Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-547/15, Interservice

Begrebet »transportør«, som i henhold til TK 96, stk. 2, har en forpligtelse til at frembyde varerne i intakt stand for bestemmelsestoldstedet, skal fortolkes således, at det omfatter enhver, der faktisk udfører transport af varer under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse og har accepteret denne transport med kendskab til, at varerne er underlagt denne procedure, herunder en underentreprenør på transporten.

Den omstændighed, at varer under forsendelse er underlagt toldkontrol, er til hinder for, at transportøren kan fritages for det ansvar, der påhviler ham i henhold til TK 96, stk. 2, ved at overdrage varerne til en hvilken som helst anden person. Transportøren kan imidlertid fritages for dette ansvar ved at overdrage det til en anden person, som i overensstemmelse med artikel 96 er underlagt en forpligtelse til at frembyde varerne behørigt på bestemmelsestoldstedet, såsom en anden transportør, som accepterer varerne med kendskab til, at de er underlagt proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

C-187/14 DSV Road A/S

Den ansvarlige for proceduren indledte to procedurer for ekstern fællesskabsforsendelse med henblik på transport af elektronikvarer mellem afgangstoldstedet i Danmark og bestemmelsestoldstedet i Sverige. Forsendelserne har parallelle hændelsesforløb. Modtageren i Sverige nægtede i begge tilfælde at modtage varerne, hvorfor varerne af den ansvarlige for proceduren blev transporteret retur til lageret i Danmark, uden at varerne var blevet frembudt for toldmyndighederne og uden at forsendelsesdokumentet var blevet annulleret. Den ansvarlige for proceduren har gjort gældende, at de samme elektronikvarer efterfølgende blev genfremsendt til modtageren i Sverige sammen med andre elektronikvarer. For disse forsendelser indledte den ansvarlige for proceduren nye forsendelsesprocedurer og oprettede nye forsendelsesdokumenter. Disse nye forsendelsesprocedurer blev afsluttet forskriftsmæssigt.

EU-Domstolen konkluderer, at i det tilfælde, hvori det ikke kan fastslås, hvilke varer der blev transporteret i forbindelse med hver af de to forsendelsesprocedurer, er betingelserne for, at der opstår toldskyld i henhold til TK art. 203, stk. 1, opfyldt. I den situation er det nemlig ikke godtgjort, at varerne er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, således som det kræves i henhold til TK art. 96, stk. 1, litra a). I en sådan situation er den kompetente toldmyndighed således forhindret i, i overensstemmelse med TK art. 92, stk. 2, at fastslå, at forsendelsesproceduren er blevet afsluttet korrekt.

Kan det derimod fastslås, at det er de samme varer, der blev transporteret i forbindelse med hver af de to forsendelsesprocedurer, er disse varer faktisk blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, da de blev sendt for anden gang. Hvad angår den situation bemærkes, at den manglende frembydelse af disse varer for toldstedet i Sverige i forbindelse med den første fremsendelse heraf, den manglende frembydelse af varerne for toldstedet i Danmark, da varerne kom retur, henførelsen af nævnte varer under den nye forsendelsesprocedure og den for sene frembydelse af varerne for bestemmelsestoldstedet ikke er omstændigheder, som i sig selv er tilstrækkelige til at udgøre unddragelse fra toldtilsyn.

Domstolen har herved lagt vægt på, at toldtilsyn i forbindelse med en forsendelsesprocedure i sagens natur foretages på afstand. Toldtilsynet vedrører varer, der ikke befinder sig et bestemt sted, men som transporteres fra et sted til et andet, uden at toldmyndighederne er i stand til at kontrollere deres nøjagtige opholdssted på ethvert tidspunkt af transporten. Dette toldtilsyn, der foretages på afstand, hindres ikke ved den blotte undladelse af at frembyde de omhandlede varer for bestemmelsestoldstedet eller toldstedet i afgangslandet, såfremt alle de andre betingelser, der knytter sig til forsendelsesproceduren, er overholdt. I en sådan situation transporteres de omhandlede varer - på trods af disse undladelser - nemlig stadig under en godkendt forsendelsesprocedure ledsaget af de tilsvarende forsendelsesdokumenter, således at toldmyndighederne altid er i stand til at opnå adgang til varerne med henblik på kontrol heraf.

