Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2022.550.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens besvarelse, hvorefter den omhandlede ydelse med analyse af data fra undergrunden var en ydelse, der blev leveret i relation til fast ejendom, jf. ML § 18, hvilket medførte, at leveringsstedet for ydelsen ikke var her i landet. Landsskatteretten lagde vægt på, at de havområder, hvor den danske stat var tildelt en råderet til at udstede udnyttelseslicenser, var omfattet af begrebet fast ejendom, jf. ML 18, momssystemdirektivets artikel 47 og momsforordningens artikel 13b, litra a), og at den identificerede faste ejendom var et afgørende og bærende element for selskabets levering af den omhandlede tjenesteydelse, idet den faste ejendom var et vigtigt og nødvendigt element for leveringen af ydelsen. Der var således den fornødne direkte tilknytning til den faste ejendom, jf. momsforordningens artikel 31a, stk. 1, litra a. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at selskabet ikke var involveret i prøvetagningen eller fysisk befandt sig på boreplatformene ikke havde betydning for, hvorvidt den omhandlede ydelse kunne anses for leveret i forbindelse med fast ejendom.

SKM2022.446.LSR

I forbindelse med en klage over et bindende svar fra Skatterådet fandt Landsskatteretten, at virksomhedens påtænkte levering af ydelser havde sit momsmæssige leveringssted i Danmark, idet særreglen i ML § 18 om levering af ydelser i relation til virksomhedens faste ejendom fandt anvendelse.

Virksomhedens påtænkte ydelse bestod af opformering af spinatfrø, der blandt andet blev sået i, gødet og høstet fra specifikke dele af virksomhedens jord. Landsskatteretten fandt, at virksomhedens faste ejendom, som virksomhedens jord var en del af, udgjorde en central og væsentlig bestanddel af den påtænkte ydelse, jf. momsforordningens artikel 31a, stk. 1, litra a).

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar.

Skatterådet

Spørger skulle mod vederlag opformere spinat for et nederlandsk selskab. Avlen skulle gennemføres på Spørgers egne marker. Det nederlandske selskab stillede uden beregning frøforsyninger til rådighed for Spørger, der på baggrund heraf skulle opformere frøene. Spørgers ydelser bestod bl.a. i såning af de leverede frøforsyninger, gødskning, høst mv. Det nederlandske selskab bevarede retten til at råde over frøforsyningerne og de senere opformerede frø.

Skatterådet bekræftede, at Spørgers leverance til et nederlandsk selskab i form af opformering af spinatfrø var levering af en ydelse, jf. ML § 4, stk. 1.

Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at leveringsstedet var i Nederlandene, da ydelsen vedrørte fast ejendom beliggende i Danmark. Leveringsstedet var dermed i Danmark, jf. ML § 18.

Spørgsmål 2 om leveringsstedet blev påklaget til Landsskatteretten, der i SKM2022.446.LSR, stadfæstede det bindende svar.