For varer, der er overgået til fri omsætning, og hvor der er opstået almindelig toldskyld efter EUTK art. 77, stk. 1, er klarereren debitor ved import.

Se EUTK art. 77, stk. 3.

Når toldskylden er opstået som følge af manglende efterlevelse af en forpligtelse i toldlovgivningen efter EUTK art. 79, stk. 1, litra a og b, er debitor en af følgende:

• Enhver person, som var ansvarlig for at opfylde forpligtelsen.
• Enhver person, som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at den pågældende forpligtelse ikke var opfyldt, og som handlede på vegne af den person, der var forpligtet til at opfylde forpligtelsen.
• Enhver person, der erhvervede eller opbevarede varerne, og som ved modtagelsen af disse varer vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne i toldlovgivningen ikke var opfyldt.

Hvis toldskylden er opstået som følge af manglende overholdelse af en betingelse for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure, eller for at indrømme varen toldfritagelse eller nedsættelse af tolden på grund af dens særlige anvendelsesformål efter EUTK art. 79, stk. 1, litra c, er debitor den person, som var ansvarlig for at overholde af betingelsen.

I de tilfælde, hvor der er indgivet en toldangivelse for de procedurer, der er nævnt i EUTK art. 79, stk. 1, litra c, og toldmyndighederne modtager oplysninger, som fører til, at alle eller dele af importafgifterne opkræves, er debitor også den person, som har afgivet informationerne på toldangivelsen, og som vidste eller burde vide, at de var forkerte.

Se EUTK art. 79, stk. 3-4.

Eksempler:

I Viluckas, samlede sager C-238/02 og C-246/02, berørte Domstolen debitorbegrebet. Sagen vedrørte cigaretter, der var indført i EU skjult i en lastbil, hvis eksterne forsendelsesangivelse omfattede træpaller. Domstolen fastslog, at den person, som har indført varer til Fællesskabets toldområde uden at nævne dem i underretningen ved frembydelse for toldmyndighederne, er debitor.

I Oliver Jestel, sag C-454/10, bortauktionerede Jestel varer med oprindelse i Kina via eBay. Den kinesiske leverandør fastsatte prisen og leverede direkte til køberen i EU. Varerne blev leveret uden at være blevet frembudt for toldvæsenet, og uden at der var opkrævet told. Domstolen fastslog, at der er tale om et objektivt og subjektivt krav for, om man er debitor ved medvirken. Objektivt skal personen blot på en eller anden måde have deltaget i indførslen. Der er ikke krav om direkte medvirken. De nationale domstole skal vurdere det subjektive krav ud fra en rimelighedsvurdering, det vil sige ud fra hvad en bonus-pater erhvervsdrivende burde have været bekendt med.

Domstolen har i sag C-542/11, Codirex Expeditie, taget stilling til skift af debitor afhængigt af hvor i processen varerne befinder sig. I sagen fastslog domstolen, at den hovedforpligtede er debitor,  når varerne er henført under proceduren for ekstern forsendelse. Hvis varerne derimod endnu ikke er henført under proceduren for ekstern forsendelse, men stadig er under midlertidig opbevaring, er debitor den, der opbevarer varerne efter losningen.

I sag C-679/15, Ultra-Brag AG, tog Domstolen stilling til, om en toldskyld, der var opstået som følge af en medarbejders tilsidesættelse af pligter i forbindelse med de opgaver, han var betroet, kan tilregnes en arbejdsgiver (en juridisk person).

I den konkrete sag havde selskabet påtaget sig at transportere to sendinger af varer fra Tyskland til Schweiz på en flodbåd. Begge sendinger blev transporteret til Schweiz, hvor det ene parti blev losset. Af logistiske årsager vendte båden tilbage til Tyskland uden at have losset det andet parti i Schweiz og uden at angive det returnerede parti over for de tyske toldmyndigheder ved genindførslen. En af selskabets medarbejdere havde beordret skibets styrmand til at sejle retur til Tyskland, selvom medarbejderen var bekendt med, at de tyske toldmyndigheder skulle underrettes om grænsepassagen. Toldskylden opstod derfor efter TK art. 202.

Domstolen fandt, at en juridisk person skal anses som debitor i henhold til TK art. 202, stk. 3, første led, hvis en ansat - som ikke er den juridiske persons retlige repræsentant - har givet anledning til den ikke-forskriftsmæssige indførsel, når denne ansatte har indført de pågældende varer under overholdelse af rammerne for den opgave, som han er blevet betroet af sin arbejdsgiver og under udførelse af de instrukser, der er givet af en anden af arbejdsgiverens ansatte, som også har handlet inden for rammerne af sine beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.

I sag C-522/16, A mod Staatssecretaris van Financiën, fastslog Domstolen, at en fysisk person, som har været dybt involveret i planlægningen af en oprettelse af strukturer af handelsmønstre, som har ført til en nedsættelse af den told, der skulle betales, også er omfattet af debitorbegrebet. Det gælder selvom denne person ikke selv har givet toldmyndigheder forkerte oplysninger, og som lå til grund for toldangivelsen, når denne person var eller havde rimelig grund til at være bekendt med, at strukturen alene havde til formål at opnå fordele hjemlet i EU-retten. Det var uden betydning, at en toldekspert inden planlægningen og oprettelsen af den kunstige handelsstruktur havde forsikret over for personen, at det var lovligt.