Indhold

Dette afsnit handler om varer, der transporteres med skib.

Der er overgangsbestemmelser for den papirbaserede fremgangsmåde med anvendelse af transportdokumenter som forsendelsesangivelse, for varer, der transporteres ad søvejen. Overgangsbestemmelserne betyder at de gamle regler for denne procedure kan anvendes frem til opgraderingen af NCTS fase 5.

Reglerne er beskrevet i DFO art. 24, stk. 1, art. 26, art. 29 og art. 46-51.

Der er overgangsbestemmelser for den elektroniske fremgangsmåde med anvendelse af elektronisk transportdokument (ETD) som forsendelsesangivelse, for varer, der transporteres ad søvejen. ETD som forsendelsesangivelse er etableret pr. 1. maj 2018, men den endelige procedure for denne forenklede ordning vil først være endelig på plads i forbindelse med NCTS fase 5, hvor det herfra er obligatorisk at følge datakravene. Disse dataelementer er indeholdt i Konventionen om fælles forsendelsesprocedure tillæg B-DF og B-GF. Den nuværende procedurebeskrivelse er beskrevet i F.A.20.7.10.3.

Reglerne er beskrevet i DFO art. 24, stk. 2, art. 26-29 og art. 52-53 i , jf. EUTK art. 233, stk. 4, litra e).

Afsnittet indeholder:

Bemærk! NCTS udfases og Toldstyrelsen overgår til nyt it-system til toldangivelser, systemet kaldes DMS (Declaration Management System). Oversigt over toldsystemerne findes på toldst.dk/toldsystemer