I dette tilfælde vil spørgsmålet om toldskyldens opståen derfor skulle afgøres efter TK art. 204 stk. 1, litra a), idet overskridelse af den frembydelsesfrist, der er fastsat i henhold til GB art. 356, stk. 1, for den første forsendelsesprocedure udgør en misligholdelse af en af de forpligtelser, der er knyttet til forsendelsesproceduren, hvilket medfører at der opstår toldskyld på grundlag af TK art. 204, medmindre betingelserne i GB art. 356, stk. 3, eller art. 859, andet led, og nr. 2), litra c), er opfyldt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

C-75/13 SEK Zollagentur

Varer under midlertidig opbevaring er angivet til ekstern forsendelse. En mindre del af varerne bliver ikke medtaget på lastbilen, men forbliver på det midlertidige opbevaringssted, og bliver dermed ikke frembudt på bestemmelsesstedet sammen med de resterende varer og forsendelsesangivelsen.

EU-Domstolen konstaterer, at forsendelsesangivelsen er blevet frigivet, og samtlige de anførte varer er derfor henført under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse. Det forhold, at varerne ikke følger med forsendelsesangivelsen til bestemmelsestoldstedet, medfører at varerne skal anses for at være unddraget toldtilsyn. Toldskylden anses derfor for opstået i henhold til TK art. 203, stk. 1.

Toldkodeksens art. 203, stk. 3, fjerde led, skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i sagen foreliggende er bl.a. den person, der som godkendt afsender har henført varerne under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, toldskyldner i henhold til denne bestemmelse i tilfælde af at en vare unddrages toldtilsyn.

C-480/12 BV

En vareforsendelse under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse blev frembudt for sent for bestemmelsestoldstedet. Den efter GB art. 356, stk. 1, fastsatte frembydelsesfrist blev overskredet med 17 dage.

EU-Domstolen konkluderer, at den blotte overskridelse af frembydelsesfristen ikke fører til, at der opstår toldskyld på grund af varernes unddragelse fra toldtilsyn som omhandlet i TK art. 203, men til en toldskyld på grundlag af TK art. 204, da den forsinkede frembydelse skal anses som en misligholdelse af proceduren.

Domstolen begrunder afgørelsen med det faktum, at overskridelse af den i GB art. 356, stk. 1, fastsatte frist er direkte nævnt i GB art. 859, nr. 2, litra c), som kun finder anvendelse på tilfælde, der er omfattet af TK art. 204.

Ved en forsinket frembydelse af en vare på bestemmelsestoldstedet skal spørgsmålet om en toldskylds eventuelle opståen derfor afgøres efter TK art. 204 og GB art. 859.

C-234/09 DSV Road A/S

Dommen lægger bl.a. vægt på følgende:

• Det fremgår af ordlyden af toldkodeksens art. 204, at bestemmelsen handler om en situation, hvor en "vare" er henført under en toldprocedure, og en forpligtelse, som er forbundet med denne procedure, ikke er blevet opfyldt. Men der fandtes ikke nogen "vare" for den ene af de forsendelser, DSV havde startet. Derfor var det ikke muligt at opfylde de forpligtelser, der er forbundet med den eksterne forsendelsesprocedure.
• Toldkodeksens art. 204 har til formål at sikre, at toldforskrifterne anvendes korrekt. Formålet med det ansvar, der ved manglende overholdelse af en toldprocedure pålægges den ansvarlige for proceduren, er at sikre en hurtig og ensartet anvendelse af bestemmelserne vedrørende forsendelsesproceduren, og at forsendelserne gennemføres korrekt med henblik på at beskytte Den Europæiske Union og dens interesser.
• Toldkodeksen bidrager endvidere til at forhindre risikoen for, at der på unionens område befinder sig ikke-fællesskabsvarer, som ender med at blive integreret i det økonomiske kredsløb uden at være fortoldet.
• Som følge af de nævnte betragtninger kan en fejl, som består i, at der er genereret to forsendelsesprocedurer for én og samme vare, ikke efter sin art gribe ind i de formål, der ligger til grund for toldkodeksens art. 204, og dermed begrunde, at der opstår toldskyld. Det er ikke nødvendigt at forfølge en sådan fejl med, at den ansvarlige for proceduren pålægges en toldskyld.
• Den fejl, der er begået i den konkrete sag, kan udgøre et relevant forhold ved en eventuel ophævelse af status som godkendt afsender, men fejlen kan ikke have til følge, at den godkendte afsender gøres til debitor for told.

