Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for at importere personlige effekter og varer, der importeres til sportsbrug, til EU's toldområde under proceduren for midlertidig import med fuldstændig toldfritagelse.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Eksempler
- Toldangivelse
- Frist for reeksport.
Lovgrundlag
Der kan gives toldfritagelse for varer, der importeres af rejsende med bopæl uden for EU's toldområde, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
- Varerne er personlige ejendele, som med rimelighed kan anses for at være nødvendige under rejsen
- Varerne er bestemt til at anvendes til sportsformål.
Se DF art. 219.
Ved rejsende forstås her enhver fysisk person, der ankommer til EU's toldområde midlertidigt og ikke har fast bopæl dér. Se DF art. 1, nr. 40), litra a).
Eksempler
* Bestemmelserne skelner mellem rejsende, der importerer musikinstrumenter til privat brug, og rejsende, der importerer musikinstrumenter til professionel anvendelse. Den sidstnævnte import skal ske efter betingelserne for professionelt udstyr. Se afsnit F.A.23.3.12.
Varer til sportsbrug kan fx bestå af følgende varer:
- Idræts- og atletikudstyr
- Udstyr til boldspil
- Vintersportsudstyr
- Udstyr til vandsport, fx kanoer og kajakker, sejl- og robåde
- Motorkøretøjer og -fartøjer, fx biler, motorcykler og motorbåde
- Sportsskydevåben med ammunition
- Sportsbeklædning
- Rekvisitter og hjælpeudstyr til sportsarrangementer.
Toldangivelse
Rejsendes personlige ejendele og varer til sportsbrug angives normalt til midlertidig import ved at ejendelene/varerne medbringes af den rejsende ved grænsepassagen. Dette fordrer ikke særskilt frembydelse af varerne. Dette gælder både ved indrejse i og udrejse fra EU's toldområde. Se DF art. 141, jf. DF art. 139 og 136, stk. 1, litra b), samt GF art. 218.
Frist for reeksport
Varerne skal reeksporteres i forbindelse med, at den rejsende forlader EU's toldområde.
Se også
Se også afsnit F.A.16 for nærmere oplysninger om de handlinger, der kan anses for at være en toldangivelse i henhold til DF art.141 samt de tilfælde, hvor der uanset DF art 141 kræves enten mundtlig eller skriftlig toldangivelse.