Anvendelse af proceduren for aktiv forædling kræver, at virksomheden har opnået en bevilling hertil.
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Betingelser for bevillingsudstedelse
- Enkeltstående bevilling på toldangivelsen
- Bevilling til aktiv forædling i flere EU-medlemsstater
- Bevilling til aktiv forædling på toldoplag og i frizone
- Udbyttesats
- Frist for afslutning af aktiv forædling
Betingelser for bevillingsudstedelse
Toldmyndighederne skal som hovedregel have udstedt bevilling før eller senest i forbindelse med den første import af varer, der henføres under proceduren for aktiv forædling.
Bevilling til aktiv forædling kan kun udstedes til personer, der opfylder samtlige nedenstående betingelser:
- De er etableret i EU's toldområde.
- De udfører eller får udført forædlingsprocesser på de importerede varer
- ►De garanterer transaktionerne korrekte forløb◄ ►◄
- De stiller sikkerhed for den potentielle toldskyld
Se EUTK art. 211, stk. 3.
Udover ovennævnte krav til ansøger er der fastsat følgende krav, som alle skal være opfyldt/dokumenteret, førend toldmyndigheden kan udstede en bevilling:
- Toldmyndigheden skal være i stand til at foretage toldtilsyn med bevillingsforholdet, uden at der skal træffes administrative forholdsregler, som ikke står i rimeligt forhold til de økonomiske behov, som bevillingsansøger har for at opnå en bevilling til den særlige procedure. Se EUTK art. 211, stk. 4, litra a).
- Bevillingsansøger skal dokumentere, at varerne efter en gennemført forædlingsproces ikke længere med økonomisk fordel kan føres tilbage til den beskaffenhed eller tilstand, varerne havde, da de blev henført under proceduren. Der ses bort fra dette krav, hvis bevillingsansøger anmoder om, at toldskylden for forædlingsprodukterne fastsættes på grundlag af tarifering, toldværdi, mængde, art og oprindelse af de varer, der blev henført under proceduren for aktiv forædling. Se DF art. 240, stk. 3, litra a).
- Anvendelse af proceduren må ikke kunne medføre omgåelse af reglerne om oprindelse og om de kvantitative restriktioner for importerede varer. Se DF art. 240, stk. 3, litra b).
- EU-producenters væsentlige interesser må ikke berøres negativt af en bevilling til aktiv forædling. Se EUTK art. 211, stk. 4, litra b). Se nærmere herom i afsnit F.A.25.5.
Undtagelse fra etableringskravet
Som undtagelse fra ovenstående betingelser kan toldmyndighederne i visse tilfælde, hvor det findes berettiget, udstede en bevilling til aktiv forædling til en person, der er etableret uden for EU's toldområde. Ansøgningen skal i givet fald indsendes til toldmyndigheden i den EU-medlemsstat, hvor varerne først bliver forædlet. Se DF art. 161 - 162.
Dette gælder, uanset om der søges om en stående bevilling, der kan anvendes for flere vareimporter, eller en enkeltstående bevilling på toldangivelsen, som alene er gældende for de varer, der er omfattet af toldangivelsen.
Da der er tale om en undtagelse til hovedreglen, er det Toldstyrelsens opfattelse, at bestemmelsen som udgangspunkt skal fortolkes indskrænkende. Ansøgeren skal således over for toldmyndigheden kunne oplyse, hvilke omstændigheder ved den påtænkte import, der kan gøre det berettiget at fravige kravet om etablering i EU.
Se også
Se også afsnit F.A.19 om de fælles regler for udstedelse af bevilling til særlige procedurer, herunder om udstedelse af bevilling med tilbagevirkende kraft.
Enkeltstående bevilling på toldangivelsen
Skal forædlingsprocesserne kun gennemføres i Danmark, er det muligt at ansøge om bevilling til aktiv forædling i forbindelse med varernes import. Ansøgningen afgives i givet fald på toldangivelsen. Se DF art. 163.
Det er et krav, at ansøgningen ikke vedrører varer og produkter, som i lovgivningen er defineret som følsomme varer og produkter (gælder primært landbrugsprodukter). Se bilag 71-02 i DF. Se nærmere om følsomme varer og produkter i afsnit F.A.25.5.
Enkeltstående bevilling kan heller ikke udstedes, hvis ansøgningen vedrører anvendelse af ækvivalente varer. Se nærmere om anvendelse af ækvivalente varer i afsnit F.A.25.8.
