Der skal ikke kræves sikkerhedsstillelse af:

  • Stater
  • Regionale og lokale forvaltninger eller andre offentligretlige organer, hvor disse forpligter sig som offentlige myndigheder.

Se EUTK art. 89, stk. 7.

Der kræves heller ikke sikkerhedsstillelse i disse tilfælde:

  • Varetransport på Rhinen, Rhinvandvejene, Donau eller Donauvandvejene.
  • Varetransport i faste installationer.
  • I specifikke tilfælde, hvor varerne er henført under proceduren for midlertidig import.
  • Varer, der er under proceduren for EU-forsendelse, og som er omfattet af den forenkling, som fremgår af EUTK art. 233, stk. 4 litra e, og som transporteres ad sø- eller luftvejen mellem EU-havne eller EU-lufthavne.

Se EUTK art. 89, stk. 8.

Som nævnt ovenfor kræves der ikke sikkerhedsstillelse for visse varer, der er henført under proceduren for midlertidig import. Dette gælder for disse tilfælde:

  • Når toldangivelsen kan indgives mundtligt eller ved enhver anden handling, som kan anses for at være en toldangivelse. Se DF art. 141 samt afsnit F.A.16.
  • Når der er tale om materialer, som luftfartselskaber, rederier, jernbaneselskaber eller postvirksomheder anvender i international trafik, forudsat at materialerne er forsynet med særlige kendetegn.
  • Tom emballage, forudsat at emballagen er forsynet med uudslettelige og ikke-aftagelige kendetegn.
  • Når den tidligere indehaver af bevillingen til midlertidig import har angivet varerne til proceduren for midlertidig import i overensstemmelse med reglerne for mundtlig angivelse om midlertidig indførsel og reeksport, jf. DF art. 136, eller varer, der anses for at være angivet til midlertidig indførsel og reeksport i.h.t. DF art. 141, og varerne henføres under midlertidig import med samme formål. 

Se DF art. 81 og afsnit F.A.23 - Midlertidig import for en nærmere beskrivelse af de nævnte tilfælde.

Endelig kan toldmyndighederne undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis toldskylden, der skal stilles sikkerhed for, ikke overstiger den statistiske tærskelværdi, som er fastsat i EU-Parlamentets og Rådets Forordning Nr. 471/2009 artikel 3, stk. 4. Den statistiske tærskelværdi er for tiden fastsat til 1.000 Euro.

Se EUTK art. 89, stk. 9.