Det følger af præmisserne, at det vil være uberettiget af Toldstyrelsen at anse en toldskyld for opstået i en situation, hvor der ved en fejl er generet to forsendelsesdokumenter for én og samme vare.

Se SKM2008.659.BR, hvor sagens nærmere omstændigheder er beskrevet.

C-459/07 Elshani, præmis 32

C-230/08 DTL, præmis 52

C-234/09 DSV Road A/S, præmis 31-33

EU-Domstolen har generelt knyttet spørgsmålet om toldskyld tæt til risikoen for, at varer integreres i Unionens økonomiske kredsløb uden at være blevet fortoldet med deraf følgende risiko for illoyal konkurrence og tab af skatteindtægter.

C-230/08 er også nævnt i afsnit E.A.1.2.

Højesteretsdomme

SKM2014.585.HR

En procedure for ekstern fællesskabsforsendelse af varer blev ikke afsluttet forskriftsmæssigt, da varerne ikke blev frembudt for bestemmelsestoldstedet i Nederlandene, men derimod udleveret direkte til importøren i Belgien. Højesteret fandt under disse omstændigheder, at de pågældende varer ophørte med at være dækket af ordningen for ekstern fællesskabsforsendelse, således at momspligten indtrådte, på det tidspunkt og det sted, hvor den første uregelmæssighed, der kan betegnes som unddragelse fra toldtilsyn, blev begået, jf. TK art. 203, stk. 1 og 2, sammenholdt med præmis 53 i EU-Domstolens dom af 11. juli 2002 (Liberexim, sag nr. C-371/99). Forsendelsesproceduren begyndte i Danmark, og der foreligger ikke nærmere oplysninger om tid og sted for den første uregelmæssighed, der kan betegnes som unddragelse af toldtilsynet. Højesteret fandt derfor, at momspligten indtrådte her i landet, jf.TK art. 215, stk. 1, 3. pind, sammenholdt med momslovens § 12, stk. 1 og 2.

Landsretsdomme

SKM2016.507.VLR

Angivelse til en procedure for ekstern fællesskabsforsendelser for varer, der efter midlertidig opbevaring skulle transitere EU, blev oprettet i NCTS, men blev ikke frigivet til forsendelsesproceduren, da NCTS-systemet efter forudgående varsel blev lukket for opdatering. Varerne blev ikke omfattet af nødproceduren. Uanset at varerne ikke var blevet frigivet til forsendelsesproceduren, blev varerne transporteret gennem EU og genudført af EU.

Landsretten statuerede toldunddragelse, idet virksomheden havde udtaget varerne fra et midlertidigt lager og transporteret dem til Rusland, uden at varepartierne var frigivet til dette formål.

Med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-319/14, B&S Global Transit, fastslog landsretten, at der ikke kunne udledes en generel regel, hvorefter alene den omstændighed, at varer ikke uretmæssigt var indtrådt i EU's økonomiske fællesskab, i sig selv var tilstrækkeligt til at udelukke toldunddragelse.

Herefter frifandt landsretten Skatteministeriet. Byretten var nået til det modsatte resultat. Byretten havde med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-480/12, X BV afvist, at der kunne statueres toldunddragelse, fordi varepartierne ikke var indtrådt i EU's økonomiske fællesskab.

Landsskatteretskendelser

SKM2023.37.LSR

Sagen angik told og moms som følge af fejl i forbindelse med en ekstern forsendelse af to lastbiler fra Norge til Tyskland. Forsendelsen blev ikke frembudt ved bestemmelsestoldstedet og forsendelsesproceduren var ikke ophørt. Landsskatteretten var enig med Toldstyrelsen i, at der var opstået toldskyld, og i at klageren var debitor. Retten fandt imidlertid, at toldskylden måtte anses for ophørt for den ene lastbil, da det var godtgjort, at den hverken var anvendt eller forbrugt, og at den var ført ud af Unionens toldområde, jf. EUTK artikel 124, stk. 1, litra k.

Landsskatteretten fandt, at Toldstyrelsens afgørelse vedrørende klagerens hæftelse for importmoms var ugyldig, fordi afgørelsen hverken henviste til, hvilket lovgrundlag eller hvilket faktum der kunne føre til, at klageren var debitor.