.

Der foreligger ingen dokumentation for, at A har foretaget et udlæg på 2.000 kr., eller hvad et sådant udlæg vedrører. Han har end ikke oplyst, hvad udlægget skal dække over eller for hvem.

Posteringsteksten i bilag C, "PA", viser ikke, at der er tale om tilbagebetaling af et udlæg.

Det er altså hverken bevist, at A har afholdt en udgift for en anden, eller at indsætningen vedrører denne udgiftsafholdelse.

A’s vægring ved at oplyse nærmere omkring det påståede udlæg på et skriftligt grundlag, herunder ved fremlæggelse af relevante dokumentation for udgiftsafholdelsen, kan ikke afhjælpes ved en eventuel mundtlig forklaring herom under hovedforhandlingen, jf. eksempelvis SKM2009.482.VLR, hvor Vestre Landsret tillagde det afgørende betydning, at en skatteyder ikke havde efterkommet skattemyndighedernes efterspørgsel af oplysninger under den skriftlige behandling af sagen.

A har derfor ikke bevist, at der indsætningen på 2.000 kr. er skattefri.

4.  Indsætninger foretaget af A

Ifølge A er fem indsætninger på i alt 33.800 kr. egne midler, som han har flyttet mellem sine bankkonti. Indsætningerne har han markeret med blå på bilag 2.

Det drejer sig om følgende indsætninger:

2009	Beløb	Tekst på indbetaling
06.05.	6.300 kr.	"Indb.kontant, kortnr. xxxx97"(bilagC, side 7)
14.05.	6.000 kr.	"Indb.kontant, kortnr. xxxx97"(bilag C, side 9)
14.05.	6.500 kr.	"Bgs. A" (bilag C, side 9)
30.06.	8.000 kr.	"Indb.kontant, kortnr. xxxx97" (bilag C, side 12)
2010
01.10.	7.000kr.	"Indbetalt kontant, kortnr. xxxx09" (bilag E, side 15)

I SKATs afgørelse er beløbet på 6.300 kr. ved en fejl henført til den 6. februar 2009. Det er rettet til den 6. maj 2009 i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 2), men ikke i A opgørelse i bilag 2.

Der er i stævningen (side 10, sidste afsnit) anført, at midlerne stammer fra A’s "kontante beholdninger".

Det er imidlertid udokumenteret, at de kontante beløb, på i alt 33.800 kr. i 2009 og 2010, som er indsat på hans konti stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Af kontooversigterne fremgår, at beløbene enten er indbetalt med kort nr. xxxx97 og xxxx09 eller overført elektronisk. Det er uoplyst, hvem kundekortene tilhører, og den elektroniske overførsel harmonerer ikke med, at indsætningerne ifølge A er sket fra hans "kontante beholdning". Der er heller ikke vedrørende dette forhold fremlagt dokumentation, der gør det muligt at følge pengesporene.

A har endvidere anført, at en hævning på 10.000 kr. den 13. maj 2009 i F1-bank (bilag B, side 10), efterfølgende den 14. maj 2009 er indsat på kontoen i F2-bank med henholdsvis 6.000 kr. og 6.500 kr. (bilag C, side 9), og at beløbene derfor stammer fra A selv. Det ene beløb (6.000 kr.) er indbetalt kontant, mens det andet beløb (6.500 kr.) er overført.

Der er derfor ikke sammenhæng mellem forklaringen og faktum, om det er kontanter, der er blevet hævet den ene dag og den efterfølgende dag sat ind igen.

Beløbene passer heller ikke sammen størrelsesmæssigt, ligesom det er usædvanligt, at beløbene er indsat/overført ad to omgange samme dag, når forklaringen er, at det skulle dække et underskud.

A har en tilsvarende forklaring vedrørende indsætningen på 8.000 kr. den 30. juni 2009 på kontoen i F2-bank (bilag C, side 12). Her angiver han, at der er hævet 6.300 kr. den 26. juni 2009, som derefter er indsat igen den 30. juni 2009. Det er uoplyst, hvorfor han indsætter et større beløb, end det han hævede. Den kontante indsætning kan vedrøre, hvad som helst.

A har ikke på denne baggrund bevist, at indsætningerne er skattefrie eller allerede beskattede midler.

Rettens begrundelse og afgørelse

A og hans far IM har begge forklaret, at A hjalp sine forældre med indkøb, betalinger af regninger og pengeoverførsler til Y4-land. De har videre forklaret, at A lagde ud for forældrene, der indbetalte beløb på hans konti, når de havde penge til det, og at der ikke var nogen nærmere sammenhæng mellem hans udlæg og forældrenes indbetalinger.

A har på den baggrund gjort gældende, at de under punkt 1 nævnte indsætninger på hans konti i 2009 med 68.000 kr. og i 2010 med 33.900 kr. ikke er skattepligtige.

Retten finder ikke, at A har godtgjort, at indsætningerne var fra hans forældre eller udlignede udgifter, han havde udlagt for andre.

