En transaktion er konsekvensen af, eller udtryk for, den forretningsmæssige eller økonomiske relation mellem to eller flere parter. Se TPG 1.42 - 1.43 og 1.77 - 1.78.

En kontrolleret transaktion vil ofte være formaliseret af parterne i en skriftlig kontrakt, som viser parternes hensigt på det tidspunkt, hvor kontrakten er indgået. Kontrakten indeholder typisk bestemmelser om parternes ansvar, forpligtelser, rettigheder og risiko i forhold til transaktionen og om prisfastsættelsen af transaktionen.

Når en kontrolleret transaktion er formaliseret i en kontrakt, er kontrakten udgangspunktet for analysen, hvorved den faktiske transaktion mellem de forbundne parter fastlægges. Se TPG 1.42.

En skriftlig kontrakt vil normalt ikke indeholde al den information, der er nødvendig for at fastlægge den faktiske transaktion. Hertil kræves yderligere information om den kommercielle og finansielle forbindelse mellem parterne og de øvrige fire sammenlignelighedsfaktorer.

Analysen af de økonomisk relevante egenskaber i alle fem kategorier vil tilsammen danne grundlag for fastlæggelsen af den faktiske transaktion. Se TPG 1.43.

Viser analysen, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem kontraktens indhold og de oplysninger, der foreligger om de øvrige sammenlignelighedsfaktorer, herunder parternes adfærd, så vil kontrakten danne grundlag for prisfastsættelsen efter armslængdeprincippet. Se TPG 1.87.