Da antagelse af en toldangivelse som bevillingsansøgning medfører særlige forpligtelser for en bestemt person, nemlig den, til hvem bevillingen udstedes ved toldangivelsens frigivelse, skal toldangivelsen indgives af denne person (klarereren) eller eventuel af en repræsentant for denne. Der skal således være sammenfald mellem den, der indgiver toldangivelsen i eget navn, eller den, i hvis navn toldangivelsen foretages, og bevillingsansøger.
Som hovedregel skal en klarerer være etableret i EU, men toldmyndighederne kan, når det findes berettiget, tillade at en person, der ikke er etableret i EU, lejlighedsvis er klarerer på en toldangivelse, hvor personen samtidig ansøger om en bevilling til aktiv forædling.
Se EUTK art. 170, stk. 2 og 3.
Bemærk
Hvis en virksomhed, der ikke er etableret i EU, vil indgive en toldangivelse med samtidig ansøgning om en bevilling til at benytte proceduren for aktiv forædling, skal vedkommende forinden være registreret i EU og have modtaget et EORI-nr. Se EUTK art. 9, stk. 2, og DF artikel 5.
Se også
Se også afsnit F.A.19.2.3 for mere information om enkeltstående bevillingsudstedelse, herunder i hvilke tilfælde det i øvrigt ikke er tilladt at anvende toldangivelsen som enkeltstående bevillingsansøgning.
Se også afsnit A.B.2.6 om virksomheders registrering for toldforhold i Danmark.
Bevilling til aktiv forædling i flere EU-medlemsstater
Som udgangspunkt skal en bevilling anvendes i det land, hvor bevillingen er udstedt. Skal forarbejdningsprocessen foregå i flere EU-medlemsstater, kan der efter ansøgning, og med de implicerede toldmyndigheders godkendelse udstedes bevilling til aktiv forædling, der kan anvendes i de EU-medlemsstater, der er anført i bevillingen.
Se også
Se nærmere om bevillinger, der gælder i flere medlemsstater, i afsnit F.A.19.2.8.
Bevilling til aktiv forædling på toldoplag og i frizoner
Der kan gives bevilling til, at proceduren for aktiv forædling finder sted i et toldoplag eller i en frizone.
Det er en betingelse, at der er et økonomisk behov herfor, samt at toldmyndigheden kan føre det fornødne toldtilsyn.
Henføres varer under proceduren for aktiv forædling, anses varerne ikke længere for at være henført under en oplagringsprocedure, selvom varerne fysisk fortsat befinder sig på et oplag. I stedet gælder de betingelser, der er fastsat i bevillingen til aktiv forædling.
Se EUTK art. 241 og 247.
Hvis en bevillingshaver både har bevilling til aktiv forædling og til drift af et toldoplag, kan en eventuelt efterfølgende henførsel af varer fra proceduren for aktiv forædling til toldoplagsproceduren under visse betingelser foretages alene ved en indskrivning i bevillingshavers regnskab.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
- Der er tale om én og samme bevillingshaver,
- Varen er henført under proceduren for aktiv forædling ved brug af enten en standardformular for toldangivelse eller der er indgivet en supplerende angivelse
- Bevillingshaveren har bevilling til indskrivning i klarererens regnskab, og den efterfølgende angivelse til oplæggelse på toldoplaget foretages ved brug af denne forenkling.
Opfylder bevillingshaveren betingelserne , skal der ikke afgives en supplerende angivelse i forbindelse med indskrivning i regnskabet af varernes henførsel under toldoplagsproceduren.
Denne forenkling er ikke tilladt, hvis varerne agtes henført fra toldoplagsproceduren til proceduren for aktiv forædling.
Se DF art. 183.
Se også
Se også afsnit F.A.16.1.5 og F.A.16.1.7.3 for nærmere information om forenklet angivelse og indskrivning i klarererens regnskab.
Udbyttesats
Til brug for en korrekt afslutning af proceduren for aktiv forædling er det vigtigt at få fastsat en udbyttesats, så toldmyndigheden kan føre kontrol med, at den mængde varer, der er henført under proceduren, er anvendt i overensstemmelse med proceduren og ikke uretmæssigt afsat inden for EU's toldområde uden betaling af importafgifter. Se EU-domstolens dom i C-187/99, Eru Portuguesa.
Udbyttesatsen defineres som den mængde eller den procentdel af forædlingsprodukter, der opnås ved forædling af en bestemt mængde importvarer, der er henført under en forædlingsprocedure. Se EUTK art. 5, nr. 38).
