Toldmyndighederne kan forlange, at varer, der har været frembudt for toldmyndighederne tilintetgøres. Dette forudsætter, at der er rimelig grund hertil, og ihændehaveren af varerne skal underrettes herom.
Udgifterne til tilintetgørelsen påhviler ihændehaveren af varerne.
Se EUTK art. 197.
Hvis varer tilintetgøres, skal toldmyndighederne fastslå, hvilken type og mængde affald og skrot, der fremkommer ved tilintetgørelsen med henblik på fastsættelse af told og andre afgifter, når affaldet eller skrotten henføres under en toldprocedure eller reeksporteres. Se GF art. 248.