Retten har herved lagt vægt på, at det er udokumenteret, at det var forældrene, der foretog eller foranledigede indsættelserne, ligesom det er udokumenteret, at hans forældre på de respektive tidspunkter var i besiddelse af kontanter svarende til de omhandlede indsætninger. Det er endvidere udokumenteret, at han alene handlede ind i … for sine forældre, at han betalte deres regninger og overførte penge til udlandet som påstået.

Det er tillagt vægt, at der ikke ses at være nogen sammenhæng mellem indbetalinger og udlæg, ligesom der var en længere periode uden, at der blev indsat beløb til udligning af påståede udlæg.

Da det er udokumenteret, hvem der har foretaget de omhandlede indsætninger på A’s konti, er der ikke grundlag for at tage hans subsidiære påstand til følge.

Retten er herefter enig i Landsskatterettens afgørelse om, at de i denne dom under punkt 1 beskrevne indsættelser på A’s konti er skattepligtige.

A og hans bror IN har om de under punkt 2 beskrevne indsættelser begge forklaret, at A i marts 2006 lånte IN 180.000 kr. Ifølge deres forklaringer, skyldte A på daværende tidspunkt IN omkring 210.000 kr., der var en restgæld på et lån oprindeligt på 280.000 kr., der var ydet i 2001, da A og IW købte en lejlighed. A og IN har videre forklaret, at A og IW belånte lejligheden i 2006, hvorved der fremkom et provenue på omkring 780.000 kr., hvoraf halvdelen vedrørte A. Det samlede provenue blev ifølge deres forklaringer overført til IN, der manglede penge, hvorved restgælden på 210.000 kr. blev udlignet, og hvorved IN kom til at skylde A 180.000 kr., der blev bekræftet ved det som bilag 3 fremlagte gældsbrev.

Det, A og IN har forklaret om lånet i 2001 på 280.000 kr., er udokumenteret, og oplysningerne herom er først fremkommet under hovedforhandlingen. Det anførte om, at der i 2006 blev overført omkring 780.000 kr. til IN’s konto i F2-bank Bank, er ligeledes udokumenteret, selvom problemstillingen har været kendt i flere år.

Der er således ikke dokumenteret pengestrømme, der støtter deres forklaringer om et lån i 2001, tilbagebetalingen af en restgæld og størrelsen heraf i 2006 og det nye lån til IN på det oplyste differencebeløb.

Retten finder det herefter ikke godtgjort, at A i 2006 ydede IN et lån på 180.000 kr. Det er herunder tillagt vægt, at det påståede lån ikke fremgår af A’s kapitalforklaringer for 2009, 2010 eller 2011.

Det fremlagte gældsbrev mellem de to brødre, oplysningerne om, at der i 2006 blev foretaget en omprioritering og udstedt et pantebrev i lejligheden på Y3-adresse, eller at der ved en overførsel den 22. juli 2010 til A’s konto blev anført "loan", kan ikke føre til en anden vurdering.

Retten er herefter enig i Landsskatterettens afgørelse om, at de i denne dom under punkt 2 beskrevne overførsler til A’s konti er skattepligtige.

A har forklaret, at det resterende beløb under punkt 3 var en overførsel fra PA, der havde problemer med sit hævekort. A har forklaret, at han hævede 2.000 kr. og gav til PA, der samme dag overførte samme beløb til A’s konto.

Forklaringen støttes af oplysningerne på kontoudtoget. På den baggrund har A godtgjort, at der ikke er grundlag for at forhøje hans skattepligtige indkomst i 2010 med de anførte 2.000 kr.

Retten ændrer således på dette punkt Landsskatterettens afgørelse, således at forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst for 2010 nedsættes med 2.000 kr. Beløbet fremgår af denne doms punkt 3.

A har om punkt 4 og de yderligere indsætninger på hans konti i 2009 med 26.800 kr. og i 2010 med 7.000 kr. forklaret, at det enten var ham selv eller hans far, der indsatte penge på hans konti, og at det var penge, som han enten tidligere havde hævet, eller som han havde fået af sin far for at udligne de udgifter, han havde afholdt for sine forældre.

A’s forklaring er udokumenteret. Der er ikke grundlag for at fastslå, at A var i besiddelse af beskattede midler eller penge, der af andre grunde var undtaget fra beskatning, på de tidspunkter, de omhandlede beløb blev indsat. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at beløbene helt eller delvis kom fra hans far, herunder at faderen var i besiddelse af sådanne kontantbeløb.

Retten er herefter enig i Landsskatterettens afgørelse om, at de i denne dom under punkt 4 beskrevne indsætninger på A’s konti er skattepligtige.

Samlet er retten således enig i Landsskatterettens afgørelse, med undtagelse af beløbet på 2.000 kr. modtaget i 2010 fra PA, hvilket beløb retten finder, ikke kan indgå i forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst for 2010.

Skatteministeriet frifindes herefter for den del af A’s påstand, der vedrører 2009. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst for 2010 nedsættes med 2.000 kr.

A er at anse som den tabende part, og han skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af beløbet til dækning af Skatteministeriets advokatudgifter lagt vægt på sagens værdi, omfang og karakter samt, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes for den del af A’s påstand, der vedrører 2009. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst for 2010 nedsættes med 2.000 kr.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 35.000 kr.