Udbyttesatsen fastsættes som hovedregel af toldmyndigheden ud fra produktionsoplysninger, tekniske data eller andre faktiske omstændigheder, som bevillingsansøgeren kan dokumentere.
Udbyttesatsen kan fastsættes på en af følgende måder:
- som en bestemt mængde/procentdel,
- som en gennemsnitlig sats for forædlingsprocessen,
- i form af en beskrivelse af den metode, der anvendes til beregning af udbyttesatsen.
Der skal fastsættes en udbyttesats for hver bearbejdnings- eller forarbejdningsproces og for hver importvare.
Den udbyttesats, der fastsættes i bevillingen, er bindende for bevillingshaver. Sker der ændringer i forædlingsprocessen er bevillingshaver forpligtet til at orientere toldmyndigheden, så bevillingens indhold kan ændres i overensstemmelse hermed. Se EUTK art. 23 og 28.
Toldmyndigheden kan ensidigt ændre udbyttesatsen, når den faktiske udbyttesats viser sig at være højere end den, der står i bevillingen, jf. C-187/99, ERU Portuguesa præmis 27.
Hvis der i særlige EU-forskrifter (særlig relevant for landbrugsvarer) er fastsat en udbyttesats for en bestemt vare/forædlingsproces, vil denne sats være gældende, uanset bevillingsansøgers produktionsforhold.
Se EUTK art. 255.
Eksempel - mængdeangivelse
Der importeres mel til fremstilling af bagværk. Bevillingsansøger oplyser i forbindelse med fastsættelse af udbyttesats følgende om produktionen i henhold til anvendt recept: Produceret færdigvare 1.000 kg Medgåede EU-varer 300 kg Medgået importeret mel 707 kg Ca. 1% af det mel, der anvendes går tabt i forbindelse med produktionen og forefindes derfor ikke i færdigvaren. Udbyttesatsen kan i bevillingen fastsættes således: 1.000 kg færdigvare fremstilles af 707 kg importeret mel. Den samlede mængde produceret færdigvare i en given produktion overstiger mængden af medgået importeret mel. Der vil derfor kunne indgives afslutningsopgørelse for 707 kg mel, når 1.000 kg færdigvare fx er angivet til en efterfølgende toldprocedure eller er ført ud af EU's toldområde. |
Eksempel - procentsats
Der importeres fisk til fremstilling af fiskefileter. Bevillingsansøger oplyser i forbindelse med fastsættelse af udbyttesats følgende: Hovedforædlingsprodukt (filet) 50% Biforædlingsprodukt (fraskær til foderproduktion) 45% Produktionstab 5%. Udbyttesatsen kan i bevillingen fastsættes således: Hovedforædlingsprodukt 50%, biforædlingsprodukt 45%. Den samlede mængde færdigvare (hoved- og biforædlingsprodukt) udgør mindre end den samlede mængde importeret råvare. Der vil derfor kunne indgives afslutningsopgørelse for 1.000 kg. fisk, når 500 kg. filet og 450 kg. fraskær fx er angivet til en efterfølgende toldprocedure eller er ført ud af EU's toldområde. |
Frist for afslutning af aktiv forædling
En bevilling skal indeholde en frist for afslutning af proceduren. Inden for fristen skal forædlingsprodukterne eller varer i uforandret stand være angivet til et af følgende formål:
- reeksport til lande uden for EU,
- henførsel til en anden tilladt toldprocedure,
- tilintetgørelse/afståelse til staten.
Se EUTK art. 215.
Fristen fastsættes af toldmyndigheden. Ved fastsættelse af fristen tages hensyn til det tidsrum, der er nødvendigt forat gennemføre forædlingsprocessen samt til at afsætte forædlingsprodukterne. Se EUTK art 257.
Hvis bevillingen vedrører forskellige kategorier af forædlingsprodukter, kan der fastsættes individuelle frister for hver kategori.
Som hovedregel regnes fristen fra det tidspunkt, hvor hver enkelt importeret vare er henført under proceduren for aktiv forædling.
Det kan dog i en bevilling fastsættes, at fristen for varer, der henføres under proceduren i løbet af en måned, et kvartal eller et halvår, udløber henholdsvis ved udgangen af en efterfølgende måned, et efterfølgende kvartal eller et efterfølgende halvår. Se EUTK art. 257, stk. 2.
Eksempel
Fastsættes der i bevillingen en frist for afslutning på 4 måneder og der tillades samlet fristudløb i en efterfølgende måned, vil alle varer, der henføres under proceduren for aktiv forædling i juli måned 2016 have afslutningsfrist den 30. november 2016.